Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst"

Transkript

1 Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011

2 Formidlingsmøde Forskningsprojekt: Psykisk arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Finansiering: Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF ) Projektløbetid: Januar 2007 til december et års forlængelse til december 2010

3 Projektets hovedformål At skabe ny viden om hvordan arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne hænger sammen Epidemiologiske analyser om sammenhænge CORSA projektet (ph.d. projekt) om tilbagevenden til arbejdet blandt mennesker som er langtidssygemeldt pga. psykiske helbredsproblemer

4 Program for formidlingsmødet 9:00-9:15: Velkomst 9:15-10:20: Oplæg v. professor Reiner Rugulies (Epidemiologiske analyser) 10:20-10:30: Spørgsmål til Reiner 10:30-11:00: Pause med kaffe/te og frugt 11:00-11:30: Oplæg v. forsker Maj Britt Dahl Nielsen (CORSA projektet om tilbagevenden til arbejdet) 10:30-10:40: Spørgsmål til Maj Britt 11:40-12:00: Afsluttende diskussion og afrunding

5 Projektmedarbejdere Projektleder professor Reiner Rugulies Ph.d. studerende/forsker Maj Britt Dahl Nielsen Forskningsassistenterne Malene Amby (2007), Ida Madsen (2008), Katja Løngaard ( ) Studerende: Studentermedhælpere: Dorthe Johansen, Ida Madsen, Morten Bjerregaard Specialestuderende: Rikke Voss Andersen, Pernille Mikkelsen, Ida Madsen, Charlotte Hjortkjær, Dorthe Johansen, Cecilie Rosengreen Bachelorprojektstuderende: Malene Norborg, Tilde Sand Sørensen

6 Følgegruppe Danmarks Lærerforening (DLF) Danmarks Jurist og Økonomforbund (DJØF) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) Dansk Socialrådgiverforening (DS) Fag og Arbejde (FOA) Fagligt Fælles Forbund (3F) Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL) Kommunernes Landsforening (KL) Ledernes Hovedorganisation Psykiatrifonden Socialpædagogernes Landsforbund (SL)

7 Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Epidemiologiske analyser Af professor Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011

8 Forskningsspørgsmål 1. Er forringet psykisk helbred hyppigere i bestemte sociale grupper, herunder job grupper? 2. Påvirker det psykosociale arbejdsmiljø risikoen for forringet psykisk helbred? 3. Påvirker forringet psykisk helbred risikoen for langtidssygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet? 4. Kan godt psykisk arbejdsmiljø forebygge langtidssygefravær blandt lønmodtager med forringet psykisk helbred?

9 De vigtigste datakilder i projektet Spørgeskemaundersøgelser: 1. En repræsentativt stikprøve af danske lønmodtager, ca personer (NAK) 2. Social- og sundhedshjælpere, ca personer (SOSU studie) 3. Tilfældig stikprøve af danske indbygger ca personer, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Registerdata: Lægemiddel, hospitalsindlæggelse, sygefravær, førtidspension

10 Forskningsspørgsmål 1: Er forringet psykisk helbred hyppigere i bestemte sociale grupper, herunder job grupper?

11 Lav uddannelse og depression Høj uddannelse Lav uddannelse 3,0 2,34 Odds Ratio 2,0 1, ,56 1,40 0,0 Selvrapporterede depressive symptomer Hospitalsindlæggelse og ambulant behandling Behandling med antidepressiva Tilfældig stikprøve af 7378 danskere Thielen K et al. Acta Psychiatrica Scandinavica 2009;119(4):

12 Erhvervsmæssig stilling og forekomst af alvorlige depressive symptomer Procent 25% 20% 15% 10% 5% 0% Høj erhversmæssig stilling 8,0% 5,2% 16,1% 8,2% 7,7% Lav erhversmæssing stilling 14,3% 24,4% Funktionær Arbejder Selvstændig Arbejdsledig Høj: med underordnede Lav: uden underordnede Høj: Faglært Lav: Ufaglært Høj: 4 og flere ansatte Lav: 0-3 ansatte Tilfældig stikprøve af 591 danskerne Justeret for køn, alder, samlivsstatus, alvorlige livsbegivenheder, indkomst Rugulies R et al. International Archives of Occupational and Environmental Health 2010;83(6):

13 Arbejde med mennesker og depression Danske studier har vist at arbejde med mennesker hænger sammen med: forhøjet risiko for hospitalsindlæggelse for depression Wieclaw J et al. Occupational and Environvironmental Medicine 2006;63(5): forhøjet risiko for behandling med antidepressiv medicin Madsen IHM. Speciale, Københavns Universitet; 2009

14 Konklusion 1 Forskningsspørgsmål: Er forringet psykisk helbred hyppigere i bestemte sociale grupper, herunder job grupper? Svar: Ja, forringet psykisk helbred er hyppigere blandt: personer med lavere social position og erhvervsmæssig stilling bestemte jobgrupper, herunder jobgrupper som arbejder med mennesker

15 Forskningsspørgsmål 2: Påvirker det psykosociale arbejdsmiljø risikoen for forringet psykisk helbred?

16 Det hele er ret komplekst Kendler KS et al. American Journal of Psychiatry 2006;163(1): Se også: Kendler KS et al. American Journal of Psychiatry 2002;159(7):

17 Behov for at udvide forskning om arbejdsmiljø og psykisk helbred Flertal af internationale studier har undersøgt krav, kontrol og støtte på arbejde Behov for at undersøge andre arbejdsmiljøfaktorer fx Ubalancen mellem indsats og belønning Job usikkerhed Netterstrøm B et al. Epidemiologic Reviews 2008;30(1):

18 Modellen om ubalance mellem indsats og belønning Effort-reward imbalance (ERI) Antagelse: Ubalance mellem høj indsats og lav belønning er en sundhedsfarlige belastning Evidens: Flere internationale studier af højt niveau, dog mest med hensyn til hjertekarsygdom Forskningsspørgsmål: Hvordan er indsats-belønnings-ubalance fordelt i Danmark? Er det er en sammenhæng med forringet psykisk helbred?

19 Spørgsmål om indsats og belønning i NAK 2000 Indsats: Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op? Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? Er det nødvendigt at arbejde over? Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Belønning: Hvordan vurderer du din løn i forhold til din indsats og kvalifikationer? Har du gode fremtidsmuligheder i dit job? Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine nærmeste overordnede? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? Er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs? Er du bekymret for at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde?

20 Fordeling af indsats og belønning i den danske arbejdsstyrke r=0.42 Data fra 4977 danske lønmodtager i 2000 Rugulies R et al. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2009;51(8):

21 Indsats og belønning i den danske arbejdsstyrke Der er generelt en god sammenhæng mellem indsats og belønning i arbejdet i Danmark Bedst balance mellem indsats og belønning Pædagogmedhjælpere Dagplejere Dårligst balance mellem indsats og belønning Chefer i den offentlige sektor Fuldmægtige i den offentlige sektor Socialrådgivere Lægesekretærer Rugulies R et al. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2009;51(8):

22 Selvvurderet helbred: Indsats-belønnings-ubalance og forringet selvvurderet helbred Hvordan vil du alt i alt vurdere dit helbred? Meget godt Godt Nogenlunde godt Dårligt Meget dårligt Godt helbred: Meget godt/godt Dårligt helbred: Nogenlunde godt/dårligt/meget dårligt Forringelse i selvvurderet helbred: At man har godt helbred i 2000 men dårligt helbred i 2005 Resultat: For hver standard deviation stigning i ERI-ratio stiger risiko for forringelse af selvvurderet helbred med 12% 5-års opfølgning af 3470 danske lønmodtagere Justeret for køn, alder, social position, metode, sundhedsadfærd, depressive symptomer, selvvurderet helbred ved baseline Rugulies R et al. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2009;51(8):

23 Indsats-belønnings-ubalance og søvnforstyrrelse på samme tidspunkt ERI lav ERI middel-lav ERI middel-høj ERI høj 3 2,78 Odds ratio 2,5 2 1,5 1 0,5 1, ,57 0,82 1,89 1,81 0 Kvinder Mænd 2614 danske lønmodtagere Justeret for alder, social position, samlivsstatus, børn, sundhedsadfærd, selvvurderet helbred, sygefravær, arbejdstimer, skifteholdsarbejde Rugulies R et al. Journal of Psychosomatic Research 2009;66(1):75-83

24

25 Risiko for behandling med antidepressiv medicin i forhold til jobusikkerhed og tidligere arbejdsløshed 2 1,79 Odds ratio 1,5 1 0,5 1 1,02 1,10 0 Jobusikkerhed: Nej Tidl. arbejdsløshed: Nej Jobusikkerhed: Ja Tidl. arbejdsløshed: Nej Jobusikkerhed: Nej Tidl. arbejdsløshed: Ja Jobusikkerhed: Ja Tidl. arbejdsløshed: Ja 5142 danske lønmodtagere Justeret for køn, alder, samlivsstatus, social position, alkoholforbrug, depressive symptomer ved baseline Rugulies R et al. Journal of Epidemiology and Community Health 2010;64(1):75-81

26

27 Konklusion 2 Forskningsspørgsmål: Påvirker det psykiske arbejdsmiljø risiko for forringet psykisk helbred? Svar: Ja, med ret høj sandsynlighed Vores resultater, og flertallet af internationale studier viser en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og psykisk helbred Udfordringer: Behov for flere studier med andre helbredsudfald end depression Behov for flere studier med andre arbejdsmiljøfaktorer end krav, job kontrol og socialt støtte Debat om i hvilket omfang selv-rapporterede måling af arbejdsmiljøet er problematisk og kan føre til en overvurdering af arbejdsmiljøets betydning

28 Forskningsspørgsmål 3: Påvirker forringet psykisk helbred risikoen for langtidssygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet?

29 Depressive symptomer og sygefravær i den danske arbejdsstyrke Få symptomer Mange symptomer Hazard ratio 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2,69 2, Mænd Kvinder 1,5-års opfølgning af 4747 danske lønmodtagere Justeret for alder, uddannelse, samlivsstatus, børn, sygdom, sundhedsadfærd Bültmann U et al. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology 2006;41(11):

30 Depressive symptomer og førtidspension i den danske arbejdsstyrke Hazard ratio 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Få symptomer 1 Mange symptomer 2,38 10-års opfølgning af 5106 danske lønmodtagere Justeret for køn, alder, samlivsstatus, børn, arbejdsophør hos samlivspartner, social position, sundhedsadfærd, sygdom Bültmann U et al. European Journal of Public Health 2008;18(3):

31 Nedsat arbejdsfunktionsevne og sygefravær og førtidspension i den danske arbejdsstyrke Forestil dig, at din arbejdsevne er 10 point værd, når den er bedst og 0 points værd, hvis du ikke kan arbejde for tiden. Hvor mange points vil dugive din nuværende arbejdsevne? Forøgelse i risiko per 1 points reduktion i arbejdsfunktionsevne 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 15% Sygefravær >2 uger 33% Førtidspension 5-års opfølgning af 4743 danske lønmodtagere Justeret for køn, alder, indkomst, børn, samlivsstatus, uddannelse og sundhedsadfærd Sell L et al. International Archives of Occupational and Environmental Health 2009;82(9):

32 Konklusion 3 Forskningsspørgsmål: Påvirker forringet psykisk helbred risikoen for langtidssygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet? Svar: Ja, i et stort omfang Ikke kun kliniske psykiske lidelser, men også mindre alvorlige symptomer påvirker risikoen for langtidssygefravær Analyserne er ret konsistente og viser gradueret sammenhæng (højere risiko ved flere symptomer)

33 Forskningsspørgsmål 4: Kan et godt psykisk arbejdsmiljø forebygge langtidssygefravær blandt lønmodtager med forringet psykisk helbred?

34 Konklusion 4 Forskningsspørgsmål: Kan et godt arbejdsmiljø forebygge langtidssygefravær blandt lønmodtagere med forringet psykisk helbred? Svar: Resultaterne giver ikke et entydigt svar Analyser på NAK-data tyder på, at der kan være en beskyttende effekt af ledelseskvalitet Analyser på SOSU-data tyder på, at det er ikke en beskyttende effekt af ledelseskvalitet

35 Sammenfatning 1. Forringet psykisk helbred er hyppigere blandt personer med lavere social position og lavere erhvervsmæssige stilling og også hyppigere i bestemte job grupper (arbejde med mennesker) 2. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er med høj sandsynlighed en risikofaktor for udvikling af forringet psykisk helbred 3. Forringet psykisk helbred og nedsat arbejdsfunktionsevne påvirker i stort omfang risiko for sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet 4. Ikke entydige resultater om et godt arbejdsmiljø kan forebygge sygefravær blandt lønmodtager med forringet psykisk helbred

36 Hvordan går vi videre? Fem igangværende ph.d.-forskningsprojekter på NFA Et planlagt nyt forskningsprojekt At undersøge om arbejdsmiljø har stærkere indvirkning på risikoen for forringet psykisk helbred i særligt udsatte grupper Samarbejdsprojekt med et forskningskonsortium af Europas førende arbejdsmiljøforskere, der vil skaffe adgang til data om arbejdsmiljø og helbred blandt omkring studiedeltagerne fra 13 store europæiske studier fordelt på 6 lande

37 Tak for opmærksomheden! Kontakt:

Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning Formidlingsmøde: Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 6. oktober 2016, NFA, København

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA)

Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Samlede resultater fra projektet Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning i udsatte grupper (AhA) Ida E. H. Madsen, Ph.D, Seniorforsker Arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med

Rundspørge til medlemmer af HK Kommunal om psykisk arbejdsmiljø. sammenlignet med Rundspørge til medlemmer af om psykisk arbejdsmiljø sammenlignet med Kortlægning af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø gennemført af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Rundspørge

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS)

Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Psykisk arbejdsmiljø og psykisk helbred (PAS) Projekt 03-2008-09 Reiner Rugulies, Ida E.H. Madsen, Pernille U. Hjarsbech, Maj Britt D. Nielsen, Katja Løngaard, Simone Visbjerg Møller Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.

Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden

Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden Psykosocialt arbejdsmiljø gennem tiden - overvejelser om, hvad begrebet omfatter Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) København, 30. oktober 2015 Mit foredrag 1. Hvad er

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet

Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Overordnet vision bag forskning

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd?

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljøkonferencen 2009/ Tirsdag den 10. november Plan Selvværd hvad er det? Stress-as-offence-to-self

Læs mere

Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007 Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ RESULTATER AF SYGEFRAVÆRSFORSKNING 2003-2007 Merete Labriola,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Psykosocial arbejdsmiljø og depression Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept

Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept Lean uden stress Udvikling af et bæredygtigt produktionskoncept NFA Center for Industriel Produktion, AUC Institut for Produktion og Ledelse, DTU Grundantagelse Lean har ikke nogen effekt i sig selv Det

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Danskernes Arbejdsmiljø Projektledelse: Elsa Bach. Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen

Danskernes Arbejdsmiljø Projektledelse: Elsa Bach. Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen Danskernes arbejdsmiljø 2014 Danskernes Arbejdsmiljø 2014 Projektledelse: Elsa Bach Analysegruppe: Jesper Møller Pedersen, Jørgen V. Hansen og Birthe Lykke Thomsen Redaktion: Jesper Møller Pedersen og

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17 Mobning af personale i ældreplejen Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Forandring som vilkår

Forandring som vilkår Forandring som vilkår Workshop 4 Paradoxer i arbejdsmiljøet Kurt Rasmussen Ledende overlæge Arbejdsmiljøets andelhvad kan vi gøre ved det Sygefravær Stress Smerter Risikosamfundet Sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Bispebjerg RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1 MODENA projektet 2010-2014 AMK Bispebjerg: Maria

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere