GRØNNE OMRÅDER OG MENNESKELIG SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNNE OMRÅDER OG MENNESKELIG SUNDHED"

Transkript

1 N O T A T Til: Park CC: Heidi Stranddorf, Ole Vestbirk MILJØ & TEKNIK Natur og Miljø Dato: 23 maj 2005 Tlf direkte: / Fax direkte: Kontakt: Anders Blædel Hansen GRØNNE OMRÅDER OG MENNESKELIG SUNDHED - en undersøgelse om sammenhængen mellem grønne områder og sundhed 1 INDLEDNING... 2 BRUGEN OG BETYDNINGEN AF BYENS PARKER OG GRØNNE OMRÅDER... 4 PRÆSENTATION AF DE FORSKELLIGE FORSKNINGSRESULTATER... 5 BETYDNING FOR DET FYSISKE VELBEFINDENDE:... 6 BETYDNING FOR DET PSYKISKE VELBEFINDENDE:... 9 ET FOLKESUNDHEDSASPEKT: BETYDNING FOR BÅDE DET FYSISKE OG DET PSYKISKE VELBEFINDENDE:.10 BETYDNING SPECIELT FOR BØRN OG ÆLDRE: MILJØMÆSSIG BETYDNING: ET SAMFUNDSØKONOMISK ASPEKT: STØRRELSEN OG UDFORMNINGEN AF GRØNNE AREALER HAVER HELBREDER! VIRKNINGSMEKANISMER: HVORFOR VIRKER GRØNNE OMRÅDER POSITIVT IND PÅ SUNDHED? SAMMENFATNING LITTERATURLISTE Undersøgelsen blev lavet under et praktikophold i Ballerup Kommune, Natur og Miljø, forfatteren er stud.techn.soc

2 Indledning Internationalt har forskningsfeltet sundhed og miljø i de sidste 20 år undersøgt grønne områders indvirkning på menneskers helbred og velbefindende. Talrige internationale forskningsresultater har dokumenteret at ophold i naturen har en positiv effekt på den enkeltes helbred. Det tværvidenskabelige forskningsfelt bestående af landskabsarkitektur, miljøpsykologi, medicin, folkesundhedsvidenskab m.m. har i Danmark nærmest været ukendt. Erkendelsen af vigtigheden af at anlægge et folkesundhedssynspunkt på miljøspørgsmål, har sammen med forskningsfeltet sundhed og miljø, ikke haft den store forståelse i Danmark (Brinck m.fl. 1999). Med et stigende fokus på folkesundhed og en erkendelse af at sundhedsudgifterne er ved at løbe løbsk, er dette ved at ændre sig (Hansen 2004). I modsætning hertil har der i Sverige 2 og i USA i en årrække været forsket indenfor dette felt. Stress og velfærdssygdomme er de store dræbere i de vestlige samfund. I Sverige har Patrik Grahn og Ulrika Stigsdotter, som forsker i sammenhængen mellem det fysiske miljø og menneskelig sundhed, fundet ud af at udgiften af stressrelaterede sygdomme for den svenske offentlige sektor er mindst 10 milliarder Euro om året! (Grahn & Stigsdotter 2003). I Danmark er stress også en væsentlig negativ faktor på arbejdsmarkedet. Stress er blevet en folkesygdom. 4 ud af 10 voksne i Danmark oplever stress i deres hverdag. Dette tal er steget med 10 % i løbet af de seneste 10 år (Hansen 2004a). Der eksisterer altså et stort behov for at sammentænke sundhed og miljø, for på den måde at kunne nedbringe antallet af personer med stress. Af andre velfærdssygdomme, som betyder store udgifter for sundhedssystemet kan nævnes overvægt og diabetes type 2. F.eks. er 4 ud af 10 voksne i Danmark overvægtige. Også sundhedsstyrelsen har, i en handlingsplan mod overvægt, fået øjnene op for at øget fysisk aktivitet i dagligdagen er en af de livsstilsændringer der skal til for at dæmme op for overvægtsproblemet (Sundhedsstyrelsen 2003). Den nærmest eksplosionsagtige vækst i velfærdssygdomme giver et fingerpeg om at vi skal nytænke grønne områder både ud fra et oplevelsesperspektiv og et aktivitetsperspektiv (Hansen 2005). 2 (se f.eks.: Hälsa och rekreation 2

3 Herhjemme har blandt andre, Ph.d. i miljøpsykologi Karsten B. Hansen, ved Skov og Landskab (KVL) beskæftiget sig med området. 3 Også Friluftsrådet har i publikationer sat fokus på sammenhængen mellem grønne områder og sundhed/miljø (Nilsson & Juul 1997; Wiborg & Bonnevie 2003). At interessen for forskningsfeltet sundhed og miljø er stigende i Danmark, ses bl.a. ved at Skov & Landskab i 2004 holdt et seminar med titlen: Natur og grønne områders indflydelse på sundhed og helbred. Også i dagspressen ses den stigende interesse for området, f.eks. brugte Politiken i februar 2005 hele to sider på emnet med overskrifter som: Haver der helbreder og Grønt er faktisk godt (Larsen 2005). Dette studie vil undersøge grønne miljøers påvirkning af menneskers velbefindende samt fraværet af grønne miljøers betydning for menneskers velbefindende. Formålet er at levere argumenter og dokumentation for den positive sammenhæng mellem grønne områder og sundhed, samt på baggrund af den viden vi har, at sikre at udformningen af de grønne områder i Ballerup Kommune bidrager til sundheden i kommunen. Grønne miljøer indbefatter både bynær natur samt parker og andre grønne områder. Mere præcist omfatter grønne miljøer: park- og haveanlæg, naturområder, moser, søer, enge, byskove, kirkegårde samt idrætsanlæg i det fri (Holm 2000: 12). I resten af undersøgelsen vil betegnelsen grønne områder blive brugt som fællesbetegnelse for de nævnte kategori- 3 (se: 3

4 er. Undersøgelsen skal levere argumenter for og forklare hvorfor det er hensigtsmæssigt at indrette grønne områder i bynære arealer. Undersøgelsens metode vil være, via et litteraturstudie over tilgængelig publiceret forskning, at indsamle og systematisere viden omkring sammenhængen mellem grønne områder og menneskers velbefindende. Min viden om området kommer også fra deltagelse i seminaret Natur og grønne områders indflydelse på sundhed og helbred (torsdag d. 18. november 2004 i Nyborg), samt via korrespondance med Karsten B. Hansen fra Skov & Landskab. Undersøgelsens målgruppe er alle afdelinger i Ballerup Kommune. Slutproduktet vil være et notat der kort (og forhåbentligt pædagogisk!) forklarer hvorfor grønne områder er gode at investere i. God læsning! Brugen og betydningen af byens parker og grønne områder At byens parker og grønne områder er velbesøgte dokumenterer Stine Holm i sin Ph.d. afhandling Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder. I en spørgeskemaundersøgelse omfattende 3636 tilfældigt udtrukne personer, svarer 98 % af respondenterne at de indenfor det sidste år havde besøgt byens parker og grønne områder. I løbet af de sidste 7 dage set over et år havde 77 % besøgt byens parker og grønne områder. Den gennemsnitlige besøgshyppighed pr. respondent var 2 ugentlige besøg (Holm 2000: 45, C1). Stine Holms undersøgelse viste også at de kvaliteter folk efterspørger ved parker er: Sanseoplevelser i tilknytning til grønne omgivelser (opleve årstidernes vekslen, føle vejret, lytte til vinden i træer og buske, se/dufte blomster osv.), opholdsaktiviteter (nyde solen, hvile slappe af, spise medbragt mad og drikke) og afveksling (få frisk luft, blive i bedre humør, få afveksling fra byens gader, fred og ro til at tænke i og at kunne være alene). Uformelle fredelige grønne områder (træer, buske, højt græs og blomstrende urter samt fred og ro) og områder med dyreliv (egern, pindsvin, fugle, regnorme, snegle, biller og sommerfugle) var de mest værdsatte af alle aldersgrupper. (Holm 2000: 48) Det rekreative og afstressende aspekt er især fremherskende kvaliteter som folk efterspørger. Netop at folk føler at de slapper af og bliver i bedre humør af at opholde sig i parker og grønne områder understøttes af en lang række forskningsresultater. Et andet interessant aspekt omkring brugen af byens grønne områder er dokumenteret af Grahn og Stigsdotter. De har fundet ud af at afstanden til det grønne område er afgørende 4

5 for folks brug af disse. Jo tættere folk bor på et grønt områder, jo oftere bruger de det. De som boede indenfor 50 meters afstand af det grønne område, besøgte området 3-4 gange om ugen. Hvis afstanden er 300 meter blev området besøgt 2,7 gange om ugen, og hvis afstanden er 1000 meter, blev området kun besøgt én gang om ugen. Dette resultat er med til at understrege vigtigheden af grønne områder i folks umiddelbare nærområde, da folk sædvanligvis ikke kompenserer for manglen af grønne områder i deres nærområde, ved at besøge grønne områder længere væk. Grahn og Stigsdotters undersøgelse, som omfattede 953 tilfældigt udtrukne svenskere, konkluderer også at der ingen forskel var på folks brug af grønne områder, set i forhold til køn, alder og social klasse. Grønne områder er således en vigtig ressource for alle uanset køn, alder og social klasse (Grahn & Stigsdotter 2003). Præsentation af de forskellige forskningsresultater Forskningsresultaterne der dokumenterer grønne områders betydning og påvirkning af menneskelig sundhed kan opdeles i følgende kategorier: Betydning for det fysiske velbefindende 5

6 Betydning for det psykiske velbefindende Et folkesundhedsaspekt som både indbefatter det fysiske og det psykiske velbefindende En miljømæssig betydning (forstået som et økologisk/biologisk aspekt) Et samfundsøkonomisk aspekt (der kan argumenteres for at alle de andre kategorier også hører under det samfundsøkonomiske aspekt) Betydning specielt for børn og ældre. Fælles for de fleste af forskningsresultaterne er at de dokumenterer noget som mange vil anse for at være alment kendt, f.eks. at naturen virker afstressende etc. Man kan sige at forskningen genopdager gammel viden og på ny gør den relevant ved at dokumentere grønne områders helbredsmæssige betydning. En ældgammel intuitiv menneskelig viden bliver så at sige bekræftet af forskningen (Klingsey 2004; Hansen 2004). Betydning for det fysiske velbefindende: Forskningen viser at grønne områder påvirker kroppen. Rent konkret kan man måle en påvirkning af blodtrykket, en bedre motorik samt en øget modstandsdygtighed mod sygdomme. I det følgende vil resultaterne af udvalgte videnskabelige undersøgelsers blive refereret. Stine Holm refererer til Marianne Küller m.fl. der i en undersøgelse konkluderer at ældre der tilbringer meget tid udendørs får en lang række positive helbredseffekter såsom: bedre søvn, færre tegn på depression. Desuden modvirker ophold i dagslys også knogleskørhed (ultraviolet lys danner D-vitamin, som modvirker afkalkning af skelettet). Det kan konkluderes at ældre der dagligt tilbringer tid i parklignende omgivelser får bedre helbred en ældre der ikke tilbringer så meget tid udendørs (Holm 2000: 256-7). En undersøgelse af den amerikanske forsker Roger Ulrich viser at blot udsigten til grønne områder har en positiv indflydelse på helbredet. Ulrich har undersøgt patientjournaler fra et hospital i Pennsylvania i perioden 1. maj til 20. oktober i årene Patienterne havde alle gennemgået en galdeblære-operation. Den gruppe af patienter der havde udsigt til et grønt område restituerede hurtigere (blev udskrevet tidligere, behøvede mindre medicin og led af færre post operationelle komplikationer) fra operationen, end patienter der havde haft udsigt til en mur. Ulrichs teori er at det grønne område har en beroligende og afstressende effekt på patienterne og dermed fremmede deres restitution (Ulrich 1984). 6

7 Andre undersøgelser påviser også at grønne områder har en afstressende effekt på mennesker. En svensk-amerikansk forskergruppe med Terry Hartig i spidsen har i et forsøg fundet belæg for grønne miljøers afstressende effekt. Forsøget sammenlignede effekterne af grønne versus bymæssige omgivelser. Bl.a. blev effekterne af en gåtur i bymæssig bebyggelse sammenlignet med effekterne af en gåtur i naturen blandt 112 forsøgspersoner. Personernes blodtryk blev målt under gåturen og deres sindsstemning blev registreret under og efter gåturen. Hartig m.fl. fandt et fald i blodtrykket blandt dem der gik i grønne omgivelser, og en stigning i blodtryk blandt de personer der gik i bymæssige omgivelser. Desuden kunne der registreres en mere positiv sindsstemning blandt de personer som havde gået i grønne omgivelser og en modsat effekt blandt dem der havde gået i bymæssig bebyggelse. Hartig m.fl. konkluderer at faldet i blodtryk blandt forsøgspersoner der gik i grønne omgivelser, samt deres mere positive sindsstemning er et udtryk for grønne omgivelsers afstressende og rekreative effekt (restorative effect) (Hartig m.fl. 2003). Selv kort tids kontakt med natur og grønne områder kan have en positiv og afstressende effekt på mennesker mener en amerikansk forskergruppe med Roger Ulrich i spidsen. Ulrich m.fl. viste forskellige film for i alt 120 personer. Filmene bestod af 1 om arbejdsulykker, 2 naturfilm og 3 film med trafik fra en by. Under filmvisningerne blev der foretaget målinger af hjerterytme, muskelspænding, hudens ledningsevne, og puls/blodtryk. Desuden skulle forsøgspersonerne før og efter filmene svare på spørgsmål om humør og følelser. Alle der så (den blodige) film om arbejdsulykker viste stærke fysiologiske tegn på stress. Herefter så en tredjedel naturfilm og to tredjedele så byfilm. For den gruppe der så naturfilm faldt stressniveauet signifikant i forhold til den gruppe som så byfilm. Gruppen der så byfilm forsatte med at udvise fysiologiske tegn på et forhøjet stressniveau. En af undersøgelsens vigtige konklusioner er at selv kortvarig kontakt med grønne omgivelser, som f.eks. grøn udsigt fra et vindue, en kort gåtur i en park eller blot at køre af en vej der støder op til et grønt område, har en fysiologisk og psykologisk afstressende funktion (Ulrich m.fl. 1991). At udsigten fra vejen påvirker personers stressniveau har en forskergruppe med Russ Parson i spidsen påvist. Blandt 160 forsøgspersoner viste den gruppe som så en film der simulerede en køretur langs en vej med en udsigt der ikke var naturlig, et forhøjet stress niveau (parametrene der målte stressniveauet var: hudens ledningsevne, øjnenes aktivitet (EOG), ansigtsmusklernes aktivitet (EMG), hjerterytmen (ECG) og blodtrykket) i forhold til den gruppe som så en film der simulerede en køretur med en grøn udsigt. Desuden kom den 7

8 gruppe som havde haft en grøn køretur sig hurtigere efter en efterfølgende stress påvirkning (Parson m.fl. 1998). Grahn og Stigsdotter har med en svensk spørgeskemaundersøgelse vist en signifikant sammenhæng mellem stressniveauet og folks brug af grønne områder. Undersøgelsen omfattede 953 tilfældigt udvalgte svenskere. Denne sammenhæng var endvidere korreleret til afstanden til det grønne område, forstået på den måde at jo længere afstanden fra folks bolig til det grønne område var, jo kortere tid opholdt de sig i det grønne område og jo oftere led de af stress. Undersøgelsen viste også at folk som havde adgang til et grønt område indenfor en afstand af 50 meter, led mindre af stress end dem som var nød til at gå mere end 50 meter for at nå det grønne område (Grahn & Stigsdotter 2003). Tabel 1: Sammenhængen mellem afstand til, og brug af grønne områder (Grahn & Stigsdotter 2003: 11). Afstand til grønne områder Antal besøg pr år til urbane grønne områder 50 m 100 m 300 m 1000 m Signifikansniveau 175,36 166,76 145,81 77,68 p < 0,0001 tidsforbrug 252,03 225,32 219,34 130,29 p < 0,0001 Endelig må motionsaspektet ikke glemmes. En lang række velfærdssygdomme som fedme, hjerte-/karsygdom, diabetes type 2 og stress er et resultat af inaktivitet. Sundhedsstyrelsen 8

9 anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Denne aktivitet skal blot være af moderat intensitet, hvilket vil sige at en rask gåtur opfylder dette krav (Sundhedsstyrelsen 2004). Til dette formål er grønne områder specielt velegnet da man således får en synergieffekt med grønne områders afstressende effekt og motionens helsebringende effekt samtidig. De nyeste forsøg med motion på recept kunne med fordel kombineres med aktivitet udendørs i grønne områder. Skov & Landskab arbejder pt. sammen med Rigshospitalet om at etablere et toårigt projekt der skal belyse effekten af at flytte motion på recept udendørs (Hansen 2004). Betydning for det psykiske velbefindende: Som den før beskrevne forskning har vist, har grønne områder ikke bare en positiv fysisk helbredsmæssig betydning, men også en positiv indflydelse på vores humør og følelser. Den psykiske dimension er sværere at måle direkte, men kan beskrives indirekte ved at folk udfylder spørgeskemaer, bliver interviewet etc. (Holm & Tvedt 1998: 11). Grønne omgivelser har stor betydning for folks humør. I en artikel påpeger Stephen Kaplan at grønne miljøer er karakteriseret ved at de har stor betydning både ved at være stresslindrende og stressforebyggende (Kaplan 1995). Forskerne R.B. Hull og S.E. Michael har undersøgt hvordan rekreation i grønne områder påvirker folks humør og har sammenlignet dette med effekten af rekreation i hjemmet. Deres konklusion var at i grønne områder følte folk sig mindre bekymrede og ængstelige jo længere opholdet varede. Denne effekt var dog størst hos dem der i forvejen var stressede. I hjemlige omgivelser var forsøgspersonerne mindre rolige, mere trætte og mere bekymrede end i parken. En anden undersøgelse af T. Hartig m.fl. viste at forsøgspersoner der gik en tur i parken i stedet for at gå en tur i byen eller slappe af indendørs med musik, koblede bedre af fra hverdagen. I en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse scorede den gruppe der havde gået tur i grønne omgivelser højst på humør-spørgsmålet, lavest på spørgsmål om de følte vrede/aggression, og de var desuden bedre til at koncentrere sig. Koncentrationen blev målt på hvor gode forsøgspersonerne var til at finde fejl i en korrekturopgave (Holm & Tvedt 1998: 12). Roger Ulrich har i en artikel påvist at mennesket har stærke æstetiske præferencer for naturlandskaber frem for urbane landskaber. Dog øges den æstetiske præference for urbane landskaber når træer eller anden vegetation er tilstede (Ulrich 1986). Dette kan hænge sammen med at mennesket evolutionært set er helt uegnet til bylivet. Ulrich mener at det 9

10 bymæssige miljø med bygninger og stærk trafik giver stress fordi det oplevelsesmæssigt ligger langt væk fra de naturmiljøer, som mennesket evolutionært har en nedarvet forkærlighed for. Ifølge Ulrich skulle mennesket især have en nedarvet forkærlighed for forholdsvis åbne naturmiljøer med græs, træer, vand og gerne højereliggende udsigtspunkter. Et miljø der på mange måder minder om savannen, som han mener, er det naturmiljø som mennesket er tilpasset (Holm 2000: 261). Menneskets stærke æstetiske præference for grønne områder og deraf følgende positive følelsesmæssige respons er af Hartig m.fl. blevet påvist i et laboratorieforsøg. Den gruppe der kiggede på lysbilleder af natur, viste, i sammenligning med den gruppe der kiggede på lysbilleder af urbane omgivelser, en mere positiv følelsesmæssig reaktion (Hartig m.fl. 1996). Et folkesundhedsaspekt: betydning for både det fysiske og det psykiske velbefindende: Folkesundhedsaspektet er især knyttet til aspektet livskvalitet. Søren Ventegodt har i rapporten Livskvalitet og naturbrug undersøgt sammenhængen mellem livskvalitet og naturbrug hos 1442 danskere (tilfældigt udtrukne fra CPR-registeret). Ventegodt konkluderer at der er en stor sammenhæng mellem forholdet til naturen og danskernes livskvalitet. At naturbrug er forbundet med god livskvalitet er en af rapportens hovedkonklusioner. En anden af rapportens konklusioner er at stort set samtlige danskere ønsker sig mere natur (Ventegodt 1998). I øvrigt er folkesundhedsaspektet svært at isolere som en entydig variabel, alle de øvrige aspekter kan der argumenteres for hører under folkesundhed. Betydning specielt for børn og ældre: Undersøgelser har vist at børns indlæring, koordinationsevner og helbred bliver forbedret ved leg og ophold i grønne områder. Stine Holm refererer til undersøgelser som Patrik Grahn m.fl. har lavet. I disse undersøgelser er en bybørnehave blevet sammenlignet med en naturbørnehave. I bybørnehaven, som havde en traditionel legeplads, tilbragte børnene sammenlagt en time udenfor i gården med leg som cykling, sandkasseleg, leg med en betonskulptur og leg med en rutschebane. I naturbørnehaven, som bestod af en frodig landbohave med træer, vildnis/højt græs og klippet græs, legede børnene så vidt muligt udenfor hele dagen med leg som sandkasseleg, leg med rebgynge, træarbejde/snedkeri, leg med 10

11 almindelige gynger, løben rundt/tagfat/gemmeleg, leg i træer, maleraktiviteter og leg i et legehus. I undersøgelsen som omfattede 3-7 årige børn kunne det konkluderes at børnene fra naturbørnehaven havde signifikant bedre motorik, specielt mht. smidighed, balance og almen styrke i hænder og krop. Undersøgelsen viste også at der var signifikant forskel på antallet af sygedage mellem de to institutioner. I naturbørnehaven var sygefraværet i gennemsnit 2,8 % og i bybørnehaven var sygefraværet i gennemsnit 8 %. Forskerne mener at årsagen til det lavere sygefravær i naturbørnehaven skal findes i at der i den naturprægede legeplads er flere steder hvor man kan gemme sig, finde fred og ro fra det sociale liv/leg, og dermed stresse af. En anden forklaring er også at smitte hurtigere breder sig indendørs, hvor børnene i bybørnehaven opholdt sig meget (Holm 2000: ). I et studie af Payne m.fl. konkluderes det at ældre der jævnligt bruger parker har et mindre behov for at gå til læge end deres jævnaldrende der ikke benytter sig af parker (Payne m.fl. 1998). Miljømæssig betydning: Den miljømæssige betydning dækker både over økologiske og biologiske aspekter, såsom biodiversitet og forurening, samt klimatiske aspekter. Grønne områder i byer kan potentielt rumme en stor biodiversitet. Forskeren Jennifer Owen har i sin have i en forstad til Leicester i Midt-England i 15 år indsamlet og artsbestemt alle de insekter hun har fundet i sin have. Resultatet var en overraskende høj biodiversitet. Hvad der især er vigtigt hvis man vil fremme biodiversiteten i grønne områder i byerne, er at undgå kortklippet græs. F.eks. viste et studie af fuglelivet i nogle parkområder i Køge at antallet af fuglearter stiger med 25 %, hvis man går fra kortklippet til højt græs (Nilsson 1999). Træbeplantninger i byer kan både påvirke klimaet og luftkvaliteten. Hvert enkelt træ fungerer som et rensningsanlæg, der renser luften for forskellige forurenende stoffer. Forskerne McPherson m.fl. har beregnet at bytræer i Chicago i 1991 fjernede 15 tons kulilte, 84 tons svovldioxid, 89 tons kvælstofdioxid, 191 tons ozon og 212 tons partikler mindre end 0,01 mm. (PM10). Chicagos 4,1 million træer optog i 1991 ca tons CO 2, og var på denne måde med til at forebygge drivhuseffekten. 11

12 Træer i byer påvirker også klimaet lokalt, da de er med til at reducere vindhastighed samt temperatur (McPherson m.fl. 1994). Klimamæssigt har grønne områder også en betydning i byer. Sammenlignet med landlige omgivelser har byer en højere gennemsnitstemperatur, 0,5 1,5 C (Gilbert 1989: 25), da byer fungerer som varmeøer pga. af den store mængde energi der lagres og frigøres. Grønne områder kan fungere som et naturligt airkonditioneringsanlæg. Bladene på vegetation øger luftfugtigheden ved at fordampe vand, idet der til denne proces bruges varme som bevirker at lufttemperaturen falder. Også som vinddæmpende foranstaltning har grønne områder en positiv funktion. En læbeplantning, der er tæt forneden, påvirker vinden i en afstand af op til 20 gange plantningens højde. I modsætning til bygninger, slipper læplantninger en del af vinden igennem, så ubehagelige hvirvelvinde undgås på læsiden (Nilsson 1997). Et samfundsøkonomisk aspekt: En samfundsøkonomisk vurdering er en økonomisk helhedsbetragtning som inddrager og værdisætter fordele og ulemper ved et givent projekt. Et andet ord for en samfundsøkonomisk analyse er cost-benefit analyse. Om et projekt kan siges at være fordelagtigt eller at kunne betale sig kommer an på om værdien af fordelene overstiger værdien af ulemperne. I tilfældet grønne områder har en finsk undersøgelse vist at grønne områder ud fra en samfundsøkonomisk vurdering kan betale sig. Tyrväinen påviser at værdien af folks betalingsvillighed for at bruge grønne områder, overstiger udgifterne til vedligeholdelse af områderne. Desuden viste undersøgelsen af halvdelen af deltagerne i undersøgelsen var villige til at betale for at undgå opførsel af boliger i grønne områder. Værdien af de grønne områder overstiger, i det finske tilfælde, således værdien af en eventuel byfortætning i disse områder (Tyrväinen 2001). En anden undersøgelse foretaget af Tyrväinen viste at folks betalingsvillighed, målt på hus- og lejlighedspriserne, er så stor at byens parker kunne drives i 70 år. Dette beløb er forskellen i hus- og lejlighedspriser for ejendomme i områder med grønne områder i forhold til områder uden grønne områder (Nilsson & Juul 1997). Størrelsen og udformningen af grønne arealer haver helbreder! Efter at have præsenteret de forskellige forskningsresultater er det nærliggende at spørge hvor stort et areal der kræves for at få den positive effekt fra grønne områder. Er en parcel- 12

13 hushave nok? Eller skal der en park til? Et præcist svar der angiver et antal kvadratmeter findes ikke. Dog refererer Patrik Grahn til en undersøgelse hvor det viste sig at folk der havde parcelhushaver større end 600 m 2, havde et halvt så lavt niveau af ubehag og stress end folk der boede i lejligheder uden adgang til altan. Undersøgelsen viste også at dem som havde egen have led af 42 % mindre træthed end dem der boede i lejlighed uden altan. Gruppen af folk der boede i lejligheder uden altan inkluderer ikke dem der har sommerhuse. Selv en altan gør en forskel. De personer der boede i lejlighed med altan havde signifikante lavere værdier for stress og træthed, henholdsvis 27 % og 28 % (Grahn 1994: 100). En foreløbig konklusion er altså at en gennemsnitlig parcelhushave (den gennemsnitlige størrelse af en parcelhushave er ca. 750 m 2 ) er et stort areal nok til at kunne influere positivt på både stress, ubehag og træthed. En hollandsk undersøgelse, om de positive effekter af grønne områder i boligområder, lavet af De Vries, konkluderer at nærhed og mængde er vigtigst, mens områdets indhold eller kvalitet er af mindre betydning for sundhedseffekten (Hansen 2004b). Dog har en svensk undersøgelse, af Patrik Grahn, der omhandler folks valg af rekreative steder i byerne, vist at en af de mest negative kvaliteter ved et grønt område, er at hvis man føler sig usikker under opholdet. Grønne områder der er forladte, bærer præg af hærværk eller efterladt affald, spiller en negativ rolle i folks bevidsthed og bliver mindre besøgt. Undersøgelsen viste også at en af de mest efterspurgte kvaliteter ved grønne områder var fredfyldthed (Grahn 1991a: 18-19). I Sverige har man taget konsekvensen af den nyeste viden om havers helbredende effekter og har indrettet over 30 terapihaver. I Alnarp ved Malmø findes en rehabiliteringshave på over m 2, hvor fysio- og ergoterapeuter, gartnere, landskabsarkitekter og psykologer arbejder sammen for at forsøge at helbrede langtidsygemeldte stresspatienter (Alnarp har 5 heltidsansatte og to på deltid). Dem der kommer til haven lider typisk af depression og udbrændthed. Kursusopholdet på 8 10 uger betales af a-kassen, 75 % af kursisterne opnår et positivt resultat af opholdet. I terapihaven beskæftiger kursisterne sig med afstressende aktiviteter som at luge ukrudt, passe planter, klippe hæk m.m.. Alle kursister udstyres også med en såkaldt pausepind, som man på ethvert tidspunkt kan stikke i jorden, for at markere at man har brug for en pause/hvile (Hansen 2005a; Schmidtbauer 2004). På rigshospitalet har man efter svensk inspiration besluttet sig for at lave en patienthave i sammenarbejde med Skov & Landskab. Haven skal være på 6000 m 2 og vil være beregnet for både patienter, pårørende og ansatte (Hansen 2004c). 13

14 Virkningsmekanismer: hvorfor virker grønne områder positivt ind på sundhed? Efter den foreløbige gennemgang kan vi konkludere at der utvetydigt er en positiv påvirkning af menneskelig sundhed ved at opholde sig i grønne områder, et interessant spørgsmål i denne sammenhæng drejer sig om hvilke virkningsmekanismer der eksisterer. På dette punkt foreligger der ikke noget endegyldigt naturvidenskabeligt bevis, der i form af entydige årsags virkningsmekanismer, på fysiologisk plan, kan klarlægge hvorfor den positive effekt opstår. Men der eksister teorier son jeg i det følgende vil gennemgå. Forskerne Stephen og Rachel Kaplan er kommet med et bud på hvorfor grønne områder virker afstressende på mennesker. Deres teori går i korthed ud på at der findes to typer af opmærksomhed, den styrede / koncetrerede opmærksomhed og den spontane opmærksomhed. Den styrede / koncentrerede opmærksomhed er den vi bruger når vi arbejder på kontor, bruger PC og laver arbejde der kræver en reflekterende forholden sig til ens aktiviteter. Opretholdelsen af denne type opmærksomhed i længere tid kan føre til psykisk udmattelse og mental træthed. Dette skyldes at denne type opmærksomhed er forbundet til de højere kognitive centre i hjernen, som evolutionært, er de senest udviklede. Vores omgivelser har så at sige forandret sig hurtigere end end vores hjerne, og henimod en retning hvor dagligdags aktiviteter i stadig større grad kræver en styret opmærksomhed. Den spontane op- 14

15 mærksomhed er forbundet til ældre dele af den menneskelige hjerne, og det er den del af hjernen vi bruger når vi opholder os i grønne områder. Hermed aflastet de højere kognitive centre af hjernen og ens mentale energi genoplades, da ophold i grønne områder ikke kræver en styret opmærksomhed og bevidst forholden sig til omgivelsernes krav m.m. (Kaplan & Kaplan 1989: 177 ff.; Grahn 1992; Hansen 2005) Forskeren Roger Ulrich mener at vi har en nedarvet forkærlighed for grønne områder, fordi vi er udviklet til at leve i et vist miljø, og jo mere vi fjerner os fra vores oprindelige miljø, jo mere stressede bliver vi. F.eks. stresser bylivet os fordi vores krop evolutionært ikke er tilpasset dette miljø. Dette viser sig ved at stresshormoner aktiveres, blodtrykket stiger og musklerne spændes (Grahn 1992: 20 ff.). Mennesket er foruddisponeret til at reagere positivt på grønne omgivelser som evolutionært set er miljøer der er fordelagtige vores overlevelse og velbefindende (Hartig m.fl 1991: 7). Både Kaplan & Kaplan og Ulrichs forklaringsmodel har et evolutionært udgangspunkt. men Ulrich fokuserer mere på menneskets respons på faretruende stimuli, hvorimod Kaplan & Kaplan fokuserer mere på den mentale træthed der sker via hverdags aktiviteter (Hartig m.fl 1991: 6). Begge teorier er plausible og giver gode forklaringsrammer på hvorfor grønne områder virker positivt ind på menneskelig sundhed. 15

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen

Læs mere

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Dansk Vand Konference. November 2014 Karin K. Peschardt Landskabsarkitekt, Ph.d. Grontmij A/S, Glostrup Visioner for klimatilpasning i København Klimatilpasningen

Læs mere

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt:

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed

Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Energi og glæde hele året sådan undgår du stress og vintertræthed Af Doreen Møller Holmquist, Natur- og stressvejleder og ejer af kursusvirksomheden Mind4nature Hvert år rammes mange danskere af vintertræthed

Læs mere

Naturen. Det teoretiske grundlag. hvilke evidensbaserede råd kan man give til planmyndighederne på det kommunale niveau?

Naturen. Det teoretiske grundlag. hvilke evidensbaserede råd kan man give til planmyndighederne på det kommunale niveau? Naturen 26 n Temaet natur og sundhed er relativt nyt i sundhedspolitikken, folkesundhedstænkningen og i forskningen den forskningsmæssige belysning er derfor også begrænset. n Der er tilstrækkelig evidens

Læs mere

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk

guide Gæld er hårdt for dit helbred sider September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk Foto: Byline guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du styr på dit blodtryk 5 gode råd til hvordan du slipper af med gælden Tips til hvordan du selv kan sænke dit blodtryk

Læs mere

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2.

Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. Hvorfor sundhed i naturen? E V A S K Y T T E, S U N D H E D S N E T V Æ R K E T T E M A D A G O M S U N D H E D I N A T U R E N, 1 2. J U N I 2 0 1 2 Hvad er særligt ved naturen? Naturen Har ingen iboende

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Integration i naturen

Integration i naturen Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Naturen kan fremme din kreativitet

Naturen kan fremme din kreativitet Naturen kan fremme din kreativitet Af Trine Plambech Kreativitet er evnen til at få nye ideer, nye indsigter og se tingene på nye måder. Alle mennesker er kreative, men vi bruger vores kreativitet i forskellig

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB BIANCA MARIA HERMANSEN Byplanarkitekt MAA, Urban Designer PhD hos Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt: Fysisk aktiverende byplanlægning

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Kirkegårdskonferencen, Nyborg, 2015 Anne Dahl Refshauge Adjunkt, Ph.d., Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen?

Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit ph.d projekt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD

Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Naturbaseret terapi til soldater med PTSD Dorthe Varning Poulsen, Fysioterapeut, Ph.d Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Forskergruppen Natur, Sundhed og Design Dias 1 Fokus for de næste 35

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Velkommen i det fri!

Velkommen i det fri! Indholdsfortegnelse: Indledning side 4 Afgrænsning side 5 Geografi side 6 Metode side 7 Velkommen i det fri.. side 8 Konkrete forslag til forbedringer og udvikling.. side 10 Mere natur side 11 Mere dyreliv

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Haveterapi og Alnarp

Haveterapi og Alnarp Klosterhaven i Vitskøl Kloster Foto: Michael Damsgaard Haveterapi og Alnarp Af: Torben Risberg Hansen (skrevet 2008, redigeret 2015) I denne artikel, vil jeg svare på følgende spørgsmål: Hvad er haveterapi

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Mikael Rasmussen Center for stress

Mikael Rasmussen Center for stress Mikael Rasmussen Center for stress Institut for stressforskning www.center-for-stress.dk stress@kursus.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 Medlem af: International Society for the Investigation of Stress 1Skov

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Grønne tage i København

Grønne tage i København 1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver

Læs mere

Sundhed og det grønne i byen. Hvad betyder det grønne i byen for menneskets sundhed fysiske og psykiske helbred?

Sundhed og det grønne i byen. Hvad betyder det grønne i byen for menneskets sundhed fysiske og psykiske helbred? Sundhed og det grønne i byen Hvad betyder det grønne i byen for menneskets sundhed fysiske og psykiske helbred? ph.d. studerende Susan Østergaard, suoe@life.ku.dk Forskning View through a window may influence

Læs mere

Lys, luft og bevægelighed

Lys, luft og bevægelighed Det sted, vi bor og lever Hvis der er pænt og trygt, hvor vi bor. Hvis der er cykelstier og kort til grønne områder. Hvis der er butikker, skoler og børnehaver i nærheden. Ja, så er der større muligheder

Læs mere

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv

Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have

Antistresshave. Læs mere. Modelhave i Geografisk Have Antistresshave Læs mere Modelhave i Geografisk Have Antistresshaven i Geografisk Have Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur og grønne

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere