Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer
|
|
- Stine Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Perspektiver på motivation, fastholdelse og transfer Temadag: God praksis i undervisningen på grundforløbet Syddansk Erhvervsskole, Vejle 5. April 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1
2 Arnt Louw, 2
3 program Motivation god undervisning på eud Fastholdelse Overgange / transfer Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 3
4 Motivation En psykologisk forståelse af motivation. Motivation som noget indre Motivation som forudsætning for læring. 72% af alle erhvervsskolelærere oplever, at andelen af umotiverede elever er øget (Ugebrevet A4, 2012) The problem is illustrated by the ongoing complaints on the part of vocational colleges and employers that many students lack the skills and motivation required to fulfill their vocational education and training (Juul & Jørgensen 2012: 295). Arnt Louw, 4
5 Motivation En sociologisk forståelse af motivation Motivation som noget kontekstuelt Motivation som resultat af læring forståelse af, hvordan elevernes engagement og motivation kommer i stand, udvikles og afvikles i mødet mellem eleverne og lærerne omkring et fagligt indhold (Louw 2013) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 5
6 Arnt Louw, 6
7 Møbelpolstrerværkstedet Tom og Peter (elever), er i gang med at sy kanterne på nogle stykker imiteret bilsædelæder i forskellige former. De kan godt lide at være på værkstedet og hygger sig med hinanden de var også på 'auto sammen tidligere, fortæller de. Tom beskriver det som på en almindelig arbejdsplads. Folk passer sit. Tom fortæller, at det ikke er hver dag han orker og har overskud til at komme i skole. Han har nogle rygproblemer, som indimellem gør, at han må blive hjemme. Efter en halv dag, er Tom halvt færdig med at sy kunstlæderstykkerne, og han kan ikke finde ud af, hvad han nu skal gøre. Han kan ikke gennemskue, hvordan de skal sidde sammen, og hvordan han i det hele taget skal komme videre. Tom går rundt i flere timer og kommer ikke rigtig videre, indtil det hen på eftermiddagen går op for ham, hvad han skal gøre. Der har ikke været kontakt mellem drengene og læreren, Jens, udover en enkelt gang, hvor Jens udveksler et par jokes med dem. Jens har brugt tiden på realkompetencevurderinger og på at hjælpe de elever, der aktivt opsøger ham. Ifølge læreren Jens er både Tom og Peter nogle af de svage og umotiverede elever, der ikke har store chance for at gennemføre uddannelsen. Tom og Peter trækker hinanden med ned i fravær. Jeg spørger Tom hvornår han er færdig med sin uddannelse. Han aner det ikke. Peter kommer ham til undsætning: Til sommer tror jeg. Drengene vil gerne have en uddannelse, men kan ikke rigtig forholde sig til, hvordan det skal kunne lade sig gøre og til deres fremtid i det hele taget. De håber bare det går og indtil da, er deres formål med at være på uddannelsen at hygge sig og have noget at stå op til, når de ellers magter det og har overskud. (Louw & Katznelson 2015) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 7
8 Motivation i praksis Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 8
9 Lærernes centrale rolle for elevernes motivation og læring Læreren spiller en helt central rolle i forhold til elevernes læring, engagement og motivation i den praktiske undervisning. Når læreren er til stede, tilgængelig og giver sig tid til grundige demonstrationer, er læringsmulighederne for eleverne rigtig gode. Muligheden for at skabe sådanne frugtbare læringsrum, der er rettet mod konkrete praktiske opgaver og aktiviteter, er en stor styrke ved eud. (Louw et al. 2011: 8). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 9
10 Motivation og lærerrelation Læreren står og underviser i ca. 45 minutter ved en af bænkene, blandt andet i at stemme rigtigt ud til hjørnerne til en vinduesramme. Læreren gør det hele og viser hvordan man gør de forskellige ting. Samtale med en elev efterfølgende: Får du noget ud af, at stå og se på at Klaus gør det hele? Elev: Ja, meget. Jeg ser hvordan man skal gøre de forskellige ting og lurer ham af. Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 10
11 Motivation og lærerrelation Læreren går rundt og hjælper og der er en del elever, der hiver i ham. Både Kim og jeg venter på at få hjælp, men der er hele tiden elever, der råber højere og er mere på læreren, og trænger sig ind foran i køen. Det bliver frokostpause og læreren når ikke at komme over til os. Thais (tømrerelev): Der er meget spildtid, hvor man venter på lærerne. Der er mange af de unge, der bliver tabt på den konto. Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 11
12 Mestringsmotivation Michael (lærer) tager fat på de to stykker træ Magnus (elev) er kommet med og forklarer og viser på træet. Magnus sidder og følger meget intenst med i forklaringen med den ene hånd på panden. Han er ikke helt med og Michael forklarer igen. Magnus virker meget interesseret og fokuseret. Til sidst er han med og skal til at gå for at gå videre med opgaven: Michael: Kom lige inden du går i gang med det næste. Der er noget, jeg skal vise dig, inden du skal i gang med det. Magnus: Ok. Går med træet tydeligt tilfreds og ivrig efter at komme videre Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 12
13 Vidensmotivatoin [Michael [lærer]: Det her kaldes et sadelmærke. Det bruger man, når man laver spær og tag. Her er det vigtigt, at man bibeholder 3/5 dele af træets tykkelse. Det kan man godt skrive sig bag øret, for det er godt at huske. Lige meget hvor tykt træet er, så bibeholder man 3/5 dele. Det vil du blive spurgt om mange gange ]. (Observationer, tømrergrundforløbet) Arnt Louw, 13
14 Motivationsorienteringer i spil Mestringsmotivation Præstationsmotivation Relationsmotivation Vidensmotivation Motivationsorienteringer Involveringsmotivation Arnt Louw, avl@learning.aau.dk Pless et al
15 Vidensmotivation Nysgerrighed, videbegær Optagethed af omverdenen og ikke mindst mig selv i verden Koblinger til hverdags-brug Præstationsmotivation Social sammenligning og konkurrence Optagethed af at gøre det godt (bedst) Fokus på at demonstrere kompetence Mestringsmotivation Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Adgang til feedback og støtte Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 15
16 Relationsmotivation Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Involveringsmotivation Åbne læreprocesser Eksperimenter Kreativitet Medskabelse /samskabelse Arnt Louw, 16
17 Fastholdelse - faglighed Failure is a dangerous category, easy to overuse institutionally and terribly unfair to young children who are increasingly subject to classification before their potentials are meaningfully explored (Varenne & McDermott 2000: xiv). Ønsker at henlede opmærksomheden på, hvad kulturelle og institutionelt indlejrede praksisser har af betydninger for forskellige elever og, at nogle elever formår at udvise, lige præcis hvad det kræver, for at det pædagogiske og institutionelle beredskab legitimt kan vurdere eleven som frafaldstruet (Louw & Katznelson 2015). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 17
18 Elevsynet - hvad ser man? I pausen bliver der låst til pc-rummet og alle skal ud. Flere elever vil gerne blive siddende og arbejde men det må man åbenbart ikke. Nogle elever har dog opdaget at havedøren er åben og går ind af den og åbner for os andre. Vi går ind og går i gang med at tegne videre. Da læreren kommer tilbage siger han bare: Hvordan er I kommet ind? Hvem har åbnet for jer!?. 18
19 Idræt som socialpædagogisk fastholdelsestiltag fastholdelse eller faglighed? Vikaren: Nå ja, så længe I laver noget her i værkstedet, så kan det jo ikke være helt skidt. Pointen er at fastholdelseslogikken har selvstændiggjort sig til et særskilt fagfelt med en stærk klassifikation og grænsedragning til den restende del af erhvervsfagligheden (Louw & Katznelson 2015) 19
20 Faglig fastholdelse først - Elevsynet mangler eller ressourcer - Faglige identifikationsmuligheder eleven er ikke kun ved at lære et håndværk, men også hvem man kan være som fagperson - Lærersamarbejde pædagogisk udvikling udvikling af undervisning - Ledelsesopbakning pædagogisk udvikling udvikling af undervisning - Mening, relevans, sammenhæng fra elevens perspektiv 20
21 Overgange - transfer Transfer to betydninger Transfer: At overføre noget eller at bære noget med sig fra en kontekst til en anden, der er forskellig fra den oprindelige (fokus på, hvordan konteksterne er forskellige) Transformation: At omdanne noget (fokus på, hvad der skal ske med læringen, erfaringerne, viden, færdigheder fra den ene kontekst til den anden) (Aarkrog 2015) Pointe: Forskellige betydninger i de forskellige overgange eleverne gennemgår Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 21
22 Erhvervsfaget som en fremmed verden Uddrag fra realkompetencevurderingsopgaverne Tilridsning; Skråstykket 1. To side-flader skal være vinkel-ret på retsiden. 2. Længde-mål afsættes på retsiden grader tilridses på retsiden og vinkles om på bagsiden. 4. Fortsatsen sternes vinkelret på tilridsningen. Fortsatsdybden afsættes og forsatsen tilridses på retside og baggside. Hulstykket 1. Udskramnings-længden, (1) måles på skråstykket og afsættes langs vinkel-kanten på hulstykket og vinkles over på hulsiden. Forsatsdybden afsættes vinkelret på hulstykket og udskramningen tilridses på begge sider. 22
23 Det første møde med tømreruddannelsen - 4 punkter, der angiver, at man som elev skal møde til undervisningen, være studieaktiv, følge lærerens anvisninger og rydde op efter sig. - 3 punkter der omhandler anvisninger i forbindelse med udeblivelse eller fritagelse fra undervisning eller sygdom. - 3 punkter der omhandler uacceptabel adfærd på skolen, såsom indtagelse af øl, spiritus, stoffer, vold, mobning, chikane eller kriminel adfærd. - 2 punkter der angiver, at man skal lægge blade og aviser væk, slukke mobiltelefoner og musikafspillere samt, at man kan nægtes adgang til eksamen, hvis man ikke opfylder undervisningspligten eller ikke har løst de opgaver, skolen stiller punkt, der gør det klart, at man er erstatningspligtig over for skolens for bortkommet materiale, bøger eller værktøj. Efter gennemgangen spørger en af de andre elever, om man må komme i sort arbejdstøj. Du må komme i den farve du vil. Tømrere er hvide, men jeg er ligeglad, hvad farve du kommer i! svarer læreren.
24 Elevernes refleksionskompetencer Den ene elev sagde til mig, at hun oplevede pludselig, at hun blev klogere af det her. Det gav et ekstra niveau for hende at komme til at reflektere over det videre ind i praktikken (Praktikvejleder, SoSu) Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 24
25 Transformation af indhold Louise: Det er et refleksionsværktøj, hvor vi beder dem om at reflektere over ugen der er gået. Reflektere over, hvad kan jeg bruge af det her til min hverdag Altså vi lærer dem at reflektere. Og den der logbog, den bruger vi til den der refleksionssamtale efter skoleforløbet. Mellem vejleder og elev (uddannelsesansvarlig i kommunen, HG). Rune: Logbogen er jo et genialt værktøj til netop at fastholde og reflektere over praksis, så man ikke bliver ren praktiker, men en reflekteret praktiker. I: Og hvordan skaber det så øget kobling mellem skole og praktik?. Rune: Jamen det gør det jo i og med at refleksion netop er kobling. Når de oplever en given situation i praksis, så handler de på den, og så går de videre til næste ting. Hvis de stopper op og bagefter evaluerer situationen og reflekterer over den, så her de mulighed for at koble teori på den (projektleder, SoSu). Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 25
26 Samarbejde Det er det med, at man spiller bolden til hinanden og ikke forbi. Man skal se eleven sammen uden, at der nødvendigvis er et problem omkring dem (Underviser, SoSu) Koblinger rundt om eleverne skaber koblinger hos eleverne Kendskab til hinandens arbejdsområder, det giver bare bedre tolerance og bedre forståelse og større kobling. Det smitter jo af på eleven (Underviser, SoSu) Arnt Louw, 26
27 Transfer og transformation Individniveau Grundskole GF1 GF2 Skole Redskaber til refleksion Redskaber til meningsdannelse Transfer Samarbejde og dialog mellem undervisere, vejledere, ledere, m.m. Afklaring af roller og ansvar Tydelig rammesætning Gensidig viden om kontekster GF1 GF2 Hovedforløb Praktik Strukturelt niveau Arnt Louw, 27
28 Tak for opmærksomheden Arnt Louw, 28
29 Referencer Aarkrog, V. (2015) Fra teori til praksis. Undervisning med fokus på transfer. Munksgaard Louw, A. (2013) )Indgang og adgang på erhvervsuddannelserne. Analyse af tømrerelevernes muligheder og udfordringer i mødet med faget, lærerne og de pædagogiske praksisser på tømrergrundforløbet. Ph.d.-Afhandling. Aarhus Universitet Louw, A. & Katznelson, N. (2015) Paradoxes in Danish Vocational Education and Training. Nordic Studies in Education, 35, 2, pp Louw, A., Brown, R. & Katznelson, N. (2011) Ungdom på erhvervsuddannelserne. Delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber. Erhvervsskolernes Forlag Pless, M., Katznelson, N., Hjort-Madsen, P. & Nielsen, A. M. W. (2015) Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag Varenne, H. & McDermott, R. (1998) Adam, Adam, Adam and Adam: The cultural Construction of a Learning Disability. In H. Varenne & R. McDermott, Successful Failure. The School America Builds. Vestview Press, Colorado & Oxford Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 29
Perspektiver på motivation, valg, elever og samarbejde Årsmøde 2017 for Danske SOSU-skoler Hotel Opus, Horsens 23. maj 2017
Perspektiver på motivation, valg, elever og samarbejde Årsmøde 2017 for Danske SOSU-skoler Hotel Opus, Horsens 23. maj 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation
Læs merePerspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017
Perspektiver på motivation, IT, samarbejde og refleksion Temaeftermiddag for praktikvejledere SoSu Silkeborg 6. juni 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 program Motivation
Læs mereMotivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018
Motivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 2 Indhold
Læs mereDe kompetente eud-elever
De kompetente eud-elever - det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Kvalitetspatruljens temakonference: Hvordan skabes motivation i erhvervsuddannelserne Helnan Marselis Hotel, 21. marts 2012
Læs mereDen kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud
Den kompetente eud-elev Præsentation af ph.d.-projekt om det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning (CeFU), Institut
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereHvad er opgaven? Eud mellem 95 % og uddannelse
Hvad er opgaven? Eud mellem 95 % og uddannelse Præsentation af ph.d.-projekt NORDYRK 2012 Octavia, Roskilde 11. Juni 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereEud-elevernes perspektiv på god undervisning
Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Ny viden og inspiration om faglige overgange, motivation og læring Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Kort om undersøgelsen Forskningsspørgsmål: Hvordan kan vi forstå, hvad der skaber motivation
Læs mereUnge og uddannelse Trivsel, læring og motivation
Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation Mercantec 26. Oktober 2017 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Foreningen center for ungdomsforskning Indhold Vilkår og tendenser for unge og uddannelse Trivsel,
Læs mereLouw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48
Louw, A. V. (2012) Erhvervsfaglig læring i et elevperspektiv. Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1(12), pp. 40-48 Manchet Hvad angår erhvervsuddannelserne (eud) er situationen i dag den, at den politiske og samfundsmæssige
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereNetværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser
Netværksmøde Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelser Mod en tættere kobling mellem skole og praktik Metropol 1. oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning,
Læs mereElevperspektiver på og i yrkesundervisningen
Elevperspektiver på og i yrkesundervisningen NORDYRK 2013 Karlstads universitet 12-14 juni 2013 www.cefu.dk Ph.d.-stipendiat Arnt Louw (arl@dpu.dk) Center for Ungdomsforskning, AU (Undervisningsministeriet
Læs mereUnges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark
Unges læring og motivation Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Tendenser i tiden: - Øget polarisering - Det perfekte er normen - Forældrerolle
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø
Unge, motivation og læringsmiljø Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget i dag Helikopterperspektiv: Motivation i forandring
Læs mereMotivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017
Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler
Læs mereHvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Referencer Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag til teori og praksis
Læs mereUnges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereUnge, udsathed og motivation
Unge, udsathed og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Polarisering i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvider sig We have made of youth a period of waiting. Too old for childhood s
Læs mereMidtvejsseminar. Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Midtvejsseminar Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. Man kan være lidt herre over sine egne ting om arbejdsprocesser,
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereUdsatte unge, uddannelse og motivation
Udsatte unge, uddannelse og motivation Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, nka@learning.aau.dk Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Litteratur Hvad virker?
Læs mereAfslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik
Afslutningsseminar FoU - tæt kobling mellem skole og praktik Tværgående redegørelse og anbefalinger til tættere kobling af skole og praktik SOSU Fyn 9. April 2015 Adjunkt, Arnt Vestergaard Louw (avl@learning.aau.dk)
Læs mereFaglige overgange i dansk, matematik og engelsk
Faglige overgange i dansk, matematik og engelsk Præsentation af erfaringer og resultater fra tidligere runder Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Færøsk Pakhus, København 21. september 2016
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereMotivation og unges lyst til læring
Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereUngdomskultur og motivation
Ungdomskultur og motivation Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Lyst til at læse mere Unges motivation og læring (2013). Hans Reitzels Forlag Unges motivation i udskolingen. Et bidrag
Læs merePraktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015
Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereDe kompetente eud-elever
De kompetente eud-elever - det pædagogiske møde mellem elever og lærere på eud Workshop 6, Forsker Praktikernetværkskonference Helsingør, 18. April 2012 Faglærer Erik Larsen, Selandia (eril@selandia-ceu.dk)
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereNÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS
NÅR VIDEN SKAL VIRKE I PRAKSIS EN CASE Kvinde har fået ondt i venstre skulderblad og arm pga. arbejde ved computer Kan ikke skrive på computer og er derfor motiveret for at løse problemet Ingen støtte
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereDet gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper. Anders Ladegaard Formand UU DANMARK
Det gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper Anders Ladegaard Formand UU DANMARK Intensivt vejledningsforløb Middelfart uge 45 2016 Forløbet bygger på karrierelæringsprincipper og har et ressourceorienteret
Læs mereMotivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017
er ikke bare noget man har eller ikke har Program for elevløft Viden og netværksdag November 2018 Hvad forstår jeg ved begrebet motivation? Mål for dette oplæg Med udgangspunkt i et afgrænset vidensgrundlag
Læs mereInnovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole
Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole Oplæg til temadag Udskoling og undervisning i eksterne læringsmiljøer Malene Skov Norup Undervisnings-og udviklingsansvarlig
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Præstationskultur og forventningseksplosion blandt de unge det perfekte
Læs mereUnge, uddannelse og arbejde
Unge, uddannelse og arbejde Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Noemi Katznelson, Tendenser i ungdomslivet Polarisering: Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereTendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Læs mereHvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Hvordan kan vi forstå unges motivation i udskolingen og arbejde med at skabe den? v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Oplægget idag Motivation i krise eller
Læs mereTopmotivation i uddannelsessystemet?
Topmotivation i uddannelsessystemet? Udfordringer og veje videre til mere motiverende læringsmiljøer v. Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Motivation skabes i samspil
Læs mereTALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt som er udarbejdet
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Læs mereUdmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.
Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs merePerspektiver på de unge, valg af uddannelse og undervisningsbaseret vejledning
Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt Louw, Lektor, Center for Ungdomsforskning Perspektiver på de unge, valg af uddannelse og undervisningsbaseret vejledning Ungdomsskoleforeningen Odin havnepark, Odense
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereopfølgningsplan 2018 GF1
opfølgningsplan GF1 Opfølgningsplanens indsatsområder tager bl.a. afsæt i: ETU Løbende evalueringer Undervisningsevalueringer Virksomhedstilfredshedsmålinger Audit Fokusgruppeinterview Holdt op mod skolens
Læs mereKarakterbogen - læring i en præstationskultur
Karakterbogen - læring i en præstationskultur Konference: Ung i en præstationskultur Center for Ungdomsforskning 8. Maj 2018 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard (arl@dpu.dk) Karakterer som vilkår Elev
Læs mereVelkommen til bydækkende netværk Tema: Stærk sammenhæng i uddannelse
Velkommen til bydækkende netværk Tema: Stærk sammenhæng i uddannelse Bydækkende netværk for uddannelsesansvarlige, København Kommune Tirsdag d. 7. Maj kl. 8.30-15 Program Kl. 08:30 Ankomst & morgenmad
Læs mereUnge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unge, uddannelsesvalg, motivation og læringsmiljø i udskolingen Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Dagens oplæg Unges uddannelsesvalg og veje. Hvilke tanker gør
Læs mereUndervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
Læs mereTALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet
Læs mereProjekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver
Projekt Ungeguide Bornholm Resultater, pointer og perspektiver CENTER FOR UNGDOMSFORSKNINGS ÅRLIGE NETVÆRKSKONFERENCE 27. Marts 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Projekt Ungeguide Bornholm Formål At
Læs mereUnge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,
Unge på kanten Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Unge på kanten af det danske samfund Hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel Tendenser i ungdomslivet Polarisering:
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mereDisposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden
Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden DET SKAL VÆRE PÅ PLADS 1. Ledelse 2. RKV-team 3. Placering af ansvar
Læs mereTALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB
TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...
Læs mereUnge, karakterer og læring i en præstationskultur
Unge, karakterer og læring i en præstationskultur Skoleudvikling i Praksis Konference Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Nørresundby Gymnbasium og hf 17. Januar 2019 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereDu er nu landet. Velkommen til IBO Modellen
Du er nu landet Velkommen til IBO Modellen IBO Modellen Innovations-Brobygnings-Opgaven Nytænkning af OSO Program Hvorfor IBO? Hvad er IBO? Hvad kan IBO? Hvordan laver man en IBO? Hvilken teori bygger
Læs mereHvilken faglighed? Hvad er skolen sat i verden til? Endnu dygtigere, og trives endnu bedre. Trivselsforum 2015 Fokus på faglighed
Trivselsforum 2015 Fokus på faglighed det Hvad har gør alle vi på skoler Parkskolen? i landet -og hvordan kommer vi videre? - Hvilken faglighed? Der er mange fagligheder, der skaber livsduelige børn skolens
Læs mereHvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de?
Hvem er de unge på kanten og hvordan motiveres de? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereForskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd
Forskningsprojekt Januar 2009 December 2012 Det Strategiske Forskningsråd Om projektet og deltagerne Baggrunde og problemstillinger Fokuspunkter og hypoteser Projektets design Resultater so far Professor
Læs mereElevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne. ESB-netværket
Elevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne ESB-netværket 21.11.2018 1 Indhold Baggrund for undersøgelsen Metoden bag Det nye mobbesyn (hurtig indflyvning) Elevfællesskabet på erhvervsuddannelserne
Læs mereIt som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik
#DDE3.0 24.09.15 Praxis konference + It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik Marianne Riis, Hans Henrik Koch, Palle Bergstedt, Carsten Lund Rasmussen & Claus Bo Jørgensen NCE, Professionshøjskolen
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs merePresse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereGRUPPEVEJLEDNING I 7. KLASSE DET GODE SKOLELIV NAVN
GRUPPEVEJLEDNING I 7. KLASSE DET GODE NAVN SKOLELIV Gruppevejledning i 7. klasse: Det gode skoleliv Udgivet i 2017 af Københavns Kommune Materialet er udviklet af: Henrik Bov Pedersen (UU København) Karina
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs merePraktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis. Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014
Praktikprojektet - Det gode refleksionsrum i praksis Temaeftermiddag for vejledere fra praktikken Thisted 8. maj 2014 Program Velkomst Præsentation af Praktikprojektet Præsentation af Forummetoden Praktikprojektets
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereTendenser i ungdomslivet og udsathed i dag
Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh Øget polarisering blandt unge Fra unge der i en stadig yngre alder gør karriere til unge der er hægtet
Læs mereAt udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår
At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDen gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge
Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres
Læs mereInformation om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor
Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mere24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.
24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du
Læs mere1. Motivation for uddannelse og lyst til læring. 1. Selvstændighed og ansvarlighed, tage initiativ til opgaveløsning.
Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. 9-10 klasse/ eller indenfor 1. Viden G 1 1 år efter. om krav til gennemførsel af 1 år efter at have forladt
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereMuligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur
Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereBrydninger i ungdomslivet Sørensen, N. U. (red.) & Pless, M. (red.) 2015 1 udg. Aalborg : Aalborg Universitetsforlag. 190 s. (Ungdomsliv; Nr. 3).
Lektor Det Humanistiske Fakultet Institut for Læring og Filosofi Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København Postaddresse: A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV Danmark Postaddresse: A.C.
Læs mereOvergangen fra grundskolen til gymnasiet
Overgangen fra grundskolen til gymnasiet Netværkskonference om overgange og uddannelsesvalg CeFU 22. Marts 2018 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Faglige overgange i danske, engelsk og matematik: 4 temaer:
Læs mere10. KLASSE. begyndelsen på noget nyt. 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring
10. KLASSE begyndelsen på noget nyt 10. KLASSE Engagement, læring og afklaring KÆRE FORÆLDER Rigtig mange har svært ved at træffe et valg om, hvad de vil i så ung en alder. Med 10. klasse får de unge et
Læs mereUNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR
UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR Du er, hvad du præsterer. Konference hos Center for Ungdomsforskning 8. maj 2018 PROGRAM 09.00-09.30 Kom og få en croissant og en kop morgenkaffe 09.30-09.45 Vi byder velkommen,
Læs mere