Januar Sammenhængende service med respekt for borgerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Januar 2007. Sammenhængende service med respekt for borgerne"

Transkript

1 Januar 2007 Sammenhængende service med respekt for borgerne Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreform 11. januar 2007

2 1 Sammenhængende service med respekt for borgerne Der skal være sammenhæng i den service, som forskellige myndigheder tilbyder borgeren. Det er afgørende for, at borgerne oplever, at den offentlige service har høj kvalitet. Den offentlige sektor skal udvikles på borgernes betingelser og give den enkelte et solidt grundlag for at tage størst muligt ansvar for sit eget liv. Borgere i vanskelige livssituationer - som invalidering eller ægtefælles død - skal have en hjælp, der er sammenhængende og overskuelig. Barnets overgang fra daginstitution til skole skal være forberedt ordentligt. Patienter, der bliver udskrevet fra sygehuset, skal hurtigt i gang med den nødvendige genoptræning i kommunen. Unødige ventetider skal fjernes, så der er respekt for borgerens tid. Det skal være let at komme i kontakt med det offentlige. Borgerne skal have enkle og overskuelige indgange til hele den offentlige sektor. Enkle sager skal så vidt muligt afklares med det samme. Standardhenvendelser, som at bestille tid hos lægen, skal kunne klares over Internettet. Servicen skal være borgervenlig, dvs. præget af nærvær og respekt. Den enkelte borger skal opleve en offentlig sektor, som er indrettet efter borgernes behov og ikke systemets behov. Brugertilfredsheden med den offentlige service skal være lige så høj som tilfredsheden med de bedste offentlige og private servicevirksomheder. Sammenhængende, overskuelig og nærværende service Det er regeringens mål, at: Servicen til borgerne er sammenhængende Borgeren let kan komme i kontakt med rette myndighed Alle offentlige institutioner leverer en nærværende, respektfuld og professionel service Kommunalreformen giver et godt grundlag Danmark har en velfungerende offentlig sektor. De offentligt ansatte er generelt både kompetente og motiverede. Rigtigt mange gør et godt stykke arbejde, og brugernes tilfredshed med den offentlige service er derfor generelt høj. Omkring pct. af brugerne er tilfredse med servicen på sygehuse, i børnepasning, skoler og hjemmehjælp. Regeringen har taget en række initiativer til at gøre den offentlige service endnu bedre, mere overskuelig og sammenhængende. Den nye kommunalreform betyder, at flere og større opgaver bliver løst i kommunerne. I mange tilfælde i stærkere faglige miljøer og tættere på borgerne. 1

3 2 Et eksempel er socialområdet, hvor myndighedsansvaret før var delt mellem amt og kommune, men efter kommunalreformen er samlet i kommunen. Det giver en klar og entydig ansvarsfordeling. Samtidig kan de sociale opgaver i højere grad løses kvalificeret, i nærmiljøet og i tæt samspil med kommunens andre opgaver. Som led i kommunalreformen er der skabt bedre grundlag for overgange mellem fx sygehusbehandling og den kommunale indsats. Regioner og kommuner skal indgå sundhedsaftaler, der skal sikre en helhedsorienteret indsats for bl.a. svage, ældre patienter og patienter, der skal i gang med genoptræning. Og der er blevet kortere ventetid til sygehusene. Der er også etableret borgerservicecentre i de fleste kommuner. Og fra 3. januar 2007 har alle haft adgang til at benytte som en nem indgang til store dele af den offentlige sektor. men behov for en yderligere indsats Men der er stadig forløb, som ikke hænger godt nok sammen. Patienter kan opleve unødigt lange og ukoordinerede undersøgelses- og behandlingsforløb. De ældre kan møde for mange forskellige hjemmehjælpere. Nogle dagtilbud er ikke godt nok rustede til at sikre børnene en god overgang til skolen og et tæt samarbejde med de sociale myndigheder om udsatte børn. Borgerservicecentrene og kan udvikles yderligere, så flere sager kan afklares med det samme. Og mange myndigheder og institutioner arbejder ikke lige så systematisk med kundeservice som de bedste i den private og den offentlige sektor. Samlet er der behov for en indsats, der kan sikre en mere sammenhængende, overskuelig og nærværende service. Indsatsen skal bygge på medarbejderes og lederes erfaringer De helt konkrete erfaringer ude på de enkelte institutioner skal være omdrejningspunktet i arbejdet med en kvalitetsreform. Den enkelte medarbejder og den lokale leder skal aktivt med i udviklingen og fornyelsen af den offentlige sektor. Regeringen har organiseret arbejdet med kvalitetsreformen som en åben proces, hvor alle kan spille ind med gode idéer og nyttige erfaringer. De ministre, der er med i arbejdet, vil tage rundt i landet og besøge børnehaver, sygehuse og plejehjem, som har gode erfaringer med at udvikle bedre kvalitet. Kvalitetsreformen skal tage udgangspunkt i borgernes behov og medarbejdernes viden. 2

4 3 Regeringen vil sætte ind på fem centrale områder for at sikre en sammenhængende service: 1. Bedre sammenhæng i servicen også når flere myndigheder er involveret 2. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng 3. Bedre forebyggelse 4. Servicen skal være borgervenlig med nærvær og respekt 5. Borgeren skal have let og god adgang til det offentlige 1. Bedre sammenhæng i servicen også når flere myndigheder er involveret Regeringen ønsker, at der skal være sammenhæng i servicen. Derfor vil regeringen styrke samarbejde, koordination og viden på tværs af den offentlige sektor. Regeringen vil arbejde for bedre forløb i vanskelige livssituationer, fx invalidering eller ægtefælles død. Samarbejdet mellem sygehussektoren og kommunerne skal styrkes for at give kroniske patienter et bedre samlet behandlingsforløb. Den elektroniske medicinprofil skal udvides, så den bliver komplet med alle informationer om patientens medicin. Læger, sygeplejersker og hjemmesygeplejersker skal have adgang til medicinprofilen. Og regeringen vil se på mulighederne for at forenkle og samordne reglerne om videregivelse af personoplysninger i persondataloven og forvaltningsloven. Overgangen fra dagtilbud til skole skal forbedres, så færre børn får udskudt deres skolestart unødvendigt. Og kommunerne skal ud på institutionerne og rådgive om udsatte børn, så forældre og pædagoger får bedre kendskab til kommunens tilbud. 2. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng Når borgeren for ofte møder nye personer i kontakten med det offentlige, kan det skabe utryghed, især for mennesker i vanskelige situationer som patienter på et sygehus. Regeringen ønsker, at den offentlige service leveres sammenhængende og stabilt. Derfor skal sygehuspatienter, hjemmehjælpsmodtagere og udsatte børn og unge have tilbudt én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til for at få råd og vejledning. Og kommunerne skal tilbyde familier med handicappede børn en helhedsorienteret vejledning om muligheder for hjælp på tværs af sektorer. 3. Bedre forebyggelse Regeringen ønsker at styrke forebyggelsen, herunder at styrke vores viden om, hvilke forebyggelsesinitiativer der virker. Med kommunalreformen har kommunerne fået en central opgave vedrørende forebyggelse. Regeringen vil sammen med kommuner og regioner iværksætte en systematisk undersøgelse af effekten af helbredstjek og styrke forskningen i effekter af forebyggelse. Regeringen vil udvikle Sundhedstegnet, som i dag markerer sunde institutioner for 3

5 4 især børn og unge, til også at omfatte ældreplejen. Og familier med lav indkomst skal have tilbud om friplads i forældrebetalte madordninger i dagtilbud. Desuden skal reglerne for skoleundersøgelserne være mere fleksible, så sundhedsplejersker kan udføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørn. 4. Servicen skal være borgervenlig med nærvær og respekt Regeringen ønsker, at den offentlige service skal være borgervenlig, dvs. præget af nærvær og respekt for borgerens situation og tid. Derfor vil regeringen i samarbejde med regionerne tage initiativer, der kan fremme, at patientforløb planlægges bedre, så den interne ventetid ved undersøgelser på sygehuset bliver kortere. De interne ventetider for behandlinger skal offentliggøres. Regionerne skal opstille mål for nedbringelse af ventetiden på bl.a. kræftområdet. Og regeringen vil drøfte med kommunerne, hvordan antallet af forskellige hjemmehjælpere, der kommer hos den enkelte borger, kan nedbringes. Regeringen vil søge at aftale med kommunerne, at de kommunale borgerservicecentre skal hjælpe med at afklare flere spørgsmål med det samme. Og understøtte, at alle borgere skal kunne bruge borgerservicecentre i andre kommuner, fx i den kommune, hvor man arbejder. 5. Borgeren skal have let og god adgang til det offentlige Regeringen ønsker, at indgangene til det offentlige skal være enkle og overskuelige. Derfor vil regeringen oprette et fælles offentligt kontaktcenter med telefonnummer 123, som borgerne kan ringe til, også om aftenen og i weekenden. Den enkelte borger skal kunne få sin egen side - Min side - på Internettet, hvor man kan sende en ansøgning eller indberette oplysninger. Den digitale signatur skal forbedres, så det bliver let at bruge den på forskellige computere. Man skal kunne melde sig til en sms-service, der husker på aftaler hos lægen, operationer eller vigtige tidsfrister hos kommunen ligesom man i dag nogle steder kan få en sms fra sin tandlæge. Og borgerne skal kunne blive fri for offentlige breve i den fysiske postkasse og i stedet få posten digitalt. Den offentlige service skal indrettes fleksibelt, så børnefamilierne lettere kan få en god sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Regeringen vil gøre det let og smidigt at ansætte privat hjælp i hjemmet på lovlig vis. Der skal være bedre adgang til apotekerne i dag lukker apotekerne for tidligt i forhold til andre butikker. Og det skal være nemmere at komme i kontakt med egen læge. * * * 4

6 5 På temamødet om kvalitetsreform den 11. januar vil regeringen sætte fokus på, hvordan vi kan sikre en offentlig sektor, som yder en sammenhængende, overskuelig og nærværende service med udgangspunkt i borgernes behov. Mødet er det andet af i alt fem temamøder om: Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar (30. november 2006) Sammenhængende service med respekt for borgeren (11. januar 2007) Klare mål og ansvar for resultater (8. februar 2007) Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene (22. marts 2007) Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation (19. april 2007) Indholdet for møderne fremgår af den samlede arbejdsplan, der kan læses på På hjemmesiden ligger også yderligere materiale om de to første møder. 5

7 6 1. Bedre sammenhæng i servicen også når flere myndigheder er involveret Borgerne skal opleve sammenhæng mellem den service, som forskellige myndigheder tilbyder. Fx skal patienter, der bliver udskrevet fra sygehuset, hurtigt i gang med den nødvendige genoptræning. Og overgangen fra sundhedssystemet til hjemmeplejen skal fungere smidigt og uproblematisk, når man kommer hjem fra sygehuset. Regeringen ønsker, at der skal være sammenhæng i servicen. Derfor vil regeringen styrke samarbejde, koordination og viden på tværs af den offentlige sektor. Regeringen vil arbejde for bedre forløb i vanskelige livssituationer, fx invalidering eller ægtefælles død. Samarbejdet mellem sygehussektoren og kommunerne skal styrkes for at give kroniske patienter et bedre samlet behandlingsforløb. Regeringen og regionerne er i gang med at indføre et fælles system for elektroniske patientjournaler i Danmark. Med en elektronisk patientjournal kan der skabes større sammenhæng i indsatsen for den enkelte patient. Den elektroniske medicinprofil skal udvides, så den bliver komplet med alle informationer om patientens medicin. Både læger, sygeplejersker og hjemmesygeplejersker skal have adgang til medicinprofilen. Og regeringen vil se på mulighederne for at forenkle og samordne reglerne om videregivelse af personoplysninger i persondataloven og forvaltningsloven. Overgangen fra dagtilbud til skole skal forbedres, så færre børn får udskudt deres skolestart unødvendigt. Og kommunerne skal ud på institutionerne og rådgive om udsatte børn, så forældre og pædagoger får bedre kendskab til kommunens tilbud. Service i vanskelige livssituationer skal være sammenhængende og nærværende Når vanskelige begivenheder indtræffer i livet fx invalidering eller en ægtefælles død har man brug for, at den offentlige service er sammenhængende, overskuelig og nærværende. Den offentlige indsats skal tage afsæt i borgerens samlede situation. Det er ikke altid tilfældet i dag. Fx oplever borgere, som mister arbejdsevne som følge af en arbejdsskade, at koordineringen ikke er god nok mellem de mange instanser, som er involveret i sagen. Det skaber en risiko for, at borgerens situation forbliver uafklaret alt for længe. Der er behov for en kritisk gennemgang af koordinering og information i vanskelige livssituationer, så vi som borgere kan få en bedre service uden at blive frataget ansvar for vores liv og familie. Sygehuse og kommuner skal arbejde bedre sammen Efter kommunalreformens ikrafttræden skal regioner og kommuner indgå sundhedsaftaler og oprette sundhedskoordinationsudvalg. Formålet er at sikre sammenhæng i de 6

8 7 patientforløb, der går på tværs af regioner og kommuner - fx at hjemmeplejen står klar, når ældre patienter bliver udskrevet fra sygehuset. Men der kan også opnås bedre sammenhæng ved at sætte mere målrettet ind for de grupper af patienter, som især bevæger sig mellem systemerne. For patienter med kroniske sygdomme kan koordineringen blive bedre mellem de forskellige sundhedstilbud på sygehusene, i praksissektoren og i kommunerne. Der er ikke altid et klart overblik over, hvilken medicin patienten får, fordi oplysningerne i den elektroniske medicinprofil ikke altid er komplette. Der er behov for at udvikle den elektroniske medicinprofil for at reducere risikoen for fejlmedicinering. Skolestart bør ikke udsættes unødvendigt Næsten en tredjedel af alle forældre overvejer at udskyde deres barns skolestart, især fordi de er bekymrede for, om deres søn eller datter er moden nok. Det gælder især førstegangsforældre, som ikke har haft børn i børnehaveklassen tidligere. Sen skolestart kan starte en selvforstærkende proces i dagtilbud og børnehaveklasse. Der kan komme et pres på dagtilbuddet, som skal gøre en særlig indsats for at give de ældste børn alderssvarende udfordringer. Og tilsvarende kan det give problemer i skolen, hvis aktiviteterne skal drejes mod de ældste børn i børnehaveklassen. Skolestartudvalget præsenterede i 2006 en række anbefalinger bl.a. om bedre information og dialog med forældre og personale i dagtilbud, og om at sen skolestart kun bør kunne ske, når det er begrundet i barnets udvikling, og der er enighed mellem forældre, børnehave og skole. Det forudsætter en dialog mellem parterne om barnets skolestart. Blandt andre Næstved Kommune har haft gode erfaringer med at udarbejde handlingsplaner for de børn, som får udskudt deres skolestart. Handlingsplanernes mål er, at børnene bliver skoleparate. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn Mange pædagoger, lærere og kommunale sagsbehandlere er i dag ikke gode nok til tidligt at være opmærksomme på udsatte børns problemer. Og de ved ikke nok om, hvordan de skal hjælpe børnene, fx ved at samarbejde med kommunen og forældrene om støtteforanstaltninger til barnet eller familien. Udsatte børn har ikke samme gode betingelser for udvikling som andre børn. Dagtilbuddene skal derfor gøre en særlig indsats for de udsatte børn. Også for at de får en god skolestart. Den pædagogiske indsats i dagtilbuddene er allerede blevet styrket gennem pædagogiske læreplaner, efteruddannelse og projekter, der skal sikre bedre dokumentation af, hvilke metoder der virker bedst. 7

9 8 Der er allerede afsat 100 mio. kr. over fire år til et velfærdsforskningsprogram, der skal sikre et forskningsmæssigt grundlag for den fremtidige indsats, bl.a. for udsatte børn. Anbringelsesreformen har styrket kravene til kommunernes opfølgning på underretninger fra skole og daginstitution, og der er sat massivt ind med efteruddannelse af sagsbehandlere. Men den kommunale indsats over for udsatte børn er ikke altid tilstrækkeligt koordineret, og udveksling af oplysninger er ikke altid god nok. Fx ved pædagogerne i dagtilbuddet ikke altid nok om, hvad de sociale myndigheder kan tilbyde familien og barnet. Det kan føre til utilstrækkelig indsats og manglende koordinering af tiltagene i henholdsvis dagtilbud og socialforvaltning. Behov for at forenkle reglerne om udveksling af personoplysninger Der gælder i dag to forskellige regelsæt for udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning: Persondataloven og forvaltningsloven. Det betyder, at offentligt ansatte skal have kendskab til to forskellige sæt regler, der grundlæggende drejer sig om samme problemstilling. Det kan være vanskeligt at fastlægge den nærmere afgrænsning af, hvornår det ene eller det andet regelsæt konkret finder anvendelse. Og de to regelsæt fører ikke i alle tilfælde til samme resultat. Strukturen i navnlig den kommunale del af den offentlige forvaltning er i de senere år ændret betydeligt. Den særlige regel i forvaltningslovens par. 29, som begrænser myndigheders mulighed for at indhente oplysninger i ansøgningssager, kan i visse tilfælde være en barriere for en hensigtsmæssig opgaveløsning i det offentlige. Der er behov for at forenkle lovgivningen på dette område for at sikre en administrativ forenkling, flere rigtige afgørelser og en bedre sammenhæng i sagsbehandlingen. Bedre sammenhæng i servicen også når flere myndigheder er involveret Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer Regeringen vil sammen med kommuner og regioner foretage en kritisk gennemgang af den service, som borgere modtager i vanskelige livssituationer, fx tab af arbejdsevne eller ægtefælles død. Gennemgangen skal tage udgangspunkt i brugernes oplevelse af den offentlige service og belyse muligheder for at forbedre servicen og undgå, at brugerne fratages ansvaret for deres eget liv og familie. Det skal bl.a. belyses, om sammenhæng i servicen, information og afstemning af forventninger er i orden. Gennemgang af de første to forløb (udskrivning fra hospital og tab af arbejdsevne) færdiggøres i

10 9 Bedre planlægning af forløb for patienter med kronisk sygdom De centrale sundhedsmyndigheder vil i samarbejde med kommuner og regioner udvikle forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom. Forløbsprogrammerne skal sikre en arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og alment praktiserende læge, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted - og dermed et sundere og bedre liv med sygdommen. Et forløbsprogram for diabetes forventes færdigudviklet i Regeringen vil endvidere drøfte indholdet og udbredelsen af sygdomsspecifikke forløbsprogrammer for andre større kroniske sygdomme med kommuner og regioner. Sikker medicinering Regeringen vil i samarbejde med regioner og kommuner sikre en mere sikker medicinering. Læger og sygeplejersker skal have adgang til en komplet oversigt - en medicinprofil - over den medicin, der er ordineret til en patient. Medicinprofilen skal derfor udvides, så den bliver komplet med al relevant information om de lægemidler, som den enkelte patient er blevet ordineret. Den kommunale hjemmesygepleje har fået adgang til medicinprofilen fra 1. januar Sygehusvæsenet skal være i stand til at indberette de nødvendige oplysninger til medicinprofilen fra Evaluering af sundhedsaftaler skal udbrede gode erfaringer Regeringen vil iværksætte en evaluering af de første sundhedsaftaler mellem regionerne og kommunerne, der træder i kraft i Evalueringen skal fastslå sundhedsaftalernes virkning i praksis og give kommuner og regioner et bedre grundlag for at sprede de gode løsninger. Evalueringen færdiggøres, så den kan indgå som grundlag for nye aftaler i den kommende kommunale og regionale valgperiode. Skolestart til tiden Sammenhængen mellem dagtilbud og skolestart skal forbedres. Børn skal så vidt muligt være parate til at starte i skole i det kalenderår, de fylder 6 år. Regeringen vil med virkning fra 2008 søge at indgå en aftale med kommunerne om ændring af den nuværende praksis, hvor elever i stort omfang får udskudt skolegangen, herunder om kommunernes fastsættelse af tidspunktet for indskrivning i folkeskolen. Dagtilbuddenes ansvar og muligheder for at fremme en god skolestart vil blive præciseret i den kommende dagtilbudslov, og regeringen vil få udarbejdet dialogmateriale om skolestart rettet mod forældre og personale i dagtilbud. Regeringen vil desuden sammen med kommunerne tage initiativ til at udbrede de gode eksempler på, hvordan der opnås en større andel af børn, der er parate til at starte rettidigt i skole. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn Regeringen vil i 2007 igangsætte pilotprojekter i samarbejde med kommunerne for at forbedre rådgivningen af forældre og pædagoger om udsatte børn. I projektet skal rådgivningen foregå ude i dagtilbuddene, dvs. dér hvor forældre og pædagoger færdes til hverdag, og målrettes dagtilbud med mange udsatte børn. 9

11 10 Målet med rådgivningen er, at det pædagogiske personale får bedre kendskab til, hvad kommunen kan tilbyde som social myndighed, og hvad der forventes af daginstitutionen, samt at det bliver lettere for forældre at søge vejledning fra kommunen. Udvalg om samordning af reglerne for udveksling af personoplysninger Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til at forenkle og samordne reglerne om udveksling af oplysninger i den offentlige forvaltning i henholdsvis persondataloven og forvaltningsloven. Udvalget skal også overveje, om der er behov for at ændre forvaltningslovens par. 29, som regulerer spørgsmålet om offentlige myndigheders indhentelse af oplysninger i ansøgningssager. Udvalget skal i givet fald udarbejde forslag hertil. Arbejdet skal være afsluttet inden udgangen af

12 11 2. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng Når borgeren for ofte møder nye personer i kontakten med det offentlige, kan det skabe utryghed, især for mennesker i vanskelige situationer som patienter på et sygehus. Regeringen ønsker, at den offentlige service leveres sammenhængende og stabilt. Derfor skal sygehuspatienter, hjemmehjælpsmodtagere og udsatte børn og unge have tilbudt én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til for at få råd og vejledning. Kommunerne skal tilbyde familier med handicappede børn en helhedsorienteret vejledning om muligheder for hjælp på tværs af sektorer. Og aftaler mellem et plejehjem og en fast tilknyttet praktiserende læge, som beboerne på plejehjemmet kan vælge at benytte, skal udbredes. Ordninger med kontaktpersoner skal styrkes Regeringen og amterne har aftalt, at der senest ved udgangen af 2005 skulle være indført en kontaktpersonordning på alle landets sygehuse - dvs. at alle indlagte patienter og patienter i længerevarende forløb skal have tilknyttet en fast læge eller sygeplejerske til deres behandling. Men i praksis er det langt fra alle patienter, der i dag får tilbudt en fast kontaktperson. Det betyder dårligere information til patienten, når der ikke er én indgang, hvor man kan henvende sig. På hjemmehjælpsområdet har den enkelte ældre krav på en kontaktperson, der skal sikre, at borgeren får den hjælp, han eller hun er visiteret til. Men kontaktpersonen har ikke i dag pligt til at hjælpe den ældre med at få afklaret andre spørgsmål om den personlige og praktiske hjælp. Det kan fx være spørgsmål fra den ældre om, hvorvidt han eller hun kan bytte den ugentlige rengøring til en gåtur. Eller om muligheden for mere hjælp, fx efter en operation. Udsatte børn og unge, der har behov for stabil voksenkontakt ud over familien, kan få tilknyttet en fast kontaktperson af de sociale myndigheder, fx en lærer eller en idrætstræner, der kan støtte barnet i fritiden. Men i dag kan den samme kontaktperson ikke følge barnet på tværs af sektorgrænserne i daginstitution, skole, skolefritidsordning og i fritiden. Specielt i forbindelse med skoleskift eller skift af daginstitution kunne det være trygt for barnet, hvis en kendt voksen fulgte med. Indsatsen for familier med handicappede børn er afgørende både for barnets udvikling og for hele familiens trivsel. Ofte er indsatsen fra det offentlige meget omfattende og går på tværs af sektorer og myndigheder. Familierne har derfor behov for at få tilbudt en sammenhængende rådgivning og vejledning. Men i dag oplever mange familier med handicappede børn, at de fx ikke får tilstrækkelig vejledning om tilbud om støtte og om hjælp til pasning og pleje. 11

13 12 Flere aftaler om fast plejehjemslæge Alle har adgang til frit valg af praktiserende læge det gælder også beboere på plejehjem. Der kan dog være fordele ved, at den ældre kan vælge en fast læge, som plejehjemmet har indgået aftale med, og som derfor har en særlig tilknytning til plejehjemmet. Det kan give bedre kvalitet for den ældre, bl.a. gennem bedre medicinhåndteringen, større kontinuitet og tryghed, og et bedre samspil mellem plejen og sundhedsopgaven, hvis man tilknytter en fast læge, der har særlig interesse for og viden om ældre og kendskab til arbejdsgangene på det konkrete plejehjem. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng Faste kontaktpersoner på sygehusene En indlagt patient eller en patient i et længerevarende, ambulant forløb skal have tilknyttet én fast, navngiven kontaktperson til sin behandling. Det er allerede aftalt med amterne, men ikke fuldt ud gennemført. Regeringen vil fremsætte lovforslag om kontaktpersoner på sygehusene svarende til de principper, der er aftalt med amterne. Loven skal have virkning fra Faste kontaktpersoner i hjemmehjælpen skal svare på alle spørgsmål om hjemmeplejen Den nuværende kontaktpersonordning i kommunerne skal fra 2008 udvides, så den ældre eller pårørende kan henvende sig til kontaktpersonen med alle spørgsmål vedrørende hjemmeplejen. Kontaktpersonen kan fx være en leder eller visitator i det lokale hjemmeplejedistrikt, som i forvejen kommer i den ældres hjem. Fast støtteperson for udsatte børn på tværs af sektorgrænser Fra 2008 skal den faste kontaktperson, som udsatte børn og unge kan få tildelt af kommunen, have udvidet sit funktionsområde, så han eller hun også kan fungere som støtteperson i forhold til daginstitution eller skole. Herved kan kontaktpersonen følge barnet på tværs af sektorgrænserne i daginstitution, skole, skolefritidsordning og i fritiden. Familievejledning et tilbud til familier med handicappede børn Fra 2008 skal alle kommuner tilbyde familievejledning for familier, som får et handicappet barn. Familievejlederen skal tilbyde information og vejledning om familiens muligheder for hjælp på tværs af sektorerne. Familievejledningen skal være et synligt tilbud i kommunen for familier og for sygehuse, sundhedspleje, praktiserende læger, dagtilbud, skoler m.fl. Ordningen skal både dække nyfødte børn med handicap og børn, der bliver handicappede under opvæksten. 12

14 13 Bedre samarbejde mellem egen læge og plejehjem Aftaler mellem et plejehjem og en praktiserende læge, som beboerne på plejehjemmet kan vælge at benytte, skal udbredes. Regeringen vil tage initiativ til at udsende et idékatalog om, hvordan almen praksis og plejehjem kan blive bedre til at samarbejde om indsatsen over for beboere på plejehjem, herunder udbrede erfaringerne med at beboere på plejehjem kan vælge at blive tilmeldt en fast praktiserende læge. Idékataloget skal udsendes i

15 14 3. Bedre forebyggelse En sund hverdag med motion og ernæringsrigtig kost giver flere raske leveår til den enkelte og sparer sundhedsvæsenet for udgifter til behandling og pleje. At leve et sundt liv er især den enkeltes ansvar, men en målrettet forebyggende indsats fra det offentlige kan være med til at støtte den enkelte i at leve sundt. Regeringen ønsker at styrke forebyggelsen, herunder at styrke vores viden om, hvilke forebyggende initiativer der virker. Med kommunalreformen har kommunerne fået en central opgave vedrørende forebyggelse. Regeringen vil sammen med kommuner og regioner iværksætte en systematisk undersøgelse af effekten af helbredstjek og styrke forskningen i effekter af forebyggelse. Regeringen vil udvikle Sundhedstegnet, som i dag markerer sunde institutioner for især børn og unge, til også at omfatte ældreplejen. Og familier med lav indkomst skal have tilbud om friplads i forældrebetalte madordninger i dagtilbud. Desuden skal reglerne for skoleundersøgelserne være mere fleksible, så sundhedsplejersker kan udføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørn. Behov for mere viden om effekten af forebyggelse Usund kost, rygning, alkohol og for lidt motion er i dag årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald. En inaktiv borger vil kunne spare sig selv for 2½ år med sygdom og leve 3-4 år længere, hvis han eller hun fra 30-års alderen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om en halv times fysisk aktivitet om dagen. 25 pct. af den danske befolkning lever ikke op til anbefalingen. Og den usunde livsstil er mest udbredt i de mindre ressourcestærke grupper. Vi ved, at sund livsstil forebygger sygdom. Men vi mangler stadig i vidt omfang konkret viden om effektive veje til forebyggelse, og om hvad der gør, at nogle lever sundere end andre. Mere fokus på forebyggelse hos børn Mange kommuner og institutioner arbejder aktivt for at fremme sunde kost- og motionsvaner blandt børn. Der er systematiske helbredsundersøgelser af børn ved skolestart og -afslutning. Og flere og flere dagtilbud udnytter muligheden for at oprette forældrebetalte madordninger. Men der er stadig brug for fokus på den tidlige forebyggelse. Vejledningen om sund kost og motion er ikke god nok, og der sættes ikke tilstrækkeligt målrettet ind over for de svage børn. Regeringen har tidligere givet mulighed for at oprette forældrebetalte 14

16 15 madordninger i dagtilbud. Alle skal have mulighed for at tilmelde sig madordninger i dagtilbud, også familier med lavere indkomster. I dag er det ikke muligt at lade sundhedsplejersker udføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørnene. Det kan være en fordel at lade sundhedsplejersker foretage skoleundersøgelserne, bl.a. fordi sundhedsplejerskerne følger børnene tæt i skoleårene. Samtidig er det flere steder et problem at skaffe tilstrækkeligt med skolelæger. Institutioner skal have bedre fokus på en sund hverdag Den mad, ældre tilbydes i madordningerne i hjemmeplejen og på plejehjemmene, er mange steder ikke ernæringsrig eller svarer ikke til de ældres ønsker. Det øger risikoen for undervægt hos de ældre og deraf afledte sygdomme. På plejecentre og i hjemmeplejen er 6 ud af 10 af de ældre beboere undervægtige. Mange plejehjem, dagtilbud mv. ved ikke nok om, hvordan de med få ændringer i kost, indeklima og fysisk aktivitet kan tilbyde en langt bedre og sundere hverdag for ældre eller børn. Her er behov for at udbrede de gode eksempler. Fx har projekter med ældreidræt haft stor effekt på de ældres helbred og livskvalitet. Og nogle dagtilbud har en målsætning om, og dermed fokus på, at børnene skal være i fysisk aktivitet et vist antal timer om ugen. Brugere og pårørende kan have svært ved at vurdere, hvilke institutioner der har de sundeste rammer. Der eksisterer i dag et diplom for sund kost, fysisk aktivitet og indeklima på daginstitutioner og skoler (Sundhedstegnet), men ordningen omfatter ikke fx plejehjem. Og den kan i sin nuværende form være svær at anvende, særligt for mindre institutioner. Bedre forebyggelse Forsøg med helbredstjek I forlængelse af KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) projektet, der undersøger danskernes livsstil, vil regeringen i samarbejde med 2-4 af de deltagende kommuner i 2007 iværksætte helbredstjek af de borgere, der deltager i undersøgelsen. Deltagerne vil blive tilbudt en opfølgende helbredssamtale. Resultaterne skal analyseres og bl.a. belyse effekten af en indsats i forhold til de grupper, der er mest udsat for at blive ramt af livsstilssygdomme. Erfaringerne skal bruges i forebyggelsesarbejdet i resten af landet. Forskning i effektiv forebyggelse Regeringen vil i løbet af 2007 iværksætte et forskningsprogram, der kan bidrage til at udvikle konkrete metoder til forebyggelse, der virker. Der skal være 15

17 16 fokus på KRAM-faktorerne, Kost, Rygning, Alkohol og Motion. På baggrund af forskningen skal Sundhedsstyrelsen udarbejde anbefalinger om, hvilke indsatser der bør prioriteres. Derudover vil regeringen underbygge forebyggelsesindsatsen ved at sørge for, at alle statsligt støttede projekter om forebyggelse og sundhedsfremme bliver evalueret. I 2007 skal der oprettes en database under sundhed.dk, hvor der systematisk vil blive opsamlet viden om sundhedsfremmende initiativer. Sundhedstegnet udbredes Regeringen ønsker at udbrede Sundhedstegnet og gøre ordningen mere tilgængelig, herunder udarbejde vejledningsmateriale om kost og motion til institutionerne på børne- og ældreområdet. Sundhedstegnet vil fremover kunne indgå som brugerinformation om institutionerne på borger.dk og offentliggøres i den enkelte institution sammen med andre kvalitetsoplysninger. Sundhedstegnet skal stadig være frivilligt. Sundhedstegnet for daginstitutioner og skoler skal i løbet af 2007 udvikles til også at omfatte ældresektoren. Det skal ske under hensyn til de særlige sundhedsbehov, der er for ældre mennesker. Madordninger i dagtilbud Regeringen vil forbedre reglerne om forældrebetalte madordninger i alle landets dagtilbud, bl.a. ved at sikre, at familier med lav indkomst får mulighed for at få fripladstilskud til madordninger. Endvidere bliver det muligt for kommunerne at anvende midler fra puljen til bedre kvalitet i dagtilbud til etablering og forbedring af køkkener i dagtilbud fra Større fleksibilitet i skoleundersøgelser Regeringen vil fra 2008 gøre reglerne om ind- og udskolingsundersøgelser mere fleksible, så også sundhedsplejersker kan gennemføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørn. Den nye ordning skal, ligesom den eksisterende, bl.a. have særligt fokus på at opfange sundhedsmæssige problemer hos børn og unge, herunder hjælpe børn og unge fra mindre ressourcestærke familier. Samtidig skal sundhedsplejerskeuddannelsen forbedres, så den i højere grad kvalificerer sundhedsplejerskerne til at tage sig af udsatte børn. 16

18 17 4. Servicen skal være borgervenlig med nærvær og respekt Et væsentligt element i kvaliteten af den offentlige ydelse er, at borgeren oplever at blive behandlet venligt og med respekt og får tilrettelagt sin behandling eller afklaret sin sag så hurtigt som muligt. Regeringen ønsker, at den offentlige service skal være borgervenlig, dvs. præget af nærvær og respekt for borgerens situation og tid. Derfor vil regeringen i samarbejde med regionerne tage initiativer, der kan fremme, at patientforløb planlægges bedre, så den interne ventetid ved undersøgelser på sygehuset bliver kortere. De interne ventetider for behandlinger skal offentliggøres. Regionerne skal opstille mål for nedbringelse af ventetiden på bl.a. kræftområdet. Og regeringen vil drøfte med kommunerne, hvordan antallet af forskellige hjemmehjælpere, der kommer hos den enkelte borger, kan nedbringes. Regeringen vil søge at aftale med kommunerne, at de kommunale borgerservicecentre skal hjælpe med at afklare flere spørgsmål med det samme, og at borgerne kan bruge borgerservicecentre i andre kommuner, fx i den kommune, hvor man arbejder. Bedre koordination af behandlingsforløb Ventetiden fra lægehenvisning til behandling på sygehuset er faldet markant i de seneste år. For 18 behandlinger, der har et stort omfang og historisk set har haft en høj ventetid, er ventetiden faldet med 22 pct. fra juli 2002 til juli Men planlægningen af undersøgelser og forskellige behandlingsforløb er stadig ikke god nok. Ofte får patienten ikke booket de relevante undersøgelser fra starten. Mange patienter oplever unødigt lange og ukoordinerede forløb, fra de er blevet henvist, og til den egentlige behandling går i gang. Det giver både dyrere og dårligere behandlingsresultater og skaber unødvendig usikkerhed hos fx kræftpatienter. De ældre skal møde færre forskellige hjælpere i hjemmet Mange hjemmehjælpsmodtagere lægger stor vægt på, at der kommer så få forskellige hjælpere i hjemmet som muligt. Ældre, der vælger en privat leverandør, begrunder ofte deres valg med, at de forventer færre forskellige hjælpere hos de private leverandører. I dag findes der ikke opgørelser af, hvor mange forskellige hjælpere, der kommer i den enkelte ældres hjem, og kommunen er ikke forpligtet til at fastsætte krav herom. Den offentlige service skal være mere borgervenlig De fleste kommuner har fra 1. januar 2007 oprettet centre med borgerservice. Men der er stor forskel på de opgaver, som løses i de forskellige borgerservicecentre. Og åb- 17

19 18 ningstiden er typisk begrænset til almindelig arbejdstid, dvs. fra 9 til 16. Det kan fx give problemer for borgere, der ikke arbejder i den kommune, hvor de bor. Servicen skal være borgervenlig med nærvær og respekt Bedre planlægning og kortere ventetid i patientforløb Regeringen ønsker at forkorte de samlede ventetider for fx kræftpatienter, der skal gennemgå mange undersøgelser i behandlingsforløbet. Fra 2007 vil regeringen måle og offentliggøre ventetiden fra henvisningen fra den praktiserende læge til undersøgelsesforløbet afsluttes på hospitalet og igen til behandling. På den måde bliver det muligt at sammenligne ventetiden for sygdomsforløb på tværs af sygehuse og regioner. Regeringen vil aftale med regionerne, at der skal opstilles mål for den samlede ventetid på bl.a. kræftområdet. Regeringen vil analysere arbejdsgangene på strålecentrene, og der skal udarbejdes konkrete forslag til effektiv tilrettelæggelse af behandlingsforløb fx ved at booke alle relevante undersøgelser ved første kontakt med sygehuset (diagnostiske pakker) og ved bedre anvendelse af personale og udstyr. Færre forskellige hjælpere i hjemmet Regeringen vil i 2007 drøfte med kommunerne, hvordan man kan nedbringe antallet af forskellige hjælpere i hjemmet. Kommunerne skal i første omgang gennemføre undersøgelser af brugernes tilfredshed med antallet af forskellige hjælpere. Samtidig vil regeringen drøfte med kommunerne, hvordan man, når de tekniske forudsætninger er til stede, kan opgøre antallet af forskellige hjælpere i hjemmet. Endvidere vil regeringen drøfte med kommunerne, om der hensigtsmæssigt kan fastsættes krav til de kommunale og private leverandører af hjemmehjælp om, hvor mange forskellige hjælpere, der bør komme i den enkelte ældres hjem. I den forbindelse skal der tages hensyn til, at nogle ældre har mere sammensatte problemer og derfor har brug for flere forskellige hjælpere. Udvikling af borgerservicecentre Regeringen vil i 2007 søge at aftale med kommunerne, at borgerne kan få afklaret flere spørgsmål på borgerservicecentrene med det samme. Målet er, at de 80 pct. af borgerhenvendelserne, der i dag er relativt ukomplicerede, kan afklares umiddelbart ved første kontakt. Det kræver bl.a. løbende fokus på og udvikling af medarbejderkompetencer i første led af sagsbehandlingen. Samtidig vil regeringen søge at aftale med kommunerne, at muligheden for at bruge borgerservicecentre uden for ens egen kommune fx tæt på arbejdspladsen bliver forbedret. 18

20 19 5. Borgerne skal have let og god adgang til det offentlige Det konkrete møde med den offentlige myndighed præger i høj grad borgerens oplevelse af den offentlige sektor. Nem og overskuelig adgang til det offentlige er en forudsætning for god service til borgerne. Regeringen ønsker, at indgangene til det offentlige skal være enkle og overskuelige. Derfor vil regeringen oprette et fælles offentligt kontaktcenter med telefonnummer 123, som borgerne kan ringe til, også om aftenen og i weekenden. Den enkelte borger skal kunne få sin egen side - Min side - på Internettet, hvor man kan sende en ansøgning eller indberette en oplysning. Den digitale signatur skal forbedres, så den er let at bruge på forskellige computere. Man skal kunne melde sig til en sms-service, der husker på aftaler hos lægen, operationer eller vigtige tidsfrister hos kommunen ligesom man i dag nogle steder kan få en sms fra sin tandlæge. Og alle borgere skal årligt kunne få en overskuelig oversigt over deres samlede pensionsforhold. Den offentlige service skal indrettes fleksibelt, så børnefamilierne lettere kan få en god sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Regeringen vil gøre det let og smidigt at ansætte privat hjælp i hjemmet på lovlig vis. Der skal være bedre adgang til apotekerne i dag lukker apotekerne for tidligt i forhold til andre butikker. Og det skal være nemmere at komme i kontakt med egen læge. Adgang til det offentlige skal være overskuelig og tilgængelig Mange offentlige myndigheder og institutioner gør en stor indsats for at forbedre den digitale kommunikation til borgerne. Fra 3. januar 2007 har alle kunnet benytte som en nem adgang til hele den offentlige sektor. Men adgangen til det offentlige kan stadig virke uoverskuelig. Tilgængeligheden for borgere, der ringer til det offentlige, er ikke altid god nok. Hvis man ikke ved præcis, hvilken institution eller afdeling man skal kontakte, kan det virke uoverskueligt, hvor man skal henvende sig med et konkret spørgsmål. Det er sjældent muligt at få afklaret selv simple spørgsmål, fx om elektronisk selvbetjening uden for normal arbejdstid. De offentlige digitale tilbud er ikke tilstrækkelig tilgængelige for handicappede. Digital kommunikation skal udnyttes bedre Den nye digitale teknologi kan udnyttes til at give borgerne en lang række nye muligheder for at kommunikere med det offentlige. I dag er det kun godt halvdelen af de borgerrettede statslige servicetilbud, der tilbydes digitalt. Mindre end hver femte transaktion mellem borgere og statslige institutioner foregår digitalt. Den digitale signatur, der er borgernes elektroniske signatur på Inter- 19

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Som hjemmehjælpsmodtager kan du nu selv vælge, hvem du vil have til at levere din hjemmehjælp. Du kan også få indflydelse på, hvilke

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0

Efterlevelseshjælp. Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 Opgavesplit ved overgang til Udbetaling Danmark version 1.0 - Overordnet fordeling af opgaver Udmøntning af opgavesplit og procestegning i nærværende dokument fastlægger opgavedelingen og samspillet mellem

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Marts 2007. Nytænkning og konkurrence En innovativ offentlig sektor, der giver mere kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne

Marts 2007. Nytænkning og konkurrence En innovativ offentlig sektor, der giver mere kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne Marts 2007 Nytænkning og konkurrence En innovativ offentlig sektor, der giver mere kvalitet til borgerne og bedre arbejdspladser for medarbejderne Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 22.

Læs mere