Byer i Vandbalance notat 2. Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byer i Vandbalance notat 2. Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet"

Transkript

1 Byer i Vandbalance notat 2 Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet

2 Indhold Forord...3 DEL 1: DOBBELTPORØST FILTER I KØBENHAVN OG AARHUS ANLÆG OG INSTRUMENTERING... 4 Baggrund... 4 Indledning... 4 Kontekst... 4 Roller... 6 Design af DPF-anlæg... 6 DPF-plader... 6 Filtermaterialer... 7 DEL 2: DPF-KROGEBJERG, OPBYGNING... 9 Placering... 9 Tilkoblet areal... 9 Vandflow og dimensionering DEL 3: GENNEMGANG AF DE ENKELTE ELEMENTER DEL 4: INSTRUMENTERING AF DPF-KROGEBJERG DEL 5: DPF-MÅRSLET, OPBYGNING Placering og tilslutning til regnvandskloak Vandflow og dimensionering af DPF-Mårslet Bygning af DPF-Mårslet Gennemgang af de enkelte elementer DEL 6: INSTRUMENTERING AF DPF-MÅRSLET Sammenligning af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet Overslagspris for fuldskalaanlæg til Krogebjerg Bilag Krav specifikationer til instrumentering af DPF-Krogebjerg Side 2 af 36

3 Forord Gennem en innovativ proces har nedenstående projektgruppe udviklet to forskellige versioner af dobbeltporøs filtrering til rensning af regnafstrømning i København og Århus, som begge blev anlagt i 2013 og testet i Nærværende notat beskriver hvordan de to versioner er opbygget. Beskrivelsen inkluderer også ilægning af filtermateriale, samt instrumentering for prøvetagning af vandet. Se BiVnotat 7 for resultat af prøvetagningen. I forbindelse med innovationskonsortiet Byer i Vandbalance er der udgivet følgende notater: Notat 1: Transport af vand på veje Notat 2: Dobbeltporøst filter i København og Århus anlæg og instrumentering Notat 3: Anlæg af vejbede erfaringer fra vejbede i Brøndby og København Notat 4: Geologisk variation og LAR Notat 5: Vurdering af regnafstrømningens kvalitet før og efter rensning Notat 6: Renseeffektivitet af filterjord danske erfaringer Notat 7: Rensning af regnafstrømning med dobbeltporøs filtrering Notat 8: Beplantning og drift af vejbede Notat 9: Stormwater infiltration in Beder Notat 10: Erfaringsopsamling på LAR-projekter udviklet under Byer i Vandbalance Byer i Vandbalances ledelsesgruppe består af: Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Ida Marie Knudsen, Teknologisk Institut Marina Bergen Jensen, KU-Science Peter Engelund Holm, KU-Science Deltagende parter i Byer i Vandbalance: HOFOR Aarhus Vand Vandcenter Syd Spildevandscenter Avedøre Københavns Kommune Århus Kommune Odense Kommune Per Aarsleff A/S Wavin Orbicon Københavns Universitet (KU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Teknologisk Institut (TI) DHI Notatet er udarbejdet af Per Bjerager, Marina Bergen Jensen og Karin Cederkvist, Københavns Universitet. Side 3 af 36

4 DEL 1: DOBBELTPORØST FILTER I KØBENHAVN OG AARHUS ANLÆG OG INSTRUMENTERING Notatet er udarbejdet af Per Bjerager, Marina Bergen Jensen og Karin Cederkvist, KU Baggrund I regi af Byer i Vandbalance er to forskellige versioner af dobbeltporøs filtrering afprøvet til rensning af regnafstrømning i København og Aarhus. Begge anlæg blev etableret i 2013 og testet i Nærværende notat beskriver hvordan de to anlæg er opbygget. Beskrivelsen inkluderer også ilægning af filtermateriale, samt instrumentering for prøvetagning af vandet. Afslutningsvis sammenlignes de to anlæg og der gives et prisoverslag for et fuldskalaanlæg i København. Se BiV-notat 7 for resultat af prøvetagningen vedrørende vandkvalitet efter rensning. Projektgruppen har bestået af: Ulrik Hindsberger og Ida Marie Knudsen, Teknologisk Institut; Morten Møller Hansen og Anette Løkken, Orbicon; Ole Sørensen, Heino Toftebjerg og Manse T. Rasmussen, Aarsleff; Thomas Warberg-Kehler, Wavin; Søren Hansen og Jes Clausson-Kaas, HOFOR; Lisbet Ringgaard Davidsen, Aarhus Vand, Jan Burgdorff Nielsen, Københavns kommune, Knud Erik Klint, GEUS, Per Bjerager, Karin Cederkvist, Britta Bockhorn og Marina Bergen Jensen, Københavns Universitet. Indledning Lokal håndtering af regnafstrømning fra flere veje samtidig er afprøvet i to delprojekter i regi af Innovationskonsortiet Byer i Vandbalance, dels København og dels i Aarhus. Begge steder benyttes dobbeltporøs filtrering (DPF) til sikring af vandkvalitet, og begge steder er der i samarbejde med miljømyndighederne gennemført en dokumentation af vandkvalitet før og efter rensning. De to DPFanlæg er derfor anlagt både for at afprøve klimatilpasningsløsninger i 1:1, og for at indhente flere data om kvalitet af regnafstrømning og renseeffektivitet. Der refereres i det følgende til DPF-anlægget i København som DPF-Krogebjerg, og til anlægget i Aarhus som DPF-Mårslet efter de lokale forsøgslokaliteter. Kontekst Konteksten i København er afkobling af veje fra kloaknettet for at reducere risiko for oversvømmelser nedstrøms i kloaksystemet. Samtidig opnås reduktion i antallet af kloakoverløb til Harrestrup Å, samt i volumen af regnafstrømning, der sendes til Damhusåens Renseanlæg. Forsøgsområdet er et delopland i Vanløse, hvor vejvand fra to veje ledes til vandløb efter rensning i DPF-anlæg, se figur 1. Figur 1: Oversigtfotos af forsøgsområderne i Vanløse i København (t.v.) og Mårslet ved Aarhus (t.h.). DPF-Krogebjerg i Vanløse modtager vejvand fra Harboørevej og et stykke af Krogebjerg, og er placeret i Krogebjergparken, der ses til venstre i billedet. DPF-Mårslet modtager en andel af blandet tag- og vejvand fra boligområde, der i øvrigt afvandes via separatsystem, der udleder til grøft efter forsinkelsesbassinet, der ses øverst til venstre. DPF-anlægget er placeret øst for det våde bassin. Ingen af de to DPF-anlæg kan ses på disse fotos. Side 4 af 36

5 Ideen er at plukke de lavthængende frugter som oplande med naturligt fald med lokale recipienter eller større grønne områder repræsenterer. Denne ide er beskrevet i en rapport udarbejdet af KU for Københavns Kommune i 2011: Rensning af regnvand i delområde i Københavns Kommune ved brug af filterjord eller dobbeltporøs filtrering, og illustreret i Figur 2. Her er identificeret 6 del-oplande på i alt 55 reducerede ha langs Harrestrup Å nord for Damhussøen i Københavns kommune, som vil kunne afkobles og regnafstrømningen håndteres lokalt. Se BiV-notat 1for erfaringer med afkobling af veje og transport af vand på veje. Figur 2: Seks kloakdeloplande i Vanløse, København, der alle har terrænfald mod Harrestrup Å, og derfor principielt kan afkobles fra kloaksystemet og ved gravitation afvandes mod vandløbet. De røde pile markerer mulig placering af renseenhed. I nærværende forsøg indgår veje fra delopland 3. Fra rapporten: Rensning af vejvand i delområde i Københavns Kommune ved brug af filterjord eller dobbeltporøs filtrering, udarbejdet af KU for Københavns Kommune i Konteksten i Aarhus er afskæring og nedsivning af blandet tag- og vejvand fra separatkloakeret boligområde, se figur 1. Regnafstrømning fra et boligområde ønskes nedsivet efter rensning i DPF-anlæg. Ideen er at kombinere afvanding af byer med grundvandsdannelse. Der er i udgangspunktet ikke problemer med kapaciteten i det eksisterende regnvandssystem, og projektet har dermed forsøgskarakter. Udover at vurdere vandkvaliteten efter rensning er formålet med projektet at afprøve geologiske kortlægningsmetoder til effektiv nedsivning i moræne. Læs mere herom i BIV-notat 4. Dobbeltporøs filtrering er tidligere testet i pilotanlæg i Ørestad, København, med tilfredsstillende resultat (http://ign.ku.dk/forskning/landskabsarkitektur-planlaegning/landskabsteknologi/dobbeltporoesfiltrering/). Mekanismen bag DPF er illustreret i grafisk animationsfilm, figur 3. Side 5 af 36

6 Figur 3: Klip fra grafisk animation af dpf-teknologien på State of Green. Se filmen her: https://stateofgreen.com/en/profi les/copenhagenuniversity/solutions/dualporosity-filtration-plants https://stateofgreen.com/en/profi les/copenhagenuniversity/solutions/dualporosity-filtration-plants Roller Innovationskonsortiets partnere har haft følgende roller i forbindelse med udvikling, etablering og monitering af de to DPF-anlæg: Forsyningsselskaber (HOFOR, Aarhus Vand): Bygherre (koordinering, endelige beslutninger, budget) Kommune (København, Aarhus): Myndighed (tilladelse til anlæg, tilladelse til udledning/nedsivning) Orbicon: Rådgiver (design, dimensionering, tegningsmateriale, tilsyn) Årsleff: Udførende (gravearbejde, opbygning af filtre, styring af anlægsproces) Wavin: Leverandør (brønde, rør, DPF-kassetter, DPF-plader) Teknologisk Institut: Koordinering af tilstødende aktiviteter (afkobling af veje, afkobling af bydel) Københavns Universitet: Viden om DPF og vandkvalitet (input til design, indkøring, monitering/drift og rapportering). Design af DPF-anlæg DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet er begge ca. 60 m lange og består af et forfilter på ca. 20 m uden filtermateriale, og et hovedfilter på ca. 40 m med kalk og okkerslam som filtermateriale. Alle filtre er opbygget af 10 lag DPF-plader, som danner 9 dobbeltporøse lag. Stakken med de 9 lag har et tværsnitsareal på 0,5 m x 0,2 m og danner i indløb en samlet indløbsspalte på 9 x 0,5 m = 4,5 m. Dimensioneret flow gennem begge DPF-anlæg er baseret på antal meter indløbsspalte. Med udgangspunkt i DPF-6-Lag i DPF-pilotanlæg i Ørestad skal der være 10 m indløbsspalte pr. L/s. Det giver begge anlæg et dimensioneret flow på 0,45 L/s, som rundes op til 0,5 L/s. Mens DPF-Krogebjerg er linjeformet, er en zigzag løsning i tre etager afprøvet i DPF-Mårslet. En anden forskel er, at hovedfilter i DPF-Krogebjerg er opbygget ved lagvis manual ilægning af DPF-plader og kalk, mens hovedfilter i DPF-Mårslet er opbygget af præfabrikerede DPF-kassetter med 10 lag DPF-plader pr. kassette. Kalk er indlejret i DPF-kassetter på byggepladsen i Mårslet ved hjælp af en kalk-påfyldningskasse udviklet specielt til DPF-kassetterne. DPF-plader Wavin udviklede i samarbejde med KU en DPF-plade bestående af en plastplade forsynet med tværgående ribber på oversiden, og afstands-dupper på undersiden (figur 4). Hver plade måler 0,5 m i bredden og er 1 m lang. Da der er 7 cm mellem ribberne, og hver ribbe er 1,4 cm bred og 1 cm høj, er der mellem ribberne et fangstvolumen på 5 L til akkumulering af forurening og placering af filtermateriale. Når pladerne placeres i en stak oven på hinanden sikrer afstandsdupperne, at der opstår 6 mm høje strømningskamre mellem pladerne. Pladerne er i enderne udformet så de kan sættes i forlængelse af hinanden med overlap. Pladerne er fremstillet i plast (PE) ved hjælp af vacuumteknik. Side 6 af 36

7 Figur 4. DPF-plade. Til venstre ses en enkelt plade, 0,5 m bred og 1,0 m lang og tværgående ribber. Til højre ses en afstandsdup på undersiden, der ved stabling af flere plader skaber det højporøse lag (indløbsspalten). Til forfilter i DPF-Krogebjerg og hele DPF-Mårslet udviklede Wavin i samarbejde med KU et system til at samle DPF-pladerne i stakke á 10 til en DPF-kassette indeholdende 9 dobbeltlag (strømningslag + fangstlag) (Figur 5). Kassetten har en bund- og topplade, der sikrer tilpas stivhed, og hele stakken holdes sammen med gevindstænger af rustfrit stål. Kassetterne muliggjorde hurtigere indbygning i anlæg sammenlignet med placering af DPF-plader enkeltvis. Figur 5: DPF-kassette indeholdende 9 dobbeltporøse lag. Vandets strømningsretning er fra gavl til gavl. Filtermaterialer Samme filtermaterialer benyttes til hovedfiltre i begge DPF-anlæg. Der anvendes en hård bryozokalk fra Faxe Kalkbrud af samme type som på danske vandværker til grundvandsiltning. Kornstørrelsen er 1-3 mm. I ikke-sur opløsning opløses kalken meget langsomt. Det gælder derfor også i vejvand, hvor ph ligger mellem 6,5 og 7,5. Kalken har en specifik densitet på kg/m 3 og en rumvægt på kg/m 3, afhængigt af hvor tæt kalken pakkes. Hulrumsporøsiteten er dermed %, svarende til at der kan aflejres sediment i godt halvdelen af volumenet i hovedfiltrenes lavporøse lag. Der blev indlejret okkerslam afhentet fra Sjælsø Vandværk i hovedfiltrene, i alt 300 L pr. filter med et Fe indhold på i alt ca. 75 kg. Tilsætningen blev udført på samme måde til hovedfilteret begge steder. Vand blev recirkuleret over hovedfilteret ved at pumpe fra udløb mod indløb. Okkeren blev transporteret til stedet i en 700 L palletank og omrørt med en stang før aftapning til spande, der blev hældt i hovedfilterets udløb. Der blev recirkuleret i ca. 3 timer efter tilsætningen, hvorunder størstedelen af okker var indlejret i filteret ved sedimentation. Side 7 af 36

8 Figur 6: Indlejring af okker i DPF-Krogebjerg. Hovedfilteret fyldes med vand og vandet recirkuleres modsat almindelig retning med en pumpe i hovedfilterets indløb (gul slange) til udløbsbrønden. Okkerslam løber fra tank på trailer til spand, der tømmes ud i udløbsbrønd, hvorfra det følger vandstrømmen ind i filteret gennem filterets udløb. Efter al okkerslam er hældt i fortsættes med at recirkulere over hovedfilteret indtil recirkuleringsvandet er nogenlunde klart. Side 8 af 36

9 DEL 2: DPF-KROGEBJERG, OPBYGNING Placering DPF-Krogebjerg er indbygget i en grøft i Krogebjergparken, som vist på figur 7. Grøften ligger langs Harrestrup Å, med en cykelsti imellem. På parksiden ligger grøften langs en jordvold, der dækker den nedlagte vandforsyningsledning, Søndersøledningen med Ø1000. Figur 7: Foroven ses udsnit af arbejdstegning, der viser placering af DPF-anlægget i Krogebjergparken. Øverst ses Harrestrup Å, der løber i en ret stejl, smal kanal. Langs åen er der noget buskads og nogle store træer (markeret med cirkel med prik i)cykelstien ses markeret som to smalle parallelle streger. Langs cykelstien løber grøften, hvor DPF-anlægget er placeret. DPF-anlægget er vist som en fed mørkeblå streg, der slår et knæk efter 1/3; den første del markerer forfilteret på 20 m, og den sidste del markerer hovedfilteret på 40 m. Med turkis streg er vist vandets løb fra indløbsbrønd til højre i figuren og fra udløbsbrønd til Harrestrup i venstre side af figuren. Grøft-området mellem indløbsbrønd og forfilter fungerer som tørt bassin, og betegnes i projektet græsbassinet. Langs grøften ses jordvolden over Søndersøledningen, der er markeret med en brunlig streg. På udsnittet er detailtegning af udløbsbrønden kommet med. Fotoet viser området med følgende elementer fra venstre mod højre: Vold over Søndersøledning, grøft med græsbassin og DPF-forfilter, cykelsti og buskads langs Harrestrup Å (åen kan ikke ses). Tilkoblet areal Fra januar til oktober 2014 var det tilkoblede vejareal 1510 m 2. Dette blev 23. oktober øget med 600 m 2 til i alt 2100 m 2. Arealet består af den private fællesvej Harboørevej og en del af den kommunale vej Krogebjerg. Fra Miljømyndighedernes side er der for forsøget stillet krav om maksimal udledning på 2 L/s pr. ha, så den maksimale udledningshastighed er 0,42 L/s eller afrundet 0,5 L/s. Side 9 af 36

10 Vandflow og dimensionering Vejvand fra Harboørevej og Krogebjerg ledes til DPF ved afblænding af vejbrønde til fælleskloak og etablering to nye vejbrønde. Vejvandet fra Harboørevej løber langs kantsten til Krogebjerg, der krydses via en Irish Crossing med en af de nye vejbrønde. Se BiV-notat 1. Herfra løber vandet via DPF til Harrestrup Å som vist og beskrevet i figur 8. Figur 8: Flow diagram for DPF- Krogebjerg. Fra vejbrøndene løber vandet i rør under Krogebjerg-parken til forsinkelsesbassin (Græsbassin) og derfra til indløbsbrønd (BR03). Fra indløbsbrønden pumpes vandet til DPF-anlægget, hvor det ved gravitation løber gennem forfilter og hovedfilter og derfra til udløbsbrønd med udløb til Harrestrup Å. Anlægget er designet til at vejvandet alene ved gravitation kan flyde fra villakvarteret, gennem DPF- Krogebjerg og ud i Harrestrup Å. Af hensyn til prøvetagningen af vandkvaliteten var det alligevel nødvendigt at indskyde en pumpe for at forhindre analyse af stående (gammelt) vand i rørsystemet. Rørledningen gennem Krogebjergparken er en Ø300, der måtte føres under Søndersøledningen og dermed ankomme i indløbsbrønden i kote 6,17, som er væsentligt lavere end indløb til DPF i kote 7,45. Denne forskel i kote ville føre til et stående vandvolumen på ca. 10 m 3 i rørledninger og indløbsbrønd, som ville komme med i analyseprøverne. Der er derfor installeret en pumpe i bunden af indløbsbrønden, som forsyner DPF med et flow på 0,5 L/s og tømmer brønd og rør efter hver regn. Flow gennem indløbsbrønd BR03 er vist i figur 9, og beskrives her med henvisninger til figuren. I indløbsbrønden er der på Ø300 fra vejene monteret et lodret opstuvningsrør Ø250 (a), der ender i kote 7,95. I vandret forlængelse af indløbet (kote 6,45) er der monteret en flowmåler på et rør Ø100 (b). Under normale regn strømmer vejvandet gennem flowmåleren ind i brønden. I det omfang flow gennem flowmåleren ikke kan følge med, stuver vandet op i ledningsnettet opstrøms opstuvningsrøret før flowmåleren, Ved kraftig regn kan der ske overløb fra opstuvningsrøret. Det er estimeret til at ske ved et flow på 32 m 3 /h, når der er en gradient på 1 m mellem indløbsbrønd og opstuvningsrør. Det svarer til ca. 15 mm nedbør pr. time fra de 2100 m 2 tilsluttet vej. Ved overløb fra opstuvningsrør kan afstrømning fra vej ikke måles med flowmåleren. Indløbsbrønden er forbundet til græsbassinet med en rørledning Ø300 og opstuvningsbrønd BR02 (e). Ved opstuvning af vejvand i indløbsbrønden sker der samtidig en opstuvning i græsbassinet via BR02, når vandstand stiger til over kote 7,70. Pumpe til DPF (c) er placeret i bunden af brønden og trykledning DN40 leder vandet frem til forfilteret (f). Flow til DPF-forfilter (f) reguleres til 0,5 L/s på ventiler (d) efter pumpen (c). Ventilerne bruges også til regulering af flow til udtagning af vandprøve. Side 10 af 36

11 Figur 9. Flowdiagram fra vej (højre side) til DPF-indløb (venstre side). Flow gennem DPF på 0,5 L/s svarer ca. til afstrømning fra de 2100 m 2 vej ved nedbørsintensitet på 1 mm/h. Ved større intensitet sker der først opstuvning i rørledninger og brønde, og ved mere end ca. 10 m 3 vand i systemet sker der opstuvning i græsbassin. På grund af denne kapacitet i rør og brønde er græsbassinet kun i brug ved større regn. I systemet, inkl. græsbassin, er der et samlet forsinkelsesvolumen før DPF på ca. 200 m 3, hvilket svarer til en 10-årshændelse med klimafaktor. Det vil tage DPF-Krogebjerg 4,6 døgn at rense 200 m3 vand ved 0,5 L/s. Hovedfilter Forfilter Græsbassin Figur 10. Flow gennem forfilter og over jordvolde. Flowretning er fra højre mod venstre. På figur 10 ses flow gennem forfilter. I venstre side ses enden af 50 m langt græsbassin, derefter forfilter på ca. 20 m og i venstre side starten af 40 m langt hovedfilter. Der er en lav jordvold mellem græsbassin og forfilter samt en højere jordvold mellem forfilter og hovedfilter. Denne opbygning er valgt for at skabe et yderligere forsinkelsesvolumen over forfilteret, der bliver oversvømmet ved store regn. I venstre side af forfilter er der et udløbskammer med en brønd til en passiv prøvetager. Efter hovedfilter er der placeret en udløbsbrønd, som vist på figur 11. Side 11 af 36

12 Forhøjet indløb med drænhul Flowmåler Indløb fra hovedfilter Udløb til Harrestrup Å Figur 11 Udløbsbrønd med afløb til Harrestrup Å. Med fede blå streger er markeret forhøjet indløb fra hovedfilter gennem flowmåler. Prøvetager er placeret på et mellemdæk som ses på figur 24. Der er en ventil på udløb til Harrestrup Å, som står åben ved normal drift. Side 12 af 36

13 DEL 3: GENNEMGANG AF DE ENKELTE ELEMENTER I det følgende gennemgås de enkelte elementer i den rækkefølge vandet fra vejene møder dem. Vejbrønde På vejen Krogebjerg er der to vejbrønde Ø600. Den 23. oktober 2014, ca. midtvejs i moniteringsperioden, blev der etableret dykket afløb på vejbrøndene ved at sætte lodrette rør på afløb for at forebygge tilstopning af indløb til DPF med blade og grene (figur 8). Figur 12: Dykket afløb fra vejbrønd består af et lodretstående rør med en vandret gren til afløb. Det lodrette rør er dykket ca. 15 cm ned under bunden af den vandrette gren, der er laveste vandstand i brønden. Det bevirker, at flydende blade mv. har vanskeligere ved at ryge med ind i røret. Indløbsbrønd(BR03) Indløbsbrønden er placeret i brinken mellem grøften og Søndersøledningen, og består af en brønd Ø1250, der er 3,28 m dyb, Figur 13. Brønden modtager vejvandet i kote 6,17. Ved opstuvning pumper en dykpumpe vejvandet med 0,5 L/s til DPF-forfilteret. Ved opstuvning over kote 7,70 sker der samtidig opstuvning i Græsbassinet, hvor vandet står ind til det via brønden bliver pumpet til DPF. Se afsnit om instrumentering for en detaljeret beskrivelse af brønden. Figur 13. Indløbsbrønd. Venstre: Indløbsbrønd med fladt låg. Midt: Instrumentering på mellemdæk, hvoraf ¼ af dæk er aftaget for kik ned til bunden. Højre: Bund af brønd med pumpe (under T-stykke), sort opstigningsrør, blåt prøvetagningsrør og orange rørledning Ø300 til Græsbassin. Dykpumpen er placeret på en 10 cm forhøjning bestående af 2 fliser oven på hinanden. Forhøjningen blev etableret i forbindelse med problemer med blade i pumpen, fordi der i starten manglede dykkede afløb i vejbrønde. Græsbassin Græsbassinet er ca. 50 m langt og placeret mellem indløbsbrønd og forfilter (figur 14). Ind- og udløb sker via opstuvningsbrønd BR02. Bassinet har fald på ca. 1,5 % idet bundkoten i den bagerste ende ligger i kote 8,4 og opstuvningsbrønden er i kote 7,7. Dermed sikres effektiv tømning, og at små regn stuver op på et mindre areal, end hvis bassiet var med vandret bund. I bassinet er der 30 cm muldjord oven på en bentonitmembran. Bentonitmembranen blev udlagt for at minimere nedsivning af urenset vand. Bassinet har skrå sider med en hældning på ca. 30 %. Til forstærkning af sider er der udlagt kokosmåtter i få centimeters dybde. Der er udsået en natur-græsblanding. Side 13 af 36

14 Figur 14. Øverst t.v.: 50 m langt tørt bassin til forsinkelse af afstrømning for rensning og udledning. Benævnes Græsbassinet. I forgrunden ses indløbsbrønd BR03. Øverst t.h.: Vandet ankommer til græsbassinet via BR03 der er forbundet til opstuvningsbrønd BR02, som har en kuppelrist. Når der er plads i BR03 løber vandet tilbage til BR03 igen via kuppelristen. Nederst t.v.: Kig fra forfilter mod græsbassin. Nederst t.h.: Kig ned i brønden under kuppelrist. I bunden ses Ø300 rørledning, der forbinder indløbsbrønd og græsbassin. Gennem samme rør er trukket pumpeslangen, der pumper vejvand fra BR03 ind i forfilteret. Røret kl. 11 afdræner evt. forsinkelsesvolumen over forfilter. Hvis der er mere vand end græsbassinet kan rumme (over kote 8,2) kan også området med forfilteret oversvømmes og fungere som et bassin med et forsinkelsesvolumen på ca. 40 m 3 (Figur 14). For at sikre at forfilteret først oversvømmes når græsbassinet er fyldt, blev der etableret en vold mellem forfilter og græsbassin, med overløb til forfilter i kote 8,20. Volden er lavet af blåler og stabiliseret med betonfliser. Til afdræning af volumen i forfilter blev der etableret en brønd med Ø110 rør til kuppelrist-brønden. I kuppelrist-brønden blev der den 23. oktober 2014 monteret et højtvandslukke af mærket Napan på røret (figur 15). Indtil denne dato var samme opstuvning over forfilter som i græsbassin. Ved opstuvning over forfilter trænger der vand ind i filteret gennem låget og det har medført en øget strømning gennem filteret i forhold til pumpens ydelse på 0,5 L/s. Side 14 af 36

15 Figur 15. Højtvandslukke på afløb fra bassinvolumen over forfilter. Højtvandslukket åbner kun når der er vand i bassinet over forfilter. Mellem forfilter og hovedfilter er der etableret en vold med topkote 8,46. Dette er således en fælles maksimal kote for vandstand i græsbassin og over forfilter. Også denne jordvold er lavet af blåler med dække af muldjord. Forfilter Forfilteret er vist på figur 16 til 20, hvor detaljer er beskrevet. I filteret er placeret 20 DPF-kassetter uden kalk, som kan tages op af filteret for rensning/undersøgelse af indlejret sediment. Den første meter er indløbskammer og den sidste meter er udløbskammer. Der er hængslede låg over ind- og udløbskammer. Figur 16: Forfilter med synligt låg lavet af brune plyfaplader (=støbekrydsfiner). I forgrunden ses oppumpningsbrønd BR02 og overløbsbygværk foran forfilter. Bag bygværket ses hængsler på låg til indløbskammer. I baggrunden anes jordvold efter forfilteret. Figur 17 Lodret snit af forfilter og brønd i udløbskammer til placering af passiv-prøvetager. På afrettet grus er støbt en vandret, armeret betonbund med topkote 7,45 og en tykkelse på 15 cm. På betonbunden er opbygget en 22 m lang kasse i plyfa-plade med en højde på 25 cm. Lodrette sider er på ydersiden fastgjort til en lægte som er skruet fast i betonen. Låg af plyfaplade er i siden afstivet med lægter som går ned langs ydersiden af kassen (lægter ses ikke på figuren). Side 15 af 36

16 Figur 18: Forfilterets indløbskammer. Øverst ses indløbsvindue til forfilter, der er gavlen på den første DPF-kassette. I midten ses forhøjet indløb Ø110 i kote 7,64, hvor vand fra indløbsbrønden strømmer ind med et flow på 0,5 L/s. Det forhøjede indløb forhindrer afdræning af forfilter til indløbsbrønd, når pumpen stopper. Afløb med rist i højre side er til afdræning af forsinkelsesvolumen over forfilter til BR02 gennem Napan højtvandslukke. Figur 19: Forfilterets udløbskammer. I midten ses brønd Ø425 med fyldt passiv-prøvetager. I venstre side ses DPF-kassette og forhøjet afløb fra filteret i kote 7,66 og drænafløb i kote 7,45 Det forhøjede afløb sikrer, at forfilteret bliver fyldt inden afstrømning med 0,5 L/s begynder. Rør Ø110 i højre side er til udluftning af hovedfilter. Figur 20: Forhøjet afløb fra forfilter kote 7,66, der sikrer at alle strømningslag i DPF er vandførende, og bunddræn fra forfilter Ø12, som afdræner forfilteret på ca. 12 timer. På fotoet er bunddrænet aktivt. Hovedfilter Hovedfilteret er opbygget af løse DPF-plader med kalk, der er lagt i en 42 m lang kasse, der i princippet er opbygget på samme måde som forfilteret af plyfaplader på betonbund (Figur 21). Hovedfilteret er nedgravet og uden mulighed for direkte adgang. Side 16 af 36

17 Figur 21: Hovedfilter under opbygning. DPF-plader er lagt i enkeltvis og klikket sammen; et lag af gangen. Der er manuelt lagt 10 mm kalk i DPF-plader mellem tværribber, hvorefter næste lag plader er lagt ovenpå. I alt 10 lag plader som danner 9 dobbeltporøse lag. Mellem øverste DPF-plade og låget er lagt et lag kalk for at minimere risiko for bypass. Udløbsbrønd Udløbsbrønden er placeret i brinken mellem grøften og cykelsti langs Harrestrup Å (Figur 22). Diameter er Ø1250, og dybde 2,25 m. Den er indrettet med flowmåler, fraktionsopsamler, telemetrimodul og afløb til Harrestup Å i kote 6,63. Brønden har et forhøjet indløb fra hovedfilter i kote 7,17 og et drænhul i kote 6,87. Dermed fyldes også hovedfilteret inden flow for alvor begynder. Drænhullet afdræner med ca. 0,1 L/s, så hele filteret dræner af på ca. 12 timer. Udløbet til Harrestrup Å er vist i Figur 23. Figur 22: Udløbsbrønd. På mellemdæk står ISCO fraktionsopsamler og på væg hænger strømforsyning og kasse med telemetrimodul og flowmålerens konverter. I bunden ses flow sensor (lys prik), forhøjet afløb (sort rør) og afløb til Harrestrup å gennem drejeventil. Figur 23: Udløb (orange) fra DPF til Harrestrup å gennem Ø110 med kontraklap (blå) med bund i kote 6,48. Side 17 af 36

18 DEL 4: INSTRUMENTERING AF DPF-KROGEBJERG DPF-Krogebjerg er instrumenteret til monitering af flow, vandkvalitet og vandniveau. Der er installeret to Signalix telemetrimoduler MT102, ét i indløbsbrønd og ét i udløbsbrønd. Telemetrimodulerne har følgende funktioner: a) Modtager signaler fra flowmålerne og niveaumålerene b) Styrer fraktionsopsamler. I indløbsbrønd også magnetventil og pumpe c) Logger og sender data til en server på Københavns Universitet. d) Sender SMS beskeder til overvågning af prøvetagning og flow. De i projektet udviklede kravspecifikationer til programmering af telemetrimodulerne fremgår af bilag 1. Selve programmeringen er udviklet og udført af firmaet Signalix. Vandprøver til analyse af vandkvalitet udtages fire steder i anlægget på forskellige måder: 1) Indløb til indløbsbrønd: flowproportional fraktionsopsamler 2) Indløbsvand til forfilter: flowproportional bulkprøver styret af magnetventilen. 3) Indløbsvand til hovedfilter: passiv sampler 4) Udløb fra hovedfilter: flowproportional fraktionsopsamler Prøvetager (1) og (4) er almindelig benyttet flowproportional prøvetagning med fraktionsopsamler af mærket ISCO 3400 compact med 24 delprøver af 500 ml. På figur 11, 13 og 24 ses prøvetager i indløb. På figur 22 og 25 ses prøvetager i udløb. Prøvetager (2) er en flowproportional bulk-prøvetager udviklet i projektet. Der udtages en lille delstrøm fra tryksiden af pumpen gennem magnetventilen til en 9 L dunk i HDPE. Telemetrimodulet åbner magnetventilen i 10 sekunder for hver 10 minutter. Denne løsning tilgodeser prøvetagning over lang tid uden overløb fra dunken. Dunken ses monteret midt i billedet på figur 19. Figur 24: Prøvetager (1) ses til venstre, og til højre flowproportional bulk prøvetager (2) med magnetventil og 9 L dunk. Prøvetager (3) er en passiv-prøvetager udviklet i projektet til udtagning af en bulkprøve over tid fra forfilterets udløbskammer i en 9 L dunk (se figur 19). Prøvetageren er konstrueret, så der ved forhøjet vandstand (i forhold til tørvejr) er en lille delstrøm ind i beholderen i dunken. Når DPF-Krogebjerg er i fuld drift vil der over prøvetageren være både en konstant vandstand og vandstrøm, så prøvetagningen tilnærmelsesvis bliver flowproportional. Delstrømmen kan justeres, så det tager fra 0,5 til 4 timer at fylde passiv-sampleren. Side 18 af 36

19 Fyldningsforløb i prøvetager (2) og (3) registreres med niveauloggere af mærket HOBO U20 water level logger, placeret i prøvetagningsbeholderne. Det er en tryksensor med indbygget datalogger og batteri. Data overføres til bærbar PC via USB-adapter. Niveauloggeren har hukommelse til registreringer som svarer til 1 registrering pr. minut i 16 døgn. Flow måles gennem indløb til indløbsbrønd Ø100 og udløb fra hovedfilter Ø25 med målere af mærket Kohne waterflux Vandniveauer måles følgende tre steder med niveaumålere af mærket Aplisens SGE-16, som er koblet på telemetrimodulerne: 1) indløbsbrøndens bund, 2) opstuvningsrør i indløbsbrønd og 3) udløbsbrønd. Måling af flow gennem indløb er en udfordring, da intensitet i nedbør og dermed afstrømning varierer meget, og flowmåleren i indløb har et begrænset måleområde. Til denne problemstilling er udviklet følgende løsning i indløbsbrønden, som ses på figur 25. På indløb Ø300 fra vej er der monteret et lodret opstuvningsrør b), der ender i kote 7,95. I vandret forlængelse af indløbet (kote 6,45) er flowmåleren a) monteret på et Ø100. Flowmåleren har en rektangulær indsnævring omkring en målesensor på ca. 5 x 8 cm, som sikrer en høj præcision. Efter flowmåler er monteret en 90 bøjning med udløb til brønd i ca. kote 7,65, for at sikre at flowmåler altid er vandfyldt. Figur 25: Instrumentering af indløbsbrønd. Vandet løber fra højre mod venstre. Niveau-sensor i opstuvningsrør g) registrerer overløb og flow kan i disse tilfælde estimeres både ud fra ændringer i niveau i indløbsbrønd = niveau i græsbassen og ud fra nedbør. Til styring af flow (Fig. 25) til DPF-forfilter og forsyning af prøvetager (2) er der på dykpumpens afgang monteret et T-stykke med en ventil på hver gren d). Ventilen på grenen til forfilteret bruges til regulering af flow gennem DPF til 0,5 L/s. På den anden gren er monteret et (blåt) PE-rør som går op til toppen af indløbsbrønden og sender vandet tilbage til brønden. Herfra udtages vand til prøvetager (2) gennem magnetventilen f). Under indkøringen blev det forsøgt at regulere flow til prøvebeholderen med en Side 19 af 36

Byer i Vandbalance notat 10. Erfaringsopsamling på LARprojekter. i Vandbalance 2011-2014

Byer i Vandbalance notat 10. Erfaringsopsamling på LARprojekter. i Vandbalance 2011-2014 Byer i Vandbalance notat 10 Erfaringsopsamling på LARprojekter udviklet under Byer i Indhold Forord... 3 Baggrund for projekterne i Byer i Vandbalance... 4 Vejbede på Lindevang og afkoblingen af tagvand

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

IRM Hybrid-system A-klasse 500 / 1000 Liter Installationsvejledning

IRM Hybrid-system A-klasse 500 / 1000 Liter Installationsvejledning Gældende fra marts 2013. Vi forbeholder os ret til at foretage tekniske ændringer. Der tages forbehold for eventuelle trykfejl mv. Symboler Forsigtig! Skade på bygninger og materialer kan opstå, hvis disse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

installationsvejledning Uponor samletank 3 m 3 Enkel at håndtere enkel at installere

installationsvejledning Uponor samletank 3 m 3 Enkel at håndtere enkel at installere installationsvejledning Enkel at håndtere enkel at installere Udgravning Udgravningen skal være så tilpas stor, at det er muligt at installere både de påkrævede forankringsplader på udgravningsbunden samt

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS

Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvning af rottespærre fabrikat PipeSec ApS Prøvningsrapport Ordrenummer: 575387 Udført for: PipeSec ApS Nørregade 7B 1165 København K Att. Michael Rasmussen Emneord: Afløbssystemer, rottestop, rottespærre

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING BRØNDE OG LEDNINGER BILAG 7.7 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG. TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h

DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG. TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h DAN FUGT VANDBEHANDLINGSANLÆG TYPE DAN-RO 200 TIL 1000 l/h Installation, opstart og fejlfinding på DAN RO vandbehandlingsanlæg med kapacitet fra 300 l/h og opefter. Mekanisk installation: RO anlægget anbringes

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger.

Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Brug af regnvand til wc-skyld og vaskemaskiner i boliger. Af Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut I løbet af foråret 2000 vil vandforsyningsloven blive ændret således, at det bliver lovligt

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 NOTAT Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 Projektleder Gitte Hansen Sagsbehandler Søren Gabriel og Niels Lützen Revisionsnr. 13. marts 2013 Godkendt af Gitte Hansen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Notat om udviklingen af LARøkonomi

Notat om udviklingen af LARøkonomi En excel-platform til registrering af anlægs- og driftsudgifter i LAR-projekter Notat om udviklingen af LARøkonomi LARokonomi er udviklet under Vand i Byer innovationsprojekt IP14 Økonomi i LAR -anlæg

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Wavin QuickStream PE. Tagafvanding med undertryk

Wavin QuickStream PE. Tagafvanding med undertryk Marts December 20102007 Wavin QuickStream PE Tagafvanding med undertryk TIGRIS Afløbssystem fjernvarmeløsninger Wavin QuickStream PE Med tryk på undertryk Wavin QuickStream er et effektivt system til afvanding

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Solvarme v. Montagevejledning

Solvarme v. Montagevejledning Solvarme v Montagevejledning Dit nye anlæg Tillykke med dit nye anlæg. Solvarme kun til brugsvand er det mest simple type anlæg. Men med vakuum solfangeren kan man med fordel supplere varmesystemet. Bevæger

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby Teknik og Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Arwos Service A/S Tlf. : 73 76 76 76 Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Dato: 28-10-2011 Sagsnr.: 11/2512 Dok.nr.: 19 Kontakt: Mogens Søndergaard Nielsen Direkte

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Omsætninger af længdemål

Omsætninger af længdemål > Indhold Kapitel 1 Faglig regning msætning af længdemål Målforhold Arealberegning Spørgsmål Skråningsanlæg (grøftesider) Beregning af overbredde B Rumfangsberegning Nivelleringsopgave Koteopgave (kælder)

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby

Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Funktionsbeskrivelse for afvanding af Arwos Landsby Bygherren forbeholder sig ret til at tage hele eller dele af afvandingen ud af projektet til et eller flere udviklingsprojekt(er), uden at dette har

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Produktions og samle vejledning for AMICO S 50 ZIP. Vindtæt screen (Solid) AMICO S 50_zip_ Solidscreen

Produktions og samle vejledning for AMICO S 50 ZIP. Vindtæt screen (Solid) AMICO S 50_zip_ Solidscreen Produktions og samle vejledning for AMICO S 50 ZIP Vindtæt screen (Solid) AMICO S 50_zip_ Solidscreen General information AMICO S 50 Dimensioner og head head box typer Nedenstående diagram viser alle størrelses

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Nedsivning af husspildevand

Nedsivning af husspildevand Nedsivning af husspildevand Revideret november 2010 Vejledning Før du etablerer nedsivningsanlæg Indhent faglig bistand Kontakt en autoriseret kloakmester, som skal vurdere, om jordbunden på ejendommen

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Version 1.0, d. 2014.02.14

Version 1.0, d. 2014.02.14 Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere

Tømning af husspildevandstanke

Tømning af husspildevandstanke Tømning af husspildevandstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING GODE RÅD Furesø Fælles tømningsordning Alle ejendomme med en bundfældningstank også kaldet hustank, trekammertank, trixtank og septiktank er med i

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere