MiljøForum Fyn. Side 2. Derfor vandt Odense Havn Climate Cup. H.J. Hansen først med klimacertifikat. Side 2. Klimatjek en hjælp til svære spørgsmål

Transkript

1 MiljøForum Fyn Side 2 Side 2 Side 4 Side 6 Derfor vandt Odense Havn Climate Cup H.J. Hansen først med klimacertifikat Klimatjek en hjælp til svære spørgsmål Danskerne har glemt at bruge papir som isolering Nyhedsbrev November 2009

2 Odense Havns Miljøpolitik Derfor vandt Odense Havn Climate Cup Iefteråret er Odense Havn under mediernes store bevågenhed blevet kåret som vinder af Climate Cup Reduktionsprisen 2009 en national anerkendelse af virksomhedens store arbejde med at sætte fokus på konkrete mål og reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Naturligvis er havnedirektør Carsten Aa smigret over anerkendelsen. Men for ham er det lige så vigtigt, at prisen står som et synligt symbol på, hvor centralt miljøspørgsmålet er blevet i havnens daglige arbejde med godshåndtering mm. I Odense Havn har vi arbejdet intensivt med miljøet. Alle medarbejdere ved nu, at de som ansatte i havnen forventes til stadighed at gøre deres yderste for at beskytte miljøet, siger Carsten Aa, der blandt andet kan påvise, at havnen har reduceret sit el-forbrug med 19%, reduceret CO 2 -udledningen med 25% og nedskåret affaldsmængden med 41% pr tons gods i perioden fra 2006 til Resultatet er blandt andet opnået ved at investere i et energi-registerings-system, skifte fra oliefyr til varmepumpe med jordvarme, udskifte el-opvarmning i en mandskabsbygning til varmepumpe, skifte belysning til lavenergi samt adfærdsændringer. Åbenhed om miljøet En vigtig del af havnens strategi er fuld åbenhed 1. Odense Havn vil arbejde målrettet på at være en miljøbevidst virksomhed, der reducerer miljøpåvirkningerne til omgivelserne og optimerer ressourceforbruget. 2. Odense Havn vil fremadrettet opnå miljøforbedringer gennem besparelser, optimerede arbejdsgange, effektiviseringer, nytænkning og investeringer i miljøvenlig teknologi. 3. Odense Havn vil sikre, at alle vilkår i relevant miljølovgivning overholdes og efterleves. 4. Odense Havn vil informere offentligheden, myndighederne og kunderne om havneaktiviteternes miljømæssige perspektiver. 5. Odense Havn vil sikre medarbejdernes miljøbevidste ansvar i det daglige arbejde gennem oplysning og uddannelse. 6. Odense Havn vil prioritere medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed højt. Miljøpolitikken for Odense Havn skal være overordnet styrende for aktiviteterne og indsatsen inden for miljøområdet. Miljøpolitikken skal være kendt på alle niveauer i organisationen, og den skal i rapportform være offentlig tilgængelig via Odense Havns hjemmeside. Miljøpolitikken skal tages op hvert andet år til revision. om egen indsats. Havnen har lavet sin egen miljøportal på hjemmesiden, hvor man kan læse sig til alle oplysninger om havnens miljøindsats, lige fra miljøpolitikken til den nyeste miljøredegørelse: Alt er tilgængeligt, og jeg synes, det er et godt signal at sende til omverden. For hvis vi som en virksomhed i bynært område vil være en del af transport-værdikæden, er det vigtigt, at vi er synligt miljøbevidste, siger Carsten Aa. Han tilføjer, at miljøarbejdet også har givet havnen en overraskende besparelse i form af kroner og ører: Koldt og nøgternt set har miljøarbejdet givet os en økonomisk gevinst. Det har overrasket os meget. I bedste fald havde jeg forventet, at investeringerne i miljøet ville være udgiftsneutrale. Men vi har sparet betragtelige summer på energiforbruget. Samtidig har afskrivningsperioden på mange af vores miljøinvesteringer vist sig meget kortere end forventet. Jordvarmeanlægget til medarbejdernes baderum er fx tjent ind på syv år mod forventet 9 10 år. Og miljøet har jo tjent på vores miljøinvesteringer fra første dag, tilføjer Carsten Aa. Miljø en del af hverdagen En klar politik og tydelige mål har gjort miljøbevidsthed til en del af hverdagen i Odense Havn. For nylig fandt en af kontorassistenterne fx ud af, at der kun skulle tre klik til med musen for at slå pauseskærmene fra på computerne, så de i stedet går i dvale. Den besked blev hurtigt sendt rundt til alle kollegerne: 2 MiljøForum Fyn

3 Selv om det er en lille ting for den enkelte, så er elbesparelsen altså til at se, når det drejer sig om 30 computere, siger Carsten Aa, der har fået stillet brevkasser op, så medarbejderne kan aflevere deres gode energi-spare-ideer. Lidt utraditionelt forsøger Odense Havn også at påvirke medarbejderne til at spare på energien derhjemme. Havnen har simpelthen udskrevet en konkurrence om, hvem der kan spare mest på el, vand og varme i privaten. Deltagerne får blandt andet tilbud om et gratis energitjek af en energisparekonsulent, som besøger den enkelte medarbejder derhjemme. Samtidig får medarbejderne en taske fyldt med miljørigtige spareprodukter og gode råd. Tasken indeholder blandt andet elspare-pærer, en USB-elspareskinne, uldne sokker og en cykelcomputer. Det er frivilligt at deltage. Men når regnskabet bliver gjort op efter 2010, får vinderen en rejse for hele familien. Miljørigtigt nybyggeri Miljøbevidstheden i Odense Havn sætter også sine spor på indkøb og projekter. Når vi køber større maskiner, overvejer vi altid, om vi kan finde et alternativ, der kører på el frem for diesel. Vi har også besluttet at kræve inddragelse af miljøhensyn i byggeriet af vores nye administrationsbygning ved den kommende bro over Odense Kanal. Det er et byggeri til over 25 Climate Cup resultater og synlighed Odense Havn blev som vinder i Climate Cup09 kåret ved en prisuddeling i Bella Center i København den 9. september Climate Cup er for virksomheder, organisationer, kommuner, entreprenører mv., der gør en forskel for klimaet og gerne vil fortælle om det. Læs mere om konkurrencen Climate Cup på millioner kroner. Her vil vi bruge MiljøForum Fyns manual for miljøhensyn i byggeri, forklarer havnedirektør Carsten Aa: Vi vil opgradere vores administrationsbygning til den bedst mulige energiklasse, og byggeriet skal som udgangspunkt være CO 2 -neutralt, fastslår Carsten Aa, der mener, at havnen har fordel af at være med i MiljøForum Fyn: Jeg kan varmt anbefale andre at melde sig ind i MiljøForum Fyn. I dag har vi selv fået ganske godt styr på miljøet. Men især i opstartsfasen gjorde medlemskabet det meget lettere at komme i gang med miljøarbejdet. MiljøForum Fyn er med sine mange arrangementer og kvalificerede netværk en inspirationskilde for mine medarbejdere, ligesom der da ligger en anerkendelse i at få sit miljødiplom for en veludført miljøredegørelse hvert andet år siger Carsten Aa. Læs mere om Odense Havns miljøindsats på H.J. Hansen først med klimacertifikat Som den første danske virksomhed har MiljøForum Fyns medlem, H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S, fået certificeret sit CO 2 -regnskab.certificeringen er foretaget af DS Certificering efter den internationale standard for CO 2 -regnskaber, ISO Et af de klare mål med certificeringen var at få sat større fokus på betydningen af genvinding i forhold til CO 2 -reduktioner: Alle taler om energibesparelser og rene teknologier som løsningen på klodens CO 2 -problemer. Men graden af genvinding har også en kolossal betydning for det samlede CO 2 -regnskab. Det synspunkt vil vi gerne bringe ind i debatten. Og så var vi jo nødt til at feje for egen dør først, siger miljøkonsulent Rasmus Olsen, H.J. Hansen, der erkender, at det som genvindingsvirksomhed kan være svært at argumentere for sagen: Ser man isoleret på vores eget CO 2 -regnskab, så belaster vi jo miljøet med tons CO 2 om året. Udfordringen for os er, at CO 2 -reduktionerne først viser sig i næste led af produktionen, ved smelterierne. Der kan det påvises, at når vi bruger 13 kilo CO 2 på at håndtere et tons metalskrot, fx aluminium, så kan der i sidste ende, ved at bruge skrot som råvare, spares 10 tons CO 2 pr. ton aluminium, der produceres. Dette skal ses i forhold til, hvis man producerer aluminium baseret på malm, forklarer miljøkonsulent Rasmus Olsen, H.J. Hansen. I forlængelse af certificeringsprojektet har H.J. Hansen Genvindingsindustri A/S udgivet en debatbog om klima, miljø og genvinding, One More Time. Bogens pointe er, at genvinding af jern- og metalskrot er godt for klimaet. Hvis man fx kunne øge genvindingsgraden med 10% på verdensplan, kunne man årligt spare miljøet for ca. 100 mio. tons CO 2 eller dobbelt så meget som hele Danmarks samlede udledning af CO 2 i Bogen kan downloades på Nyhedsbrev november

4 Klimatjek en hjælp til de svære spørgsmål Kan grøn strøm trækkes fra i CO 2 -regnskabet? Kan en nyplantet skov? Disse og mange flere svære spørgsmål kan man fremover få svar på på Klimatjek.dk, som Syddansk Universitet har udviklet for de fire miljønetværk i Region Syddanmark. Klimatjekket er udviklet af seniorkonsulent Ole Dall, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, der har en fortid som ansat i Green Network. Miljø og klima i værktøjskassen Selv om begrebet CO 2 -regnskaber er et af tidens hotteste buzzwords, har medlemmer af MiljøForum Fyn faktisk arbejdet med CO 2 -regnskaber i de sidste 10 år. Vores eget miljøredegørelseskoncept er jo også et klimaværktøj, siger projektleder Christina Melvang, MiljøForum Fyn: I miljøredegørelserne kortlægger virksomheden jo sine egne udledninger samt de indirekte CO 2 -udledninger ved forbrug af eksternt produceret el og varme. Flere værktøjer på vej Det nye værktøj, Klimatjek.dk, som udvikles i samarbejde med SDU og de tre andre miljønetværk i Region Syddanmark, skal yderligere kvalificere dette arbejde ved at skabe et overblik over de mange forskellige muligheder, der er for at arbejde med reduktioner af sin CO 2 -udledning, siger Christina Melvang. MiljøForum Fyn har også en finger med i spillet ved udviklingen af en ny hjemmeside, Klimakassen. Her skal man kunne finde konkrete eksempler på klimatiltag hos medlemmerne af de fire miljønetværk i Region Syddanmark, Miljønetværk Syd, MiljøForum Fyn, Grønt Netværk Sønderjylland og Green Network. Klimakassen.dk er en del af de fire netværks Klimaprojekt, støttet af EU s Regionalfond og Region Syddanmark. Klimakassen åbner på nettet i november 2009 på Formålet med Klimatjek Formålet med det nye værktøj er at hjælpe private og offentlige virksomheder med at kvalificere arbejdet med klimaregnskaber. Klimaregnskab har været en del af Miljø- Forum Fyns manual til miljøredegørelser for industrivirksomheder i de sidste 10 år. Men når det kommer til at beregne klimakonsekvenserne af de miljøindsatser, som virksomheden foretager, har der været en række spørgsmål, som var svære at besvare. Projektet er derfor et forsøg på at skabe et professionelt, fagligt funderet værktøj, som kan give et mere kvalificeret svar på de svære spørgsmål, siger Ole Dall. For det er ikke ligegyldigt for klimaregnskabet, hvilke valg en virksomhed træffer, hvis den vil udskifte oliefyret med biobrændsel. Og hidtil er eksperterne undertiden blevet virksomhederne svar skyldig, når de har spurgt efter den bedste løsning: Og det gode ved manualen er jo ellers netop, at den lægger op til ikke bare at registrere forbrug, men også til at sætte handlinger i gang, som gavner miljøet og klimaet, forklarer Ole Dall. Undgå greenwash Når klima- og miljøstrategien er formuleret i en virksomheds politik, er det vigtigt at få den omsat i praksis. Desværre er der eksempler på, at virksomheder kortvarigt har fået sig en grøn profil, uden at have foretaget sig noget i praksis. Det kalder vi greenwash i branchen, og det giver næsten altid bagslag. Kunder og ansatte opdager hurtigt hulheden i en indholdsløs grøn profil, og en flot klimastrategi uden konkrete handlinger kan give virksomheden et dårligt image, mener Ole Dall. Derfor er vi nødt til at blive mere skarpe på, hvilke konkrete teknologier og indsatser, der er bedst for den enkelte virksomhed, hvis den vil forbedre sit klimaregnskab. Skal man vælge varmepumper eller fjernvarme? Eller plante en skov som kompensation for sin CO 2 -udledning? I værste fald risikerer man at forværre sit klimaregnskab, når man forbedrer sit energiregnskab, hvis man vælger på et for unuanceret grundlag, siger Ole Dall. Klimatjek på nettet Det udviklede værktøj er derfor en form for opslagsværk med korte forklaringer på de sværeste spørgsmål. 4 MiljøForum Fyn

5 Seniorkonsulent Ole Dall, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet. Med værktøjet får medlemsvirksomhederne et bud på bedre og mere præcise opgørelsesmetoder, altså hvad skal man tage med, når man laver sit klimaregnskab. Samtidig supplerer værktøjet miljønetværkenes nuværende database med mere præcise nøgletal, hvor man hidtil har taget udgangspunkt i gennemsnitstal. I det nye værktøj bliver det mere nøjagtige tal, der afspejler konsekvenserne af konkrete valg og handlinger. Det vil være en stor fordel for de virksomheder, som arbejder seriøst med klimaregnskaber, mener Ole Dall. Forhåbentlig kan det være medvirkende til, at virksomhederne vælger de rette energikilder og undgår forenklede løsninger, som på overfladen lover en hurtig gevinst, men som i virkeligheden har uheldige bivirkninger for det samlede klimaregnskab, siger Ole Dall. Klar til præsentation Det nye værktøj, Klimatjek.dk, bliver online. Værktøjet præsenteres i løbet af vinteren på møder for medlemmerne af de fire syddanske miljønetværk. Jeg håber naturligvis, at de svar på de svære spørgsmål, som vi argumenterer for, bliver en del af klimadebatten, til gavn for både virksomhederne og miljøet, siger seniorkonsulent Ole Dall. Klimatjekket er en del af et klimaprojekt, som de fire miljønetværk i Region Syddanmark gennemfører med støtte fra regionen via midler fra EU. Kender du svarene? Se svarene her: 1. Nej, ikke som udgangspunkt, da de fleste tilbud om grøn strøm ikke garanterer, at der produceres mere klimavenlig strøm, men blot giver køberen en slags forkøbsret på grøn strøm. Andre må så nøjes med mere sort strøm. Den eneste undtagelse kan være hvis udbyderen opkøber og destruerer CO2- kvoter svarende til ens strømforbrug. Men det er også væsentligt dyrere end anden grøn strøm. 2. Nej, ikke hvis man køber en andel i en eksisterende vindmølle. Kun hvis man investerer i en ny vindmølle eller køber en andel, som er lidt større end ens forbrug, kan man med en vis ret hævde at være klimaneutral. 3. De fleste klimaregnskaber regner biobrændsel som fx træ som CO2-neutralt, og det forudsætter netop, at der plantes træ et andet sted. Hvis man så i sit regnskab samtidig indregner en positiv klimaeffekt ved at plante skov, regner man faktisk dobbelt. Hvis fx en kommune vælger at regne afbrænding af bioaffald CO2-neutralt, kan de ikke samtidig godskrive klimaeffekten ved at plante træer på kommunens arealer for den effekt var allerede forudsat når man regner biobrændslet CO2-neutralt.?! 1. Hvis en offentlig virksomhed køber grøn strøm, kan man så sætte CO 2 -udledning fra kommunens strømforbrug til 0 i CO 2 - regnskabet? 2. Hvis en virksomhed køber en andel af en vindmølle, som svarer til strømforbruget, kan man så sætte CO 2 -udledningen til 0 i CO 2 -regnskabet? 3. Hvis man starter et skovprojekt og planter træer, der opsuger en vis mængde CO 2, kan man så trække tallet fra i sit samlede klimaregnskab? Nyhedsbrev november

6 HotPaper er blevet hot navn Med et snuptag fjerner Peter den løsnede mursten fra huset ydervæg og monterer indblæsningsslangens mundstykke i hullet. Så er jeg sådan set klar til at isolere hulmuren med papirisolering. Papirisoleringen bliver simpelthen blæst ind i hulmuren og lægger sig som et isolerende lag i alle hjørner og kanter, helt uden tilskæringer og revner. Tømrer Peter Hansen er sammen med sin makker, Claus Mikkelsen, der er udlært klejnsmed, i færd med at isolere 260 m 2 mure, loft og gavl i en ældre renoveret udlejningsejendom i Nyborg. Kampen om isoleringsmarkedet Tilsammen udgør de det fynske firma HotPaper, der kæmper indædt for at få deres bid af isoleringsmarkedet med miljørigtig papir-isolering: Vi har valgt at bruge et østrigsk produkt, ThermoFloc, til at isolere med. Det er 100 procent genbrugspapir uden giftige tilsætningsstoffer. I virkeligheden er det hverken et nyt eller et unikt produkt, det er faktisk en ældgammel teknologi, forklarer Peter Hansen, der begyndte at interessere sig for isolering med papir, allerede mens han gik på teknisk skole. Se her, siger han og griber ned i beholderen med den bløde papirblanding. Det er gamle aviser, der er revet fra hinanden og behandlet med borsalt, så det ikke kan brænde. Og papir har man brugt til isolering i årevis. På alle gamle lofter finder du jo aviser i spær og i etageadskillelsen, brugt som isolering. Tidligere tapetserede man ligefrem væggene med aviser indvendigt for at holde på varmen, siger Peter Hansen. Især i ældre byggerier som den renoverede ejendom i Nyborg har isoleringsmaterialet den store fordel, at papiret optager og afgiver fugt. På den måde lever materialet med huset. Men det er også let at arbejde med i nybyggerier, hvor vi kan være de allersidste håndværkere, der kommer til, når tømrerne og ventilationsfolkene er færdige med deres arbejde. Så blæser vi papirisoleringen ind, og den lukker i alle hjørner og kroge. Og så er det let at arbejde med. Vi behøver kun en støvmaske og en T-shirt, der må blive nusset, siger Peter Hansen. Danskerne har glemt papiret Men for HotPaper er det desværre som om, mange danskere helt har glemt papirs glimrende isoleringsegenskaber. Sådan er det slet ikke i fx Østrig, Tyskland og Finland, hvor op imod hvert 5. hus bliver isoleret med papirisolering, og produkterne hele tiden udvikles. I Danmark er vi vel kun en snes småfirmaer, der isolerer med papir. Danskerne er meget mere konservative og skeptiske, når det kommer 6 MiljøForum Fyn

7 til valg af isoleringsmateriale, mener Claus Mikkelsen: Men det hænger også sammen med, at kun få mennesker i Danmark overhovedet ved, at man kan isolere med papir, siger Claus Mikkelsen. Det er en af grundene til, at HotPaper for et år siden meldte sig ind i MiljøForum Fyn: Her har vi haft mulighed for at få både bygherrer og entreprenører i tale om fordelene ved at isolere med papir. Samtidig har medlemskabet og den øgede synlighed været medvirkende til, at HotPaper fik chancen for at stå for en del af isoleringsarbejdet ved byggeriet af en ny kommunal institution i Odense, SEDENHUSE. Det var perfekt. For det er jo en blåstempling af os som firma og af vores produkter. Fremover kan vi henvise til byggeriet, når vi møder kunder, der er utrygge ved, om materialet nu også er godt nok eller dyrere end de mere traditionelle isoleringsprodukter på markedet, siger Peter Hansen. Tror på fremtiden Når isoleringsarbejdet på udlejningsejendommen i Nyborg er slut, står der ikke umiddelbart flere isoleringsopgaver i ordrebogen. Og så må firmaet for en stund koncentrere sig om det almindelige tømrerarbejde, indtil næste opgave dukker op. Vi kan isolere et parcelhus på en dag, så der skal rigtig mange opgaver igennem i løbet af et år, for at vi kan leve af det. Og det er svært at få fat i privatkunderne, fordi de ofte slet ikke er klar over, at der findes et miljøvenligt alternativ til de traditionelle isoleringsprodukter. Det betyder, at vi er afhængige af, at det offentlige går i spidsen og satser på miljøvenligt byggeri, siger Peter Hansen. Derfor er MiljøForum Fyns ide med at nedsætte miljøstyregrupper ved større offentlige og private byggerier en rigtig god ide. For med mindre miljøet kommer på dagsordenen meget tidligt i forløbet, så vælger man som regel de kendte løsninger, blot fordi det er det nemmeste. Og det synes vi jo er en skam, siger Peter Hansen, Hot- Paper: Papirisolering er miljørigtigt, både hvad angår arbejdsmiljøet, miljøbelastningen og indeklimaet i det færdige byggeri. Derfor undrer det os, at så mange tilsyneladende hverken kender til papirisolering eller tør binde an med det i byggeriet. Forhåbentligt ændrer det sig i løbet af de næste 2 3 år. Læs mere om HotPaper på Klimavenligt handicapbyggeri Da Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning i 2007 planlagde byggeriet af 40 nye boliger til unge handicappede i Seden Syd, SEDEN- HUSE, nedsatte bygherren en miljøstyregruppe. Miljøstyregruppen fik fra starten sat et kraftigt fingeraftryk på byggeriet fx: l Genbrugssten på alle facader l Papirisolering l Svanemærkede linoleumsgulve l Miljø-screenede byggematerialer l Solvarmeanlæg på taget til varmt vand l Anvendelse af overskudsjord HotPaper har stået for en del af isoleringsarbejdet, mens et andet medlem af MiljøForum Fyn Byggeri, Gamle Mursten i Svendborg har leveret de gamle mursten til facaderne. SEDENHUSE er klassificeret som et energiklasse 2-byggeri, og miljøtiltagene har en betydelig dokumenteret klimaeffekt i forhold til traditionelt byggeri. Af miljøredegørelsens beregninger for byggematerialernes klimaeffekt fremgår det blandt andet, at miljøet er blevet sparet for l 38 tons CO 2 ved at anvende genbrugssten l 23 tons CO 2 ved at vælge papirisolering frem for traditionelle isoleringsmaterialer l tre tons CO 2 ved at benytte linoleum i stedet for PVC-gulve. I alt er der sparet 64 tons CO 2 ved opførelsen. Det svarer til den mængde CO 2, som 60 gennemsnitsfamilier udleder ved at køre personbil i ét år. Det årlige energiforbrug er også lavere. Der er sparet, hvad der svarer til 14 boligers gennemsnitlige energiforbrug pr. år, fordi bygherren har valgt et mere energirigtigt byggeri, end loven foreskriver. SEDENHUSE forventes at få tildelt MiljøForum Fyns diplom for sin miljøredegørelse for byggeriet, og miljøminister Troels Lund Poulsen har givet tilsagn om at overrække diplomerne til de involverede medlemmer. Lavenergibyggeri i udlandet I Østrig er er der der fokus på på lavenergibyggeri. MiljøForum Fyns Fyns Lars Lars Holm har har været været i i alpelandet, hvor hvor han han har har set set på på mange slags slags passivhusbyggerier, lige lige fra regeringskontorer, indkøbscentre og skoler til børneinstitutioner, boliger og fabriksbygninger. De kan fx bygge en m2 2 børnehave i passivhus-standard for euro/m2 2 med en årlig energiudgift på euro mod tilsvarende euro euro i et konventionelt i et konventionelt byggeri, byggeri, fortæller fortæller Lars Holm, Lars Holm, der fremover der fremover vil viderefor- vil viderefor-midle sine sine oplevelser i de i miljøstyregrupper, de hvor hvor sekretariatet indbydes indbydes til atil at deltage. Vækstgruppe Første forløb af vækstgruppen, Kom i gang med inddragelse af miljøhensyn i byggeriet, er afviklet med fem møder fra maj til september. I vækstgruppen deltog 16 deltagere fra omtrent lige så mange virksomheder. Efter planen starter en ny vækstgruppe for byggeri i oktober for medlemsvirksomhederne og byggefirmaer, der aktuelt er involveret i fynske byggeprojekter. Nyhedsbrev november

8 Kort og godt Uddelte diplomer og diplomer på vej! I foråret 2009 har følgende medlemmer af MiljøForum Fyn fået diplom for deres miljøredegørelser: l Montana Møbler a/s l KiMs A/S l Ib Andresen Industri A/S l Odense Havn l Vattenfall A/S, Fynsværket l NLM Vantinge ApS l Scan-Hide A.m.b.a Desuden har en række medlemmer indsendt deres redegørelse til vurdering og nogle er allerede vurderet og indstillet til diplom. Følgende er indstillet til diplom: l VUC FYN Fyns HF Kursus l VUC FYN Odense l VUC FYN Svendborg l VUC FYN Nyborg l VUC FYN Middelfart l Syddansk Erhvervsskole Virksomheder som har indsendt deres redegørelse til vurdering: l Odense Renovation A/S l Bryggerigruppen A/S, Albani l Air Liquide Danmark A/S l Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S l ELDAN RECYCLING A/S l Pernod Richard Nordic Svendborg l NOV Brandt Soil Recovery A/S l Dong Energy Odense Kraftvarmeværk A/S Nye medlemmer MiljøForum Fyn byder velkommen til følgende nye medlemmer: l Kuben Management A/S l Daloon a/s l NOV Brandt Soil Recovery A/S l Lillebælt Gruppen A/S l Archidea Diplom til to byggerier To store fynske byggerier er indstillet til diplom for deres miljøredegørelser i forbindelse med byggeriet: Miljøredegørelsen udført for SEDENHUSE Bygherren: Odense Kommune, Ældre-/Handicapforvaltningen Bygherrens rådgiver: Arkitektfirmaet TKT A/S Totalentreprenør: Dansk Boligbyg A/S Underentreprenør: Hotpaper.dk Miljøredegørelsen udført for Fjernvarme Fyns domicilbyggeri Bygherren: Fjernvarme Fyn A/S Bygherrens rådgiver: Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S MiljøForum Fyn har til formål at styrke en bæredygtig udvikling inden for såvel den private som den offentlige sektor på Fyn. Foreningens formål søges opnået ved dialog mellem virksomheder og myndigheder, samarbejdsprojekter, erfaringsudveksling, og ved at tilskynde private og offentlige virksomheder til dokumenterede løbende forbedringer som fremmer en bæredygtig udvikling og styrker virksomhedernes konkurrenceevne. MiljøForum Fyns cirka 100 medlemsvirksomheder er fordelt på fire miljøklubber: MiljøForum Fyn - Industri, MiljøForum Fyn - Byggeri, MiljøForum Fyn - Uddannelse og MiljøForum Fyn - Kommuner. Læs mere på MiljøForum Fyn Forskerparken 10, 5230 Odense M Telefon , Fax , admin@mf-fyn.dk, Tryksag 8 Tekst: Bureau4 Fotos: Odense Havn, Per Roholt, H.J. Hansen, Jasper Carlberg/DONG Energy (s.4-5), Colourbox (s.5) Layout: Christen Tofte Tryk: one2one