TEMA: Alle har brug for et klart mål. beskæftigelse. #2 juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: Alle har brug for et klart mål. beskæftigelse. #2 juni 2014"

Transkript

1 sof bladet #2 juni 2014 TEMA: beskæftigelse Alle har brug for et klart mål Socialrådgiver Patrycja Wyszomirska og beskæftigelseskoordinator Lissi Rolandsen, Rådgivningscenter København Personalebladet for ansatte i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

2 2 indhold sofbladet #2 juni Kort nyt 5 SOF i pressen tema : beskæftigelse 6 På job i Bilka 8 Jobs i Center Paletten 9 Styr på karrieren 10 Det kan jeg da sagtens 12 Jeg kunne bare have rullet gardinerne ned 14 Vi skal stille krav og indgyde håb 16 Tilbage til samfundet 19 Jeg var en slagen mand 22 Hurtig handling bag ordene 24 Kort og godt om beskæftigelse På job i Bilka Det hele startede for seks år siden med fire medarbejdere i flaskerummet. For øjeblikket er der 24 brugere i Center Palettens Jobshop, der har skiftet en hverdag på et beskyttet værksted ud med Bilka på Amager. Det kan jeg da sagtens! Med hjælp fra Job- og vidensformidlingen VIVIL er Ida Nordtorp Jakobsen kommet et skridt nærmere et arbejdsliv Meget mere end et hotel 28 Gæt en medarbejder 16 Tilbage til samfundet Siden august 2012 har socialrådgiver i Rådgivningscenter København Patrycja Wyszomirska afholdt jobsamtaler for nogle af de mest udsatte misbrugere på kontanthjælp.

3 leder 3 tema : beskæftigelse Hvad laver du? Det er et spørgsmål, man tit ikke kan sno sig udenom, når man møder nye mennesker. Og det er der for så vidt ikke noget underligt i. For jobbet fylder utroligt meget for mange af os. Udover lønnen, giver jobbet os struktur på livet, fælles mål, personlig status og identitet og ikke mindst: En anerkendelse af, at vi bidrager som samfundsborgere. Med en perlerække af gode historier sætter vi i dette nummer fokus på nogle af de indsatser i SOF, der retter sig mod at hjælpe socialt udsatte borgere med at komme et skridt nærmere en arbejdsidentitet. Inde i bladet møder du medarbejdere, som brænder stærkt for at skabe rammerne for beskæftigelse, og borgere, som på egen krop oplever værdien af via et arbejde at føle sig inkluderede også selvom jobbet er på særlige eller beskyttede vilkår og ikke tæller en fuld arbejdsuge på 37 timer. I SOF har vi gennem de seneste år haft en ambition om at få flere borgere med handicap og sindslidelse i beskæftigelse. Det vil også fremover være et mål. Et af de overordnede mål i visionen for Københavns Kommune er nemlig social mobilitet, og det er en målsætning, som Socialforvaltningen skal være med til at indfri. Det gør vi ved at arbejde for, at flere socialt udsatte københavnere bliver en del af det almindelige samfundsliv. Det betyder blandt mange andre ting, at vi skal være gode til at sætte borgernes eventuelle drømme om beskæftigelse i spil og støtte dem i at realisere dem. I SOF har vi en bred forståelse af beskæftigelse fra værestedsaktiviteter over beskyttet beskæftigelse til rigtige job, og formålet kan variere. For nogle især de unge kontanthjælpsmodtagere - er målet på længere sigt at få en fod inden for på det ordinære arbejdsmarked og blive selvforsørgende. For mange andre er drivkraften dog først og fremmest at få et meningsfuldt indhold i hverdagen og en oplevelse af, at mig er der også brug for. Beskæftigelse kan dermed være med til at øge livskvaliteten, og for nogle borgere være første skridt mod nye forandringer og vendepunkter. På sigt kan det bringe den enkelte tættere på det ordinære arbejdsmarked, selvom det ikke i første omgang var målet. Inde i bladet udtrykker en medarbejder det på den her måde: Vi skal indgyde håb og tage afsæt i den enkeltes ønsker for sit arbejdsliv. Og alle små skridt tæller. Vi skal skabe rammer for, at borgerne får mulighed for at mærke, at der er brug for dem, at de er en del af noget og at de formår leve op til fast definerede krav og kan bidrage. DET er en fed måde at lave socialfagligt arbejde på. God fornøjelse! Anette Laigaard Adm. direktør Sofbladet er Københavns Kommunes blad til alle ansatte i Socialforvaltningen. Du er altid velkommen til at komme med gode idéer til bladet, både til enkelte artikler og til temaer. Kontakt Pernille Søndergaard tlf Adresse Socialforvaltningen Rådhuset 1599 København V Ansvarshavende redaktør Anette Laigaard Redaktion Redaktør Pernille Søndergaard, sekretariatet Anne Marie Søland, Center for kriminalitets-truede unge Astrid Bach-Hansen, Center Paletten Hanne Olesen, MR Voksne Birgit Miling, Kontoret for Organisationsudvikling Mie Nicolaisen, Center Nordvest layout og produktion KKdesign, Københavns Rådhus Tryk TryKKeriet ISO Miljøcertificeret forsidefoto Foto: Jeanne Kornum Sofbladet udgives af Københavns Kommunes Socialforvaltning

4 4 kort nyt Find løbeskoene frem til Nørrebroløbet Drengene fra Gadepulsen inviterer den 8. juni til sved på panden og god stemning til årets Nørrebroløb. Med Nørrebroløbet vil de 14 drenge vise, at Nørrebro er andet end ghettoer, bilbrande og bandekriminalitet. Drengene ønsker, at deres kvarter skal være kendt som en mangfoldig bydel med tolerance og plads til alle.10 procent af overskuddet går til Unicef. Tilmelding på Fælles vision 2017 I april mødtes 350 ledere i SOF for at diskutere det første bud på en fælles vision for SOF den såkaldte Vision Visionen har fire kerneelementer: Viden, sammenhæng, ambition og sammen med borgeren. Visionen er udviklet af en arbejdsgruppe, bestående af 14 kontorchefer, myndighedschefer, centerchefer og områdechefer. Fra 15. august til 15. september holder SOF en visionsmåned, hvor både medarbejdere og ledere rundt om i SOF får mulighed for at diskutere, hvordan de vil omsætte visionens elementer til virkelighed kroner pr. medarbejder hos den kommunale kompetencefond Formålet med den kommunale kompetencefond er at fremme og understøtte, at medarbejderne får et højere kompetenceniveau. Arbejdspladser kan søge om kroner pr. medarbejder hos fonden, og der er stadig midler at søge i år. Det gælder dog om at være hurtig, da det er først til mølle. Læs om kompetencefonden, hvilke medarbejdergrupper den dækker og til hvad, hvordan man søger midler og hent ansøgningsskema her: Det er muligt at søge både om jobrotationsmidler og tilskud fra den kommunale kompetencefond. Hvis du vil vide mere om mulighederne for at søge jobrotationsmidler, så kontakt Organisationskonsulent Stine Schrøder Christensen, Kontoret for Organisationsudvikling, på Så tager vi cyklerne frem VIDEN AMBITION SAMMENHÆNG SAMMEN MED BORGEREN Netværkscafeerne og Københavns Idrætsforening for Udviklingshæmmede skyder den 21. juni cykelløbet Tour de Amager fra start. Cykelløbet er rettet mod udviklingshæmmede, men alle med lyst til motion og en hyggelig dag er velkomne. Den 32 kilometer lange rute går langs natur- og cykelstier og slutter af med fælles spisning i B1908 s klubhus. Læs mere om tilmelding, pris og praktiske oplysninger på

5 sof i pressen 5 Udenlandske hjemløse Byens herberger og natcafeer er lukket land for udenlandske hjemløse. Det bliver jævnligt kritiseret af borgere, organisationer og politikere, og det var i april emnet for et debatindlæg i Politiken fra en række frivillige organisationer. I et interview i forlængelse af indlægget sagde socialborgmester Jesper Christensen, at han vil have afsat flere penge til området, og at han sammen med de frivillige organisationer vil sikre en mere sammenhængende hjælp til de udenlandske hjemløse. Han så helst, at kommunen åbnede et transitrum, hvor udlændingene kunne få akut hjælp og hjælp til at vende hjem. Det er ikke muligt indenfor den nuværende lovgivning. Ledsageordning Et brev fra KL har skabt frustration på vores bosteder og dagtilbud for borgere med handicap eller sindslidelse, og emnet fyldte godt op i spalterne i lokale og nationale medier. Brevet slog fast, at vi ikke må lade beboere og brugere betale nogle af udgifterne for de ansatte, når tilbuddene arrangerer udflugter og ferier. For at forhindre, at færre kommer ud som følge af indskærpelsen, har kommunen afsat 2,7 mio. kroner, som SOF vil bruge på ferier og udflugter i resten af Af Jesper Nissen marts april maj SOF i pressen Historier fra SOF s verden fylder godt op i mediebilledet. Vi har lavet et lille udpluk af pressesager fra de seneste måneder Forældrepålæg Vi må ikke være bange for at stille krav til forældrene. Det var hovedbudskabet i en række interviews Jesper Christensen gav i slutningen af marts. Anledningen var diskussionen om det såkaldte forældrepålæg, der giver kommunen mulighed for at sanktionere forældrene til børn og unge, der laver kriminalitet. Jesper understregede, at sanktionen aldrig er formålet i sig selv, men at klare krav i nogle tilfælde kan være den bedste løsning. Hashundersøgelse Mange unge på vores institutioner ryger meget hash. Det er hovedkonklusionen i en ny intern undersøgelse. Kristeligt Dagblad skrev i april om undersøgelsen og interviewede blandt andet en pige, der selv var storforbruger af hash, da hun boede på en af vores institutioner. Hendes vendepunkt blev mødet med SOF s idrætsprojekt, og hun peger på, at den bedste måde at hjælpe unge ud af deres misbrug er at give dem et reelt alternativ. Ringbo Hvad skal de ansatte på vores socialpsykiatriske bosteder gøre, hvis de bliver vidne til handel med ulovlige stoffer? Og er det rigtigt, at ledelsen på Ringbo har opfordret medarbejderne til ikke at melde handlen til politiet? Det var nogle af spørgsmålene, socialborgmester Jesper Christensen og DU-chef Jan Jensen blev stillet overfor, da TV2-nyhederne satte kritisk lys på Ringbo. Vi svarede, at ledelsen på Ringbo ikke ignorerer kriminalitet. Ringbo tager kontakt til politiet i forbindelse med beboeres kriminelle handlinger, og politiet har flere gange på baggrund af ledelsens opfordring foretaget ransagning på Ringbo. I forlængelse af omtalen foreslog Jesper Christensen, at den forestående nedlæggelse af Ringbo bliver fremskudt, så Ringbo allerede fra årsskiftet 2015/2016 erstattes af tre nye specialiserede tilbud med fokus på henholdsvis stoffri borgere, borgere med somatisk sygdom udover sindslidelse og borgere med sindslidelse og misbrugsproblematik.

6 6 tema : beskæftigelse På job i Bilka Jobshop giver på sjette år udviklingshæmmede mulighed for at prøve kræfter med et rigtigt arbejdsliv. Preben Sørensen (tv.) sorterer flasker i den store Bilka i Fields. Jobcoach Carsten Marquard er med på sidelinjen som pædagog, vejleder og brobygger for de 24 medarbejdere i Jobshop i Bilka.

7 7 Fire hverdage om ugen står 48årige Preben Sørensen op fra morgenstunden og ifører sig jeans og en mørkeblå polo med Bilkas genkendelige logo. Så er han i arbejdstøjet og klar til at tage metroen fra Amager til Bilka i Fields. For bare fire år siden var dét at tage metro på egen hånd ikke et eventyr, Preben Sørensen kastede sig ud i. Men det lærte han, da han skulle være Bilka-mand. For det er et krav, at man som Jobshop-medarbejder skal klare transporten til og fra arbejde på egen hånd. Når Preben ikke står i flaskeafdelingen i Bilka og sorterer de mange dåser og flasker som strømmer ind på båndet, pakker han papaffald i det store lager under butikken. Han vil helst ikke vælge. Begge opgaver er gode, fortæller han og nikker stolt i retningen af den container, han lige har knoklet med at fylde. Det giver stolthed Det hele startede for seks år siden med fire medarbejdere i flaskerummet. For øjeblikket er der 24 brugere, der har skiftet en hverdag på et beskyttet værksted ud med Bilka på Amager. De fleste arbejder som Preben Sørensen i butikkens store lagerhal eller i flaskerummet. Nogle enkelte arbejder i selve butikken med at sætte varer på hylder, feje eller hænge tøj på plads. Jobshops medarbejdere er ansat i butikken på særlige vilkår, men de udfylder helt reelle arbejdsfunktioner i butikken og er underlagt de samme regler om at møde til tiden og melde sig syg som alle andre. Og det er noget, der giver stolthed, fortæller jobcoach Carsten Marquard, som sammen med kollegaerne Jens Engelholm og Vita Boel får hverdagen til at hænge sammen for Jobshops medarbejdere i Bilka. De fleste vil ikke tilbage til det beskyttede værksted, når de først har fundet sig til rette her. De går hjem med en viden om, at de har udført et reelt stykke arbejde. Og de er godt klare over, at de efterlader et hul, når de ikke kommer på job. Det giver en stærk følelse af at være til nytte og en del af samfundet, og de fortæller meget om jobbet derhjemme, fortæller Carsten Marquard. Gentagelsens glæde Medarbejderne i Jobshop får mellem 15 og 20 kroner i timen som et tillæg til førtidspensionen, så det er ikke lønnen, der trækker. Det gør til gengæld sammenholdet og venskaberne mellem kollegerne i Jobshop. De almindelige medarbejdere i Bilka er søde og rare og rigtig gode til at give vores medarbejdere et anerkendende klap på skulderen for veludført arbejde, men det er jo ikke sådan, at de inviterer hjem til kaffe. Til gengæld har vores medarbejdere rigtig meget glæde af hinanden herude. For mange kan det nemlig være svært at tage initiativ til at ses med andre i fritiden, fortæller Carsten Marquard. I dagligdagen fungerer Carsten som både pædagog, vejleder og brobygger og indimellem springer han også ind som flaskedreng, hvis der er brug for det. Han er den, som de almindelige Bilkamedarbejdere kan ringe til, hvis der opstår misforståelser, eller en jobshop-medarbejder har brug for en pædagogisk håndsrækning. Det kan være, at en af vore medarbejder møder ind og er ked af noget, der er sket derhjemme, og det har den almindelige Bilkamedarbejder ikke tid eller redskaber til at gå ind i. Derfor er det en tryghed for dem at vide, at de altid kan give os et kald, og så kommer vi og reder trådene ud, fortæller Carsten Marquard. For Preben Sørensen giver gentagelsens glæde ved flaskebåndet og i lagerhallen en stor tryghed, fortæller Carsten. Sådan er det for mange af medarbejderne i Jobshop, mens andre indimellem er på udkig efter nye opgaver. I løbet af de seks år Jobshop har været til, er fire medarbejdere kommet videre til et løntilskudsjob. Carsten Marquard er meget bevidst om, at støtte og udfordring skal doseres i de rette mængder alt efter den enkeltes formåen og ønsker. Mange gange skal han måske femten veje omkring en ny opgave eller rutine, når han skal oplære en medarbejder. Og måske bliver opgaven med fx at stable kasser på pallerne aldrig lært til perfektion. Så sørger Carsten selv for at rette kasserne til, så de står rigtigt på pallerne, i stedet for at blive ved med at korrigere. Medarbejderne skal have muligheder for at afprøve, hvad de kan magte. Samtidig er det vigtigt, at vi er klar til at gribe dem, så de bliver en erfaring og ikke et nederlag rigere. De skal helst gå glade hjem fra arbejde, understreger jobcoachen. FAKTA om Jobshop Jobshop er en del Center Paletten. Den har eksisteret siden september 2006 som såkaldt matrikelløs beskæftigelse og er et supplement til de traditionelle former for beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens 103. Jobshop skal give den enkelte borger i beskyttet beskæftigelse mulighed for at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, selvom de har brug for pædagogisk personale til at støtte og vejlede dem. Desuden er målet, at den enkelte udvikler arbejdsmæssige kompetencer, der giver mulighed for individuel faglig og social udvikling. Af Pernille Søndergaard Foto Jeanne Kornum

8 8 tema : beskæftigelse Jeg har noget at stå op til Christina Friis Nielsen, 48 år, arbejder tirsdag, onsdag og torsdag i Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus Jeg synes, det er dejligt at arbejde her. Jeg har noget at stå op til. Folk er glade for os. De synes, det er hyggeligt, at vi er her. Jeg laver mange ting. Sætter opvaskemaskinen i gang, laver kaffe, fylder kaffebønner på maskinen - både det almindelige og espresso - tømmer opvaskemaskine, sætter på plads og tørrer borde af. Jeg kan bedst lide at arbejde på 2. sal, for nedenunder er der alt for mange rum. Jeg er ikke så god til at læse tallene på dørene, så det er svært at finde rundt. Når jeg fortæller om mit arbejde til min kæreste og min svigermor derhjemme, siger de, at jeg skal huske at tage rådhuspandekager med hjem. Jobshop har tre medarbejdere på rådhuset. De klarer sig på egen hånd. Jobcoachen kommer forbi en gang om ugen, og ellers står den på telefonisk kontakt efter behov. Vi får tit ros Jette Lindegaard Hansen, 56 år, og Trine Mogensen, 47 år, arbejder tre gange om ugen på Palettens butik og café på Stormgade 20 i centrum af København. Trine: Jeg bliver helt høj af at være her. Der er som af få et fix. Og jeg har det, som om jeg er en del af det almindelige arbejdsmarked og ikke bare på et beskyttet værksted, hvor jeg laver det samme hver dag. Jette: Altså, det var lidt hårdt i starten, men efter en måneds tid så fik jeg en god rytme. Det er rart at komme ud hjemmefra og opleve noget andet. Her laver jeg kaffe og the og slikskål, når der er møder. Jeg gør rent sammen med Trine, og vi køber ind i Føtex på Fisketorvet. Og så hjælper jeg kunderne, når de vil købe varer i butikken. Trine: Folk, der besøger os, skal have lyst til at komme igen. Og vi får tit ros! Det er vigtigt for mig at gøre noget godt. Jette: Det er vores sted! Her er gang i den og hyggeligt på samme tid. Jeg har desuden foreslået, at vi skal holde kurser i fx Netbank og Facebook for andre udviklingshæmmede, så det skal vi i gang med efter sommerferien. Center Paletten arbejder på at oprette løntilskudsjob i butikken til Trine og Jette, og ambitionen er, at de på et tidspunkt skal klare at stå i butikken på egen hånd. Tekst og foto: Pernille Søndergaard og Anne Pallisgaard Rasmussen Jobs i Center Paletten Kontormedhjælper, gartner, kantinemedhjælper, butiksansat, kunsthåndværker med mere. Center Paletten tilbyder forskellige former for beskæftigelse til udviklingshæmmede alt efter den enkeltes funktionsniveau, kompetencer og ønsker. Udover beskæftigelse på et beskyttet værksted som fx Væveriet har medarbejderne mulighed for arbejde i en såkaldt matrikelløs beskæftigelse. Det er enten på fuld tid som i jobshop i Bilka i Fields og på Københavns Rådhus. Eller delvist som supplement til et dagtilbud. Det gælder eksempelvis den gruppe medarbejdere, der tre gange om ugen i fire timer arbejder i Silvan i Gladsaxe, gartnerholdet, der blandt andet fælder træer, planter blomster og brænder ukrudt for mange forskellige kunder og medarbejderne i dagtilbuddet Jydeholmens genbrugsbutik og Palettens nye butik og café i centrum af København.

9 9 Styr på karrieren Med teknisk hjælp og rådgivning fra IKT-konsulenter fra Instituttet for Blinde og Svagsynede kan Inger Svensson fokusere på fagligheden i sit arbejde i stedet for at bakse med praktiske problemer. Jeg havde aldrig kunnet sidde på min pind på arbejdet, hvis ikke jeg havde haft IBOS til at hjælpe mig. Ikke bare én gang, men løbende igennem de sidste mange år, siger Inger Svensson, som arbejder som karrierekonsulent i a-kassen CA. Det er mere end 20 år siden, at Inger Svensson kom i kontakt med Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS). I løbet af årene er hendes syn blevet gradvist mere nedsat som følge af sygdommen rentinitis pigmentosa, og hun befinder sig i dag i det, hun kalder gråzonen mellem at være seende og ikke-seende. I hendes daglige arbejde er det fx en udfordring for Inger at se, hvad der står på de slides, hun bruger til forskellige præsentationer. Jeg kan ikke længere følge med i, hvor jeg selv er på mine slides. Jeg har også svært ved at se en tekst på nettet, læse mails og at tage mig af den almindelige administration, der følger med mit job. Det er også vanskeligt at genkende mennesker og dermed holde styr på, hvem jeg hilser på, siger hun. Inger Svenssons syn har ændret sig meget, og især de seneste fem år har det givet flere og flere problemer på jobbet. Men Konsulenterne fra IBOS har hele vejen igennem hjulpet hende med at finde frem til de konkrete IKT-hjælpemidler. Hun har blandt andet fået en talesyntese, som har gjort det meget nemmere at få læst mails eller tekster i Word. Jeg kunne ikke fungere i mit job uden alle de hjælpemidler. De er en forudsætning for, at jeg kan sidde, hvor jeg gør, siger hun. Fokus i arbejdsdagen IBOS har i høj grad også hjulpet mig igennem den erkendelsesproces, der ligger i, at man løbende skal acceptere, at ens syn bliver dårligere. De er gode til at hjælpe med afklaringen af de løbende forandringer af mit syn, sådan at hjælpemidler og træning tilpasses min situation. Det gør, at jeg bedre kan koncentrere mig om arbejdsdagens indhold og om mine egne evner i stedet for at fokusere på mit synshandicap, siger Inger Svensson. Det er også IBOS IKT-konsulenter, der har hjulpet hende med at få ansat en personlig assistent i 20 timer om ugen. Hun fungerer som Inger Svenssons øjne der, hvor hendes eget syn med hjælpemidler ikke slår til. Hun er jo den, der kan holde styr på de mennesker, jeg har hilst på, når jeg kommer ud i forskellige sammenhænge. I det hele taget føler jeg mig mere selvstændig, fordi jeg i samarbejde med hende kan beholde de opgaver, der ligger på mit bord. Nogle af dem ville jeg ellers have været nødt til at give fra mig på grund af mit syn. Nu føler jeg mig som en mere fuldgyldig kollega, siger Inger Svensson. Af Rikke May Kristthorsson Foto: Simon Klein

10 10 tema : beskæftigelse Det kan jeg da sagtens! I Café Tjilipop i Rantzausgade er ikke to stole ens, og gæsterne er lige så farverige og forskellige som cafeens finurlige interiør. I den hyggelige café på Nørrebro har 25årige Ida Nordtorp Jakobsen været i virksomhedspraktik i tre måneder. Det har rykket hende et skridt nærmere en identitet som arbejdstager. Hun møder én med et imødekommende smil og rolige grå øjne. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Ida Nordtorp Jakobsen har kæmpet med svær angst i næsten ti år. Angsten har været en klods om benet på mig, siden jeg var 16. Og angsten for angsten har gennem årene taget overhånd over mit liv og begrænset min evne til at se muligheder for mig selv, fortæller Ida. Det var, da hun var i gang med et afklarende forløb for unge kontanthjælps-modtagere i Idrætshuset for psykisk syge, hun første gang hørte om VIVIL en jobformidling, målrettet lige netop hende og andre mennesker, der kæmper med psykisk sårbarhed. Da hun mødte op i VIVIL til den første afklaringssamtale, var det med et klart ønske om at få testet sin arbejdsidentitet. Jeg slås med en angst for at bevæge mig ud i verden, og den har afholdt mig fra at få de samme erfaringer med arbejdsmarke- det, som mange af mine venner har. Samtidig har jeg opbygget nogle vildt urealistiske forestillinger om, hvad man skal kunne for at have et job. Derfor ville jeg gerne have hjælp til at finde et praktiksted, hvor jeg kunne prøve kræfter med både sociale og arbejdsmæssige udfordringer. Det skulle være trygt, men ikke et decideret et skånejob, siger Ida Nordtorp Jakobsen. Det perfekte match Café Tjilipop viste sig hurtigt at være det perfekte match. Det er ikke første gang, den lille café har åbnet døren for en psykisk sårbar praktikant. Tanya Maria Solskov, som driver Tjilipop sammen med sin partner, fortæller: Jeg synes jo, det er fedt, at det her er sådan en café, der kan rumme folk. Det er en ære for os, at de unge har valgt netop os som praktiksted. Jeg går ikke ind for særbehandling. Vi har alle De to konsulenter i VIVIL er fantastiske til at gå ind og tage hånd om folk og skubbe dem i den rigtige retning. Det er genialt, at VIVIL bygger bro til firmaer og gør opmærksom på, at det altså kan lade sig gøre at arbejde, selvom man har en psykisk lidelse. Der er med til at fjerne fordomme om folk med sindslidelse. Det kan jeg da ikke lade være med at bakke op om. Iben Cort Eiby og Nadja Hjort Heidemann Tanya Maria Solskov, Café Tjilipop

11 11 noget, vi slås med. Mit udgangspunkt er, at alle mennesker kan noget. Det gælder jo for os alle, at vi skal have lov at kvaje os, ellers lærer vi ikke noget. Jeg havde ikke en forventning om, at Ida skulle kunne det hele på forhånd. For Ida betød det meget, at Tanya Maria vidste, hvad hun havde med i bagagen og havde forståelse for hendes situation uden dermed at behandle hende som en skrøbelig porcelænsfigur. Jeg har ikke lyst til at blive set på som syg og skånet for ansvar. Samtidig er det utroligt vigtigt for mig ikke at skulle skjule noget eller flove mig, understreger Ida. Når hun to til tre dage om ugen langede cappuccino og sandwichs over disken til gæsterne i Café Tjilipop, var det samtidig en øvelse i at udfordre sin angst. Og gang på gang måtte Ida erkende, at intet var så slemt i virkeligheden som hendes værste forestillinger. Noget af det, der holder angsten i live, er, at man fodrer den, men i cafeen fik jeg hver dag punkteret mindst et af mine mentale skrækscenarier. Og hver gang det sker, så er jeg på vej i den rigtige retning, siger Ida og fortsætter: VIVIL har været en kæmpe hjælp for mig. Iben har forstået min situation og samtidig skubbet til mig på en måde, der har givet mig lyst til at sige, at det kan jeg da sagtens! Og ikke mindst: Hun har hjulpet mig med at få øjnene op for, at jeg rent faktisk har arbejdsrelevante kompetencer og erfaringer med mig, og på den måde har jeg fået mange gode ting på mit cv. Snart kan Ida tilføje nye kvalifikationer til cv et. Med hjælp fra VIVIL har Ida fået bevilget et hygiejnekursus og et barista-kursus fra Jobcentret, og samtidig lægger hun nu endnu en facet til sin identitet som arbejdstager med en ny praktikplads som piccoline hos firmaet Unity. Efter sin praktik ved Ida Nordtorp Jakobsen (th), hvordan man laver en god cappuccino. Med hjælp fra VIVIL og Tanya Maria Solskov fra Café Tjilipop har hun fået testet sin arbejdsidentitet og er klar til nye udfordringer. Af Pernille Søndergaard Foto: Jørn True FAKTA om VIVIL VIVIL er en job-og vidensformidling, der understøtter social inklusion gennem beskæftigelse ved at etablere kontakt mellem mennesker med en psykisk lidelse og det ordinære arbejdsmarked. Motiverede jobsøgende kan kontakte VIVIL, når de bor i Københavns kommune, er på førtidspension og søger et job med løntilskud eller er på kontanthjælp og søger en virksomhedspraktik. Læs mere på VIVIL servicerer bl.a. også de seks socialpsykiatriske centre og er en aktiv spiller i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i socialpsykiatrien i SOF. VIVIL består af to konsulenter: Iben Cort Eiby. Sprog- og handelsuddannet og master i oplevelsesledelse fra RUC. Nadja Hjort Heidemann. Socialrådgiver og cand.pæd.soc. fra Århus Universitet.

12 12 tema : beskæftigelse I et lille års tid har Mads Lambertsen haft et løntilskudsjob på 14 timer om ugen i grønthandleren ROD. Jeg kunne bare have rullet gardinerne ned Et job som cykelbud og praktisk gris i en økologisk grønthandler var ikke lige det, 32-årige Mads Lambertsen havde i tankerne, da han gik til sit første møde med job- og vidensformidlingen VIVIL.

13 13 Egentlig kom Mads Lambertsen til VIVIL for at få hjælp til at finde et løntilskudsjob som handicaphjælper på en institution for handicappede. Konsulenten Nadja og jeg brugte meget tid på at snakke om min situation, og hvordan vi bedst kunne sælge mig. Vi sparrede omkring mine ansøgninger, og jeg synes, jeg med hjælp fra Nadja fik sendt nogle gode ansøgninger af sted. Men vi løb panden mod en mur. Muligvis spillede det ind, at der var et stort hul i mit cv fra 2006 til 2011, som arbejdspladserne faldt over, gætter Mads Lambertsen. Den lange vej til ro Mads Lambertsen var omkring 15 år, da han begyndte at mærke diffuse smerter i kroppen og en konstant tilstand af nedtrykthed og utilpashed. Den psykiske sårbarhed voksede og fulgte ham ind i de tidlige voksen-år, hvor han arbejdede som pædagogmedhjælper i en børnehave. Jeg havde det ad helvede til og var tit syg. Det endte altid med, at jeg meldte mig rask, selvom jeg havde det skidt, fordi jeg følte skyld over ikke at møde på arbejde, husker han. Efter tre år i børnehaven var Mads var nødt til at se i øjnene, at en arbejdsuge på 37 timer om ugen var langt mere, end han kunne magte, og i 2006 kastede han håndklædet i ringen og meldte sig ud af arbejdsmarkedet. I 2011 fik Mads tilkendt førtidspension. I princippet kunne jeg jo bare have købt den nyeste play station, rullet gardinerne ned og bestilt fast food, indtil jeg kunne gå på folkepension. Men jeg havde følelsen af, at jeg ikke skulle bruge resten af mit liv på at fede den. Jeg skulle bruge den ro, pensionen og et vellykket terapiforløb havde givet mig, til at vende mit liv om. Mødet med konsulenten i VIVIL bekræftede Mads i, at det var en god beslutning. Lige fra det første møde fik jeg indtrykket af, at her var der en person, der var interesseret og engageret i at hjælpe mig videre. Der var hul igennem. Når jeg ringede og lagde en besked, ringede Nadja prompte tilbage. Hun var til at stole på. Det var inspirerende for mig, at hun var så tjekket, husker Mads. Tog chancen med et vildskud Jobbet som handicaphjælper lod vente på sig, og Mads tog på cykelferie. Da han kom tilbage, var der mail fra VIVIL. Nadja havde fundet et løntilskudsjob i grønthandleren ROD på Nørrebro, hvor de havde brug for én, der kunne bringe grøntsager ud på cykel. Jeg havde jo godt nok lige været på cykeltur, men ROD var umiddelbart et vildskud, siger Mads, som alligevel tog chancen. Med maven fuld af sommerfugle mødtes han med indehaveren Søren Paulsen til en jobsamtale. Jeg sagde til ham, at jeg var lidt nervøs, og så sagde Søren Skal vi så ikke bare sige, at du er hyret, så behøver du ikke være nervøs? Nadja havde vist givet et godt billede af mig, inden jeg kom, smiler Mads. De næste lille års tid pakkede Mads grøntsager i kasser i den lille kælderbutik i Jægersborggade og drønede ud med dem på cykel til københavnske familier. I første omgang var jeg vildt stolt over, at jeg kunne klare at arbejde 14 timer om ugen, men så begyndte en tvivl at melde sig; kunne den energi, jeg brugte i ROD, mon bruges på noget mere langsigtet? siger Mads. Han begyndte at lege med tanken om at gå i skole igen og læse videre, og det satte ham i gang med at undersøge mulighederne for at studere på en førtidspension. I slutningen af november sidste år sagde han op i ROD for at gå i gang med at læse Psykologi og Retorik som hf-enketlfag. Han har i forvejen en fuld hf-eksamen, men han så enkeltfagene som en blid overgang til eventuelle videre studier. Det engagement, jeg mødte i VIVIL, var et dejligt puf i ryggen, og jobbet i ROD gav mig mod på at afsøge grænserne for, hvad jeg magtede og kunne. Alle førtidspensionister burde have et tilbud som VIVIL i stedet for, at samfundet parkerer dem på en hylde og overlader dem til sig selv. Af Pernille Søndergaard Foto Jørgen True Vi var interesserede i at gøre noget godt for en psykisk sårbar. Og det går jo begge veje. Vi hjælper et menneske ind på arbejdsmarkedet og får til gengæld en medarbejder med en høj motivation. Vi var indstillet på, at der skulle være luft til en ekstra sygedag i ny og næ, og at arbejdstempoet ikke skulle være skruet for højt op. Ellers var der ingen særlige hensyn, vi skulle tage.jeg har aldrig interesseret mig for, hvad Mads fejlede. Det vigtigste for os var, at han socialt kunne fungere i vores lille butik, og det gik fint. Efter Mads har vi haft en medarbejder i virksomhedspraktik, og vi har lige ansat en ny for en måned siden. Det er ikke en ekstra opgave at åbne sin virksomhed for en psykisk sårbar. Julie Poulsen, medindhaver af den økologiske grønthandler i Jægersborggade ROD

14 14 tema : beskæftigelse Vi skal stille krav og indgyde håb Det er en menneskeret at have lov til at være professionel. Jeg spørger ikke, hvorfor de er blevet sindslidende. Jeg spørger, hvad det er et for et job, de godt kunne tænke sig. Til en jobsamtale hos mig skal vi ikke først omkring deres barndom, siger Anila Bakhsh. Hun er socialrådgiver på Center Nørrebro og arbejder med prækvalificering af borgere med sindslidelse. Da socialrådgiver Anila Bakhsh blev ansat på Center Nørrebro for omkring tre et halvt år siden, kom hun fra et jobcenter. Og det var ifølge hende med de briller på, at hun noterede sig, at de forskellige beboer-jobs på Thorupgården mere bar præg af en aktivitet end et egentligt job. Jeg savnede struktur og klare aftaler, som kunne være med til at afspejle et rigtigt arbejdsliv og en arbejdsidentitet, fortæller Anila Bakhsh. Men hvordan kunne Thorupgården så arbejde mere systematisk med at give borgere med sindslidelse et tilbud om at prøve kræfter med at arbejde? Det spørgsmål satte Anila sig med ledelsens opbakning for at finde svar på. Et halvt år efter var hun klar med en model for et job-forløb med en tilknyttet mentorordning, som hun kaldte prækvalificering. Siden da har 14 førtidspensionister og to kontanthjælpsmodtagere været igennem forløbet. De finder frem til tilbuddet via bocentre, væresteder, hospitals- og distriktspsykiatri, hjemmevejledere, jobcenter og socialcenter. Nogle bor i egen lejlighed og andre på et bosted. Borgerne kommer her af egen drift med en lyst til et indhold i hverdagen. De vil gerne bidrage med noget og anerkendes for det, de kan, siger Anila Bakhsh. Anila Bakhsh har udarbejdet det første bud på en prækvalificeringsmodel for socialpsykiatrien i København. Et klart fokus på jobbet Det første skridt i prækvalificeringen er en for-samtale, hvor Anila sammen med borgeren finder ud af, om der er et match mellem borgerens jobønsker og de muligheder for interne jobs, som Thorupgården kan tilbyde. Hvis det falder i hak, indkalder Anila derefter borgeren til en jobsamtale. Og den er præcis det, den giver sig ud for: En samtale om ønsker, kvalifikationer og ressourcer. Jeg taler til den raske del af det menneske, der sidder over for mig. Jeg holder fokus på arbejdsidentiteten og sier alt det private fra, fortæller Anila Bakhsh. Hvis borgeren får jobbet, underskriver han eller hun en ansættelseskontrakt og får tilknyttet en mentor. Mentorerne bliver rekrutteret blandt medarbejdere på aktivitets- og samværssteder, og de er fra første arbejdsdag med som støtte på sidelinjen igennem hele forløbet. Anila understreger, at mentoren ikke er en Big Brother, men er der for at skabe tryghed for borgeren. Formålet er, at mentoren på et tidspunkt bliver overflødig Anila Bakhsh lægger stor vægt på systematisk opfølgning.

15 15 Derfor er der indlagt status og opfølgningssamtaler med borger og mentor i forløbet. Efter tre måneder evaluerer borger og mentor sammen med Anila, hvordan det er gået, og hun rådgiver om fremtidige muligheder: Skal prækvalificeringsjobbet konverteres til et internt løntilskudsjob? Skal borgeren fortsætte i prækvalificeringsjobbet? Er uddannelse måske vejen? Eller er der muligheder for ansættelse på en ekstern arbejdsplads? Mange af jobbene i forløbet er nogle, Anila har skabt til den enkelte jobansøger. Det gælder ifølge hende om at gå kreativt til værks og få øje på alle de potentielle jobs, en stor arbejdsplads som Thorupgården rummer. Det er blevet til jobs som bl.a. butiksmedarbejder, juridisk konsulent, cafémedarbejder, rengøringsassistent, ledsager og blomstervander. Jobbene er lønnede, og alle personer i et prækvalificeringsforløb får en lønseddel i deres e-boks. Det er ifølge Anila med til at styrke arbejdsidentiteten. Der er brug for dig En af de første, Anila Bakhsh havde til for-samtale, er 33-årige Thomas. Hun husker tydeligt, hvordan han trådte ind af døren med ludende skuldre, nedslået blik og krøllet tøj. Og hun har ikke glemt, hvor svært det var at hive to ord ud af ham. Hvad er du god til? Ikke noget. Hvad for en slags job vil du gerne have? Det ved jeg ikke. Thomas havde slet ikke nogen idé om, hvilket job han ønskede sig og kunne ikke sætte ord på, hvad han kunne. Men han fortalte, at han fik dagen til at gå foran computeren i sin lejlighed, fortæller Anila Bakhsh. Hun får etableret et job til Thomas i caféen på Thorupgården, hvor han to timer to gange om ugen hjælper beboerne med at betjene cafeens fire computere. Det er ikke altid, der er bud efter ham, når han møder ind på job, så Anila begynder selv at trække på hans it-viden og give ham flere og flere opgaver. Efter prækvalificeringen fortsætter Thomas i et honorarjob som it-konsulent og personlig assistent for Anila på Thorupgården. Men her stopper historien ikke. Som månederne går, vokser Thomas selvtillid og faglige kompetencer. Og Anila oplever gradvist, hvordan han vover sig ud af sin skal. Stille og roligt skærer han ned på sin psykofarmaka, til han bliver medicinfri. Et år efter den første samtale er det nu en glad og energisk ung mand, der møder ind på sit job på Thorupgården. Han er klar til at tage det næste skridt og, og i august sidste år får Thomas med hjælp fra Anila en frivillig ansættelse på 30 timer om ugen i et grafisk firma i det private erhvervsliv. Anila Bakhsh øjne stråler. Her er vi ved kernen af det, der driver hende. Thomas udvikling er en solskinshistorie, som til overmål bekræfter hendes professionelle optimisme. Men mindre kan bestemt også gøre det, understreger hun. Vi skal indgyde håb og tage afsæt i den enkeltes ønsker for sit arbejdsliv. Og alle små skridt tæller. Vi skal skabe rammer for, at de her borgere får mulighed for at mærke, at der er brug for dem, at de er en del af noget og at de formår leve op til fast definerede krav og kan bidrage. DET er en fed måde at lave socialfagligt arbejde på. Der er ikke noget smukkere end at se mennesker vokse og folde sig ud, siger hun. Tag vores små ja er og gør dem store! Deltager i prækvalificeringsforløbet I skal ikke se på beskæftigelsen, men på hvad beskæftigelsen kan gøre Deltager i prækvalificeringsforløbet FAKTA om prækvalificering i socialpsykiatrien i SOF For øjeblikket arbejdes der med afsæt i Thorupgårdens prækvalificeringsforløb på en fælles prækvalificeringsmodel for alle de seks socialpsykiske centre. Af Pernille Søndergaard

16 16 tema : beskæftigelse Tilbage til samfundet De er opgivet af sig selv og andre og har tit mistet troen på nogensinde at blive en del af normalsamfundet. Men for nogle af de mest socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere i misbrugsbehandling rykker det, når der er fokus på beskæftigelse i behandlingen. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt, hvor behandlingsenhederne i Rådgivningscenter København har overtaget jobsamtalerne fra jobcentret. Indtil for seks måneder siden gik 43-årige Henrik hver dag den samme rute på Vesterbro og samlede flasker, iført fem jakker i lag oven på hinanden. Han hørte stemmer og følte sig forfulgt. Han var ét af de mennesker, som samfundet ikke havde mange andre forventninger til end, at han mødte op i jobcentret hver tredje måned til sin lovpligtige jobsamtale. Men det var ikke altid, han dukkede op, for hans fornemmelse af tid var gået tabt. Henrik ville gerne i gang med at læse, men jobcentret krævede, at han først skulle udredes af en psykiater. For fire måneder siden blev han tvangsindlagt, efter hans stemmer havde beordret ham til at sætte ild på en opgang. Her får han stillet diagnosen paranoid skizofren. I dag er Henrik en meget aktiv elev på Kofoeds Skole, som hjælper socialt udsatte mennesker til at hjælpe sig selv. Tre dage om ugen tager han kurser i billedkunst og kreativ skrivning. Mange af de sociale tilbud tager han også del i. Gennem de seneste måneder har han trappet sin dosis af substitutionsmedicin ned til det halve. Omvejen forbi behandlingsenheden i Sydhavnen, hvor han får udleveret sin medicin, betyder nemlig, at han går glip af dyrebar tid på skolen på Amager. Her har han en kontakt med andre mennesker, han ikke har haft i umindelige tider - og han drømmer om en dag selv at komme til at undervise. Skal kun møde op ét sted Henrik er én ud af de 130 kontanthjælpsmodtagere, som har været omfattet af pilotprojektet Match 3. Projektet blev skabt til den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som fra jobcentrets side blev anset for at være i en situation, hvor hverken aktivering eller andre beskæftigelsesformer var realistiske. Det fortæller Nikolaj Hundborg og Sofie Rask Eriksen fra BIF-SOF Specialenheden, som i samarbejde med Rådgivningscenter København stod bag pilotprojektet Alligevel skulle de møde op til samtaler på jobcentret hver tredje måned for at få deres kontanthjælp. Det var svært for mange, og de blev sanktioneret gang på gang. Derfor var det oplagt at spørge: hvorfor får de her borgere ikke deres jobsamtale i Rådgivningscenter København i stedet for? Og netop dét blev en realitet i august 2012, hvor borgernes sagsbehandlere i behandlingsenhederne overtog jobsamtalerne. Nu behøvede de 130 borgere kun at møde op ét sted nemlig i den behandlingsenhed, hvor de i forvejen fik deres misbrugsbehandling. Med projektet har vi forsøgt at skabe det helhedssyn, som gik tabt, da kommunalreformen skilte beskæftigelsesindsatsen og behandlingsindsatsen ad. Vi ville gerne undersøge, om man kunne

17 17 Patrycja Wyszormirska holder ikke kun jobsamtaler i sit kontor i Behandlingsenhed Vest. Hun møder også borgerne på Mændenes Hjem og andre af byens herberger. Fakta om Match 3 pilotprojektet Fra august 2012 overtager behandlingsenhederne i Rådgivningscenter Købehavn jobsamtalerne for 130 af de mest udsatte kontakthjælpsmodtagere i misbrugsbehandling. Projektet krævede, at Socialforvaltningen fik dispensation fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til at overtage de lovpligtige jobsamtaler, som Jobcentret normalt tager sig af. Formålet var at opnå større helhed, hurtigere afklaring og færre sanktioneringer. BIF-SOF Specialenheden var overordnet ansvarlig for implementeringen af pilotprojektet. Pilotprojektet blev afsluttet i marts I dag er projektet i begrænset omfang sat i drift i på alle fire behandlingsenheder i Rådgivningscenter København. tænke de to perspektiver sammen og sigte mod, at borgeren kunne blive en del af normalsamfundet, forklarer Nikolaj Hundborg. Hvad drømmer du om? Men var det overhovedet realistisk at sætte et beskæftigelsesperspektiv op for de dårligst fungerende og mest kaotiske borgere i metadonbehandling? Socialrådgiver Patrycja Wyszomirska, som overtog jobsamtalerne med Henrik, var som mange af sine kolleger i Rådgivningscenter København skeptisk i starten. De fleste er ansat efter kommunalreformen og havde hidtil haft deres fokus på behandling. Det at inddrage et fokus på beskæftigelse i vores samtaler har været en kulturændring, vi skulle arbejde med som behandlere. Men også for en del af borgerne var det en omvæltning. De var bange for, hvad der ville ske med tilliden og samtalen, når vi nu også skulle til at være jobcenter, fortæller Patrycja Wyszomirska. Hun sørgede derfor for at afdramatisere jobsamtalen. Jeg gjorde det fra starten

18 18 tema : beskæftigelse Misbruget startede, da han var børnesoldat Ahmed 50 år. Begyndte at tage stoffer, da han var børnesoldat. Har været soldat i 14 år og er plaget af fysiske og psykiske følgevirkninger af krigen. Får asyl i Danmark i Har ingen familie tilbage og et meget sparsomt netværk. Er ensom og isolerer sig. Har tidligere søgt førtidspension, men fået afslag. Havde ingen håb om nogensinde at komme i arbejde. Overvejede på et tidspunkt at melde sig til krigen i Syrien som sidste udvej. Er i dag i virksomhedspraktik i en bager, som han er meget glad for. På dårlige dage kan han vælge at komme på tidspunkter, hvor der ikke er kunder. På sigt drømmer Ahmed om at få et fleksjob. Hjemløs med massivt misbrug Henrik 43 år. Har gennemført en gymnasial uddannelse. Blev indskrevet i misbrugsbehandling i 2003 på grund af et massivt misbrug af rygeheroin, siden også et massivt sidemisbrug af alkohol. Mister kontakt til familie og samleverske og levede i flere år som funktionel hjemløs på et minimalt eksistensgrundlag. Har længe haft ønsket om at komme i arbejde og skole, men jobcentret vurderer, at han er for syg til nogen form for aktivitet. Diagnosticeret som paranoid skizofren i Er i dag elev på Kofoeds skole. Drømmer om en fremtid, hvor han kan udtrykke sig på skrift og undervise andre. klart, at ingen ville blive presset ud i aktivering mod deres vilje, men at jeg indimellem ville prikke til dem, når de var klar, og spørge til deres drømme. Samtidig har jeg gjort det tydeligt, at hér får du en lang snor, masser af forståelse og et langt perspektiv på dine drømme. Trygheden har været helt afgørende, fordi det for mange kan være meget skræmmende at tage det første skridt væk fra det kendte, fortæller Patrycja Wyszomirska. For borgeren er jeg én person Og vejen er ikke snorlige. Der skal tit mange små skridt til, før den enkelte er moden til at overveje praktik eller aktivering. Det kan handle om alt fra at få nye tænder, indarbejde en døgnrytme, finde en bolig til at opnå en forsvarlig ernæringstilstand. En del af arbejdet med at integrere beskæftigelsesperspektivet har desuden handlet om at give borgerne konkrete billeder på, hvad aktivering og virksomhedspraktik er, og introducere dem for steder som fx Hotellet, Springbræt og Kofoeds Skole. Ved at tage borgerne i hånden og støtte dem i at undersøge, hvad der kunne passe til dem, har vi undgået mange nederlag. Det er en måde at arbejde på, som strukturen på et jobcenter ikke giver mulighed for, vurderer Patrycja, som har afholdt jobsamtaler i behandlingsenheden, på Mændenes Hjem og andre af byens herberger. Hun har brugt samtalerne både i forhold til borgernes sociale handleplan og til BIF-journalen. Ifølge hende er det dog fuldstændig ligegyldigt for borgeren, hvornår hun har haft job-kasketten og hvornår hun har haft SOF-hatten på. Og for hende selv har der også været en glidende overgang. For borgerne er jeg én person, som de har en flydende samtale med, siger Patrycja. Og det er lige præcis sådan, det skal være, mener hun. Da hun for nyligt spurgte Henrik, hvordan han havde oplevet pilotprojektet, svarede han: Det har jeg ikke skænket en tanke! Og det var, i følge Patrycja, det bedste svar, hun kunne få. Det betyder for mig at se, at vores projekt har ryddet de vanlige forhindringer af vejen for borgeren. Systemet er blevet usynligt. Det er borgeren og ikke systemet, der er i fokus. Vi har hjulpet borgerne smidigt videre, understreger hun. Og resultaterne taler for sig selv, tilføjer Nikolaj Hundborg. 13 borgere er blevet aktiveret for første gang, 11 er på springet til at komme i beskæftigelse, to er i virksomhedspraktik og to er i gang med at generhverve kørekort. Det er et fantastisk resultat, når man tænker på, at de fleste af de mennesker, vi har fået fat i, har cyklet rundt i systemet i over ti år, opgivet af sig selv og andre og uden udsigt til forandring i livet. Koblingen mellem beskæftigelse og behandling er lykkedes, fastslår han. Af hensyn til anonymitet er Henrik og Ahmed opdigtede navne. Af Pernille Søndergaard Foto: Jeanne Kornum

19 19 Jeg var en slagen mand Tænk, at jeg skulle på narkohjem med hardcore narkomaner, der havde tatoveringer over det hele. For sådan var jeg jo ikke. Men jeg gjorde det, de sagde, jeg skulle. For jeg kunne ikke selv stoppe med at ryge hash. Tænk, at jeg i dag arbejder som IT-udvikler på Grønningen, går i nystrøgne skjorter og spiser den økologiske grøntsagskasse fra Årstiderne. For seks år siden boede jeg på narkohjem.

20 20 tema : beskæftigelse Martin på 32 er netop kommet hjem fra arbejdet som IT-ingeniør. Han er stadig i sit jakkesæt, da han åbner døren til den lyse Frederiksberg-lejlighed, han deler med kæresten Signe. Mens han skifter fra jobbets uniform til hjemmets løse bukser og T-shirt, laver han kaffe og husker tilbage til den tirsdag aften for seks år siden, hvor han måtte søge hjælp. Jeg røg alene for at slappe af eller stresse ned. Den nat sidder jeg alene på værelset og ryger i det kollektiv, jeg bor i. Og jeg skal bare sådan pisse. Toilettet er lige uden for døren, og der er helt stille i huset. Men jeg er bange for, at de andre skal se mig i min koger. Så jeg holder mig. I flere timer. Men til sidst kan jeg ikke mere. Jeg er nødt til gå hen mod døren. Min arm rækker ud for at nå håndtaget, men armen låser sig i frygt ud foran mig. Jeg er så angst for, at de andre ser mig. Dér vidste jeg, at jeg ikke kunne styre mit hashforbrug. Jeg havde brug for hjælp. Martin ringer til kommunen dagen efter. Nærmere bestemt til Modtageenhed Indre, en del af Rådgivningscenter København. Jeg tror, det var Søs, der tog telefonen.... Martins blå øjne bliver røde, og blikket flakker lidt. Minderne lister sig ind. Det var første gang, systemet mødte ham med et navn. Det var Søs, ikke kommunen! Og han var Martin, ikke sit cprnummer. Trods en god start og flere udredende samtaler, blev Martin utålmodig. Han kunne ikke stoppe med hashen, og han måtte droppe studier for at tage på døgnbehandling. Det blev starten på at vende om i livet og blive noget for nogen igen. Indimellem tikker der mails ind fra tidligere misbrugere, som holder beskæftigelseskoordinator Lissi Rolandsen underrettet om, hvordan det går dem i livet. Det er med til at bekræfte hende i, at et vedholdende fokus på job og uddannelse i misbrugsbehandlingen virker. Hvad skal jeg så? Lissi Rolandsen kender udmærket Martins historie. De to mødtes på Modtageenhed Indre, hvor hun fungerede som erhvervsvejlederen i enhedens behandlerteam. Martin husker tydeligt, hvordan hun tegnede systemet på en tavle for at vise ham, hvordan vejen fra døgnbehandling til en praktikplads eller uddannelse ville forløbe, og hvordan systemet fungerede. For det handler jo lige så meget om livet efter behandling, slår Lissi Rolandsen fast.

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse

Samarbejde om arbejdstid og uddannelse Samarbejde om arbejdstid og uddannelse veje til rekruttering og fastholdelse i dansk detailhandel Anna Ilsøe Jonas Felbo-Kolding Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Samarbejde

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg

Ældreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri 22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Indhold Kolofon Spring ud i det 1. Oplag Udgiver: Servicestyrelsen, 2008 Tekst og redaktion: Stine Grønbæk Jensen Handicapenheden Servicestyrelsen Foto:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Henrik Appel Esbensen, MB. 14. januar 2013. Sagsnr. 2012-188370. Dokumentnr. 2012-1035556. Kære Henrik Appel Esbensen

Henrik Appel Esbensen, MB. 14. januar 2013. Sagsnr. 2012-188370. Dokumentnr. 2012-1035556. Kære Henrik Appel Esbensen Henrik Appel Esbensen, MB 14. januar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2012-1035556 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 18. december 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer: paavej@gentofte.dk Læs mere: www.gentoftehandicappolitik.dk Referat

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere