Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune"

Transkript

1 Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Af Aase Holmgaard, psykolog, ph.d. tilknyttet udviklingsprojektet som forsker fra Nationalt Videncenter for Læsning Artiklen er en opsummering af iagttagelser, refleksioner, konklusioner og visioner i forbindelse med udviklingsprojektet Inklusion og ligeværdig deltagelse for Skanderborg Kommunes it-støttede elever. En mere udførlig beskrivelse samt en række konkrete data og arbejdspapirer kan ses på hjemmesiden Udviklingsprojektet fandt sted i skoleåret og blev støttet af Undervisningsministeriets Handicappulje og af Nationalt Videncenter for Læsning. Indledning Jeg vil gerne klippe.det vil jeg helt vildt gerne, siger Christian. Christian er én af fire elever i en arbejdsgruppe i en 8. klasse, hvor der arbejdes med kortfilm. Gruppen har brugt lang tid på at få en råfilm i kassen, og nu er tidspunktet kommet, hvor den skal skæres til og gøres til en film, som andre gider se. Så der skal klippes og skæres, handlingen skal frem og spændingen blive tydelig. Der skal være humor og alvor og en overraskende pointe. Personerne skal have karakter, og lyset skal gøres skarpt på sine steder og blødt på andre. Så ja, nu skal filmen klippes men hvem af de fire elever i gruppen skal stå i spidsen for denne proces? Christian har netop tilbudt sig, men de andre i gruppen lytter ikke rigtig efter. I stedet kigger de hen på Ida, for hun er den bedste i gruppen til dansk, det ved alle. Ida læser bøger, og hun skriver stile, som læreren roser og nogle gange læser højt. Christian er ikke så god til dansk. Tværtimod får han ekstra undervisning og støtte. Han er én af eleverne i kommunens itsu-tilbud (it-støttet undervisning), og skolen har bevilget ham en computer med læse- og skrivestøttende programmer. Inklusion Der er mange forventninger, og der stilles mange krav til folkeskolen. Et af de væsentligste er, at den skal give alle børn lige muligheder for læring og udvikling. Især skal alle børn tilbydes lige og optimale muligheder for at deltage i skolens kerneydelse: At lære at læse og skrive. I Skanderborg Kommune var man tidligt ude med at bevilge it-støtte til gruppen af elever i svære læsevanskeligheder. Da læsekonsulenter og speciallærere for alvor opdagede computerens potentiale med henblik på at kompensere for de ordblindes manglende muligheder for at afkode bogstaver og ord på lige fod med de øvrige elever, fik mange julelys i øjnene. Måske blev lyset især tændt i forældrenes øjne, når de så, hvordan deres søn eller datter kunne få computeren til at læse den tekst op, som var lektien til næste dag, og hvordan de nu kunne få hjælp til at stave og skrive. Lyset er stadig tændt på højt blus. Det er i dag tydeligt for alle, hvordan elever i svære læse- og skrivevanskeligheder får en uvurderlig hjælp af at læse og skrive med computeren. Spørgsmålet er, om tildelingen af computer og it-støtte fører til mere inklusion, sådan som det jo også er intentionen? Udvisker et tilbud som Skanderborg Kommunes Itsu-tilbud forskellene mellem de elever, som vi ser som læsestærke og de elever, som vi ser som læsesvage? Har begge grupper i dag lige muligheder for ægte deltagelse i skolens læringsmiljø både i undervisningen i klasseværelset og udenfor i samspillet med kammeraterne? 1

2 Metode I skoleåret er der blevet arbejdet med et projekt, hvis aktiviteter har haft til hensigt at belyse disse ovenstående spørgsmål. Projektet har interviewet en række centrale personer og har efterfølgende kastet nogle af de centrale udsagn ud til yderligere belysning i nogle relevante refleksionsgrupper. De første, vi valgte at interviewe, var to elever, som ikke ville bruge deres tildelte computer, selv om fagfolk havde vurderet dem til at have et stort behov for støtte til læse- og skriveprocessen. Selv om disse børns fravalg er atypisk og usædvanlig, er børnenes begrundelse for at sige Nej tak interessant i denne sammenhæng. Disse elevers viden og de mange overvejelser, de har gjort sig, kan sandsynligvis fortælle os noget vigtigt om relationen mellem it-støtte og inklusion. Derefter har vi interviewet lærerne omkring de mange børn, som har fået tildelt it-støtte (itsu-tilbuddet), og som med glæde har taget imod det. Vi har både interviewet elevernes dansklærere (klasselærere) og deres advokater (de lærere, som støtter eleverne i deres oplæring i brug af computeren og de læse- og skrivestøttende programmer). Den information og viden, som vi har kunnet uddrage af disse interview, har vi efterfølgende meldt tilbage til de involverede lærere og bedt dem om at reflektere over. Desuden har vi præsenteret vores interviewresultater for skolelederne på de involverede skoler, og i refleksionsgrupper har også de efterfølgende bidraget til belysning, fortolkning og forståelse. I det følgende præsenteres et kort resumé af den væsentligste information og viden, som blev samlet ind fra de enkelte fokus- og refleksionsgrupper. Indsamling af ny viden Hvad lærte vi af børnene? Af børnene lærte vi først og fremmest, at de forståelsesmæssigt befandt sig et helt andet sted end de voksne omkring dem troede. De to børn kunne fortælle os, at de på trods af en særdeles professionel og omhyggelig indsats fra lærerne omkring dem ikke havde forstået, hvorfor lige præcis de skulle have itstøtte, når resten af eleverne i klassen ikke skulle. Børnene havde ikke et klart billede af deres egne læseproblemer. De kunne ikke udpege hvilke delelementer i læseprocessen, de især havde problemer med, og hvilke de ikke havde problemer med. På den baggrund havde de ikke mulighed for at forstå, hvad de skulle bruge computeren og dens læse- og skrivestøttende programmer til. Børnene var åbenlyst i tvivl om, hvorvidt it-støtten skulle gøre dem bedre til at læse rigtigt, eller om den skulle snyde, så de blev fri for at læse. Begge børn udtrykte et stort ønske om at blive bedre til at læse og skrive, men de havde ikke nogen forståelse af, hvilken rolle it-støtten kunne tilbyde i denne sammenhæng. It-støtten gav ikke mening for dem i undervisnings- og læringsrummet som en vej til skriftsprogskompetence og deltagelse. Derimod gav it-støtten mening i det relationelle og sociale rum, hvor den ifølge børnene blev et tegn på, at der var et eller andet i vejen med dem. Der var noget, som adskilte dem fra klassens øvrige elever, og for at undgå denne udskillelse havde de valgt at sige Nej tak til computeren og it-støtten. Hvad lærte vi af advokaterne /it-støttelærerne? Advokaterne fortalte, at de opfattede det som deres opgave at gøre elever i læsevanskeligheder selvkørende på computeren, sådan at de uden hjælp fra andre kunne benytte de læse- og skrivestøttende programmer efter behov. Målet for advokaternes arbejde var at gøre det muligt for elever i store 2

3 læseproblemer at løse de samme opgaver som resten af klassen og deltage i de samme aktiviteter. I denne læreproces kunne det ifølge advokaterne være en fordel at tage eleverne med uden for klassen, da der så var mere ro og koncentration til at lære det, som disse elever skulle lære, og som resten af klassens elever ikke havde behov for at lære. Advokaterne var opmærksomme på, at dette kunne opfattes som et dilemma, at man for at blive en del af klassen måtte modtage en del af undervisningen udenfor. Flere advokater havde gode erfaringer med at samle nogle af de elever, som skulle oplæres til at bruge it-støtte, idet disse elever så kunne hjælpe og støtte hinanden i læreprocessen. For at være advokat for en elev i svære læsevanskeligheder må man nødvendigvis have stor indsigt i it-støttens beskaffenhed og i teknikken omkring det. Flere advokater gav imidlertid udtryk for en vis usikkerhed med hensyn til den pædagogiske side: Hvordan motiverer og evaluerer man elevens arbejde? Hvordan kan man beskrive de enkelte læringstrin og progressionen i elevens læse- og skriveudvikling? Og sidst men ikke mindst: Hvilken relation er der mellem elevens læse- og skriveudvikling ved computeren og hans almindelige læse- og skriveudvikling, og er denne almindelige læse- og skriveudvikling også advokatens ansvar? Hvad lærte vi af dansklærerne? Dansklærerne gav udtryk for en meget stor tilfredshed med itsu-tilbuddet. Flere beskrev, hvor belastende det er at have elever i klassen, som man ikke kan nå, og som man ikke har mulighed for at få med i undervisningen. Derfor var det befriende, at en anden lærer fik et nærbillede af eleven og kom med helt konkrete redskaber, som fik undervisningen til at fungere. Mange dansklærere gav illustrative eksempler på, hvordan advokaten bliver en kollegial sparringspartner, som gør det muligt for eleven at løse de samme opgaver, som dansklæreren stiller til resten af klassen. En del lærere gav samtidig udtryk for en vis usikkerhed om, hvori deres opgave overfor eleven efterfølgende bestod: Er det stadig dansklæreren, der har ansvar for elevens læseudvikling? Eller er det advokaten? En særlig usikkerhed knyttede sig for dansklærerne til spørgsmålet om, hvorvidt eleverne bliver bedre til at læse. Dansklærerne reflekterede over relationen mellem at læse med øjnene og med ørerne og over, om de stadig har ansvar for, at eleven undervises i at læse almindeligt med øjnene? Også relationen til forældrene blev reflekteret: Hvad skal man svare forældrene, når de spørger, om brugen af it-støtte er kvalificerende for læseindlæringen eller om den er kompenserende? Dansklærerne gav udtryk for, at det for dem er vigtigt, at der bliver aftalt en tydelig ansvarsfordeling mellem dansklæreren og advokaten om, hvem der har den læse- og skriveorienterede forældrekontakt. Hvad lærte vi af skolelederne? Skolelederne blev orienteret om elevernes, advokaternes og dansklærernes udsagn og informationer og blev efterfølgende bedt om at diskutere og problematisere relationen mellem it-støtte til elever i læsevanskeligheder og intentionen om den inkluderende skole. Skolelederne blev optaget af forskellene mellem at læse på papir og at læse på skærm. For mange var det overraskende at høre, at det kunne være svært for nogle børn at få tildelt it-støtte og en computer, når det generelt set er målet, at it skal være en integreret del af folkeskolens undervisning. Der opstod en diskussion om skolens læse- og skriveundervisning, og følgende spørgsmål blev diskuteret: Kunne det være en fordel, at der i almenundervisningen - især i den helt almindelige begynderundervisning i dansk blev satset mere på brugen af it og medier og på et læsebegreb, som knytter sig til disse medier og ikke kun til læsning på papir? Kunne det tænkes, at de hjælpeprogrammer og de hjælpeværktøjer, som er en fast del af itsu- 3

4 tilbuddet, kunne vise sig at være gode redskaber for ethvert barn, som skal udvikle sine læsefærdigheder? Kunne dette måske på sigt være et indsatsområde for Skanderborg Kommune? En del skoleledere udtrykte større bekymring for skolens opgave med at inkludere elever med sammensatte problemer end for inklusionen af elever i læsevanskeligheder, og de diskuterede om den megen viden og erfaring, som findes i Skanderborg Kommune med it-støtte til elever i læsevanskeligheder, kan bruges som fagligt fyrtårn, når der skal udvikles nye strategier for den faglige læring og inklusion af elever med sammensatte vanskeligheder? Analyse af den indsamlede viden Centralt for hele organiseringen af it-støtten til elever i læsevanskeligheder er "team-itsu, som består af en læsekonsulent, to it-vejledere og en læsevejleder. De informationer og refleksioner, som er præsenteret i det ovenstående afsnit, blev naturligvis grundigt analyseret og bearbejdet i dette team. Meget af den nye viden og indsigt kunne direkte omsættes til nye tiltag eller blot til en justering af de vante måder at gøre tingene på. Som et eksempel på dette besluttede man med det samme, at alle elever fremover skulle inviteres med til informationsmøderne for forældre. Dette tiltag viste sig at være til stor glæde og udbytte for både elever og forældre. Beslutningen viste sig imidlertid også at være en god, men krævende udfordring for arrangørerne og for oplægsholderne på disse møder, idet alle informationer og argumentationer måtte bearbejdes så de bidrog konstruktivt til kommunikationen i såvel forældre- som børnehøjde. Team-itsus analyse af de nye informationer og den nye viden blev imidlertid primært rettet mod de mange udsagn fra alle fokusgrupperne om, hvor kompliceret en opgave det er at få den it-støttede indsats til at fungere som en naturlig del af det almene undervisningstilbud. Alle fokusgrupper fra de to elever til skolelederne reflekterer over, hvad forskellene er på at læse almindeligt og på at læse på og med computer. Er it-støtten kvalificerende og dermed på sigt inkluderende i samfundet, eller er den kompenserende og dermed på sigt måske ekskluderende i samfundet? Strategien fra teamets side har hidtil været, at it-værktøjerne og advokaternes indsats må tilpasses, så det understøtter dansk- og faglærernes almene undervisning. Intentionen er, at itsu-tilbuddet skal gøre det muligt at blive en helt almindelig elev i enhver klasse, selvom man er i svære læsevanskeligheder. I analysefasen opstod derfor den idé, at det kunne være oplysende og lærerigt at udforske, hvad der sker med en it-støttet elev, hvis tingene vendes på hovedet, og det almene undervisningstilbud i stedet tilpasser sig den it-støttede elev og inddrager så megen it- og mediebrug som muligt. Hvordan oplever eleven i svære læsevanskeligheder undervisningen, hvis undervisningen forudsætter det medie- og it-kendskab, som itsu-eleverne er oplært i? Slip hestene løs Itsu-teamet aftalte derefter et projektsamarbejde med en dansklærer i en 8. klasse. Det blev aftalt, at der skulle gennemføres en eksperimenterende emneuge, hvor alle tilgængelige medier, mobiltelefoner, computere, programmer, internet, sociale medier, foto- og redigeringsudstyr skulle introduceres og gøres tilgængelige for eleverne. Desuden blev team-itsu tilknyttet ugen som vejledere og observatører. Ugens tema var Kortfilm. Eleverne skulle vælge en kortfilm fra nettet, undersøge genretræk og virkemidler. Med baggrund i denne viden skulle de efterfølgende selv i mindre grupper producere deres egen kortfilm. Filmene blev optaget på elevernes mobiltelefoner. Ugen blev intensiv og fuld af hektisk aktivitet for både 4

5 elever og lærere. Observatørerne fulgte især itsu-eleven Christian: Hvordan var hans muligheder for ligeværdig deltagelse nu, hvor den almene undervisning blev tilpasset hans måde at lære på? I emneugens første dage var det interessant at se, hvor efterspurgt en elev Christian blev i klassen. Hver gang en gruppe havde problemer med internetadgang, ledninger der ikke fungerede, kameraer der ikke ville kobles til computeren osv. osv., blev der kaldt på Christian, og det lykkedes som regel for ham at hjælpe gruppen frem til en løsning. I selve redigeringsfasen, hvor alle grupper arbejdede på højtryk for at skabe deres egne kortfilm, blev efterspørgslen efter Christians kompetencer markant: Hvordan får man et lydspor til at følge filmens billeder? Hvordan klipper man i lyd- og billedsiden på samme tid? Hvordan importerer man eksisterende filmklip ind i en ny kontekst? Så lad os vende tilbage til Christians gruppe for at følge med i afgørelsen af, hvem der skal være primus motor i den endelige klipning, redigering og fremlæggelse af deres kortfilm. Fremlæggelse Jeg vil gerne klippe.det vil jeg helt vildt gerne, gentager Christian. Det er sidste arbejdsdag i emneugen i morgen skal der fremlægges. I Christians gruppe er de i tidnød gruppen er knap nok begyndt på hele det store klippe- og redigeringsarbejde. Hvordan skal de få det gjort? Det er tydeligt at iagttage, at gruppen har svært ved at overlade opgaven til Christian selv om han igen byder sig til. Ida og den anden pige, som er filmens hovedpersoner udveksler blikke. Skoledagen er slut om ganske kort tid. Ok så gør du det, siger Ida og hun og de øvrige i gruppen pakker taske og gør klar til at tage hjem. Næste dag møder Christian med en færdigklippet film. Filmens hovedpersoner klarer som en selvfølge fremvisningen for klassen. Alle er imponerede over filmens kvalitet. Christian har udført et stort og kompetent arbejde, men han får ingen respons fra gruppen eller fra de øvrige elever - og i første omgang heller ikke fra læreren. Opsamling Itsu-eleven Christian viser i emneugen på den ene side, at han har let ved at indgå i undervisningen. På det tekniske niveau er han langt dygtigere end de elever, han er i gruppe med og elever fra de øvrige grupper henvender sig også ofte til ham. På trods af disse kompetencer, som er helt afgørende i emneugen, er der ingen forventninger til Christian, når der skal træffes indholdsmæssige valg: Hvad er vores emne/problemformulering? Hvordan skal vi lave vores egen videoproduktion? Hvordan skal vores oplæg være? Klassekammeraterne kender tydeligvis Christian som en elev, der har svært ved dansk, og selv om danskundervisningen i denne emneuge bygger på metoder og fremgangsmåder, som Christian som itsuelev er langt mere fortrolig med end de øvrige elever, brydes billedet af ham som læsesvag elev ikke for alvor. Først i slutningen af emneugen, hvor det bliver tydeligt, at gruppen ikke kan nå at blive færdig, beder de Christian om at tage over. Emneugen illustrerede og tydeliggjorde, hvorfor brugen af teknologi og medier ikke alene kan fascilitere en forandring i skolen frem mod fuld inklusion af elever i læsevanskeligheder. En fuld inklusion af itsu-elever stiller også krav om en læsefaglig afklaring: Når vi siger læsning, mener vi så læsning af tekst på papir eller mener vi også læsning af tekst på skærm? Og er læsning af tekst ved hjælp af talesyntese også 5

6 læsning? Disse spørgsmål stilles af alle fokusgrupper i projektet og de manglende entydige og sikre svar på disse spørgsmål komplicerer opgaven for alle - både elever, lærere, ledere og teamet omkring den itstøttede indsats. Diskussion Inden projektets konklusioner endelig indkredses, vil vi knytte an til to pædagogiske temaer indenfor det skole- og læsefaglige felt, som kan reflektere projektets fokuspunkter. Vi har valgt at benævne disse temaer Didaktik 2.0 og Multimodalitet. Didaktik 2.0 I et nyt faghæfte for folkeskolen - faghefte introduceres begrebet web 2.0 som et væsentligt led i en indkredsning af en ny didaktik for folkeskolen. Web 2.0 er et udtryk for de muligheder, som brugen af internettets sociale medier tilbyder brugerne. Ved hjælp af mødesteder som Facebook, Twitter og YouTube er det muligt for brugere af internettet i en fælles kommunikation at opbygge et indhold. Faghæftet pointerer vigtigheden af, at folkeskolens elever gøres parate til at indgå i denne form for fællesskab, og at de inddrages i undervisningen og i skolens hverdag. Det kræver såvel en teknisk som en kommunikativ kompetence at indgå i disse netbaserede fællesskaber. Når Skanderborgs itsu-tilbud og dets inkluderende potentiale iagttages gennem web 2.0-briller, må følgende spørgsmål tages op til overvejelse: Kan itsu-tilbuddet og måske især advokaternes indsats i højere grad end det i dag er tilfældet tage afsæt i den form for kommunikative og skriftsproglige kompetencer, som er forudsætningen for at kunne deltage i en web 2.0 platform? Itsu-tilbuddet er i dag hovedsageligt tænkt som en kompenserende indgang til en traditionel læse- og skrivekompetence. Den ligeværdige deltagelse forsøges opnået ved at give eleverne teknologiske muligheder, som kan kompensere for de manglende papirrelaterede konventionelle læse- og skrivefærdigheder. Men kunne elever i læse- og skrivevanskeligheder tilbydes en mere brugbar form for deltagelses- og inklusionsmulighed ved også at inddrage færdigheder i kommunikation på nettet - en kommunikation, som er multimodal og kompleks? Multimodalt læsebegreb Som det fremgår af de tidligere afsnit, er det blevet tydeligt for os i arbejdet med projektet, hvor afgørende det er for elever i læse- skrivevanskeligheder, at man i den almene undervisning bliver bevidste om hvilken forståelse af selve færdighederne læsning og skrivning, den enkelte lærer og skolen som helhed bygger på i undervisningen. En række forskere indenfor det danskfaglige felt er blevet optaget af et såkaldt multimodalt læsebegreb, hvor det primære afsæt for selve læseaktiviteten tages i digitale tekster. Den traditionelle definition af læsning som afkodning x forståelse bliver udvidet og forandret i mødet med de hypertekster, som præsenteres i digitale medier. Her blander filmklip, billeder, lyd og animationer sig med den traditionelle tekst, og at afkode dette komplekse informationsbillede er en ganske anden mental aktivitet end at afkode bogstaver og stavelser og omsætte dem til meningsfulde informationer. Dette fagfelt udgør et nyt forskningsområde i den pædagogiske læseforskning, og der arbejdes med at finde frem til modeller for, 6

7 hvordan man pædagogisk set arbejder med at lære at afkode og forstå overfor mutimodale tekster (se f.eks. Würtz, M.: Multimodal literacitet læse- og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster, Tufte, B.: Zig-Zag modellen). Forskerne er især optaget af elevernes nødvendige frem og tilbagebevægelse mellem egne produktioner af multimodale tekster, deres analyse af andres tekster og deres refleksioner over, hvordan man kan udtrykke sig ved hjælp af kombinationen af billede, lyd og tekst. En multimodal læsestrategi indebærer en række andre aktiviteter end den lineære og fremadskridende læsning af tekster på papir. Når man tager afsæt i et multimodalt læsebegreb, vil den tilhørende læsedidaktik/pædagogik derfor nødvendigvis blive anderledes. Spørgsmålet som affødes af dette projekt er: Hvordan skal det it-støttede tilbud til elever i læsevanskeligheder i Skanderborg Kommune forholde sig til skolens nye agenda om en didaktik 2.0 og til den læsefaglige udvikling i retning mod en multimodal læsestrategi? Konklusion På baggrund af projektets indsamling af informationer fra elever, advokater, dansklærere og skoleledere og på baggrund af iagttagelser og erfaringer fra den eksperimenterende emneuge kan der nævnes følgende konklusioner: Det er overordentlig vigtigt at inddrage eleverne i information om og konstruktion af itsu-tilbuddet. Og med elever menes både de elever, som skal have et itsu-tilbud, og de elever, som skal være klassekammerater til itsu-eleverne. Eleverne skal informeres, tages med i beslutningsprocessen og medinddrages i alle de konkrete beslutninger f.eks. om, hvor computeren skal placeres i klassen hvor ofte man skal ud af klassen for at lære noget specifikt osv. Det er meget vigtigt for itsu-tilbuddets brugervenlighed og udvikling, at eleverne bliver aktive i itsu-konstruktionen. Derfor bør eleverne også inddrages i pædagogiske møder og forældremøder, så de kan være med til at forme indholdet og deltage i beslutninger og formidling. Skoleledere, advokater, dansklærere - men også elever og forældre - skal tilbydes et mere sikkert vidensgrundlag. Det skal være tydeligt for alle, både elever, lærere og advokater, om itsu-tilbuddet tager afsæt i et multimodalt læsebegreb, hvor målet er at styrke elevernes multimodale læsning, eller om itstøtten udelukkende er tænkt som en kompensation for elevernes utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Projektet afdækker, hvor indgribende en sådan usikkerhed er på alle skolens niveauer: fra den enkelte elevs forståelse af hvorfor det skal modtage it-støtte til skolelederens afgørelse af, hvordan den almindelige indsats for læsning skal tilrettelægges og hvordan den inkluderende intention kan fremmes for eleven i læsevanskeligheder og på sigt måske også for eleven i mere sammensatte problemstillinger. Projektet tydeliggør et stort behov for at samspillet mellem computerlæsning og konventionel læsning bliver grundigt undersøgt. Det vil have stor betydning at kende et dokumenteret svar på spørgsmålet: Hvordan påvirkes elevers konventionelle læseudvikling af færdigheder i og brug af læsning v.h.a. it-støtte? Er det på tide at skolen skifter adgangskode? - en afsluttende antydning af en mulig vision Det bliver ofte både i den almindelige og den teoretiske debat om skolen - problematiseret hvordan vi konstruerer en skole, der ikke primært har afsæt i den skriftsproglige og boglige kode, men derimod er åben og tilgængelig for alle de sprog og koder, som børn møder skolen med. Refleksionerne fra det beskrevne itsu-projekt åbner for en vision om, at erfaringerne fra det it-støttede tilbud til elever i læse- og skrivevanskeligheder i Skanderborg Kommune rummer et uudnyttet potentiale 7

8 med henblik på at bidrage til at udvikle en didaktik 2.0 både i den specifikke og i den almene undervisning. En didaktik, hvor de mange erfaringer med at inkludere elever i læsevanskeligheder, kan bidrage til at kvalificere undervisningen for mange andre elever i folkeskolen. 8

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket

Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Læs, lyt og skriv med computeren i skolebiblioteket Baggrund Mølleskolen er en stor folkeskolen i Skanderborg Kommune. Skolen har ca. 950 elever incl. specialklasserækker. Der er til skolen tilknyttet

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:

Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med

e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Animeret til læsning

Animeret til læsning Animeret til læsning - et udviklingsprojekt under Nationalt Videncenter for Læsning Hanne Pedersen, Jette Hagelskjær, Aase Holmgaard VIA University-College Hvordan kan animationsfilmens og skriftsprogets

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi 2014-2017 Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan 2012-2015

Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan 2012-2015 Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan 2012-2015 Støttepædagogkorpset varetager følgende opgaver: Støtteopgave omkring et enkelt barn i 0-6 års institutionerne Støtteopgave omkring et enkelt barn i SFO Grupper

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere