på unges uddannelse og
|
|
- Laura Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr Capacent Epinion September indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27
2 1. Et efterskoleophold kan knække effekten af negativ social arv bidrager til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, når vi ser på 10. klasseselever Dette er nogle af de hovedkonklusioner, Capacent Epinion drager på baggrund af en registerbaseret analyse om den godt halve million unge, der har afsluttet 9. eller 10. klasse i perioden Dette er en kort pixi-udgave af undersøgelsen, mens selve rapporten og dermed det tekniske dokumentationsgrundlag for nedenstående konklusioner kan hentes på Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Hvordan klarer efterskoleeleverne sig? Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse Et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at 95 % af en årgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er ligeledes politisk enighed om, at det er et problem, at andelen af unge, der går i gang med en ungdomsuddannelse, er svagt faldende (andelen er således blot 80 %), og at der især på erhvervsuddannelserne er et meget stort frafald. Når tallene for de unges tilmelding til ungdomsuddannelserne gøres op, viser det sig, at 90 % af de elever der forlader efterskolernes 9. eller 10. klasse, har valgt enten en gymnasial ungdomsuddannelse (64,4 %), en erhvervsgymnasial ungdomsuddannelse (24,5 %), eller EGU/STUuddannelser (1,4 %). Tilmeldingstallene afslører imidlertid hverken, om eleverne rent faktisk gennemfører den valgte uddannelse, om de flotte tal er udtryk for en positiv effekt af efterskoleopholdet eller for, at efterskolerne tiltrækker særligt uddannelsesmotiverede elever. Efterskoleforeningen har derfor bedt Capacent Epinion om at belyse disse spørgsmål. 2 04indstik.indd 2 03/10/08 9:14:27
3 1.2 Datagrundlag Data og undersøgelsesmetode Datagrundlaget for analyserne er registerdata fra Danmarks Statistik for alle unge, der har afsluttet grundskolen med 9., 10. eller 11. klasse i perioden i alt elever. Alle tidligere undersøgelser viser, at unges uddannelsesforløb og beskæftigelsessituation påvirkes af, hvor den unge vokser op, af forældrenes civilstatus, uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og økonomiske formåen, samt af karakteristika ved den unge selv såsom køn, etnicitet, faglig kunnen, motivation mv. Opvækstmiljøets betydning Der er således generelt størst sandsynlighed for at få en videregående uddannelse, hvis den unge er af etnisk dansk herkomst og vokset op i et stabilt hjem, hvor forældrene har et højt uddannelsesniveau og gode økonomiske kår. Tilsvarende er der mindst sandsynlighed for at være i beskæftigelse eller under uddannelse, hvis forældrenes uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og indkomst er lav, og hvis der ydermere er tale om et skilsmissehjem og/eller et hjem omfattet af sociale foranstaltninger. På baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik har Capacent Epinion belyst effekten af efterskoleophold, kontrolleret for en lang række faktuelle baggrundsforhold vedr. de unges opvækstmiljø. Registerdata muliggør dog ikke en tilsvarende kontrol for effekten af kulturelle, holdningsog motivationsmæssige forskelle blandt de unge. For en oversigt over den anvendte analysemodel, se afsnit 1.5. Det bemærkes særskilt, at forløb på specialskoler er udeladt af datagrundlaget. Er der en efterskoleeffekt? Hvis forskellige baggrundsforhold såsom køn, forældres indkomst, forældres civilstatus, mv., er ensartede for afgangselever fra folkeskolen og efterskolen, må det som udgangspunkt forventes, at unge fra efterskoler opfører sig tilnærmelsesvis ligesom folkeskoleelever og således træffer stort set de samme valg mht. ungdomsuddannelse, beskæftigelse, osv. Er der derimod forskelle i valgene, vil man kunne tale om en positiv eller negativ efterskoleeffekt. 3 04indstik.indd 3 03/10/08 9:14:27
4 1.3 Efterskoleopholdet har en effekt! Capacent Epinions undersøgelse dokumenterer: Analysens hovedresultater At efterskoleopholdet øger sandsynligheden for, at afgangselever fra 10. klasse påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse uden afbrydelse, samt At de endvidere på langt sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end en afgangselev fra folkeskolen. Nok så interessant i relation til ønsket om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er det, at undersøgelsen også dokumenterer: At efterskoleopholdet gør en positiv forskel for unge med en negativ social arv. Undersøgelsen viser endvidere, at der er stor forskel på effekten i forhold til afgangselever fra 9. og 10. klasse, og at efterskolernes 9. klasse afgangselever ikke klarer sig så godt som folkeskolens Hvilke unge tager på efterskole? Forskelle i forløb -forskellig elevsammensætning? Det er oplagt at forestille sig, at den positive efterskoleeffekt er påvirket af, at især efterskolens 10. klasse består af elever med en uddannelsesfremmende positiv social arv. Capacent Epinion har derfor belyst, hvad der karakteriserer unge, som vælger et efterskoleophold. Analysen viser her, at der kan sondres mellem tre forskellige typer af efterskoleelever, som især adskiller sig på de sociale baggrundsvariable (f.eks. forældrenes indkomst og uddannelsesniveau). Figur 1.1 Fordeling af efterskoletyper. I modellen indgår data fra årgang 2004, 2005 og 2006 Type 3 40% (16.677) Type 2 28% (11.807) Type 1 33% (14.250) 4 04indstik.indd 4 03/10/08 9:14:27
5 Den første type kan karakteriseres som unge fra mindre stærke hjem og udgør ca. 33 procent af efterskoleeleverne. I denne gruppe har forældrene typisk en grundskoleuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse. Forældrenes indkomst ligger typisk under gennemsnittet, og der er en overrepræsentation af skilte forældre. Bopælen er som oftest vest for Storebælt. Den anden type kan navngives som unge fra elitehjem og udgør ca. 28 procent af efterskoleeleverne. Forældrene til denne type har begge en videregående uddannelse, den samlede indkomst ligger over gennemsnittet, og bopælen er som oftest i en større by. Begge forældre er i arbejde, og der er en overrepræsentation af forældre med lederstillinger på høje niveauer. Den tredje type er den gyldne middelvej og kan betegnes som unge fra stabile hjem. Denne gruppe udgør ca. 40 procent af efterskoleeleverne. Forældrene til disse unge har typisk en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse, men nogle har også en mellemlang videregående uddannelse. Begge forældre er typisk i arbejde, og de har en middelindkomst. Beskrivende statistik for folkeskole- og efterskoleelever I forhold til en forventning om at uddanne sig, er de vigtigste forskelle mellem skoleformerne og internt mellem 9. og 10. klasse følgende: I folkeskolen har ca. 2 % i 9. klasse og 3 % i 10. klasse været i kontakt med de sociale myndigheder. For efterskolens 9. og 10. klasse er de tilsvarende tal hhv. 13 % og 8 %. Andelen af hjem, hvor forældrene ikke bor sammen er i folkeskolens 9. klasse 35 % og i folkeskolens 10. klasse 39 %. I efterskolens 9. og 10. klasse er tallene hhv. 44 % og 34 %. Andelen af elever med ikke-vestlig etnisk oprindelse er i folkeskolens 9. klasse 10 %, i folkeskolens 10. klasse 13 %, og i efterskolens 9. og 10. klasse hhv. 2 % og 1 %. Andelen fra Vestdanmark (som gennemsnitligt har en lavere uddannelsesfrekvens end Østdanmark) er i folkeskolens 9. klasse 50 % og i 10. klasse 59 %, medens der i efterskolen er hhv. 70 % og 69 %, som kommer fra Vestdanmark. Piger, som typisk har en højere uddannelsesfrekvens end drenge, udgør 48 % af folkeskolens 9. og indstik.indd 5 03/10/08 9:14:27
6 klasse, mens de i efterskolens 9. klasse udgør 53 % og i 10 klasse 52 %. I folkeskolens 9. klasse tjener 66 % af elevernes forældre tilsammen mere end ½ mio. kr., og i folkeskolens 10. klasse udgør den tilsvarende gruppe 57 %. Tallene for elever i efterskolen er henholdsvis 69 % og 74 %. Generelt giver disse forskelle anledning til en forventning om, at uddannelsesfrekvensen vil være størst blandt afgangselever fra folkeskolens 9. klasse og efterskolens 10. klasse. Det er interessant at belyse, om nogle af de forventede mønstre bliver brudt Sandsynlighed for at påbegynde ungdomsuddannelse Sandsynligheden for at påbegynde en ungdomsuddannelse er størst blandt 10. klasse efterskoleelever. Forskellen mellem øvrige grupperinger er ikke stor, men den laveste sandsynlighed er blandt efterskoleelever fra 9. klasse. Folkeskole Efterskole Figur % Sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse, % 75% 70% 65% 9.kl 10.kl Risiko for at afbryde ungdomsuddannelse Risikoen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse er størst blandt de elever, der går ud af efterskolernes 9. klasse og folkeskolens 10. klasse, og mindst hvis man går ud af folkeskolens 9. klasse eller efterskolens 10. klasse. 6 04indstik.indd 6 03/10/08 9:14:28
7 Figur 1.3 Sandsynlighed for at afbryde en ungdomsuddannelse, % 20% 15% Folkeskole Efterskole 10% 9.kl 10.kl Mønstret er det samme, hvis vi alene fokuserer på afbrydelse af en gymnasial ungdomsuddannelse. Ser vi derimod på afbrydelse af en erhvervsfaglig uddannelse, (hvor afbrydelsesfrekvensen er væsentlig større), er andelen, der afbryder markant mindre blandt elever, der har gennemført 10. klasse og især 10. klasse på en efterskole. Den er højest blandt elever, som kun har gennemført 9. klasse - og især hvis det er på en efterskole. Figur 1.4 Sandsynlighed for at afbryde en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, givet at man har påbegyndt en erhvervsuddannelse % 45% 40% 35% 30% 9.kl Folkeskole Efterskole 10.kl Mønsterbrydning Når man sammenligner unge fra hjem, hvor begge forældre er i beskæftigelse og unge fra hjem, hvor mindst en forælder er uden for beskæftigelse, er det forventeligt, at sidstnævnte vil klare sig dårligere i uddannelses- og beskæftigelsesmæssig henseende. I rapporten konkluderes det imidlertid, at dette ikke er tilfældet for elever, der har gået på efterskole, men derimod kun for folkeskoleelever. For efterskoleelever, der har mindst en forælder uden for beskæftigelse, gælder følgende således: 7 04indstik.indd 7 03/10/08 9:14:28
8 De har ikke mindre sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse end unge fra hjem, hvor begge forældre er i beskæftigelse. De har ikke højere risiko for at afbryde en ungdomsuddannelse end unge fra hjem, hvor begge forældre er i beskæftigelse. De har ikke mindre sandsynlighed for at påbegynde en gymnasial uddannelse end unge fra hjem, hvor begge forældre er i beskæftigelse. 9. kl Folkeskole 9. kl Efterskole 10. kl Folkeskole 10. kl Efterskole Figur % Sandsynlighed for at påbegynde en gymnasial uddannelse, % 75% 70% 65% Udenfor besk Besk Blandt efterskoleeleverne er sandsynligheden for at påbegynde en gymnasial uddannelse således næsten den samme, uanset om forældrene er i beskæftigelse. Dette forhold ser vi ikke for folkeskoleelever, idet unge fra hjem, hvor forældrene ikke er i beskæftigelse, er mindre tilbøjelige til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Dette gør sig især gældende for 10. klasse folkeskoleelever. Derudover bemærkes det også, at sandsynligheden for, at den unge selv senere kommer i beskæftigelse, ikke afhænger nævneværdigt af, om forældrene er i beskæftigelse. Negativ social arv betyder mindre for efterskoleelever Ét forhold er forældrenes beskæftigelse - og betydningen heraf er, som beskrevet ovenfor, minimal for efterskoleelever. Derudover har vi undersøgt betydningen af en række øvrige baggrundsforhold, som typisk forventes at have indflydelse på den unges uddannelsesforløb. Det er her interessant at bemærke, at vi ser det samme billede som ovenfor, når fokus er på andre baggrundsforhold end forældrenes beskæftigelse - eksempelvis forældrenes uddannelsesniveau, indkomst samt hvorvidt den unge har været i kontakt med sociale myndigheder. 8 04indstik.indd 8 03/10/08 9:14:28
9 Man kan således konkludere, at negativ social arv betyder mindre, når en ung har gået på efterskole Gymnasialt kataktergennemsnit Fagligt niveau i gymnasiet Det konkluderes i rapporten, at det gymnasiale karaktergennemsnit afhænger af, om en ung person har gået på efterskole. For den samlede gruppe af hhv. folkeskole- og efterskoleelever gælder således, at det har en positiv indvirkning på det gymnasiale karaktergennemsnit, hvis en ung person har afsluttet grundskolen på en efterskole Videregående uddannelse Videre forløb i uddannelsesystemet Når vi ser længere frem i livet, og således fokuserer på, om unge påbegynder en videregående uddannelse, gælder det for unge, som afslutter grundskolen fra 10. klassetrin: at efterskolens 10. klasses afgangselever på langt sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end folkeskoledimittender men samtidig at det tager længere tid for den unge at træffe et uddannelsesvalg. For unge, som afslutter grundskolen fra 9. klassetrin, gælder omvendt at folkeskoles 9. klasses afgangselever på kort sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end efterskoledimittender. Figur 1.6 Sandsynlighed for at have påbegyndt en videregående uddannelse efter 8 år, grundskole afsluttet i % 90% 85% 9.kl Folkeskole Efterskole 10.kl 9 04indstik.indd 9 03/10/08 9:14:28
10 Sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse er desuden stort set ens for efterskolens 9. og 10. klasse og folkeskolens 9. klasse, mens elever, der gik ud af folkeskolens 10. klasse skiller sig negativt ud fra de øvrige tre elevgrupper. 1.4 Miljøskifte som en del af forklaringen? Fortolkning af og forklaring på forskellene Capacent Epinions rapport fremlægger alene undersøgelsesresultater, og indeholder ikke fortolkninger eller vurderinger af mulige årsagsforklaringer på de fundne sammenhænge. Efterskoleforeningen vurderer imidlertid, at én af de væsentlige forklaringer på ovenstående resultater er, at det for mange unge har stor betydning at foretage et miljøskifte, før de påbegynder en ungdomsuddannelse. Det pædagogiske miljø på en kostskole giver nogle oplagte muligheder for personlig vejledning og for tilegnelse af nye sociale færdigheder og modning. Elever og lærere er på samme skole døgnet rundt, hvilket grundlæggende ændrer relationen mellem elev og lærer. Kostskolemiljøet er også et anderledes læringsrum, hvor undervisning og dannelse/ personlig udvikling sker på tværs af undervisningsog samværssituationer. PISA undersøgelsen viser, at forældre generelt har en meget positiv vurdering af efterskolelærernes faglige kompetence og engagement og stor tilfredshed med undervisning og undervisningsmetoder i efterskolen. For de fleste elever fører dette til et positivt fagligt udbytte, men såvel elever som forældre fremhæver typisk også at den personlige kompetenceudvikling som sker på det tidspunkt, hvor den personlige identitetsdannelse for alvor tager fat, er en væsentlig positiv sideeffekt af et efterskoleophold indstik.indd 10 03/10/08 9:14:28
11 1.5 Effektundersøgelsens analysemodel Modellen viser, hvilke typer oplysninger/data, der indgår i analysen. Figur 1.7 Analyseoversigt Centrale forklarede Centrale forklarede variable variable Afgangsskoletype (folkeskole / efterskole) Afgangsklassetrin ( el. 11. kl.) Elevens køn Påbegyndelse af ungdomsuddannelse umiddelbart efter afsluttet grundskole 1 år efter 2 år efter Kontrolvariable vedr. eleven Kontrollerede variable vedr. (køn, eleven (køn, karakterer, karakterer, etnicitet og geografi) etnicitet og geografi) Elevens karaktergennemsnit fra grundskolen Etnisk oprindelse Danmark Vestlige lande Ikke -vestlige lande Kontakt til de sociale myndigheder eller ej Geografi Bystørrelse Hovedstadsområde By med xx antal indbygger Landdistrikt Afbrudt af ungdomsudd. Uddannelsesskift For de, der er i gang med en ungdomsuddannelse Hvilken ungdomsuddannelse? Almengymansial Erhvervsgymnasial Erhvervsfaglig For de, der har afsluttet en ungdomsuddannelse Karakterniveau Effektvaria ble Effektvariable vedr. vedr. ungdomsu ungdomsuddannelse ddannelse Forældrenes civilstatus Gift / samlevende Enlig, skilt, enke(mand) Forældrenes uddannelse Grundskole Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd KVU, MVU, LVU Forældrenes beskæftigelse Lønmodtager / selvstændig Studerende, lærling, elev Arbejdsløs Efterlønsmodtager, førtidspensionist, pensionist Forældrenes samlede bruttoindkomst Forældrenes alder Antal år i alt udenfor uddannelsessystemet fra afsluttet grundskole til påbegyndt videregående Påbegyndelse af videregående uddannelse 5 åt efter afsluttet grundskole 8 år efter 10 år efter For de, der er i gang med / har afsluttet en videregående uddannelse : Hvilken uddannelse? KVU / MVU / LVU? Er den unge beskæftiget eller ledig? 1 år efter afsluttet grundskole 3 år efter, 5 år efter, 10 år efter Kontrolvariable vedr. Kontrollerede variable forældrene vedr. forældrene (social baggrund) (social baggrund) Effektvaria ble vedr. videregående Effektvariable vedr. videregående uddannelse uddannelse Effektvaria Effektvariable vedr. ble vedr. ledighed ledighed 11 04indstik.indd 11 03/10/08 9:14:28
12 2. Kort om Capacent Epinion Capacent Epinion er et specialiseret analyse- og konsulentfirma og en del af Capacent Danmark med en fast stab på i alt 300 medarbejdere samt 200 interviewere. Denne pixi-udgave er udarbejdet på baggrund af rapporten Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Såfremt pixi-udgaven giver anledning til yderligere spørgsmål, henvises læseren til rapporten, som kan findes på Efterskoleforeningen har finansieret undersøgelsen, og foreningen er indgået i følgegruppe med forskerne, men ansvaret for analysens tilrettelæggelse og for fremlæggelse af resultater er helt og holdent Capacent Epinions. Capacent Epinion Søndergade 1A, Århus C indstik.indd 12 03/10/08 9:14:28
Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereEfterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som
Læs mereAppendiks til rapport
Appendiks til rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent September 2008 Indhold 1.Metodeappendiks 2 1.1 Datagrundlag 2 1.1.1 Variable fra Danmarks Statistik 3 1.2 Kodning
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mere10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018
10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereSeptember 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen
September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereKarakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereValg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse
Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereBilag 1, supplerende data
Bilag 1, supplerende data I materialet vedrørende de unges uddannelsesstatus på ungdomsuddannelserne kan der ses forskel i tal fra Danmarks Statistik og i de oprindelige tal fra UU Frederiksberg. Baggrunden
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereREGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED
REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED BILAGSRAPPORT EGMONT FONDEN NOVEMBER 2018 INDLEDNING Præsentation af baggrund, metode og identifikation af unge med ordblindhed Baggrund Egmont Fondens årstema
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereSOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN
SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereAnalyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger
Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereStatistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen
Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen v/anette Nymand Rasmussen og Ole Schnor Ressourcer i kommunerne Hvem har behovet? Børn/elevers sociale baggrund Tidligere anvendte kriterier
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereSådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17
Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereKarakteristik af 10.-klasse-elever
Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereTillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015
Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereOPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL
OPDATERING AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL NOTAT VERSION 1.0 November 2017 Næstved Kommune l November 2017 1 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. SOCIAL PROFIL, METODE... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score...
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer
De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereAnalyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse
Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereFORÆLDRENES SKOLEVALG
24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereBetydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet
Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereI det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;
Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereBILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL
BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mere