Fornyelse af en kollektiv forretningsmodel: Undersøgelse af sms ordning blandt de kommunale tandplejer i Danmark

Transkript

1 Fornyelse af en kollektiv forretningsmodel: Undersøgelse af sms ordning blandt de kommunale tandplejer i Danmark Kasper Vilstrup Roldsgaard, EMIT-LS Bocconi University, cand.merc.mib Copenhagen Business School Abstrakt Formål Undersøge sms ordning blandt kommunale tandplejer i Danmark. Design/metodologi/tilgang Undersøgelsen tager udgangspunkt i en ny-disciplinær tilgang til forretningsmodelteori. Undersøgelsen inddeles i fire områder: udbredelse, omfang, omkostning og effekt af sms ordningen. Metoden er observation via et elektronisk spørgeskema, og 60 ud af 92 kommunale tandplejer deltager i undersøgelsen. Resultat Undersøgelsen viser, at 57% af de kommunale tandplejer har indført en sms ordning, mens 92% af de resterende overvejer påbegyndelse. Undersøgelsen viser, at 65% af patienterne og 93% af behandlerne deltager i sms ordningen, mens tallene forventes at stige til 83% af patienterne og 96% af behandlerne i april Den årlige udgift pr. behandler varierer fra 55,56 kr. til 500 kr., mens den årlige udgift pr. patient varierer fra 0,05 kr. til 6,41 kr. Det samlede antal udeblivelser falder fra 2,76 til 1,47 i gennemsnit pr. dag. Praktiske implikationer Sms ordningen er begrænset til kommunikation fra tandpleje til patienterne for flertallet af de kommunale tandplejer, og det kan overvejes, om den algoritmiske sms applikation skal programmeres til at give patienterne mulighed for sende en sms besked til den kommunale tandpleje fx ved sygdom. Originalitet/værdi Papiret bidrager med ny information ved at beskrive, hvordan en algoritmisk sms applikation kan medvirke til fornyelse af en kollektiv forretningsmodel. Nøgleord - Forretningsmodelteori, opmærksomhedsteori, sms applikation Papirtype - Arbejdspapir 1. Indledning Størstedelen af de kommunale tandplejer har påbegyndt at sende påmindelser via sms beskeder. Det var den besked jeg fik af en praktiserende tandlæge. Emnet fik hurtigt min interesse, og jeg var interesseret i at vide, hvor udbredt sms ordningen reelt er. Desuden ville jeg gerne vide, hvor mange behandlere og patienter, der ville indgå i SMS ordningen på nuværende tidspunkt og sammenligne resultatet med den forventede procent om 12 måneder. Endelig ville jeg forsøge at skabe et overblik over udgifterne til sms ordningen, og jeg ville undersøge, om effekten kunne måles, og hvis ja, hvad den samlede effekt ville være. Jeg forberedte undersøgelsen gennem dybdegående interviews med en tandlæge med 30 års erfaring. De to måneders forberedelse er rygraden i undersøgelsen. 1 SMS undersøgelse

2 Jeg fik oplyst, at formålet var at reducere spildtid, og at sms ordningen var et nyt initiativ for at minde patienter og ikke mindst forældre om deres børns tandlægebesøg. Jeg fik oplyst, at behandlerne selv kunne bestemme, om de ville være en del af sms ordningen, og at underafdelinger af de kommunale tandplejer muligvis ikke ville være en del af ordningen på nuværende tidspunkt, men at de kunne forventes at blive en del af ordningen i nær fremtid. Samtidig forventede jeg, at mange kommunale tandplejer ikke ville have alle patienternes mobilnumre indtastet i IT systemet, fordi sms ordningen sandsynligvis ville være ny for mange kommunale tandplejer. Derfor besluttede jeg at undersøge omfanget af ordningen. Formålet var at undersøge, hvor mange behandlere og patienter, der var en del af ordningen på nuværende tidspunkt, og sammenligne resultatet med det forventede antal om 12 måneder. Jeg fik oplyst, at omkostningerne og effekten kunne være vanskelig at måle, fordi ordningen sandsynligvis ville være ny for mange kommunale tandplejer, og at nogle overtandlæger ikke ville vide præcist, hvordan effekten af sms beskeder kunne måles, mens andre ikke måtte ønske at bruge deres tid og energi på at måle effekten. Således besluttede jeg at fokusere på udbredelsen og omfanget af sms ordningen som udgangspunkt og derefter studere omkostningerne og effekten. Forberedelsen af undersøgelsen var omfattende, og jeg skulle indsamle dataoplysninger fra over 200 hjemmesider. Undersøgelsen af de kommunale tandplejer var en fortsættelse af 4 casestudier i min masterafhandling. Undersøgelsen udgjorde 11 sider ud af en 117 sider lang afhandling og var en vigtig del, fordi den satte tal på en sms ordning for en specifik faggruppe i Danmark. 2. Teoretisk baggrund Et velkendt og anerkendt forfatterskab står bag en specialudgave af forretningsmodelteori bragt i Long Range Planning i foråret David J. Teece definerer en forretningsmodel som ledelsens hypotese om, hvad kunderne vil have, og hvordan en virksomhed bedst kan levere, hvad dens kunder efterspørger, og blive betalt for det. Ifølge denne definition er en forretningsmodel mere end en indtjeningsmodel, fordi virksomhedens kunder påvirker, hvor succesfuld en forretningsmodel er. Benoît Demil and Xavier Lecocq beskriver vigtigheden af en forretningsmodel som en dynamisk konstant : En metode som kan bruges til løbende forretningsudvikling og tilpasning af skiftende kundebehov. Forfatterskabet understreger behovet for at gennemføre eksperimenter permanent, fordi den teknologiske udvikling sætter nye standarder konstant. Den rigtige forretningsmodel er sjældent synlig fra start, og det er blevet et centralt ledelsesansvar at lære og tilpasse sig en ny tid, hvor verden bliver større, hurtigere og mere konkurrencedygtig. Den globale konkurrence gør, at alle virksomheder har brug for at finde nye metoder til at minimere virksomhedens omkostningsstruktur og optimere effektiviteten. Markedseksperimenter kan med fordel ledsages af organisatoriske eksperimenter, mens en eksperimenterende tilgang bør ledsages af en trial-and-error metode for at identificere og implementere nye teknologier. Det at prøve sig frem, er vejen frem, for at finde ud af, hvad der virker i praksis. Eksperimentering med forretningsmodeller er vigtig, fordi ingen ny data bliver produceret uden handling. Organisationer har brug for mekanismer, der reducerer usikkerheden i retning af mindsket risiko ved at vælge og fravælge teknologier, opdage plausible ruter til at nå nye og etablerede kundegrupper og fastsætte et sæt af teknologier, som kan bidrage til effektivisering. Udformningen af undersøgelsen har den SMS undersøgelse 2

3 klare ambition at følge rådet fra professor Franco Malerba, om at forskningen ikke bør være drevet af teknikker, men af empiriske spørgsmål, hvor fakta er taget i betragtning. 3. Metode opbygning for undersøgelsen Undersøgelsen af blev i organiseret i fire hovedområder: 1. Udbredelse af sms ordningen. Antal kommunale tandplejer, der påminder patienter via sms beskeder. 2. Omfang af sms ordningen. Antal behandlere og patienter, der er del af sms ordningen på nuværende tidspunkt i forhold til det forventede antal om 12 måneder. 3. Omkostninger af sms ordningen. Udgift pr. behandler og patienter, divideret med den samlede omkostning for at sende sms beskeder. 4. Effekt af sms ordningen. Antal daglige udeblivelser pr. behandler pr. dag før og efter sms ordningen. 4. Resultat Undersøgelsen viser, at 57% af de kommunale tandplejer har indført en sms ordning, og at 92% af de resterende overvejer at påbegynde at sende sms beskeder. De to overtandlæger, der svarede nej, mener, at ordningen er for dyr på nuværende tidspunkt. Undersøgelsen viser, at sms ordningen er mest udbredt i Region Hovedstaden og ligeligt fordelt i resten af Danmark. Det kunne være en indikator for, at sms ordningen vil spredes over tid i yderligere kommunale tandplejer, da livsstilstendenser ofte udspringer fra hovedstaden. Undersøgelsen viser, at 93% af behandlerne deltager i sms ordningen, mens 65% af patienterne er en del af sms ordningen på nuværende tidspunkt. Det forventes, at 83% af patienterne og 96% af behandlerne er en del af sms ordningen om 12 måneder. Undersøgelsen viser, at udgifterne til udsendelse af sms beskeder har en høj varians. Den årlige udgift til udsendelse af sms beskeder varierer fra 500 kr. til kr. Den årlige udgift for sms ordningen pr. behandler varierer fra 55,56 kr. til 500 kr., mens den årlige udgift pr. patient varierer fra 0,05 kr. til 6,41 kr. Undersøgelsen viser, at det samlede estimerede antal udeblivelser falder fra 47 til 25 for de 17 deltagende kommunale tandplejer, hvor det mest hyppige udeblivelsesantal falder fra 3 til 1 pr. dag. I gennemsnit falder udeblivelserne fra 2,76 til 1,47 i gennemsnit pr. dag, og når man måler effekten over tid, så bidrager sms beskederne til en væsentlig forbedring af antal udeblivelser. Undersøgelsen viser også, at sms ordningen bruges på to måder, hvor det store flertal af kommunale tandplejer udsender sms beskeder til alle patienter, mens mindst to kommunale tandplejer anvender sms ordningen for få udvalgte. Rationalet er at holde omkostningerne til sms beskederne nede, men undersøgelsen viser at omkostningen for sms ordningen pr. patient og pr. behandler er højere, når sms ordningen er begrænset til en lille gruppe individer. 5. Diskussion De fleste af os ved, at tid er en knap ressource i en travl hverdag, men det er de færreste af os, som ved, at opmærksomhed er en vigtig komplementerende ressource. Ifølge nye undersøgelser, er der 3 SMS undersøgelse

4 et overudbud af tilbud, hvilket betyder, at virksomheder i stigende grad kæmper om vores opmærksomhed. Jens Erik Kristensen, institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, forklarer at vi bliver bombarderet med information, hvilket gør at virksomheder med fordel kan hjælpe deres kunder med at vælge og fravælge tilbud. Således bliver sms beskeden er et vigtigt redskab til at opnå opmærksomheden fra patienterne, så de ikke glemmer deres aftaler. Sms teknologien har været tilgængelig i over 10 år, og mere avancerede teknologier står nu til rådighed: Hvorfor er sms applikationerne først for nylig blevet så udbredt? Hvordan ser de mest typiske sms applikationer ud? Kan sms beskeder skære det samlede antal daglige udeblivelser for de kommunale tandplejer ned? Disse var nogle af de spørgsmål, jeg forsøgte at besvare. Det viste sig, at sms teknologien er meget omkostningseffektiv, at sms beskederne bidrager til at skabe opmærksomhed om aftaler, og at det samlede antal udeblivelser hos de kommunale tandplejer i Danmark falder. Der er stor opbakning til sms undersøgelsen, da 60 ud af 92 kommunale tandplejer bidrager med information til undersøgelsen, og de 60 kommunale tandplejer bidrager alle med information til undersøgelsen, men kun 10 er i stand til at sætte tal på udgifterne for at udsende sms beskeder. Set i bakspejlet ville det have været meget bedre at måle udeblivelsesfrekvensen i procent, fordi det er den måleenhed, mange kommunale tandplejer benytter til at måle effektiviten. Denne justering ville have øget pålideligheden af undersøgelsen, men de oplysninger, som undersøgelsen beskriver, forbliver informative. Fordelen ved at måle den daglige udeblivelse pr. behandler var, at måleenheden blev holdt konstant for alle kommunale tandplejer. Undersøgelsen bekræftede, at effekten var vanskelig at måle, fx kunne kun 10 kommunale tandplejer angive udgiften til udsendelse af sms beskederne. Det skal understreges, at tallene for antal udeblivelser er baseret på et estimeret gennemsnit, hvorfor tallene kun er en indikator for, at sms ordningen har en effekt på antal udeblivelser pr. dag. Slutteligt bør det overvejes, om sms ordningen skal laves til en tovejskommunikation. På nuværende tidspunkt er sms ordningen begrænset til envejskommunikation fra tandpleje til patient for det store flertal af de kommunale tandplejer i Danmark, og det kan overvejes, om den algoritmiske sms applikation skal programmeres til at give patienterne mulighed for sende en sms til den kommunale tandpleje. Undersøgelsen viser, at sms ordningen bruges på to måder, hvor det store flertal af kommunale tandplejer udsender sms beskeder til alle patienter, mens mindst to kommunale tandplejer anvender sms ordningen for få udvalgte patienter. Rationalet er at holde omkostningerne til sms beskederne nede, men det er spørgsmålet, om det er en rigtig tilgang at begrænse sms ordningen til individer. Spørgsmålet er, om man kan forudse, hvem der glemmer tandlægeaftaler på forhånd. 6. Konklusion Undersøgelsen havde til formål at bidrage med ny information om algoritmiske sms applikationer. Det viser sig, at sms ordningen er omkostningseffektiv, og at sms beskederne bidrager til nedbringelse af udeblivelser, og jeg konkluderer, at sms ordningerne bidrager til reduktion af spildtid og effektivisering af de kommunale tandplejer som helhed. Effekten af sms ordningerne viser sig at være mere indirekte end direkte og derfor svær at måle. Efter grundig gennemgang af SMS undersøgelse 4

5 forretningsmodelteori for at være opdateret med den nyeste viden indenfor fagområdet, konkluderer jeg, at sms ordningen er et nødvendigt strategisk tiltag, fordi den fungerer som en underbyggende del af et effektivt forretningsmodelsystem. Dette studie var ikke en forklaring af revolutionære forretningsmodeller, som har ændret markeder fundamentalt eller kan være i stand til at gøre det i fremtiden, men en beskrivelse af en kollektiv forretningsmodel, der transformerer sig over tid i takt med udviklingen af samfundet. Litteraturliste D. J. Teece, Business Models, Business Strategy and Innovation, Long Range Planning (2010). Benoît Demil and Xavier Lecocq, Business Model Evolution: In Search of Dynamic Consistency, Long Range Planning (2010). F. Malerba, Innovation and the Evolution of Industries, Journal of Evolutionary Economics (2006). J. E. Kristensen, Kampen om opmærksomhed, P1 Eksistens, :03 (56:59). Online: 5 SMS undersøgelse

6 Appendiks Appendiks 1 Udbredelse af sms ordning Appendiks 1-1 Udbredelse af sms ordning generelt Appendiks 1-2 Udbredelse af sms ordning pr. region Appendiks 2 Omfang af sms ordning Appendiks 2-1 Omfang af sms ordning pr. patient og behandler Appendiks 3 Omkostninger til sms ordning Appendiks 3-1 IT budget og SMS budget 2010 Appendiks 3-2 Omkostninger til sms ordning pr. patient og behandler Appendiks 4 Effekt af sms ordning Appendiks 4-1 Udeblivelser før og efter sms ordning generelt Appendiks 4-2 Specifikation af udeblivelser før og efter sms ordning Appendiks 4-3 Sammenligning af datamønster før og efter sms ordning Appendiks 4-4 Samlet effekt før og efter sms ordning Appendiks 4-5 Præcisering af effekt af sms ordning pr. region Appendiks 5 Opsummering af sms ordning Appendiks 5-1 Opsummering af kategorier Appendiks 6 Forbedringsforslag Appendiks 6-1 Fra envejs- til tovejs- kommunikation Appendiks 7 Teknisk baggrund bag undersøgelsen Appendiks 7-1 Logikken bag undersøgelsen Appendiks 7-2 Designstruktur for undersøgelsen Appendiks 7-3 Teknisk rekonstruktion af undersøgelsen spor A Appendiks 7-4 Teknisk rekonstruktion af undersøgelsen spor B SMS undersøgelse 6

7 Appendiks 1 Udbreddelse af sms ordning Appendiks 1-1 Udbreddelse af sms ordning generalt Påminder I jeres patienter via sms besked? Overvejer I at påbegynde med at påminde jeres patienter via sms besked? Ja [34] 57% Nej [26] 43% Ja [24] 92% 8% Nej [2] 8% 43% 57% 92% Appendiks 1-2 Udbredelse af sms ordning per region Region Befolkning Patienter Antal klinikker Antal deltagende klinikker Antal klinikker med sms ordning Antal klinikker uden sms ordning Hovedstaden 1,169, , Midtjylland 886, , Nordjylland 403,434 79, Sjælland 391,567 85, Syddanmark 652, , Total 3,503, , Kilde: Befolkningstallet er baseret på tal fra danske statistik. Det samlede antal af den danske befolkning er ca. 5,5 millioner. Tabellen viser, at befolkningen i de 60 byer er ca. 3,5 mio. Det samlede antal patienter er estimeret til , hvilket svarer til 21,1% af befolkningen i de 60 byer. Det samlede antal patienter, der modtager SMS beskeder om tandlægebesøg, er anslået til patienter. Efter strukturreformen i 2008 er der i alt 98 kommuner i Danmark. Hver kommune er ansvarlig for tandlægebehandling af børn i alderen 0-17 år. Kun 6 kommuner har ikke deres egen kommunale tandpleje, hvilket betyder, at 92 kommuner har en selvstændig kommunal tandpleje. Flertallet af de kommunale tandplejer har stationære og mobile klinikker tæt på alle større skoler i byen. 7 SMS undersøgelse

8 Appendiks 2 Omfang af sms ordning Appendiks 2-1 Omfang af sms ordning pr. patient og behandler Kommunal tandpleje Patient Basis Behandler Basis Aftaler pr. dag pr. Patient Procent af Behandlere [Aktuelt] Procent af Behandlere [Forventet 12 mdr.] Procent af Patienter [Aktuelt] Procent af Patienter [Forventet 12 mdr.] Tandpleje 1 12, Tandpleje 2 37, Tandpleje 3 6, Tandpleje 4 4, Tandpleje 5 6, Tandpleje 6 8, Tandpleje 7 7, Tandpleje 8 11, Tandpleje 9 12, Tandpleje 10 16, Tandpleje 11 14, Tandpleje 12 12, Tandpleje 13 14, Tandpleje 14 13, Tandpleje 15 9, Tandpleje 16 11, Tandpleje 17 80, Tandpleje 18 6, Tandpleje 19 6, Tandpleje 20 5, Tandpleje 21 21, Tandpleje 22 5, Tandpleje 23 9, Tandpleje 24 3, Tandpleje 25 20, Gnsm. 14, Total 355, SMS undersøgelse 8

9 Appendiks 3 Omkostninger til sms ordning Appendiks 3-1 IT budget og SMS budget 2010 Interval Mean Median Mode Optælling IT budget SMS budget N.A. 10 Note: Nogle kommunale tandplejer har særlige licensaftaler med byrådet, og derfor har de ikke nogen direkte udgifter forbundet med at udsende sms beskeder, mens andre beregner omkostningerne som en del af itbudgettet. Det forklarer til dels forskellene mellem de tal, som bekræfter den forventede varians. Beløb i danske kroner. Appendiks 3-2 Omkostning for sms ordning pr. patient og behandler Kommunal tandpleje SMS omk./ Patient [nominel] SMS omk./ Behandler [nominel] SMS omk. Patienter Behandlere Påbegyndelse Tandpleje , Tandpleje ,000 37, Tandpleje ,440 9, Tandpleje ,396 11, Tandpleje ,600 6, Tandpleje ,494 7, Tandpleje ,400 5, Tandpleje ,000 80, Tandpleje ,400 5, Tandpleje ,000 6, SMS undersøgelse

10 Appendiks 4 Effekt af sms ordning Appendiks 4-1 Udeblivelser før og efter sms ordning generelt Før Efter Appendiks 4-2 Specifikation af udeblivelser før og efter sms ordning Før Efter Udb. Optælling Acc. Opt. Procent % % % % Udb. Optælling Acc. Opt. Procent % % % % SMS undersøgelse 10

11 Appendiks 4-3 Sammenligning af datamønster før og efter sms ordning Før 4 3 Gmns Trend line Average line 2 1 Efter Gmns Appendiks 4-4 Samlet effekt før og efter sms ordning Udeblivelser pr. behandler Før Efter Arbejdsdage Indeks Dag 1 = 1.29 Dag 2 = 2.58 Dag 3 = 3.87 Dag 4 = 5.16 Dag 5 = 6.45 Dag 6 = 7.74 Dag 7 = 9.03 Dag 8 = Dag 9 = Dag 10 = Dag 11 = Dag 12 = Dag 13 = Dag 14 = Dag 15 = Dag 16 = Dag 17 = Dag 18 = Dag 19 = Dag 20 = Dag 21 = Dag 22 = SMS undersøgelse

12 Appendiks 4-5 Præcisering af effekt af sms ordning pr. region Kommune Region Patienter Antal klinikker i alt Antal behandlere pr. dag Antal aftaler pr. dag pr. behandler Antal udeb. før sms ordning Antal udeb. efter sms ordning Tandpleje 1 Hovedstaden 7, Tandpleje 2 Hovedstaden 16, Tandpleje 3 Hovedstaden 14, Tandpleje 4 Hovedstaden 14, Tandpleje 5 Hovedstaden 80, Tandpleje 6 Midtjylland 9, Tandpleje 7 Midtjylland 5, Tandpleje 8 Midtjylland 9, Tandpleje 9 Midtjylland 20, Tandpleje 10 Nordjylland 37, Tandpleje 11 Nordjylland 12, Tandpleje 12 Syddanmark 12, Tandpleje 13 Syddanmark 6, Tandpleje 14 Syddanmark 6, Tandpleje 15 Syddanmark 6, Tandpleje 16 Sjælland 11, Gnsm. 16, Total 274, SMS undersøgelse 12

13 Appendiks 5 Opsummering af sms ordning Appendiks 5-1 Opsummering af kategorier Kommunal tandpleje SMS omk./ Patient [reel] SMS omk./ Patient [nominel] SMS omk/ Behandler [reel] SMS omk./ Behandler [nominel] Procent af Patienter [aktuelt] Procent af Patienter 12 måneder [forventet] Procent af Behandlere [aktuelt] Procent af Behandlere 12 måneder [forventet] Behandler Basis Patient Basis Sms omk. Basis Påbegyndelse Tandpleje , Tandpleje ,000 3, Tandpleje ,756 1, Tandpleje ,100 2, Tandpleje ,987 1, Tandpleje ,350 2, Tandpleje ,000 40, Tandpleje ,200 2, Tandpleje ,208 4, Tandpleje ,303 3, SMS undersøgelse SMS undersøgelse

14 Appendiks 6 Forbedringsforslag Appendiks 6-1 Fra envejs- til tovejs- kommunikation Nuværende situation Afsender Tandpleje sms besked Modtager Patient Foreslået situation Tandpleje sms besked Patient sms besked Kilde: Egen udarbejdelse. Det er noteret, at der allerede er mindst to kommunale tandplejer, som benytter sig af tovejs- kommunikation via sms, men at ordningen samtidig er begrænset til en slags strafordning for de få udvalgte patienter i stedet for en kollektiv sms ordning, hvor alle patienter modtager sms beskeder. SMS undersøgelse 14

15 Appendiks 7 Teknisk baggrund for undersøgelsen Appendiks 7-1 Logikken bag undersøgelsen Område 1 Område 2 Område 3 Ny information om algoritmiske sms applikationer Ny viden om forretningsmodeller Område 4 Kilde: Egen udarbejdelse. Undersøgelsen havde til formål at producere nye oplysninger inden for fire specificerede områder. Undersøgelsen var en integreret del af udforskningen af fornyelse af forretningsmodel med algoritmiske sms applikationer. 15 SMS undersøgelse

16 Appendiks 7-2 Designstruktur for undersøgelsen Sms ordning indført Sms ordning ikke indført Spørgeskema inddeles i 5 trin med 14 spørgsmål Spørgeskema inddeles i 5 trin med 14 spørgsmål 1. Antal patienter 1. Antal patienter 2. Antal behandlere 2. Antal behandlere 3. Daglige udeblivelser 3. Daglige udeblivelser 4. Årlige omkostninger 4. Årlige omkostninger 5. Omfang 5. Potentiale Afslutning Afslutning SMS undersøgelse 16

17 Appendiks 7-3 Teknisk rekonstruktion af undersøgelsen spor A Undersøgelse af sms service Undersøgelsen omfatter alle 92 kommunale tandplejer. * Påkrævet Indledende spørgsmål Påminder I jeres patienter om tandlægebesøg via sms beskeder? * Ja Nej Side 1 af 8 Undersøgelsen består af 5 trin med i alt 14 besvarelser. Side 2 af 8 17 SMS undersøgelse

18 Trin 1 af 5 Tandplejens patient grundlag 1. Kommunale tandpleje: Vælg fra liste 2. Antal patienter: 3. Antal klinikker: Trin 2 af 5 Antal behandlere Side 3 af 8 4. Antal behandlere med aftaler pr. dag: Vælg fra liste 5. Antal aftaler pr. behandler pr. dag: Vælg fra liste Side 4 af 8 SMS undersøgelse 18

19 Trin 3 af 5 Daglige udeblivelser 6. Antal udeblivelser pr. behandler pr. dag før sms ordningen: Vælg fra liste: Antal udeblivelser pr. behandler pr. dag efter sms ordningen: Vælg fra liste: 0-10 Side 5 af 8 Trin 4 af 5 Årlige IT og sms omkostninger 8. Årlig udgift til det elektroniske journalsystem: 9. Årlig udgift til teleselskab for udsendelse af sms beskeder: Side 6 af 8 19 SMS undersøgelse

20 Trin 5 af 5 Omfang af sms servicen 10. Påbegyndelse af sms ordningen: Vælg fra liste: MD_ÅR 11. Behandlere med aftaler omfattet af sms ordningen nu: Procent: 10%-100% 12. Behandlere med aftaler som forventes omfattet af sms ordningen om 12 måneder: Procent: 10%-100% 13. Patienter omfattet af sms ordningen nu: Procent: 10%-100% 14. Patienter som forventes omfattet af sms ordningen om 12 måneder: Procent: 10%-100% Side 7 af 8 Undersøgelsens resultat Ønskes undersøgelsens resultat sendt via ? Ja Nej Bemærkninger til undersøgelsen kan specificeres her: Side 8 af 8 SMS undersøgelse 20

21 Appendiks 7-4 Teknisk rekonstruktion af undersøgelsen spor B Undersøgelse af sms service Undersøgelsen omfatter alle 92 kommunale tandplejer. * Påkrævet Indledende spørgsmål Påminder I jeres patienter om tandlægebesøg via sms beskeder? * Ja Nej Side 1 af 8 Undersøgelsen består af 4 trin med i alt 8 besvarelser. Side 2 af 8 21 SMS undersøgelse

22 Trin 1 af 5 Tandplejens patient grundlag 1. Kommunale tandpleje: Vælg fra liste 2. Antal patienter: 3. Antal klinikker: Trin 2 af 5 Antal behandlere Side 3 af 8 4. Antal behandlere med aftaler pr. dag: Vælg fra liste 5. Antal aftaler pr. behandler pr. dag: Vælg fra liste Side 4 af 8 SMS undersøgelse 22

23 Trin 3 af 5 Daglige udeblivelser 6. Antal udeblivelser pr. behandler pr. dag: Vælg fra liste: 0-10 Trin 4 af 5 Årlig IT omkostninger Side 5 af 8 7. Årlig udgift til det elektroniske journalsystem: Side 6 af 8 23 SMS undersøgelse

24 Trin 5 af 5 Potentiale af sms servicen 8. Overvejer I at starte med at påminde patienter om tandlægebesøg via sms beskeder? Ja Nej Undersøgelsens resultat Side 7 af 8 Ønskes undersøgelsens resultat sendt via ? Ja Nej Bemærkninger til undersøgelsen kan specificeres her: Side 8 af 8 SMS undersøgelse 24