Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune"

Transkript

1 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4 DEN FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 5 HØJ PENDLING SIKRER MANGE JOBÅBNINGER... 6 LEDIGHEDEN I AARHUS ER STEGET SVAGT... 7 ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE ER STIGENDE I AARHUS... 8 LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL MODVIRKES... 9 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE...11 DER ER ET POTENTIALE FOR AT ØGE UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT UNGE LEDIGE...11 ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE STIGER I AARHUS...11 DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL UDDANNELSE...12 FLERE UNGE STARTER UDDANNELSE EFTER KRISEN ISÆR BLANDT UNGE UNDER 25 ÅR...13 DER ER MANGEL PÅ PRAKTIKPLADSER I AARHUS...13 MANGE UNGE FRAFALDER DERES UDDANNELSE ISÆR BLANDT LEDIGE UNGE...14 HØJ LEDIGHED BLANDT NYUDDANNEDE...15 MANGE UNGE DEBUTERER PÅ KONTANTHJÆLP TIDLIGT...15 AKTIVE TILBUD SKAL HJÆLPE UNGE I UDDANNELSE...16 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION...18 TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FALDER I AARHUS...18 MANGE UNGE TILKENDES FØRTIDSPENSION PÅ BAGGRUND AF EN PSYKISK DIAGNOSE...19 NOGLE GRUPPER HAR HØJERE RISIKO FOR FØRTIDSPENSION END ANDRE...20 DER ER OFTE TID TIL AT MODVIRKE, AT FØRTIDSPENSION BLIVER SIDSTE UDVEJ...21 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES...21 LANGTIDSLEDIGHEDEN I AARHUS ER STIGENDE...22 DAGPENGEMODTAGERNES LEDIGHEDSANCIENNITET...23 RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED...23 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE...25 EN TÆTTERE KONTAKT OG STYRKET DIALOG MED DE LOKALE VIRKSOMHEDER...27 VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET ER ØGET, MEN DER ER FORTSAT POTENTIALER...27 JOBOMSÆTNINGEN I AARHUS...29 SYNLIGGØRELSE AF JOBÅBNINGER FOR DE LEDIGE...29 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Situationen på arbejdsmarkedet i Aarhus kendetegnes overordnet ved en mindre stigning i beskæftigelsen, især i dele af den private sektor, samtidig med en mindre stigning i ledigheden. Ledigheden er højest blandt ufaglærte og uddannede unge. Sammenfatning I 2012 steg antallet af beskæftigede inden for de fleste private brancheområder, mens der har været et stort fald i beskæftigelsen i den offentlige sektor. I løbet af 2011 faldt antallet af lokale arbejdspladser, mens beskæftigelsen forblev uændret i Aarhus. Faldet betyder, at det bliver særligt vigtigt, at jobsøgende er geografisk mobile for at få adgang til de mange jobåbninger, der altid er på arbejdsmarkedet. I Aarhus pendler 19% af de beskæftigede til arbejde i en anden kommune. I 2010 var der i Aarhus ca jobåbninger. Medregnes antallet af jobåbninger i nabokommunerne stiger antallet til Antallet af ledige i Aarhus steg med 3% i Ledighedsprocenten er højest blandt ufaglærte mænd og kvinder. Ledigheden er faldet for uddannede unge og faglærte mænd i Det samlede antal offentligt forsørgede i Aarhus steg med 1% i Mange har desuden modtaget offentlig forsørgelse i lang tid, hvilket kan gøre det svært at komme tilbage i job eller uddannelse. Den demografiske udvikling betyder, at arbejdsstyrken i Aarhus vil stige fremover. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Der er offentlig forsørgede unge i Aarhus. Det svarer til 9,6% af de unge under 30 år. I Aarhus er 4,5% af de unge under 30 år ufaglærte på kontanthjælp eller dagpenge. Uddannelsesgraden (ministermål for 2013 og 2014) er 18,3% i Aarhus. Dvs. at de unge ufaglærte modtagere af dagpenge eller kontanthjælp i Aarhus er i uddannelse i 18,3% af tiden i løbet af et år. Det er lavere end i Midtjylland (19,6%). De bedste uddannelsesresultater opnås i Aarhus for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år. I denne gruppe starter 30% i uddannelse. Blandt alle de ufaglærte unge i Aarhus starter 16% i uddannelse. Det er en mindre andel end i Midtjylland (18%). Indsatsen for at få de unge i uddannelse i Aarhus udfordres af, at der er mangel på praktikpladser. I december 2012 manglede 452 unge i Aarhus en praktikplads. Indsatsen udfordres desuden af, at 32% af de ufaglærte ledige unge i Aarhus frafalder deres uddannelse i løbet af et år. Det er dog en lavere andel end i klyngen (36%). Ledigheden blandt nyuddannede unge er høj. I Aarhus er 24% af de nyuddannede ledige et halvt år efter afsluttet uddannelse, hvilket er en højere andel end i Midtjylland (22%). De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere aktiveres i 27% af tiden og modtager i gennemsnit 1,5 samtaler i kvartalet. Niveauerne adskiller sig ikke markant fra gennemsnittet i klyngen. Blandt unge i Aarhus, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 eller 2007, modtager 61% i dag offentlig forsørgelse. Blandt andre unge er andelen 18%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

4 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Aktuelt er 7,1% af befolkningen i Aarhus på førtidspension. Det er en højere andel end i klyngen (5,3%), men på niveau med andelen i Midtjylland. I Aarhus er den årlige tilgang til førtidspension reduceret fra personer i 2011 til 975 personer i Det svarer til, at 0,4% af alle årige tilgår førtidspension årligt, og det er en større tilgang end i klyngen (0,2%), men på niveau med tilgangen i Midtjylland. I Aarhus har 17,7% af førtidspensionisterne en ikke-vestlig baggrund, og i 2012 var det 33% af de nye tilkendelser, der gik til denne gruppe. I Aarhus skyldes 57% af de nye førtidspensioner psykiske lidelser. Det er især blandt unge, at en høj andel tilkendes på baggrund af psykiske lidelser (73%). Blandt jobcentrets målgrupper er risikoen for førtidspension størst blandt kontanthjælpsmodtagere i match 3 og modtagere af ledighedsydelse samt personer med lange sygedagpengeforløb. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2012 udgør langtidsledigheden 1,8% af arbejdsstyrken, svarende til langtidsledige. Det er en stigning på 6% ift. året før. Stigningen er stort set udelukkende sket blandt kontanthjælpsmodtagere. Blandt dagpengemodtagere er langtidsledigheden faldet i a-kasser som 3F, Kristelig a-kasse og AAK, mens den er steget inden for a-kasser rettet mod det offentlige - eks. i FTF og FOA. I Aarhus har personer modtaget dagpenge i mindre end 1 år, mens har været på dagpenge i mere end 1 år. Langtidsledigheden i Aarhus er højest blandt ufaglærte mænd (4,3%) og ufaglærte kvinder (3,4%). De mest udsatte grupper er ufaglærte mænd og kvinder, der både har høj risiko for ledighed og efterfølgende langtidsledighed. I Aarhus aktiveres langtidsledige 41% af tiden og modtager i gennemsnit 1,4 samtaler per kvartal. Aktiveringsindsatsen er således lige så intensiv som i klyngen, mens samtaleindsatsen er mere intensiv i Aarhus. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: Samarbejdet med virksomhederne er intensiveret siden 2008, men har været faldende det seneste år. I januar 2008 var personer i virksomhedsrettet aktivering i Aarhus, mens dette tal er steget til i december Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget. Jobcentret har i gennemsnit et samarbejde med 27% af virksomhederne i kommunen om aktiveringen af ledige. Samarbejdsgraden ligger under gennemsnittet for hele Midtjylland (29%). I Aarhus samarbejdes der især med den offentlige sektor og med virksomheder inden for industri og handel og transport. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

5 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS AARHUS KLYNGE * Indsatsen for unge Faktiske tal Udvikling det Udvikling det Faktiske tal seneste år seneste år Uddannelsesgraden blandt ufaglærte unge i 2011 (ministermål) 18,3% Offentligt forsørgede unge (18-29 år) december % % Andel forsørgede unge i % af befolkningen (18-29 år) i december ,6% 0 pct.point 10,3% -0,1 pct.point Ufaglærte unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december Uddannede unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i december Andel af ufaglærte kth/dgp, som påbgynder uddannelse inden for 1 år 16% - 18% - Andel af ufaglærte kth/dgp, der frafalder deres uddannelse inden for 1 år 32% - 36% - Andel unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige i % 0,1 pct.point 13% 0,4 pct.point Andel af 18-årige kontanthjælpsmodtagere i , der aktuelt er off. forsørgede 61% - 49% - Aktiveringsgrad blandt unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i % -7,1 pct.point 27% -4,7 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt unge på dagpenge og kontanthjælp i ,5-15% 1,4-9% Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Nytilkendelser til førtidspension i 2012 (ministermål) % % Førtidspensionister december % % Andel førtidspensionister i befolkningen (16-64 år) december ,1% -0,12 pct.point 5,3% 0,0 pct.point Andel nye førtidspensionister, der er under 40 år 27% -4 pct.point 27% -1 pct.point Andel nye førtidspensioner under 40 år, der tildeles pba. en psykisk diagnose 73% -7 pct.point 75% -3 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra sygedagpenge i % 0 pct.point 33% -3 pct.point Andel nye førtidspensionister der kommer fra kontanthjælp i % -3 pct.point 43% 0 pct.point Indsatsen mod langtidsledighed Langtidsledige i december 2012 (ministermål) % % Andel langtidsledige i pct. af arbejdsstyrken (16-64 år) december ,8% 0,1 pct.point 2,6% 0,1 pct.point Andel nyledige i 2011, der bliver langtidsledige i løbet af 1 år 19% 0,7 pct.point 21% 0,5 pct.point Aktiveringsgrad blandt langtidsledige i % -10,5 pct.point 42% -4,9 pct.point Antal samtaler pr. kvartal blandt langtidsledige i ,4-15,0% 1,2-9,3% Virksomhedsindsatsen Antal personer i virksomhedsrettet aktivering i december % % Aktiveringsgrad i virksomhedsrettet aktivering (alle målgrupper) i % -1 pct.point 9% -1 pct.point Andel virksomheder, der samarbejder om aktiveringsindsatsen i % -2 pct.point 29% -3 pct.point Jobomsætning i % - 31% - Andel af jobåbninger i 2010, der var synlige på jobnet.dk 25% - 20% - Beskæftigelse og pendling Beskæftigede i alt primo 2012 (RAS) ,0% ,0% Fuldtidslønmodtagere i alt i december 2012 (Jobindsats.dk) ,7% ,5% Berørte lønmodtagere i private brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) ,2% ,8% Berørte lønmodtagere i offentlige brancher i december 2012 (DREAM/eIndkomst) ,6% ,7% Andel indpendlere % -0,1 pct.point 43% -0,5 pct.point Andel udpendlere % 0,6 pct.point 33% -0,1 pct.point Gns. pendlingsafstand 2011 (km) 18,6 km -0,1 km 15,9 km 0,1 km Befolkning/arbejdsstyrke Befolkning i alt i januar ,4% ,3% Befolkning år i januar ,4% ,2% Befolkning år i januar ,4% ,1% Arbejdsstyrken (16-64 år) ,1% ,7% Ledighed Ledighed i december ,4% 0,1 pct.point 7,4% 0,1 pct.point Ledighed blandt kvinder i december ,3% 0,2 pct.point 7,1% 0,2 pct.point Ledighed blandt mænd i december ,6% 0,1 pct.point 7,7% 0 pct.point Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede i alt i december ,1% ,2% Andel offentligt forsørgede i befolkningen i december 2012 (16-64 år) 18,9% -0,1 pct.point 18,4% -0,2 pct.point *Klyngen indeholder følgende jobcentre: Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg. Kilde: Jobindsats.dk, DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: *Aarhus indgår ikke i opgørelserne for JC-klyngen. 1) Opgjort i fuldtidspersoner. SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. 2) Opgjort i fuldtidspersoner. 3) Antal samtaler pr. 13 ydelsesuger i langtidsledighed. 4) Faktisk ledighed ej sæsonkorrigeret. 5) Efterløn, SU, SVU, voksenlærling og barselsdagpenge er ikke medtalt som offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

6 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS Arbejdsmarkedet i Aarhus har udviklet sig stabilt i løbet af Antallet af beskæftigede er steget en smule. Samtidig er ledigheden dog også steget og er især høj blandt ufaglærte. Beskæftigelsen stiger i Aarhus I december 2012 er der lønmodtagere i Aarhus. Antallet er steget med 811 personer i løbet af 2012, svarende til en stigning på 0,7%. Den aktuelle udvikling er et udtryk for, at Aarhus i lighed med Midtjylland som helhed fortsætter den stabilisering af beskæftigelsen, som startede i 2010, jf. figur 1. Krisen på arbejdsmarkedet i Midtjylland kan siges at have gennemløbet to faser. En nedgangsfase fra starten af 2008 til starten af 2010, hvor beskæftigelsen i Midtjylland er faldet med ca. 7%, efterfulgt af en stagnationsfase fra starten af 2010 og - indtil videre til slutningen af I perioden er beskæftigelsen faldet med ca. 0,9%. Set over hele krisen er beskæftigelsen i Aarhus faldet med ca. 5%. Beskæftigelsesudviklingen i Aarhus har været væsentlig mindre negativ end i Midtjylland under krisens første fase (-4%) og nogenlunde ens under krisens anden fase (-0,5%). FIGUR 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE I AARHUS OG MIDTJYLLAND FRA Første fase Anden fase jan-08 mar-08 maj-08 jul-08 sep-08 nov-08 jan-09 mar-09 maj-09 jul-09 sep-09 nov-09 jan-10 mar-10 maj-10 jul-10 sep-10 nov-10 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov Aarhus (venstre akse) Midtjylland (Højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort som fuldtidslønmodtagere mellem år efter bopæl. Tallene er sæsonkorrigerede. Beskæftigelsen i 2012 er generelt steget på store dele af det private arbejdsmarked samtidig med, at beskæftigelsen falder inden for det offentlige. Konkret falder beskæftigelsen i Aarhus især inden for de mindste private brancher (landbrug og byggeri), mens beskæftigelsen i de øvrige private brancher (industri, handel/transport og privat service) er steget. I forhold til udviklingen inden for klyngen og i Midtjylland er udviklingen bedre i industri og handel/transport, men dårligere inden for de offentlige brancher, jf. tabel 1 nedenfor. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

7 TABEL 1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LØNMODTAGERE FRA DECEMBER 2011 TIL DECEMBER 2012 Aarhus Klynge Midtjylland Branche Antal december 2012 Udvikling Antal december 2012 Udvikling Antal december 2012 Udvikling Landbrug 548-2% % % Industri % % % Byggeri % % % Handel/transport % % % Øvrig privat service % % % Offentlige brancher % % % Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Opgjort som berørte lønmodtagere og efter bopæl. Der er tale om en branche- og ikke sektormæssig opdeling, dvs. at der vil være privatansatte i de offentlige brancher eksempelvis inden for de private dele af sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Udviklingerne er opgjort fra december 2011 til december Der tages et generelt forbehold for validiteten af opgørelserne, da de baserer sig direkte på virksomhedernes selvindberettede brancheinfo. I løbet af 2011 blev de lokale virksomheder i Aarhus ramt hårdere af udviklingen end borgerne. Antallet af arbejdspladser i Aarhus faldt således med 0,9%, mens antallet af beskæftigede var uændret, jf. figur 2. Faldet i de lokale arbejdspladser svarer til stillinger. FIGUR 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ARBEJDSPLADSER OG BESKÆFTIGEDE I KOMMUNERNE I MIDTJYL- LAND Udv. arbejdspladser primo % 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% Flere arbejdspladser Færre beskæftigede Norddjurs Odder Færre arbejdspladser Færre beskæftigede Ikast Brande Silkeborg Skive Midtjylland Lemvig Viborg Holstebro Ringkøbing Skjern Struer Favrskov Syddjurs Aarhus Randers Herning Hedensted Flere arbejdspladser Flere beskæftigede Skanderborg Horsens Samsø Færre arbejdspladser Flere beskæftigede -3% -2% -1% 0% 1% 2% Udv. beskæftigede primo Kilde: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger Anm.: Berørte beskæftigede opgjort blandt selvstændige og lønmodtagere. Beskæftigede er antallet af borgere i beskæftigelse bosat i kommunen. Arbejdspladser er antallet af personer, som har deres primære arbejdssted i kommunen. Opgørelserne er for alle aldersgrupper. Hver person er kun registreret med sin primære beskæftigelse. Faldet i antallet af lokale arbejdspladser i Aarhus skærper nødvendigheden af, at ledige er villige til at pendle efter job. Den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Aarhus På kort sigt forventes beskæftigelsen i Midtjylland at være stabil frem til 2014 og herefter at stige svagt i BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

8 Arbejdsstyrken i Aarhus skaber mulighed for samme udvikling som i Midtjylland på kort sigt og for en stigende beskæftigelse på længere sigt. På 10 års sigt kan der forventes følgende befolkningsudvikling: flere i pensionsalderen flere årige flere årige flere børn og unge Der bliver dermed både flere arbejdsdygtige borgere, flere børn og unge samt flere ældre. Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken forventes fortsat at stige i Aarhus. Denne udvikling skærper kravene til at skabe gode vækstmuligheder for de lokale virksomheder, så de bliver i stand til at ansætte den ekstra arbejdskraft. Det betyder blandt andet, at arbejdsstyrken skal have de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. FIGUR 3: UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSEN OG ARBEJDSSTYRKEN I AARHUS Tilbagetrækningsreform Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Demografisk betinget fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2012 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose, hvor der ikke er taget højde for flyttemønstre og andre demografiske forskydninger imellem kommunerne i regionen. Høj pendling sikrer mange jobåbninger I 2012 var der i Aarhus personer, der pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 19% af de beskæftigede med bopæl i Aarhus arbejder i en anden kommune. Antallet af personer, der pendler ud af kommunen er steget med 0,6 procentpoint siden Ligeledes havde af de beskæftigede på arbejdspladserne i Aarhus i 2012 bopæl i andre kommuner. Det svarer til en indpendlingsgrad i Aarhus på 30%. Antallet af personer, der pendler til arbejde i Aarhus er faldet med 0,1 procentpoint siden BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

9 De beskæftigede bosat i Aarhus pendler kortere (18,6 km.) end gennemsnittet i Midtjylland (20,4 km.), men længere end i klyngen (15,9 km.). Den gennemsnitlige pendlingsafstand i Aarhus faldt i 2011 i modsætning til udviklingen i klyngen og Midtjylland, jf. tabel 2 nedenfor. TABEL 2: LØNMODTAGERNES PENDLINGSAFSTAND I 2011 Gns. pendlingsafstand 2011 Udv Pendlingsafstand 0-10 km km km. Over 50 km. Aarhus 18,6-0,5% 66% 17% 8% 9% Klynge 15,9 0,9% 71% 15% 9% 6% Midtjylland 20,4 0,5% 56% 18% 18% 8% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Afstand fra bopæl til arbejdssted. Opgjort ift. bopæl. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for klyngen er beregnet på følgende vis: Tælleren beregnes som det totale antal kørte kilometer for hver kommune ved at gange den gennemsnitlige pendlingsafstand for kommunen med antallet af beskæftigede i kommunen. Nævneren er det samlede antal beskæftigede i kommunerne. Selv i krisetider er der mange jobåbninger på arbejdsmarkedet. Hvert år både opstår og nedlægges et stort antal stillinger. Det giver muligheder for både de ledige og for beskæftigelsesindsatsen for at undgå langvarig ledighed. I 2010 var der i Aarhus ca jobåbninger. Hvis jobåbningerne i nabokommunerne medregnes, stiger antallet til jobåbninger, jf. figur 4. Der er således potentielt et stort antal job til de ledige i Aarhus. Dog er der konkurrence om jobbene fra ledige i andre kommuner og jobsøgende generelt. FIGUR 4: ANTAL JOBÅBNINGER I DE MIDTJYSKE KOMMUNER Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen pba. IDA-databasen og egen fremstilling Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for Ledigheden i Aarhus er steget svagt Ledigheden i Aarhus er i løbet af 2012 steget med 3% til i alt ledige. Det har bragt den samlede ledighedsprocent op på 5,4%, hvilket er lidt højere end ledigheden i Midtjylland (5,2%). Ledigheden i Midtjylland forventes at falde over de næste par år. Hvis ledigheden i Aarhus følger den forventede udvikling i Midtjylland, vil antallet af ledige falde til i 4. kvartal 2013 og i 4. kvartal BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

10 Den generelle udvikling i ledigheden i Aarhus dækker over store forskelle mellem de enkelte grupper på arbejdsmarkedet. Følgende kan fremhæves, jf. figur 5: Ledigheden stiger markant for ufaglærte unge og i mindre grad for ufaglærte kvinder, seniorer og ufaglærte mænd Ledigheden falder for uddannede unge, men den er fortsat højere end gennemsnittet Ledigheden er højst blandt ufaglærte kvinder og mænd Seniorerne og de voksne med videregående uddannelse har en lavere ledighed end gennemsnittet FIGUR 5: LEDIGHEDSPROCENTEN I DECEMBER 2012 OG UDVIKLINGEN I LEDIGHEDEN DET SENESTE ÅR I AARHUS Ledighedsprocent december % 10% 9% 8% 7% 6% 5% Højere ledighed Faldende ledighed Uddannede unge Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne VU Ufaglærte mænd Gns. Aarhus Seniorer Ufaglærte kvinder Højere ledighed Stigende ledighed Ufaglærte unge 4% Lavere ledighed Lavere ledighed 3% Faldende ledighed Stigende ledighed -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% Udviklingen i antallet af ledige fra december 2011 til december 2012 Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Unge er årige, Voksne kvinder/mænd er år, seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. Antal ledige er opgjort som fuldtidsledige. Ledigheden i figuren matcher ikke de officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik. I teksten ovenfor er angivet de officielle ledighedstal. De mange ufaglærte ledige udfordres af, at kompetencekravene på arbejdsmarkedet løbende øges. Det illustreres blandt andet af, at antallet af ufaglærte beskæftigede i Aarhus i løbet af de seneste 10 år er faldet med 15%, mens antallet af beskæftigede med videregående uddannelse er steget med 32%. Denne udvikling betyder, at der fremover forventes et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet og et underskud af faglært og uddannet arbejdskraft. Derfor vil en del af de ufaglærte ledige have behov for et kompetenceløft for at øge deres jobchancer. De øgede kompetencekrav på arbejdsmarkedet betyder, at alle ledige i Aarhus - herunder især de unge har behov for kvalifikationer, som gør dem i stand til eksempelvis at erstatte de mange erfarne og kompetente ældre, der forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Antallet af offentligt forsørgede er stigende i Aarhus I alt er der i Aarhus offentligt forsørgede i december Den største gruppe er de førtidspensionister. Derudover er de største ydelsesgrupper de dagpengemodtagere, de kontanthjælpsmodtagere og de sygedagpengemodtagere, jf. tabel 3. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

11 Andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse i Aarhus (18,9%), er højere end i klyngen (18,4%). Den højere andel offentligt forsørgede i Aarhus afspejler, at der især er en højere andel modtagere af førtidspension. Der er dog også flere modtagere af revalidering, ledighedsydelse og ansatte i fleksjob end i klyngen. Der er forholdsvis færre modtagere af dagpenge og især kontanthjælp. Det gælder i særlig grad match 1 og 2, mens det ligger på niveau med klyngen for match 3. I løbet af 2012 er antallet af offentligt forsørgede i Aarhus steget med 1%, mens antallet af offentligt forsørgede i både klyngen og i Midtjylland er uændret. TABEL 3: OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I AARHUS, KLYNGEN OG MIDTJYLLAND, DECEMBER 2012 Aarhus Klynge Midtjylland Antal personer Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge ,4% 4% 4,1% 2% 3,4% 0% Kontanthjælp match ,7% 10% 1,5% 8% 0,7% 11% Kontanthjælp match ,5% 13% 2,6% 5% 1,9% 21% Kontanthjælp match ,1% 6% 1,2% 10% 0,7% -9% Kontanthjælp i alt ,3% 10% 5,3% 7% 3,3% 11% Sygedagpenge ,0% -8% 2,0% -9% 2,5% -8% For- og revalidering ,5% -11% 0,3% -17% 0,4% -10% Ledighedsydelse ,6% -7% 0,3% -6% 0,6% -5% Fleksjob ,0% 3% 1,0% 0% 2,0% 3% Førtidspension ,1% 0% 5,3% -3% 7,1% 0% Forsørgede i alt ,9% 1% 18,4% 0% 19,3% 0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort for årige fuldtidspersoner. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU og voksenlærling) indgår ikke i opgørelsen. Langvarig offentlig forsørgelse skal modvirkes I Aarhus har personer modtaget offentlig forsørgelse i under ½ år, jf. figur 6. FIGUR 6: ANTAL I JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I AARHUS, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE, DECEMBER ½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år Dagpenge Kontanthjælp, match 1 Kontanthjælp, match 2+3 Øvrige Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). Øvrige inkluderer ledighedsydelse, sygedagpenge og revalidering/forrevalidering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

12 Der er samtidig personer, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 1 år. En stor del af de personer, som har været på offentlig forsørgelse i lang tid i Aarhus, er kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3. Sandsynligheden for job eller uddannelse mindskes, jo længere tid en person har modtaget offentlig forsørgelse. I hele Midtjylland er der for alle målgrupper en klar tendens til, at færre finder job eller kommer i uddannelse, når de har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid. Dette mønster genfindes i Aarhus. Det ses ved, at andelen af offentligt forsørgede, som er i job og uddannelse et år senere, er størst blandt dem, der har modtaget offentlig forsørgelse i mindre end ½ år. Det gælder både blandt a-dagpengemodtagere (51%), jobklare kontanthjælpsmodtagere (46%), sygedagpengemodtagere (51%) og øvrige (21%). Denne andel falder med varigheden på offentlig forsørgelse, især blandt sygedagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Bland a-dagpengemodtagere med over 2 års offentlig forsørgelse er hver fjerde i job eller uddannelse et år senere. Opgørelsen viser desuden, at de grupper, der i lavest grad kommer i job eller uddannelse, er personer ramt af lange sygdomsforløb, og personer der modtager øvrige ydelser (ikkejobklar kontanthjælp, ledighedsydelse og revalidering). FIGUR 7: ANDELEN AF JOBCENTRETS MÅLGRUPPER I AARHUS I DECEMBER 2011, DER ER I JOB ELLER UDDANNELSE I DECEMBER 2012, FORDELT EFTER VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I DECEMBER % 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% 41% 34% 25% % 33% % 11% % % % 9% % 16% 13% 7% 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år 0-½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år A-dagpenge Kontanthjælp, match 1 Sygedagpengemodtagere Øvrige Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Antallet af personer, der går i job eller uddannelse er angivet inde i søjlerne. Job er beskæftigelse som lønmodtagere (inkl. fleksjob), hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Øvrige inkluderer kontanthjælp match 2 og 3, ledighedsydelse og revalidering/forrevalidering. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

13 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden, og samtidig sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Uddannelse er centralt for at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 2014: Mål for 2014 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er et potentiale for at øge uddannelsesniveauet blandt unge ledige I Aarhus var de ufaglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i uddannelse i 18,3% af tiden i 2011, jf. figur 8. Det er lavere end niveauet i Midtjylland (19,6%). Den foreløbige opgørelse af uddannelsesgraden for 2012 (januar til november) i Aarhus er på 13,9%, hvilket ligeledes er lavere end i Midtjylland (16,6%). FIGUR 8: UDDANNELSESGRADEN BLANDT UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I % 25% 20% 15% 15,5% 16,7% 17,6% 18,3% 20,4% 21,5% 23,6% 24,0% 19,6% 10% 5% 0% Brøndby Fredericia Svendborg Aarhus København Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgørelsen viser hvor stor en andel af tiden, som ikke-uddannede unge på dagpenge og kontanthjælp var i uddannelse i løbet af Odense Aalborg Albertslund Midtjylland Antallet af offentligt forsørgede unge stiger i Aarhus Antallet af offentligt forsørgede unge i Aarhus er løbende steget i de senere år. Efter store stigninger i antallet af offentligt forsørgede unge i starten af krisen er antallet således fortsat med at stige i 2010 (4%), 2011 (7%) og i 2012 (3%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

14 I alt er der offentligt forsørgede unge i Aarhus i december 2012, svarende til 9,6% af alle unge mellem 18 og 29 år. Blandt de offentligt forsørgede unge er der ufaglærte unge på kontanthjælp eller dagpenge, som har brug for at få en uddannelse. Disse ufaglærte unge udgør 4,5% af alle unge i Aarhus, jf. figur 9. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er noget lavere i Aarhus end i klyngen og væsentligt lavere end i Midtjylland, jf. figur 9. Desuden er der færre ufaglærte unge på dagpenge eller kontanthjælp end i klyngen (5,4%). Den lave andel offentligt forsørgede unge afspejler blandt andet Aarhus særlige rolle som uddannelsesby. Danmarks anden store uddannelsesby, København, har således en endnu lavere andel offentligt forsørgede unge. FIGUR 9: ANTAL OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I PROCENT AF ALLE ÅRIGE UNGE I DECEMBER 2012 Procent ,1 16,8 16,8 17,3 1,4 1,4 2,0 2,3 1,3 12,5 12,9 11,8 1,1 1,2 1,0 1,0 1,3 1,5 9,6 5,9 10,3 1,0 8,2 5,6 5,2 0,9 1,0 6,7 1,1 0,8 0,7 0,7 4,0 3,6 3,2 4,3 2,4 3,2 2,0 2,1 4,6 3,7 4,3 2,3 2,0 1,3 2,2 1,9 2,6 2,7 3,4 3,7 2,5 3,6 3,6 3,6 2,9 3,0 København Aarhus Aalborg Odense Albertslund Fredericia Svendborg Brøndby Klynge Midtjylland Førtidspension Fleksvisiterede Revalidering Sygedagpenge Ufaglærte match 2+3 (kth) Ufaglærte match 1 (dgp/kth) Uddannede (dgp/kth) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skaleret ift. match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk i december 2012 (fuldtidspersoner). De uddannede unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011,og som er på dagpenge i december De unge har forskellige udfordringer i forhold til uddannelse Det er en udfordring for ungeindsatsen i Aarhus, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Det kommer til udtryk ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, der retter sig mod de specifikke behov, de forskellige grupper af unge har, jf. figur 10. De unge på kontanthjælp og dagpenge i Aarhus kan inddeles i fem grupper bestående af: uddannede unge 706 unge under 25 år i match unge under 25 år i match 2 og unge årige i match unge årige i match 2 og 3 En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at flere af de ufaglærte unge påbegynder og gennemfører en uddannelse, hvilket kan sikre dem en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Aarhus er det blot 16% af de ufaglærte unge på dagpenge og kontant- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

15 hjælp, der starter på en uddannelse i løbet af et år. Det er en lavere andel end i Midtjylland (18%), jf. figur 10. FIGUR 10: ANTAL UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FORDELT EFTER UDDANNELSE OG MATCHKATEGORISERING I DECEMBER 2012 SAMT ANDELEN AF UNGE UFAGLÆRTE LEDIGE, DER STARTER UDDANNELSE I LØBET AF ET ÅR Antal unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere efter uddannelse og match Uddannede 706 Ufaglærte match 1, år Ufaglærte match 2+3, år 529 Ufaglærte match 1, år Aarhus Ufaglærte match 2+3, år Andel af ungegrupperne der starter uddannelse i løbet af et år 30% Ufaglærte match 1, år 11% Ufaglærte match 2+3, år Midtjylland 18% Ufaglærte match 1, år 8% Ufaglærte match 2+3, år 16% Gennemsnit 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antallet af unge er skaleret ift. alder og match, så antallet matcher antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Jobindsats.dk december i Andelen af unge, der starter uddannelse er målt som andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 2010 og som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. Uddannede unge er defineret som unge, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse inden oktober 2011 samt unge, der er i gang med en kompetencegivende uddannelse i oktober 2011, og som er på dagpenge i december De bedste uddannelsesresultater opnås i Aarhus for de ufaglærte unge i match 1 under 25 år, hvor 30% af gruppen starter uddannelse i løbet af et år, jf. figur 10. De ufaglærte unge i match 2 og 3 over 25 år har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 8% af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Flere unge starter uddannelse efter krisen især blandt unge under 25 år Efter krisen starter flere unge i uddannelse end tidligere. Det gælder også blandt alle ufaglærte unge i befolkningen i Aarhus. Det vil sige blandt ufaglærte unge, der enten starter uddannelse fra beskæftigelse, fra ledighed eller efter afslutning af forberedende uddannelse mv. I 2011 er der i Aarhus således 30% flere ufaglærte unge i alderen år, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse end i Der var i ufaglærte unge, der påbegyndte en uddannelse mod i Det svarer til, at 21% af alle ufaglærte årige unge startede en uddannelse i 2011 mod 17% i Stigningen skyldes primært, at der er flere ufaglærte unge mellem 18 og 24 år, der starter på en uddannelse. Antallet af ufaglærte unge over 25 år, der påbegynder en uddannelse, har ligget mellem og personer i perioden fra 2008 til Der er mangel på praktikpladser i Aarhus Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads har været svingende i Aarhus de seneste par år. Der er i december BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

16 2012 indgået 254 praktikaftaler, men der er stadig 452 unge i Aarhus, der mangler en praktikplads, jf. figur 11. Derfor er det vigtigt at have et øget fokus på at skabe praktikpladser, så flere unge kan få en læreplads og dermed den ønskede uddannelse. FIGUR 11: UDVIKLINGEN I HHV. ANTALLET AF INDGÅEDE PRAKTIKAFTALER OG ANTALLET AF PERSONER SOM MANGLER EN LÆREPLADS I AARHUS jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 Indgåede aftaler Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger. Praktiksøgende Der er et potentiale for, at det kan lykkes. I Midtjylland mangler der i alt ca praktikpladser i december 2012 heraf 452 i Aarhus. De midtjyske virksomheder har tilsammen godkendelser til oprettelsen af praktikpladser, hvoraf ca aktuelt er besat. Der er således formelt plads til ca yderligere praktikpladser, hvoraf blot hver tiende skal i spil for at løse den nuværende mangelsituation. Mange unge frafalder deres uddannelse især blandt ledige unge Det er en udfordring for ungeindsatsen, at mange unge falder fra deres uddannelse. Frafaldet er desuden væsentligt større blandt de unge, der starter på en uddannelse fra dagpenge eller kontanthjælp, end hos de øvrige unge. Blandt de 525 unge i Aarhus, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp, er 169 unge frafaldet deres uddannelse inden for et år, svarende til 32%. Til sammenligning er der unge ud af de øvrige unge i Aarhus, der er frafaldet deres uddannelse. Det svarer til 13%, jf. figur 12. FIGUR 12: ANDEL AF DE UFAGLÆRTE UNGE, DER FRAFALDER DERES UDDANNELSE INDEN FOR ET ÅR 60% 50% 47% 48% 39% 40% 32% 32% 34% 35% 36% 33% 30% 27% 20% 10% 0% Brøndby Aarhus Odense Svendborg København Aalborg Fredericia Albertslund Klynge Midtjylland Kontanthjælp og dagpenge Øvrige unge Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge der frafalder deres uddannelse inden for et år. Opgjort for unge der har været på kontanthjælp eller dagpenge i september 2009, og som inden for et år er påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

17 Høj ledighed blandt nyuddannede De nyuddannede unge har langt større udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet i dag i forhold til før krisen. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at understøtte, at de nyuddannede så tidligt som muligt opnår erhvervstilknytning. I Aarhus har unge gennemført en kompetencegivende uddannelse i løbet af 2010 og 2011, hvoraf 40% fortsatte i uddannelse efterfølgende. Blandt de øvrige nyuddannede er der en højere andel med en videregående uddannelse i Aarhus (72%) end i Midtjylland (51%). Blandt de nyuddannede unge i Aarhus, der ikke fortsatte i uddannelse, var knap hver fjerde (24%) ledig et halvt år efter afsluttet uddannelse. Ledigheden blandt nyuddannede unge i Aarhus et halvt år efter afsluttet uddannelse er således næsten to gange højere efter krisen, end den var før krisen (13%). Ledigheden blandt de nyuddannede i Aarhus falder efter en periode. Halvandet år efter uddannelsens afslutning er 12% dog fortsat ledige. Ledighed blandt nyuddannede er høj i alle midtjyske kommuner. Ledigheden blandt nyuddannede i Aarhus er dog højere end gennemsnittet i hele Midtjylland, jf. figur 13. FIGUR 13: ANDELEN AF NYUDDANNEDE DER ER LEDIGE HHV. ½ ÅR, 1 ÅR OG 1½ ÅR EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE. MÅLT BLANDT UNGE DER AFSLUTTEDE UDDANNELSE I HHV OG % Aarhus Midtjylland 25% 24% 22% 20% 15% 10% 5% 13% 6% 16% 5% 12% 10% 15% 4% 4% 12% 0% ½ år 1 år 1½ år ½ år 1 år 1½ år Uddannet i Uddannet i Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Personerne er år, når de afslutter deres uddannelse. Personer medtælles som ledige, hvis de er berørt af ledighed i løbet af én uge. Personer, der efter afsluttet uddannelse er fortsat i anden uddannelse, er frasorteret (målt som modtagelse af SU, SVU eller voksenlærlinge ydelse ½ år efter afsluttet uddannelse). Mange unge debuterer på kontanthjælp tidligt Det er centralt at bremse tilgangen til kontanthjælp blandt de unge. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, kan fremadrettet have større problemer med at få en uddannelse eller opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. I Aarhus startede 418 unge voksenlivet på kontanthjælp i 2012, hvilket svarer til 12% af alle 18-årige. Det er en lidt højere andel end i Midtjylland (11%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

18 Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som fem år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt de øvrige unge. Det er således 61% af de unge i Aarhus, der debuterede tidligt på kontanthjælp i 2006 og 2007, der 5-6 år senere modtager offentlig forsørgelse. Blandt de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, er det 18%, der modtager offentlig forsørgelse, jf. figur 14. Derudover er der en markant lavere andel af de unge kontanthjælpsdebutanter, der er i uddannelse eller job, end blandt de unge, der ikke debuterede på kontanthjælp. Samme mønster ses i Midtjylland, jf. figur 14. FIGUR 14: FORSØRGELSESTATUS I DECEMBER 2012 FOR UNGE 23- OG 24-ÅRIGE DER HHV. MODTOG ELLER IKKE MODTOG KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIGE (I LØBET AF DERES 19. LEVEÅR) Aarhus Midtjylland 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% 19% 61% Tidlig kth-debut 30% 53% 18% Ej-tidlig debut 24% 21% 55% Tidlig kth-debut 37% 46% 17% Ej-tidlig debut Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM) og egne beregninger Anm.: Uddannelse er SU/SVU og voksenlærlinge. Unge med løn under lærlingeforløb er placeret under job/selvforsørgelse. Bopæl er de unges bopæl som 18-årige. Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Aktive tilbud skal hjælpe unge i uddannelse Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at klargøre de unge til uddannelse og understøtte den unges uddannelsesvalg. I Aarhus aktiveres de unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit 27% af tiden, jf. figur 15 nedenfor. Aarhus har dermed en aktiveringsgrad på niveau med klyngen, men lavere end i Midtjylland (31%). Samtidig modtager de unge i Aarhus i gennemsnit ca. 1,5 jobsamtaler per kvartal, hvilket er flere end i klyngen, men færre end i Midtjylland, jf. figur 15. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

19 FIGUR 15: AKTIVERINGSGRAD OG SAMTALEINTENSITET FOR UNGE DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Aktiveringsgrad 35% 33% 31% 29% 27% Højere aktiveringsgrad Lavere samtaleintensitet Odense Svendborg Aalborg Fredericia Midtjylland Klynge Aarhus Højere samtaleintensitet Højere aktiveringsgrad København Albertslund 25% 23% 21% 19% Brøndby 17% Lavere aktiveringsgrad Lavere aktiveringsgrad 15% Lavere samtaleintensitet Højere samtaleintensitet 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 Samtaler per kvartal Kilde: DREAM, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Samtaleintensiteten er beregnet pba. antal samtaler for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i Aktiveringsgraden er beregnet pba. antal fuldtidsaktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere delt med antallet af fuldtidspersoner på disse ydelser i Flere unge skal have en uddannelse Anbefalinger til indsatsen for at få unge i uddannelse eller job Vejledning og brug af uddannelsespålæg til unge uden uddannelse, der ikke selv planlægger at påbegynde en uddannelse. Og opfølgning på de støtteaktiviteter, som den unge eventuelt er bevilget. Fokus på at bremse de unges tilgang til kontanthjælpssystemet. Herunder skal jobcentrene og UU samarbejde om en forebyggende indsats for de 15 til 17-årige, så de Anbefalinger helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at overgå til kontanthjælp, når de fylder 18 år. Tidlig, aktiv indsats for de 18 til 19-årige, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Anvendelse af erfaringerne fra forsøgene med brobygningsforløb. Fokus på fastholdelse i uddannelse for de unge, som påbegynder en uddannelse f.eks. i form af mentorstøtte. Uddannelsesforberedende aktiviteter og praktikforløb i virksomhederne for ikkeuddannelsesparate unge. Inddragelse af den enkelte unge, så han/hun tager ansvar for sin job- eller uddannelsesplan. Prioritering af samarbejdet med alle relevante aktører omkring den unge. Samarbejde med virksomhederne om ordinære job, etablering af praktikpladser, lærlingepladser, voksenlærlingeaftaler, jobrotation, mentorordning mv. Tidlig og hyppig og aktiv kontakt med unge, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med fokus på job og jobåbningerne på arbejdsmarkedet. Yderligere inspiration til indsatsen kan findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

20 FÆRRE PÅ FØRTIDSPENSION Det er et centralt mål med beskæftigelsesindsatsen at begrænse antallet af personer på førtidspension. Ministerens andet mål for 2014 er derfor: Mål for 2014 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Der er et stærkt fokus på førtidspensionsområdet, og der er i 2012 taget en række centrale initiativer for at understøtte, at færre personer førtidspensioneres. Det væsentligste initiativ er den nye førtids- og fleksjobreform, der sigter på, at indsatsen i kommunerne, med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen, tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Blandt andet indeholder reformen skærpede krav til den indsats, der skal gives til unge, før de kan tildeles førtidspension. Et andet initiativ er Brug for alle, der skal skabe positiv udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen til førtidspension falder i Aarhus Der er fuldtidspersoner på førtidspension i Aarhus. Det svarer til 7,1% af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Det er en højere andel end i klyngen (5,3%) og på niveau med Midtjylland (7,1%). Det årlige antal nytilkendelser til førtidspension i Aarhus faldt med 35% fra 2011 til I alt fik 975 personer tildelt førtidspension i løbet af De nye førtidspensionister i Aarhus i 2012 udgør 0,4% af den årige befolkning. Det er en højere andel end i klyngekommunerne (0,2%), men på niveau med gennemsnittet i Midtjylland, jf. figur 16. FIGUR 16: ANDELEN AF BEFOLKNINGEN (16-64 ÅR) DER MODTAGER FØRTIDSPENSION I DECEMBER 2012, OG ANDELEN DER HAR FÅET TILDELT FØRTIDSPENSION I 2012 (NYTILGANGEN) Nytilgang i 2012 i pct. af befolkningen (16-64 år) 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,1% 0,0% Færre førtidspensionister Højere nytilgang København Klynge Færre førtidspensionister Lavere nytilgang Aalborg Albertslund Fredericia Midtjylland Aarhus Odense Flere førtidspensionister Højere nytilgang Brøndby Svendborg Flere førtidspensionister Lavere nytilgang 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% 7,0% 8,0% 9,0% 10,0% Andel af befolkningen (16-64 år) på førtidspension, dec Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Antal på førtidspension er opgjort i fuldtidspersoner. Befolkningen er opgjort for årige ultimo BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / Kommunebeskrivelse

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2014. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde Telefon

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR FAABORG-MIDTFYN Februar 213 Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Kommunebeskrivelse Skive Kommune

Kommunebeskrivelse Skive Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE... 5 STABILISERING PÅ ARBEJDSMARKEDET I

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe

Beskæftigelsesplan. Gladsaxe Kommune. Jobcenter Gladsaxe Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2015 Jobcenter Gladsaxe Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsespolitiske mission... 2 1.2 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøget...

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kommunebeskrivelse Randers Kommune

Kommunebeskrivelse Randers Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Randers Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR RANDERS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I RANDERS... 5 POSITIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Kommunebeskrivelse Lemvig Kommune

Kommunebeskrivelse Lemvig Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 5 NEGATIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2014

Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2014 Beskæftigelsesplan 214 Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 214 Forord Middelfart Kommune skal i 213 udarbejde en Beskæftigelsesplan for 214. Beskæftigelsesplanen er Middelfart Kommunes

Læs mere

Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014.

Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014. Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014. FTF & LO skal kvittere for en beskæftigelsesplan med mange gode elementer. Faxe bruger en stor del af planen til at drage sammenligninger

Læs mere

Kommunebeskrivelse Samsø Kommune

Kommunebeskrivelse Samsø Kommune 2014 Kommunebeskrivelse Samsø Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SAMSØ... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET PÅ SAMSØ... 5 NEGATIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Læs mere

Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014

Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 214 Januar 213 Forord Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der beskriver

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2011 November 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Universitetsvej 2, DK 4000

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE Februar 214 Indholdsfortegnelse 1. FORORD...1 2. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I VARDE...2 2.1. BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE I 214...2

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012 Social og Arbejdsmarked Dato: 19-9-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 57 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - September 212 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive. www.jobcenterskive.dk

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive. www.jobcenterskive.dk Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Skive www.jobcenterskive.dk Indholdsfortegnelse Resume... 4 1. Indledning... 5 1.1 Organisering... 5 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer... 6 2.1 Ledighed og beskæftigelse...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven 1.2

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Onsdag den 24. april 2013 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Vakant,

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Opdateret d.21. august 2012 Kvartalsafrapportering 2. kvartal 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FAABORG-MIDTFYN FREM MOD 213 Marts 212 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2013

Beskæftigelsesplan 2013 Center for Beskæftigelse & Omsorg Beskæftigelsesplan 2013 Jobcenter Faxes udfordringer, mål og strategier for 2013 2. udkast, 22. august 2012 2 Opsummering af Jobcenter Faxes samlede mål og resultatkrav

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2013

Beskæftigelsesplan 2013 Beskæftigelsesplan 2013 5. februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelsesministeriets mål for 2013... 4 3. Arbejdsmarkedet i Egedal... 6 4. De vigtigste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013 Social og Arbejdsmarked Dato: 8-1-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 76 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Januar 213 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015.

Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015. Kapitel 1 - Indledning om beskæftigelsesplanen for 2015 Om BeskæftigelsespIanen for 2015: Kommunen skal i 2014 udarbejde en beskæftigelsesplan for 2015. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK December 212 Forord Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen i Syddanmark udarbejder hvert år en analyserapport, der redegør

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2011 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Ledighedstal for februar 2012

Ledighedstal for februar 2012 Ledighedstal for februar 212 Materialet indeholder en opgørelse af følgende: Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, a-dagpenge Udviklingen i ledigheden i Aarhus kommune, jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Beskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2013

Beskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2013 Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 213 Marts 212 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa Debatoplæg Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i Arbejdsmarkedskontor Syd Marts 21 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET... 4 1.1. BESKÆFTIGELSEN

Læs mere

Langtidsledighed i Midtjylland

Langtidsledighed i Midtjylland A N A L Y S E & O V E R V Å G N I N G B E S K Æ F T I G E L S E S R E G I O N M I D T J Y L L A N D 2011 September Langtidsledighed i Midtjylland Udvikling, risiko, karakteristika og indsats for langtidsledige

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere