Byer i Vandbalance notat 2. Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Byer i Vandbalance notat 2. Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet"

Transkript

1 Byer i Vandbalance notat 2 Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet

2 Indhold Forord...3 DEL 1: DOBBELTPORØST FILTER I KØBENHAVN OG AARHUS ANLÆG OG INSTRUMENTERING... 4 Baggrund... 4 Indledning... 4 Kontekst... 4 Roller... 6 Design af DPF-anlæg... 6 DPF-plader... 6 Filtermaterialer... 7 DEL 2: DPF-KROGEBJERG, OPBYGNING... 9 Placering... 9 Tilkoblet areal... 9 Vandflow og dimensionering DEL 3: GENNEMGANG AF DE ENKELTE ELEMENTER DEL 4: INSTRUMENTERING AF DPF-KROGEBJERG DEL 5: DPF-MÅRSLET, OPBYGNING Placering og tilslutning til regnvandskloak Vandflow og dimensionering af DPF-Mårslet Bygning af DPF-Mårslet Gennemgang af de enkelte elementer DEL 6: INSTRUMENTERING AF DPF-MÅRSLET Sammenligning af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet Overslagspris for fuldskalaanlæg til Krogebjerg Bilag Krav specifikationer til instrumentering af DPF-Krogebjerg Side 2 af 36

3 Forord Gennem en innovativ proces har nedenstående projektgruppe udviklet to forskellige versioner af dobbeltporøs filtrering til rensning af regnafstrømning i København og Århus, som begge blev anlagt i 2013 og testet i Nærværende notat beskriver hvordan de to versioner er opbygget. Beskrivelsen inkluderer også ilægning af filtermateriale, samt instrumentering for prøvetagning af vandet. Se BiVnotat 7 for resultat af prøvetagningen. I forbindelse med innovationskonsortiet Byer i Vandbalance er der udgivet følgende notater: Notat 1: Transport af vand på veje Notat 2: Dobbeltporøst filter i København og Århus anlæg og instrumentering Notat 3: Anlæg af vejbede erfaringer fra vejbede i Brøndby og København Notat 4: Geologisk variation og LAR Notat 5: Vurdering af regnafstrømningens kvalitet før og efter rensning Notat 6: Renseeffektivitet af filterjord danske erfaringer Notat 7: Rensning af regnafstrømning med dobbeltporøs filtrering Notat 8: Beplantning og drift af vejbede Notat 9: Stormwater infiltration in Beder Notat 10: Erfaringsopsamling på LAR-projekter udviklet under Byer i Vandbalance Byer i Vandbalances ledelsesgruppe består af: Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut Ida Marie Knudsen, Teknologisk Institut Marina Bergen Jensen, KU-Science Peter Engelund Holm, KU-Science Deltagende parter i Byer i Vandbalance: HOFOR Aarhus Vand Vandcenter Syd Spildevandscenter Avedøre Københavns Kommune Århus Kommune Odense Kommune Per Aarsleff A/S Wavin Orbicon Københavns Universitet (KU) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Teknologisk Institut (TI) DHI Notatet er udarbejdet af Per Bjerager, Marina Bergen Jensen og Karin Cederkvist, Københavns Universitet. Side 3 af 36

4 DEL 1: DOBBELTPORØST FILTER I KØBENHAVN OG AARHUS ANLÆG OG INSTRUMENTERING Notatet er udarbejdet af Per Bjerager, Marina Bergen Jensen og Karin Cederkvist, KU Baggrund I regi af Byer i Vandbalance er to forskellige versioner af dobbeltporøs filtrering afprøvet til rensning af regnafstrømning i København og Aarhus. Begge anlæg blev etableret i 2013 og testet i Nærværende notat beskriver hvordan de to anlæg er opbygget. Beskrivelsen inkluderer også ilægning af filtermateriale, samt instrumentering for prøvetagning af vandet. Afslutningsvis sammenlignes de to anlæg og der gives et prisoverslag for et fuldskalaanlæg i København. Se BiV-notat 7 for resultat af prøvetagningen vedrørende vandkvalitet efter rensning. Projektgruppen har bestået af: Ulrik Hindsberger og Ida Marie Knudsen, Teknologisk Institut; Morten Møller Hansen og Anette Løkken, Orbicon; Ole Sørensen, Heino Toftebjerg og Manse T. Rasmussen, Aarsleff; Thomas Warberg-Kehler, Wavin; Søren Hansen og Jes Clausson-Kaas, HOFOR; Lisbet Ringgaard Davidsen, Aarhus Vand, Jan Burgdorff Nielsen, Københavns kommune, Knud Erik Klint, GEUS, Per Bjerager, Karin Cederkvist, Britta Bockhorn og Marina Bergen Jensen, Københavns Universitet. Indledning Lokal håndtering af regnafstrømning fra flere veje samtidig er afprøvet i to delprojekter i regi af Innovationskonsortiet Byer i Vandbalance, dels København og dels i Aarhus. Begge steder benyttes dobbeltporøs filtrering (DPF) til sikring af vandkvalitet, og begge steder er der i samarbejde med miljømyndighederne gennemført en dokumentation af vandkvalitet før og efter rensning. De to DPFanlæg er derfor anlagt både for at afprøve klimatilpasningsløsninger i 1:1, og for at indhente flere data om kvalitet af regnafstrømning og renseeffektivitet. Der refereres i det følgende til DPF-anlægget i København som DPF-Krogebjerg, og til anlægget i Aarhus som DPF-Mårslet efter de lokale forsøgslokaliteter. Kontekst Konteksten i København er afkobling af veje fra kloaknettet for at reducere risiko for oversvømmelser nedstrøms i kloaksystemet. Samtidig opnås reduktion i antallet af kloakoverløb til Harrestrup Å, samt i volumen af regnafstrømning, der sendes til Damhusåens Renseanlæg. Forsøgsområdet er et delopland i Vanløse, hvor vejvand fra to veje ledes til vandløb efter rensning i DPF-anlæg, se figur 1. Figur 1: Oversigtfotos af forsøgsområderne i Vanløse i København (t.v.) og Mårslet ved Aarhus (t.h.). DPF-Krogebjerg i Vanløse modtager vejvand fra Harboørevej og et stykke af Krogebjerg, og er placeret i Krogebjergparken, der ses til venstre i billedet. DPF-Mårslet modtager en andel af blandet tag- og vejvand fra boligområde, der i øvrigt afvandes via separatsystem, der udleder til grøft efter forsinkelsesbassinet, der ses øverst til venstre. DPF-anlægget er placeret øst for det våde bassin. Ingen af de to DPF-anlæg kan ses på disse fotos. Side 4 af 36

5 Ideen er at plukke de lavthængende frugter som oplande med naturligt fald med lokale recipienter eller større grønne områder repræsenterer. Denne ide er beskrevet i en rapport udarbejdet af KU for Københavns Kommune i 2011: Rensning af regnvand i delområde i Københavns Kommune ved brug af filterjord eller dobbeltporøs filtrering, og illustreret i Figur 2. Her er identificeret 6 del-oplande på i alt 55 reducerede ha langs Harrestrup Å nord for Damhussøen i Københavns kommune, som vil kunne afkobles og regnafstrømningen håndteres lokalt. Se BiV-notat 1for erfaringer med afkobling af veje og transport af vand på veje. Figur 2: Seks kloakdeloplande i Vanløse, København, der alle har terrænfald mod Harrestrup Å, og derfor principielt kan afkobles fra kloaksystemet og ved gravitation afvandes mod vandløbet. De røde pile markerer mulig placering af renseenhed. I nærværende forsøg indgår veje fra delopland 3. Fra rapporten: Rensning af vejvand i delområde i Københavns Kommune ved brug af filterjord eller dobbeltporøs filtrering, udarbejdet af KU for Københavns Kommune i Konteksten i Aarhus er afskæring og nedsivning af blandet tag- og vejvand fra separatkloakeret boligområde, se figur 1. Regnafstrømning fra et boligområde ønskes nedsivet efter rensning i DPF-anlæg. Ideen er at kombinere afvanding af byer med grundvandsdannelse. Der er i udgangspunktet ikke problemer med kapaciteten i det eksisterende regnvandssystem, og projektet har dermed forsøgskarakter. Udover at vurdere vandkvaliteten efter rensning er formålet med projektet at afprøve geologiske kortlægningsmetoder til effektiv nedsivning i moræne. Læs mere herom i BIV-notat 4. Dobbeltporøs filtrering er tidligere testet i pilotanlæg i Ørestad, København, med tilfredsstillende resultat (http://ign.ku.dk/forskning/landskabsarkitektur-planlaegning/landskabsteknologi/dobbeltporoesfiltrering/). Mekanismen bag DPF er illustreret i grafisk animationsfilm, figur 3. Side 5 af 36

6 Figur 3: Klip fra grafisk animation af dpf-teknologien på State of Green. Se filmen her: https://stateofgreen.com/en/profi les/copenhagenuniversity/solutions/dualporosity-filtration-plants https://stateofgreen.com/en/profi les/copenhagenuniversity/solutions/dualporosity-filtration-plants Roller Innovationskonsortiets partnere har haft følgende roller i forbindelse med udvikling, etablering og monitering af de to DPF-anlæg: Forsyningsselskaber (HOFOR, Aarhus Vand): Bygherre (koordinering, endelige beslutninger, budget) Kommune (København, Aarhus): Myndighed (tilladelse til anlæg, tilladelse til udledning/nedsivning) Orbicon: Rådgiver (design, dimensionering, tegningsmateriale, tilsyn) Årsleff: Udførende (gravearbejde, opbygning af filtre, styring af anlægsproces) Wavin: Leverandør (brønde, rør, DPF-kassetter, DPF-plader) Teknologisk Institut: Koordinering af tilstødende aktiviteter (afkobling af veje, afkobling af bydel) Københavns Universitet: Viden om DPF og vandkvalitet (input til design, indkøring, monitering/drift og rapportering). Design af DPF-anlæg DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet er begge ca. 60 m lange og består af et forfilter på ca. 20 m uden filtermateriale, og et hovedfilter på ca. 40 m med kalk og okkerslam som filtermateriale. Alle filtre er opbygget af 10 lag DPF-plader, som danner 9 dobbeltporøse lag. Stakken med de 9 lag har et tværsnitsareal på 0,5 m x 0,2 m og danner i indløb en samlet indløbsspalte på 9 x 0,5 m = 4,5 m. Dimensioneret flow gennem begge DPF-anlæg er baseret på antal meter indløbsspalte. Med udgangspunkt i DPF-6-Lag i DPF-pilotanlæg i Ørestad skal der være 10 m indløbsspalte pr. L/s. Det giver begge anlæg et dimensioneret flow på 0,45 L/s, som rundes op til 0,5 L/s. Mens DPF-Krogebjerg er linjeformet, er en zigzag løsning i tre etager afprøvet i DPF-Mårslet. En anden forskel er, at hovedfilter i DPF-Krogebjerg er opbygget ved lagvis manual ilægning af DPF-plader og kalk, mens hovedfilter i DPF-Mårslet er opbygget af præfabrikerede DPF-kassetter med 10 lag DPF-plader pr. kassette. Kalk er indlejret i DPF-kassetter på byggepladsen i Mårslet ved hjælp af en kalk-påfyldningskasse udviklet specielt til DPF-kassetterne. DPF-plader Wavin udviklede i samarbejde med KU en DPF-plade bestående af en plastplade forsynet med tværgående ribber på oversiden, og afstands-dupper på undersiden (figur 4). Hver plade måler 0,5 m i bredden og er 1 m lang. Da der er 7 cm mellem ribberne, og hver ribbe er 1,4 cm bred og 1 cm høj, er der mellem ribberne et fangstvolumen på 5 L til akkumulering af forurening og placering af filtermateriale. Når pladerne placeres i en stak oven på hinanden sikrer afstandsdupperne, at der opstår 6 mm høje strømningskamre mellem pladerne. Pladerne er i enderne udformet så de kan sættes i forlængelse af hinanden med overlap. Pladerne er fremstillet i plast (PE) ved hjælp af vacuumteknik. Side 6 af 36

7 Figur 4. DPF-plade. Til venstre ses en enkelt plade, 0,5 m bred og 1,0 m lang og tværgående ribber. Til højre ses en afstandsdup på undersiden, der ved stabling af flere plader skaber det højporøse lag (indløbsspalten). Til forfilter i DPF-Krogebjerg og hele DPF-Mårslet udviklede Wavin i samarbejde med KU et system til at samle DPF-pladerne i stakke á 10 til en DPF-kassette indeholdende 9 dobbeltlag (strømningslag + fangstlag) (Figur 5). Kassetten har en bund- og topplade, der sikrer tilpas stivhed, og hele stakken holdes sammen med gevindstænger af rustfrit stål. Kassetterne muliggjorde hurtigere indbygning i anlæg sammenlignet med placering af DPF-plader enkeltvis. Figur 5: DPF-kassette indeholdende 9 dobbeltporøse lag. Vandets strømningsretning er fra gavl til gavl. Filtermaterialer Samme filtermaterialer benyttes til hovedfiltre i begge DPF-anlæg. Der anvendes en hård bryozokalk fra Faxe Kalkbrud af samme type som på danske vandværker til grundvandsiltning. Kornstørrelsen er 1-3 mm. I ikke-sur opløsning opløses kalken meget langsomt. Det gælder derfor også i vejvand, hvor ph ligger mellem 6,5 og 7,5. Kalken har en specifik densitet på kg/m 3 og en rumvægt på kg/m 3, afhængigt af hvor tæt kalken pakkes. Hulrumsporøsiteten er dermed %, svarende til at der kan aflejres sediment i godt halvdelen af volumenet i hovedfiltrenes lavporøse lag. Der blev indlejret okkerslam afhentet fra Sjælsø Vandværk i hovedfiltrene, i alt 300 L pr. filter med et Fe indhold på i alt ca. 75 kg. Tilsætningen blev udført på samme måde til hovedfilteret begge steder. Vand blev recirkuleret over hovedfilteret ved at pumpe fra udløb mod indløb. Okkeren blev transporteret til stedet i en 700 L palletank og omrørt med en stang før aftapning til spande, der blev hældt i hovedfilterets udløb. Der blev recirkuleret i ca. 3 timer efter tilsætningen, hvorunder størstedelen af okker var indlejret i filteret ved sedimentation. Side 7 af 36

8 Figur 6: Indlejring af okker i DPF-Krogebjerg. Hovedfilteret fyldes med vand og vandet recirkuleres modsat almindelig retning med en pumpe i hovedfilterets indløb (gul slange) til udløbsbrønden. Okkerslam løber fra tank på trailer til spand, der tømmes ud i udløbsbrønd, hvorfra det følger vandstrømmen ind i filteret gennem filterets udløb. Efter al okkerslam er hældt i fortsættes med at recirkulere over hovedfilteret indtil recirkuleringsvandet er nogenlunde klart. Side 8 af 36

9 DEL 2: DPF-KROGEBJERG, OPBYGNING Placering DPF-Krogebjerg er indbygget i en grøft i Krogebjergparken, som vist på figur 7. Grøften ligger langs Harrestrup Å, med en cykelsti imellem. På parksiden ligger grøften langs en jordvold, der dækker den nedlagte vandforsyningsledning, Søndersøledningen med Ø1000. Figur 7: Foroven ses udsnit af arbejdstegning, der viser placering af DPF-anlægget i Krogebjergparken. Øverst ses Harrestrup Å, der løber i en ret stejl, smal kanal. Langs åen er der noget buskads og nogle store træer (markeret med cirkel med prik i)cykelstien ses markeret som to smalle parallelle streger. Langs cykelstien løber grøften, hvor DPF-anlægget er placeret. DPF-anlægget er vist som en fed mørkeblå streg, der slår et knæk efter 1/3; den første del markerer forfilteret på 20 m, og den sidste del markerer hovedfilteret på 40 m. Med turkis streg er vist vandets løb fra indløbsbrønd til højre i figuren og fra udløbsbrønd til Harrestrup i venstre side af figuren. Grøft-området mellem indløbsbrønd og forfilter fungerer som tørt bassin, og betegnes i projektet græsbassinet. Langs grøften ses jordvolden over Søndersøledningen, der er markeret med en brunlig streg. På udsnittet er detailtegning af udløbsbrønden kommet med. Fotoet viser området med følgende elementer fra venstre mod højre: Vold over Søndersøledning, grøft med græsbassin og DPF-forfilter, cykelsti og buskads langs Harrestrup Å (åen kan ikke ses). Tilkoblet areal Fra januar til oktober 2014 var det tilkoblede vejareal 1510 m 2. Dette blev 23. oktober øget med 600 m 2 til i alt 2100 m 2. Arealet består af den private fællesvej Harboørevej og en del af den kommunale vej Krogebjerg. Fra Miljømyndighedernes side er der for forsøget stillet krav om maksimal udledning på 2 L/s pr. ha, så den maksimale udledningshastighed er 0,42 L/s eller afrundet 0,5 L/s. Side 9 af 36

10 Vandflow og dimensionering Vejvand fra Harboørevej og Krogebjerg ledes til DPF ved afblænding af vejbrønde til fælleskloak og etablering to nye vejbrønde. Vejvandet fra Harboørevej løber langs kantsten til Krogebjerg, der krydses via en Irish Crossing med en af de nye vejbrønde. Se BiV-notat 1. Herfra løber vandet via DPF til Harrestrup Å som vist og beskrevet i figur 8. Figur 8: Flow diagram for DPF- Krogebjerg. Fra vejbrøndene løber vandet i rør under Krogebjerg-parken til forsinkelsesbassin (Græsbassin) og derfra til indløbsbrønd (BR03). Fra indløbsbrønden pumpes vandet til DPF-anlægget, hvor det ved gravitation løber gennem forfilter og hovedfilter og derfra til udløbsbrønd med udløb til Harrestrup Å. Anlægget er designet til at vejvandet alene ved gravitation kan flyde fra villakvarteret, gennem DPF- Krogebjerg og ud i Harrestrup Å. Af hensyn til prøvetagningen af vandkvaliteten var det alligevel nødvendigt at indskyde en pumpe for at forhindre analyse af stående (gammelt) vand i rørsystemet. Rørledningen gennem Krogebjergparken er en Ø300, der måtte føres under Søndersøledningen og dermed ankomme i indløbsbrønden i kote 6,17, som er væsentligt lavere end indløb til DPF i kote 7,45. Denne forskel i kote ville føre til et stående vandvolumen på ca. 10 m 3 i rørledninger og indløbsbrønd, som ville komme med i analyseprøverne. Der er derfor installeret en pumpe i bunden af indløbsbrønden, som forsyner DPF med et flow på 0,5 L/s og tømmer brønd og rør efter hver regn. Flow gennem indløbsbrønd BR03 er vist i figur 9, og beskrives her med henvisninger til figuren. I indløbsbrønden er der på Ø300 fra vejene monteret et lodret opstuvningsrør Ø250 (a), der ender i kote 7,95. I vandret forlængelse af indløbet (kote 6,45) er der monteret en flowmåler på et rør Ø100 (b). Under normale regn strømmer vejvandet gennem flowmåleren ind i brønden. I det omfang flow gennem flowmåleren ikke kan følge med, stuver vandet op i ledningsnettet opstrøms opstuvningsrøret før flowmåleren, Ved kraftig regn kan der ske overløb fra opstuvningsrøret. Det er estimeret til at ske ved et flow på 32 m 3 /h, når der er en gradient på 1 m mellem indløbsbrønd og opstuvningsrør. Det svarer til ca. 15 mm nedbør pr. time fra de 2100 m 2 tilsluttet vej. Ved overløb fra opstuvningsrør kan afstrømning fra vej ikke måles med flowmåleren. Indløbsbrønden er forbundet til græsbassinet med en rørledning Ø300 og opstuvningsbrønd BR02 (e). Ved opstuvning af vejvand i indløbsbrønden sker der samtidig en opstuvning i græsbassinet via BR02, når vandstand stiger til over kote 7,70. Pumpe til DPF (c) er placeret i bunden af brønden og trykledning DN40 leder vandet frem til forfilteret (f). Flow til DPF-forfilter (f) reguleres til 0,5 L/s på ventiler (d) efter pumpen (c). Ventilerne bruges også til regulering af flow til udtagning af vandprøve. Side 10 af 36

11 Figur 9. Flowdiagram fra vej (højre side) til DPF-indløb (venstre side). Flow gennem DPF på 0,5 L/s svarer ca. til afstrømning fra de 2100 m 2 vej ved nedbørsintensitet på 1 mm/h. Ved større intensitet sker der først opstuvning i rørledninger og brønde, og ved mere end ca. 10 m 3 vand i systemet sker der opstuvning i græsbassin. På grund af denne kapacitet i rør og brønde er græsbassinet kun i brug ved større regn. I systemet, inkl. græsbassin, er der et samlet forsinkelsesvolumen før DPF på ca. 200 m 3, hvilket svarer til en 10-årshændelse med klimafaktor. Det vil tage DPF-Krogebjerg 4,6 døgn at rense 200 m3 vand ved 0,5 L/s. Hovedfilter Forfilter Græsbassin Figur 10. Flow gennem forfilter og over jordvolde. Flowretning er fra højre mod venstre. På figur 10 ses flow gennem forfilter. I venstre side ses enden af 50 m langt græsbassin, derefter forfilter på ca. 20 m og i venstre side starten af 40 m langt hovedfilter. Der er en lav jordvold mellem græsbassin og forfilter samt en højere jordvold mellem forfilter og hovedfilter. Denne opbygning er valgt for at skabe et yderligere forsinkelsesvolumen over forfilteret, der bliver oversvømmet ved store regn. I venstre side af forfilter er der et udløbskammer med en brønd til en passiv prøvetager. Efter hovedfilter er der placeret en udløbsbrønd, som vist på figur 11. Side 11 af 36

12 Forhøjet indløb med drænhul Flowmåler Indløb fra hovedfilter Udløb til Harrestrup Å Figur 11 Udløbsbrønd med afløb til Harrestrup Å. Med fede blå streger er markeret forhøjet indløb fra hovedfilter gennem flowmåler. Prøvetager er placeret på et mellemdæk som ses på figur 24. Der er en ventil på udløb til Harrestrup Å, som står åben ved normal drift. Side 12 af 36

13 DEL 3: GENNEMGANG AF DE ENKELTE ELEMENTER I det følgende gennemgås de enkelte elementer i den rækkefølge vandet fra vejene møder dem. Vejbrønde På vejen Krogebjerg er der to vejbrønde Ø600. Den 23. oktober 2014, ca. midtvejs i moniteringsperioden, blev der etableret dykket afløb på vejbrøndene ved at sætte lodrette rør på afløb for at forebygge tilstopning af indløb til DPF med blade og grene (figur 8). Figur 12: Dykket afløb fra vejbrønd består af et lodretstående rør med en vandret gren til afløb. Det lodrette rør er dykket ca. 15 cm ned under bunden af den vandrette gren, der er laveste vandstand i brønden. Det bevirker, at flydende blade mv. har vanskeligere ved at ryge med ind i røret. Indløbsbrønd(BR03) Indløbsbrønden er placeret i brinken mellem grøften og Søndersøledningen, og består af en brønd Ø1250, der er 3,28 m dyb, Figur 13. Brønden modtager vejvandet i kote 6,17. Ved opstuvning pumper en dykpumpe vejvandet med 0,5 L/s til DPF-forfilteret. Ved opstuvning over kote 7,70 sker der samtidig opstuvning i Græsbassinet, hvor vandet står ind til det via brønden bliver pumpet til DPF. Se afsnit om instrumentering for en detaljeret beskrivelse af brønden. Figur 13. Indløbsbrønd. Venstre: Indløbsbrønd med fladt låg. Midt: Instrumentering på mellemdæk, hvoraf ¼ af dæk er aftaget for kik ned til bunden. Højre: Bund af brønd med pumpe (under T-stykke), sort opstigningsrør, blåt prøvetagningsrør og orange rørledning Ø300 til Græsbassin. Dykpumpen er placeret på en 10 cm forhøjning bestående af 2 fliser oven på hinanden. Forhøjningen blev etableret i forbindelse med problemer med blade i pumpen, fordi der i starten manglede dykkede afløb i vejbrønde. Græsbassin Græsbassinet er ca. 50 m langt og placeret mellem indløbsbrønd og forfilter (figur 14). Ind- og udløb sker via opstuvningsbrønd BR02. Bassinet har fald på ca. 1,5 % idet bundkoten i den bagerste ende ligger i kote 8,4 og opstuvningsbrønden er i kote 7,7. Dermed sikres effektiv tømning, og at små regn stuver op på et mindre areal, end hvis bassiet var med vandret bund. I bassinet er der 30 cm muldjord oven på en bentonitmembran. Bentonitmembranen blev udlagt for at minimere nedsivning af urenset vand. Bassinet har skrå sider med en hældning på ca. 30 %. Til forstærkning af sider er der udlagt kokosmåtter i få centimeters dybde. Der er udsået en natur-græsblanding. Side 13 af 36

14 Figur 14. Øverst t.v.: 50 m langt tørt bassin til forsinkelse af afstrømning for rensning og udledning. Benævnes Græsbassinet. I forgrunden ses indløbsbrønd BR03. Øverst t.h.: Vandet ankommer til græsbassinet via BR03 der er forbundet til opstuvningsbrønd BR02, som har en kuppelrist. Når der er plads i BR03 løber vandet tilbage til BR03 igen via kuppelristen. Nederst t.v.: Kig fra forfilter mod græsbassin. Nederst t.h.: Kig ned i brønden under kuppelrist. I bunden ses Ø300 rørledning, der forbinder indløbsbrønd og græsbassin. Gennem samme rør er trukket pumpeslangen, der pumper vejvand fra BR03 ind i forfilteret. Røret kl. 11 afdræner evt. forsinkelsesvolumen over forfilter. Hvis der er mere vand end græsbassinet kan rumme (over kote 8,2) kan også området med forfilteret oversvømmes og fungere som et bassin med et forsinkelsesvolumen på ca. 40 m 3 (Figur 14). For at sikre at forfilteret først oversvømmes når græsbassinet er fyldt, blev der etableret en vold mellem forfilter og græsbassin, med overløb til forfilter i kote 8,20. Volden er lavet af blåler og stabiliseret med betonfliser. Til afdræning af volumen i forfilter blev der etableret en brønd med Ø110 rør til kuppelrist-brønden. I kuppelrist-brønden blev der den 23. oktober 2014 monteret et højtvandslukke af mærket Napan på røret (figur 15). Indtil denne dato var samme opstuvning over forfilter som i græsbassin. Ved opstuvning over forfilter trænger der vand ind i filteret gennem låget og det har medført en øget strømning gennem filteret i forhold til pumpens ydelse på 0,5 L/s. Side 14 af 36

15 Figur 15. Højtvandslukke på afløb fra bassinvolumen over forfilter. Højtvandslukket åbner kun når der er vand i bassinet over forfilter. Mellem forfilter og hovedfilter er der etableret en vold med topkote 8,46. Dette er således en fælles maksimal kote for vandstand i græsbassin og over forfilter. Også denne jordvold er lavet af blåler med dække af muldjord. Forfilter Forfilteret er vist på figur 16 til 20, hvor detaljer er beskrevet. I filteret er placeret 20 DPF-kassetter uden kalk, som kan tages op af filteret for rensning/undersøgelse af indlejret sediment. Den første meter er indløbskammer og den sidste meter er udløbskammer. Der er hængslede låg over ind- og udløbskammer. Figur 16: Forfilter med synligt låg lavet af brune plyfaplader (=støbekrydsfiner). I forgrunden ses oppumpningsbrønd BR02 og overløbsbygværk foran forfilter. Bag bygværket ses hængsler på låg til indløbskammer. I baggrunden anes jordvold efter forfilteret. Figur 17 Lodret snit af forfilter og brønd i udløbskammer til placering af passiv-prøvetager. På afrettet grus er støbt en vandret, armeret betonbund med topkote 7,45 og en tykkelse på 15 cm. På betonbunden er opbygget en 22 m lang kasse i plyfa-plade med en højde på 25 cm. Lodrette sider er på ydersiden fastgjort til en lægte som er skruet fast i betonen. Låg af plyfaplade er i siden afstivet med lægter som går ned langs ydersiden af kassen (lægter ses ikke på figuren). Side 15 af 36

16 Figur 18: Forfilterets indløbskammer. Øverst ses indløbsvindue til forfilter, der er gavlen på den første DPF-kassette. I midten ses forhøjet indløb Ø110 i kote 7,64, hvor vand fra indløbsbrønden strømmer ind med et flow på 0,5 L/s. Det forhøjede indløb forhindrer afdræning af forfilter til indløbsbrønd, når pumpen stopper. Afløb med rist i højre side er til afdræning af forsinkelsesvolumen over forfilter til BR02 gennem Napan højtvandslukke. Figur 19: Forfilterets udløbskammer. I midten ses brønd Ø425 med fyldt passiv-prøvetager. I venstre side ses DPF-kassette og forhøjet afløb fra filteret i kote 7,66 og drænafløb i kote 7,45 Det forhøjede afløb sikrer, at forfilteret bliver fyldt inden afstrømning med 0,5 L/s begynder. Rør Ø110 i højre side er til udluftning af hovedfilter. Figur 20: Forhøjet afløb fra forfilter kote 7,66, der sikrer at alle strømningslag i DPF er vandførende, og bunddræn fra forfilter Ø12, som afdræner forfilteret på ca. 12 timer. På fotoet er bunddrænet aktivt. Hovedfilter Hovedfilteret er opbygget af løse DPF-plader med kalk, der er lagt i en 42 m lang kasse, der i princippet er opbygget på samme måde som forfilteret af plyfaplader på betonbund (Figur 21). Hovedfilteret er nedgravet og uden mulighed for direkte adgang. Side 16 af 36

17 Figur 21: Hovedfilter under opbygning. DPF-plader er lagt i enkeltvis og klikket sammen; et lag af gangen. Der er manuelt lagt 10 mm kalk i DPF-plader mellem tværribber, hvorefter næste lag plader er lagt ovenpå. I alt 10 lag plader som danner 9 dobbeltporøse lag. Mellem øverste DPF-plade og låget er lagt et lag kalk for at minimere risiko for bypass. Udløbsbrønd Udløbsbrønden er placeret i brinken mellem grøften og cykelsti langs Harrestrup Å (Figur 22). Diameter er Ø1250, og dybde 2,25 m. Den er indrettet med flowmåler, fraktionsopsamler, telemetrimodul og afløb til Harrestup Å i kote 6,63. Brønden har et forhøjet indløb fra hovedfilter i kote 7,17 og et drænhul i kote 6,87. Dermed fyldes også hovedfilteret inden flow for alvor begynder. Drænhullet afdræner med ca. 0,1 L/s, så hele filteret dræner af på ca. 12 timer. Udløbet til Harrestrup Å er vist i Figur 23. Figur 22: Udløbsbrønd. På mellemdæk står ISCO fraktionsopsamler og på væg hænger strømforsyning og kasse med telemetrimodul og flowmålerens konverter. I bunden ses flow sensor (lys prik), forhøjet afløb (sort rør) og afløb til Harrestrup å gennem drejeventil. Figur 23: Udløb (orange) fra DPF til Harrestrup å gennem Ø110 med kontraklap (blå) med bund i kote 6,48. Side 17 af 36

18 DEL 4: INSTRUMENTERING AF DPF-KROGEBJERG DPF-Krogebjerg er instrumenteret til monitering af flow, vandkvalitet og vandniveau. Der er installeret to Signalix telemetrimoduler MT102, ét i indløbsbrønd og ét i udløbsbrønd. Telemetrimodulerne har følgende funktioner: a) Modtager signaler fra flowmålerne og niveaumålerene b) Styrer fraktionsopsamler. I indløbsbrønd også magnetventil og pumpe c) Logger og sender data til en server på Københavns Universitet. d) Sender SMS beskeder til overvågning af prøvetagning og flow. De i projektet udviklede kravspecifikationer til programmering af telemetrimodulerne fremgår af bilag 1. Selve programmeringen er udviklet og udført af firmaet Signalix. Vandprøver til analyse af vandkvalitet udtages fire steder i anlægget på forskellige måder: 1) Indløb til indløbsbrønd: flowproportional fraktionsopsamler 2) Indløbsvand til forfilter: flowproportional bulkprøver styret af magnetventilen. 3) Indløbsvand til hovedfilter: passiv sampler 4) Udløb fra hovedfilter: flowproportional fraktionsopsamler Prøvetager (1) og (4) er almindelig benyttet flowproportional prøvetagning med fraktionsopsamler af mærket ISCO 3400 compact med 24 delprøver af 500 ml. På figur 11, 13 og 24 ses prøvetager i indløb. På figur 22 og 25 ses prøvetager i udløb. Prøvetager (2) er en flowproportional bulk-prøvetager udviklet i projektet. Der udtages en lille delstrøm fra tryksiden af pumpen gennem magnetventilen til en 9 L dunk i HDPE. Telemetrimodulet åbner magnetventilen i 10 sekunder for hver 10 minutter. Denne løsning tilgodeser prøvetagning over lang tid uden overløb fra dunken. Dunken ses monteret midt i billedet på figur 19. Figur 24: Prøvetager (1) ses til venstre, og til højre flowproportional bulk prøvetager (2) med magnetventil og 9 L dunk. Prøvetager (3) er en passiv-prøvetager udviklet i projektet til udtagning af en bulkprøve over tid fra forfilterets udløbskammer i en 9 L dunk (se figur 19). Prøvetageren er konstrueret, så der ved forhøjet vandstand (i forhold til tørvejr) er en lille delstrøm ind i beholderen i dunken. Når DPF-Krogebjerg er i fuld drift vil der over prøvetageren være både en konstant vandstand og vandstrøm, så prøvetagningen tilnærmelsesvis bliver flowproportional. Delstrømmen kan justeres, så det tager fra 0,5 til 4 timer at fylde passiv-sampleren. Side 18 af 36

19 Fyldningsforløb i prøvetager (2) og (3) registreres med niveauloggere af mærket HOBO U20 water level logger, placeret i prøvetagningsbeholderne. Det er en tryksensor med indbygget datalogger og batteri. Data overføres til bærbar PC via USB-adapter. Niveauloggeren har hukommelse til registreringer som svarer til 1 registrering pr. minut i 16 døgn. Flow måles gennem indløb til indløbsbrønd Ø100 og udløb fra hovedfilter Ø25 med målere af mærket Kohne waterflux Vandniveauer måles følgende tre steder med niveaumålere af mærket Aplisens SGE-16, som er koblet på telemetrimodulerne: 1) indløbsbrøndens bund, 2) opstuvningsrør i indløbsbrønd og 3) udløbsbrønd. Måling af flow gennem indløb er en udfordring, da intensitet i nedbør og dermed afstrømning varierer meget, og flowmåleren i indløb har et begrænset måleområde. Til denne problemstilling er udviklet følgende løsning i indløbsbrønden, som ses på figur 25. På indløb Ø300 fra vej er der monteret et lodret opstuvningsrør b), der ender i kote 7,95. I vandret forlængelse af indløbet (kote 6,45) er flowmåleren a) monteret på et Ø100. Flowmåleren har en rektangulær indsnævring omkring en målesensor på ca. 5 x 8 cm, som sikrer en høj præcision. Efter flowmåler er monteret en 90 bøjning med udløb til brønd i ca. kote 7,65, for at sikre at flowmåler altid er vandfyldt. Figur 25: Instrumentering af indløbsbrønd. Vandet løber fra højre mod venstre. Niveau-sensor i opstuvningsrør g) registrerer overløb og flow kan i disse tilfælde estimeres både ud fra ændringer i niveau i indløbsbrønd = niveau i græsbassen og ud fra nedbør. Til styring af flow (Fig. 25) til DPF-forfilter og forsyning af prøvetager (2) er der på dykpumpens afgang monteret et T-stykke med en ventil på hver gren d). Ventilen på grenen til forfilteret bruges til regulering af flow gennem DPF til 0,5 L/s. På den anden gren er monteret et (blåt) PE-rør som går op til toppen af indløbsbrønden og sender vandet tilbage til brønden. Herfra udtages vand til prøvetager (2) gennem magnetventilen f). Under indkøringen blev det forsøgt at regulere flow til prøvebeholderen med en Side 19 af 36

Byer i Vandbalance notat 1. Notat om transport af vand på veje

Byer i Vandbalance notat 1. Notat om transport af vand på veje Byer i Vandbalance notat 1 Notat om transport af vand på veje Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Afblænding af nedløbsbrønde... 4 Kantstensopretning... 4 Passage af lunker... 6 Krydsning af veje med Irish

Læs mere

Afkobling og rensning af vejvand

Afkobling og rensning af vejvand Afkobling og rensning af vejvand Om Byer i Vandbalance på Vejforum den 5. december 2012 ved Ulrik Hindsberger, 1 Hvad kan vejene bidrage med i forhold til klimatilpasning? Nye metoder til vejafvanding

Læs mere

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Rensning af vejvand. Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Rensning af vejvand Indlæg om vejvand til møde i NVTC den 24/11-2014 i Køge v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret 1 Hvorfor skal regnvand renses? Regnvand fra veje indeholder bl.a.: PAH

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni 2012. Rørcentret Byer i Vandbalance FIF-møde den 13. juni 2012 Byer i Vandbalance 10.00-10.30 10.30-10.40 10.40-11.00 11.00-11.10 11.10-11.25 11.10-11.30 11.30-11.44 11.45-12.00 12.00-12.40 12.40-12.50 12.50-14.10 14.10-14.20

Læs mere

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation Af: Per Bjerager (KU), Marina Bergen Jensen (KU) og Ivana Christensen (Nykilde) Vand i byer, Stormøde 7. marts 2013 Disposition Baggrund

Læs mere

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS

Jan Henningsen. Flowmåling i kloaksystemet. Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen. TELETRONIC Denmark ApS. TELETRONIC Denmark ApS Flowmåling i kloaksystemet Indlæg ved: Jan Henningsen Akademiingeniør i TELETRONIC Denmark ApS Indlæg ved: Projekt ingeniør Jan Henningsen TELETRONIC Denmark ApS Oversigt over emner i denne præsentation

Læs mere

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan

Læs mere

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C

Forslag. Projekt Beskrivelse. Supplerende Afvandingsprojekt 18-05-2014. Sommerkolonien ABC, Afd. C Forslag 18-05-2014 Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Sommerkolonien ABC, Afd. C Projekt Beskrivelse Supplerende Afvandingsprojekt Indledning Medlemmerne i Sommerkolonien ABC, Afd. C har

Læs mere

Byer i Vandbalance notat 10. Erfaringsopsamling på LARprojekter. i Vandbalance 2011-2014

Byer i Vandbalance notat 10. Erfaringsopsamling på LARprojekter. i Vandbalance 2011-2014 Byer i Vandbalance notat 10 Erfaringsopsamling på LARprojekter udviklet under Byer i Indhold Forord... 3 Baggrund for projekterne i Byer i Vandbalance... 4 Vejbede på Lindevang og afkoblingen af tagvand

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

FRAKOBLING AF VEJVAND. EVA-temadag 05/02/2015

FRAKOBLING AF VEJVAND. EVA-temadag 05/02/2015 FRAKOBLING AF VEJVAND EVA-temadag 05/02/2015 Virksomheden i dag Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder 1000 medarbejdere Over en million kunder i hovedstadsområdet Over 5,2

Læs mere

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november

Vand i Byen. KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Vand i Byen KLs SKYBRUDSKONFERENCE Kolding 14-15. november Marina Bergen Jensen Professor i design og konstruktion af bylandskaber tilpasset et ændret klima mbj@life.ku.dk 27244447 Dias 1 Byerne er vores

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Viby renseanlæg modtager spildevand (og regnvand) fra et opland på ca. 1450 ha, hvoraf

Læs mere

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr

Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige NOTAT Projekt Oversvømmelse i Skovmose på Sydals Projektnummer 1431100020 Kundenavn Emne Til Fra Kvalitetssikring Sønderborg Kommune Grundlag for prioritering af projektforslag Hans Erik Jensen Ebbe Enøe

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å)

CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) CASE: UDLEDNING TIL VANDLØB (Harrestrup Å) VandCamp 2. og 3. december 2013 Morten Ejsing, Center for Miljø, Københavns Kommune Generel lovgivning Miljøbeskyttelsesloven ( 28) Spildevandsbekendtgørelsens

Læs mere

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN

TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN TÆTHEDSPRØVNING i nyanlagt kanalsystem Den landskabelige kanal i ØRESTADEN Billedet viser Københavns universitet (KUA) og den østlige del af ØRESTADEN, hvor Den landskabelige kanal er under bygning. Kanalen

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning. Planlagte produkter. Sidste FIF-møde, 20. november 2014

Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning. Planlagte produkter. Sidste FIF-møde, 20. november 2014 Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning Planlagte produkter Sidste FIF-møde, 20. november 2014 Tre typer af produkter 1. Videnskabelige artikler 2. Artikler til danske fagblade 3. 2-siders faktablade

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN

BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN BRØNDBY KLOAKFORSYNING A/S VEJE OG P-PLADSER HÅNDTERING AF EKSTREMREGN DANVA VandTEK 20. november 2013 Samarbejde om klimatilpasningsplanen Frank Brodersen, direktør for de to kloakselskaber Rikke Nikolajsen,

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

installationsvejledning Uponor samletank 3 m 3 Enkel at håndtere enkel at installere

installationsvejledning Uponor samletank 3 m 3 Enkel at håndtere enkel at installere installationsvejledning Enkel at håndtere enkel at installere Udgravning Udgravningen skal være så tilpas stor, at det er muligt at installere både de påkrævede forankringsplader på udgravningsbunden samt

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne?

Viborg Kommune. Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Viborg Kommune Hvor kan der etableres rensedamme ved Viborg søerne? Kunde Rådgiver Viborg Kommune Hedeselskabet Teknisk Forvaltning Miljø og Energi A/S Sct. Mogens Gade 3 Klostermarken 12 8800 Viborg 8800

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne Inge Faldager,, 1 Afløbsinstallationerne Filtre i jord Tanke i jord Ledninger i jord Overløb Sikring mod tilbagestrømning 2 Filtre 3 Filtre Der skal anvendes

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

SPILDEVANDSLOSNINGER. Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer

SPILDEVANDSLOSNINGER. Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer SPILDEVANDSLOSNINGER Samletank Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Biologisk Sandfilter Pileanlæg Beplantet filter Rodzoneanlæg Biofilter Pumpestationer Vi vejleder om den optimale løsning til opgaven! 2 SPILDEVAND

Læs mere

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure

Læs mere

Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning

Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning Septiktanke Installationsvejledning & drift- og vedligeholdelsesvejledning Installationsvejledning 1.1 Konstruktion er rotationsstøbte i middelsvært langliniært polyethylen (PE) med en uovertruffen slagstyrke.

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Dobbeltporøs Filtrering

Dobbeltporøs Filtrering Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias

Læs mere

Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin. Corso vandbremse. Sådan styrer du regnvandet!

Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin. Corso vandbremse. Sådan styrer du regnvandet! Intelligente regnvandsløsninger fra Wavin Corso vandbremse Sådan styrer du regnvandet! Hvad er Corso vandbremse?... side 3 Hvordan fungerer Corso vandbremse?... side 4-5 Sådan installerer du Corso vandbremse...

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Projektbeskrivelse Hjortespring Golfklub. Bæredygtig vanding af Golfbane og etablering af vådområde

Projektbeskrivelse Hjortespring Golfklub. Bæredygtig vanding af Golfbane og etablering af vådområde Projektbeskrivelse Hjortespring Golfklub Bæredygtig vanding af Golfbane og etablering af vådområde Januar 2012 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Bindinger... 1 1.1.2 Søens tilstand...

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI MIKE URBAN LAR modellering Morten Just Kjølby, DHI MIKE URBAN LAR modellering Berislav Tomicic, DHI Agenda 1. Nye metoder til modellering af grønne løsninger i MIKE URBAN 2. MIKE URBAN Soakaway modellering

Læs mere

Manual. Grampus Bundsuger, type 33-000900.

Manual. Grampus Bundsuger, type 33-000900. Manual. Grampus Bundsuger, type 33-000900. Lagerføres i farven gul/blå. Der tager forbehold for evt. produktændringer. Copyright: Welldana A/S Udgave 1.0 11 2007. Sprog: Dansk. Tillykke med Deres nye Grampus

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Individuelle renseanlæg

Individuelle renseanlæg Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én

Læs mere

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune oktober 2014 NIVÅ HAVN Kystbeskyttelse PROJEKT Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune Projekt nr. 213629 Dokument nr. 1213055809 Version 2 Udarbejdet af JOS Kontrolleret af JAD Godkendt

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

ACO Vej og anlæg. A C O S t o r m b r i x x. ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem. w w w. a c o. d k

ACO Vej og anlæg. A C O S t o r m b r i x x. ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem. w w w. a c o. d k ACO Vej og anlæg A C O S t o r m b r i x x ACO Stormbrixx det modulopbyggede regnvandskassettesystem w w w. a c o. d k ACO Stormbrixx Med regnvandskassettesystemet ACO Stormbrixx fremmes nydannelsen af

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D ved Per Bjerager, Skov & Landskab, KU-LIFE Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI Rørcenterdagene 8-9 juni 2011 Øvrige deltagere i projektet Partikeludskillere

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

MES Korrolyseanlæg. Installationsanvisning for: Delstrøm med pumpe (DBV) Serviceafdelingens direkte telefonnummer: 43 26 34 73.

MES Korrolyseanlæg. Installationsanvisning for: Delstrøm med pumpe (DBV) Serviceafdelingens direkte telefonnummer: 43 26 34 73. MES Korrolyseanlæg Installationsanvisning for: Delstrøm med pumpe (DBV) Juni 2008 Krüger Aquacare A/S Fabriksparken 50 2 Glostrup Telefon: 43 45 16 76 Telefax: 43 45 35 24 E-mail: aquacare@kruger.dk www.aquacare.dk

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Figur 1: Udsnit af den gældende spildevandsplan

Figur 1: Udsnit af den gældende spildevandsplan Notat Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 8759 1611 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Separatkloak Sygehus Syd Aalborg Regnvandshåndtering Sygehus Syd, rev. 27.10.2011 16. september

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen

Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt. v. Gustav Mathiasen Klimatilpasning i Herlev - Små tiltag med stor effekt v. Gustav Mathiasen 12-06-2013 Klimatilpasning i Herlev Gennemførte projekter Magasinering af regnvand Åbent jordbassin nær beboelsesområde Terrænregulering

Læs mere