Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune"

Transkript

1 Er det på tide at skifte adgangskode? - indtryk og refleksioner fra et udviklingsarbejde i Skanderborg Kommune Af Aase Holmgaard, psykolog, ph.d. tilknyttet udviklingsprojektet som forsker fra Nationalt Videncenter for Læsning Artiklen er en opsummering af iagttagelser, refleksioner, konklusioner og visioner i forbindelse med udviklingsprojektet Inklusion og ligeværdig deltagelse for Skanderborg Kommunes it-støttede elever. En mere udførlig beskrivelse samt en række konkrete data og arbejdspapirer kan ses på hjemmesiden Udviklingsprojektet fandt sted i skoleåret og blev støttet af Undervisningsministeriets Handicappulje og af Nationalt Videncenter for Læsning. Indledning Jeg vil gerne klippe.det vil jeg helt vildt gerne, siger Christian. Christian er én af fire elever i en arbejdsgruppe i en 8. klasse, hvor der arbejdes med kortfilm. Gruppen har brugt lang tid på at få en råfilm i kassen, og nu er tidspunktet kommet, hvor den skal skæres til og gøres til en film, som andre gider se. Så der skal klippes og skæres, handlingen skal frem og spændingen blive tydelig. Der skal være humor og alvor og en overraskende pointe. Personerne skal have karakter, og lyset skal gøres skarpt på sine steder og blødt på andre. Så ja, nu skal filmen klippes men hvem af de fire elever i gruppen skal stå i spidsen for denne proces? Christian har netop tilbudt sig, men de andre i gruppen lytter ikke rigtig efter. I stedet kigger de hen på Ida, for hun er den bedste i gruppen til dansk, det ved alle. Ida læser bøger, og hun skriver stile, som læreren roser og nogle gange læser højt. Christian er ikke så god til dansk. Tværtimod får han ekstra undervisning og støtte. Han er én af eleverne i kommunens itsu-tilbud (it-støttet undervisning), og skolen har bevilget ham en computer med læse- og skrivestøttende programmer. Inklusion Der er mange forventninger, og der stilles mange krav til folkeskolen. Et af de væsentligste er, at den skal give alle børn lige muligheder for læring og udvikling. Især skal alle børn tilbydes lige og optimale muligheder for at deltage i skolens kerneydelse: At lære at læse og skrive. I Skanderborg Kommune var man tidligt ude med at bevilge it-støtte til gruppen af elever i svære læsevanskeligheder. Da læsekonsulenter og speciallærere for alvor opdagede computerens potentiale med henblik på at kompensere for de ordblindes manglende muligheder for at afkode bogstaver og ord på lige fod med de øvrige elever, fik mange julelys i øjnene. Måske blev lyset især tændt i forældrenes øjne, når de så, hvordan deres søn eller datter kunne få computeren til at læse den tekst op, som var lektien til næste dag, og hvordan de nu kunne få hjælp til at stave og skrive. Lyset er stadig tændt på højt blus. Det er i dag tydeligt for alle, hvordan elever i svære læse- og skrivevanskeligheder får en uvurderlig hjælp af at læse og skrive med computeren. Spørgsmålet er, om tildelingen af computer og it-støtte fører til mere inklusion, sådan som det jo også er intentionen? Udvisker et tilbud som Skanderborg Kommunes Itsu-tilbud forskellene mellem de elever, som vi ser som læsestærke og de elever, som vi ser som læsesvage? Har begge grupper i dag lige muligheder for ægte deltagelse i skolens læringsmiljø både i undervisningen i klasseværelset og udenfor i samspillet med kammeraterne? 1

2 Metode I skoleåret er der blevet arbejdet med et projekt, hvis aktiviteter har haft til hensigt at belyse disse ovenstående spørgsmål. Projektet har interviewet en række centrale personer og har efterfølgende kastet nogle af de centrale udsagn ud til yderligere belysning i nogle relevante refleksionsgrupper. De første, vi valgte at interviewe, var to elever, som ikke ville bruge deres tildelte computer, selv om fagfolk havde vurderet dem til at have et stort behov for støtte til læse- og skriveprocessen. Selv om disse børns fravalg er atypisk og usædvanlig, er børnenes begrundelse for at sige Nej tak interessant i denne sammenhæng. Disse elevers viden og de mange overvejelser, de har gjort sig, kan sandsynligvis fortælle os noget vigtigt om relationen mellem it-støtte og inklusion. Derefter har vi interviewet lærerne omkring de mange børn, som har fået tildelt it-støtte (itsu-tilbuddet), og som med glæde har taget imod det. Vi har både interviewet elevernes dansklærere (klasselærere) og deres advokater (de lærere, som støtter eleverne i deres oplæring i brug af computeren og de læse- og skrivestøttende programmer). Den information og viden, som vi har kunnet uddrage af disse interview, har vi efterfølgende meldt tilbage til de involverede lærere og bedt dem om at reflektere over. Desuden har vi præsenteret vores interviewresultater for skolelederne på de involverede skoler, og i refleksionsgrupper har også de efterfølgende bidraget til belysning, fortolkning og forståelse. I det følgende præsenteres et kort resumé af den væsentligste information og viden, som blev samlet ind fra de enkelte fokus- og refleksionsgrupper. Indsamling af ny viden Hvad lærte vi af børnene? Af børnene lærte vi først og fremmest, at de forståelsesmæssigt befandt sig et helt andet sted end de voksne omkring dem troede. De to børn kunne fortælle os, at de på trods af en særdeles professionel og omhyggelig indsats fra lærerne omkring dem ikke havde forstået, hvorfor lige præcis de skulle have itstøtte, når resten af eleverne i klassen ikke skulle. Børnene havde ikke et klart billede af deres egne læseproblemer. De kunne ikke udpege hvilke delelementer i læseprocessen, de især havde problemer med, og hvilke de ikke havde problemer med. På den baggrund havde de ikke mulighed for at forstå, hvad de skulle bruge computeren og dens læse- og skrivestøttende programmer til. Børnene var åbenlyst i tvivl om, hvorvidt it-støtten skulle gøre dem bedre til at læse rigtigt, eller om den skulle snyde, så de blev fri for at læse. Begge børn udtrykte et stort ønske om at blive bedre til at læse og skrive, men de havde ikke nogen forståelse af, hvilken rolle it-støtten kunne tilbyde i denne sammenhæng. It-støtten gav ikke mening for dem i undervisnings- og læringsrummet som en vej til skriftsprogskompetence og deltagelse. Derimod gav it-støtten mening i det relationelle og sociale rum, hvor den ifølge børnene blev et tegn på, at der var et eller andet i vejen med dem. Der var noget, som adskilte dem fra klassens øvrige elever, og for at undgå denne udskillelse havde de valgt at sige Nej tak til computeren og it-støtten. Hvad lærte vi af advokaterne /it-støttelærerne? Advokaterne fortalte, at de opfattede det som deres opgave at gøre elever i læsevanskeligheder selvkørende på computeren, sådan at de uden hjælp fra andre kunne benytte de læse- og skrivestøttende programmer efter behov. Målet for advokaternes arbejde var at gøre det muligt for elever i store 2

3 læseproblemer at løse de samme opgaver som resten af klassen og deltage i de samme aktiviteter. I denne læreproces kunne det ifølge advokaterne være en fordel at tage eleverne med uden for klassen, da der så var mere ro og koncentration til at lære det, som disse elever skulle lære, og som resten af klassens elever ikke havde behov for at lære. Advokaterne var opmærksomme på, at dette kunne opfattes som et dilemma, at man for at blive en del af klassen måtte modtage en del af undervisningen udenfor. Flere advokater havde gode erfaringer med at samle nogle af de elever, som skulle oplæres til at bruge it-støtte, idet disse elever så kunne hjælpe og støtte hinanden i læreprocessen. For at være advokat for en elev i svære læsevanskeligheder må man nødvendigvis have stor indsigt i it-støttens beskaffenhed og i teknikken omkring det. Flere advokater gav imidlertid udtryk for en vis usikkerhed med hensyn til den pædagogiske side: Hvordan motiverer og evaluerer man elevens arbejde? Hvordan kan man beskrive de enkelte læringstrin og progressionen i elevens læse- og skriveudvikling? Og sidst men ikke mindst: Hvilken relation er der mellem elevens læse- og skriveudvikling ved computeren og hans almindelige læse- og skriveudvikling, og er denne almindelige læse- og skriveudvikling også advokatens ansvar? Hvad lærte vi af dansklærerne? Dansklærerne gav udtryk for en meget stor tilfredshed med itsu-tilbuddet. Flere beskrev, hvor belastende det er at have elever i klassen, som man ikke kan nå, og som man ikke har mulighed for at få med i undervisningen. Derfor var det befriende, at en anden lærer fik et nærbillede af eleven og kom med helt konkrete redskaber, som fik undervisningen til at fungere. Mange dansklærere gav illustrative eksempler på, hvordan advokaten bliver en kollegial sparringspartner, som gør det muligt for eleven at løse de samme opgaver, som dansklæreren stiller til resten af klassen. En del lærere gav samtidig udtryk for en vis usikkerhed om, hvori deres opgave overfor eleven efterfølgende bestod: Er det stadig dansklæreren, der har ansvar for elevens læseudvikling? Eller er det advokaten? En særlig usikkerhed knyttede sig for dansklærerne til spørgsmålet om, hvorvidt eleverne bliver bedre til at læse. Dansklærerne reflekterede over relationen mellem at læse med øjnene og med ørerne og over, om de stadig har ansvar for, at eleven undervises i at læse almindeligt med øjnene? Også relationen til forældrene blev reflekteret: Hvad skal man svare forældrene, når de spørger, om brugen af it-støtte er kvalificerende for læseindlæringen eller om den er kompenserende? Dansklærerne gav udtryk for, at det for dem er vigtigt, at der bliver aftalt en tydelig ansvarsfordeling mellem dansklæreren og advokaten om, hvem der har den læse- og skriveorienterede forældrekontakt. Hvad lærte vi af skolelederne? Skolelederne blev orienteret om elevernes, advokaternes og dansklærernes udsagn og informationer og blev efterfølgende bedt om at diskutere og problematisere relationen mellem it-støtte til elever i læsevanskeligheder og intentionen om den inkluderende skole. Skolelederne blev optaget af forskellene mellem at læse på papir og at læse på skærm. For mange var det overraskende at høre, at det kunne være svært for nogle børn at få tildelt it-støtte og en computer, når det generelt set er målet, at it skal være en integreret del af folkeskolens undervisning. Der opstod en diskussion om skolens læse- og skriveundervisning, og følgende spørgsmål blev diskuteret: Kunne det være en fordel, at der i almenundervisningen - især i den helt almindelige begynderundervisning i dansk blev satset mere på brugen af it og medier og på et læsebegreb, som knytter sig til disse medier og ikke kun til læsning på papir? Kunne det tænkes, at de hjælpeprogrammer og de hjælpeværktøjer, som er en fast del af itsu- 3

4 tilbuddet, kunne vise sig at være gode redskaber for ethvert barn, som skal udvikle sine læsefærdigheder? Kunne dette måske på sigt være et indsatsområde for Skanderborg Kommune? En del skoleledere udtrykte større bekymring for skolens opgave med at inkludere elever med sammensatte problemer end for inklusionen af elever i læsevanskeligheder, og de diskuterede om den megen viden og erfaring, som findes i Skanderborg Kommune med it-støtte til elever i læsevanskeligheder, kan bruges som fagligt fyrtårn, når der skal udvikles nye strategier for den faglige læring og inklusion af elever med sammensatte vanskeligheder? Analyse af den indsamlede viden Centralt for hele organiseringen af it-støtten til elever i læsevanskeligheder er "team-itsu, som består af en læsekonsulent, to it-vejledere og en læsevejleder. De informationer og refleksioner, som er præsenteret i det ovenstående afsnit, blev naturligvis grundigt analyseret og bearbejdet i dette team. Meget af den nye viden og indsigt kunne direkte omsættes til nye tiltag eller blot til en justering af de vante måder at gøre tingene på. Som et eksempel på dette besluttede man med det samme, at alle elever fremover skulle inviteres med til informationsmøderne for forældre. Dette tiltag viste sig at være til stor glæde og udbytte for både elever og forældre. Beslutningen viste sig imidlertid også at være en god, men krævende udfordring for arrangørerne og for oplægsholderne på disse møder, idet alle informationer og argumentationer måtte bearbejdes så de bidrog konstruktivt til kommunikationen i såvel forældre- som børnehøjde. Team-itsus analyse af de nye informationer og den nye viden blev imidlertid primært rettet mod de mange udsagn fra alle fokusgrupperne om, hvor kompliceret en opgave det er at få den it-støttede indsats til at fungere som en naturlig del af det almene undervisningstilbud. Alle fokusgrupper fra de to elever til skolelederne reflekterer over, hvad forskellene er på at læse almindeligt og på at læse på og med computer. Er it-støtten kvalificerende og dermed på sigt inkluderende i samfundet, eller er den kompenserende og dermed på sigt måske ekskluderende i samfundet? Strategien fra teamets side har hidtil været, at it-værktøjerne og advokaternes indsats må tilpasses, så det understøtter dansk- og faglærernes almene undervisning. Intentionen er, at itsu-tilbuddet skal gøre det muligt at blive en helt almindelig elev i enhver klasse, selvom man er i svære læsevanskeligheder. I analysefasen opstod derfor den idé, at det kunne være oplysende og lærerigt at udforske, hvad der sker med en it-støttet elev, hvis tingene vendes på hovedet, og det almene undervisningstilbud i stedet tilpasser sig den it-støttede elev og inddrager så megen it- og mediebrug som muligt. Hvordan oplever eleven i svære læsevanskeligheder undervisningen, hvis undervisningen forudsætter det medie- og it-kendskab, som itsu-eleverne er oplært i? Slip hestene løs Itsu-teamet aftalte derefter et projektsamarbejde med en dansklærer i en 8. klasse. Det blev aftalt, at der skulle gennemføres en eksperimenterende emneuge, hvor alle tilgængelige medier, mobiltelefoner, computere, programmer, internet, sociale medier, foto- og redigeringsudstyr skulle introduceres og gøres tilgængelige for eleverne. Desuden blev team-itsu tilknyttet ugen som vejledere og observatører. Ugens tema var Kortfilm. Eleverne skulle vælge en kortfilm fra nettet, undersøge genretræk og virkemidler. Med baggrund i denne viden skulle de efterfølgende selv i mindre grupper producere deres egen kortfilm. Filmene blev optaget på elevernes mobiltelefoner. Ugen blev intensiv og fuld af hektisk aktivitet for både 4

5 elever og lærere. Observatørerne fulgte især itsu-eleven Christian: Hvordan var hans muligheder for ligeværdig deltagelse nu, hvor den almene undervisning blev tilpasset hans måde at lære på? I emneugens første dage var det interessant at se, hvor efterspurgt en elev Christian blev i klassen. Hver gang en gruppe havde problemer med internetadgang, ledninger der ikke fungerede, kameraer der ikke ville kobles til computeren osv. osv., blev der kaldt på Christian, og det lykkedes som regel for ham at hjælpe gruppen frem til en løsning. I selve redigeringsfasen, hvor alle grupper arbejdede på højtryk for at skabe deres egne kortfilm, blev efterspørgslen efter Christians kompetencer markant: Hvordan får man et lydspor til at følge filmens billeder? Hvordan klipper man i lyd- og billedsiden på samme tid? Hvordan importerer man eksisterende filmklip ind i en ny kontekst? Så lad os vende tilbage til Christians gruppe for at følge med i afgørelsen af, hvem der skal være primus motor i den endelige klipning, redigering og fremlæggelse af deres kortfilm. Fremlæggelse Jeg vil gerne klippe.det vil jeg helt vildt gerne, gentager Christian. Det er sidste arbejdsdag i emneugen i morgen skal der fremlægges. I Christians gruppe er de i tidnød gruppen er knap nok begyndt på hele det store klippe- og redigeringsarbejde. Hvordan skal de få det gjort? Det er tydeligt at iagttage, at gruppen har svært ved at overlade opgaven til Christian selv om han igen byder sig til. Ida og den anden pige, som er filmens hovedpersoner udveksler blikke. Skoledagen er slut om ganske kort tid. Ok så gør du det, siger Ida og hun og de øvrige i gruppen pakker taske og gør klar til at tage hjem. Næste dag møder Christian med en færdigklippet film. Filmens hovedpersoner klarer som en selvfølge fremvisningen for klassen. Alle er imponerede over filmens kvalitet. Christian har udført et stort og kompetent arbejde, men han får ingen respons fra gruppen eller fra de øvrige elever - og i første omgang heller ikke fra læreren. Opsamling Itsu-eleven Christian viser i emneugen på den ene side, at han har let ved at indgå i undervisningen. På det tekniske niveau er han langt dygtigere end de elever, han er i gruppe med og elever fra de øvrige grupper henvender sig også ofte til ham. På trods af disse kompetencer, som er helt afgørende i emneugen, er der ingen forventninger til Christian, når der skal træffes indholdsmæssige valg: Hvad er vores emne/problemformulering? Hvordan skal vi lave vores egen videoproduktion? Hvordan skal vores oplæg være? Klassekammeraterne kender tydeligvis Christian som en elev, der har svært ved dansk, og selv om danskundervisningen i denne emneuge bygger på metoder og fremgangsmåder, som Christian som itsuelev er langt mere fortrolig med end de øvrige elever, brydes billedet af ham som læsesvag elev ikke for alvor. Først i slutningen af emneugen, hvor det bliver tydeligt, at gruppen ikke kan nå at blive færdig, beder de Christian om at tage over. Emneugen illustrerede og tydeliggjorde, hvorfor brugen af teknologi og medier ikke alene kan fascilitere en forandring i skolen frem mod fuld inklusion af elever i læsevanskeligheder. En fuld inklusion af itsu-elever stiller også krav om en læsefaglig afklaring: Når vi siger læsning, mener vi så læsning af tekst på papir eller mener vi også læsning af tekst på skærm? Og er læsning af tekst ved hjælp af talesyntese også 5

6 læsning? Disse spørgsmål stilles af alle fokusgrupper i projektet og de manglende entydige og sikre svar på disse spørgsmål komplicerer opgaven for alle - både elever, lærere, ledere og teamet omkring den itstøttede indsats. Diskussion Inden projektets konklusioner endelig indkredses, vil vi knytte an til to pædagogiske temaer indenfor det skole- og læsefaglige felt, som kan reflektere projektets fokuspunkter. Vi har valgt at benævne disse temaer Didaktik 2.0 og Multimodalitet. Didaktik 2.0 I et nyt faghæfte for folkeskolen - faghefte introduceres begrebet web 2.0 som et væsentligt led i en indkredsning af en ny didaktik for folkeskolen. Web 2.0 er et udtryk for de muligheder, som brugen af internettets sociale medier tilbyder brugerne. Ved hjælp af mødesteder som Facebook, Twitter og YouTube er det muligt for brugere af internettet i en fælles kommunikation at opbygge et indhold. Faghæftet pointerer vigtigheden af, at folkeskolens elever gøres parate til at indgå i denne form for fællesskab, og at de inddrages i undervisningen og i skolens hverdag. Det kræver såvel en teknisk som en kommunikativ kompetence at indgå i disse netbaserede fællesskaber. Når Skanderborgs itsu-tilbud og dets inkluderende potentiale iagttages gennem web 2.0-briller, må følgende spørgsmål tages op til overvejelse: Kan itsu-tilbuddet og måske især advokaternes indsats i højere grad end det i dag er tilfældet tage afsæt i den form for kommunikative og skriftsproglige kompetencer, som er forudsætningen for at kunne deltage i en web 2.0 platform? Itsu-tilbuddet er i dag hovedsageligt tænkt som en kompenserende indgang til en traditionel læse- og skrivekompetence. Den ligeværdige deltagelse forsøges opnået ved at give eleverne teknologiske muligheder, som kan kompensere for de manglende papirrelaterede konventionelle læse- og skrivefærdigheder. Men kunne elever i læse- og skrivevanskeligheder tilbydes en mere brugbar form for deltagelses- og inklusionsmulighed ved også at inddrage færdigheder i kommunikation på nettet - en kommunikation, som er multimodal og kompleks? Multimodalt læsebegreb Som det fremgår af de tidligere afsnit, er det blevet tydeligt for os i arbejdet med projektet, hvor afgørende det er for elever i læse- skrivevanskeligheder, at man i den almene undervisning bliver bevidste om hvilken forståelse af selve færdighederne læsning og skrivning, den enkelte lærer og skolen som helhed bygger på i undervisningen. En række forskere indenfor det danskfaglige felt er blevet optaget af et såkaldt multimodalt læsebegreb, hvor det primære afsæt for selve læseaktiviteten tages i digitale tekster. Den traditionelle definition af læsning som afkodning x forståelse bliver udvidet og forandret i mødet med de hypertekster, som præsenteres i digitale medier. Her blander filmklip, billeder, lyd og animationer sig med den traditionelle tekst, og at afkode dette komplekse informationsbillede er en ganske anden mental aktivitet end at afkode bogstaver og stavelser og omsætte dem til meningsfulde informationer. Dette fagfelt udgør et nyt forskningsområde i den pædagogiske læseforskning, og der arbejdes med at finde frem til modeller for, 6

7 hvordan man pædagogisk set arbejder med at lære at afkode og forstå overfor mutimodale tekster (se f.eks. Würtz, M.: Multimodal literacitet læse- og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster, Tufte, B.: Zig-Zag modellen). Forskerne er især optaget af elevernes nødvendige frem og tilbagebevægelse mellem egne produktioner af multimodale tekster, deres analyse af andres tekster og deres refleksioner over, hvordan man kan udtrykke sig ved hjælp af kombinationen af billede, lyd og tekst. En multimodal læsestrategi indebærer en række andre aktiviteter end den lineære og fremadskridende læsning af tekster på papir. Når man tager afsæt i et multimodalt læsebegreb, vil den tilhørende læsedidaktik/pædagogik derfor nødvendigvis blive anderledes. Spørgsmålet som affødes af dette projekt er: Hvordan skal det it-støttede tilbud til elever i læsevanskeligheder i Skanderborg Kommune forholde sig til skolens nye agenda om en didaktik 2.0 og til den læsefaglige udvikling i retning mod en multimodal læsestrategi? Konklusion På baggrund af projektets indsamling af informationer fra elever, advokater, dansklærere og skoleledere og på baggrund af iagttagelser og erfaringer fra den eksperimenterende emneuge kan der nævnes følgende konklusioner: Det er overordentlig vigtigt at inddrage eleverne i information om og konstruktion af itsu-tilbuddet. Og med elever menes både de elever, som skal have et itsu-tilbud, og de elever, som skal være klassekammerater til itsu-eleverne. Eleverne skal informeres, tages med i beslutningsprocessen og medinddrages i alle de konkrete beslutninger f.eks. om, hvor computeren skal placeres i klassen hvor ofte man skal ud af klassen for at lære noget specifikt osv. Det er meget vigtigt for itsu-tilbuddets brugervenlighed og udvikling, at eleverne bliver aktive i itsu-konstruktionen. Derfor bør eleverne også inddrages i pædagogiske møder og forældremøder, så de kan være med til at forme indholdet og deltage i beslutninger og formidling. Skoleledere, advokater, dansklærere - men også elever og forældre - skal tilbydes et mere sikkert vidensgrundlag. Det skal være tydeligt for alle, både elever, lærere og advokater, om itsu-tilbuddet tager afsæt i et multimodalt læsebegreb, hvor målet er at styrke elevernes multimodale læsning, eller om itstøtten udelukkende er tænkt som en kompensation for elevernes utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. Projektet afdækker, hvor indgribende en sådan usikkerhed er på alle skolens niveauer: fra den enkelte elevs forståelse af hvorfor det skal modtage it-støtte til skolelederens afgørelse af, hvordan den almindelige indsats for læsning skal tilrettelægges og hvordan den inkluderende intention kan fremmes for eleven i læsevanskeligheder og på sigt måske også for eleven i mere sammensatte problemstillinger. Projektet tydeliggør et stort behov for at samspillet mellem computerlæsning og konventionel læsning bliver grundigt undersøgt. Det vil have stor betydning at kende et dokumenteret svar på spørgsmålet: Hvordan påvirkes elevers konventionelle læseudvikling af færdigheder i og brug af læsning v.h.a. it-støtte? Er det på tide at skolen skifter adgangskode? - en afsluttende antydning af en mulig vision Det bliver ofte både i den almindelige og den teoretiske debat om skolen - problematiseret hvordan vi konstruerer en skole, der ikke primært har afsæt i den skriftsproglige og boglige kode, men derimod er åben og tilgængelig for alle de sprog og koder, som børn møder skolen med. Refleksionerne fra det beskrevne itsu-projekt åbner for en vision om, at erfaringerne fra det it-støttede tilbud til elever i læse- og skrivevanskeligheder i Skanderborg Kommune rummer et uudnyttet potentiale 7

8 med henblik på at bidrage til at udvikle en didaktik 2.0 både i den specifikke og i den almene undervisning. En didaktik, hvor de mange erfaringer med at inkludere elever i læsevanskeligheder, kan bidrage til at kvalificere undervisningen for mange andre elever i folkeskolen. 8

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune

Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune 1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Den lyttende læser. eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin. Undervisningsministeriet

Den lyttende læser. eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin. Undervisningsministeriet eksempler på it som støtte til læseusikre elever på folkeskolens mellemtrin Undervisningsministeriet Forord Denne publikation er et inspirationsmateriale udviklet på baggrund af erfaringer fra udviklings

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen

DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN. Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen DIDAKTIK 2.0 -LÆREMIDDELKULTUR MELLEM TRADITION OG INNOVATION I FOLKESKOLEN Vinnie Lerche og Jens Jørgen Hansen Web 2.0 skrivepædagogik Læremiddelhexagonet Skrivepædagogik 3 generationer Vi gider ikke

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning

Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Indhold Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning... 3 Hvorfor er Læringscenter for Læsning en god ide?... 5 Hvordan foregår undervisningen?... 5 Hjælpemidler...

Læs mere