Af medieforsker Ditte Laursen, ph.d. Kontakt:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af medieforsker Ditte Laursen, ph.d. Kontakt: dla@statsbiblioteket.dk"

Transkript

1

2 Smash information og rådgivning om hash via sms Resume af evalueringsrapport fra projektet for Vestsjællands Amts Misbrugscenter og Frederiksbergs Kommunes Rådgivningscenter, januar 2007 Fuld rapport på 76 sider er udgivet i en selvstændig publikation Af medieforsker Ditte Laursen, ph.d. Kontakt: Projektets styregruppe: misbrugskonsulent Flemming W. Licht Kontakt: rusmiddelkonsulent Anna Bendtsen Kontakt:

3 1.0 INDLEDNING HOVEDKONKLUSIONER PRÆSENTATION AF PROJEKT SMASH Projektets baggrund Projektets sparringspartnere Projektets finansiering Projektets henvendelsesform SMASHS PRODUKTER Hashfacts Restart Coach Room Hashlex Hist Pr-materiale FORANDRINGSPROCESSER HOS SMASHS BRUGERE Mindre hash? Refleksion og små skub Forhold til anden rådgivning eller behandling LITTERATUR... 18

4

5 1.0 INDLEDNING Dette resume præsenterer projektet Smash og sammenfatter hovedkonklusionerne fra evalueringen af Smash (Laursen 2007). Formålet med Smash er at forebygge og nedsætte unges forbrug af hash ved anonymt at give dem information, råd og vejledning via sms. Smash henvender sig til unge i alderen år med et særligt fokus på gruppen af årige. Smash tager afsæt i smsmediet i håb om at få unge i tale på en anden måde end via traditionelle kommunikationskanaler samt som et første kontaktled til kommuner og amters eksisterende tilbud. Smash er udviklet i et samarbejde mellem Forebyggelsesafdelingen i Vestsjællands Amts Misbrugscenter (Flemming W. Licht) og Frederiksbergs Kommunes Rådgivningscenter (Anna Bendtsen). Det er første gang, at sms anvendes i forbindelse med oplysning og forebyggelse af brug af rusmidler, og projektet er blevet evalueret i perioden fra 1. august 2005 til 1. august Evalueringen har omfattet projektets udvikling, projektets produkter og deres modtagelse samt forandringsprocesser hos brugerne. Evalueringsarbejdet er baseret på forskellige dataindsamlingsaktiviteter og analyser, hvoraf den vigtigste er en brugerundersøgelse med mundtlige enkeltinterviews og besvarelse af spørgeskemaer via internettet. Kun de væsentligste resultater fra evalueringen medtages i dette resume. 2.0 HOVEDKONKLUSIONER Evalueringen viser, at Smashs forhåndsdefinerede succeskriterier omkring såvel styringen af projektet som projektets produkter og deres modtagelse grundlæggende er blevet opfyldt. Evalueringen viser også, at brugerne har taget godt imod Smashs produkter, og at brugerne profiterer af projektet i forhold til en forandringsproces. På denne baggrund foreslår evalueringen en række konkrete anbefalinger, der kan optimere projektet og dets produkter inden for projektets nuværende rammer og præmisser. Her fremhæves evalueringens hovedkonklusioner: Det er en god ide at anvende sms til at informere og rådgive unge om hash. Brugerne opfatter beskederne som fleksible og diskrete og som personligt henvendt til dem, og beskederne modtages med mere opmærksomhed end massehenvendelser i fx tv. 3

6 Smash tiltrækker og er særligt anvendeligt for unge med et rekreativt forbrug af hash. Disse brugere er normalt vanskelige at nå, fordi de tager afstand til det etablerede behandlingssystem og ikke ser sig selv som misbrugere, selv om de har et fast, ugentligt forbrug af hash. Sms-tilbudet fremstår for dem som et alternativt tilbud. Smash skaber gennem dets produkter ligeværdig kommunikation med brugerne. Produkterne har en ligefrem henvendelsesform, lader brugerne selv komme til orde, og giver brugerne mulighed for at kommunikere med ligesindede. Smash har en funktion i forhold til en påbegyndelse, fastholdelse (modvirkning af tilbagefald) og videreudvikling undervejs i en forandringsproces. Beskederne medfører overvejelse, refleksion og eftertanke hos brugerne, og særligt den gentagne påvirkning i sms-pakkerne med flere på hinanden følgende beskeder synes at spille en rolle for effekten. Smash-produktet Hashfacts med daglige fakta-beskeder om hash kan fremhæves som særdeles vellykket. Den kontante henvendelsesform og ligefremheden i beskederne rammer brugerne, og de er glade for indholdet, der dels giver dem nye informationer, dels minder om og supplerer den viden de har i forvejen. 3.0 PRÆSENTATION AF PROJEKT SMASH 3.1 Projektets baggrund Baggrunden for projektet Smash er, at brugen af hash er meget udbredt blandt unge i Danmark, og at andelen af unge med et problematisk brug af hash er steget. Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel blandt unge danskere og er markant mere udbredt end andre stoffer (Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2005: 42). Blandt de årige har 40 % af drengene og 33 % af pigerne prøvet hash, og 10 % af drengene og 5 % af pigerne har brugt hash inden for den sidste måned (Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2005: 44). Blandt de årige har 25 % prøvet at bruge hash og 8 % har røget inden for den sidste måned (Sundhedsstyrelsen 2005a: 17). Mens andelen af unge hashbrugere har stabiliseret sig siden 2000 (Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 2005: 43), meldes den rekreative brug af hash som stigende (Sundhedsstyrelsen 2005a: 83). Samtidig er der sket en markant øgning i antallet af henvendelser fra unge med problematisk brug af hash (Sundhedsstyrelsen 2005b: 3). Baggrunden for projeket er også, at unge efter folkeskolen ofte ikke nåes af tilbuddene om oplysning, forebyggelse og behandling. Som det er i øjeblikket, er folkeskolen 4

7 det vigtigste felt for narkotikaoplysning, og her tilbydes i vid udstrækning undervisningsog holdningsbearbejdende forløb for elever, lærere og forældre (Sundhedsstyrelsen 2005: 21). Men efter folkeskolen er indsatsen først og fremmest rettet mod højrisikogrupper, fx unge fra socialt belastede familier, og mod festmiljøer som fx Roskildefestivalen (Sundhedsstyrelsen 2005: 25-26). Det er derfor et bredt segment af unge (ungdomsuddannelsessegmentet), der stort set ikke møder tilbud om oplysning, forebyggelse og behandling. Som det sidste er baggrunden for projektet, at der i styregruppen er gode erfaringer med netbaseret rådgivning. Ifølge disse erfaringer er det muligt at hjælpe brugerne via netrådgivningen, hvis ikke med helbredelse, så med refleksion og erkendelse. Samtidigt er det muligt at etablere en dialog med med unge, som ikke ville komme i et misbrugscenter, og som ikke har andre steder at gå hen: Med nettet som de forbudte tings rum er der mulighed for at etablere en dialog om det forbudte (indtagelse af hash og andre stoffer), med hidtil uberørte målgrupper, det vil sige unge, som enten ikke tør kontakte voksenverdenen, fordi de risikerer en eller anden form for sanktion på grund af deres stofbrug, eller unge, som ikke definerer sig selv som nogen, der har brug for hjælp. [ ] De betragter rådgivning via nettet som ufarligt, man kan helt anonymt stille et spørgsmål, og få et svar, der kan be- eller afkræfte deres bekymringer om deres nuværende brug af stoffer (Licht 2004a: 13). 3.2 Projektets sparringspartnere Projektets styregruppe har modtaget input i forbindelse med projektets udvikling fra unge hashmisbrugere via interviews (afprøvning af sms-beskeder, afprøvning af design). Projektet har også fået faglig sparring fra en baggrundsgruppe bestående af forebyggelseskonsulent Lisbeth Harder (Ringkøbing Amt), misbrugskonsulent Steen Bach (Ribe Amt), forebyggelseskonsulent Bettina Lyhne (Frederiksborg Amt) og Christoffer Erichsen (Bagmændene, Stofrådgivningen). Projektet har desuden modtaget sparring fra behandler Anita Andersen (Vestsjællands Amts Misbrugscenter), forebyggelseskonsulent Betinna Lyhne (Frederiksborg Amts Misbrugscenter), behandler Irene Boholte, behandler Jeannette Stybe, psykolog Morten Ahrenkiel, behandler Inge Hansen, behandler Trine Zielke, afdelingsleder Ulla Andersen (alle Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter). 5

8 3.3 Projektets finansiering Projektet har fået økonomisk støtte fra TrygFonden på kr. Derudover har Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter og Vestsjællands Amts Misbrugscenter bidraget med henholdsvis ca og kr. Desuden har Ringkjøbing Amts Forebyggelsesteam, Frederiksborg Amts Misbrugscenter og Ribe Amts Misbrugscenter bidraget hver med kr. Endelig har Lions Club Frederiksberg støttet projektet med kr. De økonomiske bidrag har dækket udgifterne til projektets udvikling. Den fortsatte drift finansieres af de amter og kommuner, der ønsker at benytte Smash i deres lokale forebyggelse og behandling af unge hashmisbrugere. 3.4 Projektets henvendelsesform Kontakten og henvendelsen til de unge er baseret på en tilgang, der tager afsæt i et oplevelsesorienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv (Schramm og Lønsted 2001: 127f, Licht 2004b: 21f). Det vil sige, at et ligeværdigt forhold mellem bruger og rådgiver står centralt, samtidig med at rådgiveren søger at fremme brugerens potentiale for vækst, selvbestemmelse og valgfrihed. Tilgangen er funderet på en tro på den menneskelige kapacitet for refleksion, og at generering af ny bevidsthed og ny mening er basis for forandring hos brugeren. Rådgiveren foreskriver således ikke færdige løsninger, men fokuserer på brugerens egen evne til at løse problemerne. Kontakten og henvendelsen til de unge er desuden inspireret af skadesreduktion ( harm reduction ), dvs. en målsætning om at reducere skader som følge af stofmisbrug (Ege 1997). Det langsigtede mål kan godt være ophør og stoffrihed, men det, der prioriteres, er kortsigtede og realisable mål, der ikke nødvendigvis indebærer stoffrihed. Skadesreduktion indebærer respekt for brugeren og en accept af brugerens afgørelse om at bruge stof, uden at man dog af den grund støtter dette valg. 4.0 SMASHS PRODUKTER Overordnet fordeler indholdet i projektet sig i 6 sms-services og en pr-pakke. De forskellige sms-services er som følger: Hashfacts (sms-beskeder med oplysende indhold), Restart (sms-beskeder motiverende hjælp til at nedsætte hashforbrug), Room (gruppebeskeder hvor fire brugere har mulighed for at snakke med hinanden), Coach (dialog 6

9 med misbrugskonsulent), Hashlex (leksikon) og Hist (mulighed for at sende sin egen historie til andre brugere). Pr-pakken udgør busreklamer, postkort, armbånd, plakater og hjemmesiden 4.1 Hashfacts Hashfacts-pakken er sms-beskeder med fakta om hash. Den består af 40 beskeder, som sendes over 21 dage. Beskederne sendes på faste tidspunkter, kl om morgenen og kl om aftenen. Eksempler på Hashfacts-beskeder er: Når man ryger meget hash, kan man blive dårligere til at begå sig socialt. Interessen for andre mennesker bliver mindre. Unge der stopper efter at have røget hash i mange år oplever ofte, at de ikke har udviklet sig i samme grad som andre unge. Når man ryger meget hash oplever man ofte, at rutiner forsvinder, og alting handler om hashen. Bare det at komme ud af sengen kan virke uoverskueligt. Dem, der ryger meget hash, oplever ofte, at de har svært ved at føre en samtale, når de ikke er påvirkede. De kender bedst sig selv, når de har røget. Det kan være svært at være en del af en vennekreds, der ryger hash, uden selv at ryge med. En måneds tid efter man helt stopper med hashen oplever man, at man bliver meget mere frisk og vågen, og at både sproget og hukommelsen kommer igen. Dette er den sidste besked! Vi har været glade for, at du ville være med. Held og lykke med dit liv. Du ved, hvor vi er, hvis du får brug for os. Hashfacts-pakken med daglige beskeder med fakta om hash er blevet meget positivt modtaget. Brugerne finder, at det er en god ide at give information om hash via sms. De opfatter beskederne som personligt henvendt til dem og giver dem mere opmærksomhed end traditionelle massehenvendelser: 7

10 Charlotte: Jeg tror faktisk det er en rigtig god måde at komme ind på folk på, altså fordi der netop er det med, at mange bruger telefonen hele tiden. Line: Det synes jeg er helt fint, det gode ved, at man får det på sms, er, at man kan læse om det, når man har tid og lyst, og hvis man ikke vil læse om det, kan man bare slette det. Gert: Det er bare nemt [ ]. Det er igen det der med man får det lige over telefonen. Man har den næsten altid på sig. Peter: Det er bedre end en telefonsamtale, for der skal man lige have tid, med en sms kan det ske løbende over en dag. [... ] Det er nemmere at være lidt diskret med det. I stedet for at der er eller anden, der ringer op og spørger hvordan har du det så i dag. Så er det nemmere bare at få en sms, så man kan svare tilbage. Peter: Det var ret godt, fordi de ligesom henvendte sig til en personligt, det var ikke henvendt til hele Danmark, det var kun henvendt til mig. Så jeg fik det ligesom for mig selv. Den positive modtagelse af produktet er tæt sammenvævet med brugernes anvendelse af mobiltelefonen. Beskederne passer godt ind i deltagernes hverdagsrutiner som søvn, skoleforhold og rygeadfærd, og beskederne opfattes i det hele taget som fleksible og diskrete. Derudover er brugerne særdeles tilfredse med den kontante henvendelsesform og ligefremheden i beskederne, og de er glade for indholdet, der dels giver dem nye informationer, dels minder om og supplerer den viden de har i forvejen. En del har videresendt beskederne til andre, og en del ville gerne have modtaget flere beskeder, da pakken holdt op. På baggrund af denne positive modtagelse foreslår evalueringen at videreføre og eventuelt udvide Hashfacts med kun enkelte justeringer. 4.2 Restart Restart-pakken er for dig som vil ryge mindre. Den består af 68 sms-beskeder sendt over 36 dage. De første 10 beskeder kommer en gang dagligt, kl Herefter følger 2-3 beskeder dagligt, kl. 7.45/8.00 og kl /16.15/18.00/ Beskederne er delt op i fire faser med forskellige delmål, her formuleret af Flemming W. Licht: Fase 0: Mål: Motiverende fase. Fokus på afklaring af forbrug samt orientering imod et videre forløb om reduktion eller totalt ophør af hashbrug/misbrug. Fase 1: Mål: Bearbejdelse af den angst og kaos afgiftningen fremkalder. Hjælpe hashrygeren med at modstå lysten til at flygte tilbage til hashens afskærmende virkning. 8

11 Genoptræning af de reducerede tænkeevner, så ny evne og indsigt muliggøres. Nedbrydning af hashrygerens cannabismønster, og støtte i at se sammenhænge mellem sit funktionsniveau og hashrygningen. Fase 2: Mål: Den unge skal kunne ane en forskel på nuværende muligheder og fremtidige perspektiver. Blive motiveret til at fortsætte med at finde ny identitet, blive negativ indstillet over for sin hashmisbrugeridentitet. Forstå at hashen hæmmer. Opnå positive forestillinger om fremtiden. Fase 3: Mål: Hashmisbrugeren har endnu ikke gjort op med sin identitet som hashmisbruger og har ikke levet med sin identitet så lang tid, at han har kunne skabe sig en ny. Denne fase er starten på en ny identitetsudvikling. Eksempler på Restart-beskeder er: Fase 0: Tænk over hvor meget hash du har røget i den sidste uge. Hvilke gange har været vigtige for dig, og hvilke har du kunnet undvære? Fase 0: Ryger du mindre, når du skal noget vigtigt næste dag? Tænk over om du ryger så meget du har lyst til, uden at overveje hvad du skal næste dag. Fase 1: Beslut dig for, at du skal ryge mindre i dag og kun i dag. Tag en dag ad gangen. Så kan du bedre overskue situationen. Fase 1: Prøvede du at ryge mindre i dag? Hvordan gik det mon? Har du været opmærksom på situationer, hvor du plejede at ryge, men ikke har gjort det? Fase 2: Tænk på 3 positive ting, der er sket med dig efter du har ændret din hashrygning. Skriv dem ned og hæng dem op, så du læser dem flere gange om dagen. Fase 2: Fik du skrevet 3 positive ting ned? Du kan også SMSe dem til Så kan du altid gå ind på og læse dine egne og andres gode grunde. Fase 3: Tænk på hvordan du skal bære dig ad med at fortælle dine gamle rygervenner, at du ikke længere ryger hash. Fase 3: Tænk på de argumenter du vil bruge, når dine venner spørger, hvorfor du ikke vil ryge mere. Kig evt. på nogle af de ting du har sms et til os. Restart-pakken med beskeder som hjælp til at nedsætte sit forbrug af hash er ikke blevet nær så godt modtaget som Hashfacts-pakken. Brugernes overordnede indstilling til produktet er god, men især henvendelsesformen og indholdet i beskederne kritiseres. 9

12 Henvendelsesformen i Restart er overvejende blød, medgørlig og forstående, og dette reagerer brugerne imod. Indholdsmæssigt er formålet med pakken ikke klart for brugerne, og de har svært ved at orientere sig i forhold til pakkens forskellige faser. En særlig problematik er, at pakken er bygget op af et prædefineret forløb, der ikke tager højde for eventuelle uoverenstemmelser med brugernes aktuelle situation, herunder fx tilbagefald. På baggrund af denne modtagelse foreslår evalueringen at målrette Restart-pakken og indholdet til de rette brugere samt tydeliggøre formålet med pakken for brugerne. Desuden bør brugerens rette placering i forhold til pakkens forskellige faser sikres. Endelig anbefales det at applicere den kontante henvendelsesform fra Hashfacts på beskederne i Restart. 4.3 Coach Coach er en sms-service, der giver brugerne mulighed for at kommunikere direkte med en rådgiver. Henvendelserne er sammen med deres svar tilgængelige på hjemmesiden. Coach er blevet promoveret på postkort som én af fem muligheder fra Smash, og tilmelding kan kun ske via hjemmesiden. Dette har formodentlig haft betydning for et relativt lille antal henvendelser. Imidlertid er der en generel positiv holdning til servicen blandt brugerne. Elektronisk interaktion er generelt kendetegnet af mindre hierarki og større gensidighed i relationen (Schramm og Lønsted 2001: ), og netop Coach kan give brugerne en større følelse af egenkontrol, idet de selv tager initiativet til henvendelsen. Coach er samtidig åben over for brugernes anvendelse af servicen, og brugerne kan dermed være medbestemmende i forhold til, hvordan servicen kan bruges. Brugernes faktiske anvendelse af servicen viser sig bredspektret, fx: gi mig lige et sidste godt råd inden jeg starter rygestop imorgen mandag! hej jeg ryger for meget, kan i hjælpe mig? hvordan hjælper jeg bedst min hashafhængige kæreste med at stoppe sit misbrug og er det naturligt at men som tilskuer til misbruget bliver ramt psykisk? hvilken by er værst med stoffer? hej coach. Jeg ryger kun af og til. Hvornår er man afhængig? 10

13 har ikke røget hash i 2 måneder nu En del søger decideret rådgivning, som i de tre første eksempler. Men henvendelserne kan også være informationssøgende spørgsmål som i de to følgende eksempler. Andre henvendelser er mere kontaktorienterende, som i det sidste eksempel. Brugerne anvender altså Coach på en række forskellige måder, og de er dermed med til at sætte rammerne for servicens anvendelsesmuligheder. Servicen Coash giver brugerne mulighed for interaktion og mulighed for selv at komme til orde med spørgsmål og henvendelser, som er relevante for dem. Coach ligger dermed direkte i forlængelse af Smashs målsætning om en ligeværdig kommunikation. Det er formodentlig samtidig en væsentlig faktor, at brugerne har mulighed for at henvende sig anonymt og uforpligtende. Litteraturen peger derudover på, at skrivning i sig selv kan have en terapeutisk virkning, på den måde at det hjælper brugeren til at formulere sine tanker og til at forstå sine oplevelser og sig selv og dermed også øger muligheden for at ændre på forholdene (Schramm og Lønsted 2001: 195f). På denne baggrund anbefales det at videreføre Coach med kun enkelte justeringer. 4.4 Room Room er en sms-service, der giver flere brugere mulighed for anonymt at tale med hinanden via sms. Tilmelding til Room kan kun ske via Smashs hjemmeside. Smash lægger op til at servicen anvendes af grupper på fire personer. Brugerne i evalueringen er positive over for servicen, og forskning viser, at online selvhjælpsgrupper blandt andet giver deltagerne social støtte og oplevelse af fællesskab, mulighed for at dele oplevelser, anonymitet, selektiv deltagelse, øget åbenhed og mulighed for at gemme dialogerne til senere granskning (Schramm og Lønsted 2001: 189f). Da Room imidlertid er en ny interaktionsform, som de deltagende ikke kender til i forvejen, har servicen ikke været hel let at anvende for brugerne. Det er fx nyt at kommunikere med flere på én gang via sms en. På denne baggrund anbefales det at videreføre Room med justeringer, der gør servicen lettere at anvende for brugerne. 4.5 Hashlex Hashlex er et leksikon via sms. Brugerne skriver det ord de gerne vil vide noget om og får så svar tilbage via sms. Servicen udbygges, efterhånden som brugerne anvender ord, som 11

14 ikke i forvejen indgår i leksikonnet. I øjeblikket indeholder Hashlex 105 ord. Eksempler er: Afhængighed: Man har lyst; kan ikke la' vær; får abstinenser; kan tåle mere & mere; bliver ved trods konsekvenser. Man får ikke nødvendigvis ALLE symptomerne. Bivirkning: Bivirkninger ved hashrygning: Sløvhed, nedsat indlæringsevne og reaktionsevne, dårligere hukommelse. bong: Er et lille pibehoved der placeres i et rør eller i en vandpibe. Bronkitis: Almendeligt symptom hos rygere. ecstasy: Ecstasy: Kunstigt fremstillet. Skærper sanser, gør frisk & åben overfor andre. Kan gi nedtur, paranoia & afhængighed. Har intet med hash at gøre. Illegalt. motorolie: Det er ikke sundt lad vær med det - hæld det på din knallert :- )) thc: Det vigtigste psyko-aktive stof i cannabis/hash, som giver rusen. Hilsen Sult: Kan være en eftervirkning af at ryge hash, nogle kalder der at lide af "fråderen", man kaster sig simpelthen over køleskabet og tømmer det. Evalueringen viser, at servicen er blevet pænt anvendt, selv om den kun er blevet promoveret på postkort som det sidste ud af fem tilbud fra Smash. Det betyder, at der er et behov for anonymt og uforpligtende at modtage information om hash og hashbrug, og det anbefales derfor at fortsætte servicen. Det anbefales yderligere at ensarte beskederne stilistisk i forhold til afsendersignatur, sætningsstruktur og stilleje samt udføre korrektur. 4.6 Hist Hist er den sidste sms-service, der tilbydes af Smash. Servicen giver brugerne mulighed for at formulere deres historie og dele den med andre. Hist er ikke blevet promoveret via pr-materialet. Hist er eksponeret på hjemmesiden, men i et perifert hjørne (under info ). Ingen brugere har anvendt Hist. Hist ligger i forlængelse af et systemisk og narrativt rådgivningsperspektiv, hvor en grundlæggende ide er at lade deltagerne genfortælle deres liv og herigennem lade dem selv tage stilling til den nye, i kraft af gendigtningen, eksternaliserede historie (Schramm og Lønsted 2001: 179ff). Hist udnytter imidlertid ikke historiefortællingens fulde potenti- 12

15 ale i forhold til rådgivning, først og fremmest fordi der ingen mulighed er for opfølgning på de enkelte fortællinger. Det er samtidig uklart for brugeren, hvad historien skal bruges til, hvordan den skal bruges, og hvad brugeren selv får ud af det. Endelig er sms-mediet er ikke specielt velegnet til historiefortælling: 160 tegn honorerer ikke historiegenren, og på mobiltelefonen er det vanskeligt at overskue en længere besked. På baggrund af det ovenstående anbefales det at nedlægge Hist. Til gengæld bør brugernes egne historier få en mere central plads på hjemmesiden, blandt andet med mulighed for at kommentere på andres historier. 4.7 Pr-materiale Projektet er frem til 1. august 2006 blevet promoveret til og afprøvet af unge i Vestsjællands Amt og Ringkjøbing Amt. Der er en klar sammenhæng mellem visse praktiviteter og brugertilgang. Busreklamerne ser således ud til at være meget effektive i forhold til at rekruttere brugere. Postkort sendt ud med almindelig post synes til gengæld kun at have en lille effekt i forhold til brugertilgang. Hjemmesiden ser ikke i sig selv ud til at have nogen effekt i brugertilgangen, men har stor berettigelse som service og støtte til brugerne i forbindelse med deres anvendelse af Smashs produkter. Effekten af armbåndene er ikke blevet målt. Busreklamer og postkort modtages generelt godt af brugerne. Brugerne er også positive over for hjemmesiden og vil fx besøge den igen, men de savner mere indhold på siden. Armbåndene får en særlig positiv modtagelse og fremhæves for deres funktionalitet og æstetiske kvaliteter. 5.0 FORANDRINGSPROCESSER HOS SMASHS BRUGERE Dette afsnit belyser, i hvilket omfang brugerne af Hashfacts og Restart har profiteret af de forskellige services i forhold til en forandringsproces. Desuden vil afsnittet afdække brugernes syn på sms-servicerne i forhold til traditionel rådgivning og behandling. 5.1 Mindre hash? Det gælder for størstedelen af brugerne, at deres motivation for at benytte Smash er, at de gerne vil fastholde et nedsat hashforbrug, nedsætte deres forbrug af hash eller stoppe helt. Der er en overvægt i brugergruppen, der på interviewtidspunktet har et rekreativt forbrug, 13

16 og projektet ser i høj grad ud til at tiltrække unge, der har (eller har haft) et fast forbrug af hash. Ingen i brugergruppen er unge, der ikke har prøvet hash (ikke-forbrug), eller som blot har prøvet det nogle gange (eksperimenterende forbrug). Niklas er en typisk repræsentant for gruppen: I: Er der sket sådan en ændring i dit hashforbrug efter du har tilmeldt dig? Niklas: Ja. I: Det er der. Ok. Hvordan det? Niklas: Altså jeg ryger det sådan set ikke mere. Joh, men det er ikke så meget. [ ] Det er meget sjældent nu efter det der. De beskeder der. I: Ok. Niklas: Jah, en gang om ugen eller sådan noget. I: Ok. Hvor ofte røg du før? Niklas: Det var næsten hver dag. [ ] I: Hvad var det der skete? Var det fordi du tilmeldte dig Smash, eller var det fordi? Niklas: Ja, og så har jeg også hørt alt mulig andet og sådan noget. Læst lidt om det på nettet og sådan noget. [ ] I: Hvad med din kæreste ryger hun? Niklas: Nej [ ] hun har sagt, at jeg ikke skal røre det overhovedet. Så det er også en af grundene, fordi jeg elsker hende sådan set, ikke. [ ] Jeg havde et projekt om hash i skolen samtidig med. I første del af citatet fortæller Niklas først, at beskederne har haft en central betydning i forhold til, at han nu bruger mindre hash. Men da intervieweren spørger nærmere ind til det, viser det sig, at også andre faktorer har spillet en rolle. Niklas har sideløbende med beskederne opsøgt oplysninger via internet, blevet opfordret til at stoppe af sin kæreste og haft et projekt om hash i skolen. Niklas er typisk for brugerne af Hashfacts og Restart på den måde, at han er i gang med en forandringsproces, og at beskederne kun i samspil med andre faktorer haft en betydning for hans hashforbrug. Man kan derfor sige, at beskederne for disse brugerne har medvirket til at fastholde og udvide en motivation, som de også havde af andre grunde. Herudover er det kun ganske få, der angiver, at beskederne alene har fået dem til at bruge mindre hash. Tilsvarende er det kun enkelte, der fortæller, at beskederne ikke har spillet nogen rolle overhovedet i forhold til deres hashforbrug. I det følgende afsnit afdækkes, hvilken nærmere betydning beskederne har haft for brugerne. 14

17 5.2 Refleksion og små skub Beskederne fra Hashfacts og Restart har først og fremmest medvirket til brugernes refleksion omkring hash: Robert: Da de der beskeder de begyndte at komme, jamen så begyndte jeg også at tænke lidt mere over det, da jeg kom hjem og sådan. [ ] det er fint, at man lige får at vide, at man lige får en eller anden besked om, så man måske tænker lidt over, hvad man laver. I: Ok. Så fik det sat nogle tanker i gang hos dig? Robert: Ja, det gjorde det. Det gjorde det. Niklas: De der med alkohol, hvor der var en, jeg kan ikke huske, hvad det var. Det var et eller anden med en, der røg hash, der var 420 eller sådan noget, hvad fanden var det. [ Hash indeholder op til 420 kemiske forbindelser, hvoraf de 80 påvirker psyken. Til sammenligning er der kun 1 stof i alkohol, der påvirker psyken ] I: Ja. Så det kunne godt sætte nogle tanker i gang? Niklas: Ja, det var faktisk noget jeg gik og spekulerede over hele dagen. I: Og du følte, at du kunne lære noget af de beskeder du fik? Anton: Ikke sådan lære noget, men måske sådan komme til at tænke over det. Selv om det måske allerede var noget man vidste. [ ] altså bare det der med, at man kommer til at tænke over det, ikke også. Brugerne beretter i disse citater, at de er begyndt at tænke mere over deres forbrug, at beskederne har sat tanker i gang, og at de har spekuleret længe over visse enkeltbeskeder (Robert, Niklas). Også brugere, der foræller, at de egentlig ikke har fået nye informationer, angiver, at beskederne har sat gang i deres tankevirksomhed (Anton). Det ser derudover ud til at have en særlig betydning for brugerne, at sms-servicen er daglig. Netop den daglige kommunikation synes at medvirke til refleksion og eftertanke: I: Tror du beskeden hjælper folk til at indse, at de har et problem? Peter: Ja, folk har svært ved at overskue tingene, og der kommer en masse små skub du har et misbrug hvis du ryger så meget eller hvis du gør sådan hver morgen... I: Ja. Hvorfor? Altså virker det bedre end busreklame? Anton: Ja, det tror jeg sådan set, at det gør. Altså også fordi man bliver husket på det en gang imellem, ikke også. 15

18 Brugerne fremhæver her den gentagne påvirkning de udsættes for, som noget positivt det er en masse små skub, der står i modsætning til en éngangforestilling som fx en busreklame. For de brugere, som er stoppet med at bruge hash, eller som kraftigt har nedsat deres forbrug, før de tilmeldte sig beskederne, synes beskederne at fungere som en påmindelse: Kenneth: Lige inden jeg tilmeldte mig, der røg jeg lidt hash, ikke. Og jeg synes det hjalp mig utrolig meget og minde mig selv om alle de der ting hashen gjorde ved mig. [ ] Jeg er jo blevet mindet om de ting det gjorde ved mig, da jeg jeg røg meget hash, ikke. I: Ja, og det hjalp eller hvad? Kenneth: Ja, det hjalp, fordi hvis ikke jeg havde fået de beskeder, så kan det måske godt være, at jeg havde fortsat lidt endnu, ikke. I: Gjorde det, at du fik nemmere ved at klare dig gennem dagen eller? Niklas: Ja, på nogle måder. I: Hvordan altså? Niklas: Beskederne for eksempel med det der med, at de fortalte, hvad hash kunne gøre. At man overvejede godt at jeg er mere eller mindre stoppet, ikke. Her fortæller brugere, at beskederne har genkaldt for dem, hvordan det var at bruge hash og på den måde mindet dem om ikke at begynde igen. Disse brugere befinder sig i vedligeholdelsesfasen, hvor der er behov for at opretholde sin beslutning og sin motivation, mestre udfordringer og mobilisere styrke til at modstå fristelser (Barth, Børtveit og Prescott 2001: 90f). Beskederne hjælper her brugerne til at fastholde deres motivation og deres beslutning ved at bekræfte dem i, at det var rigtigt at stoppe/nedsætte deres forbrug. 5.3 Forhold til anden rådgivning eller behandling Det viser sig, at der er forskel på brugernes forhold til traditionel rådgivning og behandling sammenholdt med sms-tilbudet, alt efter om de har/har haft et storforbrug af hash, eller om de har et rekreativt forbrug. De brugere, som har eller har haft et storforbrug af hash, peger på, at personlig behandling er/har været helt afgørende for dem, og at smsservicen ikke ville være nok: Kenneth: Men jeg bruger også tolvtrinsprogrammet til at holde mig fra det, ikke I: Ok. Og hvad er det? Kenneth: Det er NA. 16

19 I: Ok. Ja. Kenneth: Går til mange møder og sådan noget. I: Ok. Kenneth: Det der udelukkende, det ville jeg ikke kunne. Det er ikke nok. Jeg skal have noget mere. Kenneth er tidligere storforbruger af hash og peger på, at sms en ikke er nok, og udtrykker, at han har brug for yderligere rådgivning og behandling. Den største gruppe af modtagere af Hashfacts og Restart er imidlertid unge med et rekreativt forbrug af hash (jf. afsnit 3.1), og her tegner der sig et andet billede. Denne gruppe viser stor afstandstagen til traditionel rådgivning og behandling: Kasper: Det er ikke som med SSP, dem griner man bare af. Charlotte: [ ] du ringer til en eller anden afvænnings-klinik, og du aner egentlig ikke, hvem du snakker med [ ] I: Du har ikke snakket med en rådgiver eller i skolen? Det kunne være en læge eller et eller andet? Niklas: Næh. I: Har du overvejet det? Niklas: Ja, men jeg er mere bange for, at de stikker til mine forældre og sådan noget. Disse brugere kender til traditionel rådgivning, men afviser om end i forskellig grad og med forskellige begrundelser at de kunne tænke sig benytte sig af det, og at det ville hjælpe. Det er også karakterisk for disse brugere, i modsætning til storforbrugerne, at de egentlig ikke mener, at de har noget problem: I: Vil du ændre dit hashforbrug yderligere? Karsten: Nej, jeg synes, hvis jeg selv skal sige det, at jeg har et fornuftigt forhold til hash. Sådan som jeg bruger det nu. Line: Nu synes jeg ikke jeg har behov for rådgivning, da jeg ikke er en hashmisbruger, der skal have en bong for at stå op om morgen. I: Nu når vi snakker om dit hashforbrug. Hvor meget ryger du i dag? Line: I øjeblikket ryger jeg ikke så meget, kun i weekenden. Jeg prøver at holde op samme med min kæreste og min bedste ven. I disse citater fortæller brugerne, at de ikke ser sig selv som misbrugere, der har behov for rådgivning selv om de altså har et fast, ugentligt forbrug af hash. De synes at sætte misbrug i forbindelse med storforbrug, og deres billede af dem selv passer ikke med deres 17

20 forestillinger om misbrugscentre og traditionel rådgivning og behandling. Ikke desto mindre er der blandt disse brugere små tegn på, at de bekymrer sig om deres forbrug: De har alle meldt sig til en hash-service, og selv om én kategorisk benægter at have et problem, har de fleste andre deres forbrug op til overvejelse. Citaterne fra denne gruppe er ofte modsætningsfyldte og præget af holdningsskift, som fx Line ovenfor, der med få øjeblikkes mellemrum siger, dels at hun ikke har behov for rådgivning, dels at hun prøver at stoppe med ryge hash. Disse brugere befinder sig i de tidlige stadier af en forandringsproces (Barth, Børveit, Prescott 2001: 77-87). For dem fremstår sms-servicen som et alternativt tilbud, der umiddelbart kræver mindre investering og er mindre forpligtende end traditionel rådgivning og behandling. 6.0 LITTERATUR Barth, Tom, Tore Børtveit og Peter Prescott (2001): Endringsfokusert rådgivning, Gyldendal Norsk Forlag Ege, Peter (1997): Harm reduction hvad lægger vi i det? I: Stof 2 Laursen, Ditte (2007): Smash evalueringsrapport, Vestsjællands Amts Misbrugscenter og Frederiksbergs Kommunes Rådgivningscenter. Licht, Flemming W. (2004a): Internettets muligheder for at tilføre unge en øget handlekompetence i relation til brug/misbrug af rusmidler. En artikel henvendt til forebyggere/behandlere primært inden for den misbrugsforebyggende og misbrugsbehandlende sektor, upubliceret master-opgave, Danmarks Pædagogiske Universitet Licht, Flemming W. (2004b): En netrådgivning designet af unge. Hvilke ønsker har unge til netrådgivning eller til rådgiveren? Harmonerer det med en rådgivning, der tager afsæt i et demokratisk sundhedsparadigme, kombineret med et oplevelsesorienteret og humanistisk rådgivningsperspektiv, upubliceret master-speciale, Danmarks Pædagogiske Universitet Miller, William R. og Stephen Rollnick (2004): Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag Schramm, Mads og Vilhelm Lønsted (2001): Netpsykologi, kommunikation og rådgivning, Dansk Psykologi Forlag Sundhedsstyrelsen (2005a): Narkotikasituationen i Danmark Årsrapport til det europæiske center for overvågning af narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA, Sundhedsstyrelsen, København 18

Af medieforsker Ditte Laursen, ph.d. Kontakt: dla@statsbiblioteket.dk

Af medieforsker Ditte Laursen, ph.d. Kontakt: dla@statsbiblioteket.dk Smash information og rådgivning om hash via sms Evalueringsrapport fra projektet for Vestsjællands Amts Misbrugscenter og Frederiksbergs Kommunes Rådgivningscenter, januar 2007 Resume på 19 sider er udgivet

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

www.netstof.dk - fra idé til succes

www.netstof.dk - fra idé til succes STOF nr. 4, 2004 www.netstof.dk - fra idé til succes Forebyggelseskonsulenterne kunne få nok at se til, hvis de personligt skulle besvare alle de spørgsmål skoleelever stiller, når de laver opgaver om

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007

Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007 Stofrådgivningens nyhedsbrev, april 2007 Et tidligt forår, men et lidt forsinket nyhedsbrev. Det er april, og dette nyhedsbrev skulle have været sendt ud i marts, men nu kommer det - lettere forsinket

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Briller

TO-BE BRUGERREJSE // Briller TO-BE BRUGERREJSE // Briller PROCES FØR SITUATION / HANDLING Anna er 66 år. I forbindelse med at hun for cirka et år siden blev pensioneret, modtog hun et brev fra kommunen med generel information om hendes

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Supplerende materiale om brugen af hash

Supplerende materiale om brugen af hash Supplerende materiale om brugen af hash Om hash 66 Den konstante påvirkethed THC, det aktive stof i cannabis, binder sig til hjernens fedtvæv og påvirker psyken i løbet af udskillelsesprocessen på ca.

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?

13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION? BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Cases Nordjyske Nyskabere 2015

Cases Nordjyske Nyskabere 2015 Cases Nordjyske Nyskabere 2015 Her finder I en oversigt over de cases, som nogle af regionens virksomheder har budt ind med. Hvis man som hold har lyst til at arbejde med én af disse cases er det vigtigt,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

HANDLEPLANER VED BEKYMRING FOR ELEVERS UHENSIGTSMÆSSIGE FORBRUG/MISBRUG AF RUSMIDLER

HANDLEPLANER VED BEKYMRING FOR ELEVERS UHENSIGTSMÆSSIGE FORBRUG/MISBRUG AF RUSMIDLER HANDLEPLANER VED BEKYMRING FOR ELEVERS UHENSIGTSMÆSSIGE FORBRUG/MISBRUG AF RUSMIDLER Der kan være tale om forbrug/misbrug der finder sted på uddannelsesstedet, som finder sted udenfor uddannelsesstedet,

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

STOF til handling. Konferencehæfte. - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling. Sammenfatning af konferencen d. 12. -13.

STOF til handling. Konferencehæfte. - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling. Sammenfatning af konferencen d. 12. -13. Konferencehæfte STOF til handling - en konference om unges rus, forebyggelse og behandling Sammenfatning af konferencen d. 12. -13. april 2005 MISBRUGSCENTRET I VESTSJÆLLANDS AMT Forebyggelsesafdelingen

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Psykologkampagnens Mentorprogram

Psykologkampagnens Mentorprogram Psykologkampagnens Mentorprogram Et tilbud til den nysgerrige dimittend og erfarne kliniker. Mentorprogram til Dansk Psykolog Forenings medlemmer 20 mentorer og 20 mentees søges til mentorprogram Psykologkampagnen

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015.

Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Årsberetning for Botilbuddet Danmarksvej 2014-2015. Evaluering af målene for 2014. Målene er evalueret to gange sammen med beboerne på et husmøde i september 2014 og i januar 2015. Mål A: Styrke den enkelte

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere