Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer"

Transkript

1 Skrift nr. 29 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer 2008 IDA Spildevandskomiteen

2 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer Spildevandskomiteen, Skrift nr. 29 IDA Spildevandskomiteen 2008 Forfatter: Karsten Arnbjerg-Nielsen, Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU Layout af figurer: Torben Dolin

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Rekommandation...5 Forord Indledning Baggrund Formål Sammenhæng mellem nærværende skrift og Skrift Tilgængeligt datamateriale for Danmark Beskrivelse af klimarelaterede ændringer i ekstremregn Paradigme Metoder Antagelser og usikkerheder Bestemmelse af klimafaktor til dimensioneringsregn (Metode 1) Bearbejdning af data fra klimamodel Skøn over klimafaktor baseret på model for dimensioneringsregn Bestemmelse af syntetiske regnserier i fremtidsscenarium (Metode 2) Model for historiske regnserier Bearbejdninger af data fra klimamodel Skøn over klimafaktor baseret på model for historiske regnserier Analoge klimaområder (Metode 3) Opsummering og diskussion af resultater...30 IDA Spildevandskomiteen Side 3 af 37

4 7 Konklusion Referencer...34 Bilag A Organisatorisk ramme...36 IDA Spildevandskomiteen Side 4 af 37

5 Rekommandation Der er gennem de senere år i Danmark gennemført en række forskellige undersøgelser med henblik på at skønne, hvilke fremtidige ekstreme regnintensiteter der kan forventes under indtryk af ændrede klimaforhold. Undersøgelserne er alle baseret på output fra regionale klimamodeller fra Danmarks Meteorologiske Institut, men såvel modellerne som metoderne til at bearbejde resultaterne har været forskellige. Der er udført en række simuleringer med den regionale klimamodel HIRHAM4 med en spatial opløsning på ca. 12 x 12 km, hvor randbetingelserne er taget fra den globale klimamodel HadAM3H, og hvor output er gemt med en tidslig opløsning på 1 time. Disse simuleringer vurderes at være det bedste grundlag for at skønne den fremtidige udvikling i ekstremregn i Danmark til brug for dimensionering af afløbssystemer. Samtidigt må det pointeres, at der er en væsentlig usikkerhed forbundet med en sådan simulering og at resultaterne skal benyttes med varsomhed. Simuleringerne er udført for en statusperiode ( ) og et fremtidsscenarie ( ). Fremtidsscenariet er baseret på IPCC s klimascenarie A2, der beskriver en høj-middel udledning af drivhusgasser i en heterogen verden med lav økonomisk integration, voksende befolkning og langsom teknologisk udvikling. På baggrund af forskellene mellem statusperiode og fremtidsscenarie kan beregnes en mest sandsynlig udvikling af ekstremregn over tid. Forholdet mellem den forventede fremtidige og den nuværende nedbørsintensitet benævnes en klimafaktor. Klimafaktoren kan anvendes direkte i praktiske beregninger som beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27. På det foreliggende grundlag kan følgende konkluderes: Det er ret sikkert, at Danmark vil opleve stigende nedbør generelt og at ekstreme nedbørssituationer i fremtiden vil være kraftigere end i dag. Samtidigt har økonomiske analyser af dimensioneringspraksis godtgjort, at det generelt kan betale sig at øge kapaciteten af afløbssystemet således at serviceniveauet overfor borgerne fastholdes. Det må derfor understreges, at selv om der er stor usikkerhed på resultatet af undersøgelsen er det sikkert at klimaændringer i ekstremregn i fremtiden vil få væsentlig betydning for funktionspraksis af nye og eksisterende afløbssystemer. Klimafaktoren for ekstreme regnintensiteter stiger med voksende gentagelsesperiode i intervallet år og falder med voksende varighed i intervallet 1-24 timer. For større IDA Spildevandskomiteen Side 5 af 37

6 gentagelsesperioder og lavere varigheder er der ikke tilstrækkelig information til at sige noget konkret på baggrund af den nuværende viden. Klimafaktorer på 1,2, 1,3 og 1,4 for gentagelsesperioder på hhv. 2, 10 og 100 år vurderes på det foreliggende grundlag at være rimelige skøn i forhold til en planlægningshorisont på 100 år. Der er set bort fra klimafaktorens afhængigheden af varighed, da denne er vanskelig at håndtere i praksis og desuden vurderes mindre betydningsfuld end afhængigheden af gentagelsesperioden. Der er ikke grundlag for at skelne mellem forskellige landsdele ved skøn af klimafaktoren, grundet den store usikkerhed, der er forbundet med modellens beskrivelse af ekstreme regnhændelser. Det er i forbindelse med den seneste bearbejdning af dimensionsgivende nedbørsintensiteter (Skrift 28) specifikt undersøgt, hvorvidt der kan observeres statistisk signifikante ændringer i observationsperioden I skriftet anbefales det at benytte hele datamaterialet fra under antagelse af, at der ikke er ændringer over tid i datamaterialet. Blandt andet derfor anbefales det at tage udgangspunkt i Skrift 28 ved dimensionering og analyse af afløbssystemer og anvende klimafaktoren på dimensioneringsregn/regnserier udvalgt på baggrund af Skrift 28. I konkrete situationer bør man fastsætte klimafaktoren i forhold til den tilgængelige information og formålet med det konkrete projekt, herunder hvor lang en tidshorisont der planlægges efter. Det er væsentligt at opdatere skønnet på klimafaktor i takt med at bedre information om fremtidige klimaforhold tilvejebringes. Dette gælder både med hensyn til klimamodeller og klimascenarier, samt med hensyn til undersøgelser af målte regndata. IDA Spildevandskomiteen Side 6 af 37

7 Forord Dette skrift er en opfølgning på Spildevandskomiteens Skrift 27 fra Skrift 27 anbefalede en række nye principper for dimensionering og analyse af afløbssystemer, herunder brugen af sikkerhedsfaktorer. Siden udarbejdelsen af Skrift 27 er der foretaget flere udredninger af hvordan klimaændringer forventes at påvirke ekstremregn i Danmark. Det er vores opfattelse, at bearbejdningerne har nået et omfang der gør det relevant at offentliggøre resultaterne og indarbejde dem i praksis ved at udgive et skrift fra Spildevandskomiteen. Teksten til skriftet er forfattet af Karsten Arnbjerg-Nielsen. Beregningsarbejdet er gennemført i samarbejde med Wilhelm May, Danmarks Meteorologiske Institut og Christian Onof, Imperial College, London. Udredningen er foretaget på baggrund af en bevilling fra DANVAs F&U konto for 2006 samt en række kommuner og forsyningsselskaber. Arbejdet er løbende blevet kommenteret og gennemgået af en styregruppe hvori indgik repræsentanter for Spildevandskomiteens Regnudvalg. Nærværende skrift har været støttet økonomisk af Spildevandskomiteen. Principperne for nærværende skrift har været forelagt og diskuteret i Spildevandskomiteens udvalg vedr. regnafledning fra byer (kaldet Regnudvalget), ligesom principperne er blevet fremlagt på faglige temadage arrangeret af Spildevandskomiteens udvalg for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken (EVA). Et udkast til skriftet blev forelagt og principgodkendt på Spildevandskomiteens plenarmøde den 29. april 2008, og efterfølgende er en tilrettet version af skriftet forelagt og godkendt på møde i Spildevandskomiteens forretningsudvalg den 24. juni 2008 Carsten Jakobsen Akademiingeniør Formand for Spildevandskomiteens udvalg vedr. regnafledning fra byer Niels Aagaard Jensen Civilingeniør, PhD Formand for Spildevandskomiteen IDA Spildevandskomiteen Side 7 af 37

8 1 Indledning 1.1 Baggrund Klimaændringer har allerede medført ændringer i nedbørsstrukturen. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter fremover. Der vil komme færre regnhændelser, men de ekstreme regnhændelser vil blive væsentligt kraftigere. Afløbssystemer har en meget lang teknisk levetid. Derfor har selv langsomme og gradvise ændringer i nedbørsstrukturen afgørende betydning for kloaksystemernes funktion. Arbejdet bag skriftet er blevet gennemført som et samarbejdsprojekt mellem en række aktører med en styregruppe under DANVAs ledelse. Som led i tilblivelsen af skriftet er yderligere indarbejdet kommentarer fra Spildevandskomiteens regnudvalg, forretningsudvalg og plenarforsamling. En oversigt over den organisatoriske ramme er angivet i Bilag A. 1.2 Formål Det overordnede formål er at foretage en undersøgelse og kvantificering af klimarelaterede ændringer i ekstrem nedbør ud fra den bedste viden, der er tilgængelig i dag. Metoder til at håndtere usikkerheder, herunder forventede ændringer over tid, i forbindelse med dimensionering og analyse af afløbssystemer, er beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift 27 (Harremoës et al, 2005). Denne beskrivelse anses for at være fyldestgørende og derfor er formålet at lave en bearbejdning der med hensyn til terminologi og praktisk anvendelse passer ind i rammen fra Skrift 27. Det er dermed undersøgelsens specifikke formål at bestemme scenarieusikkerheden for klimaændringer som defineret i Skrift 27 for ekstremregn som funktion af regnens varighed og gentagelsesperioder samt undersøge, hvorvidt der er regionale forskelle på de forventede ændringer. Scenarieusikkerheden udtrykkes i form af et sikkerhedstillæg, en såkaldt klimafaktor. Klimafaktoren er den faktor som skal ganges på den nuværende dimensionsgivende regnintensitet for at få den ønskede fremtidige dimensionsgivende regnintensitet. IDA Spildevandskomiteen Side 8 af 37

9 Matematisk udtrykkes klimafaktoren, k, på denne måde: k = T, d, Δ t i T, d, t +Δt hvor i er den dimensionsgivende regnintensitet for gentagelsesperiode T og varighed d, t er nutid (altså år 2008 i skrivende stund), og t er den periode scenarieusikkerheden omfatter Klimafaktoren afhænger dermed som udgangspunkt af gentagelsesperioden, varigheden og fremskrivningshorisonten i T, d, t 1.3 Sammenhæng mellem nærværende skrift og Skrift 27 Terminologi og metode i nærværende skrift skal ses i direkte forlængelse af Skrift 27. I Skrift 27 konstateres det, at de dimensionsgivende regnintensiteter må forventes at ændre sig over tid. Disse ændringer skal medtages i afløbstekniske beregninger i form af en scenarieusikkerhed. Scenarieusikkerheden håndteres ved at lave en eller flere fremskrivninger over den sandsynlige udvikling i ekstremregns egenskaber ved at angive en skønnet ændring over en periode. Denne scenarieusikkerhed skal herefter indgå i bestemmelsen af en samlet usikkerhed i forbindelse med dimensionering og analyse, hvori også andre væsentlige usikkerheder skal indgå. Den praktiske anvendelse af de mest gængse usikkerheder i Skrift 27 er illustreret på figur 1. Figuren illustrerer, at den dimensionsgivende regn bestemmes ud fra en konkret vurdering af følgende faktorer: Den aktuelle dimensionsgivende nedbør over området, bestemt ud fra Skrift 28. I figuren er angivet såvel intensiteten for 2 og 10 års gentagelsesperiode. Disse bidrag er hhv. det grå og hvide område i intensiteterne. En vurdering af de væsentligste usikkerheder på typiske afløbstekniske beregninger, benævnt modelusikkerhed. I figuren er angivet en modelusikkerhed på 20%, svarende til en faktor på 1,2. En vurdering af, hvor meget den dimensionsgivende nedbør vil ændre sig i løbet af anlæggets forventede tekniske levetid. I figuren er angivet en forøgelse på 30% i løbet af 100 år IDA Spildevandskomiteen Side 9 af 37

10 En vurdering af, hvor meget det tilknyttede befæstede areal vil ændre sig i løbet af anlæggets forventede tekniske levetid. I figuren er angivet en forøgelse på 10% i løbet af 100 år. Figur 1 De forventede ændringer i dimensionsgivende 10-minutters intensitet ved traditionel kloakering som følge af klimaændringer. Der er i eksemplet taget udgangspunkt i stuvning til terræn med en gentagelsesperiode på 10 år. I eksemplet i figur 1 benyttes en samlet dimensionsgivende belastning på afløbssystemer med en meget kort teknisk levetid på 1,2 gange regnintensiteten. Såfremt den tekniske levetid på systemet er omkring 100 år anvendes en samlet dimensionsgivende belastning på 1,3*1,2*1,1 = 1,72 gange regnintensiteten. Den dimensionsgivende belastning for andre tekniske levetider findes ud fra skøn ved levetiden 0 og 100 år. Det skal bemærkes, at Skrift 27 er begrænset til at definere god praksis i forbindelse med stuvningsberegninger i byområder under regn. For andre anvendelser, herunder beregninger af aflastningsmængder og hyppigheder, gælder anbefalingerne fra tidligere skrifter fortsat. Det indebærer blandt andet, at beregninger af miljøbelastninger generelt udføres uden usikkerhedstillæg. 1.4 Tilgængeligt datamateriale for Danmark Analysen benytter to typer af data: dels historiske målinger af nedbør i høj opløsning i tid og sted, og dels simuleringer af "status" og "fremtid" udført ved hjælp af en klimamodel. De historiske målinger af nedbør er genereret af Spildevandskomiteens regnmålersystem, svarende til den bearbejdning, der er foretaget i Skrift 28 (Arnbjerg-Nielsen et al, 2006). IDA Spildevandskomiteen Side 10 af 37

11 De tilgængelige klimasimuleringer er udført med HIRHAM4-modellen med en opløsning på 12*12 km og 1 time. Modellen er beskrevet i Christensen et al (1998). Modellen indeholder en simulering af (primært) Nordvesteuropa. Randbetingelserne til modellen er taget fra en global klimamodel, benævnt HadAM3H AGCM. Simuleringerne er udført for en statusperiode ( ) og et fremtidsscenarie ( ). Fremtidsscenariet er baseret på IPCC s klimascenarie A2, der beskriver en høj-middel udledning af drivhusgasser i en heterogen verden med lav økonomisk integration, voksende befolkning og langsom teknologisk udvikling. Det tilgængelige datamateriale indebærer, at der kun betragtes en enkelt fremskrivningshorisont for klimafaktoren (ca. 100 år) og et enkelt scenarium (IPCC scenarium A2). IDA Spildevandskomiteen Side 11 af 37

12 2 Beskrivelse af klimarelaterede ændringer i ekstremregn 2.1 Paradigme På figur 2 er angivet de nødvendige trin for at kunne beskrive, hvilke konsekvenser det har for afløbssystemernes funktion, at mennesker påvirker det naturlige kredsløb. Denne rapport fokuserer på at undersøge, hvordan man kommer fra trin 3 til trin 4 under givne antagelser om trin 1, 2 og 3. Beskrivelsen af, hvordan man kommer fra trin 4 til trin 5 er fastlagt i Spildevandskomiteens øvrige skrifter, især Skrift 27. Figur 2 De nødvendige trin for at kunne beskrive, hvilke konsekvenser det har for afløbssystemernes funktion, at mennesker påvirker det naturlige klima på jorden. Problemstillingen kan synes meget enkel, men i praksis er der stor forskel på målinger af ekstremværdier af nedbør i punkter og output fra klimamodeller som er gennemsnit over større arealer. Forskellen er illustreret på nedenstående figur 3. IDA Spildevandskomiteen Side 12 af 37

13 Figur 3 Der er stor forskel mellem punktmålinger af nedbørsintensiteter fra SVKs regnmålersystem (Skrift 28) og output fra regionale klimamodeller. Forskellene varierer som funktion af bl.a. varighed. 2.2 Metoder Fremgangsmåde ved anvendelse af klimamodeller Der er i et indledende litteraturstudie (Arnbjerg-Nielsen, 2006) identificeret en række metoder til at skalere resultater fra klimamodellerne, så det er muligt at vurdere effekterne på funktionen af afløbssystemer. Såfremt der benyttes klimamodeller til forudsigelse af fremtidens ekstremregn, benytter metoderne samme grundlæggende fremgangsmåde: a. Karakteriser egenskaber ved nedbøren i punktmålingerne på baggrund af en historisk regnserie b. Karakteriser forskellen i de tilsvarende egenskaber ved en regional klimamodel, der dækker det relevante område og kvantificer forskellen mellem "status" og "fremtid". c. Etabler en entydig og dækkende sammenhæng mellem den historiske regnserie og klimamodellens "status"-simulering. Denne sammenhæng benyttes til at beskrive punktmålinger af nedbør i et fremtids-scenarie. De tre trin er illustreret i nedenstående figur 4. IDA Spildevandskomiteen Side 13 af 37

14 Figur 4 De nødvendige tre trin ved beskrivelse af klimarelaterede ændringer i ekstremregn til brug for analyse af afløbssystemer. Figuren er udarbejdet på baggrund af Berndtsson og Niemczynowicz (1988). De hidtidige bearbejdninger (f.eks. Jørgensen et al, 2006) har taget udgangspunkt i at estimere en klimafaktor direkte på baggrund af simulerede nedbørsintensiteter fra klimamodellen. Denne metode kan være usikker at benytte, primært på grund af den stærkt forsimplede beskrivelse af ekstrem nedbør i klimamodellerne. Derfor vil der i nærværende rapport blive fokuseret på to modeller, der beskriver nedbør ved hjælp af parametre. De to modeller kan kort karakteriseres således: PDS-model af ekstremhændelser (Skrift 26/28). Det er denne model, der benyttes i Skrift 26 og Skrift 28 til at beskrive ekstrem nedbør i Danmark. Der er i alt 4 parametre, som kan gives en semi-fysisk fortolkning. Metoden og resultaterne gennemgås kort i kapitel 3. Parametrisk beskrivelse af hele regnserier i tidsmæssig opløsning på 1 time kombineret med metoder til at skalere nedbør til højere tidsmæssig opløsning. Metoden har været anvendt til at generere kunstige regnserier i Storbritannien igennem de seneste år med rimelig succes. Modellen benytter i alt 120 parametre. Metoden og resultaterne gennemgås kort i kapitel 4. De klimarelaterede ændringer for en parameter, a, beskrives ud fra følgende formel: k a t+δt, punkt a, Δ t = = at, punkt t+δt, areal Ved sammenligning med definitionen af klimafaktoren i afsnit 1.2 ses, at der i praksis er tale om, at der defineres en klimafaktor for hver parameter i modellen og at det antages, at denne klimafaktor er den samme for modeller opstillet for hhv. punktmålinger og arealmæssige gennemsnit. På IDA Spildevandskomiteen Side 14 af 37 a a t, areal

15 baggrund af denne antagelse er det dermed muligt at beregne den samlet klimafaktor ved at anvende de fundne faktorer på hver af parametrene i modellen for de historiske dimensioneringsregn Fremgangsmåde uden anvendelse af klimamodeller Som afløbstekniker står man ofte i den situation, at man mangler gode regndata for en specifik lokalitet. I den forbindelse benyttes kvalitative vurderinger af, hvilke af en række tilgængelige regndata der bedst vil kunne repræsentere den pågældende lokalitet. Det gælder i Danmark ved valg af historiske regnserier (Mikkelsen et al, 1999), og det gælder internationalt i en lang række tilfælde. Metoden kan også anvendes i forbindelse med klimaændringer, idet der udvælges en lokalitet med regndata, der aktuelt har det klima, som det forventes, at den specifikke lokalitet forventes at få som følge af klimaændringer. Metoden og resultaterne gennemgås kort i kapitel Antagelser og usikkerheder Der er ganske væsentlige usikkerheder forbundet med beskrivelsen af hver eneste "kasse" og hver eneste pil mellem kasserne i figur 2. Nedenfor diskuteres de væsentligste antagelser kortfattet for hver af kasserne Klimascenarium Antagelser omkring den samfundsmæssige udvikling er taget fra det internationale klimapanels scenarium A2. Det er et scenarium med høj-middel udledning af drivhusgasser i en heterogen verden med lav økonomisk integration, stigende befolkning og langsom teknologisk udvikling. Det er et scenarium, der indebærer kraftigere klimaændringer end det, der er vedtaget at bruge generelt i EU-sammenhæng. Det indebærer, at de beregnede ændringer i ekstremværdierne af ekstremregn alt andet lige må formodes at være på den sikre side. Betydningen af valg af klimascenarium er genstand for mange diskussioner. Der henvises til speciallitteraturen, herunder IPCCs klimascenarier Klimamodel, generel beskrivelse En klimamodel (både en regional og en global model) beregner atmosfærens tilstand ud fra de fysiske ligninger, der beskriver forholdene i atmosfæren. Modellen kan ikke beskrive forholdene i atmosfæren helt nøjagtigt, både fordi de eksakte sammenhænge ikke er kendte, og fordi det er nødvendigt at lave forsimplede beskrivelser af de (er)kendte sammenhænge af hensyn til beregningstiden for en simulering med klimamodellen. Endvidere er det ikke muligt at beskrive en IDA Spildevandskomiteen Side 15 af 37

16 række processer direkte. Det gælder bl.a. for meget kraftige tordenbyger, hvor der er meget store variationer i nedbørsintensiteterne over et område, som beskrives med en gennemsnitsintensitet i simuleringer i klimamodellen. Resultater af klimamodeller fremkommer altid i form af simuleringer af mulige vejrforhold. Det indebærer bl.a., at den samme klimamodel vil generere forskellige resultater, hvis der udføres flere simuleringer med samme udgangspunkt. Det betyder også, at resultatet af en enkelt simulering ikke er en eksakt forudsigelse, men derimod skal forstås som en forudsigelse af vejrets statistiske egenskaber. Variationen mellem forskellige simuleringer af årlig nedbør over større områder er meget lille, men jo mindre område, jo højere tidsopløsning og jo sjældnere hændelser der vurderes desto større usikkerhed er der på udfaldet af en enkelt simulering.. DMI har udført analyser af flere simuleringer med ens randbetingelser og har i nogle tilfælde konstateret forskelle på op til 50% i den estimerede døgnnedbør for en gentagelsesperiode på 10 år i nogle beregningspunkter alene forårsaget af tilfældige variationer i simuleringerne Klimamodel, beskrivelse af nedbør Den atmosfæriske cirkulation over det nordlige Atlanterhavet og Europa bliver om vinteren bestemt af den såkaldte Nordatlantiske Oscillation (NAO), der beskriver trykforskellen mellem højtrykket omkring Azorerne og lavtrykket ved Island. Når denne forskel er stor (den positive fase af NAO), dannes der mange kraftige storme over Atlanterhavet, som rammer Europa, når de bevæger sig østpå. Men når denne forskel er lille (den negative fase), udvikler sig betydeligt færre kraftige storme over Atlanterhavet. Derfor medfører den positive fase af NAO mange og kraftigere nedbørshændelser i Danmark, mens den negative fase giver betydelig færre og svagere nedbørshændelser. Om sommeren bliver vejret i Europa stort set bestemt af, om der etablerer sig et stabilt højtryk over kontinentet eller ej. Dette afhænger ikke kun af forholdene i atmosfæren, men også meget af vandforholdene i jordbunden. Er jordbunden relativt tør, fordamper mindre vand, og lufttemperaturen er varmere, så betingelserne for at etablere et stabilt højtryk er mere favorable. Omvendt er betingelserne mindre favorable, når jordbunden er ret våd. Et stabilt højtryk medfører meget få nedbørshændelser, mens der er betydeligt flere nedbørshændelser, når dette højtryk ikke etableres, og flere lavtryk rammer Europa. Disse overordnede vejrsystemer har en væsentlig naturlig variation fra år til år. Denne variation har betydning for den nøjagtighed, hvormed det er muligt at beskrive ændringer i nedbørsmønstre. Endvidere betyder beskrivelsen af nedbør, at ekstreme nedbørsmængder alt andet lige underestimeres af klimamodeller, specielt for de korte varigheder. IDA Spildevandskomiteen Side 16 af 37

17 3 Bestemmelse af klimafaktor til dimensioneringsregn (Metode 1) I Skrift 28 (Arnbjerg-Nielsen et al, 2006) anvendes en model med fire parametre til at beskrive ekstremregn. Modellens parametre er beskrevet i tabel 1. Denne model kan fungere som trin a i afsnit Præcis den samme model vil blive benyttet på output fra klimamodellerne som trin b. Trin c i metoden består derefter i at beregne en faktor for hver af parametrene og på den baggrund udregne en samlet klimafaktor ved at anvende de fundne faktorer på hver af parametrene i modellen for de historiske dimensioneringsregn. Tabel 1 Parameter z 0 λ Forklaring af de parametre, der indgår i modellen af de ekstreme hændelser. Hver af nedbørsvariablene beskrives ved hjælp af nedenstående fire parametre. Den ene parameter vælges til en fast værdi hvorefter de øvrige tre estimeres ved hjælp af statistiske metoder. Forklaring Afskæringsniveau Denne parameter vælges af den, der konstruerer modellen. Afskæringsniveauet er en subjektiv vurdering af, hvad en ekstrem hændelse er populært sagt gælder det om at skære de ikke-ekstreme hændelser fra, da de ikke passer ind i den statistiske model, men på den anden side at medtage så mange hændelser som muligt for at bestemme modellens parametre så godt som muligt. Afskæringsniveauet er det samme for alle regnserier i hele landet for såvel status som fremtid. Niveauet vælges, så der er et passende antal observationer, typisk 1-4 overskridelser om året. Gennemsnitligt antal årlige overskridelser For hver regnserie bestemmes, hvor mange gange om året det valgte afskæringsniveau overskrides. En høj værdi af λ betyder, at de ekstreme hændelser forekommer hyppigere. µ Middelværdien af overskridelserne For hver regnserie bestemmes, hvor store overskridelserne er i gennemsnit. En høj værdi af µ betyder, at de ekstreme hændelser generelt er store. κ Formparameteren for overskridelserne For hver regnserie bestemmes, hvordan overskridelserne fordeler sig omkring middelværdien af overskridelserne. Jo mindre værdien af κ er, jo mere skæv er fordelingen, og desto hurtigere vokser ekstremhændelsen som funktion af gentagelsesperioden. κ kan være både positiv og negativ. IDA Spildevandskomiteen Side 17 af 37

18 3.1 Bearbejdning af data fra klimamodel Afskæringsniveauet for de ekstreme hændelser, z 0, vælges konstant for hele landet for en given varighed i både status- og fremtidsscenarium. Der vælges et niveau, der giver mellem 50 og 150 observationer for hvert beregningspunkt i klimamodellen. For hvert beregningspunkt estimeres herefter de tre parametre beskrevet i tabel 1. Hver af de tre øvrige parametre er undersøgt for regionale variationer, ligesom i Skrift 28. Det har dog ikke været muligt at finde nogen entydig tendens til regional variation, hvorfor variationerne er antaget at være konstante over hele landet. De landsdækkende gennemsnit af parametrene for "status" og "fremtid" er angivet i figur 5. Som det fremgår af figuren, vil det være vanskeligt at bestemme en faktor for κ, fordi parameteren i nogle tilfælde skifter fortegn. Derfor bestemmes faktoren på baggrund af en transformation af κ, givet ved: 1 κ = 2 τ Transformation er valgt, fordi τ 2 er den parameter der faktisk estimeres på baggrund af data, mens κ primært benyttes fordi den giver en pænere formel. De statistiske egenskaber af τ 2 samt beskrivelsen af transformationen er beskrevet i Madsen (1998). Med denne transformation kan klimafaktoren for parametrene bestemmes for hver af de tre parametre på baggrund af output fra de regionale klimamodeller. Resultaterne er angivet i Figur 6. Parameterestimaterne for klimafaktorerne er angivet i tabel 2. 2 Tabel 2 Parameterestimater for klimafaktoren for hver af de tre parametre i modellen for dimensioneringsregn. Varighed (timer) Klimafaktor, λ Klimafaktor, µ Klimafaktor, τ 2 1 1,252 1,365 1, ,218 1,269 1, ,205 1,175 1, ,326 1,103 1, ,451 1,132 1,020 IDA Spildevandskomiteen Side 18 af 37

19 Figur 5 Landsdækkende gennemsnit af parametrene i DMIs klimamodel for status og fremtid. τ 2 er en transformation af κ som er mere velegnet som grundlag til at beregne klimafaktoren. Figur 6 Beregnede klimafaktorer for parametrene for hver varighed på baggrund af output fra de regionale klimamodeller. På figur 5 er vist et eksempel på de endelige parameterestimater for ekstremregn i fremtidsscenariet. Ændringerne betyder i korte træk følgende: IDA Spildevandskomiteen Side 19 af 37

20 Antallet af kraftige hændelser vil fortsat stige. Størrelsen af de kraftige hændelser vil generelt blive større. De rigtigt store hændelser vil blive væsentligt større. Det er en tendens, der allerede er konstateret i opdateringen af dimensionsgivende nedbørsintensiteter fra Skrift 26 (Mikkelsen et al, 1999) til Skrift 28 (Arnbjerg-Nielsen et al, 2006). Den gode overensstemmelse mellem udviklingen i de observerede ekstremhændelser og de modellerede fremtidige ændringer kan benyttes som en gensidig verifikation af, at de beregnede ændringer er realistiske, og at de observerede ændringer de sidste år er udtryk for en tendens, der vil fortsætte. Forskellen mellem hver af parametrene angivet i: a) Skrift 26, b) Skrift 28, og c) fremtid beregnet på baggrund af Skrift 28 er angivet i figur 7 Figur 7 Parameterværdier baseret på hhv. Skrift 26, Skrift 28 og Skrift 28 incl. fremskrivning med klimafaktor på hver af parametrene. Parametrene er vist for en årsmiddelnedbør på 650 mm i det østlige Danmark udenfor Storkøbenhavn. 3.2 Skøn over klimafaktor baseret på model for dimensioneringsregn Klimafaktoren er per definition konstant for hver af parametrene i modellen. I Skrift 28 er der mindre forskelle på parametrene afhængigt af årsmiddelnedbør og region. Det indebærer også, at IDA Spildevandskomiteen Side 20 af 37

21 den samlede klimafaktor beregnet som angivet i afsnit 1.2 varierer lidt som funktion af årsmiddelnedbør og region. Denne variation er meget lille i forhold til usikkerheden og der er derfor set bort fra den i det følgende, idet alle figurer mv. er baseret på en årsmiddelnedbør på 650 mm i det østlige Danmark. Den samlede betydningen af parameterændringerne er anskueliggjort i figur 8. Tendensen er, at de beregnede ændringer for de relativt korte varigheder (1-6 timer) er ca. dobbelt så stor, som ændringen fra Skrift 26 til Skrift 28 var for en gentagelsesperiode på 10 år. For de lange varigheder er der tale om større ændringer, primært fordi forskellen mellem Skrift 26 og Skrift 28 er relativt lille. De beregnede klimafaktorer er angivet på figur 9. Det fremgår, at der er en væsentlig variation mellem estimaterne afhængigt af varigheden og gentagelsesperioden. Der er en tendens til stigende klimafaktor for højere gentagelsesperiode og lavere varighed. Af figuren fremgår det, at klimafaktoren for en gentagelsesperiode på 10 år varierer mellem 1,15 og 1,35. Figur 8 Ekstreme regnintensiteter for 3 timers varighed estimeret ud fra Skrift 26, Skrift 28 samt fremtid, dvs. Skrift 28 inklusive klimafaktor. IDA Spildevandskomiteen Side 21 af 37

22 Figur 9 Beregning af klimafaktor for varighederne 1, 3, 6, 12 og 24 timer. Der ses at være tale om en klimafaktor på 1,1-1,5, afhængigt af varighed og gentagelsesperiode. IDA Spildevandskomiteen Side 22 af 37

Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer

Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer Skrift nr. 29 Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer 2008 IDA Spildevandskomiteen Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer Spildevandskomiteen, Skrift nr.

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden

Regn under fremtidens klima. Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden Regn under fremtidens klima Afrapportering for projekt støttet af VTU- Fonden 3-11- 2014 1 Projekt 7492.2011: Regn under fremtidens klima Hovedansøger: Professor Karsten Arnbjerg- Nielsen Ansvarlig: Professor

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER

KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER KLIMAFREMSKRIVNING AF HISTORISKE REGNSERIER SØREN THORNDAHL INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG AALBORG UNIVERSITET Århus 8-9 November 2016 Baggrund Spildevandskomiteens Skrift 27 (2005): Funktionspraksis for

Læs mere

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen IDA Miljø møde 28/10-2013 Ida Bülow Gregersen Regn under fremtidens klima Støttet af Med deltagelse fra: Greve kommune Århus Vand Krüger DHI DTU Miljø Godkendt som kommende skrift fra Spildvandskomiteen

Læs mere

Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005)

Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005) Skrift nr. 28 Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005) 2006 IDA Spildevandskomiteen Regional variation af ekstremregn i Danmark - ny bearbejdning (1979-2005) - Spildevandskomiteen,

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29 Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29 Hotel Nyborg Strand - 15/05-2014 Ida Bülow Gregersen Regn under fremtidens klima Støttet af og Med deltagelse fra: Greve kommune Aarhus Vand Krüger DHI

Læs mere

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge

Spildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej 23 5260 Odense

Læs mere

Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde, Krüger, og Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU

Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde, Krüger, og Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Spildevandskomiteen, Skrift nr. 30 IDA Spildevandskomiteen 2014 Forfattere: Ida Bülow Gregersen, DTU, Henrik Madsen, DHI, Jens Jørgen Linde,

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Skrift nr.30

Klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Skrift nr.30 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2016 Klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter Skrift nr.30 Gregersen, Ida Bülow; Madsen, Henrik; Linde, Jens Jørgen; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems

Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering. Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems Brug og misbrug af CDS-regn til analyse og dimensionering Karsten Arnbjerg-Nielsen Professor, Urban Water Systems Agenda Hvilke typer regn findes? Spildevandskomiteens anbefalinger gennem tiden Generelt

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Valg af regn i Silkeborg

Valg af regn i Silkeborg Valg af regn i Silkeborg Rev. 5, september 2010 Rekvirent Silkeborg Forsyning Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Jan Pedersen Telefon 89 70 59 71 E-mail jp@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010

Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 Det juridiske afsæt Advokat Søren Stenderup Jensen Indlæg på DANVAs og IDA Spildevandskomitéens temadag om fremtidens intelligente forvaltning af oversvømmelser den 5. oktober 2010 WWW.PLESNER.COM Disposition

Læs mere

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer Vandstand [m] Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer 260 240 220 Nuværende statistik Scenarie A1B Scenarie A2 Sceanrie B2 200 180 160 140 120 100 1 10 100 1000 Gentagelsesperiode [år] Greve

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima

Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Klimamodeller og fremtidens ekstremnedbør

Klimamodeller og fremtidens ekstremnedbør Klimamodeller og fremtidens ekstremnedbør Klimamodeller er et uundværligt værktøj n effekten af den menne skelige udledning af drivhusgasser skal vurderes. Før modellernes simuleringer kan anvendes i konsekvensstudier

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimaeffekters betydning for ekstremregn og dermed funktionen af afløbssystemer

Klimaeffekters betydning for ekstremregn og dermed funktionen af afløbssystemer Klimaeffekters betydning for ekstremregn og dermed funktionen af afløbssystemer - litteraturstudie Karsten Arnbjerg-Nielsen COWI A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2006 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Danmarks Klimacenter rapport 13-02 Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima Ole Bøssing Christensen

Danmarks Klimacenter rapport 13-02 Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima Ole Bøssing Christensen 13-02 Beregning af klimafaktorer for døgn- og timenedbør i Danmark i et forandret klima Ole Bøssing Christensen København 2013 www.dmi.dk/dmi/dkc side 1 af 11 Kolofon Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Modellering 'State of the future'

Modellering 'State of the future' Modellering 'State of the future' Henrik Madsen DTU Informatics 26. maj, 2011 Baggrund Stigende fokus på sikker drift af afløbssystemer dvs maximal sikkerhed for overløb, slamflugt mv. Målingerne (eksempelvis

Læs mere

Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet

Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet Forholdet mellem klimaløsninger og samfundsøkonomisk effektivitet eller Delresultat af projekt IP09 Integreret Vandforvaltning eller Indhold af nye skrifter fra Spildevandskomiteen Karsten Arnbjerg-Nielsen

Læs mere

Bilag 4 - Interview COWI

Bilag 4 - Interview COWI 1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns

Læs mere

Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Onsdag den 22. april 2015 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V

Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde. Onsdag den 22. april 2015 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V Referat af Spildevandskomiteens ordinære plenarmøde Onsdag den 22. april 2015 kl. 10.00 i Ingeniørhuset, IDA, Kalvebod Brygge 33-35, København V Følgende deltog i plenarmødet: Carsten O. Rosted Petersen

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Bilag 3 Interview Spildevandskomitéen I = Interviewer R = Respondent

Bilag 3 Interview Spildevandskomitéen I = Interviewer R = Respondent 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag 3 Interview Spildevandskomitéen I = Interviewer R = Respondent I: Ja,

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen Gitte Godsk Dalgaard EVA møde - fra plan til projekt 1 Agenda Hvem er jeg og hvorfor står jeg her i dag? Baggrund og tilbageblik Organisation,

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Bilag 7. SFA-modellen

Bilag 7. SFA-modellen Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage

URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Anvendelse af Vejrradar i Danmark Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet mr@civil.aau.dk URBANWATER / BYENSVAND Research Group for Urban Drainage Michael R. Rasmussen Dept.

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012

SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012 SPILDEVANDSKOMITEENS SAMMENSÆTNING efter plenarmødet 2012 Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Akademiingeniør Arne Bernt Hasling COWI Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Tlf.: 45 97 20 93 abh@cowi.dk

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013.

Hvad har betydning for udviklingen i cyklingen? Analyse af brug af cykel på ture i transportvaneundersøgelsen 1996-2013. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Appendix 1: Langtidssimulering i Mike Urban

Appendix 1: Langtidssimulering i Mike Urban En introduktion til LTS-beregninger Udarbejdet i forbindelse med afgangsprojektet Regnvandshåndtering i Kjellerup Anne Mikkelsen, 11705 Rikke Svenningsen, 11255 Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Titelblad

Læs mere

Hvad er problemet med vandet?

Hvad er problemet med vandet? PRIMO seminar 23. oktober 2009 Klædt på til fremtidens klima Hvad er problemet med vandet? Jacob Høst-Madsen Direktør, DHI Solutions DHI Vand, miljø og sundhed Privat GTS virksomhed 850 ansatte i 26 lande

Læs mere

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr. EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune Projektnavn: Spildevandsplan

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.

Funktionspraksis. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Bilag 12. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122. Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.00 Udarbejdet : Marianne Halkjær Kontrolleret : Stefan Sommer og Ole Heick Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere