SMS - begrænsningens kreativitet Kvalitativ undersøgelse af 302 SMS-beskeder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMS - begrænsningens kreativitet Kvalitativ undersøgelse af 302 SMS-beskeder"

Transkript

1 SMS - begrænsningens kreativitet Kvalitativ undersøgelse af 302 SMS-beskeder BA-projekt Andreas Hagerman Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab Københavns Universitet Vejleder: Elisabeth Engberg-Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 SMS-forskningen i dag.5 Hvad er SMS?..5 Hvad bruges SMS til?.5 SMS-forskningen indtil nu..6 CMC (Computer Mediated Communication) 8 Skrift eller tale? Crystals teori om netspeak. 8 Normbegrebet og sociolingvistikken.10 Normbegrebet SMS-ortografi i forhold til normal dansk ortografi...11 Metode..12 Indsamling af data og rekruttering af undersøgelsespersoner 12 Problemer ved den anvendte indsamlingsmetode 13 Bearbejdning af datamaterialet 14 Resultater og analyse af empirisk materiale..15 Gennemsnitslængde..15 Hyppighedsliste...16 Mediespecifikke faktorer 17 Syntaktiske reduktioner 17 Leksikalske reduktioner...17 Forkortelser..17 Vokal-elision.18 Tegnsætning 19 Udeladelse af mellemrum..20 Særskrivning af sammensatte ord...20 Kreativ sprogbrug 20 Afvigende stavning...20 Talesprogsnær stavning Engelske ord...21 Ekspressiv udnyttelse af ortografiske tegn...22 Store eller små bogstaver.. 22 Rebusskrift 22 Regibemærkninger, akronymer og smileys.23 Sammenfatning, resultater.24 Diskussion 25 Stavefejl, forkortelse eller kreativ normafvigelse eller alle tre?..25 Kreativ normafvigelse 26 Forholdet mellem SMS og tale 27 Konklusion 28

3 Perspektivering 29 Litteratur..29 Bilag.32 Alfabetisk liste over forkortelser i SMS-korpuset 32 Rekrutteringsbrev 33 Profiltekst på Boogies hjemmeside..34 Standardsvar til respondenter 34

4 Indledning Den informationsteknologiske tidsalder er over os, og elektroniske kommunikationsmidler som internet og mobiltelefoner har vundet stor udbredelse. Dette bachelorprojekt i lingvistik handler om den lille del af den elektroniske kommunikation, som kaldes SMS-beskeder - korte tekstmeddelelser sendt mellem mobiltelefoner. Mobiltelefoni og SMS-kommunikation er eksploderet inden for de senere år og har efterhånden udviklet sig til en central kommunikationsform. Især hos unge mennesker er teknologien slået igennem, og sociologiske undersøgelser (f.eks. Jessen 2002) peger på, at mobiltelefonen for mange unge fungerer som en livline til et socialt netværk. Samtidig er massemedierne fulde af notitser og artikler om sprogbrugen i SMS, men endnu er emnet underrepræsenteret inden for den videnskabelige forskning. Da jeg personlig havde lyst til at arbejde praktisk med noget aktuelt, så jeg det derfor som en udfordring at tage emnet op i et bachelorprojekt. En opgave om SMS kan gribes an på mange måder. Denne opgave bygger på et datasæt af 302 indsamlede SMS-beskeder, som analyseres kvalitativt. Det er ikke formålet at foretage en form for repræsentativ undersøgelse, men at belyse, hvad der karakteriserer udtrykssiden af sprogbrugen i et overskueligt korpus af SMS-beskeder. Den potentielle konflikt mellem SMS-mediets begrænsninger (bl.a. den øvre pladsmæssige begrænsning på 160 tegn og den motoriske/tekniske anstrengelse ved at skrive på det lille tastatur) og dets potentialer med hensyn til identitet i sprogbrug belyses gennem en analyse af form. Nærmere bestemt sætter jeg sociolingivistikkens teorier om norm og om identitet i sprogbrug op imod Crystals netspeak-teori og SMS-mediets specifikke karakteristika. Det er således en klassisk problemstilling mennesket over for maskinen som præger fremstillingen. Undervejs i opgaven undersøger jeg, hvad der karakteriserer SMS i forhold til normal skrift, særligt om der er et andet forhold mellem tale og ortografi i SMS end i normal skrift. Opgaven er på traditionel vis delt op i fire hoveddele; indledningsvis beskriver jeg, hvad SMS egentlig er og præsenterer noget af den nyeste forskning inden for området samt anlægger min egen vinkel på emnet. Dernæst følger et metodeafsnit, som følges af et kombineret resultat- og analyseafsnit, og afslutningsvis bringes en sammenfattende diskussion samt en konklusion.

5 En stor tak går til de mennesker, som var så venlige at stille deres private SMSbeskeder til min rådighed. SMS-forskningen i dag Hvad er SMS? SMS er en forkortelse for det engelske Short Message Service og vedrører tekstbeskeder på op til 160 tegn inklusive mellemrum sendt over GSM-nettet til og fra mobiltelefoner. Det er gratis at modtage en SMS-besked, mens det typisk koster mellem 25 og 50 øre at sende en besked, afhængig af abonnement og mobiltelefonudbyder. Den første SMS-besked blev sendt i England i 1992, og siden da er kommunikationsformen vokset eksplosivt. I andet havlår af 2002 blev der således i Danmark alene afsendt 906 mio. SMS-beskeder, mens antallet af mobiltelefonabonnementer pr. 100 indbygere var 77,3 mod 72,7 fastnetabonnementer (Itog Telestyrelsen 2003). Hvad bruges SMS til? SMS bruges i overvejende grad som privat kommunikationsmiddel mellem mennesker, som kender hinanden godt (f.eks. Thurlow 2003). Inden for denne anvendelse opstiller Thurlow i sit studie af 159 ældre teenagere hele 9 forskellige kategorier af beskeder, alt efter hvilken kommunikativ funktion de udfylder. Høj grad af intimitet og relationel orientering er karakteristisk for indholdet af SMS-beskeder. Visse avancerede mobiltelefoner kan sende gruppebeskeder til op til seks mobiltelefoner/personer ad gangen, men derudover er hovedparten af SMS-kommunikationen dialogisk og foregår altså overvejende mellem to personer ad gangen. SMS kan imidlertid også bruges til mange andre formål, f.eks. betaling af parkeringsafgift eller kontrol af bankkonti, og mange direkte fjernsynsudsendelser gør brug af SMS-afstemninger, men disse former for anvendelse er ikke så sprogligt interessante, da de ofte blot vil indeholde en enkelt eller ganske få forudbestemte karakterer. På de fleste mobiltelefoner er der afsat ni taster til at dække alle alfabetets bogstaver samt diverse tegn. Således dækker en enkelt tast altså over adskillige symboler, hvilket medvirker til at gøre udformningen af en meddelelse ret omstændelig. F.eks. vil

6 produktionen af beskeden Hej Silas kræve op til 33 tryk på mobiltelefonens tastatur (afhængig af mobiltelefonmærkets software). Visse mobiltelefoner har indbygget en såkaldt intelligent ordbog, som ved hjælp af et ordgenkendelsessystem løbende foreslår de mest almindelige ord, som begynder med det bogstav, forfatteren har indtastet. En sådan funktion kan lette skrivearbejdet, men har også nogle uheldige stavemæssige konsekvenser, som jeg kommer ind på senere. Rent teknologisk er der tale om såkaldt lavbåndbreddebeskeder, hvilket indebærer, at der ikke er mulighed for at skrive med anderledes skrifttyper, eksempelvis kursiv eller fed, eller for at tilføje multimedieindslag. SMS er en asynkron kommunikationsform, hvilket medfører, at kommunikation fra og til den enkelte mobiltelefon ikke kan ske samtidigt, og at modtageren ikke kan se beskeden, mens den udformes. Dette medfører yderligere, at der ikke er noget tidspres under produktionen af en meddelelse, som der f.eks er det ved almindelig samtale, telefonsamtale eller i de elektroniske kommunikationsformer chat og instant messaging, og SMS kan derfor også kaldes ikke-spontan. Det, der især er blevet undersøgt i akademiske projekter, er konsekvenserne af sådanne forhold, sprogligt såvel som sociologisk. SMS-forskningen indtil nu I kraft af at den første SMS-besked blev sendt i 1992, er det begrænset, hvad der er blevet skrevet om og forsket i emnet, hvorfor det kan være vanskeligt at finde relevant publiceret litteratur. Der er foretaget mange empiriske undersøgelser, men mere teoretisk stof er svært at opdrive. Akademiske undersøgelser af SMS har typisk lagt sig inden for den kommunikationsteoretiske retning kaldet CMC, dvs. Computer Mediated Communication, hvor imidlertid andre elektroniske kommunikationsformer som f.eks. chat og e-post har nydt langt større opmærksomhed end SMS. Det skal være usagt, hvad der er årsagen til denne vægtning af interesse, men det kan have at gøre med, at SMS adskiller sig fra de traditionelle elektroniske kommunikationsformer ved ikke at være egentlig computermedieret, hvilket besværliggør en eventuel dataindsamling. Inden for den mere lingvistisk rettede del af CMC undersøges det typisk, hvorledes mediespecifikke variabler som f.eks. synkroni (hvorvidt kommunikationen er synkron som online chat over for asynkron kommunikation som e-post), skærmstørrelse, øvre grænse for tekstlængde (f.eks. de 160

7 tegn i SMS) og mulighed for anvendelse af multimedie-indslag (f.eks. avanceret grafik, video og lyd) påvirker sproget i den respektive elektroniske kommunikationsform. Nedenfor opridser jeg nogle af de senest publicerede forskningsresultater, som fokuserer på sproget i SMS-beskeder, og som jeg selv har anvendt i mit research-arbejde på denne opgave. Ling (2003) har siden midten af halvfemserne gennemført adskillige undersøgelser omkring mobiltelefoni og unge i Norge, primært med et sociologisk udgangspunkt, ligesom Kasesniemi og Rautiainen (Kasesniemi m.fl. 2002) i Finland siden 1997 har undersøgt de unges mobiltelefonkultur. Både Ling og Kasesniemi og Rautiainen finder, at mobiltelefonen spiller en vigtig rolle for unges selvforståelse og deres integrering socialt. Disse resultater går fint i tråd med Jessen (2002), som ligeledes konkluderer, at mobiltelefonen fungerer som livline til et socialt netværk hos unge. Disse undersøgelser har ikke fokus på sproget i SMS, men viser, at identitetsdannelse og mobiltelefoni/sms står i en særlig forbindelse, hvilket også skal komme frem i min opgave. Mere lingvistiske undersøgelser er repræsenteret ved Thurlow (2003) fra Wales, Hård af Segerstad (2002) fra Sverige, Döring (2002) og Schlobinski m.fl. (2001) fra Tyskland, som alle er interessante ved ud over at være udført af lingvister - at præsentere resultater, der i varierende grad er sammenlignelige med resultaterne i mit projekt. Ved hjælp af en undersøgelse, der bruger sociolingvistiske metoder, argumenterer Thurlow (2003) imod tidens populære antagelser uden empirisk fundament om unges specialiserede sprog i SMS og finder i stedet, at det mest interessante ved SMS er, at det bruges som en ny måde til at opretholde sociale relationer på. Det mest opsigtsvækkende ved Thurlows arbejde er imidlertid hans antagelse, at sproget i SMS drives af tre sociolingvistiske maksimer; 1) korthed og hurtighed, 2) paralingvistisk erstatning (f.eks. kompensation for prosodiske effekter) og 3) fonologisk tilnærmelse. Umiddelbart er det måske svært at forbinde ovennævnte punkter med sociolingvistik, men det er Thurlows egne ord. Hård af Segerstad (2002) undersøger, hvorledes svensk bruges i fire forskellige elektroniske kommunikationsformer (heriblandt SMS). Hun undersøger, hvilke tale- og skriftsprogstræk der kan spores i hver enkelt kommunikationsform. Desuden opstiller hun en teori med et hierarki af faktorer (situation, udtryksmåde og synkronicitet), som er afgørende for, hvordan mennesket tilpasser sprogbrugen det enkelte elektroniske medie.

8 Schlobinski m.fl. (2001) undersøger i deres pilotprojekt, hvordan 160-tegnsformatet påvirker den sproglige variation, idet de lægger særlig vægt på typografien i SMS. Döring (2002) undersøger SMS-sprogets forkortede former og diskuterer, hvad der genererer det specielle sprog i SMS om det er de mediespecifikke karakteristika, eller der også er tale om en form for indentitetsfunktion, som spiller en rolle, når man f.eks. skriver ru2cnmel8r ( are you two seeing me later? ). Jeg vender tilbage til disse fire publikationer i min egen analyse og diskussion. CMC (Computer-Mediated Communication) Skrift eller tale? Crystals teori om netspeak I Crystals populærvidenskabelige bog om elektronisk kommunikation, Language and the Internet, beskriver han, hvorledes Netspeak, som er et generelt ord for elektronisk medieret sprog, i dets forskellige afskygninger kan gøre nogle tradtitionelle sproglige aktiviteter lettere, men har svært ved at håndtere andre. Kernen i denne sag synes at være forholdet mellem talt og skrevet sprog. Mange forfattere har kaldt sproget i e-post og SMS for written speech (f.eks. Shortis 2001), mens Crystal selv går så langt som til at kalde netspeak noget helt nyt; The kind of language which is on the Internet in its different situations, though displaying some similarities with other forms of communication, is fundamentally different from them For Netspeak is something completely new. It is neither spoken writing nor written speech. (Crystal 2001, s. 238). Crystal skriver om sprogets forskellige manifestationer i urtiden som tale- og tegnsprog, siden ledsaget af skriften og nu endnu en version: det, han kalder netspeak, som er en selvstændig form for sprog, der ud over at gøre brug af træk, som hører til på begge sider af skellet mellem tale og skrift, også har helt egne elektronisk medierede træk. Crystal opstiller syv punkter, hvor skrift og tale sammenlignes. Ganske kort er tale typisk time-bound, spontaneous, face-to-face, socially interactive, loosely structured, immediately revisable, and prosodically rich (Crystal 2001, s ), mens skrift derimod

9 typisk er space-bound, contrived, visually decontextualized, factually communicative, elaborately structured, repeatedly revisable, and graphically rich. (Crystal 2001, s. 28). Situationerne, som den elektroniske kommunikation udføres i, er ifølge Crystal tidsbundne, flygtige (i og med at en besked kan slettes), og de kræver eller forventer et umiddelbart svar og udviser meget af den samme energi og påtrængende nødvendighed som ansigt-til-ansigt-konversation. Ud over at have flere grundlæggende træk fra talesprog adskilles netspeak til gengæld fundamentalt fra tale ved at mangle løbende feedback fra modtageren når man skriver en SMS-besked (eller et e-brev) til en person, indtaster man bogstav efter bogstav, men disse bogstaver indløber ikke løbende på vedkommendes skærm, da beskeden først kan sendes, når den er skrevet helt færdigt. Afsender kan således ikke få løbende feedback, som man får i almindelige samtaler i form af øjenkontakt, nik med hovedet eller andre tilkendegivelser. Desuden er rytmen i en eventuel interaktion betydeligt langsommere, påpeger Crystal af forskellige årsager kan et svar tage fra få sekunder til flere dage om at ankomme, f.eks. kan modtageren være uden for mobilnettets dækningsområde, mobiltelefonen kan være slukket, og en helt tredje mulighed er, at modtageren vælger slet ikke at svare. Ydermere er alle former for computer-medieret kommunikation langsommere end almindelig tale det er ganske enkelt ikke muligt at taste lige så hurtigt, som man taler. Crystal behandler alle former for elektronisk kommunikation under et og fokuserer på lighederne mellem de forskellige versioner af netspeak, og denne reduktionistiske tilgang står i skarp kontrast til de fleste andre CMC-forskere, der snarere fokuserer på forskellene mellem de forskellige former for elektronisk kommunikation. Af de forskere, som nævnes her i opgaven, har Crystal den mest opsigtsvækkende vinkel på elektronisk kommunikation han mener ganske enkelt, at vi befinder os på kanten af den største sproglige revolution nogensinde. Normbegrebet og sociolingvistikken I lighed med en lang række andre humanistiske discipliner antager sociolingvisterne, at identitet i vid udstrækning udtrykkes og præsenteres gennem sprogbrug - således vurderes sproglig adfærd som acts of identity (Hudson 1996, s. 12) og det er i lyset af disse generelle teoretiske betragtninger, at analysen i denne opgave udføres. Mere

10 generelt skriver Mæhlum, at Identiteten utkrystalliseres i møtet mellom jeget og de andre (Mæhlum m.fl. 2003, s. 109). Ens person bliver hele tiden vurderet af andre gennem sproget. Gennem en såkaldt ekstern vurdering får sprogbrugeren tillagt en identitet af andre, og her kan der skelnes mellem ønsket identitet og uønsket identitet. Sidstnævnte kan opstå, når den eksterne vurdering ikke harmonerer med den interne vurdering, det vil sige den vurdering, man har af sig selv. Overfører man SMS-mediets karakteristika og terminologi til denne tankegang, fås nogle interessante iagttagelser. Det asynkrone element ved SMS, som fjerner tidspresset ved produktionen af en besked, gør kommunikationen ikke-spontan, hvilket er en væsentlig forskel fra normal tale, som oftest har udgjort fokus for sociolingvistiske undersøgelser. Især det manglende tidspres giver SMS-brugeren mulighed for nøje at overveje tekstens udformning, og det betyder således, at sproget i SMS primært kan ses som repræsenterende ønsket identitet i kraft af greater face management, som Thurlow kalder det med en reference til Goffman (Thurlow 2003, s. 14). Er man først enig i, at sproget er en afspejlning af identitet, at sproget er mere end blot et middel til at forstå og blive forstået, indebærer en sprogbrugers integrative indstilling her (Mæhlum m.fl. 2003), at han eller hun gennem at tage en sproglig kode i brug ønsker at signalere medlemskab af den sociale gruppe, som bruger det sprog. Normbegrebet Ifølge Mæhlum m.fl. (2003) er normbegrebet centralt, idet det er afgjørende for hvordan vi skal forstå menneskelige handlinger (Mæhlum m.fl. 2003, s. 101). Det er nødvendigt hele tiden at operere med to slags normer, de gruppebaserede normer og de individbaserede normer. På den ene side kan normen betragtes som de sociale og kollektive kræfter, som skaber konsensus og konformitet indadtil i en social gruppering. På den anden side har vi de individuelle og subjektivt baserede mekanismer, som resulterer i variation og heterogenitet inden for gruppen. De gruppebaserede normer har altså at gøre med at forsøge at indordne sig, at konvergere og signalere medlemskab, mens de individbaserede normer har at gøre med at skille sig ud, at divergere. Begge normtyper er til stede samtidigt og påvirker de valg, sprogrugeren hele tiden må træffe i forhold til at skabe nærhed til nogle og afstand til andre.

11 Med hensyn til skriftlig kommunikation er ortografi normalt præget af de gruppebaserede normer, hvor det handler om at indordne sig, således at individuel kreativitet holdes ned på et minimum. Hvor de gruppebaserede normer er i overtal, gives der ikke lejlighed til at afvige fra normen på det ortografiske plan, og her vil man altså se en vis udviskning af identitet. Jeg skal i det følgende se nærmere på de principper, som normal dansk ortografi hviler på. SMS-ortografi i forhold til normal dansk ortografi Når man læser en SMS-besked, er det ofte slående, at der er noget ortografisk interessant på spil. I dette afsnit vil jeg tage udgangspunkt i Hansens (1981) overvejelser omkring det danske sprog og skrift. Det undersøgte datamateriale er på dansk, dansk skrift, og i forbindelse med at undersøge, hvorledes SMS adskiller sig fra almindelig dansk ortografi, er en sammenligning naturligvis oplagt. Hansen nævner tre principper, som en ortografi kan bygge på. Det grundlæggende princip kaldes det fonematiske princip, som tilstræber en overensstemmelse mellem ortografisk form og talesprog, og kort fortalt er hovedideen, at til hvert bogstav svarer ét fonem. Det morfematiske princip, som også kaldes tegnkonstansprincippet, bygger derimod på morfemer, altså mindstetegn, og sikrer en vis kontans ved at samme morfem staves ens uanset allomorfisk variation (f.eks. som følge af tryk eller sammensætninger, f.eks. staves morfemet bag ens i bag! og bagværk). Endelig går traditionsprincippet ud på at beholde traditionelle stavemåder på trods af lydudviklinger, der har ført til forandring i udtalen. Stavemåder, som gør brug af traditionsprincippet, ses oftest i højfrekvente ord, som på grund af hyppigheden ikke volder staveproblemer hos sprogbrugerne. I et ideelt ortografisk system kan man slutte sig til udtale ud fra skriften og omvendt. Oprindelig er stavning afledt af udtalen, men da dansk er et gammelt skriftsprog, og da skriften udvikler sig langsommere end udtalen, er der efterhånden opstået en stor afstand mellem dansk skrift og udtale, hvilket Hansen (1981) ser som en stor årsag til stavefejl. Noget andet er, at det er blevet vedtaget at anvende det latinske alfabet, som ikke nødvendigvis passer lige godt i alle henseender til dansk, hvilket alt andet lige må påvirke stavningen. I opgavens analysedel ser jeg nærmere på de principper, som ortografien i SMS bygger på.

12 Metode Indamling af data og rekruttering af undersøgelsesdeltagere At indsamle autentiske SMS-beskeder kan være besværligt, og det faktum, at der selv i SMS-korpuset til Hård af Segerstads ph.d.-afhandling figurerer beskeder fra forfatterens venner og familie, giver et praj om vanskelighederne forbundet med indsamling af data. Med hensyn til indsamling af empirisk datamateriale er det nemlig ikke muligt at få adgang til SMS-beskeder på samme måde, som man eksempelvis kan gå ind i et chat-rum på Internettet og udprinte en session af vilkårlig varighed. Man kunne forvente sig at finde det mest veludviklede SMS- sprog blandt mobiltelefonbrugere, der har et stort SMS-forbrug og som er velbevandrede inden for mediet. Blandt andre Döring (2001) nævner, at unge og unge voksne sender flest SMSbeskeder. Jeg valgte derfor at kontakte et antal seere af ungdomsprogrammet Boogie, som henvender sig til unge i alderen år. Da SMS tillige er en væsentlig del af programmets koncept (i hver udsendelse tages et emne op til debat pr. SMS, og diverse konkurrencer gennemføres pr. SMS), var det oplagt at rekruttere undersøgelsesdeltagere fra den hjemmeside, som er tilknyttet programmet. På denne hjemmeside har brugerne oprettet profiler med brugernavn, alder og køn. 200 brugere i alderen år fik i dagene 21-28/ tilsendt et rekrutteringsbrev (vedlagt som bilag), hvori de blev spurgt, om de ville deltage i et projekt om SMS-sprog. Igennem en uge skulle de skrive alle deres afsendte SMS-beskeder ned og til sidst sende dem til mig i et e-brev. Det viste sig dog hurtigt, at det var for tidskrævende at medvirke i projektet i en hel uge, og rekrutteringsbrevet blev derfor omformuleret, således at man ved at deltage kun skulle bidrage med 10 (eller flere) afsendte SMS-beskeder. For at kunne se brugernes profiler og skrive til dem, var jeg nødt til selv at oprette en profil (se bilag) på Boogies hjemmeside, hvor jeg indsatte en kort tekst om mig selv og projektet. Med det ofte intime indhold i SMS-beskeder taget i betragtning lagde jeg i brevet vægt på, at det var anonymt at deltage, og hvis der figurerede eventuelle navne i beskederne, var respondenterne velkomne til at skrive XXX i stedet for f.eks. Ole. Af videnskabsetiske hensyn var det ikke muligt også at anvende personers modtagne beskeder, da det ville

13 blive for besværligt at indhente tilladelse til at bruge beskederne fra potentielt mange flere forskellige forfattere. Hvis folk svarede positivt til at medvirke, sendte jeg dem endnu et brev, hvori jeg forklarede, at de skulle gemme deres afsendte SMS-beskeder i deres mobiltelefoner og så til sidst kopiere dem ordret til e-post, som skulle sendes til mig. Jeg understregede vigtigheden af, at beskederne blev overført korrekt til e-post, således at f.eks. tryk- og stavefejl bevaredes, hvilket kan have afskrækket svage stavere. Af de 200 adspurgte svarede 22 personer fordelt på 17 piger og 5 drenge positivt på henvendelsen, men kun 12 personer, 9 piger (1 på 14, 1 på 15, 2 på 16, 3 på 17 og 2 på 20 år) og 3 drenge (på henholdsvis 15, 17 og 22 år), valgte rent faktisk at deltage, da det kom til stykket. De 12 unge bidrog med i alt 152 SMS-beskeder. For at få et større SMS-korpus valget jeg at udbygge datagrundlaget med 150 SMSbeskeder vist i bunden af fjernsynsskærmen under nogle af Boogie-udsendelserne. I starten af marts 2003 blev 5 udsendelser optaget på video, og de viste beskeder blev efterfølgende indtastet på pc. Problemer ved den anvendte indsamlingmetode Fordelen ved at bruge SMS-beskeder vist i TV som data-materiale er, at forfatterne af beskederne ikke ved, at beskederne bliver brugt i et projekt. Da beskederne vises offentligt, vil de sandsynligvis adskille sig fra almindelige SMS-beskeder på det indholdsmæssige plan eksempelvis kunne man forestille sig, at beskeder af intim og selvudleverende karakter var i mindretal men da formen snarere end indholdet er denne opgaves fokus, er det af mindre betydning. Den anvendte indsamlingsmetode giver heller ikke mulighed for at sammenstykke egentlige SMS-dialoger, og det er ikke muligt at se, om den enkelte besked f.eks. er sendt som et svar eller er en del af et længere dialogforløb med mange beskeder involveret. Da det ikke er turtagning, som undersøges her i opgaven, er dette heldigvis ikke et problem, men dermed ikke sagt, at udtrykssiden ikke påvirkes af beskedens placering i en kommunikation. Problemet ved denne internet-baserede indsamlingsmetode er, at mødet med undersøgelsesdeltagerne kun finder sted på nettet, og teoretisk set behøver hverken deres personlige data eller SMS-beskederne, de har bidraget med, at være i overensstemmelse med virkeligheden.

14 Mere specifikt for netop Boogies hjemmeside er det, at brugerprofilerne ofte har præg af en form for kontaktannonce, og hjemmesiden lægger op til at blive brugt til at finde venner, eksempelvis har hver profil en gæstebog og en tilføj-som-ven-funktion. Brugerne skriver typisk, hvilken slags musik de bedst kan lide, hvordan de ser ud og hvad de laver i deres fritid. Det var derfor vigtigt for mig at anlægge en sober tone i rekrutteringsbrevene og i min egen profiltekst, så der ikke kunne opstå tvivl om mine hensigter ved at kontakte de unge mennesker. En af informanterne, en 14-årig pige, måtte da også først sikre sig, at projektet ikke involverede noget med at vi skulle mødes, inden hun indvilgede i at deltage. Således er datasættet, som ligger til grund for undersøgelsen, en kombination af to forskellige slags SMS-beskeder, herefter refereret til som henholdsvis de private beskeder og Boogie-beskederne. Dette er ikke optimalt, men man må nok se i øjnene, at sådan er vilkårene for empirisk dataindsamling. Bearbejdning af datamaterialet Efter nogle få indledende sammenligninger af de to datasæt, som viste, at de ikke adskilte sig nævneværdigt med hensyn til ord- eller beskedlængde, sammenførtes alle 302 beskeder i ét elektronisk dokument med henblik på at udføre nogle simple kvantitative udregninger ved hjælp af de forskellige ordoptællingsfunktioner, som Microsoft Word stiller til rådighed. Dette program har den brist, at det ikke er i stand til at skelne mellem leksikalske enheder, som ikke adskilles af et mellemrum, som det ikke er ualmindeligt at se i SMS-beskeder, f.eks. angives nedenstående besked til at indeholde 26 ord i stedet for det korrekte 32: [Hej ven!festen var helt ok..det var sjovt at slå katten af tønden igen.vi sumper også til lovesongs hernede.hvordan går det ellrs med jer?ka du undvære ham?knus] Hver enkelt besked blev siden analyseret kvalitativt i forhold til typografi og form. I analysen af de enkelte beskeder opstod der løbende problemer og tvivlstilfælde når en undersøgelsesdeltager f.eks. skriver sån, er det så et udtryk for personens normale måde at stave til sådan på, eller er det kun i SMS, at vedkommende staver sådan? Her har jeg på egen hånd været nødt til at foretage nogle skønsmæssige vurderinger.

15 Under arbejdet med opgavens analysedel har jeg som en ivrig bruger af mobiltelefoni og SMS været heldig at kunne trække på min egen praktiske viden og erfaring på området, hvilket har været en forudsætning for at kunne gennemskue de praktiske anstrengelser, der ligger bag udformningen af mange SMS-beskeder. Resultater og analyse af empirisk materiale Jeg har valgt ikke at vedhæfte datamaterialet som bilag, da det fylder for mange sider. I stedet ledsages mange af underafsnittene i denne del af opgaven af illustrerende eksempler på beskeder, hvorved mine pointer forhåbentlig fremstår tydeligere. Gennemsnitslængde Gennemsnitslængden pr. besked er på 101,8 tegn (inklusive mellemrum), og beskederne indeholder i gennemsnit 19,5 ord. Beskedernes længde varierer dog lige fra et enkelt tegn (f.eks.? ) til at udnytte alle de 160 tegn. Disse resultater kan sammenlignes med Hård af Segerstad (2002) og Thurlow (2003), som finder en gennemsnitslængde på henholdsvis 64 og 65 tegn og kun 14 og 14,8 ord pr. besked. Umiddelbart kunne man mistænke, at min undersøgelses uensartede datamateriale data inkluderede SMSbeskeder fra TV - kunne være årsagen til, at beskederne generelt er så meget længere end i de to andre undersøgelser, men dette er ikke tilfældet, da selv de private beskeder har en gennemsnitslængde, der er væsentlig længere end Thurlows og Hård af Segerstads. Gennemsnitslængden i de private beskeder er således på 96,7 tegn, mens Boogie-beskederne har en gennemsnitslængde på 107 tegn. Ud over at de to andre undersøgelser er på engelsk og svensk, skal forklaringen snarere findes i respondenternes alder i de respektive undersøgelser. Den svenske undersøgelse har således anvendt personer i slutningen af tyverne, mens de engelske undersøgelsesdeltagere ikke var under 18 år, hvilket skal ses i forhold til en gennemsnitsalder på 17,2 år i denne undersøgelse. Det er rimeligt at tro, at mere etablerede og voksne mennesker bruger SMS til mere praktiske beskeder med en mere kort og præcis form.

16 Hyppigst forekommende ord og tegn. 584 forekomster der 59! 245 vi 57 jeg 189 ikke 55, 188 ) 52 det 145 mig 49 og 138 d 45? 116 skal 42 en 108 men 42 i 93 kan 40 du 89 dig 36 at 86 : 33 ska 76 j 31 til 74 knus 31 har 67 r 31

17 I hyppighedslister medtages normalt kun ord, men her har jeg valgt også at medtage alle tegn, da jeg føler, at disse tegns vigtige funktioner i SMS-beskederne retfærdiggør en plads i listen. Et hurtigt blik på listen viser da også, at korpuset ud over almindelige ord og bogstaver indeholder mange andre tegn, hvoraf flere optræder hyppigt. Mest iøjefaldende er det, at punktum og udråbstegn indtager de to første pladser, mens komma, spørgsmålstegn og sågar en afsluttende parentes også er med blandt de 18 hyppigste poster. Deres placering i selve listen er dog ikke så interessant som antallet af forekomster for hver enkelt tegn, som kommenteres nedenfor. Mediespecifikke faktorer De forskellige mediespecifikke karakteristika omtalt i afsnittet Hvad er SMS? kan være årsagen til, at beskederne i datamaterialet helt generelt er gennemsyret af forskellige former for reduktioner. I det følgende vil jeg præsentere disse forskellige former for reduktioner. Eksempler på beskeder gengives mellem kantede parenteser, og eventuelle kursiveringer i beskederne er mine. Syntaktiske reduktioner Subjektudeladelse Subjektudeladelse forekommer i alt 44 gange i korpuset. I overvejende grad drejer det sig om udeladelse af det personlige pronomen i første person: [Torsdag er fin med mig! Har nemlig ikke særlig mange lektier for tiden så det er rart! Glæder mig allerede! c",) knus] Leksikalske reduktioner Forkortelser Forskellige former for leksikalske reduktioner er meget hyppige, og forkortelser er en af datamaterialets mest almindelige former for reduktioner. Jeg har i denne forbindelse dog valgt at kalde alle former for leksikalske reduktioner forkortelser, da det er svært at definere en forkortelse præcist, hvis ikke man udelukkende taler om konventionelle forkortelser (f.eks. alm.). Korpuset indeholder i alt 59 types (se bilag); 7 konventionelle forkortelser (f.eks. alm)

18 og 52 ukonventionelle forkortelser, delt op i: 12 talesprogsefterlignende forkortelser (f.eks. ka for kan) 5 rebusagtige forkortelser (f.eks. sk8 for skate, sq for sgu) 26 forkortelser, der involverer bortfald af vokal (se nedenfor), hvoraf nogle er talesprogsefterlignende 9 andre ikke helt så kategoriserbare, men dog ukonventionelle eller kreative, forkortelser (f.eks. mand for mandag og oxo for også). De ukonventionelle forkortelser er altså klart i overtal (88 %). Til sammenligning finder Schlobinski m.fl. (2001), at de ukonventionelle forkortelser blot udgør 34 % af alle forkortelser. En meget stor forskel mellem mine og Thurlows resultater ses ved brugen af forkortelser. Jeg finder mange ukonventionelle forkortelser, men som det ses af bilaget, indeholder mit datamateriale desuden mange forskellige forkortelser af de samme ord, f.eks. forkortes eller både el, ell og ellr, hvorimod der ifølge Thurlow tilsyneladende er stor enighed blandt hans undersøgelsesdeltagere om, hvordan ord skal forkortes. Således er der i hans liste over non-standard orthographic forms ingen eksempler på mere end én slags forkortelse af samme ord. Vokal-elision 26 ud af de 59 typer af forkortelser (se bilag) indebærer på forskellig vis vokal-bortfald. Denne form for reduktion er således den mest almindelige. Dels er der den slags, som også bruges i f.eks. replikker i tegneserier og lignende: [xxxxx! NU!! Supermormor kommr på 1 måde bar ikk når j kalder! HJÆLP!!! Har brug 4 a snakke m dig...] Dels vil en anden form vil være ny for nogle mennesker, nemlig typen lavr i stedet for laver, her af forfatteren desuden markeret med stort bogstav: [hejsa pus!hva lavr du? Jeg siddr i bussen på vej hjem glæder mig til at vi skal spille kamp igen, der vinder vi nemlig! Knuzzer din XXX]

19 Ligesom bogstavet r kan bruges til at skrive er, bliver det også her stavelsesbærende. Vejledningen i at skrive SMS-beskeder, ViSnaxV (Mander 2002), anbefaler at trække ordene sammen ved at fjerne så mange bogstaver som muligt, uden at meningen går tabt, og her er det ofte vokaler (schwa) i ordenes endelser det går ud over, da de ikke er så semantisk ladede som konsonanter. Tegnsætning Tegnsætning, som vi kender den, er i mange af beskederne sat helt ud af kraft igen helt på linje med anbefalingerne i ViSnaxV (2002) - hvilket især her taget ud af en kontekst ofte kræver en eller flere ekstra gennemlæsninger for at forstå beskeden korrekt. De mange forekomster (584) af punktum kan synes at bestride ovenstående påstand, men kaster man et flygtigt blik på bare nogle få beskeder, afsløres det, at punktum hyppigt bruges i dets prik-funktion, altså den funktion, som bruges til at angive ufuldstændighed og dermed måske en mere informel og talesprogsagtig kvalitet. Denne brug er årsagen til de mange registrerede punktummer. Med 189 forekomster af komma er der ca 0,5 komma pr. besked, altså langt færre kommaer end punktummer. Dette har at gøre med, at mange af respondenterne helt undlader at sætte tegn, mens mange andre kun sætter komma eller punktum for at undgå tvivlstilfælde. Når det så er sagt, må det understreges, at nogle af undersøgelsesdeltagerne benytter sig af en ganske konventionel og korrekt tegnsætning. [Jo, det r godt... Ja. vi var søvnige til oscar... Det SKAL vi se sammen igen... Ok, ring når du ved det... Ha en vidunderlig fridag! Kys XXXX] [JEG HAR RÅBT TIL EN DRENG AT HAN HAVDE EN GOD RØV HVOR EFTER JEG SER AT HAN ER MIN BRORS VEN DET ER 3MÅNEDER SIDEN OG DE DRILLER MIG STADIG KH SWEET ME] Udeladelse af mellemrum

20 [Hi XXXXX!D ska bare sige t,hvis d ikk kan tage din vagt 1 mandag,fordi så vil j gerne ha den!d r fordi j mangler penge,og mand r den eneste anden dag j ka.knus] I ovenstående besked på præcis 160 tegn har forfatteren blandt mange andre pladsbesparende indgreb valgt ikke at bruge mellemrum efter komma og punktum, sådan som man ellers gør normalt. ViSnaxV (2002) anbefaler netop at udelade mellemrum efter punktum og komma hvis man overhovedet sætter komma. Særskrivning af sammensatte ord Det var ikke meningen at undersøge respondenternes staveformåen som sådan, men da særskrivningen af sammensatte ord kan relateres til mobiltelefonernes software og derfor er noget mediespecifikt, foretog jeg en optælling, som viste 36 tilfælde, hvor et sammensat ord var delt i to. Mobiltelefonens ordgenkendelsessystem kan være årsagen til disse særskrivninger, da det er lettere at først indtaste det ene led og derefter det næste led som et nyt ord. Hvis ordet matematiklærer ikke findes i ordbogen, er det nemmere at indtaste de mere almindelige ord matematik og lærer en ad gangen. [Jeg har en gang skrevet en besked til en af mine venner om at min matematik lærer havde stor røv. Dagen efter fik jeg en stor stak matematik opgaver sur røv ] Kreativ sprogbrug Afvigende stavning Det kan nok være, at datamaterialet er gennemsyret af reduktioner drevet af SMSmediets specielle forudsætninger, men der er også eksempler på det modsatte, hvor unødvendigt lange ord, bogstavgentagelser eller f.eks. gentagne udråbstegn kan gøre det nødvendigt at forkorte andre ord for at overholde den øvre grænse på 160 tegn. [ (Jeg vil sige at 1990 var bedst for der var SPICE GIRLS på toppen! GIRLPOOOOOWEEEEER!) ]

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mobilen i undervisningen

Mobilen i undervisningen Mobilen i undervisningen Mange lærere har heldigvis fået øjnene op for, at mobiltelefonen med fordel kan inddrages i undervisningen. De små elektroniske apparater fylder jo rigtig meget i vores elevers

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION

SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION SÅDAN BRUGER DU TEKST- BEHANDLING INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Writer fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i tekstbehandling.

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Vejledning til Mboard

Vejledning til Mboard Vejledning til Mboard Mobiltelefonen er uden overdrivelse den mest udbredte og fremadstormende teknologi. De fleste telefoner kan i dag håndtere mail, video, musik, radio, GPS og gå på internettet. - og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

1 101 Samtaleåbnere EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 101 Samtaleåbnere EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 101 Samtaleåbnere 101 samtaleåbnere en kort introduktion Har du nogensinde været i tvivl om hvad du skulle sige til hende? Denne bog er til dig der mangler nogle gode ideer. Ideer til hvordan du starter

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

PowerPoint præsentation

PowerPoint præsentation PowerPoint præsentation Gå først i Start programmer Microsoft Office PowerPoint 1. Du begynder med et enkelt dias helt blankt, medmindre du vil bruge en af de forudlavede skabeloner. Det gør vi ikke her

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio IT-Brugerkursus Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC Printvenligt format Indholdsfortegnelse Formål og opbygning Opgave Vejledning til intranettet Åbne

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

ipad for begyndere, modul 3

ipad for begyndere, modul 3 10052014AS ipad for begyndere modul 3 E-mail elektronisk post Generelt om mails E-mails er i princippet det samme som breve. Ligesom et brev kan indeholde både tekst og fotos, kan en e-mail det samme.

Læs mere

Typografi og layout i Word 2010

Typografi og layout i Word 2010 Ret&Rigtigt F12 Niels Erik Wille Typografi og layout i Word 2010 Papirformat og papirets orientering (højformat / bredformat) Vælges i menuen Sidelayout: Man kan vælge Retning (højformat / bredformat)

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

BESKYTTENDE ADGANGSKODER

BESKYTTENDE ADGANGSKODER BESKYTTENDE ADGANGSKODER En adgangskode er en række bogstaver og tal, som du indtaster for at få adgang til en computer (nøjagtig som de adgangskoder, du kan have på mobiltelefoner og computerspil). Det

Læs mere

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Arbejde i faner Google Apps arbejder i faner, derfor er det vigtigt, du er bekendt med det. Mappen

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

1. HVAD ER HOT POTATOES? 2. HVAD BESTÅR HOT POTATOES AF? 3. HVAD KOSTER HOT POTATOES? 4. SOFTWARE- OG HARDWAREKRAV.

1. HVAD ER HOT POTATOES? 2. HVAD BESTÅR HOT POTATOES AF? 3. HVAD KOSTER HOT POTATOES? 4. SOFTWARE- OG HARDWAREKRAV. Hot Potatoes 1. Hvad er Hot Potatoes?...2 2. Hvad består Hot Potatoes af?...2 3. Hvad koster Hot Potatoes?...2 4. Software- og hardwarekrav...2 5. Versioner....3 6. Indstillinger...3 Ny, Åbn, Gem, Gem

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling

Orddeling. Automatisk orddeling. Manuel orddeling. Word 2010 18 thoremil.dk. Vælg fanebladet [Sidelayout] Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Orddeling Automatisk orddeling Vælg [Orddeling] Markér Automatisk orddeling Manuel orddeling Vælg [Orddeling] Klik [Manuelt] For hvert ord, som vises, kan der gøres følgende: Accepter det foreslåede orddelingssted

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING

LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING LÆSE- OG SKRIVEHJÆLP BRUGERVEJLEDNING Introduktion ViTal er et program, der er udviklet med henblik på at afhjælpe læse- og skriveproblemer, både i forbindelse med læseundervisning og ved læsning af elektroniske

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

D E S I G N M A N U A L

D E S I G N M A N U A L D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

ME Control Bruger Manual

ME Control Bruger Manual ME Control Bruger Manual Her finder jeg ME Control-enheden på Internettet Den sidst opdaterede brugermanual findes på adressen www.mecontrol.eu 1. Sådan fungerer ME Control-enheden Alt hvad du sender (SMS

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2

Hvad er dukapc. E-mail modulet. dukapc 2 dukapc 2 Hvad er dukapc dukapc er en ældrevenlig computer, som hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder. Også selvom brugeren aldrig før har rørt

Læs mere

iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software

iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software iphone Brugerhåndbog Til ios 4.2-software Beskeder 9 Sende og modtage sms'er ADVARSEL: Du kan finde vigtige oplysninger om, hvordan du kører sikkert, i Vejledning med vigtige produktoplysninger på support.apple.com/da_dk/manuals/

Læs mere

Oftest stillede spørgsmål

Oftest stillede spørgsmål Oftest stillede spørgsmål Her finder du svaret på nogle væsentlige spørgsmål vedrørede brugen af Historiefaget.dk. Tekniske spørgsmål Elevernes navne stemmer ikke overens med deres eget Der kan være to

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere