Fokus på teknologier til lagring af energi - temaer: Fremtidens sygehuse og fremtidens fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på teknologier til lagring af energi - temaer: Fremtidens sygehuse og fremtidens fjernvarme"

Transkript

1 Udgivet af Maskinmestrenes Forening januar 2012 nr. 1 Fokus på teknologier til lagring af energi - temaer: Fremtidens sygehuse og fremtidens fjernvarme

2 Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K Tlf , Fax Bank: Kontortid: Mandag-fredag kl & Formand Per Jørgensen tlf mobil Arbejdsmarkedsafdeling og administration Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen Tlf mobil Chefjurist Rolf Trier Tlf mobil Juridisk konsulent Per Olsen Tlf Juridisk konsulent Søren Nim Larsen Tlf mobil Juridisk konsulent Maiken Dreyer Christensen Tlf mobil Faglig konsulent Claus Foldberg Tlf mobil Sekretær Susanne Storm Hansen Tlf mobil Sekretær Helle Damm-Pedersen Tlf Økonomi Bogholder Claire Hélène Lucas Tlf Kommunikation Journalist Jan B. Jensen Tlf mobil Konsulent, maskinmester Jesper Frimand Nielsen Tlf mobil Konsulent, maskinmester Ole J. Høyer Mobil Kursus & konference Afdelingschef og direktør for Dansk Køledag Lisbeth Groth Haastrup Tlf mobil Assistent Sarah Bregnhøj Tlf mobil Redaktion Maskinmesteren Ansvarshavende redaktør Formand Per Jørgensen Redaktør Jan B. Jensen Annoncer Mediakonsulent Bent Nielsen Tlf Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg Tlf Konsulent, maskinmester Peter E. Andersen Tlf Næste nummer udkommer 10. februar Deadline for annoncer og debatindlæg er 20. januar Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens synspunkter. Abonnement 600 kr. årligt Grafisk produktion og tryk Rosendahls Oplag Forsiden Jesper Johansen og Michael Brejner har udarbejdet bachelorprojekt, der sikrer Vejle Sygehus bedre udnyttelse af regn- og drænvand. Foto Lars Møller Et 2012 med fokus på beskæftigelsen I 2002 indledte Maskinmestrenes Forening samarbejdet med IAK, og her ved 10 års dagen for begivenheden er der grund til at kippe med flaget. De fleste maskinmestre valgte pr. 1. januar 2002 at blive overført til den fælles a-kasse, IAK, den fælles a-kasse for maskinmestre og ingeniører, der i dag tæller mere end medlemmer i form af maskinmestre, ingeniører, skibsofficerer, formænd på bygge- og infrastruktur-projekter, tekniske managers og andre med en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. I IAK har vi i bestyrelsen sammen med den daglige ledelse fokus på beskæftigelsen for medlemmerne og a-kassens økonomi. Samtidig ønsker vi, at IAK er en arbejdsplads præget af arbejdsglæde og effektivitet. Med udnævnelsen af IAK som den 12. bedste arbejdsplads i konkurrencen om at være Danmarks bedste arbejdsplads og kun 75 kr. i administrationsbidrag pr. medlem pr. måned er a-kassen blandt de mest effektive og billigste a-kasser for højtuddannede. En af de væsentlige begrundelser for at indlede samarbejde med IAK var et ønske om at dele a-kasse med en faggruppe, der uddannelsesmæssigt ligger tæt på os som maskinmestre. De faglige og uddannelsesmæssige ligheder, der er mellem ingeniører og maskinmestre, betyder, at IAKs mange aktiviteter i høj grad matcher maskinmestrenes behov for service i forbindelse med ledighedsperioder. Ledigheden halveret I de seneste 18 måneder er ledigheden blandt maskinmestre nedbragt markant svarende til ca. 50 procent. I absolutte tal fra ca. 200 fuldtidsledige til ca. 100 fuld- tidsledige i perioden juli 2010 til december Det er sket i en periode, hvor beskæftigelsen inden for flere faggrupper er faldet, og hvor vi har øget fokus på indsatsen for ledige kollegaer. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik ultimo 2011 er den samlede beskæftigelse i Danmark på personer, og der er i de seneste 10 år sket en række ændringer i de enkelte faggrupper. De procentvise ændringer i beskæftigelsen i perioden er angivet i parentes: Beskæftigelsen fordelt på brancher: Industri, råstoffer og forsyning: (-15,2 pct.). Landbrug, skovbrug og fiskeri: (-13,4 pct.). Bygge- og anlæg: (-13,4 pct.). Ejendomshandel: ( pct.). Transport og handel: (-2,3 pct.). Erhvervsservice: (24 pct.). Finanssektoren: (8,4 pct.). Information og kommunikation: (9,9 pct.). Offentlig administration, sundhed og undervisning: (10.7 pct.). Og kultur og fritid: (24,6 pct.) Tallene viser, at der er beskæftigelsesfremgang i de såkaldte serviceerhverv og tilbagegang i antallet af beskæftiget i f.eks. industrien, råstoffer og forsyning samt i transport. I 2012 kan der forventes fremgang i beskæftigelsen inden for f.eks. fjernvarme- og sygehussektoren især betinget af interessen for energieffektivitet og velfærdsteknologi. Selv om der er nedgang i antallet af beskæftigede i fremstillingsindustrien, står sektoren fortsat for en værdiskabelse på ca. 600 mia. kr. Denne fremgang i værdiskabelsen er på trods af nedgangen i antallet af beskæftigede i sektoren skabt ved fokus på effektivitet ved bl.a. bedre planlægning af arbejdet og udnyttelse af teknologien. Produktiviteten i 541 TRYKSAG 457

