ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN"

Transkript

1 ANVENDELIGHED AF RAPPORTEN EMBIO Energistyrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer Januar 1997 Udarbejdet af COWI Dokument nr.: 29316/1 SOM GRUNDLAG FOR VURDERING AF BIODIESEL OG KOLDPRESSET RAPSOLIE Af Jacob Bugge Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Folkecenter for Renewable Energy P.O.Box 208 Kammersgaardsvej16 Sdr. Ydby 7760 Hurup Thy Denmark T: F: Februar 2000 ISBN FC-print

2 FORORD: Koldpresset rapsolie til transport udgør et meget perspektivrigt og miljøvenligt alternativ til dieselolie. Den adskiller sig afgørende fra biodiesel, også kaldet RME eller rapsoliemethyl-ester. Koldpresning af rapsfrø til værdifulde foderkager og olie kræver ikke særlig megen energi, og fremstillingen kan ske på et meget enkelt og billigt anlæg. Den koldpressede rapsolie er et spiseligt naturprodukt, som kan anvendes i en moderne dieselmotor med forkammer eller direkte indsprøjtning efter en mindre tilpasning, som typisk koster kr. De tilpassede motorer kan fortsat bruges til almindelig dieselolie. I modsætning hertil fremstilles biodiesel ved varmpresning og efterfølgende raffinering, hvorunder der tilsættes methanol. Investeringsbehov og energiforbrug ved processen er 5 gange så stort, og resultatet er et giftigt produkt, der skal håndteres fuldstændig som almindelig dieselolie. Dette skal der til for at tilpasse brændstoffet til eksisterende dieselmotorer. Folkecenteret har i flere år arbejdet på at synliggøre rapsoliens muligheder som brændstof og overføre den nødvendige teknologi fra Tyskland. Dette har omfattet demonstrationsbiler, et anlæg til koldpresning af olien og starten på et landsdækkende net af autoriserede værksteder, som kan tilpasse eksisterende motorer. Vi har fra starten oplevet en meget stor folkelig interesse for rapsolien, og en gryende politisk bevågenhed. Imidlertid er rapsolien efterfølgende kommet i modvind i det politiske system, hvor visionerne er erstattet af pessimisme. Regeringen har med skatteministerens ord konkluderet, at rapsolie på personbiler hverken er godt for miljøet eller for samfundsøkonomien. Denne konklusion var i klar modstrid med erfaringerne i det netværk, som Folkecenteret har opbygget sammen med partnere i Tyskland og Sverige. Folkecenteret besluttede derfor at gå nærmere ind i de papirer og rapporter, som politikerne henviste til, for at afklare de reelle forhold. Det viste sig, at regeringens negative opfattelse af rapsolien kan skrives direkte tilbage til den såkaldte EMBIO rapport, som Energistyrelsen lod udgive i Rapporten udgør Energistyrelsens og hermed regeringens grundlag for vurdering af biobrændstoffer. EMBIO rapporten omhandler iøvrigt slet ikke koldpresset rapsolie, men bruger konkrete projektforslag om udnyttelse af biodiesel og ethanol som regneeksempler. Nærværende rapport er en gennemgang af EMBIO rapporten på dennes egne præmisser. Som det fremgår, giver EMBIO rapporten ikke belæg for de pessimistiske konklusioner. Tværtimod viser beregningerne, som direkte er baseret på EMBIO rapportens metode, at især koldpresset rapsolie er et samfundsøkonomisk yderst attraktivt alternativ til diesel, som ydermere kan give et væsentligt bidrag til et bedre miljø. 2

3 SAMMENFATNING: Som det fremgår af nærværende rapport, giver EMBIO rapporten ikke et realistisk grundlag for vurdering af biobrændslerne biodiesel og koldpresset rapsolie. EMBIO rapporten består af to dele, en hovedrapport og en bilagsrapport, og fremstår som en livscyklusanalyse med et stort antal detaljeret beskrevne delelementer eksemplificeret ved anvendelsen på biodiesel og bioethanol. Gennemgangen i nærværende rapport bygger på EMBIO rapportens opbygning og forudsætninger med nødvendige korrektioner. Heri ligger dog ikke en anbefaling af den i EMBIO rapporten anvendte metode, herunder dennes brug af skyggeprisbegrebet som grundlag for vurdering af alternative energikilder. Gennemgangen omfatter kun den del af EMBIO rapporten, som vedrører biodiesel. Afsnittet vedrørende biodiesel er afsluttet med et sæt beregninger af skyggepris samt totale energi- og CO 2 -besparelser. Afsnittet vedrørende rapsolie munder ud i tilsvarende beregninger, sammenligning mellem de to biobrændstoffer og angivelse af det årlige potentiale. I beregningerne af skyggepris er anvendt det i EMBIO rapporten definerede nettoprincip, hvorefter biprodukterne og disses energibalancer inddrages i livscyklusanalysen af den samlede produktionsproces. Herunder fastsættes den resulterende produktpris for det betragtede biobrændsel som samlet fremstillingspris minus biprodukternes værdi. Skyggeprisen er defineret som merprisen for biobrændstoffet i forhold til den tilsvarende mængde diesel divideret med den resulterende CO 2 -besparelse. I tilfælde af, at biobrændstoffets pris er mindre end prisen for den tilsvarende mængde diesel, bliver skyggeprisen negativ. Hermed kan den betegnes som en skyggeindtægt. Overalt i gennemgangen er der anvendt konservative skøn i forhold til biobrændstoffernes fordele, og der er kun foretaget korrektioner af rapportens forudsætninger, hvor disse medfører betydelig uoverensstemmelse mellem resultaterne og de faktiske forhold. De to mest afgørende uoverensstemmelser består i manglende indregning af prisstigninger på diesel som referencebrændstof samt udeladelsen af energiproduktionen fra biprodukter. I EMBIO rapporten er prisstigningerne på diesel vurderet, men ikke medtaget;ovenikøbet anvendes 1995-priser, selv om rapporten er udarbejdet i Kraftvarmeproduktion på basis af biprodukter, hvoraf det mest betydende er rapshalm, er udtrykkeligt nævnt i EMBIO rapporten, men ikke indregnet i energi- og CO 2 -regnskabet. For begge biobrændstoffer er opstillet skyggepriser, samfundsmæssige merpriser og CO 2 -besparelse opgjort under EMBIO rapportens egne grundforudsætninger, altså uden korrektion for energiproduktionen fra biprodukter. I opstillingen bygger tallene for 1995 direkte på den i EMBIO rapporten angivne raffinaderipris for diesel fra Tallene for 2000 bygger på listeprisen for diesel ultimo 1999 omregnet til raffinaderipris efter EMBIO rapportens metode. Tallene for 2005 bygger direkte på EMBIO rapportens fremskrivning af raffinaderiprisen på diesel. 3

4 Som det fremgår, er skyggepriserne afgørende anderledes end anført i EMBIO rapporten, hvis tal for biodiesel på 560 kr/ton CO 2 allerede var forældet ved udgivelsen i Endvidere fremgår det, at koldpresset rapsolie er en væsentligt bedre erstatning for diesel, end biodiesel er. Biodiesel kræver således fem gange større investeringsomkostninger og energiforbrug til fremstillingsprocessen. Hermed udgør selve fremstillingsprocessen for biodiesel mere end halvdelen af det samlede fossile energiforbrug; for koldpresset rapsolie er det mindre end en femtedel. Den udvundne mængde brændstof i liter per hektar er 24% større for rapsolie end for biodiesel. Derfor er CO 2 -besparelsen per hektar også noget større. For at lette en sammenligning er for biodiesel anført reduktion til en tilsvarende CO 2 -besparelse (parentes). År Opstilling uden korrektion for energiproduktionen fra biprodukter Skyggepris, kr/ton CO 2 Merpris, kr/l CO 2 -besparelse, kg/l Biodiesel Rapsolie Biodiesel Rapsolie Biodiesel Rapsolie ,00 0, ,22-0, ,16-0,49 1,79 (1,44) 2,19 Ud fra EMBIO rapportens egne grundforudsætninger er det således rimeligt at regne med skyggepriser på 89 kr/ton CO 2 for biodiesel og -224 kr/ton CO 2 for koldpresset rapsolie i forbindelse med fremtidige fremstillingsanlæg for biobrændsel. Når energiproduktionspotentialet fra biprodukterne medregnes, er den totale CO 2 - besparelse væsentligt større. EMBIO rapporten giver ikke tilstrækkeligt grundlag for en indregning af dette i skyggeprisen, men der kan opstilles følgende sammenligning: CO 2 -besparelser med og uden korrektion for energiproduktion fra rapshalm Med korrektion, kg CO 2 /l Uden korrektion, kg CO 2 /l Biodiesel Rapsolie Biodiesel Rapsolie 8,06 (6,50) 7,84 1,79 (1,44) 2,19 Det samlede arealpotentiale for rapsdyrkning på ha svarer godt og vel til et potentiale på millioner l koldpresset rapsolie om året, som kan erstatte en tilsvarende mængde diesel, og et samlet potentiale for CO 2 -besparelse på 2-4 millioner ton om året. 4

5 INDHOLD: Forord 2 Sammenfatning 3 1. Indledning 6 2. Gennemgang af EMBIO rapporten EMBIO rapportens grundlag Delproces: Tilvejebringelse af biomasse Delproces: Logistik Delproces: Fremstilling af biobrændstof EMBIO rapportens forudsætninger Delproces: Tilvejebringelse af biomasse Delproces: Logistik Delproces: Fremstilling af biobrændstof Det fossile sammenligningsgrundlag: Diesel Opsummering og skyggepriser for biodiesel Opstilling vedrørende koldpresset rapsolie Delprocesser: Tilvejebringelse af biomasse og logistik Delproces: Fremstilling af biobrændstof Skyggepriser for koldpresset rapsolie Sammenligning med biodiesel Potentiale 19 Referencer 20 Annex: Uddrag af EMBIO rapporten 21 Bilagsrapport, Figur 1.1. Hovedrapport, afsnit 3.3.a. Hovedrapport, afsnit 3.3.b. Hovedrapport, afsnit

6 1. INDLEDNING: EMBIO rapporten består af to dele: en hovedrapport og en bilagsrapport. Rapporten beskriver en generel vurderingsmetode, som er opbygget i forbindelse med to eksempler: Biodiesel i Lemvig-området på basis af raps og Ethanol i Det Grønne Bioraffinaderi på basis af en række forskellige afgrøder. Der er væsentlige forskelle imellem biodiesel og koldpresset rapsolie, hvorfor rapporten ikke uden supplerende oplysninger kan bruges til en vurdering af sidstnævnte. Den følgende gennemgang af rapporten omfatter dels en vurdering af rapporten og dennes forudsætninger og dels en indregning af de forskelle, som gør sig gældende mellem de to biobrændsler. Gennemgangen afrundes med en opstilling ifølge EMBIO rapportens fremgangsmåde af de nøgletal, som gælder for henholdsvis biodiesel og koldpresset rapsolie. 2. GENNEMGANG AF EMBIO RAPPORTEN: Rapporten fremstår som en livscyklusanalyse med et stort antal detaljeret beskrevne delelementer. Forudsætningerne for rapportens beregninger og opstilling af nøgletal fremgår af bilagsrapportens afsnit 1, som er den del, der omhandler biodiesel. Afsnittet bygger på angivelser i beskrivelsen af projektet Biodiesel i Lemvig-området, oplysninger fra fagfolk inden for landbrug samt en række antagelser EMBIO RAPPORTENS GRUNDLAG: Det primære grundlag for EMBIO rapportens behandling af biodiesel fremgår af figur 1.1 i bilagsrapporten, som indgår i annexet til nærværende rapport. Bortset fra enkelte, mindre unøjagtigheder i masse- og energistrømme giver figuren en oversigt over samtlige mængder og forbrug pånær den resulterende mængde biodiesel og det beregnede diesel- og energiforbrug til de første to delprocesser. Disse størrelser er omregnet til absolutte tal som angivet nedenfor. Af massestrømmene kan det udledes, at den resulterende mængde biodiesel er 999 tons. Ifølge bilagsrapportens afsnit angives en mængde på l; sammenholdes disse to tal, svarer det til en massefylde på 0.89 kg/l. Dette passer rimeligt med, at massefylden for diesel og planteolie er henholdsvis kg/l og kg/l, [1]. 6

7 DELPROCES: TILVEJEBRINGELSE AF BIOMASSE: Denne delproces er identisk for biodiesel og koldpresset planteolie. Det fremgår af bilagsrapportens afsnit (specifikation 1.1 og 1.2), at der regnes med 60 l diesel/ha. Dertil kommer fossil procesenergi til såsæd, maskineri, kunstgødning og planteværn (specifikation 1.3, 1.4, 1.8 og 1.9) på 5186 MJ/ha eller 1441 kwh/ha. Det bemærkes, at ovennævnte dieselmængde svarer til 2143 MJ/ha eller 595 kwh/ha samt procesenergi til dieselfremstilling på 10% heraf, svarende til 214 MJ/ha eller 60 kwh/ha. Alt i alt regnes i rapporten med 7543 MJ/ha eller 2096 kwh/ha som fossilt energiforbrug ved tilvejebringelsen af biomassen (specifikation 1.10) DELPROCES : LOGISTIK: Denne delproces er identisk for biodiesel og koldpresset planteolie. Det fremgår af bilagsrapportens afsnit 1.2.1, at der medgår 1894 MJ/ha eller 526 kwh/ha til rensning, tørring og opbevaring, som i figuren betegnes logistik DELPROCES: FREMSTILLING AF BIOBRÆNDSTOF: I denne delproces er der afgørende forskelle mellem biodiesel og koldpresset planteolie. For det første er koldpresning væsentligt mindre energikrævende. For det andet er det kun for biodiesel, at der indgår esterficering og separation af glycerinfase. For det tredie er der forskel på art og udvundne mængder af olie og restprodukter. På denne baggrund er EMBIO rapportens oplysninger om denne delproces behandlet mindre indgående EMBIO RAPPORTENS FORUDSÆTNINGER: Nedenfor er der foretaget en gennemgang med udgangspunkt i de tre delprocesser. Gennemgangen er afsluttet med en opsummering og en skyggeprisberegning. I de tre delprocesser fordeles det fossile energiforbrug og hermed CO 2 -udledningen på de enkelte produkter efter pris. Prisen for biobrændstoffet beregnes som differencen mellem de samlede fremstillingsomkostninger og salgsprisen for biprodukterne. Reelt vil der kun være tale om et fossilt energiforbrug for så vidt, som dette overstiger den modsvarende CO 2 -neutrale energiproduktion på grundlag af biprodukter, med andre ord: energibalancen i den samlede produktionsproces. Dette fremgår direkte af hovedrapportens afsnit 3.3.a, figur 3.1, som indgår i annexet til nærværende rapport. 7

8 Tilsvarende gælder CO 2 -udledning ved fremstillingen: ved en positiv energibalance er der ikke tale om CO 2 -udledning for produkterne, men derimod om en samlet CO 2 -besparelse for den samlede produktionsproces. Dette svarer direkte til det nettoprincip, som er defineret i hovedrapportens afsnit 3.3.b i bilagsrapporten, idet strømmene til og fra kraftvarmeværk ifølge dette selvfølgelig må inddrages i de pågældende delprocesser og hermed i den samlede produktionsproces. Afsnit 3.3.b indgår i annexet til nærværende rapport. Skyggeprisen defineres som merprisen for biobrændstoffet i forhold til den tilsvarende mængde diesel divideret med den resulterende CO 2 -besparelse. I forbindelse med et reelt fossilt energiforbrug kan skyggeprisen udregnes på sædvanlig måde som merprisen for biobrændstoffet i forhold til den tilsvarende mængde diesel divideret med forskellen i samlet CO 2 -udledning. I forbindelse med en positiv energibalance er det rimeligt at betragte den resulterende energiproduktion som et resultat af fremstillingen af primærproduktet. I overensstemmelse med ovennævnte nettoprincip burde skyggeprisen tilsvarende beregnes som merprisen for biobrændstoffet divideret med summen af CO 2 -besparelsen ved den samlede produktionsproces og CO 2 -udledningen knyttet til den tilsvarende mængde diesel. EMBIO rapporten giver dog ikke tilstrækkeligt grundlag for en sådan beregning. I tilfælde af, at biobrændslets pris er mindre end prisen for den tilsvarende mængde diesel, bliver skyggeprisen negativ. Hermed kan den betegnes som en skyggeindtægt DELPROCES: TILVEJEBRINGELSE AF BIOMASSE: Denne delproces er beskrevet i bilagsrapportens afsnit 1.1. Det bemærkes, at tallene for denne delproces er opstillet i forhold til arealet i ha. Anvendelsen af braklægningspræmien som grundlag for alternativomkostnings-synsvinklen som beskrevet i afsnit er rimelig, idet braklægning kan betragtes som et fælles referencealternativ til enhver landbrugsmæssig afgrøde. Imidlertid kan raps til brændstof også kan dyrkes på ikke-braklagte arealer. Potentialet er hermed reelt kun begrænset af et fornuftigt sædskifte, hvori raps indgår som alternativ til andre olieafgrøder, bælgsæd, græs med videre, primært som vekselafgrøde i forhold til korn. Frem til år 2002 vil der ske en fuldstændig udjævning af alle arealtilskud, hvorefter denne synsvinkel vil have fuld gyldighed. Det bemærkes, at det fortsat er muligt at braklægge op til 21.6% af det dyrkede areal. Raps kan dyrkes på samme areal hvert 5. år svarende til 20% af arealet. Basisarealet for hektarstøtten er på godt 2 millioner ha [2], som fra år til år veksler inden for det samlede dyrkede areal på knap 2,7 millioner ha, og det vil være realistisk at regne med et samlet sædskifteareal på 2,5 millioner ha ifølge Landbrugsraadet [3]. Det samlede bruttoarealpotentiale for rapsdyrkning er hermed ha. 8

9 Under de nuværende forhold er dette bruttoareal ikke til rådighed for rapsdyrkning på grund af andre hensyn, herunder eksisterende driftsmæssige forhold og alternative anvendelser. En ny, økonomisk attraktiv udnyttelse af raps må naturligvis føre til en revurdering af sådanne hensyn, og allerede nu vil det være realistisk at regne med et nettoarealpotentiale for rapsdyrkning på ha [4]; det er 10% af sædskiftearealet PRODUKTER: Der er altid variationer i udbytterne ved landbrugsmæssig produktion. Variationen dækker såvel forskelle fra bedrift til bedrift som årlige udsving. Det angivne primærudbytte i form af rapsfrø på 3846 tons på 1282 ha er beregnet ud fra et frøudbytte på 3 ton/ha, hvilket svarer ret nøje til gennemsnitsudbyttet over en årrække; fra har landsgennemsnittet været 2,9 ton/ha [5]. Det angivne udbytte af biproduktet rapshalm på 3333 tons eller 2,6 tons/ha er derimod klart udtryk for et minimumudbytte; på den bedste jordtype, lerjord, regnes med et udbytte på 4,8 ton/ha [6]. Der blev målt et gennemsnitligt udbytte på 3,3 tons/ha på landsplan i de tørkeprægede år [4], hvor frøudbyttet var 16% lavere end gennemsnittet for årene [5]. Ved proportionalitet mellem frø- og halmudbytte svarer dette til et gennemsnitsudbytte på 3,9 ton rapshalm/ha; en sådan proportionalitet svarer til den, der ses for vårhvede ved sammenligning af udbytter på uvandet sandjord og på lerjord [6]. De nævnte tal for halmudbytter bygger på sædvanlig indsamling efter skårlægning og tærskning med efterladelse af høj stub. Ved en forbedret udnyttelse kan der opnås højere halmudbytter FOSSILT ENERGIFORBRUG: Der regnes i EMBIO rapporten med et fossilt energiforbrug på 7543 MJ/ha. Der kan forekomme store variationer fra bedrift til bedrift, men ved rationel drift kan der opnås lavere forbrug end det angivne [7]. Det vil være relevant at overveje økologisk dyrkning, hvorved såvel udgift som fossilt e- nergiforbrug til gødning og planteværn vil bortfalde til gengæld for en forøgelse af jordbehandlingen, hvorved størstedelen af den fossile procesenergi vil blive erstattet af et forøget dieselforbrug. En sådan omlægning må forventes at nedsætte det resulterende energiforbrug for delprocessen. Ved anvendelse af biobrændstof i stedet for diesel vil det fossile dieselforbrug bortfalde. Hermed er det muligt at fjerne langt størstedelen af det fossile energiforbrug imod en nedsættelse af nettoudbyttet af biobrændstof. 9

10 CO 2 -NEUTRAL ENERGIPRODUKTION: Rapshalmen tillægges i EMBIO rapporten hverken værdi eller energiindhold, selv om det udtrykkeligt angives, at den indgår som brændsel i energiværk (specifikation 1.18 og figur 1.1). Hermed ændres energibalancen i delprocessen fuldstændigt: Ifølge hovedrapportens afsnit 3.3.b svarer 1 ton rapshalm til en brændværdi på MJ, som kan erstatte 0,59 tons kul svarende til en bruttobesparelse på 829 kg CO 2 /ton rapshalm. Imidlertid omfatter dette tal kun selve omsætningen af kullet, men ikke tilvejebringelsen. En fuldstændig opgørelse viser, at det totale ækvivalente CO 2 -forbrug for kul er 126,9 kg CO 2 /GJ fordelt på 95 og 31,9 kg CO 2 /GJ for henholdsvis omsætning og tilvejebringelse [8]. Hermed bliver bruttobesparelsen 1840 kg CO 2 /ton rapshalm. Det modsvarende CO 2 -forbrug ved tilvejebringelsen af halmen efter høst er 1,8 kg CO 2 / GJ eller 26 kg CO 2 /ton rapshalm [8]. Den resulterende CO 2 -reduktion efter høst er hermed 1814 kg CO 2 /ton rapshalm. Anvendt som brændsel i et kraftvarmeanlæg kan der ifølge Ansaldo Vølund [9] regnes med 25% el- og 65% varmeproduktion, altså en samlet virkningsgrad på 90%. Hermed svarer 1 ton rapshalm til en produktion på 1 MWh el og 2,6 MWh varme. Med både el- og varmeproduktion er der tale om en reel erstatning af fossil energiproduktion, hvorfor produktionen kan modregnes direkte i det fossile energiforbrug anført i afsnit ; dette afspejles også i hovedrapportens direkte sammenligning af brændværdi og opgørelse af CO 2 besparelse i afsnit 3.3.b ØKONOMI: Fremstillingsprisen for rapsfrøene er beregnet som en samlet udgift på 1893 kr/ha ekskl afgift svarende til 631 kr/ton rapsfrø. Se imidlertid det følgende afsnit Der forekommer salg af rapshalm til kraftvarmeværk med en pris på omkring 42 øre/kg [7]; generelt er de nuværende halmpriser lidt lavere, ned til omkring 35 øre/kg, hvilket er lavt i forhold til tidligere. Der regnes derfor med en salgspris for halmen på 40 øre/kg. EMBIO rapporten giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte de totale samfundsøkonomiske omkostninger ved udnyttelsen af rapshalmen. For selve halmleverancen udgør de 19,3 kr/gj [10], hvilket ifølge afsnit svarer til 28 øre/kg. Omkostningerne ved leverance af kul er 10,4 kr/gj frem til 2000 og 12,3 kr/gj i 2005 [10], hvilket svarer til øre/kg halm. Differencen på øre/kg skal ifølge nettoprincippet indregnes i halmens samfundsøkonomiske pris, som herved bliver forøget til 0,41-0,38 øre/kg. Det er på denne baggrund rimeligt at regne med en konstant samfundsøkonomisk pris på 0,40 kr/kg for selve leverancen af rapshalm, hvilket svarer til salgsprisen. 10

11 DELPROCES : LOGISTIK: Denne delproces er beskrevet i bilagsrapportens afsnit 1.2. Det bemærkes, at tallene for denne delproces er opstillet i forhold til mængden af produceret rapsfrø i tons. Produktet er uændret: 3 tons rapsfrø/ha. Der er ikke foretaget vurdering af det angivne energiforbrug til tørring og rensning på 1894 MJ/ha svarende til 48 l diesel/ha. Da det udtrykkeligt angives som et dieselforbrug, ville det dog være nærliggende at regne med, at brændstofforbruget alternativt kunne dækkes af det producerede biobrændsel. I så fald ville det fossile energiforbrug bortfalde til gengæld for en reduktion i biobrændselproduktionen på 48l/ha. Der er ikke tale om CO 2 -neutral energiproduktion i denne delproces. Den fremstillingspris for rapsfrøene, som omhyggeligt er udledt i bilagsrapportens afsnit 1.1 på 631 kr/ton ekskl afgift (specifikation 1.21 og 2.1) er i dette afsnit erstattet af en købspris på 1156 kr/ton ekskl afgift (specifikation 2.11). Den angivne købspris svarer til den nuværende handelspris [4] og er relevant som samfundsøkonomisk pris. Dette gælder både ud fra en alternativindtægts-synsvinkelbetragtning svarende til alternativomkostnings-synsvinklen anvendt i forhold til braklægningspræmien, som når rapsfrøene betragtes som en ekstern leverance, hvilket sker i delprocessen fremstilling af biobrændstof, se afsnit Iøvrigt svarer den angivne købspris til vurderinger af det generelle udgiftsniveau ved dyrkningen [4]. De samlede tal for energiforbrug og CO 2 -produktion for de to første delprocesser er henholdsvis 3223 MJ/ton rapsfrø og 452 kg CO 2 /ton rapsfrø DELPROCES: FREMSTILLING AF BIOBRÆNDSTOF: Denne delproces er beskrevet i bilagsrapportens afsnit 1.3. Det bemærkes, at tallene for denne delproces er opstillet i forhold til mængden af produceret biodiesel i l. Denne delproces for biodiesel afviger meget væsentligt fra en tilsvarende delproces for koldpresset planteolie. Anlægsomkostninger samt drift og energiforbrug (specifikation ) er betydeligt lavere, ligesom samtlige øvrige driftsressourcer (specifikation ) bortfalder. Yderligere er produktmængderne anderledes. Først og fremmest er andelen af rapskager mindre, medens den samlede oliemængde er højere for biodiesel: den mere energikrævende varmpresning giver et totaludbytte af rapsolie, som er 30% højere, 390 kg olie/ton rapsfrø; derimod er udbyttet af biobrændstof 22% lavere, nemlig 260 kg biodiesel/ton rapsfrø imod 333 kg koldpresset rapsolie. Dette skyldes, at en del af rapsolien anvendes uraffineret i det beskrevne projekt. 11

12 På grund af ovennævnte forskelle er bilagsrapportens tal for denne delproces ikke relevante for koldpresset planteolie. Der er ikke foretaget vurdering af de i afsnit angivne udbytter (specifikation ). Den i afsnit 2.1 udledte mængde af biodiesel på 999 tons på 1282 ha svarer til et udbytte på 0,779 tons/ha, og med den udledte massefylde på 0,89 bliver udbyttet 876 l/ha. Med en rapsfrøproduktion på 3 tons/ha svarer biodieseludbyttet til 292 l biodiesel/ton rapsfrø. Den i figur 1.1 angivne mængde af rapskager på 2261 tons på 1282 ha svarer til et udbytte på 1,764 tons/ha, hvilket er 588 kg/ton rapsfrø eller 2,01 kg/l biodiesel. Den angivne mængde af uraffineret rapsolie på 500 tons på 1282 ha svarer til et udbytte på 0,39 tons/ha, hvilket er 130 kg/ton rapsfrø eller 0,45 kg/l biodiesel. Der er ikke foretaget vurdering af de i afsnit angivne udgifter, energiforbrug og CO 2 -forbrug (specifikation ). Investeringsomkostningerne er 12,83 kr/l årlig produktion, medens løbende energiforbrug og CO 2 -produktion er 12,03 MJ/l og 0,98 kg CO 2 /l. De løbende samfundsøkonomiske omkostninger er 1,70 kr/l. Hermed er de resulterende samfundsøkonomiske omkostninger 5,66 kr/l biodiesel eksklusiv leverance af rapshalm, medens de ækvivalente totale energi- og CO 2 -forbrug er 23,07 MJ/l og 2,53 kg/l (specifikation 3.10). Indtægten ved salg af biproduktet rapskager (specifikation 3.19) på 1,2 kr/kg er et konservativt skøn, idet prisen for et alternativprodukt baseret på soja i løs vægt for tiden svinger omkring 1,30-1,45 kr/kg; ifølge DLG er der tale om ligeværdige produkter [11]. Den nævnte pris svarer til 2,41 kr/l biodiesel. Der er ikke foretaget vurdering af den angivne indtægt ved salg af biproduktet rapsolie (specifikation 3.20) på 2,50 kr/kg. Den nævnte pris svarer til 1,13 kr/l biodiesel. Den uraffinerede rapsolie tillægges i EMBIO rapporten intet energiindhold, selv om det udtrykkeligt angives, at den indgår som brændsel i kraftvarmeanlæg (specifikation 3.20 og figur 1.1). Dette svarer til udeladelsen af energiproduktionen fra rapshalmen. Det antages, at brændværdien svarer til værdien for koldpresset rapsolie på 36 MJ/kg [1]; dette svarer også til brændværdien af glycerinolien ifølge bilagsrapportens figur 1.1, når der regnes med en totalvirkningsgrad for Elsbett kraftvarmeanlægget på 85% med 40% el og 45% varme. Ifølge bilagsrapportens figur 1.1 tilføres den uraffinerede rapsolie samme energiværk som rapshalmen. Eftersom energiforbrug og CO 2 -produktion ved fremstillingen af den uraffinerede rapsolie indgår i den samlede opstilling for delprocessen, kan der regnes med en nettobesparelse i forhold til kul på 126,9 kg CO 2 /GJ, jævnfør afsnit Dette giver en energiproduktion på 36 MJ/kg og en besparelse på 4,57 kg CO 2 /kg svarende til 16,2 MJ/l og 2,06 kg CO 2 /l biodiesel, hvorved energibalancen for delprocessen bliver positiv. Imidlertid er den anførte salgspris på 2,50 kr/kg (specifikation 3.20) urealistisk høj i forhold til prisen for den tilsvarende mængde kul. 12

13 En mere realisitisk substitution af eksempelvis gasolie, eventuelt til en forøget egenproduktion af kraftvarme, vil give en lavere CO 2 -besparelse og en lavere samfundsøkonomisk prisdifference. EMBIO rapporten giver dog ikke tilstrækkeligt grundlag for en nøjere beregning af konsekvenserne for delprocessen og den samlede skyggeprisberegning, og bidraget til CO 2 -besparelsen er væsentligt mindre end for rapshalmen. Det bemærkes endvidere, at energiproduktionen fra såvel filterrapskage fra presningen (specifikation 3.11) som SK-gødning og råglycerin fra glycerinfaseseparationen (specifikation 3.12 og 3.13) ligeledes er udeladt, selvom disse ifølge bilagsrapportens figur 1.1 indgår direkte i biogasanlæg. Endelig bemærkes det, at det kan være rimeligt at tillægge foderrapskagerne en energiproduktion, idet dette produkt indgår i biomassegrundlaget for produktionen i biogasanlæg DET FOSSILE SAMMENLIGNINGSGRUNDLAG: DIESEL: Som samfundsøkonomisk pris er i bilagsrapportens afsnit 1.5 anført en raffinaderipris for diesel på 1,20 kr/l ekskl afgift (specifikation 5.2). Denne pris er i hovedrapportens afsnit 3.4 relateret til den gennemsnitlige listepris i 1995 på 1,74 kr/l ekskl afgift. Det er således 1995-priser, der er anvendt i rapporten uden hensyntagen til den forventede prisstigning, som er anført i samme afsnit 3.4 i hovedrapporten. Dieselprisen var således allerede forældet i 1997, da EMBIO rapporten blev udgivet. For et anlæg med en levetid på 20 år svarende til løbetiden på anlægsinvesteringen (specifikation 3.2) må det istedet være rimeligt at anvende dieselpriser fra år 2005 eller senere. I hovedrapportens afsnit 3.4 (figur 3.3) er vist en forventet stigning på 75% fra 1995 til 2005, hvilket svarer til en raffinaderipris på 2,10 kr/l ekskl afgift. Det bemærkes, at listeprisen ved udgangen af 1999 var 2,95 kr/l ekskl afgift, hvilket er en stigning på 70% i forhold til gennemsnittet for 1995 [12]. Med samme forhold mellem raffinaderipris og listepris i som hovedrapportens afsnit 3.4 svarer dette til en raffinaderipris på 2,03 kr/l ved indgangen til år Det er mere end 96% af den fremskrevne pris ifølge EMBIO rapporten. Afsnit 3.4 indgår i annexet til nærværende rapport. En raffinaderipris på 2,10 kr/l må derfor betragtes som et konservativt skøn i forbindelse med fremtidige fremstillingsanlæg for biobrændsel. Forholdet imellem energiindholdet i biodiesel og diesel er 1/1,07 = 0,935 (specifikation 5.1). Det vil sige, at 1 l biodiesel kan erstatte 0,935 l diesel. Den fremtidige samfundsøkonomiske pris for 0,935 l diesel svarende til 1 l biodiesel er hermed 1,96 kr. Summen af fossil procesenergi på 3,6 MJ/l og energiindhold på 35,9 MJ/l i 1 l diesel er 39,5 MJ/l svarende til en CO 2 -produktion på 2,93 kg/l (specifikation 5.2). Dette svarer til ret nøje til den fuldstændige opgørelse [8], idet CO 2 -produktionen ved fremstilling og omsætning af 1 l diesel er 2,89 kg/l. Førstnævnte tal fastholdes derfor uændret. Værdierne for 0,935 l diesel svarende til 1 l biodiesel er hermed 36,9 MJ/l og 2,74 kg CO 2 /l. 13

14 2.3. OPSUMMERING OG SKYGGEPRISER FOR BIODIESEL: EMBIO rapporten fremstår som en livscyklusanalyse med et stort antal delelementer. Alle udgifter og bidrag til energiforbrug samt de fleste indtægter er i rapporten beskrevet og gennemregnet i detaljer. Der er ikke ved gennemgangen fundet udgifter og forbrug, som er anslået for lavt, og der er ikke fundet indtægter, som er anslået for højt. Hermed er rapportens antagelser konservative under de nuværende forhold. Imidlertid er en afgørende del af livscyklusanalysen helt udeladt, nemlig bidraget til energiproduktionen fra rapshalm og uraffineret rapsolie, jævnfør ovenstående afsnit og EMBIO rapporten har imidlertid ikke givet tilstrækkeligt grundlag for at medtage disse bidrag i beregningen af skyggepris. Det er således kun den samfundsøkonomiske pris for selve leverancen, der har kunnet bestemmes. Endvidere er det fossile sammenligningsgrundlag, nemlig raffinaderiprisen for dieselolie, baseret på tal fra Der mangler således den prisstigning, som er forudset i selve rapporten, og som er konservativ i forhold til den faktiske prisstigning. Den resulterende dieselpris er opstillet i ovenstående afsnit På dette grundlag er der lavet en opgørelse af skyggepris for biodiesel, samfundsmæssig merpris og CO 2 -besparelse for årene 1995, 2000 og 2005 ud fra EMBIO rapportens grundforudsætninger. Endvidere er opgjort totale energi- og CO 2 -besparelser med korrektion for energiproduktionen fra rapshalm, som er det mest betydende bidrag. Omstående er beregningsforudsætningerne og selve de to opgørelser A) og B) anført på tabelform. I opgørelse A) bygger tallene for 1995 direkte på den i EMBIO rapporten angivne raffinaderipris for diesel fra 1995; tallene for 2000 bygger på listeprisen for diesel ultimo 1999 omregnet til raffinaderipris efter EMBIO rapportens metode; tallene for 2005 bygger direkte på EMBIO rapportens fremskrivning af raffinaderiprisen på diesel. Som det fremgår, er de resulterende skyggepriser afgørende lavere end den skyggepris på 560 kr/ton CO 2, som er angivet i bilagsrapportens afsnit Ud fra EMBIO rapportens egne grundforudsætninger er det således rimeligt at regne med en skyggepris på 89 kr/ton CO 2 for biodiesel i forbindelse med fremtidige fremstillingsanlæg. De totale energi- og CO 2 -besparelser svarer til 78,49 MJ/l og 8,06 kg CO 2 /l. 14

15 BIODIESEL: FORUDSÆTNINGER: Udbytter: Rapsfrø Biodiesel Rapshalm Rapskager Uraffineret rapsolie ton/ha 3 0,779 3,9 1,764 0,39 kg/ton rapsfrø l/ton rapsfrø 292 kg/l biodiesel 0,89 4,45 2,01 0,45 kr/kg 0,4 1,2 2,5 Samlet fossilt energi- og CO2-forbrug: 23,07 MJ/l biodiesel 2,53 kg CO2/l biodiesel CO2-neutral energiproduktion og CO2-besparelser: Rapshalm [Uraffineret rapsolie i forhold til kul: udeladt nedenfor MJ/kg 14,5 36 kg CO2/MJ 0,1251 0,1269 kg CO2/kg 1,814 4,57 ] Samfundsøkonomisk pris i kr/l biodiesel, A) eksklusiv rapshalm: 5,66 B) inklusiv rapshalm: 7,44 Dieseltal: 1,2 2,03 2,1 kr/l i 1995 kr/l i 2000 kr/l i ,6 MJ/l 2,93 kg CO2/l 0,935 l/l biodiesel BIODIESEL: OPGØRELSER: A) Skyggepriser for biodiesel beregnet ud fra EMBIO rapportens grundforudsætninger, herunder fremskrivning af fossil dieselpris, men uden indregning af energiproduktion f rapshalm og uraffineret rapsolie på kraftvarmeværk og uden indregning af pris på rapshalmleverance: Samfundsøkonomisk pris kr Andel % Fossilt energiforbrug MJ/l biodiesel CO2-produktion kg/l biodiesel Ialt Rapshalm Rapskager Uraffineret rapsolie Biodiesel 5,66 0 2,41 1,13 2, ,58 19,96 37,46 23,07 0 9,82 4,61 8,64 2,53 0 1,08 0,51 0,95 År Diesel Merpris CO2-besparelse Skyggepris , , ,9 0,22 122, ,96 0,16 89,27 kr/ton CO2 37,03 2,74 1,79 B) Totale energi- og CO2- besparelser knyttet til fremstilling af biodiesel, beregnet ud fra EMBIO rapportens grundforudsætninger, med korrektion for energiproduktion fra rapshalm samt indregning af pris på rapshalmleverance: Samfundsøkonomisk pris kr Andel % Fossilt energiforbrug MJ/l biodiesel CO2-produktion kg/l biodiesel Ialt Rapshalm Rapskager Uraffineret rapsolie Biodiesel 7,44 1,78 2,41 1,13 2, ,92 32,39 15,19 28,49-41,46-59,01 7,47 3,50 6,57-5,32-7,47 0,82 0,61 0,72 Diesel 37,03 2,74 Energi- og CO2-besparelse 78,49 8,06 15

16 3. OPSTILLING VEDRØRENDE KOLDPRESSET PLANTEOLIE: Der regnes med de erfaringsmæssige udbytter [1] på 1 ton rapsolie/ha og 2 ton rapskager/ha svarende til en fordeling på 1:2 samt et rapsfrøudbytte på 3 ton/ha; sidstnævnte svarer til rapportens tal. Målt i forhold til mængden af rapsfrø er udbytterne henholdsvis 333 kg rapsolie/ton rapsfrø og 667 kg rapskager/ton rapsfrø. Endvidere regnes med en massefylde for rapsolien på 0.92 [1], hvilket giver 1087 l rapsolie/ha eller 362 l rapsolie/ton rapsfrø. Endelig regnes, at energiindholdet målt i forhold til rumfang er 5% lavere end for diesel [1]. Hermed regnes med, at 1 l rapsolie kan erstatte 0,95 l diesel. Ifølge afsnit er summen af fossil procesenergi og energiindhold i 1 l diesel 39,5 MJ/l svarende til en CO 2 -produktion på 2,93 kg/l (specifikation 5.2). Værdierne for 0,95 l diesel svarende til 1 l rapsolie er 37,53 MJ/l og 2,78 kg CO 2 /l. Den fremtidige samfundsmæssige pris svarende til 1 l rapsolie er tilsvarende 2,10 x 0,95 = 2,00 kr/l DELPROCESSER: TILVEJEBRINGELSE AF BIOMASSE OG LOGISTIK: Der anvendes samme beregning som for biodiesel ifølge EMBIO rapporten, hvilket giver følgende tal i forhold til mængden af koldpresset rapsolie: Pris for rapsfrø beregnet som købspris: 1156 kr/ton rapsfrø = 3,19 kr/l rapsolie. Energiforbrug: 3223 MJ/ton rapsfrø = 8,90 MJ/l rapsolie. CO 2 -udledning: 452 kg CO 2 /ton rapsfrø = 1,25 kg CO 2 /l rapsolie. Energiproduktion fra 3,9 ton rapshalm: MJ/ton rapshalm = MJ/ha = 52,02 MJ/l rapsolie. Netto CO 2 -besparelse fra rapshalm efter høst: 1814 kg CO 2 /ton rapshalm = 7075 kg CO 2 /ha = 6,51 kg CO 2 /l rapsolie 3.2. DELPROCES: FREMSTILLING AF BIOBRÆNDSTOF: Der anvendes samme beregningsmåde som for biodiesel, idet der kun indgår de relevante delelementer med korrigerede værdier som gennemsnit af anlægsstørrelser svarende til 350 ha og 2000 ha [1]. Anlægsomkostninger: 2,50 kr/l årlig produktion med en forrentning på 5%, hvilket giver en løbende udgift på 0,20 kr/l, et energiforbrug på 1,43 MJ/l og en CO 2 -produktion på 0,1 kg CO 2 /l rapsolie (beregnet som i specifikation 3.2). Drift: 0,29 kr/l (der er anvendt samme tal som i specifikation 3.3). 16

17 El: 0,105 kwh/l rapsolie med en pris på 0,36 kr/kwh og et energi- og CO 2 -forbrug på henholdsvis 4,77 MJ/kWh og 0,915 kg/kwh (beregnet som i specifikation 3.4) giver følgende tal: Pris: Energiforbrug: CO 2 -produktion: 0,04 kr/l rapsolie 0,5 MJ/l rapsolie 0,10 kg CO 2 /l rapsolie Øvrige delelementer (specifikation ) er ikke relevante. Samlet pris: 0,20 + 0,29 + 0,04 = 0,53 kr/l rapsolie. Samlet energiforbrug: 1,43 + 0,50 = 1,93 MJ/l rapsolie. CO 2 -produktion: 0,1 + 0,1 = 0,2 kg CO 2 /l rapsolie. Værdi af rapskager: 2 tons/1087 l rapsolie = 1,84 kg/l rapsolie med en pris på 1,20 kr/kg giver en indtægt på 2,21 kr/l rapsolie. De resulterende samfundsøkonomiske omkostninger er hermed 3,72 kr/l rapsolie eksklusiv leverance af rapshalm, medens de ækvivalente totale energi- og CO 2 -forbrug er 10,83 MJ/l og 1,45 kg/l SKYGGEPRISER FOR KOLDPRESSET RAPSOLIE: Der er lavet opgørelser af skyggepris, samfundsmæssig merpris og CO 2 -besparelse sammen med totale energi- og CO 2 -besparelser svarende til opgørelserne i afsnit 2.3 for biodiesel. Omstående er beregningsforudsætningerne og selve de to opgørelser A) og B) anført på tabelform. Som det fremgår, er de resulterende skyggepriser endnu lavere end for biodiesel; for år 2000 og år 2005 er skyggepriserne negative. Hermed er der tale om en skyggeindtægt ved CO 2 -besparelsen. Ud fra EMBIO rapportens egne grundforudsætninger er det således rimeligt at regne med en skyggepris på -224 kr/ton CO 2 for koldpresset rapsolie i forbindelse med fremtidige fremstillingsanlæg. De totale energi- og CO 2 -besparelser svarer til 78,84 MJ/l og 7,84 kg CO 2 /l. 17

18 KOLDPRESSET RAPSOLIE: FORUDSÆTNINGER: Udbytter: Rapsfrø Koldpresset rapsolie Rapshalm Rapskager ton/ha 3 1 3,9 2 kg/ton rapsfrø l/ton rapsfrø 362 kg/l rapsolie 0,92 3,59 1,84 kr/kg 0,4 1,2 Samlet fossilt energi- og CO2-forbrug: 10,83 MJ/l rapsolie 1,45 kg CO2/l rapsolie CO2-neutral energiproduktion og CO2-besparelser: Rapshalm MJ/kg 14,5 kg CO2/MJ 0,1251 kg CO2/kg 1,814 Samfundsøkonomisk pris i kr/l rapsolie, A) eksklusiv rapshalm: 3,72 B) inklusiv rapshalm: 5,16 Dieseltal: 1,2 2,03 2,1 kr/l i 1995 kr/l i 2000 kr/l i ,6 MJ/l 2,93 kg CO2/l 0,95 l/l rapsolie Relativt udbytte af koldpresset rapsolie: 1,24 l/l biodiesel KOLDPRESSET RAPSOLIE: OPGØRELSER: A) Skyggepriser for koldpresset rapsolie beregnet ud fra EMBIO rapportens grundforudsætninger, herunder fremskrivning af fossil dieselpris, men uden indregning af energiproduktion fra rapshalm på kraftvarmeværk og uden indregning af pris på rapshalmleverance: Samfundsøkonomisk pris kr Andel % Fossilt energiforbrug MJ/l rapsolie CO2-produktion kg/l rapsolie Ialt Rapshalm Rapskager Koldpresset rapsolie 3,72 0 2,21 1, ,41 40,59 10,83 0 6,43 4,40 1,45 0 0,86 0,59 År Diesel Merpris CO2-besparelse Skyggepris ,14 0,37 168, ,93-0,42-191, ,49-223,6 kr/ton CO2 37,62 2,78 2,19 B) Totale energi- og CO2- besparelser knyttet til fremstilling af koldpresset rapsolie, beregnet ud fra EMBIO rapportens grundforudsætninger, med korrektion for energiproduktion fra rapshalm samt indregning af pris på rapshalmleverance: Samfundsøkonomisk pris kr Andel % Fossilt energiforbrug MJ/l rapsolie CO2-produktion kg/l rapsolie Ialt Rapshalm Rapskager Koldpresset rapsolie 5,16 1,44 2,21 1, ,91 42,83 29,26-41,22-49,03 4,64 3,17-5,06-6,11 0,62 0,42 Diesel 37,62 2,78 Energi- og CO2-besparelse 78,84 7,84 18

19 3.4. SAMMENLIGNING MED BIODIESEL: Nedenstående opstillinger sammenfatter afsnit 2.3 og 3.3 Som det fremgår, er koldpresset rapsolie en bedre erstatning for diesel, end biodiesel er. En sammenligning af tallene i afsnit og 3.2 viser, at biodiesel kræver fem gange større investeringsomkostninger og energiforbrug til fremstillingsprocessen. Hermed udgør selve fremstillingsprocessen for biodiesel mere end halvdelen af det samlede fossile energiforbrug; for koldpresset rapsolie er det mindre end en femtedel. Den udvundne mængde brændstof i liter per hektar er 24% større for rapsolie end for biodiesel. Derfor er CO 2 -besparelsen per hektar også noget større. For at lette en sammenligning er for biodiesel anført reduktion til en tilsvarende CO 2 -besparelse (parentes). År Opstilling uden korrektion for energiproduktionen fra biprodukter Skyggepris, kr/ton CO 2 Merpris, kr/l CO 2 -besparelse, kg/l Biodiesel Rapsolie Biodiesel Rapsolie Biodiesel Rapsolie ,00 0, ,22-0, ,16-0,49 1,79 (1,44) 2,19 Når energiproduktionspotentialet fra biprodukterne medregnes, er den totale CO 2 - besparelse væsentligt større. EMBIO rapporten giver ikke tilstrækkeligt grundlag for en indregning af dette i skyggeprisen, men der kan opstilles følgende sammenligning: CO 2 -besparelser med og uden korrektion for energiproduktion fra rapshalm Med korrektion, kg CO 2 /l Uden korrektion, kg CO 2 /l Biodiesel Rapsolie Biodiesel Rapsolie 8,06 (6,50) 7,84 1,79 (1,44) 2, POTENTIALE: Bruttoarealpotentialet på ha ifølge afsnit kombineret med opstillingerne i afsnit 3.3 svarer til et langsigtet potentiale på 1087 x 0,5 millioner = 543,5 millioner l koldpresset rapsolie, som kan erstatte 516,3 millioner l diesel om året, og et samlet potentiale for CO 2 -besparelse på 4,26 millioner ton om året. Det umiddelbart realiserbare potentiale er det halve heraf, idet nettoarealpotentialet er på ha, 10% af sædskiftearealet. 19

20 REFERENCER: [1] K. Maurer: Erzeugung von Rapsöl in Kraftstoffqualität des Rapsanbaues. Landesanstalt für landwirtschaftliches Maschinen- und Bauwesen an der Universität Hohenheim, 1999 (artikel). [2] Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer, EU-direktoratet [3] Forespørgsel til Landbrugsraadet ved Klaus Jørgensen. [4] Forespørgsel til Landbrugets Rådgivningscenter ved Kjeld Vodder Nielsen. [5] Landbrugsstatistik vedrørende , Danmarks Statistik. [6] Jens L. Høy: Stor energigevinst ved dyrkning af biobrændsel, Meddelelse nr. 1498, Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Bygninger og Maskiner [7] Forespørgsel til gårdejer Esben Oddershede, Thy. [8] Martin W. Fock og Henrik Flyver Christiansen: Større CO2 fortrængning - fra biomasse, Dansk BioEnergi nr. 48, december [9] Forespørgsel til Ansaldo Vølund ved Henning Vissing. [10] Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, Energistyrelsen [11] Forespørgsel til DLG ved Ole Ellefsen. [12] Oliebranchens Fællesråds hjemmeside 20

21 ANNEX: UDDRAG AF EMBIO RAPPORTEN BILAGSRAPPORT, FIGUR 1.1 HOVEDRAPPORT, AFSNIT 3.3.a HOVEDRAPPORT, AFSNIT 3.3.b HOVEDRAPPORT, AFSNIT

22

23

24

25

26

27

28

29

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE

Læs mere

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL Jacob Bugge, 9/11 2000

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 2: LANDBRUG OG ENERGI MARKEDET FOR RAPSOLIE TIL ENERGIFORMÅL Jacob Bugge, 9/11 2000 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:

Læs mere

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000

NOTAT: RAPSOLIE TIL TRANSPORT 3: ØKOLOGISK RAPSDYRKNING ER EN REALITET Jacob Bugge, 9/11 2000 Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT:

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Oplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: med udgangspunkt i koldpresset rapsolie

Oplæg til Høring om biobrændsel og transportsektoren Landstingsalen på Christiansborg 2. maj 2001: med udgangspunkt i koldpresset rapsolie Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk Oplæg

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.

Emne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb. TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det

Læs mere

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL Kalkgården juni 2009 DANISH Produktionen Råvarer 600.000 tons foderhvede Produkter 200.000 m3/200.000.000 liter bioethanol 150.000 tons proteinfoder (tørt basis) 75.000 tons fiber (klid) 155.000 tons CO2

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010 CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Projektforslag til Halmfyr Søbysøga rd

Projektforslag til Halmfyr Søbysøga rd Projektforslag til Halmfyr Søbysøga rd Projektforslaget omfatter etablering af halmfyr til opvarmning af fængsles bygninger herunder varme til gartneriproduktion. Udarbejdet af Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 63 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af d. 9. april 2008 til KPMG ang. Daka Biodiesel a.m.b.a.

Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af d. 9. april 2008 til KPMG ang. Daka Biodiesel a.m.b.a. Skatteudvalget (2. samling) L 168 - Bilag 2 Offentligt J.nr. 2008-321-0008 Dato: 10. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed kopi af ministerens svar af

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere