Fokus på teknologier til lagring af energi - temaer: Fremtidens sygehuse og fremtidens fjernvarme

Transkript

1 Udgivet af Maskinmestrenes Forening januar 2012 nr. 1 Fokus på teknologier til lagring af energi - temaer: Fremtidens sygehuse og fremtidens fjernvarme

2 Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K Tlf , Fax mf@mmf.dk Bank: Kontortid: Mandag-fredag kl & Formand Per Jørgensen tlf mobil pej@mmf.dk Arbejdsmarkedsafdeling og administration Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen Tlf mobil kln@mmf.dk Chefjurist Rolf Trier Tlf mobil rt@mmf.dk Juridisk konsulent Per Olsen Tlf po@mmf.dk Juridisk konsulent Søren Nim Larsen Tlf mobil snl@mmf.dk Juridisk konsulent Maiken Dreyer Christensen Tlf mobil mdc@mmf.dk Faglig konsulent Claus Foldberg Tlf mobil cf@mmf.dk Sekretær Susanne Storm Hansen Tlf mobil ssh@mmf.dk Sekretær Helle Damm-Pedersen Tlf hdp@mmf.dk Økonomi Bogholder Claire Hélène Lucas Tlf chl@mmf.dk Kommunikation Journalist Jan B. Jensen Tlf mobil jj@mmf.dk Konsulent, maskinmester Jesper Frimand Nielsen Tlf mobil jfn@mmf.dk Konsulent, maskinmester Ole J. Høyer Mobil ojh@mmf.dk Kursus & konference Afdelingschef og direktør for Dansk Køledag Lisbeth Groth Haastrup Tlf mobil lgh@mmf.dk Assistent Sarah Bregnhøj Tlf mobil sb@mmf.dk Redaktion Maskinmesteren Ansvarshavende redaktør Formand Per Jørgensen Redaktør Jan B. Jensen Annoncer Mediakonsulent Bent Nielsen Tlf bni@rosendahls.dk Mediakonsulent Heidi Benn Laurberg Tlf hbl@rosendahls.dk Konsulent, maskinmester Peter E. Andersen Tlf pa@mmf.dk Næste nummer udkommer 10. februar Deadline for annoncer og debatindlæg er 20. januar Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens synspunkter. Abonnement 600 kr. årligt Grafisk produktion og tryk Rosendahls Oplag Forsiden Jesper Johansen og Michael Brejner har udarbejdet bachelorprojekt, der sikrer Vejle Sygehus bedre udnyttelse af regn- og drænvand. Foto Lars Møller Et 2012 med fokus på beskæftigelsen I 2002 indledte Maskinmestrenes Forening samarbejdet med IAK, og her ved 10 års dagen for begivenheden er der grund til at kippe med flaget. De fleste maskinmestre valgte pr. 1. januar 2002 at blive overført til den fælles a-kasse, IAK, den fælles a-kasse for maskinmestre og ingeniører, der i dag tæller mere end medlemmer i form af maskinmestre, ingeniører, skibsofficerer, formænd på bygge- og infrastruktur-projekter, tekniske managers og andre med en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse. I IAK har vi i bestyrelsen sammen med den daglige ledelse fokus på beskæftigelsen for medlemmerne og a-kassens økonomi. Samtidig ønsker vi, at IAK er en arbejdsplads præget af arbejdsglæde og effektivitet. Med udnævnelsen af IAK som den 12. bedste arbejdsplads i konkurrencen om at være Danmarks bedste arbejdsplads og kun 75 kr. i administrationsbidrag pr. medlem pr. måned er a-kassen blandt de mest effektive og billigste a-kasser for højtuddannede. En af de væsentlige begrundelser for at indlede samarbejde med IAK var et ønske om at dele a-kasse med en faggruppe, der uddannelsesmæssigt ligger tæt på os som maskinmestre. De faglige og uddannelsesmæssige ligheder, der er mellem ingeniører og maskinmestre, betyder, at IAKs mange aktiviteter i høj grad matcher maskinmestrenes behov for service i forbindelse med ledighedsperioder. Ledigheden halveret I de seneste 18 måneder er ledigheden blandt maskinmestre nedbragt markant svarende til ca. 50 procent. I absolutte tal fra ca. 200 fuldtidsledige til ca. 100 fuld- tidsledige i perioden juli 2010 til december Det er sket i en periode, hvor beskæftigelsen inden for flere faggrupper er faldet, og hvor vi har øget fokus på indsatsen for ledige kollegaer. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Statistik ultimo 2011 er den samlede beskæftigelse i Danmark på personer, og der er i de seneste 10 år sket en række ændringer i de enkelte faggrupper. De procentvise ændringer i beskæftigelsen i perioden er angivet i parentes: Beskæftigelsen fordelt på brancher: Industri, råstoffer og forsyning: (-15,2 pct.). Landbrug, skovbrug og fiskeri: (-13,4 pct.). Bygge- og anlæg: (-13,4 pct.). Ejendomshandel: ( pct.). Transport og handel: (-2,3 pct.). Erhvervsservice: (24 pct.). Finanssektoren: (8,4 pct.). Information og kommunikation: (9,9 pct.). Offentlig administration, sundhed og undervisning: (10.7 pct.). Og kultur og fritid: (24,6 pct.) Tallene viser, at der er beskæftigelsesfremgang i de såkaldte serviceerhverv og tilbagegang i antallet af beskæftiget i f.eks. industrien, råstoffer og forsyning samt i transport. I 2012 kan der forventes fremgang i beskæftigelsen inden for f.eks. fjernvarme- og sygehussektoren især betinget af interessen for energieffektivitet og velfærdsteknologi. Selv om der er nedgang i antallet af beskæftigede i fremstillingsindustrien, står sektoren fortsat for en værdiskabelse på ca. 600 mia. kr. Denne fremgang i værdiskabelsen er på trods af nedgangen i antallet af beskæftigede i sektoren skabt ved fokus på effektivitet ved bl.a. bedre planlægning af arbejdet og udnyttelse af teknologien. Produktiviteten i 541 TRYKSAG 457

3 Leder Danmark steg i sidste halvdel af 2011 med mere end fire procent. Viden og erfaring skal udnyttes I 2012 skal der arbejdes målrettet for at fastholde situationen med næsten fuld beskæftigelse blandt medlemmerne i Maskinmestrenes Forening. Den viden og erfaring, der er erhvervet via netværk for ledige maskinmestre og IAK, vil danne grundlag for nye tiltag i samarbejdet mellem maskinmestre, ingeniører og de virksomheder samt rederier, der nationalt og internationalt efterspørger arbejdskraft med en videregående teknisk uddannelse til den fortsatte udvikling og forbedring af effektiviteten. I en tid med store udfordringer for beskæftigelsen på det europæiske arbejdsmarked, skal vi fortsat arbejde målrettet for at opretholde næsten fuld beskæftigelse for medlemmer af Maskinmestrenes Forening. Udfordringerne er forstærket af nedgang i efterspørgslen efter varer i detailhandlen samt de vanskelige vilkår for erhvervslån til iværksættere, som ønsker at etablere nye virksomheder. Camps for ledige I 2012 vil vi gennemføre seks camps for kolleger, der har behov for et karriereskift eller det første job som maskinmester. En del af grundlaget for den nye aktivitet er de mange nyuddannede kolleger og en række af de større virksomheder, der har behov for at ansætte maskinmestre. Målet med de kommende camps er at sikre personligt ejerskab over egen situation og dermed øge den enkeltes kollegas handlekraft i jobsøgningsprocessen. Den ledige bliver konstant præsenteret for eget ansvar for at komme i arbejde, samt hvordan især det netværk, Maskinmestrenes Forening og IAK udgør, kan bidrage, hvis den enkelte har besluttet, hvad han/hun vil med arbejdslivet. Der arbejdes med individuelle vejledningsforløb - forløb, hvor der arbejdes med vanebrydning og motivation via øvelser inden for bl.a. mindfulness, konkrete kontakter til rederier og virksomheder samt assistance til CV og ansøgning. De mange værktøjer tilpasses behovet hos den enkelte ledige kollega. Maskinmestrenes Forenings 130 talsmænd, 18 kredse, klubber, fagtekniske netværk, brancheråd mv. udgør et videnscenter og netværk af stor betydning for den enkelte kollega, der mangler et job. Sammen med konsulenterne i IAK og Maskinmestrenes Forening er det ressourcer, der er afgørende for, at ledige kollegaer også i 2012 hurtigt kommer i det rigtige job. Per Jørgensen,Formand Tlf Fax info@pumpegruppen.dk PUMPE GRUPPEN A/S Procesdoseringspumper Attraktiv pris +/- 1 % nøjagtighed 200 ml/h til l/h Op til 400 bar ATEX, FDA og API 675 Fødevarepumper Ingen akseltætning der skal skiftes Selvansugende/selvtømmende Tåler tørløb op til 5 min Viskositet op til cps Meget skånsom produkthåndtering Konstant flow over tid Op til 36 m3/h, max. tryk 16 bar EHEDG, 3A, FDA og ATEX Tlf Fax Maskinmesteren januar 2012 info@pumpegruppen.dk PUMPE GRUPPEN A/S 3

4 Indhold INDHOLD 5 Succesfuldt samarbejde mellem skole og industri 6 Studerende viser vejen for Vejle Sygehus Fremtidens hospital skal ind på sin rette hylde 12 Fra varme til smart varme 16 Behov for mere fjernvarmeforskning 20 Århusiansk fjernvarmetiltag er europæisk forbillede 22 Fra åndenød til overskud 24 Havne reducerer skibes forurening med landstrøm Frederikshavn Havn på vej med havneudvidelse 26 Scandlines gør klar til kamp mod tysk fastforbindelse 28 Gigantmøllen og suget i maven 32 Stor opbakning til La Flamme Rouge 34 Verdenshistorisk dansk dieseldebut 38 Møder og arrangementer 40 Nyt om navne 41 Fokus på processen Her er teknologierne til lagring af energi 46 Arbejdsmarkedet Styr dit eget stressniveau Behandling af fratrådt medarbejders -konto At rejse er at lære 52 Aktivitetskalender 54 Ledighedstal 46 DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE 1,6 mio. danske husstande er med i landets største miljøbevægelse, de har nemlig fjernvarme. Fjernvarme bidrager dramatisk til at holde CO 2 - udslippet nede. Fjernvarme er ikke et brændsel, men et distributionssystem, som transporterer energi. Fjernvarme bliver til på mange forskellige måder som geotermi, sol, vind og biomasse. Fjervarmen er uden sammenligning vores største og vigtigste bidrag til et bedre miljø. Læs mere på 4 Maskinmesteren januar 2012

5 Uddannelse Succesfuldt samarbejde mellem skole og industri I knap et år har Aarhus Maskinmesterskole varetaget dele af produkttræningen for kunder af Danfoss. En kombination der skaber fordele for alle involverede parter. Samarbejdet er uden fortilfælde. Aldrig tidligere har en dansk industrivirksomhed således ladet en uddannelsesinstitution tage del i uddannelsen af kunder ud i brugen af virksomhedens produkter. Det er ikke desto mindre tilfældet i en ny og succesfuld alliance mellem Danfoss VLT Drives og Aarhus Maskinmesterskole. Salgsdirektør i Danfoss, Kristian Breitenbauch, kalder konstellationen unik og opfatter den som en oplagt udnyttelse af hinandens spidskompetencer.»vi ser det helt grundlæggende som et godt match mellem en specialist med et stort produktkendskab og en skole med nogle klare uddannelsesmæssige evner og velegnede faciliteter. I sidste ende er resultatet en mere professionel produkttræning til gavn for vores kunder,«siger han. Ideen er, at Danfoss løbende opdaterer Aarhus Maskinmesterskole med nyeste tekniske indhold, og at skolen udvikler tilpassede læringsforløb. Danfoss kan således have fokus på den tekniske og kommercielle del og overlade de undervisningsrelaterede opgaver til Aarhus Maskinmesterskole. Udbytte for begge parter Torben Egelund Rauff, der er koordinator for Videncentret på Aarhus Maskinmesterskole, ser ligeledes samarbejdet som en naturlig deling af viden og mener, at de to parter komplementerer hinanden på bedste vis.»danfoss er tekniske eksperter ned til mindste millimeter, men de har som udgangspunkt ikke de pædagogiske og formidlingsmæssige kompetencer. Vi er derimod vant til at formidle teknisk viden på højt niveau, så vi mener at kunne løfte undervisningen til et højere niveau blandt andet fordi vi inddrager den relevante teori bag produkterne og dermed øger den generelle forståelse,«siger han. Et af formålene er desuden at styrke undervisningen på maskinmesteruddannelsen, fordi nye produkter og tilgået viden i sagens natur er med til at give undervisningen en yderligere dimension. Blandt andet på grund af at teori og praksis i højere grad end tidligere kan smelte sammen ved at gøre brug af relevante praktiske eksempler.»vi kan næsten ikke få armene ned, for vi har fået opdateret vores laboratoriefaciliteter med nyt udstyr fra Danfoss. Dels er det en bekostelig affære konsekvent altid at have det nyeste udstyr, og dels kræver det en stor indsats at sætte sig ind i, hvordan det fungerer. Så samtidig med at styrke Danfoss koncept, får vi styrket vores eget koncept,«siger Torben Egelund Rauff. Skaber større fleksibilitet Marketingansvarlig hos Danfoss, Lisette Lykke Hansen, peger desuden på, at ordningen har resulteret i en større stabilitet i afholdelsen af kurser, fordi virksomheden nu kan gøre brug af en hel uddannelsesinstitution og de ressourcer, der følger med.»det er en kæmpe fordel for os, fordi det giver en helt anden fleksibilitet, end vi har været vant til. Tidligere var vi afhængige af en enkelt medarbejder, og var han ikke til rådighed, kunne kurserne ikke gennemføres,«fortæller hun. Lisette Lykke Hansen tilføjer, at der allerede er blevet afviklet 10 kurser i samarbejde mellem Danfoss og Aarhus Maskinmesterskole, og der er allerede nu stor søgning til kurserne i det nye år. Dermed tegner der sig allerede et billede af et Torben Egelund Rauff ser samarbejdet mellem Danfoss VLT Drives og Aarhus Maskinmesterskole som en naturlig deling af viden. koncept, som synes at leve op til intentionerne om at være til gavn for alle parter.»vi må sige, at samarbejdet har levet fuldstændig op til vores forventninger. Man kunne godt have frygtet en lidt mere træg start, men vi har faktisk ramt slutmålet helt fra begyndelsen,«siger hun. Indtil videre omfatter produkttræningen programmering af Danfoss frekvensomformere, men Aarhus Maskinmesterskole er i øjeblikket i færd med at udvide paletten ved at udvikle et kursus, som fra 2012 skal uddanne Danfoss-partnere i ethernet og nogle af de muligheder, som netværksfunktionerne på frekvensomformerne åbner op for. Skolens videncenter er foruden samarbejdet med Danfoss beskæftiget med varetagelsen af de studerendes bachelorprojekter samt afviklingen af en række virksomhedskurser inden for eksempelvis køl, vedligehold, el og automation. Maskinmesteren januar

6 Fremtidens hospital Vejle Sygehus placering for foden af en bakke er omdrejningspunktet i bachelorprojektet, som Jesper Johansen og Michael Brejner har lavet. 6 Maskinmesteren januar 2012

7 Studerende viser vejen for Vejle Sygehus Vejle Sygehus står foran at udnytte regn- og drænvand til grundvandskøling af to stråleacceleratorer til behandling af kræftpatienter. Det sker på baggrund at et bachelorprojekt fra to maskinmesterstuderende. Af Allan Priess Poulsen Foto Lars Møller Vejle Sygehus er placeret for foden af en bakke. For at undgå oversvømmelser af kældrene under sygehuset bliver der løbende pumpet store mængder regn- og drænvand væk fra grunden. Fra sommeren 2012 vil denne vandmængde blive udnyttet til grundvandskøling. Baggrunden er et bachelorprojekt udarbejdet af to studerende fra Fredericia Maskinmesterskole. Michael Brejner og Jesper Johansen har således via deres projekt synliggjort både økonomiske og energimæssige besparelser i forbindelse med tiltaget, hvilket efterlader teknisk chef på Vejle Sygehus, Erik Hansen, fuld af lovord.»det er et fantastisk godt projekt på et meget højt professionelt niveau. Også højere end vi havde forventet fra begyndelsen. Skulle vi selv have forfulgt ideen, ville vi ikke have haft mulighed for at gå nær så meget i dybden, som de to har gjort, og det betyder, at vi har langt større mulighed for at opnå det rigtige resultat, når vi nu skal i gang med at gennemføre det,«siger Erik Hansen. Cirkulerer i eget kredsløb Projektet tager udgangspunkt i ombygningen af et køleanlæg, som bruges til køling af to stråleacceleratorer til behandling af kræftpatienter. Derudover kommer de to studerende med ideer til køling af henholdsvis maskinrum til acceleratorerne samt et betjeningsrum. Den foreslåede metode til køling af acceleratorer og maskinrum bygger på grundvandskøling. Ligeledes lægger Michael Brejner og Jesper Johansen op til at udvide vandmængden fra flere omkringliggende dræn samt at opsamle regnvand fra tagene i en beholder. For at det skal kunne lade sig gøre at benytte vandmængderne til køling, er der et par» Maskinmesteren januar

8 Fremtidens sygehus forudsætninger, som er nødt til at være til stede. For det første skal der være nogenlunde samme grundvandsmængde hele året, og dernæst skal temperaturen på vandet være nogenlunde stabil. De studerende peger her blandt andet på at gøre brug af en varmeveksler, hvorpå selve grundvandskølekredsen tilsluttes. På den måde cirkulerer grundvandet i sit eget kredsløb og bliver ikke blandet med kølemidlet på den anden side. Den eneste forandring af grundvandet er, at dets temperatur hæves nogle grader, hvorefter det føres tilbage til udløbet i samme brønd. Netop her lå projektets største udfordring, fortæller Michael Brejner. Den største udfordring»vi havde en forventning om, at temperaturen på grundvandet lå på 7-8 C, men den viste sig at være væsentlig højere, nemlig 13 C. På det tidspunkt troede vi faktisk, at vi ikke kunne komme videre med projektet, fordi fremløbstemperaturen til acceleratorerne var på 10 C, men heldigvis gjorde det ikke noget, at vi hævede temperaturen, så grundvandet kunne udnyttes. Det er klart, at der ikke ville være samme tilfredsstillelse ved at lave et projekt, der ikke kunne udføres,«siger Michael Brejner, der har taget erfaringerne fra Vejle Sygehus med over i en ansættelse som projektleder hos robotteknologivirksomheden QRS i Vissenbjerg på Fyn.»Jeg er blevet meget klogere på, hvordan man styrer et projekt især i forhold til hvor mange faktorer der spiller ind. Én ting er at have en ide om, hvordan noget skal realiseres, noget helt andet er at få det til at hænge sammen i praksis. Det handler blandt andet om at bryde et projekt op i mindre dele, så det bliver mere overskueligt,«siger han. System kan kobles ind og ud De to studerende lægger i projektet ligeledes stor vægt på at kunne opretholde en høj driftssikkerhed, da fejl og uregelmæssigheder på et hospitals tekniske løsninger i sagens natur altid er forbundet med store gener. Nedbrud vil således kunne resultere i utilsigtede driftsstop med deraf følgende aflysning af patientbehandling. Sker der fejl, så vandet ikke kan pumpes væk, er der blandt andet risiko for, at vandet kan sive ind i den nærliggende skadestue. Dette er der i de studerendes løsning taget højde for ved at skabe redundans med de eksisterende pumper.»vi har igennem hele projektet forsøgt at lave så simple løsninger som muligt, og det betyder blandt andet, at vores system i tilfælde af fejl kan kobles ud, hvorefter man kan skifte tilbage til det eksisterende system. Dermed opnår vi på den ene side en høj driftssikkerhed, samtidig med at vedligeholdet af udstyret bliver nemmere, fordi man kan stoppe pumperne og alt flow af grundvand og bare lede det videre, som det altid har kørt,«fortæller Jesper Johansen. Vendt hver enkelt sten Han understreger desuden, at projektet har været et eksempel på, hvor store energibesparelser der kan komme ud af at fokusere bredt og samle både små og store gevinster op. Projektets tilbagebetalingstid viste sig til at begynde med at være på den anden side af 20 år, hvilket i sig selv gjorde det ikkerealiserbart, men ved at implementere det sammen med en række konkrete energibesparende tiltag kom tilbagebetalingstiden ned på 5 år. Det lader sig gøre ved blandt andet at stoppe cirkulationspumperne, når kompressoren er stoppet.»vi har fået vist potentialet i at se på alle muligheder i stedet for lade nogen af dem gå til grunde, fordi de er for små. Det er i hvert fald noget, jeg selv tager med mig. Vi har vendt hver enkelt sten på vejen og forsøgt at gå så meget i dybden som muligt, og vi har også formået at optimere undervejs i stedet for kun at fokusere på at skifte ud,«siger Jesper Johansen. Slutresultatet er en løsning, der både er økonomisk rentabel og skaber en samlet energibesparelse, ligesom der vil være mindre slitage på alt udstyr, fordi belastningen på pumper, kølekompressor og rør nedsættes. Dermed vil der ligeledes kunne opnås besparelser som følge af forlænget levetid på udstyret. Vejle Sygehus går efter planen i gang med at implementere de to studerendes løsning til februar. Ifølge teknisk chef Erik Hansen i en modificeret udgave der bygger på grundideerne i bachelorprojektet. Implementeringen er dog endnu betinget af, at henholdsvis Vejle Kommune og Vejle Spildevand godkender projektet. CLAMP ON ENERGIMÅLING PÅ RØRSYSTEMER Clamp on system Ingen indgreb eller produktionsstop Til både køl og varme Opfylder SKATS krav til afregning Alle typer rør og størrelser Marøgelhøj 9 - DK-8520 Lystrup info@tech - Tel: Maskinmesteren januar 2012

9 Kan du optimere rammerne for vores kunder? Facility Management og Driftsrådgivning Hvis du ligesom vi mener, at man kommer længst ved at være modig, udfordrende og inspirerende over for kunden, kan du blive en del af vores stærke team inden for Facility Management og Driftsrådgivning. I Grontmij arbejder vi målrettet på at frigøre ressourcer hos vores kunder, så de kan gøre det, de er bedst til. Så sørger vi for, at rammerne hele tiden er i god form. Det gør vi ved at fokusere på konkrete tiltag, der kan mærkes på bundlinien. Og ved at udfordre kundens driftsorganisation i opgaveløsningen. Kan du se dig selv i Grontmij? Lige nu søger vi: Stærk profil inden for Commissioning og idriftsættelse af byggeri Driftsorienterede installationsrådgivere inden for VVS Læs mere på grontmij.dk/job

10 Fremtidens hospital Fremtidens hospital skal ind på sin rette hylde Flexmoduler vil gøre morgendagens sygehuse til et særdeles fleksibelt byggeri, hvor hele afdelinger kan udskiftes på blot et par dage. Løsningen er et reolsystem i storskala. Af Jeppe Kiel Revsbech Det ligner til forveksling et reolsystem fra IKEA men kendsgerningerne er en ganske anden bag de flexmoduler, der kan komme til at tegne den fremtidige bygningsstruktur på landets hospitaler. Opførelsen af nutidens sygehuse er nemlig ikke kun en bekostelig og tidskrævende affære ofte kæmper bygherrerne også mod teknologiens hastige fremskridt, der ganske enkelt gør byggeriet forældet, inden det for alvor er taget i brug.»problemet i dag er, at den teknologiske udvikling går så hurtig, at de behandlingsmetoder og operationsmetoder, som bliver foretaget nu, er forældede om år. Men de bygninger, der bliver bygget, er beregnet til at holde i 100 år. Derfor er 10 procent af bygningsmassen på de danske hospitaler under konstant ombygning. Det betyder, at man er tvunget til at lukke hele afdelinger ned i længere tid, når en ombygning finder sted, og det er forbundet med store driftsomkostninger,«forklarer Ole Klinkby, Sales I praksis er det tanken at standardisere modulerne for dermed at sænke omkostningerne til brugen af dem og samtidig sikre større fleksibilitet og omskiftelighed. Modulerne forventes at få en størrelse på 200 kvadratmeter og veje op til 250 tons. 10 Maskinmesteren januar 2012

11 Development Manager hos NNE Pharmaplan. Som datterselskab til Novo Nordisk har firmaet derfor forsøgt at udvikle en løsning, der netop skal komme den teknologiske problemstilling til livs. Svaret hedder: Flexhospitaler. Betegnelsen dækker over et hospital, hvis bygningsstruktur er udformet som et reolsystem, hvor hver hylde indeholder et installationsdæk, der er konstrueret, så det kan indrettes til operationsstue, sengestue eller kontorarbejdsplads.»med flexmoduler kan man præfabrikere hele moduler, som kan klikkes ind i en eksisterende bygning over en weekend i stedet for at lukke ned i flere uger. Hele sygehuset bliver dermed ikke påvirket af ombygningen, men kun den del, der skal skiftes ud,«uddyber Ole Klinkby. Cradle to cradle I praksis er det tanken at standardisere modulerne for dermed at sænke omkostningerne til brugen af dem og samtidig sikre større fleksibilitet og omskiftelighed. Modulerne forventes at få en størrelse på 200 kvadratmeter og veje op til 250 tons, og de flyttes ved hjælp af specialkøretøjer, der tidligere har været brugt på landets skibsværfter og som er i stand til at løfte de transportable sygehusafdelinger op i syv etagers højde.»fordelen ved standardisering er, at vi kan genbruge løsninger og producere dem industrielt off-site og dermed reducere byggeomkostninger, hæve kvaliteten Fremtidens hospitaler kan bestå af moduler, hvor hele afdelinger kan udskiftes og flyttes rundt i løbet af få dage. og forenkle opgaven på byggepladsen. Samtidig kan vi optimere ombygningstiden, fordi vi kan forberede udskiftningsmoduler uden at påvirke produktionen,«fortæller Ole Klinkby. Modulerne er desuden konstrueret efter et såkaldt cradle to cradle -koncept, hvor bygningerne opføres i miljøvenlige materialer, der kan genbruges, når det pågældende modul har udtjent sin levetid.»på den måde kan man se hospitalerne som et lager for råvarer. Når et modul skal skiftes ud, vil dele kunne genanvendes, og andre dele blive nedbrudt biologisk. Det er muligt, fordi alle delkomponenter er kortlagt og valgt med dette for øje. Det vil være helt naturligt at få disse tanker med ind i byggeriet,«siger Ole Klinkby. Ud i virkeligheden Selv om flexhospitalerne endnu er på idéstadiet herhjemme, har NNE Pharmaplan i adskillige år praktiseret modulbyggeriet uden for Danmarks grænser, hvor eksempelvis vaccinefabrikker i Korea gør brug af det fleksible hyldesystem. I øjeblikket samarbejder NNE Pharmaplan med blandt andre Teknologisk Institut om at udvikle en række prototyper på hospitalsmoduler, som skal være klar til brug i 2013 og overbevise landets sygehuse om, at flexmoduler er værd at satse på som fremtidens hospitalsbygninger.»det er jo ikke nok, at vi har det hele på tegnebordet vi må ud i virkeligligheden og få det afprøvet. Der ligger jo en udfordring i, at arbejdsmiljøet skal være i top i alle moduler. Der skal skabes nogle rammer, hvor personalet gerne vil arbejde i de næste år, og samtidig er det også en arkitektonisk udfordring, for et hospital skal heller ikke ligne en container. Modulerne skal kunne indgå i en arkitektonisk helhed, og det forsøger vi at basere på den skandinaviske designtradition, hvor æstetik og brugerglæde går hånd i hånd,«påpeger Ole Klinkby.»Det, vi vil levere, er et hospital, der kan være rammen om en attraktiv arbejdsplads i mange år.«maskinmesteren januar

12 Fra varme til smart varme Det danske fjernvarmesystem står foran markante udfordringer i forhold til at kunne tilgodese omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Af Allan Priess Poulsen - Foto Jørgen Schytte 12 Maskinmesteren januar 2012

13 Fremtidens fjernvarme Danmarks fremtid på energiområdet bliver fuld af forandringer. Målet er at gøre landet uafhængigt af fossile brændsler i 2050, og det kræver i sagens natur omstillingsparathed og fuld fokus på vedvarende energiformer. En vigtig brik i den forbindelse er fjernvarmesystemet, som i lighed med elnettet ser ud til at skulle undergå en historisk forvandling.»jeg forventer, at fjernvarmen bliver et af de helt centrale udviklingsområder, hvis vi skal nå i mål med vores målsætninger på klimaområdet. Indtil videre har en stor del af fokus været rettet mod elsystemet, men det vil på alle måder være en god ide at tænke fjernvarmesystemet ind i infrastrukturen, når vi taler smart grid,«siger Kim Mortensen, der er direktør i Dansk Fjernvarme. Energiforsyningen på hovedet Udfordringen består overordnet i at skabe et system, der regulerer sig selv via prognoser om vindforhold og erfaringer om forbrugernes adfærd. Og ikke mindst et system, der giver forbrugerne et økonomisk incitament til at skrue op og ned for energiforbruget afhængig af vindstyrken. For den private forbruger kan det blandt andet blive aktuelt at lade intelligente energimålere frakoble hjemmets gulvvarmeanlæg i perioder eller starte vaskemaskinen, når det er økonomisk mest fordelagtigt. Årsagen er, at energiforbruget i en fremtid fuld af især vindenergi skal passe til den mængde, der bliver produceret i stedet for omvendt. Et energisystem baseret på vedvarende energi og med hovedvægten lagt på vind vil i sagtens natur ikke være stabilt, hvorfor der ligeledes er behov for et sted at lagre energi. Svaret på fremtidens udfordringer har i første omgang været det intelligente elnet også kaldet smart grid der via avanceret teknologi og øget automatisering af kommunikationen mellem producenter, distributører og forbrugere skal tilpasse elforbruget efter produktionen. Begrebet smart varme er dog i lige så høj grad værd at bide mærke i. Forklaringen er, at fjernvarmeforsyningen i lige så høj grad som elforsyningen bliver påvirket af de nye tider, der blandt andet betyder, at varmen vil komme fra mange flere kilder end vanligt. Nye vedvarende energiformer som biomasse, biogas, geotermi og bølgeenergi vinder frem, ligesom virksomheder udnytter overskudsvarme, og private benytter sig af eksempelvis solceller og kører i elbiler. Fjernvarmenettet som energilager Ifølge salgschef i ABB, Hans Regnersgaard, vil fremtidens intelligente energisystem særligt have brug for et sted at lagre energi. Og han peger på fjernvarmenettet som det oplagte sted at udjævne den ustabile elproduktion i de perioder, hvor der er overskydende vindmøllestrøm i elnettet.»vi skal have vendt hele energiforsyningen på hovedet og blive meget bedre til at lagre energi, fordi vindkraften varierer. Også her rummer fjernvarmeområdet nogle unikke muligheder i form af lagertanke og muligheden for at hæve temperaturen i fjernvarmerørene midlertidigt,«siger han. Faktisk kan fjernvarmeværkerne aftage anselige mængder el ved at benytte sig af store varmepumper eller el-patroner. Derudover har de fleste kraftvarmeværker en akkumuleringstank, der efter samme princip som en elkedel kan holde vandet varmt og ad den vej aftage overskydende el og varme for at levere det, når behovet er størst. Også Henrik Lund, der er professor på Aalborg Universitet og medforfatter til blandt andet Varmeplan Danmark 2010, argumenterer for, at fjernvarmesystemet har en vigtig rolle i fremtidens energisystem. Han oplever, at fjernvarmen både i Danmark og på europæisk plan bliver glemt, når der tales om smart grid.»det er rigtig svært at lagre de store energimængder, der skal til, hvis der kommer 14 dages voldsom vind. Den oplagte løsning er at få det over på termiske lagre, der kan holde på varmen længe. Specielt hvis man kombinerer kraftvarme med varmepumper, er der en kæmpe lagermulighed i at tænke fjernvarme og el The Heart of Your Process Hvad er dit nytårsforsæt? Et af vores er at levere pumper til fjernvarmebranchen. Hos os finder du markedets absolut bredeste program inden for pumper. Sulzer har købt Cardo Flow Solutions herunder dens brands. ABS, Scanpump og andre kendte produktnavne. Maskinmesteren januar