3 Leder Danmark steg i sidste halvdel af 2011 med mere end fire procent. Viden og erfaring skal udnyttes I 2012 skal der arbejdes målrettet for at fastholde situationen med næsten fuld beskæftigelse blandt medlemmerne i Maskinmestrenes Forening. Den viden og erfaring, der er erhvervet via netværk for ledige maskinmestre og IAK, vil danne grundlag for nye tiltag i samarbejdet mellem maskinmestre, ingeniører og de virksomheder samt rederier, der nationalt og internationalt efterspørger arbejdskraft med en videregående teknisk uddannelse til den fortsatte udvikling og forbedring af effektiviteten. I en tid med store udfordringer for beskæftigelsen på det europæiske arbejdsmarked, skal vi fortsat arbejde målrettet for at opretholde næsten fuld beskæftigelse for medlemmer af Maskinmestrenes Forening. Udfordringerne er forstærket af nedgang i efterspørgslen efter varer i detailhandlen samt de vanskelige vilkår for erhvervslån til iværksættere, som ønsker at etablere nye virksomheder. Camps for ledige I 2012 vil vi gennemføre seks camps for kolleger, der har behov for et karriereskift eller det første job som maskinmester. En del af grundlaget for den nye aktivitet er de mange nyuddannede kolleger og en række af de større virksomheder, der har behov for at ansætte maskinmestre. Målet med de kommende camps er at sikre personligt ejerskab over egen situation og dermed øge den enkeltes kollegas handlekraft i jobsøgningsprocessen. Den ledige bliver konstant præsenteret for eget ansvar for at komme i arbejde, samt hvordan især det netværk, Maskinmestrenes Forening og IAK udgør, kan bidrage, hvis den enkelte har besluttet, hvad han/hun vil med arbejdslivet. Der arbejdes med individuelle vejledningsforløb - forløb, hvor der arbejdes med vanebrydning og motivation via øvelser inden for bl.a. mindfulness, konkrete kontakter til rederier og virksomheder samt assistance til CV og ansøgning. De mange værktøjer tilpasses behovet hos den enkelte ledige kollega. Maskinmestrenes Forenings 130 talsmænd, 18 kredse, klubber, fagtekniske netværk, brancheråd mv. udgør et videnscenter og netværk af stor betydning for den enkelte kollega, der mangler et job. Sammen med konsulenterne i IAK og Maskinmestrenes Forening er det ressourcer, der er afgørende for, at ledige kollegaer også i 2012 hurtigt kommer i det rigtige job. Per Jørgensen,Formand Tlf Fax PUMPE GRUPPEN A/S Procesdoseringspumper Attraktiv pris +/- 1 % nøjagtighed 200 ml/h til l/h Op til 400 bar ATEX, FDA og API 675 Fødevarepumper Ingen akseltætning der skal skiftes Selvansugende/selvtømmende Tåler tørløb op til 5 min Viskositet op til cps Meget skånsom produkthåndtering Konstant flow over tid Op til 36 m3/h, max. tryk 16 bar EHEDG, 3A, FDA og ATEX Tlf Fax Maskinmesteren januar 2012 PUMPE GRUPPEN A/S 3

4 Indhold INDHOLD 5 Succesfuldt samarbejde mellem skole og industri 6 Studerende viser vejen for Vejle Sygehus Fremtidens hospital skal ind på sin rette hylde 12 Fra varme til smart varme 16 Behov for mere fjernvarmeforskning 20 Århusiansk fjernvarmetiltag er europæisk forbillede 22 Fra åndenød til overskud 24 Havne reducerer skibes forurening med landstrøm Frederikshavn Havn på vej med havneudvidelse 26 Scandlines gør klar til kamp mod tysk fastforbindelse 28 Gigantmøllen og suget i maven 32 Stor opbakning til La Flamme Rouge 34 Verdenshistorisk dansk dieseldebut 38 Møder og arrangementer 40 Nyt om navne 41 Fokus på processen Her er teknologierne til lagring af energi 46 Arbejdsmarkedet Styr dit eget stressniveau Behandling af fratrådt medarbejders -konto At rejse er at lære 52 Aktivitetskalender 54 Ledighedstal 46 DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE 1,6 mio. danske husstande er med i landets største miljøbevægelse, de har nemlig fjernvarme. Fjernvarme bidrager dramatisk til at holde CO 2 - udslippet nede. Fjernvarme er ikke et brændsel, men et distributionssystem, som transporterer energi. Fjernvarme bliver til på mange forskellige måder som geotermi, sol, vind og biomasse. Fjervarmen er uden sammenligning vores største og vigtigste bidrag til et bedre miljø. Læs mere på 4 Maskinmesteren januar 2012

5 Uddannelse Succesfuldt samarbejde mellem skole og industri I knap et år har Aarhus Maskinmesterskole varetaget dele af produkttræningen for kunder af Danfoss. En kombination der skaber fordele for alle involverede parter. Samarbejdet er uden fortilfælde. Aldrig tidligere har en dansk industrivirksomhed således ladet en uddannelsesinstitution tage del i uddannelsen af kunder ud i brugen af virksomhedens produkter. Det er ikke desto mindre tilfældet i en ny og succesfuld alliance mellem Danfoss VLT Drives og Aarhus Maskinmesterskole. Salgsdirektør i Danfoss, Kristian Breitenbauch, kalder konstellationen unik og opfatter den som en oplagt udnyttelse af hinandens spidskompetencer.»vi ser det helt grundlæggende som et godt match mellem en specialist med et stort produktkendskab og en skole med nogle klare uddannelsesmæssige evner og velegnede faciliteter. I sidste ende er resultatet en mere professionel produkttræning til gavn for vores kunder,«siger han. Ideen er, at Danfoss løbende opdaterer Aarhus Maskinmesterskole med nyeste tekniske indhold, og at skolen udvikler tilpassede læringsforløb. Danfoss kan således have fokus på den tekniske og kommercielle del og overlade de undervisningsrelaterede opgaver til Aarhus Maskinmesterskole. Udbytte for begge parter Torben Egelund Rauff, der er koordinator for Videncentret på Aarhus Maskinmesterskole, ser ligeledes samarbejdet som en naturlig deling af viden og mener, at de to parter komplementerer hinanden på bedste vis.»danfoss er tekniske eksperter ned til mindste millimeter, men de har som udgangspunkt ikke de pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer. Vi er derimod vant til at formidle teknisk viden på højt niveau, så vi mener at kunne løfte undervisningen til et højere niveau blandt andet fordi vi inddrager den relevante teori bag produkterne og dermed øger den generelle forståelse,«siger han. Et af formålene er desuden at styrke undervisningen på maskinmesteruddannelsen, fordi nye produkter og tilgået viden i sagens natur er med til at give undervisningen en yderligere dimension. Blandt andet på grund af at teori og praksis i højere grad end tidligere kan smelte sammen ved at gøre brug af relevante praktiske eksempler.»vi kan næsten ikke få armene ned, for vi har fået opdateret vores laboratoriefaciliteter med nyt udstyr fra Danfoss. Dels er det en bekostelig affære konsekvent altid at have det nyeste udstyr, og dels kræver det en stor indsats at sætte sig ind i, hvordan det fungerer. Så samtidig med at styrke Danfoss koncept, får vi styrket vores eget koncept,«siger Torben Egelund Rauff. Skaber større fleksibilitet Marketingansvarlig hos Danfoss, Lisette Lykke Hansen, peger desuden på, at ordningen har resulteret i en større stabilitet i afholdelsen af kurser, fordi virksomheden nu kan gøre brug af en hel uddannelsesinstitution og de ressourcer, der følger med.»det er en kæmpe fordel for os, fordi det giver en helt anden fleksibilitet, end vi har været vant til. Tidligere var vi afhængige af en enkelt medarbejder, og var han ikke til rådighed, kunne kurserne ikke gennemføres,«fortæller hun. Lisette Lykke Hansen tilføjer, at der allerede er blevet afviklet 10 kurser i samarbejde mellem Danfoss og Aarhus Maskinmesterskole, og der er allerede nu stor søgning til kurserne i det nye år. Dermed tegner der sig allerede et billede af et Torben Egelund Rauff ser samarbejdet mellem Danfoss VLT Drives og Aarhus Maskinmesterskole som en naturlig deling af viden. koncept, som synes at leve op til intentionerne om at være til gavn for alle parter.»vi må sige, at samarbejdet har levet fuldstændig op til vores forventninger. Man kunne godt have frygtet en lidt mere træg start, men vi har faktisk ramt slutmålet helt fra begyndelsen,«siger hun. Indtil videre omfatter produkttræningen programmering af Danfoss frekvensomformere, men Aarhus Maskinmesterskole er i øjeblikket i færd med at udvide paletten ved at udvikle et kursus, som fra 2012 skal uddanne Danfoss-partnere i ethernet og nogle af de muligheder, som netværksfunktionerne på frekvensomformerne åbner op for. Skolens videncenter er foruden samarbejdet med Danfoss beskæftiget med varetagelsen af de studerendes bachelorprojekter samt afviklingen af en række virksomhedskurser inden for eksempelvis køl, vedligehold, el og automation. Maskinmesteren januar

6 Fremtidens hospital Vejle Sygehus placering for foden af en bakke er omdrejningspunktet i bachelorprojektet, som Jesper Johansen og Michael Brejner har lavet. 6 Maskinmesteren januar 2012

7 Studerende viser vejen for Vejle Sygehus Vejle Sygehus står foran at udnytte regn- og drænvand til grundvandskøling af to stråleacceleratorer til behandling af kræftpatienter. Det sker på baggrund at et bachelorprojekt fra to maskinmesterstuderende. Af Allan Priess Poulsen Foto Lars Møller Vejle Sygehus er placeret for foden af en bakke. For at undgå oversvømmelser af kældrene under sygehuset bliver der løbende pumpet store mængder regn- og drænvand væk fra grunden. Fra sommeren 2012 vil denne vandmængde blive udnyttet til grundvandskøling. Baggrunden er et bachelorprojekt udarbejdet af to studerende fra Fredericia Maskinmesterskole. Michael Brejner og Jesper Johansen har således via deres projekt synliggjort både økonomiske og energimæssige besparelser i forbindelse med tiltaget, hvilket efterlader teknisk chef på Vejle Sygehus, Erik Hansen, fuld af lovord.»det er et fantastisk godt projekt på et meget højt professionelt niveau. Også højere end vi havde forventet fra begyndelsen. Skulle vi selv have forfulgt ideen, ville vi ikke have haft mulighed for at gå nær så meget i dybden, som de to har gjort, og det betyder, at vi har langt større mulighed for at opnå det rigtige resultat, når vi nu skal i gang med at gennemføre det,«siger Erik Hansen. Cirkulerer i eget kredsløb Projektet tager udgangspunkt i ombygningen af et køleanlæg, som bruges til køling af to stråleacceleratorer til behandling af kræftpatienter. Derudover kommer de to studerende med ideer til køling af henholdsvis maskinrum til acceleratorerne samt et betjeningsrum. Den foreslåede metode til køling af acceleratorer og maskinrum bygger på grundvandskøling. Ligeledes lægger Michael Brejner og Jesper Johansen op til at udvide vandmængden fra flere omkringliggende dræn samt at opsamle regnvand fra tagene i en beholder. For at det skal kunne lade sig gøre at benytte vandmængderne til køling, er der et par» Maskinmesteren januar

8 Fremtidens sygehus forudsætninger, som er nødt til at være til stede. For det første skal der være nogenlunde samme grundvandsmængde hele året, og dernæst skal temperaturen på vandet være nogenlunde stabil. De studerende peger her blandt andet på at gøre brug af en varmeveksler, hvorpå selve grundvandskølekredsen tilsluttes. På den måde cirkulerer grundvandet i sit eget kredsløb og bliver ikke blandet med kølemidlet på den anden side. Den eneste forandring af grundvandet er, at dets temperatur hæves nogle grader, hvorefter det føres tilbage til udløbet i samme brønd. Netop her lå projektets største udfordring, fortæller Michael Brejner. Den største udfordring»vi havde en forventning om, at temperaturen på grundvandet lå på 7-8 C, men den viste sig at være væsentlig højere, nemlig 13 C. På det tidspunkt troede vi faktisk, at vi ikke kunne komme videre med projektet, fordi fremløbstemperaturen til acceleratorerne var på 10 C, men heldigvis gjorde det ikke noget, at vi hævede temperaturen, så grundvandet kunne udnyttes. Det er klart, at der ikke ville være samme tilfredsstillelse ved at lave et projekt, der ikke kunne udføres,«siger Michael Brejner, der har taget erfaringerne fra Vejle Sygehus med over i en ansættelse som projektleder hos robotteknologivirksomheden QRS i Vissenbjerg på Fyn.»Jeg er blevet meget klogere på, hvordan man styrer et projekt især i forhold til hvor mange faktorer der spiller ind. Én ting er at have en ide om, hvordan noget skal realiseres, noget helt andet er at få det til at hænge sammen i praksis. Det handler blandt andet om at bryde et projekt op i mindre dele, så det bliver mere overskueligt,«siger han. System kan kobles ind og ud De to studerende lægger i projektet ligeledes stor vægt på at kunne opretholde en høj driftssikkerhed, da fejl og uregelmæssigheder på et hospitals tekniske løsninger i sagens natur altid er forbundet med store gener. Nedbrud vil således kunne resultere i utilsigtede driftsstop med deraf følgende aflysning af patientbehandling. Sker der fejl, så vandet ikke kan pumpes væk, er der blandt andet risiko for, at vandet kan sive ind i den nærliggende skadestue. Dette er der i de studerendes løsning taget højde for ved at skabe redundans med de eksisterende pumper.»vi har igennem hele projektet forsøgt at lave så simple løsninger som muligt, og det betyder blandt andet, at vores system i tilfælde af fejl kan kobles ud, hvorefter man kan skifte tilbage til det eksisterende system. Dermed opnår vi på den ene side en høj driftssikkerhed, samtidig med at vedligeholdet af udstyret bliver nemmere, fordi man kan stoppe pumperne og alt flow af grundvand og bare lede det videre, som det altid har kørt,«fortæller Jesper Johansen. Vendt hver enkelt sten Han understreger desuden, at projektet har været et eksempel på, hvor store energibesparelser der kan komme ud af at fokusere bredt og samle både små og store gevinster op. Projektets tilbagebetalingstid viste sig til at begynde med at være på den anden side af 20 år, hvilket i sig selv gjorde det ikkerealiserbart, men ved at implementere det sammen med en række konkrete energibesparende tiltag kom tilbagebetalingstiden ned på 5 år. Det lader sig gøre ved blandt andet at stoppe cirkulationspumperne, når kompressoren er stoppet.»vi har fået vist potentialet i at se på alle muligheder i stedet for lade nogen af dem gå til grunde, fordi de er for små. Det er i hvert fald noget, jeg selv tager med mig. Vi har vendt hver enkelt sten på vejen og forsøgt at gå så meget i dybden som muligt, og vi har også formået at optimere undervejs i stedet for kun at fokusere på at skifte ud,«siger Jesper Johansen. Slutresultatet er en løsning, der både er økonomisk rentabel og skaber en samlet energibesparelse, ligesom der vil være mindre slitage på alt udstyr, fordi belastningen på pumper, kølekompressor og rør nedsættes. Dermed vil der ligeledes kunne opnås besparelser som følge af forlænget levetid på udstyret. Vejle Sygehus går efter planen i gang med at implementere de to studerendes løsning til februar. Ifølge teknisk chef Erik Hansen i en modificeret udgave der bygger på grundideerne i bachelorprojektet. Implementeringen er dog endnu betinget af, at henholdsvis Vejle Kommune og Vejle Spildevand godkender projektet. CLAMP ON ENERGIMÅLING PÅ RØRSYSTEMER Clamp on system Ingen indgreb eller produktionsstop Til både køl og varme Opfylder SKATS krav til afregning Alle typer rør og størrelser Marøgelhøj 9 - DK-8520 Lystrup - Tel: Maskinmesteren januar 2012

9 Kan du optimere rammerne for vores kunder? Facility Management og Driftsrådgivning Hvis du ligesom vi mener, at man kommer længst ved at være modig, udfordrende og inspirerende over for kunden, kan du blive en del af vores stærke team inden for Facility Management og Driftsrådgivning. I Grontmij arbejder vi målrettet på at frigøre ressourcer hos vores kunder, så de kan gøre det, de er bedst til. Så sørger vi for, at rammerne hele tiden er i god form. Det gør vi ved at fokusere på konkrete tiltag, der kan mærkes på bundlinien. Og ved at udfordre kundens driftsorganisation i opgaveløsningen. Kan du se dig selv i Grontmij? Lige nu søger vi: Stærk profil inden for Commissioning og idriftsættelse af byggeri Driftsorienterede installationsrådgivere inden for VVS Læs mere på grontmij.dk/job

10 Fremtidens hospital Fremtidens hospital skal ind på sin rette hylde Flexmoduler vil gøre morgendagens sygehuse til et særdeles fleksibelt byggeri, hvor hele afdelinger kan udskiftes på blot et par dage. Løsningen er et reolsystem i storskala. Af Jeppe Kiel Revsbech Det ligner til forveksling et reolsystem fra IKEA men kendsgerningerne er en ganske anden bag de flexmoduler, der kan komme til at tegne den fremtidige bygningsstruktur på landets hospitaler. Opførelsen af nutidens sygehuse er nemlig ikke kun en bekostelig og tidskrævende affære ofte kæmper bygherrerne også mod teknologiens hastige fremskridt, der ganske enkelt gør byggeriet forældet, inden det for alvor er taget i brug.»problemet i dag er, at den teknologiske udvikling går så hurtig, at de behandlingsmetoder og operationsmetoder, som bliver foretaget nu, er forældede om år. Men de bygninger, der bliver bygget, er beregnet til at holde i 100 år. Derfor er 10 procent af bygningsmassen på de danske hospitaler under konstant ombygning. Det betyder, at man er tvunget til at lukke hele afdelinger ned i længere tid, når en ombygning finder sted, og det er forbundet med store driftsomkostninger,«forklarer Ole Klinkby, Sales I praksis er det tanken at standardisere modulerne for dermed at sænke omkostningerne til brugen af dem og samtidig sikre større fleksibilitet og omskiftelighed. Modulerne forventes at få en størrelse på 200 kvadratmeter og veje op til 250 tons. 10 Maskinmesteren januar 2012

11 Development Manager hos NNE Pharmaplan. Som datterselskab til Novo Nordisk har firmaet derfor forsøgt at udvikle en løsning, der netop skal komme den teknologiske problemstilling til livs. Svaret hedder: Flexhospitaler. Betegnelsen dækker over et hospital, hvis bygningsstruktur er udformet som et reolsystem, hvor hver hylde indeholder et installationsdæk, der er konstrueret, så det kan indrettes til operationsstue, sengestue eller kontorarbejdsplads.»med flexmoduler kan man præfabrikere hele moduler, som kan klikkes ind i en eksisterende bygning over en weekend i stedet for at lukke ned i flere uger. Hele sygehuset bliver dermed ikke påvirket af ombygningen, men kun den del, der skal skiftes ud,«uddyber Ole Klinkby. Cradle to cradle I praksis er det tanken at standardisere modulerne for dermed at sænke omkostningerne til brugen af dem og samtidig sikre større fleksibilitet og omskiftelighed. Modulerne forventes at få en størrelse på 200 kvadratmeter og veje op til 250 tons, og de flyttes ved hjælp af specialkøretøjer, der tidligere har været brugt på landets skibsværfter og som er i stand til at løfte de transportable sygehusafdelinger op i syv etagers højde.»fordelen ved standardisering er, at vi kan genbruge løsninger og producere dem industrielt off-site og dermed reducere byggeomkostninger, hæve kvaliteten Fremtidens hospitaler kan bestå af moduler, hvor hele afdelinger kan udskiftes og flyttes rundt i løbet af få dage. og forenkle opgaven på byggepladsen. Samtidig kan vi optimere ombygningstiden, fordi vi kan forberede udskiftningsmoduler uden at påvirke produktionen,«fortæller Ole Klinkby. Modulerne er desuden konstrueret efter et såkaldt cradle to cradle -koncept, hvor bygningerne opføres i miljøvenlige materialer, der kan genbruges, når det pågældende modul har udtjent sin levetid.»på den måde kan man se hospitalerne som et lager for råvarer. Når et modul skal skiftes ud, vil dele kunne genanvendes, og andre dele blive nedbrudt biologisk. Det er muligt, fordi alle delkomponenter er kortlagt og valgt med dette for øje. Det vil være helt naturligt at få disse tanker med ind i byggeriet,«siger Ole Klinkby. Ud i virkeligheden Selv om flexhospitalerne endnu er på idéstadiet herhjemme, har NNE Pharmaplan i adskillige år praktiseret modulbyggeriet uden for Danmarks grænser, hvor eksempelvis vaccinefabrikker i Korea gør brug af det fleksible hyldesystem. I øjeblikket samarbejder NNE Pharmaplan med blandt andre Teknologisk Institut om at udvikle en række prototyper på hospitalsmoduler, som skal være klar til brug i 2013 og overbevise landets sygehuse om, at flexmoduler er værd at satse på som fremtidens hospitalsbygninger.»det er jo ikke nok, at vi har det hele på tegnebordet vi må ud i virkeligligheden og få det afprøvet. Der ligger jo en udfordring i, at arbejdsmiljøet skal være i top i alle moduler. Der skal skabes nogle rammer, hvor personalet gerne vil arbejde i de næste år, og samtidig er det også en arkitektonisk udfordring, for et hospital skal heller ikke ligne en container. Modulerne skal kunne indgå i en arkitektonisk helhed, og det forsøger vi at basere på den skandinaviske designtradition, hvor æstetik og brugerglæde går hånd i hånd,«påpeger Ole Klinkby.»Det, vi vil levere, er et hospital, der kan være rammen om en attraktiv arbejdsplads i mange år.«maskinmesteren januar

12 Fra varme til smart varme Det danske fjernvarmesystem står foran markante udfordringer i forhold til at kunne tilgodese omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Af Allan Priess Poulsen - Foto Jørgen Schytte 12 Maskinmesteren januar 2012

13 Fremtidens fjernvarme Danmarks fremtid på energiområdet bliver fuld af forandringer. Målet er at gøre landet uafhængigt af fossile brændsler i 2050, og det kræver i sagens natur omstillingsparathed og fuld fokus på vedvarende energiformer. En vigtig brik i den forbindelse er fjernvarmesystemet, som i lighed med elnettet ser ud til at skulle undergå en historisk forvandling.»jeg forventer, at fjernvarmen bliver et af de helt centrale udviklingsområder, hvis vi skal nå i mål med vores målsætninger på klimaområdet. Indtil videre har en stor del af fokus været rettet mod elsystemet, men det vil på alle måder være en god ide at tænke fjernvarmesystemet ind i infrastrukturen, når vi taler smart grid,«siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme. Energiforsyningen på hovedet Udfordringen består overordnet i at skabe et system, der regulerer sig selv via prognoser om vindforhold og erfaringer om forbrugernes adfærd. Og ikke mindst et system, der giver forbrugerne et økonomisk incitament til at skrue op og ned for energiforbruget afhængig af vindstyrken. For den private forbruger kan det blandt andet blive aktuelt at lade intelligente energimålere frakoble hjemmets gulvvarmeanlæg i perioder eller starte vaskemaskinen, når det er økonomisk mest fordelagtigt. Årsagen er, at energiforbruget i en fremtid fuld af især vindenergi skal passe til den mængde, der bliver produceret i stedet for omvendt. Et energisystem baseret på vedvarende energi og med hovedvægten lagt på vind vil i sagtens natur ikke være stabilt, hvorfor der ligeledes er behov for et sted at lagre energi. Svaret på fremtidens udfordringer har i første omgang været det intelligente elnet også kaldet smart grid der via avanceret teknologi og øget automatisering af kommunikationen mellem producenter, distributører og forbrugere skal tilpasse elforbruget efter produktionen. Begrebet smart varme er dog i lige så høj grad værd at bide mærke i. Forklaringen er, at fjernvarmeforsyningen i lige så høj grad som elforsyningen bliver påvirket af de nye tider, der blandt andet betyder, at varmen vil komme fra mange flere kilder end vanligt. Nye vedvarende energiformer som biomasse, biogas, geotermi og bølgeenergi vinder frem, ligesom virksomheder udnytter overskudsvarme, og private benytter sig af eksempelvis solceller og kører i elbiler. Fjernvarmenettet som energilager Ifølge salgschef i ABB, Hans Regnersgaard, vil fremtidens intelligente energisystem særligt have brug for et sted at lagre energi. Og han peger på fjernvarmenettet som det oplagte sted at udjævne den ustabile elproduktion i de perioder, hvor der er overskydende vindmøllestrøm i elnettet.»vi skal have vendt hele energiforsyningen på hovedet og blive meget bedre til at lagre energi, fordi vindkraften varierer. Også her rummer fjernvarmeområdet nogle unikke muligheder i form af lagertanke og muligheden for at hæve temperaturen i fjernvarmerørene midlertidigt,«siger han. Faktisk kan fjernvarmeværkerne aftage anselige mængder el ved at benytte sig af store varmepumper eller el-patroner. Derudover har de fleste kraftvarmeværker en akkumuleringstank, der efter samme princip som en elkedel kan holde vandet varmt og ad den vej aftage overskydende el og varme for at levere det, når behovet er størst. Også Henrik Lund, der er professor på Aalborg Universitet og medforfatter til blandt andet Varmeplan Danmark 2010, argumenterer for, at fjernvarmesystemet har en vigtig rolle i fremtidens energisystem. Han oplever, at fjernvarmen både i Danmark og på europæisk plan bliver glemt, når der tales om smart grid.»det er rigtig svært at lagre de store energimængder, der skal til, hvis der kommer 14 dages voldsom vind. Den oplagte løsning er at få det over på termiske lagre, der kan holde på varmen længe. Specielt hvis man kombinerer kraftvarme med varmepumper, er der en kæmpe lagermulighed i at tænke fjernvarme og el The Heart of Your Process Hvad er dit nytårsforsæt? Et af vores er at levere pumper til fjernvarmebranchen. Hos os finder du markedets absolut bredeste program inden for pumper. Sulzer har købt Cardo Flow Solutions herunder dens brands. ABS, Scanpump og andre kendte produktnavne. Maskinmesteren januar

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere Mediainformation 2013 Udgivet af Maskinmestrenes Forening juli 2012 nr. 7 Udgivet af Maskinmestrenes Forening september 2012 nr. 9?????????? Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5 Nye vinde

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Maskinmesteren. management and technology

Maskinmesteren. management and technology Mediainformation 2014 Maskinmestrenes Forening oktober 2013 nr. 10 Maskinmestrenes Forening maj 2013 nr. 5 xxx xxx Planet med syv millioner liter vand Bjørn Koefoed er teknisk chef på Den Blå Planet, Danmarks

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER

ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER FLEX CITIES, TEMADAG, 20. AUGUST 2014 ORGANISATORISK STATUS OG UDVIKLING I FJERNVARMESEKTOREN - SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER MORTEN HOFMEISTER SAMARBEJDE MELLEM FJERNVARMEVÆRKER Status for samarbejde

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion

Invitation til at afgive tilbud på. Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet. Introduktion 4. marts 2013 J.nr. 5010/5026-0004 Ref. Mcb Invitation til at afgive tilbud på Drejebog til store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet Introduktion Et bredt flertal i Folketinget ønsker at fremtidssikre

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013 n o ti a it v n I FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2013 1. DEL: SITE VISIT OG TEMA OM GRØN ENERGI SAMT UDVIKLING AF NYE TEKNOLOGIER 2. DEL: OPLÆG OG DEBAT: GREEN CITY DEVELOPMENT. ER DER PLADS TIL FJERNVARME

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Garanti for kvalitet og pålidelighed

Garanti for kvalitet og pålidelighed Garanti for kvalitet og pålidelighed Mange års erfaring B. Schrøder i Holsted er i dag en moderne virksomhed med en lang historie. Firmaet blev oprindeligt grundlagt i 1923 af Frederik Schrøder og senere

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere