Finanstilsynet Juridisk Kontor Århusgade København Ø

Transkript

1 Finanstilsynet Juridisk Kontor Århusgade København Ø Sendt pr. mail til med kopi til Christian Turley på FIL - Implementering af Solvens II direktivet - høringssvar fra Forsikring og Pension har modtaget udkast til implementering af Solvens II direktivet i lov om finansiel virksomhed i høring pr. 28. august 2014 og fremsætter hermed kommentarer. Indledende bemærkninger kan overordnet støtte forslaget, der er med til at gennemføre Solvens II direktivet i dansk ret. Formålet med Solvens II er at øge forbrugerbeskyttelsen og fremme konkurrencen på tværs af grænserne. Et af midlerne er kapitalkrav, der bedre end de gældende EU-regler på området afspejler det enkelte forsikringsselskabs eller den enkelte pensionskasses risiko. Desuden og meget væsentligt er det formålet at harmonisere reglerne på tværs af landegrænserne, hvilket netop vil indebære skærpet konkurrence over landegrænserne. Risikobaserede solvenskrav har længe været gældende i Danmark og er gradvist blevet introduceret over en længere årrække. Det betyder, at den danske tilpasning mod Solvens II regimet allerede er godt på vej i Danmark. På mange af de øvrige europæiske markeder har tilpasningen mod de nye regler, der har været mange år på vej, og som har krævet en gradvis tilpasning, ikke fundet sted i samme omfang. Det betyder, at omstillingsbehovet er noget større på en række europæiske markeder end i Danmark. Det har fået som konsekvens, at Solvens II reglerne også i lyset af finanskrisen er kommet til at indeholde ganske mange særregler og overgangsregler, der mere eller mindre direkte er møntet på at mindske omstillingsbyrden for mange europæiske forsikringsselskaber Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax fp@forsikringogpension.dk Gitte Danelund advokat Dir gid@forsikringogpension.dk Direktivets endelige udformning kom på plads efter skarpe forhandlinger og et forlig om bl.a. 16-årige overgangsordninger. Vilkårene bør være rimeligt ens på alle markeder, inkl. det danske. Den praktiske udmøntning af det meget omfattende og detaljerede regelsæt, der skal implementeres, bør derfor tage højde for, at danske selskaber på baggrund af deres tidlige indfasning og efterlevelse af de nye principper for solvensberegningerne, formentlig ikke kan få gavn af de aftalte overgangsordninger. Det er ikke rimeligt, hvis lande, der er langt fra målet om at leve op til Solvens II, får lange tilpasningsperioder, mens danske selskaber, som næsten er i mål, skal tvinges over målstregen med det samme, Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

2 især ikke hvis reglerne medfører betydelige stramninger også for danske selskaber Ved høringsfristens udløb 9. oktober kender vi endnu ikke rentekurven, som udstedes af EIOPA. Rentekurven bruges til at opgøre nutidsværdien af selskabernes fremtidige forpligtelser og dermed deres hensættelser. Det er problematisk, at der er usikkerhed om kravene til selskabernes hensættelser og dermed krav til kapital. Vi skal således forholde os til et lovforslag, hvis konsekvenser for pensionsselskabernes investeringsmuligheder og dermed danskernes pensionsopsparing er ukendt. Denne usikkerhed er bekymrende, og ønsker at understrege behovet for stabilitet i kapitalkravene og rimelige overgangsvilkår, hvis der sker stramninger af betydning. Af samme grund ønsker vi at holde muligheden åben for en rentekurve baseret på danske papirer. Dette kan blive relevant, såfremt den kommende Solvens II rentekurve baseret på euro-swap renter har de negative egenskaber, som kan frygte men som ikke nødvendigvis viser sig. En rentekurve baseret på danske papirer er ikke uproblematisk, men kan vise sig at være det mindste onde. De admininistrative omkostninger er enorme og er ikke belyst Det er vurderingen, at de økonomiske konsekvenser af ændringerne er estimeret alt for lavt i lovforslaget. Det anføres i de almindelige bemærkninger punkt 5 Økonomiske konsekvenser, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet som følge af den samlede solvens II regulering vurderes at være meget omfattende og forventes på samfundsplan at ligge på over timer. Det vurderes dog herefter, at lovforslaget ikke i sig selv vurderes at medføre administrative konsekvenser på over timer. Denne vurdering er efter vores opfattelse helt forfejlet. Processen, der har stået på gennem flere år, lægger beslag på så store ressourcer i selskaberne, at det påvirker selskabernes muligheder for at anvende ressourcer til at produktudvikle og skabe bedre løsninger for kunderne. Reguleringen er dermed ikke kun forbrugerbeskyttelse, men også en omkostning for markedet og for kunderne. Det konkrete forslag ændrer grundlæggende ved rammerne for at drive forsikringsvirksomhed og medfører i sig selv, at selskaberne skal foretage en ændret kapitalopgørelse, stiller krav om fit and proper vurdering af nøglepersoner i selskaberne, og indebærer en væsentlig ekstra rapporteringsbyrde, der i sig selv, alene baseret på indholdet af lovforlaget, vil medføre løbende administrative byrder i branchen på langt over timer. Det bør fremgå af forslaget og bør medføre, at der gennemføres en direkte måling af de administrative udgifter ved forslaget, idet forventningen er, at de øgede omkostninger vil kunne medføre øgede præmier og større omkostninger for forsikringstagerne. Konsekvenserne ved overdragelse til europæisk tilsyn kan være uklare Lovforslaget betyder, at der overføres kompetence fra det danske tilsyn og Folketing til EU myndighederne. Det betyder, at det danske Finanstilsyn i sin ageren og udøvelse af sit tilsyn vil være underlagt krav, der er EU baserede. Formålet er som nævnt at harmonisere reglerne på tværs af landegrænserne. Men en utilsigtet konsekvens er, at hvis der i Danmark opstår problemer under særlige Side 2

3 finansielle omstændigheder som det var tilfældet i sommeren 2012, hvor den ekstraordinært lave rente i kombination med den daværende rentekurve risikerede at tvinge pensionsselskaberne til at investere til ugunst for pensionsopsparerne så vil vejen mod en løsning være mere træg og i mindre grad kunne tilgodese danske hensyn. I sommeren 2012 blev der forholdsvist hurtigt aftalt en ny rentekurve til fordel for pensionsopsparerne mellem og Erhvervs- og Vækstministeriet. Tid til at splitte loven op Lov om Finansiel virksomhed blev til for over ti år siden ud fra en opfattelse af, at reguleringen for finansielle virksomheder fremadrettet ville blive meget ens. I mange tilfælde har det ført til, at forsikring uden nærmere begrundelse er blevet omfattet af regler, der har sit udspring i bankforhold. Men samtidig er Lov om Finansiel Virksomhed blevet fyldt med den ene sektorspecifikke regel efter den anden. Sidste år kom der en omfattende bankregulering i form af CRD IV regulering, og i år er det særlige forsikringsregler i form af Solvens II regler. Ændringsforslagene til lov om finansiel virksomhed alene har de seneste år fyldt flere tusinde sider, og allerede i denne folketingssamling er der tre separate lovforslag om finansiel virksomhed i høring. Det viser, hvor kompliceret loven er blevet. Lov om finansiel virksomhed udgør inden lovændringene 438 paragraffer. Solvens II lovforslaget forventes suppleret med en forordning samt i omegnen af 75 delegerede retsakter. Nogle retsakter forventes implementeret via ændring af ca. 15 underliggende bekendtgørelser. For at skabe det bedste regelgrundlag vil det være en klar fordel, at lov om finansiel virksomhed splittes op, så det tydeligt fremgår, hvilken regulering, der gælder for forsikring, og hvilken regulering, der gælder banker og realkredit mv.. Det vil også svare til lovgivningen i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Det svarer endvidere også til opdelingen af lovprocessen i EU, hvorfra de fleste regler kommer. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1, nr. 8, 5, stk. nr. 48) Intern audit: Det fremgår af bemærkningerne, at der ikke er noget til hinder for, at intern revision udfører den opgave, som skal varetages af intern audit. Det fremgår dog ikke klart, i hvilket omfang der reelt er tale om den samme opgave, som i dag udføres af intern revision. Vi forstår det sådan, at der ikke fremadrettet nødvendigvis vil være tale om to funktioner, men ønsker denne vurdering præciseret i forslaget. Vi foreslår definitionen ændret, så det klart fremgår, at der er tale om den funktion, der er beskrevet i de kommende delegerede retsakter. Til 1, nr. 23, 64, stk. 8 Det fremgår, at reglen om vurdering og godkendelse af egnethed og hæderlighed gælder tilsvarende for nøglepersoner ifølge regler udstedt i medfør af 71. Der savnes i dag hjemmel i 71 til, at selskaberne kan pålægges at udpege nøglepersoner. Der er i Solvens II direktivet lagt op til etablering af fire kontrolfunktioner, herunder risiko, compliance, aktuar og audit, idet samme person, hvis det er foreneligt med selskabets størrelse og kompleksitet, kan have ansvar for flere funktioner. Side 3

4 Det bør præciseres, at der ikke er krav om godkendelse af øvrige nøglefunktioner i selskabet. Der bør også tages stilling til, hvordan den praktiske godkendelse kan ske på en måde, der er forenelig med de nuværende ansættelsesprocesser. Det er afgørende, at der skabes gennemsigtighed i forhold til vilkårene for godkendelse, så der kan tages højde herfor i forbindelse med rekrutteringen. Der ønskes derfor en nærmere stillingtagen i bemærkningerne til loven. Herudover bør det sikres, at personer, der defineres som nøglepersoner, jf. 64, stk. 8, ikke defineres som den gruppe væsentlige risikotagere, der er omfattet af Fil 77a. Konkrete personsammenfald kan naturligvis ikke udelukkes. Til 1, nr. 29 ( 126c og 126d) Ad 126c, stk. 1: Efter direktivet er der krav om indregning af ny forretning inden for de kommende 12 måneder. Dette er også implementeret i solvensbekendtgørelsen. I spørgsmål og svar om ensartet kundebeskyttelse har Finanstilsynet dog udtalt, at det ikke er nødvendigt i livsforsikringsselskaber. Kravet er ikke medtaget i lovteksten, men er med i bemærkningerne. Der er behov for en afklaring af, om tilsynets udtalelse under spørgsmål og svar fortsat vil være gældende, eller i modsat fald, hvordan en indregning skal foretages. Ad 126c, stk. 5, og 126d, stk. 6: Ordlyden ændringer af betydning bør strammes op, da der hver dag sker ændringer, der har betydning. Der kunne fx stå ændringer af væsentlig betydning. Indberetningen af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet under Solvens II vil være en del af den omfattende QRT-indberetning, og for den praktiske indberetning anvendes allerede i dag et QRT skema. Fristerne for indberetning af QRT skemaerne vil fremover blive reguleret i en forordning, der uddyber Solvens II direktivet, og fristerne er også skrevet ind i selve Solvens II-direktivet. I det seneste udkast til forordning fastlægges i artikel 312 en frist for årsindberetninger på 14 uger, og der henvises til direktivets artikel 308 b, stk. 5, som forlænger fristen op til maksimalt 20 uger (med aftrapning mod de 14 uger). For kvartalsindberetninger fastlægges fristen til 5 uger, og der henvises til direktivets artikel 308 b, stk. 5, som forlænger fristen op til maksimalt 8 uger (med aftrapning mod de 5 uger). Finanstilsynet har indarbejdet en frist for indberetning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet på 4 uger. Denne frist er imidlertid ikke forenelig med hhv. fristen for indberetning af QRT i udkastet til forordning og direktivets overgangsbestemmelser for QRT-skemaerne. Hvis Finanstilsynet ønsker solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet indberettet med 4 ugers frist, må der være tale om særlige danske ekstra indberetninger ud over QRT-skemaerne. Idet SCR kun skal indberettes en gang årligt, jf. 126 c, foreslås det, at det præciseres i lovteksten eller i bemærkningerne til 126d, at kravet om kvar- Side 4

5 talsvis indberetning af MCR ikke medfører en forpligtelse til også at beregne SCR kvartalsvist, jf. artikel 129, stk. 4, som ændret ved Omnibus II. Til 1, nr. 37 ( 143, stk. 1) Vi ser gerne, at Finanstilsynet kunne komme med en tilkendegivelse vedrørende eventuelle planer for implementering af yderligere indberetning før Til nr. 39, 158 Det ønskes præciseret, at Finanstilsynets hjemmel til fastlæggelse af nærmere regler om, hvorledes forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt, skal ske under hensyntagen til kommende EU-regulering med henblik på at skabe et europæisk level playing field. Vi har noteret os, at det nuværende register for registrerede aktiver udvides til at omfatte nye aktiver, der kan tjene til sikkerhed for selskabets forpligtelser. Det er dog uklart hvad der menes med at aktivet skal være tilgængeligt. Vi ønsker derfor en præcisering af, at ændringen ikke medfører en ændring i vurdering af aktivers tilgængelighed. Der savnes klarhed over indholdet i prudent person-princippet. Det er på den ene side beskrevet som værende meget anderledes end det eksisterende set up, men på den anden side nævnes de samme forhold omkring risikospredning. Derudover savnes der klarhed over samspillet over til solvensberegningerne i forhold til investeringer. På den ende side skal der investeres, så det svarer til vores forpligtelser, det vil sige lange forpligtelser, og dermed lange stabile cashflow. På den anden side vil lange stabile cashflow ofte være ensbetydende med lille eller ingen likviditet, der kan være en solvensbelastning, så en tydeliggørelse af samspillet er ønskelig. Endelig bemærkes det, at der i forhold til muligheden for strategiske investeringer, jf. solvensbekendtgørelsen (pkt.75 og 76) savnes klarhed over, hvordan de kan anvendes herunder i forhold til princippet om look through. Vi skal derfor henstille til, at Finanstilsynet i forbindelse med fastlæggelse af reglerne om prudent person tager stilling til, i hvilket omfang strategiske investeringer kan anvendes. Til orientering kan det oplyses, at vi er bekendt med, at der tidligere er stillet en række spørgsmål til Finanstilsynet om forståelsen/omfanget af begrebet strategiske investeringer. Finanstilsynet har, så vidt vides, endnu ikke besvaret disse spørgsmål. 1, nr. 40 ( 167) Ad stk. 4: Det er uklart, om det ved fast ejendom i regi af et ejendomsselskab, er ejerandelene i dette selskab, der skal indgå(som hidtil). Dette foreslås præciseret i bemærkningerne. Til nr. 44, 175b Det fremgår af bestemmelsen, at kravet om, at koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen er gældende for gruppe 1 forsikringsselskab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel holding virksomhed omfattet af 5, stk. 1, nr. 10, litra a, hvis mindst en af dattervirksomhederne er et gruppe 1 forsikringsselskab. Side 5

6 Det er uklart på hvilket grundlag finansiel holding kan omfattes af kapitalkravet og hvordan sammenhængen er til de krav der stilles til finansiel holding i medfør af CRD IV. Det foreslås, at sidste led af forslaget til 175b, stk. 1, nr. 2 begrænses med henblik på at opnå en direktivnær implementering. Der savnes oplysninger om, hvordan konsolideringen efter 175 b, stk. 3, skal foretages, når der indgår en bank i koncernen. Det er alene i bemærkninger til stk. 4, anført, at afvigelser kan skyldes, at der er andre finansielle virksomheder i koncernen. Til 1, nr. 50 ( 248) Det er i de særlige bemærkninger præciseret, at særlige tilfælde i 248a, stk. 3, er, når store dele af branchen er i krise (og ikke kun det enkelte selskab), og at det er EIOPA, der bestemmer, hvornår en sådan situation er opstået. Dette anbefales medtaget direkte i lovteksten, da det ikke er hensigtsmæssigt at lovgive i lovbemærkningerne. Det bør derfor fremgå direkte af lovteksten, hvilke situationer, der omfattes på en måde, der ikke går videre end fastsat i direktivet. Til 1, nr. 57, 343 ø Det vil være hensigtsmæssigt at få belyst, om ændringen til ISPV fremfor SPV har betydning for selskabernes nuværende og fremtidige investeringsmuligheder, herunder om interessen for at oprette partnerskaber som SPV er tilstrækkeligt sikret ved forslaget. Til 1, nr. 60 ( 350 b) Efter artikel 37 i direktivet kan tilsynet alene fastsætte et kapitaltillæg, jf. 350 b, i exceptionelle tilfælde. I lovbemærkningerne til udkastet er der en henvisning til artikel 37. Ligesom ved kommentaren til nr. 50 er det ikke hensigtsmæssigt at lovgive i lovbemærkningerne. Det bør derfor fremgår direkte af lovtekst, at det drejer sig om exceptionelle tilfælde. Artikel 37 i direktivet er langt strammere end lovteksten. Til 1, nr. 79, 417a Overgangsreglen giver mulighed for en gradvis 16-årig indfasning af den nye rentekurve i forhold til den (hidtidige) danske rentekurve pr Vi forventer en smidig fortolkning og administration af overgangsreglen, der ikke skaber strengere krav til danske selskaber end selskaber i andre lande. Med venlig hilsen Carsten Andersen Side 6