Fokus på teknologier til lagring af energi - temaer: Fremtidens sygehuse og fremtidens fjernvarme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på teknologier til lagring af energi - temaer: Fremtidens sygehuse og fremtidens fjernvarme"

Transkript

1 Udgivet af Maskinmestrenes Forening januar 2012 nr. 1 Fokus på teknologier til lagring af energi - temaer: Fremtidens sygehuse og fremtidens fjernvarme

2 Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K Tlf , Fax Bank: Kontortid: Mandag-fredag kl & Formand Per Jørgensen tlf mobil Arbejdsmarkedsafdeling og administration Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen Tlf mobil Chefjurist Rolf Trier Tlf mobil Juridisk konsulent Per Olsen Tlf Juridisk konsulent Søren Nim Larsen Tlf mobil Juridisk konsulent Maiken Dreyer Christensen Tlf mobil Faglig konsulent Claus Foldberg Tlf mobil Sekretær Susanne Storm Hansen Tlf mobil Sekretær Helle Damm-Pedersen Tlf Økonomi Bogholder Claire Hélène Lucas Tlf Kommunikation Journalist Jan B. Jensen Tlf mobil Konsulent, maskinmester Jesper Frimand Nielsen Tlf mobil Konsulent, maskinmester Ole J. Høyer Mobil Kursus & konference Afdelingschef og direktør for Dansk Køledag Lisbeth Groth Haastrup Tlf mobil Assistent Sarah Bregnhøj Tlf mobil Redaktion Maskinmesteren Ansvarshavende redaktør Formand Per Jørgensen Redaktør Jan B. Jensen Annoncer Mediakonsulent Bent Nielsen Tlf Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg Tlf Konsulent, maskinmester Peter E. Andersen Tlf Næste nummer udkommer 10. februar Deadline for annoncer og debatindlæg er 20. januar Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens synspunkter. Abonnement 600 kr. årligt Grafisk produktion og tryk Rosendahls Oplag Forsiden Jesper Johansen og Michael Brejner har udarbejdet bachelorprojekt, der sikrer Vejle Sygehus bedre udnyttelse af regn- og drænvand. Foto Lars Møller Et 2012 med fokus på beskæftigelsen I 2002 indledte Maskinmestrenes Forening samarbejdet med IAK, og her ved 10 års dagen for begivenheden er der grund til at kippe med flaget. De fleste maskinmestre valgte pr. 1. januar 2002 at blive overført til den fælles a-kasse, IAK, den fælles a-kasse for maskinmestre og ingeniører, der i dag tæller mere end medlemmer i form af maskinmestre, ingeniører, skibsofficerer, formænd på bygge- og infrastruktur-projekter, tekniske managers og andre med en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. I IAK har vi i bestyrelsen sammen med den daglige ledelse fokus på beskæftigelsen for medlemmerne og a-kassens økonomi. Samtidig ønsker vi, at IAK er en arbejdsplads præget af arbejdsglæde og effektivitet. Med udnævnelsen af IAK som den 12. bedste arbejdsplads i konkurrencen om at være Danmarks bedste arbejdsplads og kun 75 kr. i administrationsbidrag pr. medlem pr. måned er a-kassen blandt de mest effektive og billigste a-kasser for højtuddannede. En af de væsentlige begrundelser for at indlede samarbejde med IAK var et ønske om at dele a-kasse med en faggruppe, der uddannelsesmæssigt ligger tæt på os som maskinmestre. De faglige og uddannelsesmæssige ligheder, der er mellem ingeniører og maskinmestre, betyder, at IAKs mange aktiviteter i høj grad matcher maskinmestrenes behov for service i forbindelse med ledighedsperioder. Ledigheden halveret I de seneste 18 måneder er ledigheden blandt maskinmestre nedbragt markant svarende til ca. 50 procent. I absolutte tal fra ca. 200 fuldtidsledige til ca. 100 fuld- tidsledige i perioden juli 2010 til december Det er sket i en periode, hvor beskæftigelsen inden for flere faggrupper er faldet, og hvor vi har øget fokus på indsatsen for ledige kollegaer. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik ultimo 2011 er den samlede beskæftigelse i Danmark på personer, og der er i de seneste 10 år sket en række ændringer i de enkelte faggrupper. De procentvise ændringer i beskæftigelsen i perioden er angivet i parentes: Beskæftigelsen fordelt på brancher: Industri, råstoffer og forsyning: (-15,2 pct.). Landbrug, skovbrug og fiskeri: (-13,4 pct.). Bygge- og anlæg: (-13,4 pct.). Ejendomshandel: ( pct.). Transport og handel: (-2,3 pct.). Erhvervsservice: (24 pct.). Finanssektoren: (8,4 pct.). Information og kommunikation: (9,9 pct.). Offentlig administration, sundhed og undervisning: (10.7 pct.). Og kultur og fritid: (24,6 pct.) Tallene viser, at der er beskæftigelsesfremgang i de såkaldte serviceerhverv og tilbagegang i antallet af beskæftiget i f.eks. industrien, råstoffer og forsyning samt i transport. I 2012 kan der forventes fremgang i beskæftigelsen inden for f.eks. fjernvarme- og sygehussektoren især betinget af interessen for energieffektivitet og velfærdsteknologi. Selv om der er nedgang i antallet af beskæftigede i fremstillingsindustrien, står sektoren fortsat for en værdiskabelse på ca. 600 mia. kr. Denne fremgang i værdiskabelsen er på trods af nedgangen i antallet af beskæftigede i sektoren skabt ved fokus på effektivitet ved bl.a. bedre planlægning af arbejdet og udnyttelse af teknologien. Produktiviteten i 541 TRYKSAG 457

3 Leder Danmark steg i sidste halvdel af 2011 med mere end fire procent. Viden og erfaring skal udnyttes I 2012 skal der arbejdes målrettet for at fastholde situationen med næsten fuld beskæftigelse blandt medlemmerne i Maskinmestrenes Forening. Den viden og erfaring, der er erhvervet via netværk for ledige maskinmestre og IAK, vil danne grundlag for nye tiltag i samarbejdet mellem maskinmestre, ingeniører og de virksomheder samt rederier, der nationalt og internationalt efterspørger arbejdskraft med en videregående teknisk uddannelse til den fortsatte udvikling og forbedring af effektiviteten. I en tid med store udfordringer for beskæftigelsen på det europæiske arbejdsmarked, skal vi fortsat arbejde målrettet for at opretholde næsten fuld beskæftigelse for medlemmer af Maskinmestrenes Forening. Udfordringerne er forstærket af nedgang i efterspørgslen efter varer i detailhandlen samt de vanskelige vilkår for erhvervslån til iværksættere, som ønsker at etablere nye virksomheder. Camps for ledige I 2012 vil vi gennemføre seks camps for kolleger, der har behov for et karriereskift eller det første job som maskinmester. En del af grundlaget for den nye aktivitet er de mange nyuddannede kolleger og en række af de større virksomheder, der har behov for at ansætte maskinmestre. Målet med de kommende camps er at sikre personligt ejerskab over egen situation og dermed øge den enkeltes kollegas handlekraft i jobsøgningsprocessen. Den ledige bliver konstant præsenteret for eget ansvar for at komme i arbejde, samt hvordan især det netværk, Maskinmestrenes Forening og IAK udgør, kan bidrage, hvis den enkelte har besluttet, hvad han/hun vil med arbejdslivet. Der arbejdes med individuelle vejledningsforløb - forløb, hvor der arbejdes med vanebrydning og motivation via øvelser inden for bl.a. mindfulness, konkrete kontakter til rederier og virksomheder samt assistance til CV og ansøgning. De mange værktøjer tilpasses behovet hos den enkelte ledige kollega. Maskinmestrenes Forenings 130 talsmænd, 18 kredse, klubber, fagtekniske netværk, brancheråd mv. udgør et videnscenter og netværk af stor betydning for den enkelte kollega, der mangler et job. Sammen med konsulenterne i IAK og Maskinmestrenes Forening er det ressourcer, der er afgørende for, at ledige kollegaer også i 2012 hurtigt kommer i det rigtige job. Per Jørgensen,Formand Tlf Fax PUMPE GRUPPEN A/S Procesdoseringspumper Attraktiv pris +/- 1 % nøjagtighed 200 ml/h til l/h Op til 400 bar ATEX, FDA og API 675 Fødevarepumper Ingen akseltætning der skal skiftes Selvansugende/selvtømmende Tåler tørløb op til 5 min Viskositet op til cps Meget skånsom produkthåndtering Konstant flow over tid Op til 36 m3/h, max. tryk 16 bar EHEDG, 3A, FDA og ATEX Tlf Fax Maskinmesteren januar 2012 PUMPE GRUPPEN A/S 3

4 Indhold INDHOLD 5 Succesfuldt samarbejde mellem skole og industri 6 Studerende viser vejen for Vejle Sygehus Fremtidens hospital skal ind på sin rette hylde 12 Fra varme til smart varme 16 Behov for mere fjernvarmeforskning 20 Århusiansk fjernvarmetiltag er europæisk forbillede 22 Fra åndenød til overskud 24 Havne reducerer skibes forurening med landstrøm Frederikshavn Havn på vej med havneudvidelse 26 Scandlines gør klar til kamp mod tysk fastforbindelse 28 Gigantmøllen og suget i maven 32 Stor opbakning til La Flamme Rouge 34 Verdenshistorisk dansk dieseldebut 38 Møder og arrangementer 40 Nyt om navne 41 Fokus på processen Her er teknologierne til lagring af energi 46 Arbejdsmarkedet Styr dit eget stressniveau Behandling af fratrådt medarbejders -konto At rejse er at lære 52 Aktivitetskalender 54 Ledighedstal 46 DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE 1,6 mio. danske husstande er med i landets største miljøbevægelse, de har nemlig fjernvarme. Fjernvarme bidrager dramatisk til at holde CO 2 - udslippet nede. Fjernvarme er ikke et brændsel, men et distributionssystem, som transporterer energi. Fjernvarme bliver til på mange forskellige måder som geotermi, sol, vind og biomasse. Fjervarmen er uden sammenligning vores største og vigtigste bidrag til et bedre miljø. Læs mere på 4 Maskinmesteren januar 2012

5 Uddannelse Succesfuldt samarbejde mellem skole og industri I knap et år har Aarhus Maskinmesterskole varetaget dele af produkttræningen for kunder af Danfoss. En kombination der skaber fordele for alle involverede parter. Samarbejdet er uden fortilfælde. Aldrig tidligere har en dansk industrivirksomhed således ladet en uddannelsesinstitution tage del i uddannelsen af kunder ud i brugen af virksomhedens produkter. Det er ikke desto mindre tilfældet i en ny og succesfuld alliance mellem Danfoss VLT Drives og Aarhus Maskinmesterskole. Salgsdirektør i Danfoss, Kristian Breitenbauch, kalder konstellationen unik og opfatter den som en oplagt udnyttelse af hinandens spidskompetencer.»vi ser det helt grundlæggende som et godt match mellem en specialist med et stort produktkendskab og en skole med nogle klare uddannelsesmæssige evner og velegnede faciliteter. I sidste ende er resultatet en mere professionel produkttræning til gavn for vores kunder,«siger han. Ideen er, at Danfoss løbende opdaterer Aarhus Maskinmesterskole med nyeste tekniske indhold, og at skolen udvikler tilpassede læringsforløb. Danfoss kan således have fokus på den tekniske og kommercielle del og overlade de undervisningsrelaterede opgaver til Aarhus Maskinmesterskole. Udbytte for begge parter Torben Egelund Rauff, der er koordinator for Videncentret på Aarhus Maskinmesterskole, ser ligeledes samarbejdet som en naturlig deling af viden og mener, at de to parter komplementerer hinanden på bedste vis.»danfoss er tekniske eksperter ned til mindste millimeter, men de har som udgangspunkt ikke de pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer. Vi er derimod vant til at formidle teknisk viden på højt niveau, så vi mener at kunne løfte undervisningen til et højere niveau blandt andet fordi vi inddrager den relevante teori bag produkterne og dermed øger den generelle forståelse,«siger han. Et af formålene er desuden at styrke undervisningen på maskinmesteruddannelsen, fordi nye produkter og tilgået viden i sagens natur er med til at give undervisningen en yderligere dimension. Blandt andet på grund af at teori og praksis i højere grad end tidligere kan smelte sammen ved at gøre brug af relevante praktiske eksempler.»vi kan næsten ikke få armene ned, for vi har fået opdateret vores laboratoriefaciliteter med nyt udstyr fra Danfoss. Dels er det en bekostelig affære konsekvent altid at have det nyeste udstyr, og dels kræver det en stor indsats at sætte sig ind i, hvordan det fungerer. Så samtidig med at styrke Danfoss koncept, får vi styrket vores eget koncept,«siger Torben Egelund Rauff. Skaber større fleksibilitet Marketingansvarlig hos Danfoss, Lisette Lykke Hansen, peger desuden på, at ordningen har resulteret i en større stabilitet i afholdelsen af kurser, fordi virksomheden nu kan gøre brug af en hel uddannelsesinstitution og de ressourcer, der følger med.»det er en kæmpe fordel for os, fordi det giver en helt anden fleksibilitet, end vi har været vant til. Tidligere var vi afhængige af en enkelt medarbejder, og var han ikke til rådighed, kunne kurserne ikke gennemføres,«fortæller hun. Lisette Lykke Hansen tilføjer, at der allerede er blevet afviklet 10 kurser i samarbejde mellem Danfoss og Aarhus Maskinmesterskole, og der er allerede nu stor søgning til kurserne i det nye år. Dermed tegner der sig allerede et billede af et Torben Egelund Rauff ser samarbejdet mellem Danfoss VLT Drives og Aarhus Maskinmesterskole som en naturlig deling af viden. koncept, som synes at leve op til intentionerne om at være til gavn for alle parter.»vi må sige, at samarbejdet har levet fuldstændig op til vores forventninger. Man kunne godt have frygtet en lidt mere træg start, men vi har faktisk ramt slutmålet helt fra begyndelsen,«siger hun. Indtil videre omfatter produkttræningen programmering af Danfoss frekvensomformere, men Aarhus Maskinmesterskole er i øjeblikket i færd med at udvide paletten ved at udvikle et kursus, som fra 2012 skal uddanne Danfoss-partnere i ethernet og nogle af de muligheder, som netværksfunktionerne på frekvensomformerne åbner op for. Skolens videncenter er foruden samarbejdet med Danfoss beskæftiget med varetagelsen af de studerendes bachelorprojekter samt afviklingen af en række virksomhedskurser inden for eksempelvis køl, vedligehold, el og automation. Maskinmesteren januar

6 Fremtidens hospital Vejle Sygehus placering for foden af en bakke er omdrejningspunktet i bachelorprojektet, som Jesper Johansen og Michael Brejner har lavet. 6 Maskinmesteren januar 2012

7 Studerende viser vejen for Vejle Sygehus Vejle Sygehus står foran at udnytte regn- og drænvand til grundvandskøling af to stråleacceleratorer til behandling af kræftpatienter. Det sker på baggrund at et bachelorprojekt fra to maskinmesterstuderende. Af Allan Priess Poulsen Foto Lars Møller Vejle Sygehus er placeret for foden af en bakke. For at undgå oversvømmelser af kældrene under sygehuset bliver der løbende pumpet store mængder regn- og drænvand væk fra grunden. Fra sommeren 2012 vil denne vandmængde blive udnyttet til grundvandskøling. Baggrunden er et bachelorprojekt udarbejdet af to studerende fra Fredericia Maskinmesterskole. Michael Brejner og Jesper Johansen har således via deres projekt synliggjort både økonomiske og energimæssige besparelser i forbindelse med tiltaget, hvilket efterlader teknisk chef på Vejle Sygehus, Erik Hansen, fuld af lovord.»det er et fantastisk godt projekt på et meget højt professionelt niveau. Også højere end vi havde forventet fra begyndelsen. Skulle vi selv have forfulgt ideen, ville vi ikke have haft mulighed for at gå nær så meget i dybden, som de to har gjort, og det betyder, at vi har langt større mulighed for at opnå det rigtige resultat, når vi nu skal i gang med at gennemføre det,«siger Erik Hansen. Cirkulerer i eget kredsløb Projektet tager udgangspunkt i ombygningen af et køleanlæg, som bruges til køling af to stråleacceleratorer til behandling af kræftpatienter. Derudover kommer de to studerende med ideer til køling af henholdsvis maskinrum til acceleratorerne samt et betjeningsrum. Den foreslåede metode til køling af acceleratorer og maskinrum bygger på grundvandskøling. Ligeledes lægger Michael Brejner og Jesper Johansen op til at udvide vandmængden fra flere omkringliggende dræn samt at opsamle regnvand fra tagene i en beholder. For at det skal kunne lade sig gøre at benytte vandmængderne til køling, er der et par» Maskinmesteren januar

8 Fremtidens sygehus forudsætninger, som er nødt til at være til stede. For det første skal der være nogenlunde samme grundvandsmængde hele året, og dernæst skal temperaturen på vandet være nogenlunde stabil. De studerende peger her blandt andet på at gøre brug af en varmeveksler, hvorpå selve grundvandskølekredsen tilsluttes. På den måde cirkulerer grundvandet i sit eget kredsløb og bliver ikke blandet med kølemidlet på den anden side. Den eneste forandring af grundvandet er, at dets temperatur hæves nogle grader, hvorefter det føres tilbage til udløbet i samme brønd. Netop her lå projektets største udfordring, fortæller Michael Brejner. Den største udfordring»vi havde en forventning om, at temperaturen på grundvandet lå på 7-8 C, men den viste sig at være væsentlig højere, nemlig 13 C. På det tidspunkt troede vi faktisk, at vi ikke kunne komme videre med projektet, fordi fremløbstemperaturen til acceleratorerne var på 10 C, men heldigvis gjorde det ikke noget, at vi hævede temperaturen, så grundvandet kunne udnyttes. Det er klart, at der ikke ville være samme tilfredsstillelse ved at lave et projekt, der ikke kunne udføres,«siger Michael Brejner, der har taget erfaringerne fra Vejle Sygehus med over i en ansættelse som projektleder hos robotteknologivirksomheden QRS i Vissenbjerg på Fyn.»Jeg er blevet meget klogere på, hvordan man styrer et projekt især i forhold til hvor mange faktorer der spiller ind. Én ting er at have en ide om, hvordan noget skal realiseres, noget helt andet er at få det til at hænge sammen i praksis. Det handler blandt andet om at bryde et projekt op i mindre dele, så det bliver mere overskueligt,«siger han. System kan kobles ind og ud De to studerende lægger i projektet ligeledes stor vægt på at kunne opretholde en høj driftssikkerhed, da fejl og uregelmæssigheder på et hospitals tekniske løsninger i sagens natur altid er forbundet med store gener. Nedbrud vil således kunne resultere i utilsigtede driftsstop med deraf følgende aflysning af patientbehandling. Sker der fejl, så vandet ikke kan pumpes væk, er der blandt andet risiko for, at vandet kan sive ind i den nærliggende skadestue. Dette er der i de studerendes løsning taget højde for ved at skabe redundans med de eksisterende pumper.»vi har igennem hele projektet forsøgt at lave så simple løsninger som muligt, og det betyder blandt andet, at vores system i tilfælde af fejl kan kobles ud, hvorefter man kan skifte tilbage til det eksisterende system. Dermed opnår vi på den ene side en høj driftssikkerhed, samtidig med at vedligeholdet af udstyret bliver nemmere, fordi man kan stoppe pumperne og alt flow af grundvand og bare lede det videre, som det altid har kørt,«fortæller Jesper Johansen. Vendt hver enkelt sten Han understreger desuden, at projektet har været et eksempel på, hvor store energibesparelser der kan komme ud af at fokusere bredt og samle både små og store gevinster op. Projektets tilbagebetalingstid viste sig til at begynde med at være på den anden side af 20 år, hvilket i sig selv gjorde det ikkerealiserbart, men ved at implementere det sammen med en række konkrete energibesparende tiltag kom tilbagebetalingstiden ned på 5 år. Det lader sig gøre ved blandt andet at stoppe cirkulationspumperne, når kompressoren er stoppet.»vi har fået vist potentialet i at se på alle muligheder i stedet for lade nogen af dem gå til grunde, fordi de er for små. Det er i hvert fald noget, jeg selv tager med mig. Vi har vendt hver enkelt sten på vejen og forsøgt at gå så meget i dybden som muligt, og vi har også formået at optimere undervejs i stedet for kun at fokusere på at skifte ud,«siger Jesper Johansen. Slutresultatet er en løsning, der både er økonomisk rentabel og skaber en samlet energibesparelse, ligesom der vil være mindre slitage på alt udstyr, fordi belastningen på pumper, kølekompressor og rør nedsættes. Dermed vil der ligeledes kunne opnås besparelser som følge af forlænget levetid på udstyret. Vejle Sygehus går efter planen i gang med at implementere de to studerendes løsning til februar. Ifølge teknisk chef Erik Hansen i en modificeret udgave der bygger på grundideerne i bachelorprojektet. Implementeringen er dog endnu betinget af, at henholdsvis Vejle Kommune og Vejle Spildevand godkender projektet. CLAMP ON ENERGIMÅLING PÅ RØRSYSTEMER Clamp on system Ingen indgreb eller produktionsstop Til både køl og varme Opfylder SKATS krav til afregning Alle typer rør og størrelser Marøgelhøj 9 - DK-8520 Lystrup - Tel: Maskinmesteren januar 2012

9 Kan du optimere rammerne for vores kunder? Facility Management og Driftsrådgivning Hvis du ligesom vi mener, at man kommer længst ved at være modig, udfordrende og inspirerende over for kunden, kan du blive en del af vores stærke team inden for Facility Management og Driftsrådgivning. I Grontmij arbejder vi målrettet på at frigøre ressourcer hos vores kunder, så de kan gøre det, de er bedst til. Så sørger vi for, at rammerne hele tiden er i god form. Det gør vi ved at fokusere på konkrete tiltag, der kan mærkes på bundlinien. Og ved at udfordre kundens driftsorganisation i opgaveløsningen. Kan du se dig selv i Grontmij? Lige nu søger vi: Stærk profil inden for Commissioning og idriftsættelse af byggeri Driftsorienterede installationsrådgivere inden for VVS Læs mere på grontmij.dk/job

10 Fremtidens hospital Fremtidens hospital skal ind på sin rette hylde Flexmoduler vil gøre morgendagens sygehuse til et særdeles fleksibelt byggeri, hvor hele afdelinger kan udskiftes på blot et par dage. Løsningen er et reolsystem i storskala. Af Jeppe Kiel Revsbech Det ligner til forveksling et reolsystem fra IKEA men kendsgerningerne er en ganske anden bag de flexmoduler, der kan komme til at tegne den fremtidige bygningsstruktur på landets hospitaler. Opførelsen af nutidens sygehuse er nemlig ikke kun en bekostelig og tidskrævende affære ofte kæmper bygherrerne også mod teknologiens hastige fremskridt, der ganske enkelt gør byggeriet forældet, inden det for alvor er taget i brug.»problemet i dag er, at den teknologiske udvikling går så hurtig, at de behandlingsmetoder og operationsmetoder, som bliver foretaget nu, er forældede om år. Men de bygninger, der bliver bygget, er beregnet til at holde i 100 år. Derfor er 10 procent af bygningsmassen på de danske hospitaler under konstant ombygning. Det betyder, at man er tvunget til at lukke hele afdelinger ned i længere tid, når en ombygning finder sted, og det er forbundet med store driftsomkostninger,«forklarer Ole Klinkby, Sales I praksis er det tanken at standardisere modulerne for dermed at sænke omkostningerne til brugen af dem og samtidig sikre større fleksibilitet og omskiftelighed. Modulerne forventes at få en størrelse på 200 kvadratmeter og veje op til 250 tons. 10 Maskinmesteren januar 2012

11 Development Manager hos NNE Pharmaplan. Som datterselskab til Novo Nordisk har firmaet derfor forsøgt at udvikle en løsning, der netop skal komme den teknologiske problemstilling til livs. Svaret hedder: Flexhospitaler. Betegnelsen dækker over et hospital, hvis bygningsstruktur er udformet som et reolsystem, hvor hver hylde indeholder et installationsdæk, der er konstrueret, så det kan indrettes til operationsstue, sengestue eller kontorarbejdsplads.»med flexmoduler kan man præfabrikere hele moduler, som kan klikkes ind i en eksisterende bygning over en weekend i stedet for at lukke ned i flere uger. Hele sygehuset bliver dermed ikke påvirket af ombygningen, men kun den del, der skal skiftes ud,«uddyber Ole Klinkby. Cradle to cradle I praksis er det tanken at standardisere modulerne for dermed at sænke omkostningerne til brugen af dem og samtidig sikre større fleksibilitet og omskiftelighed. Modulerne forventes at få en størrelse på 200 kvadratmeter og veje op til 250 tons, og de flyttes ved hjælp af specialkøretøjer, der tidligere har været brugt på landets skibsværfter og som er i stand til at løfte de transportable sygehusafdelinger op i syv etagers højde.»fordelen ved standardisering er, at vi kan genbruge løsninger og producere dem industrielt off-site og dermed reducere byggeomkostninger, hæve kvaliteten Fremtidens hospitaler kan bestå af moduler, hvor hele afdelinger kan udskiftes og flyttes rundt i løbet af få dage. og forenkle opgaven på byggepladsen. Samtidig kan vi optimere ombygningstiden, fordi vi kan forberede udskiftningsmoduler uden at påvirke produktionen,«fortæller Ole Klinkby. Modulerne er desuden konstrueret efter et såkaldt cradle to cradle -koncept, hvor bygningerne opføres i miljøvenlige materialer, der kan genbruges, når det pågældende modul har udtjent sin levetid.»på den måde kan man se hospitalerne som et lager for råvarer. Når et modul skal skiftes ud, vil dele kunne genanvendes, og andre dele blive nedbrudt biologisk. Det er muligt, fordi alle delkomponenter er kortlagt og valgt med dette for øje. Det vil være helt naturligt at få disse tanker med ind i byggeriet,«siger Ole Klinkby. Ud i virkeligheden Selv om flexhospitalerne endnu er på idéstadiet herhjemme, har NNE Pharmaplan i adskillige år praktiseret modulbyggeriet uden for Danmarks grænser, hvor eksempelvis vaccinefabrikker i Korea gør brug af det fleksible hyldesystem. I øjeblikket samarbejder NNE Pharmaplan med blandt andre Teknologisk Institut om at udvikle en række prototyper på hospitalsmoduler, som skal være klar til brug i 2013 og overbevise landets sygehuse om, at flexmoduler er værd at satse på som fremtidens hospitalsbygninger.»det er jo ikke nok, at vi har det hele på tegnebordet vi må ud i virkeligligheden og få det afprøvet. Der ligger jo en udfordring i, at arbejdsmiljøet skal være i top i alle moduler. Der skal skabes nogle rammer, hvor personalet gerne vil arbejde i de næste år, og samtidig er det også en arkitektonisk udfordring, for et hospital skal heller ikke ligne en container. Modulerne skal kunne indgå i en arkitektonisk helhed, og det forsøger vi at basere på den skandinaviske designtradition, hvor æstetik og brugerglæde går hånd i hånd,«påpeger Ole Klinkby.»Det, vi vil levere, er et hospital, der kan være rammen om en attraktiv arbejdsplads i mange år.«maskinmesteren januar

12 Fra varme til smart varme Det danske fjernvarmesystem står foran markante udfordringer i forhold til at kunne tilgodese omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Af Allan Priess Poulsen - Foto Jørgen Schytte 12 Maskinmesteren januar 2012

13 Fremtidens fjernvarme Danmarks fremtid på energiområdet bliver fuld af forandringer. Målet er at gøre landet uafhængigt af fossile brændsler i 2050, og det kræver i sagens natur omstillingsparathed og fuld fokus på vedvarende energiformer. En vigtig brik i den forbindelse er fjernvarmesystemet, som i lighed med elnettet ser ud til at skulle undergå en historisk forvandling.»jeg forventer, at fjernvarmen bliver et af de helt centrale udviklingsområder, hvis vi skal nå i mål med vores målsætninger på klimaområdet. Indtil videre har en stor del af fokus været rettet mod elsystemet, men det vil på alle måder være en god ide at tænke fjernvarmesystemet ind i infrastrukturen, når vi taler smart grid,«siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme. Energiforsyningen på hovedet Udfordringen består overordnet i at skabe et system, der regulerer sig selv via prognoser om vindforhold og erfaringer om forbrugernes adfærd. Og ikke mindst et system, der giver forbrugerne et økonomisk incitament til at skrue op og ned for energiforbruget afhængig af vindstyrken. For den private forbruger kan det blandt andet blive aktuelt at lade intelligente energimålere frakoble hjemmets gulvvarmeanlæg i perioder eller starte vaskemaskinen, når det er økonomisk mest fordelagtigt. Årsagen er, at energiforbruget i en fremtid fuld af især vindenergi skal passe til den mængde, der bliver produceret i stedet for omvendt. Et energisystem baseret på vedvarende energi og med hovedvægten lagt på vind vil i sagtens natur ikke være stabilt, hvorfor der ligeledes er behov for et sted at lagre energi. Svaret på fremtidens udfordringer har i første omgang været det intelligente elnet også kaldet smart grid der via avanceret teknologi og øget automatisering af kommunikationen mellem producenter, distributører og forbrugere skal tilpasse elforbruget efter produktionen. Begrebet smart varme er dog i lige så høj grad værd at bide mærke i. Forklaringen er, at fjernvarmeforsyningen i lige så høj grad som elforsyningen bliver påvirket af de nye tider, der blandt andet betyder, at varmen vil komme fra mange flere kilder end vanligt. Nye vedvarende energiformer som biomasse, biogas, geotermi og bølgeenergi vinder frem, ligesom virksomheder udnytter overskudsvarme, og private benytter sig af eksempelvis solceller og kører i elbiler. Fjernvarmenettet som energilager Ifølge salgschef i ABB, Hans Regnersgaard, vil fremtidens intelligente energisystem særligt have brug for et sted at lagre energi. Og han peger på fjernvarmenettet som det oplagte sted at udjævne den ustabile elproduktion i de perioder, hvor der er overskydende vindmøllestrøm i elnettet.»vi skal have vendt hele energiforsyningen på hovedet og blive meget bedre til at lagre energi, fordi vindkraften varierer. Også her rummer fjernvarmeområdet nogle unikke muligheder i form af lagertanke og muligheden for at hæve temperaturen i fjernvarmerørene midlertidigt,«siger han. Faktisk kan fjernvarmeværkerne aftage anselige mængder el ved at benytte sig af store varmepumper eller el-patroner. Derudover har de fleste kraftvarmeværker en akkumuleringstank, der efter samme princip som en elkedel kan holde vandet varmt og ad den vej aftage overskydende el og varme for at levere det, når behovet er størst. Også Henrik Lund, der er professor på Aalborg Universitet og medforfatter til blandt andet Varmeplan Danmark 2010, argumenterer for, at fjernvarmesystemet har en vigtig rolle i fremtidens energisystem. Han oplever, at fjernvarmen både i Danmark og på europæisk plan bliver glemt, når der tales om smart grid.»det er rigtig svært at lagre de store energimængder, der skal til, hvis der kommer 14 dages voldsom vind. Den oplagte løsning er at få det over på termiske lagre, der kan holde på varmen længe. Specielt hvis man kombinerer kraftvarme med varmepumper, er der en kæmpe lagermulighed i at tænke fjernvarme og el The Heart of Your Process Hvad er dit nytårsforsæt? Et af vores er at levere pumper til fjernvarmebranchen. Hos os finder du markedets absolut bredeste program inden for pumper. Sulzer har købt Cardo Flow Solutions herunder dens brands. ABS, Scanpump og andre kendte produktnavne. Maskinmesteren januar

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren

Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren

Læs mere

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016 ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere Mediainformation 2013 Udgivet af Maskinmestrenes Forening juli 2012 nr. 7 Udgivet af Maskinmestrenes Forening september 2012 nr. 9?????????? Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5 Nye vinde

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a.

VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. VE-net Indsatsområde 2 : Anden-generations fjernvarme Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. En teknologisk roadmap til et generationsskifte indenfor fjernvarme Arbejdsgruppens forventede resultat:

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Maskinmesteren. management and technology

Maskinmesteren. management and technology Mediainformation 2014 Maskinmestrenes Forening oktober 2013 nr. 10 Maskinmestrenes Forening maj 2013 nr. 5 xxx xxx Planet med syv millioner liter vand Bjørn Koefoed er teknisk chef på Den Blå Planet, Danmarks

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien

www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien www.robotool.com Food og Pharma Robotbaserede løsninger til Food og Pharma industrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling og

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Lean Konsulent Lean kursus med certificering

Lean Konsulent Lean kursus med certificering info@howbiz.dk www.centerforlean.dk Tlf. 31 10 90 00 Center for lean Landets bedste lean kurser Lean Konsulent Lean kursus med certificering Modul 1 Om uddannelsen Uddannelsen består udover de 11 kursusdage

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017 Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere