Januar Sammenhængende service med respekt for borgerne

Transkript

1 Januar 2007 Sammenhængende service med respekt for borgerne Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreform 11. januar 2007

2 1 Sammenhængende service med respekt for borgerne Der skal være sammenhæng i den service, som forskellige myndigheder tilbyder borgeren. Det er afgørende for, at borgerne oplever, at den offentlige service har høj kvalitet. Den offentlige sektor skal udvikles på borgernes betingelser og give den enkelte et solidt grundlag for at tage størst muligt ansvar for sit eget liv. Borgere i vanskelige livssituationer - som invalidering eller ægtefælles død - skal have en hjælp, der er sammenhængende og overskuelig. Barnets overgang fra daginstitution til skole skal være forberedt ordentligt. Patienter, der bliver udskrevet fra sygehuset, skal hurtigt i gang med den nødvendige genoptræning i kommunen. Unødige ventetider skal fjernes, så der er respekt for borgerens tid. Det skal være let at komme i kontakt med det offentlige. Borgerne skal have enkle og overskuelige indgange til hele den offentlige sektor. Enkle sager skal så vidt muligt afklares med det samme. Standardhenvendelser, som at bestille tid hos lægen, skal kunne klares over Internettet. Servicen skal være borgervenlig, dvs. præget af nærvær og respekt. Den enkelte borger skal opleve en offentlig sektor, som er indrettet efter borgernes behov og ikke systemets behov. Brugertilfredsheden med den offentlige service skal være lige så høj som tilfredsheden med de bedste offentlige og private servicevirksomheder. Sammenhængende, overskuelig og nærværende service Det er regeringens mål, at: Servicen til borgerne er sammenhængende Borgeren let kan komme i kontakt med rette myndighed Alle offentlige institutioner leverer en nærværende, respektfuld og professionel service Kommunalreformen giver et godt grundlag Danmark har en velfungerende offentlig sektor. De offentligt ansatte er generelt både kompetente og motiverede. Rigtigt mange gør et godt stykke arbejde, og brugernes tilfredshed med den offentlige service er derfor generelt høj. Omkring pct. af brugerne er tilfredse med servicen på sygehuse, i børnepasning, skoler og hjemmehjælp. Regeringen har taget en række initiativer til at gøre den offentlige service endnu bedre, mere overskuelig og sammenhængende. Den nye kommunalreform betyder, at flere og større opgaver bliver løst i kommunerne. I mange tilfælde i stærkere faglige miljøer og tættere på borgerne. 1

3 2 Et eksempel er socialområdet, hvor myndighedsansvaret før var delt mellem amt og kommune, men efter kommunalreformen er samlet i kommunen. Det giver en klar og entydig ansvarsfordeling. Samtidig kan de sociale opgaver i højere grad løses kvalificeret, i nærmiljøet og i tæt samspil med kommunens andre opgaver. Som led i kommunalreformen er der skabt bedre grundlag for overgange mellem fx sygehusbehandling og den kommunale indsats. Regioner og kommuner skal indgå sundhedsaftaler, der skal sikre en helhedsorienteret indsats for bl.a. svage, ældre patienter og patienter, der skal i gang med genoptræning. Og der er blevet kortere ventetid til sygehusene. Der er også etableret borgerservicecentre i de fleste kommuner. Og fra 3. januar 2007 har alle haft adgang til at benytte som en nem indgang til store dele af den offentlige sektor. men behov for en yderligere indsats Men der er stadig forløb, som ikke hænger godt nok sammen. Patienter kan opleve unødigt lange og ukoordinerede undersøgelses- og behandlingsforløb. De ældre kan møde for mange forskellige hjemmehjælpere. Nogle dagtilbud er ikke godt nok rustede til at sikre børnene en god overgang til skolen og et tæt samarbejde med de sociale myndigheder om udsatte børn. Borgerservicecentrene og kan udvikles yderligere, så flere sager kan afklares med det samme. Og mange myndigheder og institutioner arbejder ikke lige så systematisk med kundeservice som de bedste i den private og den offentlige sektor. Samlet er der behov for en indsats, der kan sikre en mere sammenhængende, overskuelig og nærværende service. Indsatsen skal bygge på medarbejderes og lederes erfaringer De helt konkrete erfaringer ude på de enkelte institutioner skal være omdrejningspunktet i arbejdet med en kvalitetsreform. Den enkelte medarbejder og den lokale leder skal aktivt med i udviklingen og fornyelsen af den offentlige sektor. Regeringen har organiseret arbejdet med kvalitetsreformen som en åben proces, hvor alle kan spille ind med gode idéer og nyttige erfaringer. De ministre, der er med i arbejdet, vil tage rundt i landet og besøge børnehaver, sygehuse og plejehjem, som har gode erfaringer med at udvikle bedre kvalitet. Kvalitetsreformen skal tage udgangspunkt i borgernes behov og medarbejdernes viden. 2

4 3 Regeringen vil sætte ind på fem centrale områder for at sikre en sammenhængende service: 1. Bedre sammenhæng i servicen også når flere myndigheder er involveret 2. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng 3. Bedre forebyggelse 4. Servicen skal være borgervenlig med nærvær og respekt 5. Borgeren skal have let og god adgang til det offentlige 1. Bedre sammenhæng i servicen også når flere myndigheder er involveret Regeringen ønsker, at der skal være sammenhæng i servicen. Derfor vil regeringen styrke samarbejde, koordination og viden på tværs af den offentlige sektor. Regeringen vil arbejde for bedre forløb i vanskelige livssituationer, fx invalidering eller ægtefælles død. Samarbejdet mellem sygehussektoren og kommunerne skal styrkes for at give kroniske patienter et bedre samlet behandlingsforløb. Den elektroniske medicinprofil skal udvides, så den bliver komplet med alle informationer om patientens medicin. Læger, sygeplejersker og hjemmesygeplejersker skal have adgang til medicinprofilen. Og regeringen vil se på mulighederne for at forenkle og samordne reglerne om videregivelse af personoplysninger i persondataloven og forvaltningsloven. Overgangen fra dagtilbud til skole skal forbedres, så færre børn får udskudt deres skolestart unødvendigt. Og kommunerne skal ud på institutionerne og rådgive om udsatte børn, så forældre og pædagoger får bedre kendskab til kommunens tilbud. 2. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng Når borgeren for ofte møder nye personer i kontakten med det offentlige, kan det skabe utryghed, især for mennesker i vanskelige situationer som patienter på et sygehus. Regeringen ønsker, at den offentlige service leveres sammenhængende og stabilt. Derfor skal sygehuspatienter, hjemmehjælpsmodtagere og udsatte børn og unge have tilbudt én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til for at få råd og vejledning. Og kommunerne skal tilbyde familier med handicappede børn en helhedsorienteret vejledning om muligheder for hjælp på tværs af sektorer. 3. Bedre forebyggelse Regeringen ønsker at styrke forebyggelsen, herunder at styrke vores viden om, hvilke forebyggelsesinitiativer der virker. Med kommunalreformen har kommunerne fået en central opgave vedrørende forebyggelse. Regeringen vil sammen med kommuner og regioner iværksætte en systematisk undersøgelse af effekten af helbredstjek og styrke forskningen i effekter af forebyggelse. Regeringen vil udvikle Sundhedstegnet, som i dag markerer sunde institutioner for 3

5 4 især børn og unge, til også at omfatte ældreplejen. Og familier med lav indkomst skal have tilbud om friplads i forældrebetalte madordninger i dagtilbud. Desuden skal reglerne for skoleundersøgelserne være mere fleksible, så sundhedsplejersker kan udføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørn. 4. Servicen skal være borgervenlig med nærvær og respekt Regeringen ønsker, at den offentlige service skal være borgervenlig, dvs. præget af nærvær og respekt for borgerens situation og tid. Derfor vil regeringen i samarbejde med regionerne tage initiativer, der kan fremme, at patientforløb planlægges bedre, så den interne ventetid ved undersøgelser på sygehuset bliver kortere. De interne ventetider for behandlinger skal offentliggøres. Regionerne skal opstille mål for nedbringelse af ventetiden på bl.a. kræftområdet. Og regeringen vil drøfte med kommunerne, hvordan antallet af forskellige hjemmehjælpere, der kommer hos den enkelte borger, kan nedbringes. Regeringen vil søge at aftale med kommunerne, at de kommunale borgerservicecentre skal hjælpe med at afklare flere spørgsmål med det samme. Og understøtte, at alle borgere skal kunne bruge borgerservicecentre i andre kommuner, fx i den kommune, hvor man arbejder. 5. Borgeren skal have let og god adgang til det offentlige Regeringen ønsker, at indgangene til det offentlige skal være enkle og overskuelige. Derfor vil regeringen oprette et fælles offentligt kontaktcenter med telefonnummer 123, som borgerne kan ringe til, også om aftenen og i weekenden. Den enkelte borger skal kunne få sin egen side - Min side - på Internettet, hvor man kan sende en ansøgning eller indberette oplysninger. Den digitale signatur skal forbedres, så det bliver let at bruge den på forskellige computere. Man skal kunne melde sig til en sms-service, der husker på aftaler hos lægen, operationer eller vigtige tidsfrister hos kommunen ligesom man i dag nogle steder kan få en sms fra sin tandlæge. Og borgerne skal kunne blive fri for offentlige breve i den fysiske postkasse og i stedet få posten digitalt. Den offentlige service skal indrettes fleksibelt, så børnefamilierne lettere kan få en god sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Regeringen vil gøre det let og smidigt at ansætte privat hjælp i hjemmet på lovlig vis. Der skal være bedre adgang til apotekerne i dag lukker apotekerne for tidligt i forhold til andre butikker. Og det skal være nemmere at komme i kontakt med egen læge. * * * 4

6 5 På temamødet om kvalitetsreform den 11. januar vil regeringen sætte fokus på, hvordan vi kan sikre en offentlig sektor, som yder en sammenhængende, overskuelig og nærværende service med udgangspunkt i borgernes behov. Mødet er det andet af i alt fem temamøder om: Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar (30. november 2006) Sammenhængende service med respekt for borgeren (11. januar 2007) Klare mål og ansvar for resultater (8. februar 2007) Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene (22. marts 2007) Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation (19. april 2007) Indholdet for møderne fremgår af den samlede arbejdsplan, der kan læses på På hjemmesiden ligger også yderligere materiale om de to første møder. 5

7 6 1. Bedre sammenhæng i servicen også når flere myndigheder er involveret Borgerne skal opleve sammenhæng mellem den service, som forskellige myndigheder tilbyder. Fx skal patienter, der bliver udskrevet fra sygehuset, hurtigt i gang med den nødvendige genoptræning. Og overgangen fra sundhedssystemet til hjemmeplejen skal fungere smidigt og uproblematisk, når man kommer hjem fra sygehuset. Regeringen ønsker, at der skal være sammenhæng i servicen. Derfor vil regeringen styrke samarbejde, koordination og viden på tværs af den offentlige sektor. Regeringen vil arbejde for bedre forløb i vanskelige livssituationer, fx invalidering eller ægtefælles død. Samarbejdet mellem sygehussektoren og kommunerne skal styrkes for at give kroniske patienter et bedre samlet behandlingsforløb. Regeringen og regionerne er i gang med at indføre et fælles system for elektroniske patientjournaler i Danmark. Med en elektronisk patientjournal kan der skabes større sammenhæng i indsatsen for den enkelte patient. Den elektroniske medicinprofil skal udvides, så den bliver komplet med alle informationer om patientens medicin. Både læger, sygeplejersker og hjemmesygeplejersker skal have adgang til medicinprofilen. Og regeringen vil se på mulighederne for at forenkle og samordne reglerne om videregivelse af personoplysninger i persondataloven og forvaltningsloven. Overgangen fra dagtilbud til skole skal forbedres, så færre børn får udskudt deres skolestart unødvendigt. Og kommunerne skal ud på institutionerne og rådgive om udsatte børn, så forældre og pædagoger får bedre kendskab til kommunens tilbud. Service i vanskelige livssituationer skal være sammenhængende og nærværende Når vanskelige begivenheder indtræffer i livet fx invalidering eller en ægtefælles død har man brug for, at den offentlige service er sammenhængende, overskuelig og nærværende. Den offentlige indsats skal tage afsæt i borgerens samlede situation. Det er ikke altid tilfældet i dag. Fx oplever borgere, som mister arbejdsevne som følge af en arbejdsskade, at koordineringen ikke er god nok mellem de mange instanser, som er involveret i sagen. Det skaber en risiko for, at borgerens situation forbliver uafklaret alt for længe. Der er behov for en kritisk gennemgang af koordinering og information i vanskelige livssituationer, så vi som borgere kan få en bedre service uden at blive frataget ansvar for vores liv og familie. Sygehuse og kommuner skal arbejde bedre sammen Efter kommunalreformens ikrafttræden skal regioner og kommuner indgå sundhedsaftaler og oprette sundhedskoordinationsudvalg. Formålet er at sikre sammenhæng i de 6

8 7 patientforløb, der går på tværs af regioner og kommuner - fx at hjemmeplejen står klar, når ældre patienter bliver udskrevet fra sygehuset. Men der kan også opnås bedre sammenhæng ved at sætte mere målrettet ind for de grupper af patienter, som især bevæger sig mellem systemerne. For patienter med kroniske sygdomme kan koordineringen blive bedre mellem de forskellige sundhedstilbud på sygehusene, i praksissektoren og i kommunerne. Der er ikke altid et klart overblik over, hvilken medicin patienten får, fordi oplysningerne i den elektroniske medicinprofil ikke altid er komplette. Der er behov for at udvikle den elektroniske medicinprofil for at reducere risikoen for fejlmedicinering. Skolestart bør ikke udsættes unødvendigt Næsten en tredjedel af alle forældre overvejer at udskyde deres barns skolestart, især fordi de er bekymrede for, om deres søn eller datter er moden nok. Det gælder især førstegangsforældre, som ikke har haft børn i børnehaveklassen tidligere. Sen skolestart kan starte en selvforstærkende proces i dagtilbud og børnehaveklasse. Der kan komme et pres på dagtilbuddet, som skal gøre en særlig indsats for at give de ældste børn alderssvarende udfordringer. Og tilsvarende kan det give problemer i skolen, hvis aktiviteterne skal drejes mod de ældste børn i børnehaveklassen. Skolestartudvalget præsenterede i 2006 en række anbefalinger bl.a. om bedre information og dialog med forældre og personale i dagtilbud, og om at sen skolestart kun bør kunne ske, når det er begrundet i barnets udvikling, og der er enighed mellem forældre, børnehave og skole. Det forudsætter en dialog mellem parterne om barnets skolestart. Blandt andre Næstved Kommune har haft gode erfaringer med at udarbejde handlingsplaner for de børn, som får udskudt deres skolestart. Handlingsplanernes mål er, at børnene bliver skoleparate. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn Mange pædagoger, lærere og kommunale sagsbehandlere er i dag ikke gode nok til tidligt at være opmærksomme på udsatte børns problemer. Og de ved ikke nok om, hvordan de skal hjælpe børnene, fx ved at samarbejde med kommunen og forældrene om støtteforanstaltninger til barnet eller familien. Udsatte børn har ikke samme gode betingelser for udvikling som andre børn. Dagtilbuddene skal derfor gøre en særlig indsats for de udsatte børn. Også for at de får en god skolestart. Den pædagogiske indsats i dagtilbuddene er allerede blevet styrket gennem pædagogiske læreplaner, efteruddannelse og projekter, der skal sikre bedre dokumentation af, hvilke metoder der virker bedst. 7

9 8 Der er allerede afsat 100 mio. kr. over fire år til et velfærdsforskningsprogram, der skal sikre et forskningsmæssigt grundlag for den fremtidige indsats, bl.a. for udsatte børn. Anbringelsesreformen har styrket kravene til kommunernes opfølgning på underretninger fra skole og daginstitution, og der er sat massivt ind med efteruddannelse af sagsbehandlere. Men den kommunale indsats over for udsatte børn er ikke altid tilstrækkeligt koordineret, og udveksling af oplysninger er ikke altid god nok. Fx ved pædagogerne i dagtilbuddet ikke altid nok om, hvad de sociale myndigheder kan tilbyde familien og barnet. Det kan føre til utilstrækkelig indsats og manglende koordinering af tiltagene i henholdsvis dagtilbud og socialforvaltning. Behov for at forenkle reglerne om udveksling af personoplysninger Der gælder i dag to forskellige regelsæt for udveksling af oplysninger inden for den offentlige forvaltning: Persondataloven og forvaltningsloven. Det betyder, at offentligt ansatte skal have kendskab til to forskellige sæt regler, der grundlæggende drejer sig om samme problemstilling. Det kan være vanskeligt at fastlægge den nærmere afgrænsning af, hvornår det ene eller det andet regelsæt konkret finder anvendelse. Og de to regelsæt fører ikke i alle tilfælde til samme resultat. Strukturen i navnlig den kommunale del af den offentlige forvaltning er i de senere år ændret betydeligt. Den særlige regel i forvaltningslovens par. 29, som begrænser myndigheders mulighed for at indhente oplysninger i ansøgningssager, kan i visse tilfælde være en barriere for en hensigtsmæssig opgaveløsning i det offentlige. Der er behov for at forenkle lovgivningen på dette område for at sikre en administrativ forenkling, flere rigtige afgørelser og en bedre sammenhæng i sagsbehandlingen. Bedre sammenhæng i servicen også når flere myndigheder er involveret Kritisk gennemgang af service for borgere i vanskelige livssituationer Regeringen vil sammen med kommuner og regioner foretage en kritisk gennemgang af den service, som borgere modtager i vanskelige livssituationer, fx tab af arbejdsevne eller ægtefælles død. Gennemgangen skal tage udgangspunkt i brugernes oplevelse af den offentlige service og belyse muligheder for at forbedre servicen og undgå, at brugerne fratages ansvaret for deres eget liv og familie. Det skal bl.a. belyses, om sammenhæng i servicen, information og afstemning af forventninger er i orden. Gennemgang af de første to forløb (udskrivning fra hospital og tab af arbejdsevne) færdiggøres i

10 9 Bedre planlægning af forløb for patienter med kronisk sygdom De centrale sundhedsmyndigheder vil i samarbejde med kommuner og regioner udvikle forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom. Forløbsprogrammerne skal sikre en arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og alment praktiserende læge, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted - og dermed et sundere og bedre liv med sygdommen. Et forløbsprogram for diabetes forventes færdigudviklet i Regeringen vil endvidere drøfte indholdet og udbredelsen af sygdomsspecifikke forløbsprogrammer for andre større kroniske sygdomme med kommuner og regioner. Sikker medicinering Regeringen vil i samarbejde med regioner og kommuner sikre en mere sikker medicinering. Læger og sygeplejersker skal have adgang til en komplet oversigt - en medicinprofil - over den medicin, der er ordineret til en patient. Medicinprofilen skal derfor udvides, så den bliver komplet med al relevant information om de lægemidler, som den enkelte patient er blevet ordineret. Den kommunale hjemmesygepleje har fået adgang til medicinprofilen fra 1. januar Sygehusvæsenet skal være i stand til at indberette de nødvendige oplysninger til medicinprofilen fra Evaluering af sundhedsaftaler skal udbrede gode erfaringer Regeringen vil iværksætte en evaluering af de første sundhedsaftaler mellem regionerne og kommunerne, der træder i kraft i Evalueringen skal fastslå sundhedsaftalernes virkning i praksis og give kommuner og regioner et bedre grundlag for at sprede de gode løsninger. Evalueringen færdiggøres, så den kan indgå som grundlag for nye aftaler i den kommende kommunale og regionale valgperiode. Skolestart til tiden Sammenhængen mellem dagtilbud og skolestart skal forbedres. Børn skal så vidt muligt være parate til at starte i skole i det kalenderår, de fylder 6 år. Regeringen vil med virkning fra 2008 søge at indgå en aftale med kommunerne om ændring af den nuværende praksis, hvor elever i stort omfang får udskudt skolegangen, herunder om kommunernes fastsættelse af tidspunktet for indskrivning i folkeskolen. Dagtilbuddenes ansvar og muligheder for at fremme en god skolestart vil blive præciseret i den kommende dagtilbudslov, og regeringen vil få udarbejdet dialogmateriale om skolestart rettet mod forældre og personale i dagtilbud. Regeringen vil desuden sammen med kommunerne tage initiativ til at udbrede de gode eksempler på, hvordan der opnås en større andel af børn, der er parate til at starte rettidigt i skole. Bedre sammenhæng i indsatsen for udsatte børn Regeringen vil i 2007 igangsætte pilotprojekter i samarbejde med kommunerne for at forbedre rådgivningen af forældre og pædagoger om udsatte børn. I projektet skal rådgivningen foregå ude i dagtilbuddene, dvs. dér hvor forældre og pædagoger færdes til hverdag, og målrettes dagtilbud med mange udsatte børn. 9

11 10 Målet med rådgivningen er, at det pædagogiske personale får bedre kendskab til, hvad kommunen kan tilbyde som social myndighed, og hvad der forventes af daginstitutionen, samt at det bliver lettere for forældre at søge vejledning fra kommunen. Udvalg om samordning af reglerne for udveksling af personoplysninger Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal komme med forslag til at forenkle og samordne reglerne om udveksling af oplysninger i den offentlige forvaltning i henholdsvis persondataloven og forvaltningsloven. Udvalget skal også overveje, om der er behov for at ændre forvaltningslovens par. 29, som regulerer spørgsmålet om offentlige myndigheders indhentelse af oplysninger i ansøgningssager. Udvalget skal i givet fald udarbejde forslag hertil. Arbejdet skal være afsluttet inden udgangen af

12 11 2. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng Når borgeren for ofte møder nye personer i kontakten med det offentlige, kan det skabe utryghed, især for mennesker i vanskelige situationer som patienter på et sygehus. Regeringen ønsker, at den offentlige service leveres sammenhængende og stabilt. Derfor skal sygehuspatienter, hjemmehjælpsmodtagere og udsatte børn og unge have tilbudt én fast kontaktperson, som de kan henvende sig til for at få råd og vejledning. Kommunerne skal tilbyde familier med handicappede børn en helhedsorienteret vejledning om muligheder for hjælp på tværs af sektorer. Og aftaler mellem et plejehjem og en fast tilknyttet praktiserende læge, som beboerne på plejehjemmet kan vælge at benytte, skal udbredes. Ordninger med kontaktpersoner skal styrkes Regeringen og amterne har aftalt, at der senest ved udgangen af 2005 skulle være indført en kontaktpersonordning på alle landets sygehuse - dvs. at alle indlagte patienter og patienter i længerevarende forløb skal have tilknyttet en fast læge eller sygeplejerske til deres behandling. Men i praksis er det langt fra alle patienter, der i dag får tilbudt en fast kontaktperson. Det betyder dårligere information til patienten, når der ikke er én indgang, hvor man kan henvende sig. På hjemmehjælpsområdet har den enkelte ældre krav på en kontaktperson, der skal sikre, at borgeren får den hjælp, han eller hun er visiteret til. Men kontaktpersonen har ikke i dag pligt til at hjælpe den ældre med at få afklaret andre spørgsmål om den personlige og praktiske hjælp. Det kan fx være spørgsmål fra den ældre om, hvorvidt han eller hun kan bytte den ugentlige rengøring til en gåtur. Eller om muligheden for mere hjælp, fx efter en operation. Udsatte børn og unge, der har behov for stabil voksenkontakt ud over familien, kan få tilknyttet en fast kontaktperson af de sociale myndigheder, fx en lærer eller en idrætstræner, der kan støtte barnet i fritiden. Men i dag kan den samme kontaktperson ikke følge barnet på tværs af sektorgrænserne i daginstitution, skole, skolefritidsordning og i fritiden. Specielt i forbindelse med skoleskift eller skift af daginstitution kunne det være trygt for barnet, hvis en kendt voksen fulgte med. Indsatsen for familier med handicappede børn er afgørende både for barnets udvikling og for hele familiens trivsel. Ofte er indsatsen fra det offentlige meget omfattende og går på tværs af sektorer og myndigheder. Familierne har derfor behov for at få tilbudt en sammenhængende rådgivning og vejledning. Men i dag oplever mange familier med handicappede børn, at de fx ikke får tilstrækkelig vejledning om tilbud om støtte og om hjælp til pasning og pleje. 11

13 12 Flere aftaler om fast plejehjemslæge Alle har adgang til frit valg af praktiserende læge det gælder også beboere på plejehjem. Der kan dog være fordele ved, at den ældre kan vælge en fast læge, som plejehjemmet har indgået aftale med, og som derfor har en særlig tilknytning til plejehjemmet. Det kan give bedre kvalitet for den ældre, bl.a. gennem bedre medicinhåndteringen, større kontinuitet og tryghed, og et bedre samspil mellem plejen og sundhedsopgaven, hvis man tilknytter en fast læge, der har særlig interesse for og viden om ældre og kendskab til arbejdsgangene på det konkrete plejehjem. Én fast kontaktperson skal skabe sammenhæng Faste kontaktpersoner på sygehusene En indlagt patient eller en patient i et længerevarende, ambulant forløb skal have tilknyttet én fast, navngiven kontaktperson til sin behandling. Det er allerede aftalt med amterne, men ikke fuldt ud gennemført. Regeringen vil fremsætte lovforslag om kontaktpersoner på sygehusene svarende til de principper, der er aftalt med amterne. Loven skal have virkning fra Faste kontaktpersoner i hjemmehjælpen skal svare på alle spørgsmål om hjemmeplejen Den nuværende kontaktpersonordning i kommunerne skal fra 2008 udvides, så den ældre eller pårørende kan henvende sig til kontaktpersonen med alle spørgsmål vedrørende hjemmeplejen. Kontaktpersonen kan fx være en leder eller visitator i det lokale hjemmeplejedistrikt, som i forvejen kommer i den ældres hjem. Fast støtteperson for udsatte børn på tværs af sektorgrænser Fra 2008 skal den faste kontaktperson, som udsatte børn og unge kan få tildelt af kommunen, have udvidet sit funktionsområde, så han eller hun også kan fungere som støtteperson i forhold til daginstitution eller skole. Herved kan kontaktpersonen følge barnet på tværs af sektorgrænserne i daginstitution, skole, skolefritidsordning og i fritiden. Familievejledning et tilbud til familier med handicappede børn Fra 2008 skal alle kommuner tilbyde familievejledning for familier, som får et handicappet barn. Familievejlederen skal tilbyde information og vejledning om familiens muligheder for hjælp på tværs af sektorerne. Familievejledningen skal være et synligt tilbud i kommunen for familier og for sygehuse, sundhedspleje, praktiserende læger, dagtilbud, skoler m.fl. Ordningen skal både dække nyfødte børn med handicap og børn, der bliver handicappede under opvæksten. 12

14 13 Bedre samarbejde mellem egen læge og plejehjem Aftaler mellem et plejehjem og en praktiserende læge, som beboerne på plejehjemmet kan vælge at benytte, skal udbredes. Regeringen vil tage initiativ til at udsende et idékatalog om, hvordan almen praksis og plejehjem kan blive bedre til at samarbejde om indsatsen over for beboere på plejehjem, herunder udbrede erfaringerne med at beboere på plejehjem kan vælge at blive tilmeldt en fast praktiserende læge. Idékataloget skal udsendes i

15 14 3. Bedre forebyggelse En sund hverdag med motion og ernæringsrigtig kost giver flere raske leveår til den enkelte og sparer sundhedsvæsenet for udgifter til behandling og pleje. At leve et sundt liv er især den enkeltes ansvar, men en målrettet forebyggende indsats fra det offentlige kan være med til at støtte den enkelte i at leve sundt. Regeringen ønsker at styrke forebyggelsen, herunder at styrke vores viden om, hvilke forebyggende initiativer der virker. Med kommunalreformen har kommunerne fået en central opgave vedrørende forebyggelse. Regeringen vil sammen med kommuner og regioner iværksætte en systematisk undersøgelse af effekten af helbredstjek og styrke forskningen i effekter af forebyggelse. Regeringen vil udvikle Sundhedstegnet, som i dag markerer sunde institutioner for især børn og unge, til også at omfatte ældreplejen. Og familier med lav indkomst skal have tilbud om friplads i forældrebetalte madordninger i dagtilbud. Desuden skal reglerne for skoleundersøgelserne være mere fleksible, så sundhedsplejersker kan udføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørn. Behov for mere viden om effekten af forebyggelse Usund kost, rygning, alkohol og for lidt motion er i dag årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald. En inaktiv borger vil kunne spare sig selv for 2½ år med sygdom og leve 3-4 år længere, hvis han eller hun fra 30-års alderen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om en halv times fysisk aktivitet om dagen. 25 pct. af den danske befolkning lever ikke op til anbefalingen. Og den usunde livsstil er mest udbredt i de mindre ressourcestærke grupper. Vi ved, at sund livsstil forebygger sygdom. Men vi mangler stadig i vidt omfang konkret viden om effektive veje til forebyggelse, og om hvad der gør, at nogle lever sundere end andre. Mere fokus på forebyggelse hos børn Mange kommuner og institutioner arbejder aktivt for at fremme sunde kost- og motionsvaner blandt børn. Der er systematiske helbredsundersøgelser af børn ved skolestart og -afslutning. Og flere og flere dagtilbud udnytter muligheden for at oprette forældrebetalte madordninger. Men der er stadig brug for fokus på den tidlige forebyggelse. Vejledningen om sund kost og motion er ikke god nok, og der sættes ikke tilstrækkeligt målrettet ind over for de svage børn. Regeringen har tidligere givet mulighed for at oprette forældrebetalte 14

16 15 madordninger i dagtilbud. Alle skal have mulighed for at tilmelde sig madordninger i dagtilbud, også familier med lavere indkomster. I dag er det ikke muligt at lade sundhedsplejersker udføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørnene. Det kan være en fordel at lade sundhedsplejersker foretage skoleundersøgelserne, bl.a. fordi sundhedsplejerskerne følger børnene tæt i skoleårene. Samtidig er det flere steder et problem at skaffe tilstrækkeligt med skolelæger. Institutioner skal have bedre fokus på en sund hverdag Den mad, ældre tilbydes i madordningerne i hjemmeplejen og på plejehjemmene, er mange steder ikke ernæringsrig eller svarer ikke til de ældres ønsker. Det øger risikoen for undervægt hos de ældre og deraf afledte sygdomme. På plejecentre og i hjemmeplejen er 6 ud af 10 af de ældre beboere undervægtige. Mange plejehjem, dagtilbud mv. ved ikke nok om, hvordan de med få ændringer i kost, indeklima og fysisk aktivitet kan tilbyde en langt bedre og sundere hverdag for ældre eller børn. Her er behov for at udbrede de gode eksempler. Fx har projekter med ældreidræt haft stor effekt på de ældres helbred og livskvalitet. Og nogle dagtilbud har en målsætning om, og dermed fokus på, at børnene skal være i fysisk aktivitet et vist antal timer om ugen. Brugere og pårørende kan have svært ved at vurdere, hvilke institutioner der har de sundeste rammer. Der eksisterer i dag et diplom for sund kost, fysisk aktivitet og indeklima på daginstitutioner og skoler (Sundhedstegnet), men ordningen omfatter ikke fx plejehjem. Og den kan i sin nuværende form være svær at anvende, særligt for mindre institutioner. Bedre forebyggelse Forsøg med helbredstjek I forlængelse af KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) projektet, der undersøger danskernes livsstil, vil regeringen i samarbejde med 2-4 af de deltagende kommuner i 2007 iværksætte helbredstjek af de borgere, der deltager i undersøgelsen. Deltagerne vil blive tilbudt en opfølgende helbredssamtale. Resultaterne skal analyseres og bl.a. belyse effekten af en indsats i forhold til de grupper, der er mest udsat for at blive ramt af livsstilssygdomme. Erfaringerne skal bruges i forebyggelsesarbejdet i resten af landet. Forskning i effektiv forebyggelse Regeringen vil i løbet af 2007 iværksætte et forskningsprogram, der kan bidrage til at udvikle konkrete metoder til forebyggelse, der virker. Der skal være 15

17 16 fokus på KRAM-faktorerne, Kost, Rygning, Alkohol og Motion. På baggrund af forskningen skal Sundhedsstyrelsen udarbejde anbefalinger om, hvilke indsatser der bør prioriteres. Derudover vil regeringen underbygge forebyggelsesindsatsen ved at sørge for, at alle statsligt støttede projekter om forebyggelse og sundhedsfremme bliver evalueret. I 2007 skal der oprettes en database under sundhed.dk, hvor der systematisk vil blive opsamlet viden om sundhedsfremmende initiativer. Sundhedstegnet udbredes Regeringen ønsker at udbrede Sundhedstegnet og gøre ordningen mere tilgængelig, herunder udarbejde vejledningsmateriale om kost og motion til institutionerne på børne- og ældreområdet. Sundhedstegnet vil fremover kunne indgå som brugerinformation om institutionerne på borger.dk og offentliggøres i den enkelte institution sammen med andre kvalitetsoplysninger. Sundhedstegnet skal stadig være frivilligt. Sundhedstegnet for daginstitutioner og skoler skal i løbet af 2007 udvikles til også at omfatte ældresektoren. Det skal ske under hensyn til de særlige sundhedsbehov, der er for ældre mennesker. Madordninger i dagtilbud Regeringen vil forbedre reglerne om forældrebetalte madordninger i alle landets dagtilbud, bl.a. ved at sikre, at familier med lav indkomst får mulighed for at få fripladstilskud til madordninger. Endvidere bliver det muligt for kommunerne at anvende midler fra puljen til bedre kvalitet i dagtilbud til etablering og forbedring af køkkener i dagtilbud fra Større fleksibilitet i skoleundersøgelser Regeringen vil fra 2008 gøre reglerne om ind- og udskolingsundersøgelser mere fleksible, så også sundhedsplejersker kan gennemføre de lovpligtige undersøgelser af skolebørn. Den nye ordning skal, ligesom den eksisterende, bl.a. have særligt fokus på at opfange sundhedsmæssige problemer hos børn og unge, herunder hjælpe børn og unge fra mindre ressourcestærke familier. Samtidig skal sundhedsplejerskeuddannelsen forbedres, så den i højere grad kvalificerer sundhedsplejerskerne til at tage sig af udsatte børn. 16

18 17 4. Servicen skal være borgervenlig med nærvær og respekt Et væsentligt element i kvaliteten af den offentlige ydelse er, at borgeren oplever at blive behandlet venligt og med respekt og får tilrettelagt sin behandling eller afklaret sin sag så hurtigt som muligt. Regeringen ønsker, at den offentlige service skal være borgervenlig, dvs. præget af nærvær og respekt for borgerens situation og tid. Derfor vil regeringen i samarbejde med regionerne tage initiativer, der kan fremme, at patientforløb planlægges bedre, så den interne ventetid ved undersøgelser på sygehuset bliver kortere. De interne ventetider for behandlinger skal offentliggøres. Regionerne skal opstille mål for nedbringelse af ventetiden på bl.a. kræftområdet. Og regeringen vil drøfte med kommunerne, hvordan antallet af forskellige hjemmehjælpere, der kommer hos den enkelte borger, kan nedbringes. Regeringen vil søge at aftale med kommunerne, at de kommunale borgerservicecentre skal hjælpe med at afklare flere spørgsmål med det samme, og at borgerne kan bruge borgerservicecentre i andre kommuner, fx i den kommune, hvor man arbejder. Bedre koordination af behandlingsforløb Ventetiden fra lægehenvisning til behandling på sygehuset er faldet markant i de seneste år. For 18 behandlinger, der har et stort omfang og historisk set har haft en høj ventetid, er ventetiden faldet med 22 pct. fra juli 2002 til juli Men planlægningen af undersøgelser og forskellige behandlingsforløb er stadig ikke god nok. Ofte får patienten ikke booket de relevante undersøgelser fra starten. Mange patienter oplever unødigt lange og ukoordinerede forløb, fra de er blevet henvist, og til den egentlige behandling går i gang. Det giver både dyrere og dårligere behandlingsresultater og skaber unødvendig usikkerhed hos fx kræftpatienter. De ældre skal møde færre forskellige hjælpere i hjemmet Mange hjemmehjælpsmodtagere lægger stor vægt på, at der kommer så få forskellige hjælpere i hjemmet som muligt. Ældre, der vælger en privat leverandør, begrunder ofte deres valg med, at de forventer færre forskellige hjælpere hos de private leverandører. I dag findes der ikke opgørelser af, hvor mange forskellige hjælpere, der kommer i den enkelte ældres hjem, og kommunen er ikke forpligtet til at fastsætte krav herom. Den offentlige service skal være mere borgervenlig De fleste kommuner har fra 1. januar 2007 oprettet centre med borgerservice. Men der er stor forskel på de opgaver, som løses i de forskellige borgerservicecentre. Og åb- 17

19 18 ningstiden er typisk begrænset til almindelig arbejdstid, dvs. fra 9 til 16. Det kan fx give problemer for borgere, der ikke arbejder i den kommune, hvor de bor. Servicen skal være borgervenlig med nærvær og respekt Bedre planlægning og kortere ventetid i patientforløb Regeringen ønsker at forkorte de samlede ventetider for fx kræftpatienter, der skal gennemgå mange undersøgelser i behandlingsforløbet. Fra 2007 vil regeringen måle og offentliggøre ventetiden fra henvisningen fra den praktiserende læge til undersøgelsesforløbet afsluttes på hospitalet og igen til behandling. På den måde bliver det muligt at sammenligne ventetiden for sygdomsforløb på tværs af sygehuse og regioner. Regeringen vil aftale med regionerne, at der skal opstilles mål for den samlede ventetid på bl.a. kræftområdet. Regeringen vil analysere arbejdsgangene på strålecentrene, og der skal udarbejdes konkrete forslag til effektiv tilrettelæggelse af behandlingsforløb fx ved at booke alle relevante undersøgelser ved første kontakt med sygehuset (diagnostiske pakker) og ved bedre anvendelse af personale og udstyr. Færre forskellige hjælpere i hjemmet Regeringen vil i 2007 drøfte med kommunerne, hvordan man kan nedbringe antallet af forskellige hjælpere i hjemmet. Kommunerne skal i første omgang gennemføre undersøgelser af brugernes tilfredshed med antallet af forskellige hjælpere. Samtidig vil regeringen drøfte med kommunerne, hvordan man, når de tekniske forudsætninger er til stede, kan opgøre antallet af forskellige hjælpere i hjemmet. Endvidere vil regeringen drøfte med kommunerne, om der hensigtsmæssigt kan fastsættes krav til de kommunale og private leverandører af hjemmehjælp om, hvor mange forskellige hjælpere, der bør komme i den enkelte ældres hjem. I den forbindelse skal der tages hensyn til, at nogle ældre har mere sammensatte problemer og derfor har brug for flere forskellige hjælpere. Udvikling af borgerservicecentre Regeringen vil i 2007 søge at aftale med kommunerne, at borgerne kan få afklaret flere spørgsmål på borgerservicecentrene med det samme. Målet er, at de 80 pct. af borgerhenvendelserne, der i dag er relativt ukomplicerede, kan afklares umiddelbart ved første kontakt. Det kræver bl.a. løbende fokus på og udvikling af medarbejderkompetencer i første led af sagsbehandlingen. Samtidig vil regeringen søge at aftale med kommunerne, at muligheden for at bruge borgerservicecentre uden for ens egen kommune fx tæt på arbejdspladsen bliver forbedret. 18

20 19 5. Borgerne skal have let og god adgang til det offentlige Det konkrete møde med den offentlige myndighed præger i høj grad borgerens oplevelse af den offentlige sektor. Nem og overskuelig adgang til det offentlige er en forudsætning for god service til borgerne. Regeringen ønsker, at indgangene til det offentlige skal være enkle og overskuelige. Derfor vil regeringen oprette et fælles offentligt kontaktcenter med telefonnummer 123, som borgerne kan ringe til, også om aftenen og i weekenden. Den enkelte borger skal kunne få sin egen side - Min side - på Internettet, hvor man kan sende en ansøgning eller indberette en oplysning. Den digitale signatur skal forbedres, så den er let at bruge på forskellige computere. Man skal kunne melde sig til en sms-service, der husker på aftaler hos lægen, operationer eller vigtige tidsfrister hos kommunen ligesom man i dag nogle steder kan få en sms fra sin tandlæge. Og alle borgere skal årligt kunne få en overskuelig oversigt over deres samlede pensionsforhold. Den offentlige service skal indrettes fleksibelt, så børnefamilierne lettere kan få en god sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Regeringen vil gøre det let og smidigt at ansætte privat hjælp i hjemmet på lovlig vis. Der skal være bedre adgang til apotekerne i dag lukker apotekerne for tidligt i forhold til andre butikker. Og det skal være nemmere at komme i kontakt med egen læge. Adgang til det offentlige skal være overskuelig og tilgængelig Mange offentlige myndigheder og institutioner gør en stor indsats for at forbedre den digitale kommunikation til borgerne. Fra 3. januar 2007 har alle kunnet benytte som en nem adgang til hele den offentlige sektor. Men adgangen til det offentlige kan stadig virke uoverskuelig. Tilgængeligheden for borgere, der ringer til det offentlige, er ikke altid god nok. Hvis man ikke ved præcis, hvilken institution eller afdeling man skal kontakte, kan det virke uoverskueligt, hvor man skal henvende sig med et konkret spørgsmål. Det er sjældent muligt at få afklaret selv simple spørgsmål, fx om elektronisk selvbetjening uden for normal arbejdstid. De offentlige digitale tilbud er ikke tilstrækkelig tilgængelige for handicappede. Digital kommunikation skal udnyttes bedre Den nye digitale teknologi kan udnyttes til at give borgerne en lang række nye muligheder for at kommunikere med det offentlige. I dag er det kun godt halvdelen af de borgerrettede statslige servicetilbud, der tilbydes digitalt. Mindre end hver femte transaktion mellem borgere og statslige institutioner foregår digitalt. Den digitale signatur, der er borgernes elektroniske signatur på Inter- 19