SMS - begrænsningens kreativitet Kvalitativ undersøgelse af 302 SMS-beskeder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SMS - begrænsningens kreativitet Kvalitativ undersøgelse af 302 SMS-beskeder"

Transkript

1 SMS - begrænsningens kreativitet Kvalitativ undersøgelse af 302 SMS-beskeder BA-projekt Andreas Hagerman Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab Københavns Universitet Vejleder: Elisabeth Engberg-Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 SMS-forskningen i dag.5 Hvad er SMS?..5 Hvad bruges SMS til?.5 SMS-forskningen indtil nu..6 CMC (Computer Mediated Communication) 8 Skrift eller tale? Crystals teori om netspeak. 8 Normbegrebet og sociolingvistikken.10 Normbegrebet SMS-ortografi i forhold til normal dansk ortografi...11 Metode..12 Indsamling af data og rekruttering af undersøgelsespersoner 12 Problemer ved den anvendte indsamlingsmetode 13 Bearbejdning af datamaterialet 14 Resultater og analyse af empirisk materiale..15 Gennemsnitslængde..15 Hyppighedsliste...16 Mediespecifikke faktorer 17 Syntaktiske reduktioner 17 Leksikalske reduktioner...17 Forkortelser..17 Vokal-elision.18 Tegnsætning 19 Udeladelse af mellemrum..20 Særskrivning af sammensatte ord...20 Kreativ sprogbrug 20 Afvigende stavning...20 Talesprogsnær stavning Engelske ord...21 Ekspressiv udnyttelse af ortografiske tegn...22 Store eller små bogstaver.. 22 Rebusskrift 22 Regibemærkninger, akronymer og smileys.23 Sammenfatning, resultater.24 Diskussion 25 Stavefejl, forkortelse eller kreativ normafvigelse eller alle tre?..25 Kreativ normafvigelse 26 Forholdet mellem SMS og tale 27 Konklusion 28

3 Perspektivering 29 Litteratur..29 Bilag.32 Alfabetisk liste over forkortelser i SMS-korpuset 32 Rekrutteringsbrev 33 Profiltekst på Boogies hjemmeside..34 Standardsvar til respondenter 34

4 Indledning Den informationsteknologiske tidsalder er over os, og elektroniske kommunikationsmidler som internet og mobiltelefoner har vundet stor udbredelse. Dette bachelorprojekt i lingvistik handler om den lille del af den elektroniske kommunikation, som kaldes SMS-beskeder - korte tekstmeddelelser sendt mellem mobiltelefoner. Mobiltelefoni og SMS-kommunikation er eksploderet inden for de senere år og har efterhånden udviklet sig til en central kommunikationsform. Især hos unge mennesker er teknologien slået igennem, og sociologiske undersøgelser (f.eks. Jessen 2002) peger på, at mobiltelefonen for mange unge fungerer som en livline til et socialt netværk. Samtidig er massemedierne fulde af notitser og artikler om sprogbrugen i SMS, men endnu er emnet underrepræsenteret inden for den videnskabelige forskning. Da jeg personlig havde lyst til at arbejde praktisk med noget aktuelt, så jeg det derfor som en udfordring at tage emnet op i et bachelorprojekt. En opgave om SMS kan gribes an på mange måder. Denne opgave bygger på et datasæt af 302 indsamlede SMS-beskeder, som analyseres kvalitativt. Det er ikke formålet at foretage en form for repræsentativ undersøgelse, men at belyse, hvad der karakteriserer udtrykssiden af sprogbrugen i et overskueligt korpus af SMS-beskeder. Den potentielle konflikt mellem SMS-mediets begrænsninger (bl.a. den øvre pladsmæssige begrænsning på 160 tegn og den motoriske/tekniske anstrengelse ved at skrive på det lille tastatur) og dets potentialer med hensyn til identitet i sprogbrug belyses gennem en analyse af form. Nærmere bestemt sætter jeg sociolingivistikkens teorier om norm og om identitet i sprogbrug op imod Crystals netspeak-teori og SMS-mediets specifikke karakteristika. Det er således en klassisk problemstilling mennesket over for maskinen som præger fremstillingen. Undervejs i opgaven undersøger jeg, hvad der karakteriserer SMS i forhold til normal skrift, særligt om der er et andet forhold mellem tale og ortografi i SMS end i normal skrift. Opgaven er på traditionel vis delt op i fire hoveddele; indledningsvis beskriver jeg, hvad SMS egentlig er og præsenterer noget af den nyeste forskning inden for området samt anlægger min egen vinkel på emnet. Dernæst følger et metodeafsnit, som følges af et kombineret resultat- og analyseafsnit, og afslutningsvis bringes en sammenfattende diskussion samt en konklusion.

5 En stor tak går til de mennesker, som var så venlige at stille deres private SMSbeskeder til min rådighed. SMS-forskningen i dag Hvad er SMS? SMS er en forkortelse for det engelske Short Message Service og vedrører tekstbeskeder på op til 160 tegn inklusive mellemrum sendt over GSM-nettet til og fra mobiltelefoner. Det er gratis at modtage en SMS-besked, mens det typisk koster mellem 25 og 50 øre at sende en besked, afhængig af abonnement og mobiltelefonudbyder. Den første SMS-besked blev sendt i England i 1992, og siden da er kommunikationsformen vokset eksplosivt. I andet havlår af 2002 blev der således i Danmark alene afsendt 906 mio. SMS-beskeder, mens antallet af mobiltelefonabonnementer pr. 100 indbygere var 77,3 mod 72,7 fastnetabonnementer (Itog Telestyrelsen 2003). Hvad bruges SMS til? SMS bruges i overvejende grad som privat kommunikationsmiddel mellem mennesker, som kender hinanden godt (f.eks. Thurlow 2003). Inden for denne anvendelse opstiller Thurlow i sit studie af 159 ældre teenagere hele 9 forskellige kategorier af beskeder, alt efter hvilken kommunikativ funktion de udfylder. Høj grad af intimitet og relationel orientering er karakteristisk for indholdet af SMS-beskeder. Visse avancerede mobiltelefoner kan sende gruppebeskeder til op til seks mobiltelefoner/personer ad gangen, men derudover er hovedparten af SMS-kommunikationen dialogisk og foregår altså overvejende mellem to personer ad gangen. SMS kan imidlertid også bruges til mange andre formål, f.eks. betaling af parkeringsafgift eller kontrol af bankkonti, og mange direkte fjernsynsudsendelser gør brug af SMS-afstemninger, men disse former for anvendelse er ikke så sprogligt interessante, da de ofte blot vil indeholde en enkelt eller ganske få forudbestemte karakterer. På de fleste mobiltelefoner er der afsat ni taster til at dække alle alfabetets bogstaver samt diverse tegn. Således dækker en enkelt tast altså over adskillige symboler, hvilket medvirker til at gøre udformningen af en meddelelse ret omstændelig. F.eks. vil

6 produktionen af beskeden Hej Silas kræve op til 33 tryk på mobiltelefonens tastatur (afhængig af mobiltelefonmærkets software). Visse mobiltelefoner har indbygget en såkaldt intelligent ordbog, som ved hjælp af et ordgenkendelsessystem løbende foreslår de mest almindelige ord, som begynder med det bogstav, forfatteren har indtastet. En sådan funktion kan lette skrivearbejdet, men har også nogle uheldige stavemæssige konsekvenser, som jeg kommer ind på senere. Rent teknologisk er der tale om såkaldt lavbåndbreddebeskeder, hvilket indebærer, at der ikke er mulighed for at skrive med anderledes skrifttyper, eksempelvis kursiv eller fed, eller for at tilføje multimedieindslag. SMS er en asynkron kommunikationsform, hvilket medfører, at kommunikation fra og til den enkelte mobiltelefon ikke kan ske samtidigt, og at modtageren ikke kan se beskeden, mens den udformes. Dette medfører yderligere, at der ikke er noget tidspres under produktionen af en meddelelse, som der f.eks er det ved almindelig samtale, telefonsamtale eller i de elektroniske kommunikationsformer chat og instant messaging, og SMS kan derfor også kaldes ikke-spontan. Det, der især er blevet undersøgt i akademiske projekter, er konsekvenserne af sådanne forhold, sprogligt såvel som sociologisk. SMS-forskningen indtil nu I kraft af at den første SMS-besked blev sendt i 1992, er det begrænset, hvad der er blevet skrevet om og forsket i emnet, hvorfor det kan være vanskeligt at finde relevant publiceret litteratur. Der er foretaget mange empiriske undersøgelser, men mere teoretisk stof er svært at opdrive. Akademiske undersøgelser af SMS har typisk lagt sig inden for den kommunikationsteoretiske retning kaldet CMC, dvs. Computer Mediated Communication, hvor imidlertid andre elektroniske kommunikationsformer som f.eks. chat og e-post har nydt langt større opmærksomhed end SMS. Det skal være usagt, hvad der er årsagen til denne vægtning af interesse, men det kan have at gøre med, at SMS adskiller sig fra de traditionelle elektroniske kommunikationsformer ved ikke at være egentlig computermedieret, hvilket besværliggør en eventuel dataindsamling. Inden for den mere lingvistisk rettede del af CMC undersøges det typisk, hvorledes mediespecifikke variabler som f.eks. synkroni (hvorvidt kommunikationen er synkron som online chat over for asynkron kommunikation som e-post), skærmstørrelse, øvre grænse for tekstlængde (f.eks. de 160

7 tegn i SMS) og mulighed for anvendelse af multimedie-indslag (f.eks. avanceret grafik, video og lyd) påvirker sproget i den respektive elektroniske kommunikationsform. Nedenfor opridser jeg nogle af de senest publicerede forskningsresultater, som fokuserer på sproget i SMS-beskeder, og som jeg selv har anvendt i mit research-arbejde på denne opgave. Ling (2003) har siden midten af halvfemserne gennemført adskillige undersøgelser omkring mobiltelefoni og unge i Norge, primært med et sociologisk udgangspunkt, ligesom Kasesniemi og Rautiainen (Kasesniemi m.fl. 2002) i Finland siden 1997 har undersøgt de unges mobiltelefonkultur. Både Ling og Kasesniemi og Rautiainen finder, at mobiltelefonen spiller en vigtig rolle for unges selvforståelse og deres integrering socialt. Disse resultater går fint i tråd med Jessen (2002), som ligeledes konkluderer, at mobiltelefonen fungerer som livline til et socialt netværk hos unge. Disse undersøgelser har ikke fokus på sproget i SMS, men viser, at identitetsdannelse og mobiltelefoni/sms står i en særlig forbindelse, hvilket også skal komme frem i min opgave. Mere lingvistiske undersøgelser er repræsenteret ved Thurlow (2003) fra Wales, Hård af Segerstad (2002) fra Sverige, Döring (2002) og Schlobinski m.fl. (2001) fra Tyskland, som alle er interessante ved ud over at være udført af lingvister - at præsentere resultater, der i varierende grad er sammenlignelige med resultaterne i mit projekt. Ved hjælp af en undersøgelse, der bruger sociolingvistiske metoder, argumenterer Thurlow (2003) imod tidens populære antagelser uden empirisk fundament om unges specialiserede sprog i SMS og finder i stedet, at det mest interessante ved SMS er, at det bruges som en ny måde til at opretholde sociale relationer på. Det mest opsigtsvækkende ved Thurlows arbejde er imidlertid hans antagelse, at sproget i SMS drives af tre sociolingvistiske maksimer; 1) korthed og hurtighed, 2) paralingvistisk erstatning (f.eks. kompensation for prosodiske effekter) og 3) fonologisk tilnærmelse. Umiddelbart er det måske svært at forbinde ovennævnte punkter med sociolingvistik, men det er Thurlows egne ord. Hård af Segerstad (2002) undersøger, hvorledes svensk bruges i fire forskellige elektroniske kommunikationsformer (heriblandt SMS). Hun undersøger, hvilke tale- og skriftsprogstræk der kan spores i hver enkelt kommunikationsform. Desuden opstiller hun en teori med et hierarki af faktorer (situation, udtryksmåde og synkronicitet), som er afgørende for, hvordan mennesket tilpasser sprogbrugen det enkelte elektroniske medie.

8 Schlobinski m.fl. (2001) undersøger i deres pilotprojekt, hvordan 160-tegnsformatet påvirker den sproglige variation, idet de lægger særlig vægt på typografien i SMS. Döring (2002) undersøger SMS-sprogets forkortede former og diskuterer, hvad der genererer det specielle sprog i SMS om det er de mediespecifikke karakteristika, eller der også er tale om en form for indentitetsfunktion, som spiller en rolle, når man f.eks. skriver ru2cnmel8r ( are you two seeing me later? ). Jeg vender tilbage til disse fire publikationer i min egen analyse og diskussion. CMC (Computer-Mediated Communication) Skrift eller tale? Crystals teori om netspeak I Crystals populærvidenskabelige bog om elektronisk kommunikation, Language and the Internet, beskriver han, hvorledes Netspeak, som er et generelt ord for elektronisk medieret sprog, i dets forskellige afskygninger kan gøre nogle tradtitionelle sproglige aktiviteter lettere, men har svært ved at håndtere andre. Kernen i denne sag synes at være forholdet mellem talt og skrevet sprog. Mange forfattere har kaldt sproget i e-post og SMS for written speech (f.eks. Shortis 2001), mens Crystal selv går så langt som til at kalde netspeak noget helt nyt; The kind of language which is on the Internet in its different situations, though displaying some similarities with other forms of communication, is fundamentally different from them For Netspeak is something completely new. It is neither spoken writing nor written speech. (Crystal 2001, s. 238). Crystal skriver om sprogets forskellige manifestationer i urtiden som tale- og tegnsprog, siden ledsaget af skriften og nu endnu en version: det, han kalder netspeak, som er en selvstændig form for sprog, der ud over at gøre brug af træk, som hører til på begge sider af skellet mellem tale og skrift, også har helt egne elektronisk medierede træk. Crystal opstiller syv punkter, hvor skrift og tale sammenlignes. Ganske kort er tale typisk time-bound, spontaneous, face-to-face, socially interactive, loosely structured, immediately revisable, and prosodically rich (Crystal 2001, s ), mens skrift derimod

9 typisk er space-bound, contrived, visually decontextualized, factually communicative, elaborately structured, repeatedly revisable, and graphically rich. (Crystal 2001, s. 28). Situationerne, som den elektroniske kommunikation udføres i, er ifølge Crystal tidsbundne, flygtige (i og med at en besked kan slettes), og de kræver eller forventer et umiddelbart svar og udviser meget af den samme energi og påtrængende nødvendighed som ansigt-til-ansigt-konversation. Ud over at have flere grundlæggende træk fra talesprog adskilles netspeak til gengæld fundamentalt fra tale ved at mangle løbende feedback fra modtageren når man skriver en SMS-besked (eller et e-brev) til en person, indtaster man bogstav efter bogstav, men disse bogstaver indløber ikke løbende på vedkommendes skærm, da beskeden først kan sendes, når den er skrevet helt færdigt. Afsender kan således ikke få løbende feedback, som man får i almindelige samtaler i form af øjenkontakt, nik med hovedet eller andre tilkendegivelser. Desuden er rytmen i en eventuel interaktion betydeligt langsommere, påpeger Crystal af forskellige årsager kan et svar tage fra få sekunder til flere dage om at ankomme, f.eks. kan modtageren være uden for mobilnettets dækningsområde, mobiltelefonen kan være slukket, og en helt tredje mulighed er, at modtageren vælger slet ikke at svare. Ydermere er alle former for computer-medieret kommunikation langsommere end almindelig tale det er ganske enkelt ikke muligt at taste lige så hurtigt, som man taler. Crystal behandler alle former for elektronisk kommunikation under et og fokuserer på lighederne mellem de forskellige versioner af netspeak, og denne reduktionistiske tilgang står i skarp kontrast til de fleste andre CMC-forskere, der snarere fokuserer på forskellene mellem de forskellige former for elektronisk kommunikation. Af de forskere, som nævnes her i opgaven, har Crystal den mest opsigtsvækkende vinkel på elektronisk kommunikation han mener ganske enkelt, at vi befinder os på kanten af den største sproglige revolution nogensinde. Normbegrebet og sociolingvistikken I lighed med en lang række andre humanistiske discipliner antager sociolingvisterne, at identitet i vid udstrækning udtrykkes og præsenteres gennem sprogbrug - således vurderes sproglig adfærd som acts of identity (Hudson 1996, s. 12) og det er i lyset af disse generelle teoretiske betragtninger, at analysen i denne opgave udføres. Mere

10 generelt skriver Mæhlum, at Identiteten utkrystalliseres i møtet mellom jeget og de andre (Mæhlum m.fl. 2003, s. 109). Ens person bliver hele tiden vurderet af andre gennem sproget. Gennem en såkaldt ekstern vurdering får sprogbrugeren tillagt en identitet af andre, og her kan der skelnes mellem ønsket identitet og uønsket identitet. Sidstnævnte kan opstå, når den eksterne vurdering ikke harmonerer med den interne vurdering, det vil sige den vurdering, man har af sig selv. Overfører man SMS-mediets karakteristika og terminologi til denne tankegang, fås nogle interessante iagttagelser. Det asynkrone element ved SMS, som fjerner tidspresset ved produktionen af en besked, gør kommunikationen ikke-spontan, hvilket er en væsentlig forskel fra normal tale, som oftest har udgjort fokus for sociolingvistiske undersøgelser. Især det manglende tidspres giver SMS-brugeren mulighed for nøje at overveje tekstens udformning, og det betyder således, at sproget i SMS primært kan ses som repræsenterende ønsket identitet i kraft af greater face management, som Thurlow kalder det med en reference til Goffman (Thurlow 2003, s. 14). Er man først enig i, at sproget er en afspejlning af identitet, at sproget er mere end blot et middel til at forstå og blive forstået, indebærer en sprogbrugers integrative indstilling her (Mæhlum m.fl. 2003), at han eller hun gennem at tage en sproglig kode i brug ønsker at signalere medlemskab af den sociale gruppe, som bruger det sprog. Normbegrebet Ifølge Mæhlum m.fl. (2003) er normbegrebet centralt, idet det er afgjørende for hvordan vi skal forstå menneskelige handlinger (Mæhlum m.fl. 2003, s. 101). Det er nødvendigt hele tiden at operere med to slags normer, de gruppebaserede normer og de individbaserede normer. På den ene side kan normen betragtes som de sociale og kollektive kræfter, som skaber konsensus og konformitet indadtil i en social gruppering. På den anden side har vi de individuelle og subjektivt baserede mekanismer, som resulterer i variation og heterogenitet inden for gruppen. De gruppebaserede normer har altså at gøre med at forsøge at indordne sig, at konvergere og signalere medlemskab, mens de individbaserede normer har at gøre med at skille sig ud, at divergere. Begge normtyper er til stede samtidigt og påvirker de valg, sprogrugeren hele tiden må træffe i forhold til at skabe nærhed til nogle og afstand til andre.

11 Med hensyn til skriftlig kommunikation er ortografi normalt præget af de gruppebaserede normer, hvor det handler om at indordne sig, således at individuel kreativitet holdes ned på et minimum. Hvor de gruppebaserede normer er i overtal, gives der ikke lejlighed til at afvige fra normen på det ortografiske plan, og her vil man altså se en vis udviskning af identitet. Jeg skal i det følgende se nærmere på de principper, som normal dansk ortografi hviler på. SMS-ortografi i forhold til normal dansk ortografi Når man læser en SMS-besked, er det ofte slående, at der er noget ortografisk interessant på spil. I dette afsnit vil jeg tage udgangspunkt i Hansens (1981) overvejelser omkring det danske sprog og skrift. Det undersøgte datamateriale er på dansk, dansk skrift, og i forbindelse med at undersøge, hvorledes SMS adskiller sig fra almindelig dansk ortografi, er en sammenligning naturligvis oplagt. Hansen nævner tre principper, som en ortografi kan bygge på. Det grundlæggende princip kaldes det fonematiske princip, som tilstræber en overensstemmelse mellem ortografisk form og talesprog, og kort fortalt er hovedideen, at til hvert bogstav svarer ét fonem. Det morfematiske princip, som også kaldes tegnkonstansprincippet, bygger derimod på morfemer, altså mindstetegn, og sikrer en vis kontans ved at samme morfem staves ens uanset allomorfisk variation (f.eks. som følge af tryk eller sammensætninger, f.eks. staves morfemet bag ens i bag! og bagværk). Endelig går traditionsprincippet ud på at beholde traditionelle stavemåder på trods af lydudviklinger, der har ført til forandring i udtalen. Stavemåder, som gør brug af traditionsprincippet, ses oftest i højfrekvente ord, som på grund af hyppigheden ikke volder staveproblemer hos sprogbrugerne. I et ideelt ortografisk system kan man slutte sig til udtale ud fra skriften og omvendt. Oprindelig er stavning afledt af udtalen, men da dansk er et gammelt skriftsprog, og da skriften udvikler sig langsommere end udtalen, er der efterhånden opstået en stor afstand mellem dansk skrift og udtale, hvilket Hansen (1981) ser som en stor årsag til stavefejl. Noget andet er, at det er blevet vedtaget at anvende det latinske alfabet, som ikke nødvendigvis passer lige godt i alle henseender til dansk, hvilket alt andet lige må påvirke stavningen. I opgavens analysedel ser jeg nærmere på de principper, som ortografien i SMS bygger på.

12 Metode Indamling af data og rekruttering af undersøgelsesdeltagere At indsamle autentiske SMS-beskeder kan være besværligt, og det faktum, at der selv i SMS-korpuset til Hård af Segerstads ph.d.-afhandling figurerer beskeder fra forfatterens venner og familie, giver et praj om vanskelighederne forbundet med indsamling af data. Med hensyn til indsamling af empirisk datamateriale er det nemlig ikke muligt at få adgang til SMS-beskeder på samme måde, som man eksempelvis kan gå ind i et chat-rum på Internettet og udprinte en session af vilkårlig varighed. Man kunne forvente sig at finde det mest veludviklede SMS- sprog blandt mobiltelefonbrugere, der har et stort SMS-forbrug og som er velbevandrede inden for mediet. Blandt andre Döring (2001) nævner, at unge og unge voksne sender flest SMSbeskeder. Jeg valgte derfor at kontakte et antal seere af ungdomsprogrammet Boogie, som henvender sig til unge i alderen år. Da SMS tillige er en væsentlig del af programmets koncept (i hver udsendelse tages et emne op til debat pr. SMS, og diverse konkurrencer gennemføres pr. SMS), var det oplagt at rekruttere undersøgelsesdeltagere fra den hjemmeside, som er tilknyttet programmet. På denne hjemmeside har brugerne oprettet profiler med brugernavn, alder og køn. 200 brugere i alderen år fik i dagene 21-28/ tilsendt et rekrutteringsbrev (vedlagt som bilag), hvori de blev spurgt, om de ville deltage i et projekt om SMS-sprog. Igennem en uge skulle de skrive alle deres afsendte SMS-beskeder ned og til sidst sende dem til mig i et e-brev. Det viste sig dog hurtigt, at det var for tidskrævende at medvirke i projektet i en hel uge, og rekrutteringsbrevet blev derfor omformuleret, således at man ved at deltage kun skulle bidrage med 10 (eller flere) afsendte SMS-beskeder. For at kunne se brugernes profiler og skrive til dem, var jeg nødt til selv at oprette en profil (se bilag) på Boogies hjemmeside, hvor jeg indsatte en kort tekst om mig selv og projektet. Med det ofte intime indhold i SMS-beskeder taget i betragtning lagde jeg i brevet vægt på, at det var anonymt at deltage, og hvis der figurerede eventuelle navne i beskederne, var respondenterne velkomne til at skrive XXX i stedet for f.eks. Ole. Af videnskabsetiske hensyn var det ikke muligt også at anvende personers modtagne beskeder, da det ville

13 blive for besværligt at indhente tilladelse til at bruge beskederne fra potentielt mange flere forskellige forfattere. Hvis folk svarede positivt til at medvirke, sendte jeg dem endnu et brev, hvori jeg forklarede, at de skulle gemme deres afsendte SMS-beskeder i deres mobiltelefoner og så til sidst kopiere dem ordret til e-post, som skulle sendes til mig. Jeg understregede vigtigheden af, at beskederne blev overført korrekt til e-post, således at f.eks. tryk- og stavefejl bevaredes, hvilket kan have afskrækket svage stavere. Af de 200 adspurgte svarede 22 personer fordelt på 17 piger og 5 drenge positivt på henvendelsen, men kun 12 personer, 9 piger (1 på 14, 1 på 15, 2 på 16, 3 på 17 og 2 på 20 år) og 3 drenge (på henholdsvis 15, 17 og 22 år), valgte rent faktisk at deltage, da det kom til stykket. De 12 unge bidrog med i alt 152 SMS-beskeder. For at få et større SMS-korpus valget jeg at udbygge datagrundlaget med 150 SMSbeskeder vist i bunden af fjernsynsskærmen under nogle af Boogie-udsendelserne. I starten af marts 2003 blev 5 udsendelser optaget på video, og de viste beskeder blev efterfølgende indtastet på pc. Problemer ved den anvendte indsamlingmetode Fordelen ved at bruge SMS-beskeder vist i TV som data-materiale er, at forfatterne af beskederne ikke ved, at beskederne bliver brugt i et projekt. Da beskederne vises offentligt, vil de sandsynligvis adskille sig fra almindelige SMS-beskeder på det indholdsmæssige plan eksempelvis kunne man forestille sig, at beskeder af intim og selvudleverende karakter var i mindretal men da formen snarere end indholdet er denne opgaves fokus, er det af mindre betydning. Den anvendte indsamlingsmetode giver heller ikke mulighed for at sammenstykke egentlige SMS-dialoger, og det er ikke muligt at se, om den enkelte besked f.eks. er sendt som et svar eller er en del af et længere dialogforløb med mange beskeder involveret. Da det ikke er turtagning, som undersøges her i opgaven, er dette heldigvis ikke et problem, men dermed ikke sagt, at udtrykssiden ikke påvirkes af beskedens placering i en kommunikation. Problemet ved denne internet-baserede indsamlingsmetode er, at mødet med undersøgelsesdeltagerne kun finder sted på nettet, og teoretisk set behøver hverken deres personlige data eller SMS-beskederne, de har bidraget med, at være i overensstemmelse med virkeligheden.

14 Mere specifikt for netop Boogies hjemmeside er det, at brugerprofilerne ofte har præg af en form for kontaktannonce, og hjemmesiden lægger op til at blive brugt til at finde venner, eksempelvis har hver profil en gæstebog og en tilføj-som-ven-funktion. Brugerne skriver typisk, hvilken slags musik de bedst kan lide, hvordan de ser ud og hvad de laver i deres fritid. Det var derfor vigtigt for mig at anlægge en sober tone i rekrutteringsbrevene og i min egen profiltekst, så der ikke kunne opstå tvivl om mine hensigter ved at kontakte de unge mennesker. En af informanterne, en 14-årig pige, måtte da også først sikre sig, at projektet ikke involverede noget med at vi skulle mødes, inden hun indvilgede i at deltage. Således er datasættet, som ligger til grund for undersøgelsen, en kombination af to forskellige slags SMS-beskeder, herefter refereret til som henholdsvis de private beskeder og Boogie-beskederne. Dette er ikke optimalt, men man må nok se i øjnene, at sådan er vilkårene for empirisk dataindsamling. Bearbejdning af datamaterialet Efter nogle få indledende sammenligninger af de to datasæt, som viste, at de ikke adskilte sig nævneværdigt med hensyn til ord- eller beskedlængde, sammenførtes alle 302 beskeder i ét elektronisk dokument med henblik på at udføre nogle simple kvantitative udregninger ved hjælp af de forskellige ordoptællingsfunktioner, som Microsoft Word stiller til rådighed. Dette program har den brist, at det ikke er i stand til at skelne mellem leksikalske enheder, som ikke adskilles af et mellemrum, som det ikke er ualmindeligt at se i SMS-beskeder, f.eks. angives nedenstående besked til at indeholde 26 ord i stedet for det korrekte 32: [Hej ven!festen var helt ok..det var sjovt at slå katten af tønden igen.vi sumper også til lovesongs hernede.hvordan går det ellrs med jer?ka du undvære ham?knus] Hver enkelt besked blev siden analyseret kvalitativt i forhold til typografi og form. I analysen af de enkelte beskeder opstod der løbende problemer og tvivlstilfælde når en undersøgelsesdeltager f.eks. skriver sån, er det så et udtryk for personens normale måde at stave til sådan på, eller er det kun i SMS, at vedkommende staver sådan? Her har jeg på egen hånd været nødt til at foretage nogle skønsmæssige vurderinger.

15 Under arbejdet med opgavens analysedel har jeg som en ivrig bruger af mobiltelefoni og SMS været heldig at kunne trække på min egen praktiske viden og erfaring på området, hvilket har været en forudsætning for at kunne gennemskue de praktiske anstrengelser, der ligger bag udformningen af mange SMS-beskeder. Resultater og analyse af empirisk materiale Jeg har valgt ikke at vedhæfte datamaterialet som bilag, da det fylder for mange sider. I stedet ledsages mange af underafsnittene i denne del af opgaven af illustrerende eksempler på beskeder, hvorved mine pointer forhåbentlig fremstår tydeligere. Gennemsnitslængde Gennemsnitslængden pr. besked er på 101,8 tegn (inklusive mellemrum), og beskederne indeholder i gennemsnit 19,5 ord. Beskedernes længde varierer dog lige fra et enkelt tegn (f.eks.? ) til at udnytte alle de 160 tegn. Disse resultater kan sammenlignes med Hård af Segerstad (2002) og Thurlow (2003), som finder en gennemsnitslængde på henholdsvis 64 og 65 tegn og kun 14 og 14,8 ord pr. besked. Umiddelbart kunne man mistænke, at min undersøgelses uensartede datamateriale data inkluderede SMSbeskeder fra TV - kunne være årsagen til, at beskederne generelt er så meget længere end i de to andre undersøgelser, men dette er ikke tilfældet, da selv de private beskeder har en gennemsnitslængde, der er væsentlig længere end Thurlows og Hård af Segerstads. Gennemsnitslængden i de private beskeder er således på 96,7 tegn, mens Boogie-beskederne har en gennemsnitslængde på 107 tegn. Ud over at de to andre undersøgelser er på engelsk og svensk, skal forklaringen snarere findes i respondenternes alder i de respektive undersøgelser. Den svenske undersøgelse har således anvendt personer i slutningen af tyverne, mens de engelske undersøgelsesdeltagere ikke var under 18 år, hvilket skal ses i forhold til en gennemsnitsalder på 17,2 år i denne undersøgelse. Det er rimeligt at tro, at mere etablerede og voksne mennesker bruger SMS til mere praktiske beskeder med en mere kort og præcis form.

16 Hyppigst forekommende ord og tegn. 584 forekomster der 59! 245 vi 57 jeg 189 ikke 55, 188 ) 52 det 145 mig 49 og 138 d 45? 116 skal 42 en 108 men 42 i 93 kan 40 du 89 dig 36 at 86 : 33 ska 76 j 31 til 74 knus 31 har 67 r 31

17 I hyppighedslister medtages normalt kun ord, men her har jeg valgt også at medtage alle tegn, da jeg føler, at disse tegns vigtige funktioner i SMS-beskederne retfærdiggør en plads i listen. Et hurtigt blik på listen viser da også, at korpuset ud over almindelige ord og bogstaver indeholder mange andre tegn, hvoraf flere optræder hyppigt. Mest iøjefaldende er det, at punktum og udråbstegn indtager de to første pladser, mens komma, spørgsmålstegn og sågar en afsluttende parentes også er med blandt de 18 hyppigste poster. Deres placering i selve listen er dog ikke så interessant som antallet af forekomster for hver enkelt tegn, som kommenteres nedenfor. Mediespecifikke faktorer De forskellige mediespecifikke karakteristika omtalt i afsnittet Hvad er SMS? kan være årsagen til, at beskederne i datamaterialet helt generelt er gennemsyret af forskellige former for reduktioner. I det følgende vil jeg præsentere disse forskellige former for reduktioner. Eksempler på beskeder gengives mellem kantede parenteser, og eventuelle kursiveringer i beskederne er mine. Syntaktiske reduktioner Subjektudeladelse Subjektudeladelse forekommer i alt 44 gange i korpuset. I overvejende grad drejer det sig om udeladelse af det personlige pronomen i første person: [Torsdag er fin med mig! Har nemlig ikke særlig mange lektier for tiden så det er rart! Glæder mig allerede! c",) knus] Leksikalske reduktioner Forkortelser Forskellige former for leksikalske reduktioner er meget hyppige, og forkortelser er en af datamaterialets mest almindelige former for reduktioner. Jeg har i denne forbindelse dog valgt at kalde alle former for leksikalske reduktioner forkortelser, da det er svært at definere en forkortelse præcist, hvis ikke man udelukkende taler om konventionelle forkortelser (f.eks. alm.). Korpuset indeholder i alt 59 types (se bilag); 7 konventionelle forkortelser (f.eks. alm)

18 og 52 ukonventionelle forkortelser, delt op i: 12 talesprogsefterlignende forkortelser (f.eks. ka for kan) 5 rebusagtige forkortelser (f.eks. sk8 for skate, sq for sgu) 26 forkortelser, der involverer bortfald af vokal (se nedenfor), hvoraf nogle er talesprogsefterlignende 9 andre ikke helt så kategoriserbare, men dog ukonventionelle eller kreative, forkortelser (f.eks. mand for mandag og oxo for også). De ukonventionelle forkortelser er altså klart i overtal (88 %). Til sammenligning finder Schlobinski m.fl. (2001), at de ukonventionelle forkortelser blot udgør 34 % af alle forkortelser. En meget stor forskel mellem mine og Thurlows resultater ses ved brugen af forkortelser. Jeg finder mange ukonventionelle forkortelser, men som det ses af bilaget, indeholder mit datamateriale desuden mange forskellige forkortelser af de samme ord, f.eks. forkortes eller både el, ell og ellr, hvorimod der ifølge Thurlow tilsyneladende er stor enighed blandt hans undersøgelsesdeltagere om, hvordan ord skal forkortes. Således er der i hans liste over non-standard orthographic forms ingen eksempler på mere end én slags forkortelse af samme ord. Vokal-elision 26 ud af de 59 typer af forkortelser (se bilag) indebærer på forskellig vis vokal-bortfald. Denne form for reduktion er således den mest almindelige. Dels er der den slags, som også bruges i f.eks. replikker i tegneserier og lignende: [xxxxx! NU!! Supermormor kommr på 1 måde bar ikk når j kalder! HJÆLP!!! Har brug 4 a snakke m dig...] Dels vil en anden form vil være ny for nogle mennesker, nemlig typen lavr i stedet for laver, her af forfatteren desuden markeret med stort bogstav: [hejsa pus!hva lavr du? Jeg siddr i bussen på vej hjem glæder mig til at vi skal spille kamp igen, der vinder vi nemlig! Knuzzer din XXX]

19 Ligesom bogstavet r kan bruges til at skrive er, bliver det også her stavelsesbærende. Vejledningen i at skrive SMS-beskeder, ViSnaxV (Mander 2002), anbefaler at trække ordene sammen ved at fjerne så mange bogstaver som muligt, uden at meningen går tabt, og her er det ofte vokaler (schwa) i ordenes endelser det går ud over, da de ikke er så semantisk ladede som konsonanter. Tegnsætning Tegnsætning, som vi kender den, er i mange af beskederne sat helt ud af kraft igen helt på linje med anbefalingerne i ViSnaxV (2002) - hvilket især her taget ud af en kontekst ofte kræver en eller flere ekstra gennemlæsninger for at forstå beskeden korrekt. De mange forekomster (584) af punktum kan synes at bestride ovenstående påstand, men kaster man et flygtigt blik på bare nogle få beskeder, afsløres det, at punktum hyppigt bruges i dets prik-funktion, altså den funktion, som bruges til at angive ufuldstændighed og dermed måske en mere informel og talesprogsagtig kvalitet. Denne brug er årsagen til de mange registrerede punktummer. Med 189 forekomster af komma er der ca 0,5 komma pr. besked, altså langt færre kommaer end punktummer. Dette har at gøre med, at mange af respondenterne helt undlader at sætte tegn, mens mange andre kun sætter komma eller punktum for at undgå tvivlstilfælde. Når det så er sagt, må det understreges, at nogle af undersøgelsesdeltagerne benytter sig af en ganske konventionel og korrekt tegnsætning. [Jo, det r godt... Ja. vi var søvnige til oscar... Det SKAL vi se sammen igen... Ok, ring når du ved det... Ha en vidunderlig fridag! Kys XXXX] [JEG HAR RÅBT TIL EN DRENG AT HAN HAVDE EN GOD RØV HVOR EFTER JEG SER AT HAN ER MIN BRORS VEN DET ER 3MÅNEDER SIDEN OG DE DRILLER MIG STADIG KH SWEET ME] Udeladelse af mellemrum

20 [Hi XXXXX!D ska bare sige t,hvis d ikk kan tage din vagt 1 mandag,fordi så vil j gerne ha den!d r fordi j mangler penge,og mand r den eneste anden dag j ka.knus] I ovenstående besked på præcis 160 tegn har forfatteren blandt mange andre pladsbesparende indgreb valgt ikke at bruge mellemrum efter komma og punktum, sådan som man ellers gør normalt. ViSnaxV (2002) anbefaler netop at udelade mellemrum efter punktum og komma hvis man overhovedet sætter komma. Særskrivning af sammensatte ord Det var ikke meningen at undersøge respondenternes staveformåen som sådan, men da særskrivningen af sammensatte ord kan relateres til mobiltelefonernes software og derfor er noget mediespecifikt, foretog jeg en optælling, som viste 36 tilfælde, hvor et sammensat ord var delt i to. Mobiltelefonens ordgenkendelsessystem kan være årsagen til disse særskrivninger, da det er lettere at først indtaste det ene led og derefter det næste led som et nyt ord. Hvis ordet matematiklærer ikke findes i ordbogen, er det nemmere at indtaste de mere almindelige ord matematik og lærer en ad gangen. [Jeg har en gang skrevet en besked til en af mine venner om at min matematik lærer havde stor røv. Dagen efter fik jeg en stor stak matematik opgaver sur røv ] Kreativ sprogbrug Afvigende stavning Det kan nok være, at datamaterialet er gennemsyret af reduktioner drevet af SMSmediets specielle forudsætninger, men der er også eksempler på det modsatte, hvor unødvendigt lange ord, bogstavgentagelser eller f.eks. gentagne udråbstegn kan gøre det nødvendigt at forkorte andre ord for at overholde den øvre grænse på 160 tegn. [ (Jeg vil sige at 1990 var bedst for der var SPICE GIRLS på toppen! GIRLPOOOOOWEEEEER!) ]

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds

Skal vi. SMS e. IT-Gruppen, Københavns Amtskreds Skal vi SMS e Hvad er SMS? SMS er en engelsk forkortelse for Short Message Service (service for korte beskeder) og er små tekst-beskeder som kan sendes fra en mobiltelefon til en anden. Bliver det brugt?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Men nyere undersøgelser viser at:

Men nyere undersøgelser viser at: Afvigelser fra retskrivningsnormen på blog.dk Margrethe Heidemann Andersen Dansk Sprognævn, 27. april 2016 Baggrund Unge skal i stigende grad kunne manøvrere mellem mindst to forskellige måder at skrive

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9

Google Apps. Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Lær at oprette, organisere, dele og slette dokumenter. Udarbejdet af PLC, version 2013!!!!!!! Side 1 af 9 Arbejde i faner Google Apps arbejder i faner, derfor er det vigtigt, du er bekendt med det. Mappen

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook

RANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Sociale netværkstjenester for unge

Sociale netværkstjenester for unge - Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer A N N E S O P H I E B A U E R A N N E - M A R I E T H U E S E N 2 0. F E B R U A R 2 0 1 2 En problematiserende tilgang ingen svar! Oplægget om

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Doros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder

Doros nemme guide til: Sms-beskeder. En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Doros nemme guide til: Sms-beskeder En begynderguide til at skrive, sende og læse sms-beskeder Introduktion Velkommen til Doros nemme guide til at skrive sms-beskeder. Det er en let basisguide til dig,

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Orientering til beskikkede bygningssagkyndige om brug af herev.dk

Orientering til beskikkede bygningssagkyndige om brug af herev.dk November 2009 Orientering til beskikkede bygningssagkyndige om brug af herev.dk Hjemmesiden www.herev.dk vedrører teknisk revision online i huseftersynsordningen. I denne orientering vises en række skærmbilleder

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

PowerPoint præsentation

PowerPoint præsentation PowerPoint præsentation Gå først i Start programmer Microsoft Office PowerPoint 1. Du begynder med et enkelt dias helt blankt, medmindre du vil bruge en af de forudlavede skabeloner. Det gør vi ikke her

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere