Jeanette Lefevre Jensen, Julie Fabritius, Jan Petersen (uden afbud) 1. Referat fra trepartsmøde Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Transkript

1 Dagsorden Mødedato: Onsdag den 24. april 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 (inkl. trepartsmøde fra 13:00 14:00) Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Afbud: Mødesekretær: UCSJ, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde følger Birthe Petersen, Bjarke Klein, Hanne Pedersen, Helle Wagner Holm, Ida Husby, Jette Benn, Jørgen Kay, Rikke Kristensen, Thorbjørn Thorbjørnsen, Ulla Maria Mortensen, Vivi Frydendahl Jeanette Lefevre Jensen, Julie Fabritius, Jan Petersen (uden afbud) Ane Kruse Dagsordenspunkter 1. Referat fra trepartsmøde Velkomst og godkendelse af dagsorden Indhold og profil Kvalitet Relevans og regional uddannelsesdækning Meddelelser Næste møde Eventuelt /14

2 1. Referat fra trepartsmøde Velkomst Uddannelseschef Ida Husby byder velkommen. Præsentation af deltagerne ved mødet. Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Referat Dagsorden godkendes. Mikala Hansbøl fra Forsknings- og Innovationsafdelingen i UCSJ spurgte, om hun måtte deltage i mødet, da hun i projektet VIOL arbejder med innovation. De fremmødte accepterede, at mødet blev lydoptaget, og at Mikala Hansbøl deltog i mødet. 2. Professionsspecifikke overvejelser, forventninger og behov for kompetenceudvikling i forhold til fremtidens krav om tværprofessionelt samarbejde, om innovation, om udvikling af velfærdsteknologi samt i forhold til inklusionsagendaen 2.1 Sagsfremstilling På baggrund af formiddagens diskussion sætter vi nu fokus på de tre temaer i relation vores profession. 2.2 Indstilling Drøftelserne danner baggrund for evt. anbefalinger til uddannelsen. Beslutningsreferat 2.3 Beslutningsreferat Velfærdsteknologi & Innovation Thorbjørn Thorbjørnsen tager ordet og fremhæver, hvordan han har tolket oplægget af Kathrine Eriksen om velfærdsteknologi. Han ser på, hvordan vores studerende skal stå rustet i forhold til dette, så de på SOSU området ville overveje at ansætte PBES. Han fremhæver de teknologiske kompetencer både som færdighed fra studiet men også som mulighed for aktiviteter i forhold til efter- og videreuddannelse. Som underviser på SOSU skal man forberede eleverne til kontakten til borgerne. Thorbjørn vil gerne udfordre, at vi ikke bare tror, at alle kan, og pointerer, at de studerende har stærke digitale kompetencer, når det handler om sociale medier, men ikke nødvendigvis som et værktøj. Ulla Maria Mortensen - den digitale færdighed som væsentlig kompetence. Ulla Maria foreslår, at der evt. kunne være et virksomhedsbesøg fra uddannelsen hos fx SOSU for at se, hvad der kunne evt. kunne mangle som kompetence hos PBES. Dette kunne danne grundlag for evt. efter- og videreuddannelsesaktiviteter. UMM fremhæver også vigtigheden af at arbejde med mod, nysgerrighed og beredvillighed. Helle Wagner Holm og Birthe Petersen ser ikke dette som en stor udfordring. De fremhæver IT som en kompetence de studerende besidder overordnet set, men hvorvidt det rummer velfærdsteknologisk forståelse, kan der stilles spørgsmål til. Ida Husby forklarer, at velfærdsteknologi inden for fødevare området må tolkes som innovation i bredere forstand. Vi skal her uddanne de studerende til at være kreative, se løsninger, tænke på tværs og samarbejde. 2/14

3 Bjarke Klein (studerende) fortæller om et BA-projekt, som omhandler nudging, og hvorledes det velfærdteknologiske kan implementeres, så der eksempelvis skabes mere fysisk aktivitet i hverdagen. Tværprofessionalitet Ulla Maria fremhæver, at det er et vilkår, at vi altid i vores profession har skullet arbejde tværprofessionelt, også fordret af, at vi har 3 studieretninger. Vi har det allerede i vores uddannelse, og derfor er det ikke nyt, men vi kan bidrage til at udvikle det tværprofessionelle felt, og hvordan dette kan gribes an. I det tværprofessionelle arbejde skal man kunne håndtere forstyrrelser. Videre fremhævede Ulla Maria, at det er en barriere, at praktik har så forskellige vilkår i PB-uddannelser. Nogle uddannelser har lønnet praktik, ligesom nogle uddanner til et lovbehæftet område. Dette kan vanskeliggøre at gennemføre samtidige praktikforløb. Hanne Pedersen bemærkede, at modul med tværfaglighed (modul 5) måske skulle ligge senere i uddannelsen. Mødet fandt det positivt at arbejde med eksempelvis tværprofessionelle praktikforløb, hvor studerende fra flere uddannelser arbejder sammen under deres praktikforløb. Inklusionstemaet I relation til dette tema drøftede vi det at være omsorgsgiver, og hvordan studerende kan inkludere borgere eksempelvis med empowerment-strategier. Mødet anbefalede uddannelsen at arbejde videre med, hvordan studerende/dimittender kan bistå, støtte, styrke borgerne. Velfærdssygdomme så skal der være en tidlig indsats. For skolerne kunne det fx være skolemad som er i fokus. Her kommer vores studerende i spil. Ved mødet blev det fremhævet, at de studerende agerer på baggrund af deres teoretiske viden, og at den i høj grad er koblet til praksis. Hvis man er stærkt faglig funderet kan dette lede til et bedre overblik i forhold til menneskelig forståelse. Det betyder dermed, at de kan møde det hele menneske med menneskelighed koblet til faglighed og ikke kun med faglig praksis. Det har dog vist sig, at studerendes overblik ikke altid og automatisk giver stærke personlige kompetencer, der kan bruges positivt i den professionelle relation med fx en borger. Det er også en personlig udviklingsproces, hvor træning i samtale er en nødvendighed. 3. Optag, beskæftigelse og dimittendanalyse 3.1 Sagsfremstilling Under dette punkt vil der være tre meget korte præsentationer. Ida Husby vil præsentere tal vedr. optag til uddannelsen, dernæst vil formand for uddannelsesudvalget Ulla Maria Mortensen præsenter data vedrørende beskæftigelse og sidst vil Ida præsentere hovedtal fra den nyeste dimittendanalyse. Vi vil gerne lægge op til, hvad vi med udgangspunkt i de korte præsentationer kan gøre bedre. Dimittendanalysen er fra dimittender i hele UCSJ, dimission 2011 og spurgt Der var få deltagere,. 3.2 Indstilling 3/14

4 Til drøftelse og på baggrund heraf kommer deltagerne med anbefalinger til uddannelsen. 3.3 Beslutningsreferat Ida Husby præsenterer vores optagelsesstatistik. Det ser ud til, at vores studerende kommer ind på uddannelsen med lavere karakterer (end de andre udbydere af ernærings- og sundhedsuddannelsen), og at vores karaktergennemsnit er højere end landsgennemsnittet på BA-projekterne. Ulla Maria fremhæver generelt, at vi har en spændende og vedkommende uddannelse, og vi skal blive ved med at fremhæve netop denne kvalitet. Det har længe været vanskeligt at få valide tal i forhold til beskæftigelse fra a-kasserne og henviste til bilaget med tal på beskæftigelsen fra UNI-C s databank, der viser at beskæftigelsen for ernærings- og sundhedsuddannede er problematisk. Ulla Maria arbejder fortsat på at efterspørge bedre tal hos bl.a. Lærernes a-kasse og FTF-A. Ifølge a-kasserne er dimittenderne ny-arbejdsløse, men mange finder jobs. Man kan stille spørgsmål ved, om det er de jobs, som man er uddannet til, men erfaringen er, at fx jobs i daginstitutioner kan lede til andre meget relevante jobs. Dimittenderne har ry for at være super gode til at finde nicher, hvor de alligevel kan bruge deres uddannelse. Der er dog en skjult arbejdsløshed, hvor de er i job, men i job som ikke umiddelbart ligger i forlængelse af uddannelsen. Dimittendundersøgelsen har en meget lav svarprocent, hvilket gør det svært at bruge data. Deltagerne ved mødet ser frem til, at der kommer bedre data fremover. Ulla Maria anbefaler, at UCSJ tager sig tiden og forholder sig konstruktivt til de tal. Det kunne danne basis for et projekt, hvor man gik det mere efter i sømmene, hvad der bliver af dem, og hvordan vi kan støtte dem. Ulla Maria foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe i uddannelsesudvalget, som ser på det. 3.4 Bilag Bilag 3.1. Hovedpunkter fra dimittendanalysen, gennemført Tak for i dag. 4/14

5 2. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen. Det er første gang, vi har en samlet dag med aftagerdag, trepartsdrøftelser og sidst uddannelsesudvalgsmøde. Vi håber, at denne model med et aftagermøde først bidrager til en tæt og konstruktiv dialog med aftagere, og at den efterfølgende trepartsdrøftelse. Formålet med trepartsdrøftelser er, at aftagere, studerende og undervisere i fællesskab drøfter forhold vedrørende uddannelsen. Der drøftes evalueringer og datamateriale om f.eks. frafald, undervisningsforløb, internationalisering og praktik med repræsentanter fra studerende, undervisere, aftagere og evt. andre interessenter. Drøftelsen skal bidrage til prioritering af indsatsområder for kommende år med henblik på interne og eksterne fordringer til uddannelsens kvalitet med fokus på uddannelsens bekendtgørelse, studieordning samt akkreditering Endelig har vi her det ordinære uddannelsesudvalgsmøde med efterfølgende dagsorden. Ulla Maria Mortensen orienterede kort om en mailveksling med UCSJ, da den samlede dag giver kort tid til det ordinære uddannelsesudvalgsmøde, men det er dagsordenen til udvalgsmødet indrettet efter. 2.2 Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes. 2.3 Beslutningsreferat Punkt 5 udgår på baggrund af den forudgående aftagerdag. Derpå godkendes dagsordenen. Opfølgning på drøftelse på den fælles del af mødet i dag 2.4 Sagsfremstilling Formiddagens møde har omhandlet aftagerenes ønsker til uddannelser og efterfølgende en drøftelse om professionsspecifikke overvejelser, forventninger og kompetenceudviklingsbehov. Under dette punkt ønsker vi en diskussion af, om der på baggrund af formiddagen er særlige anbefalinger til uddannelsen og som uddannelsesudvalget kan arbejde videre med. 2.5 Indstilling Uddannelsesudvalget drøfter efter behov indholdet af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet, men nu ud fra et professionsfagligt perspektiv ud fra de tre studieretninger. Uddannelsesudvalget kommer på baggrund heraf med anbefalinger til selve uddannelsen og til UCSJ. 5/14

6 2.6 Beslutningsreferat Drøftelserne er taget til efterretning fra dagens aktiviteter, og uddannelsesudvalget har givet deres indstilling på det foregående møde (se referat ) fra trepartsmødet). Udvalget værdsatte deltagelsen udefra fra Sorø Kommune. Rigtig interessant, at denne aftagergruppe deltog. Fik drøftet begreber som det pædagogiske, modenhed og robusthed i forhold til vores studerende i dette aftagerfelt. Yderligere tilføjes en anbefaling om fælles BA projekt med andre uddannelser for at støtte tværprofessionalitet. 6/14

7 3. Indhold og profil 3.1 Sagsfremstilling Vi er nu nået til et oplæg om studieretningen Ledelse, fødevarer og service (LFS) ud fra et professionsfeltperspektiv. Rikke Kristensen fra Kost & Ernæringsforbundet vil med et kort oplæg lægge op til debat om jobs og krav og forventninger (ca. 20 min). Dernæst vil Karen Leth også fra Kost & Ernæringsforbundet præsentere rapporten Mestre i mad & sundhed (bilag 3.1), som giver et øjebliksbillede af kompetencer og faglig profil. På baggrund af præsentationen diskuterer vi, hvordan rapporten kan inspirere uddannelsen, og hvordan vi kan identificere andre kompetencebehov (ca. 35 min). Derefter vil lektor Birthe Petersen lægge op til debat om undervisning og arbejde med videnskabsteori og metode i uddannelsen (ca. 15 min). 3.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen. Rikke Kristensen (RK) fra Kost & Ernæringsforbundet holdt et oplæg om krav og forventninger. Forklarer først om, hvordan hun opfatter vores uddannelse, og hvordan hun ser den sammensat af teori/praksis. RK nævnte, at det er vigtigt, at de studerende støttes i valg af praktiksted, da det kan betyde meget fremadrettet for den studerende. Udfordring i første job Nævner hvordan de kan blive udfordret i deres jobmuligheder (fx madmor i en børnehave men ender i stedet som produktionsmedarbejder), nogle har dog formidling indover eller vejledning af forældre. Så begynder det at passe med fagligheden, og de har et rigtig godt job. Ofte kan de selv skabe det, hvis ikke vil de søge videre. De studerende arbejder også med mennesker i forandringsproces, udvikling og implementering af fødevareproduktion, sundhedsservice mm. Case: produktionsleder i et storkøkken (drømmejob). Opgaver som ikke var behovsafstemt fra starten af jobbet, og dermed ikke stod helt klart skulle løses. Det gjorde det til en vanskelig udfordring. Dette kan hurtigt bringe den nyansatte i et spændingsfelt, da mange opgaver skal laves mellem forskellige ledelsesniveauer, og faggrupper. Dermed kan det være en voldsom oplevelse at komme ud i den virkelige verden. Hvordan kan vi tage højde for dette? Hvordan kan der arbejdes med dette på studiet, så det bliver en integreret del af uddannelsen med afstemte behov mellem de studerende/nyuddannede og arbejdspladserne? Karen Leth (KL) fra Kost & Ernæringsforbundet (K&E) orienterede om rapporten Mestre i mad & sundhed. KL fremhævede: Alle møder os mindst en gang i livet derfor spiller PB-erne i Ernæring og sundhed en meget vigtig rolle for den danske velfærd. 7/14

8 KL forklarede materialet således: Kost & Ernæringsforbundet har defineret to klare roller: ekspert i ernæring og professionelle omsorgsgivere i forhold til kost og ernæring (varetager omsorg for andre mennesker på baggrund af ens viden om målgrupper). Bruger sin faglighed til at bidrage med sin viden til det enkelte menneske eller gruppe. Empowerment-tanken er vigtig i denne praksis, og den bør indgå i studiet.. KL forklarer, hvordan hun netop ser, at PB er i ernæring og sundhed kan være koblingen mellem de forskellige identificerede områder jf. rapporten. Birthe Petersen om videnskabsteori og metode på PBES uddannelsen De arbejdes med videnskabsteori og undersøgelsesmetoder (VTM), både kvantitativt og kvalitativt, og dette sættes direkte i relation til studieretningen. Derfor undervises ikke i generel videnskabsteori, men i stedet i anvendelsesorienteret videnskabsteori, der knytter sig til de tre studieretninger. Derfor differentieres undervisningen for hver studieretning. De studerende skal på modul 7 om videnskabsteori og metode kunne foretage enkle kvalitative og kvantitative undersøgelser. Vi uddanner dem mod en profession, og derfor er det vigtigt, at de kan forholde sig til den seneste viden og kunne dechifrere undersøgelser samt statistik. Herudover skal de kunne forholde sig kritisk. De skal blive i stand til at træffe velbegrundede beslutninger. VTM er ikke kun afgrænset til dette modul, men er nærværende på resten af uddannelse, og der følges bl.a. op på valgfaget, inden den studerende går i gang med det afsluttende BA-projekt. 3.3 Beslutningsreferat Kost & Ernæringsforbundet havde flere opfordringer og anbefalinger til uddannelsen/ucsj og de studerende, f.eks.: Fokus på praktikken, så den giver studerende mulighed for at forberede sig til arbejdsmarkedet Afstemning af behovene mellem den studerende/nyuddannede og arbejdspladsen, så jobstarten bliver god. Det er vigtigt, at forventningsafstemning bliver en integreret del af uddannelsen Empowerment-tanken bør indgå i studiet: Hvor meget og på hvilken måde skal et menneske hjælpes? Hvordan vurderer professionsudøveren spørgsmålene ud fra behovet for hjælp? Professionens medlemmer er de bedste ambassadører. Brug titlerne fra uddannelsen aktivt. De uddannede bør holde sig opdateret på den nyeste viden og undersøgelser samt efter- og videreuddanne sig. Uddannelsen må have fokus på kernekompetencerne, da professionsforståelsen er med til at opbygge en professionsidentitet, hvor implementeringen af de identificerede kernekompetencer er vigtig. Tværfaglige moduler på uddannelsen er godt, men det er nødvendigt med et fokus på kernefagligheden (monofagligheden), så de uddannede forstår deres egen professionalisme i konkrete situationer. 3.4 Bilag Bilag 3.1. Professionsrapport samt folder fra Kost & Ernæringsforbundet. 8/14

9 eb.pdf es/pdf/pixi_til_web.pdf Bilag 3.2. I den nationale studieordning er modul 7 beskrevet på siderne 12, 20 og pdf Bilag 3.3. Eksempel på lokal beskrivelse af modul 7, Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. 9/14

10 4. Kvalitet 4.1 Sagsfremstilling Fra sidste møde i uddannelsesudvalget er punktet karakterniveau og censorrapport. 4.2 Indstilling Til drøftelse og på baggrund heraf kommer uddannelsesudvalget med anbefalinger til uddannelsen 4.3 Beslutningsreferat Ulla Maria Mortensen (UMM) opfordrer Jette Benn til at sige et par ord om censorrapporten. Censorkorpset er blevet væsentligt udvidet. Fremover vil det praktiske arbejde med at allokere censorer ske fra UC-ernes centrale censorallokeringssekretariat i Haderslev. Målet med en central allokering er bl.a. at sikre, at der ikke sker gensidig ensidig censur, og at alle regler i forhold til censur overholdes. Udvalget spørger ind til, hvordan vi gør på Ankerhus i forhold at klæde censorerne godt på? Ida Husby forklarer, at de får relevant studiemateriale tilsendt, så de kan forholde sig konstruktivt til eksamen. Ankerhus har værdsat den måde, som allokeringen hidtil har foregået. Vi har gjort meget ud af at finde censorer, der passer til den enkelte eksamen. Fx er der skrevet et internationalt BA projekt, findes en censor som har kendskab til dette felt. Disse muligheder falder nu væk, og det er interessant, hvordan dette skal foregå fremover, og hvorledes censorerne dermed matcher de enkelte eksamener. Centralt allokering af censorer sker første gang til sommer. Grundlæggende skal det siges, at vi er glade for vores censorer på Ankerhus. Ida Husby orienterer om eksamensgennemsnit BA eksamener ligger over gennemsnittet, og det ser pænt ud. Det siger noget om det som drøftedes tidligere i dag, at der sker et rigtig stort løft gennem de år, de går på uddannelsen. 4.4 Bilag Bilag 4.1. Eksamensgennemsnit, Bilag 4.2. Årsrapport fra censorformandsskabet, (var også vedhæftet sidste mødes dagsorden) 10/14

11 5. Relevans og regional uddannelsesdækning 5.1 Sagsfremstilling Dette punkt udgår, da der er drøftet optagelsesstatistik, beskæftigelse og dimittendanalyse umiddelbart inden dette ordinære møde i uddannelsesudvalget. 5.2 Indstilling 5.3 Beslutningsreferat 11/14

12 6. Meddelelser 6.1 Sagsfremstilling Der udsendes med dagsorden en række meddelelser på skrift. Udvalget er velkommen til at stille spørgsmål og kommentere. 6.2 Indstilling Til efterretning 6.3 Beslutningsreferat Rikke Kristensen fortalte, at der havde været valg til bestyrelsen i K&E-forbundet. Her er både nyuddannede PB i ernæring og sundhed og ernæringselever med, og de repræsenterer de unge inden for faget. Godt at de gerne vil deltage og biddrage. Vivi Frydenlund orienterede om, at valgfag på modul 13 åbnes op for udefrakommende deltagere, som derfor kan deltage som efter- og videreuddannelse sammen med de studerende på grunduddannelsen. Det er vi rigtig glade for. Orienterede om de problemer lockouten giver for vores PB ere i ernæring og sundhed, og om den usikkerhed den skaber. Ida Husby nævner, at det giver problemer på grunduddannelsen og den pædagogiske praktik. Ida Husby orienterer herefter om hverdagen på Ankerhus se bilag Bilag Bilag 6.1. Kort om hverdagen på Ankerhus, herunder om arbejdet med at kvalificere praktik. Bilag 6.2. FTF-notat om institutionsakkreditering af professionshøjskoler. Ulla Maria Mortensen orienterede om en henvendelse fra Foreningen af Kliniske Diætister (FAKD), som gerne vil have en plads i vores uddannelsesudvalg. Anmodningen vil blive behandlet. Vi skal være opmærksomme på, at en sådan forespørgsel skal forbi Uddannelsesministeriet, grundet vedtægter for uddannelsesudvalg på professionshøjskoler. Bilag 6.3. UC Viden, professionshøjskolernes fælles videnportal blev åbnet i februar Bilag 6.4. Høringssvar fra UCSJ vedr. ny bacheloruddannelse i ernæring og fysisk aktivitet. Bilag 6.5. Meritmuligheder for dimittender med en fødevareteknologiuddannelse mm. fra erhvervsakademier. 12/14

13 7. Næste møde 7.1 Sagsfremstilling Ved næste møde samler vi op på punkter, som vi tidligere har udskudt. Medlemmer af uddannelsesudvalget må gerne overveje emner, som de finder vigtige at få behandlet. 7.2 Indstilling Til orientering 7.3 Beslutningsreferat UMM kan ikke den 31. oktober Det gælder flere udvalgsmedlemmer. Der var enighed om, at datoen forsøges flyttet om end det ikke matcher den fælles dag for alle uddannelser i UCSJ. 13/14

14 8. Eventuelt 8.1 Sagsfremstilling 8.2 Indstilling 8.3 Referat Evaluering af fælles aftagerdag. Udvalget synes, at det har været en spændende dag med gode oplæg. Fokus på mulighed i tværfagligt networking var godt. Flere synes, at der havde været en god form, og dagen generelt var vel tilrettelagt med spændende information. Det kunne dog det være godt, hvis workshopsene blev afholdt i tilstødende lokaler da der var meget uro i det store rum. Dog savnes der noget konkret for vores felt det samme måske for andre deltagere. Det handlede meget om sundhedssystemet, og ikke om eksempelvis det private område. 14/14