Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland"

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland Delanalyse 3 - Registeranalyse af det aktuelle udbud af arbejdskraft Marts 2009

2 Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland Delanalyse 3 - Registeranalyse af det aktuelle udbud af arbejdskraft Marts 2009 Rambøll Danmark A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Analysens opbygning Sammenfatning 5 2. Demografiske forhold En aldrende befolkning, færre hænder skal forsørge flere 7 3. Registeranalyse Uddannelse Tilgang og fuldførelsesprocent Tilgang på de sundhedsfaglige uddannelser Fuldførelse på de sundhedsfaglige uddannelser Arbejdsstyrkens sammensætning Aldersfordeling Sundhedspersonale fordelt på brancher, sektorer og socioøkonomisk status Ledighed Fravær/orlov Afgangsmønstre på arbejdsmarkedet Metode Datakilder og definitioner Beskæftigede Under uddannelse Forudsætninger for analysen Appendiks Appendiks 1: Totalpopulationen af personer med en relevant faglig eller uddannelsesmæssig baggrund Appendiks 2: Faggrupperne, defineret ud fra arbejdsfunktioner (DISCO-nomenkalturen) Appendiks 3: Uddannelsesnomenklaturen inden for sundhedsområdet Appendiks 4: Tilbagetrækningsmønstre indenfor de enkelte faggrupper Appendiks 5: Aldersfordeling hos det sundhedsfaglige personale 35 Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 3/35

4 1. Indledning Delanalyse 3 afdækker udbudssiden inden for det sundhedsfaglige beskæftigelsesområde på landsplan såvel som i Region Midtjylland, herunder analyser af tilgang og afgang inden for de enkelte faggrupper. Dette gøres primært gennem omfattende registeranalyser på en række forskellige/relevante registre. I tilfælde hvor det er vurderet at være mest hensigtsmæssigt belyses udbudssiden ved hjælp af allerede opgjorte statistikker. Udbudssiden afhænger af en lang række faktorer, herunder demografi, uddannelse samt til - og afgangsmønstre på arbejdsmarkedet. Figur 1 nedenfor illustrerer hvorledes de væsentligste faktorer for udbuddet af arbejdskraft hænger sammen. Som det fremgår, har den samlede befolkningsudvikling (demografien) en overordnet betydning for de tre hovedparametre delanalysen vil belyse arbejdsudbuddet på baggrund af, nemlig uddannelsestilgangen, arbejdsstyrken samt afgangsmønstrene. Rapporten indledes derfor med en kort gennemgang af de demografiske forhold (herunder alderssammensætning) i Danmark og i Region Midtjylland. Efterfølgende kigges nærmere på til- og afgangsmønstre (uddannelse og pension), samt arbejdsstyrkens sammensætning, herunder ledighed. I alle tilfælde vil dette gøres for at belyse, om udbudssituationen i Region Midtjylland har særlige regionale karakteristika eller om tilsvarende tendenser også observeres på landsplan. Figur 1 Befolkningsstrømme på arbejdsmarkedet Den samlede befolkning Under uddannelse Frafald Arbejdsstyrken Beskæftigede Ledige Pension, anden afgang. Tilgang, studerende Syge Afgang Orlov 1.1 Analysens opbygning Delanalyse 3 er inddelt i følgende overskrifter: Demografiske forhold: I dette indledende afsnit tegnes et generelt billede af befolkningen i Region Midtjylland og på landsplan, for så vidt angår køns- og alderssammensætning, uddannelse mv. Dette vil bl.a. belyse det generelle rekrutteringsgrundlag til sundhedsfaglige uddannelser samt forholdet mellem arbejds- Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 4/35

5 styrken og personer udenfor, herunder ikke mindst ældre borgere, der relativt ofte har brug for sundhedsydelser. Uddannelse og tilgangsmønstre på arbejdsmarkedet: I dette underafsnit beskrives antallet af optagne, fuldførelsesprocenter, gennemsnitlige studietider mv. på de relevante sundhedsfaglige uddannelser. Hensigten er at belyse rekrutteringsgrundlaget i de kommende år indenfor de forskellige brancher. Beskæftigede inden for sundhedsvæsenet: I dette afsnit beskrives arbejdsstyrken indenfor de 8 sundhedsfaglige grupper i Region Midtjylland og i hele landet. Arbejdsstyrkens baggrundskarakteristika belyses, herunder fordelingen på brancher, sektorer samt populationens socioøkonomiske status. Hvor mange er beskæftigede inden for disse grupper, og hvordan har udviklingen været de seneste år? Dette er spørgsmål, som her vil blive besvaret. I forlængelse af beskrivelsen af beskæftigelsen inden for de otte udvalgte faggrupper fokuseres efterfølgende på ledigheden. Er der mangel på arbejdskraft inden for de respektive faggrupper i Region Midtjylland såvel som i hele landet, og hvor meget påvirkes arbejdsudbuddet af sygdom og orlov? Afgangsmønstre på arbejdsmarkedet: Afsnittet beskriver afgangsmønstret for de sundhedsfaglige personer, der er beskæftigede i Region Midtjylland. I det følgende afsnit 1.2 vil registeranalysen hovedresultater blive præsenteret kort. I rapportens sektion 2 vil hovedresultaterne blive uddybet. 1.2 Sammenfatning Registeranalysen af udbuddet af arbejdskraft indenfor det sundhedsfaglige beskæftigelsesområde har vist følgende hovedresultater (vist i boks nedenfor): Boks 1: Hovedresultater, registeranalyse Alderssammensætning er udfordringen på det sundhedsfaglige arbejdsmarked. Det eksisterende billede af aldersfordelingen blandt de sundhedsfaglige grupper viser, at store dele af arbejdsstyrken indenfor de sundhedsfaglige fag er på vej på pension. Færre unge står klar til at tage over. Antallet af fuldførte kandidater på sundhedsuddannelserne falder generelt. Bioanalytikere er undtagelsen. Ledigheden indenfor de sundhedsfaglige faggrupper er lav og stadigt faldende Alderssammensætning De demografiske ændringer er en af grundene til, at der bliver risiko for mangel på arbejdskraft i de næste mange år indenfor de sundhedsfaglige grupper. Kombinationen af bl.a. relativt små ungdomsårgange i forhold til seniorer og en længere levetid vil i de kommende år alt andet lige få andelen af personer uden for arbejdsstyrken til Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 5/35

6 at stige. En relativ stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension uden at et tilsvarende antal yngre hænder står klar til at tage over. Med relativt flere seniorer i befolkningen må det forventes, at også efterspørgslen efter sundhedsrelaterede ydelser vil stige, herunder også efterspørgslen efter det sundhedsfaglige personale, der skal varetage opgaverne. Omvendt må det generelle rekrutteringsgrundlag være mindre til opslåede stillinger på det sundhedsfaglige område såvel som til de sundhedsfaglige uddannelser. Antallet af fuldførte kandidater er faldende Antallet af fuldførte elever og studerende indenfor de 8 faggrupper i Region Midtjylland er i perioden faldet fra 1466 til 1165 hos social- og sundhedshjælperne, fra 726 til 564 hos social- og sundhedsassistenter, fra 459 til 419 hos sygeplejersker og fysio-/ergoterapeuter er faldet fra 288 til 244. Hos jordemødre, radiografer og i særlig grad hos bioanalytikere er antallet af fuldførte steget. Kigger man på landstallene er tendensen den samme som i Region Midtjylland. Hos fysio-/ergoterapeuterne er antallet af fuldførte på landsplan dog markant stigende i modsætning til den faldende tendens i Region Midtjylland. Ledigheden er lav indenfor for de sundhedsfaglige grupper og stadigt faldende Ledigheden er faldende inden for alle faggrupper. Hos SOSU-assistenterne er ledigheden på under 5 procent, mens ledigheden på de resterende faggrupper er på under 2 procent. Det er den samme tendens som på landsplan, men andelen af ledige i Region Midtjylland ligger en anelse under andelen af ledige på landsplan. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 6/35

7 2. Demografiske forhold I dette afsnit tegnes et aktuelt og generelt billede af befolkningen i Region Midtjylland og på landsplan, for så vidt angår køns- og alderssammensætning, uddannelse mv. Formålet er, at belyse det generelle rekrutteringsgrundlag til sundhedsfaglige uddannelser samt forholdet mellem arbejdsstyrken og personer udenfor, herunder ikke mindst ældre borgere, der relativt ofte har brug for sundhedsydelser. Formålet med afsnittet er kort at understrege de demografiske forholds betydning for arbejdskraftudbuddet indenfor sundhedssektoren. I delanalyse 4 gennemføres en detaljeret vurdering af arbejdsudbuddet i den nærmeste fremtid En aldrende befolkning, færre hænder skal forsørge flere Godt halvdelen af indbyggerne i Region Midtjylland er over 40 år; Et billede, der også tegner sig på landsplan. Heraf udgør aldersgruppen år den største aldersgruppe med knap 8 pct. af befolkningen, jf. figur 2 der viser den procentvise fordeling af indbyggerne i Region Midtjylland fordelt på aldersintervaller og køn. Figur 2 Befolkningspyramide, pr. 1. januar 2008 Region Midtjylland Hele landet 90+ år 90+ år år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år år år år år år år år år år år år år år 0-4 år Pct. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) samt egne beregninger. 0-4 år Pct. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) samt egne beregninger. Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) udgør ca. 65 pct. af befolkningen. Fjernes personer under uddannelse, pensionister, selvforsørgende, kontanthjælpsmodtagere mv. fra denne gruppe, fås arbejdsstyrken. Danmarks Statistik har opgjort arbejdsstyrken i Region Midtjylland til , svarende til ca. 52 pct. af befolkningen. Groft sat op betyder dette, at den ene halvdel af befolkningen forsørger den anden halvdel, hvilket også gør sig gældende, hvis man ser på hele landet under ét. Kombinationen af bl.a. relativt små ungdomsårgange og en længere levetid vil i de kommende år alt andet lige få andelen af personer uden for arbejdsstyrken til at stige; det til trods for, at gruppen af unge i uddannelsesalderen fra 14 op til 25 år vil stige i de kommende år. En relativ stor del af den nuværende arbejdsstyrke vil forlade arbejdsmarkedet for at gå på pension uden at et tilsvarende antal yngre hænder står klar til at tage over. Dette understøttes blandt andet af Danmarks Statistiks egne befolkningsfremskrivninger. Ifølge disse prognoser forventes antallet af personer i Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 7/35

8 den erhvervsaktive alder i Region Midtjylland at stige med gennemsnitligt 0,1 pct. pr. år frem til 2012, mens antallet af personer over 64 år samtidig forventes at vokse med 3,5 pct. årligt. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder stiger altså mindre end antallet af personer over 64 år. På nuværende tidspunkt er andelen af personer over 64 år knap 15 pct. i Region Midtjylland; En anelse under landsgennemsnittet på knap 16 pct. Med relativt flere seniorer i befolkningen må det forventes, at også efterspørgslen efter sundhedsrelaterede ydelser vil stige, herunder også efterspørgslen efter det sundhedsfaglige personale, der skal varetage opgaverne. Omvendt må det generelle rekrutteringsgrundlag være mindre, både til opslåede stillinger på det sundhedsfaglige område såvel som til de sundhedsfaglige uddannelser. I delanalyse 4 vil der blive gennemført en nærmere vurdering af arbejdsudbuddet i de kommende år. I indeværende delanalyse fokuseres der udelukkende på det historiske og det aktuelle udbud af arbejdskraft. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 8/35

9 3. Registeranalyse I det følgende afsnit præsenteres de tre hovedelementer af analysen: Uddannelse - tilgang til arbejdsmarkedet Arbejdsstyrkens sammensætning, med særlig fokus på ledighed og sygefravær Afgang fra arbejdsmarkedet Tilgangen til arbejdsmarkedet beskrives ved tal trukket fra Uddannelsesministeriets database for tilgang og fuldførelse på de relevante uddannelser. Tallene for Region Midtjylland angiver de personer, der uddannes på institutioner i regionen. Arbejdsstyrkens sammensætning beskrives ved dataudtræk fra IDA databasen, suppleret med tal fra Danmarks Statistik. Arbejdsstyrken kan defineres med udgangspunkt personers arbejdsfunktion og/eller uddannelse. Personer er tildelt en arbejdsfunktion, der deler populationen op i faggrupper. Arbejdsfunktionerne tildeles til dem, der arbejder inden for faget uden hensyn til personens konkrete uddannelse. Denne opgørelse belyser, hvem der udfører funktionerne under de enkelte fagområder på sundhedsområdet. Hvis faggrupperne alternativt defineres ud fra uddannelse giver det mulighed for at se på hvordan personerne fordeler sig på socioøkonomisk status, ledighed m.v.. Der kan være stor forskel på populationernes størrelse afhængigt af, hvilke definitioner der ligger til grund for populationen. 1 Se metodeafsnitte for nærmere definitioner. 1 Når populationen defineres ud fra arbejdsfunktion indeholder Jordemødre m.v. også ledende oversygeplejersker m.v.. Se Appendiks 2. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 9/35

10 3.1 Uddannelse Tilgang og fuldførelsesprocent I det følgende afsnit beskrives hvor mange unge, der er i gang med en sundhedsfaglig uddannelse i Region Midtjylland. Tallene sammenholdes med tallene i Danmark som helhed Tilgang på de sundhedsfaglige uddannelser I nedenstående tabeller ses antallet af studerende, som er påbegyndt en uddannelse i perioden fra 2000 til Tabel 1 Uddannelsestilgang Region Midtjylland Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Jordemoder Fysio-/ergoterapeut mv Radiografer Bioanalytiker (36) 3 Kilde: Uddannelsesstatistik, Undervisningsministeriet Tabel 2 Uddannelsestilgang Danmark Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Jordemoder Fysio-/ergoterapeut mv Radiografer Bioanalytiker Kilde: Uddannelsesstatistik, Undervisningsministeriet Tabel 1 ovenfor viser tilgangen til uddannelsen indenfor de 8 sundhedsfaglige grupper blandt studerende der er bosiddende i Region Midtjylland. Inden for SOSUuddannelserne er det tydeligt, at antallet af nystartede elever er faldet siden Hos social- og sundhedshjælperne er antallet af elever på uddannelsesinstitutioner i Region Midtjylland faldet fra 1633 til 1437, mens antallet af elever på social- og sundhedsassistent-uddannelsen er faldet fra 859 i 2000 til 649 i Det samme 2 Uddannelsestallene (tilgang mv.) varierer i visse tilfælde meget fra år til år. Udfordringen i forbindelse med de varierende tal er at finde en plausibel forklaring på sådanne tal. Det er i mange tilfælde ikke lykkes, da undervisningsministeriet og UNI-C ikke umiddelbart har kunnet give uddybende forklaringer på disse spørgsmål. UNI-C bekræfter dog, at der kan være fejl indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. 3 Indberetningen fra Bioanalytikeruddannelsen i Århus er af uvisse årsager ikke korrekt. Antallet af studerende på bioanalytiker uddannelsen i Region Midtjylland er derfor højere end statistikken fra UNI-C indikerer. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 10/35

11 gør sig gældende på landsplan. Hos bioanalytikerne har tendensen været stigende frem til 2005, men fra 2005 til 2006, faldt tilgangen markant igen, fra 87 studerende til 36 studerende. Den samme tendens gør sig gældende på landsplan, hvor der ligeledes er et markant fald i antallet af nye studerende i Derudover er det bemærkelsesværdigt, at antallet af nye fysio- og ergoteraput-studerende er stigende på landsplan i perioden fra 2000 til 2006, mens der er færre fysio- og ergoterapeut studerende med bopæl i Region Midtjylland. Årsagen til, at fysio- og ergoterapeutuddannelserne er slået sammen i dele af analysen er, at de to uddannelser er slået sammen i uddannelsesstatistikken, UNI-C, som dele af analysen er baseret på. Det skal dog her nævnes, at dette ikke fanger modsatrettede tendenser inden for de to uddannelser. Blandt andet oplyser Danske Fysioterapeuter om en stigende tilgang på fysioterapeutuddannelsen i Region Midtjylland i den analyserede periode Fuldførelse på de sundhedsfaglige uddannelser Fuldførelsesprocent Tabel 3 nedenfor viser den gennemsnitlige fuldførelsesprocent på de forskellige uddannelser. Kigger man på fuldførelsesprocenterne på landsplan viser der sig en forholdsvis varierende tendens på tværs af de forskellige faggrupper. På SOSUuddannelserne er fuldførelsesprocenterne faldende i perioden fra 2000 til 2006, mens andelen af fuldførte studerende er forholdsvis stabil hos sygeplejersker, fysio- /ergoterapeuter og bioanalytikere 4. Derimod er fuldførelsesprocenterne på jordemoderuddannelsen og bioanalytikeruddannelsen faldet markant indenfor samme tidsperiode. Tabel 3 Gns. fuldførelsesprocent for de nye årgange hele landet Social- og sundhedshjælper 0,82 0,81 0,76 0,74 0,76 0,75 0,75 Social- og sundhedsassistent 0,82 0,81 0,79 0,76 0,75 0,74 0,73 Sygeplejerske 0,70 0,69 0,68 0,69 0,70 0,68 0,72 Jordemoder 0,90 0,77 0,90 0,94 0,92 0,71 0,57 Fysio-/ergoterapeut mv. 0,82 0,80 0,78 0,78 0,78 0,79 0,80 Radiografer 0,84 0,68 0,70 0,69 0,51 0,54 0,54 Bioanalytiker 0,76 0,68 0,70 0,75 0,81 0,77 0,77 Kilde: Uddannelsesstatistik, Undervisningsministeriet Fuldførelsestid Fuldførelsestiden på de respektive uddannelser er ligeledes interessant at inddrage som led i en samlet vurdering af det aktuelle og fremtidige arbejdskraftudbud. Særlig på de uddannelser, hvor fuldførelsestiden overstiger den normerede studietid. 4 Da det er den gennemsnitlige fuldførelsesprocent for både fysio- og ergoterapeuter, der illustreres, dækker det over modsatrettede tendenser for de to uddannelser. Således oplyser Danske Fysioterapeuter, at fuldførelsesprocenten for fysioterapeuter i 2005 og 2006 var 84 pct. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 11/35

12 Tabel 4 og 5 nedenfor viser det gennemsnitlige antal studiemåneder, som det har taget for elever/studerende at fuldføre en uddannelse i et givent år i perioden fra 2000 til Der er tale om faktisk studietid, opgjort i året for fuldførelsen. For flere af uddannelserne vises en forlængelse af fuldførelsestiden, hvilket primært hænger sammen med, at uddannelsens normerede varighed er stigende. Der er altså sjældent tale om, at de studerende bruger længere tid end normeret på at færdiggøre uddannelserne. Region Midtjylland adskiller sig ikke fra den tendens på landsplan. Undtagelsen er radiografuddannelsen, hvor fuldførelsestiden i 2004 falder meget drastisk i Region Midtjylland. Årsagen hertil er, at radiografuddannelsens varighed blev forlænget til 3 ½ år, hvilket trådte i kraft for nye studerende i Dermed var der ingen færdiguddannede i Tabel 4 Gns, Fuldførelsestid (Måneder) for elever/studerende der fuldførte uddannelsen i året, Region Midtjylland Social- og sundhedshjælper 11,2 11,7 11,7 14,5 14,2 14,3 14,4 Social- og sundhedsassistent 16,3 17,1 17,9 17,4 18,5 19,2 19,5 Sygeplejerske 46,4 48,5 48,3 49,4 49,5 45,7 44,7 Jordemoder 37 37, ,3 41,6 40,5 42,1 Fysio-/ergoterapeut mv. 35,8 35,5 39,5 40,1 40,9 41,5 42,5 Radiografer ,2 40, ,4 Bioanalytiker 41,8 42,5 42,5 41,5 41,6 (29,3) 6 (21,7) 6 Kilde: Uddannelssesstatistik, Undervisningsministeriet Tabel 5 Gns, Fuldførelsestid (Måneder) for elever/studerende der fuldførte uddannelsen i året, Danmark Social- og sundhedshjælper 11,4 11,9 12,0 14,0 14,3 14,1 14,2 Social- og sundhedsassistent 15,9 16,3 16,8 17,3 18,8 19,1 19,5 Sygeplejerske 46,0 46,9 46,5 47,6 47,6 44,9 43,9 Jordemoder 37,2 37,8 41,8 41,4 41,8 43,2 42,9 Fysio-/ergoterapeut mv. 36,0 35,7 39,7 39,8 40,4 41,8 40,4 Radiografer 34,6 36,7 36,4 36,3 35,0 40,6 40,8 Bioanalytiker 41,5 42,5 42,8 41,9 41,2 (34,6)6 (28,9)6 Kilde: Uddannelssesstatistik, Undervisningsministeriet Antal fuldførte Tabel 7 viser, at antallet af fuldførte elever og studerende med en fuldført uddannelse indenfor de 8 faggrupper i Region Midtjylland i perioden er faldet fra 5 Det skal dog bemærkes, at landsgennemsnittet skyldes, at 3 radiografer i Region Syddanmark af uvisse årsager færdiggjorde deres uddannelse i Fuldførelsestiden for bioanalytikere er faldende i 2005 og Årsagen er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Der er fejl i indberetningerne fra en af uddannelsesinstitutionerne. Uddannelsens varighed er ikke forlænget. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 12/35

13 1466 til 1165 hos social- og sundhedshjælperne, fra 726 til 564 hos social- og sundhedsassistenter, fra 459 til 419 hos sygeplejersker, og fra 288 til 244 hos fysio- /ergoterapeuter. Hos jordemødre, radiografer og i særlig grad hos bioanalytikere er antallet af fuldførte steget. Kigger man på landstallene er tendensen den samme som i Region Midtjylland. Hos fysio-/ergoterapeuterne er antallet af fuldførte på landsplan dog markant stigende i modsætning til den faldende tendens i Region Midtjylland. Antallet af fuldførte studerende på Bioanalytikeruddannelsen er generelt stigende 7. Tabel 6 Antal Fuldførte elever/studerende, Region Midtjylland Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Jordemoder Fysio-/ergoterapeut mv Radiografer Bioanalytiker (n/a) 7 Kilde: Uddannelssesstatistik, Undervisningsministeriet/UNI-C Tabel 7 Antal Fuldførte elever/studerende, Danmark Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Jordemoder Fysio-/ergoterapeut mv Radiografer Bioanalytiker Kilde: Uddannelsesstatistik, Undervisningsministeriet/UNI-C 3.2 Arbejdsstyrkens sammensætning I det følgende belyses udbuddet af arbejdskraft i Region Midtjylland inden for de otte specifikke faggrupper. De otte faggrupper udgør ca. 76 % af den samlede arbejdsstyrke indenfor sundhedssektoren 8. Af andre relevante faggrupper kan nævnes læger, tandlæger og portører som ikke er taget med i betragtning. Hovedparten af fag- 7 Da UNI-C s tal for antallet af fuldførte bioanalytikere i 2006, 2007 og 2008 er forbundet med en vis usikkerhed er der i disse tilfælde anvendt en opgørelse fra Danske Bioanalytikere, da disse vurderes at være bedre i overensstemmelse med virkeligheden. Opgørelsen kan dog kun bidrage med landstallenene. Antallet af fuldførte i 2006 i Region Midtjylland er derfor ikke tilgængelig i denne analyse. 8 I 2006 var der ca med uddannelsesbaggrund indenfor de 8 faggrupper, mens der i alt var ca med en sundhedsrelateret uddannelse i Region Midtjylland (kilde Danmarks Statistik) Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 13/35

14 Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Jordemødre m.v. Radiografer Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker grupperne indenfor sundhedssektoren indgår derfor i analysen. I næste afsnit præsenteres en række figurer, der viser aldersfordelingen af personer, der arbejder inden for de 8 faggrupper Aldersfordeling Aldersfordelingen blandt personer, der er i beskæftigelse og har en arbejdsfunktion inden for de 8 sundhedsfaglige grupper, kan bidrage til et billede af, hvor stor en andel af personalet, der er på vej til at nå pensionsalderen og hvor stor andel af de beskæftigede, der er unge og netop trådt ind på arbejdsmarkedet. Dermed kan man få en fornemmelse for den fremtidige udvikling af arbejdskraftudbuddet indenfor sundhedsområdet. Figur 3 nedenfor viser aldersfordelingen blandt de 8 faggrupper i Region Midtjylland i De absolutte tal findes i bilag, afsnit 5.5. Figur 3 Aldersfordelingen for personer, der arbejder inden for de 8 faggrupper, Region Midtjylland, % 75% 50% 25% 50 og derover Under 30 0% Kilde: Træk fra IDA, egne beregninger Bioanalytikere, jordemødre og sosu-assistenter har en stor andel af ældre beskæftigede, der kan være på vej ud af arbejdsmarkedet. Fysioterapeuterne er derimod kendetegnet ved en ung population. Tendensen i Region Midtjylland adskiller sig ikke i forhold til tendensen på landsplan. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 14/35

15 Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Jordemødre m.v. Radiografer Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker Figur 4 Aldersfordelingen for personer, der arbejder inden for de 8 faggupper, Danmark, % 75% 50% 25% 50 og derover Under 30 0% Hos sygeplejersker, SOSU-assistenter og i særdeleshed fysioterapeuter er en relativ stor andel af arbejdsstyrken under 30 år (henholdsvis 16,9 pct., 18 pct. og 24,4 pct.). I den anden ende af skalaen findes jordemødre, hvor andelen af arbejdsstyrken på under 30 er på 3,8 pct. Bioanalytikere og jordemødre har en relativt stor gruppe af personer over 60, henholdsvis 5,9 pct. og 4,6 pct. Hvis man sammenligner tallene i Region Midtjylland med landstallene er der en større andel i aldersgruppen under 30 år på landsplan hos fysioterapeuterne, ergoterapeuterne, radiografer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter Sundhedspersonale fordelt på brancher, sektorer og socioøkonomisk status I dette afsnit vil der blive kigget nærmere på, hvordan de beskæftigede indenfor de sundhedsfaglige grupper fordeler sig på henholdsvis brancher, sektorer og socioøkonomisk status. Fordelingen af de beskæftigede på de tre dimensioner kan bidrage til at identificere mulige forklaringer på den observerede udvikling i arbejdskraftudbuddet. Brancher: Sundhedspersonalets fordeling på brancher giver et billede af, hvor de sundhedsfaglige grupper primært er ansat. Tabel 8 nedenfor viser ikke overraskende, at det i Region Midtjylland primært er indenfor sundhedsvæsenet (hovedsageligt hospitaler), at de 8 grupper samlet set er ansat. Ud af det samlede antal sygeplejersker på personer er ansat indenfor sundhedsvæsenet, i hjemmeplejen (f.eks. plejehjem), mens resten fordeler sig med 820 personer i andre brancher end sundhedsvæsen og hjemmeplejen, og 380 er ansatte ved vikarbureauer. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 15/35

16 Tabel 8 Overordnet branche for personer, der arbejder inden for de 8 sundhedsfaggrupper, Region Midtjylland, 2006 Andre brancher Sundhedsvæsen Hjemmeplejen Vikarbureau I alt Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Jordemødre m.v Radiografer Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker I alt Kilde: Træk fra IDA, egne beregninger Over tid vil en del af det sundhedsfaglige personale skifte branche og det fremhæves fra en del af de faglige organisationer, at en del af sundhedspersonalet forlader sektoren når de bliver ældre. En analyse af arbejdskraftens mobilitet falder dog udenfor rammerne af denne analyse, ligesom der kan argumenteres for, at branchefordelingen ikke påvirker det samlede potentielle udbud af arbejdskraft, da de uddannede personer jo kan vende tilbage til sundhedssektoren igen. Sektor: Tabel 9 nedenfor viser, hvordan arbejdsstyrken indenfor de sundhedsfaglige grupper er fordelt på sektorer. Som det fremgår af tabellen er en stor andel af langt hovedparten af arbejdsstyrken ansat indenfor den offentlige sektor (amt/kommune). Tabel 9 Arbejdsstyrken fordelt på sektor, Region Midtjylland (Personer der arbejder i fagene, 2006) Privat Stat Amt/ kommune Selvejende institution Andre I alt Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Jordemødre m.v Radiografer Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker I alt Kilde: IDA, egne beregninger Socioøkonomisk status: Den socioøkonomiske status for personer i de 8 sundhedsfaglige grupper viser, at ud af de i alt personer med en sundhedsfaglig uddannelse er over løn- Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 16/35

17 modtagere og selvstændige. Lidt over er på førtidspension og andelen af pensionerede med en uddannelse indenfor de 8 faggrupper er på personer. Tabel 10 Socioøkonomisk status for alle personer med uddannelse indenfor de 8 sundhedsfaglige grupper i Region Midtjylland, 2006 Selvstændige Lønmodtagere Førtidspension Folkepension Efterløn Andet I alt Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Jordemødre Radiografer Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker I alt Ledighed Generelt er de nyeste ledighedstal baseret på tal på A-kasse niveau, hvor der forefindes løbende opdaterede tal. De nyeste ledighedstal findes til gengæld ikke på det faggruppe niveau der anvendes i denne analyse. På faggruppe-niveau findes ledighedstallene frem til 2006 (se figur 7 og 8). Ledigheden har været faldende indenfor de sundhedsfaglige grupper i de senere år. Figur 5 og 6 nedenfor viser ledighedsudviklingen i de sundhedsfaglige a-kasser, henholdsvis FOA (blandt andet SOSU-uddannede) og DSA (bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, sygeplejersker og radiografer). Hos FOAmedlemmerne har der været en konstant faldende ledighed siden starten af 2006 og frem til starten af 2008, hvor ledighedsprocenten er helt nede på 1,5 %. Blandt DSAmedlemmerne har tendensen været af en noget mere svingende karakter, men det generelle billede viser, at siden slutningen af 2006 og frem til starten af 2008 er ledighedsprocenten faldet fra 1,3 % til 0,5 % i Region Midtjylland. Andelen af ledige er lidt højere i Region Midtjylland end i resten af landet. De seneste ledighedstal fra DSA faggrupperne viser i januar 2009 en ledighed på landsplan, der spænder fra 0,1 % blandt sygeplejersker til 1,2 % for ergoterapeuter 9. Generelt er der således også primo 2009 tale om fuld beskæftigelse i disse faggrupper. På FOAs område er der forsat et betydeligt fald i ledigheden fra 2008 til januar 2009, hvor den samlede ledighed blandt de forsikrede i FOAs a-kasse på landsplan var 1,3 %. Ledigheden på FOA området er faldet i såvel Midtjylland som 9 /0109grp.pdf Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 17/35

18 Pct. ledige Pct. ledige på landsplan fra januar 2008 til januar Der er således fortsat meget lav ledighed blandt faggrupperne på sundhedsområdet. Figur 5 Ledige i % forhold til antallet af medlemmer af FOA (SOSU-uddannede) 5.0% 4.5% 4.0% 3.5% 3.0% 2.5% 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% Hele landet Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik Figur 6 Ledige i % i forhold til antal medlemmer af DSA 1.4% 1.2% 1.0% 0.8% 0.6% 0.4% Hele landet 0.2% Region Midtjylland 0.0% Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 og 8 nedenfor viser det procentvise antal af personer, der har været ramt af ledighed mere end 5% af året i henholdsvis 2000 og 2006 i Region Midtjylland. Dvs. at omkring 8% af SOSU-assisterne og omkring 9% af SOSU-hjælperne var ledige mere end 5% af året i 2006, fordelt på den angivne ledighedsgrader. Omvendt var hhv. 92 pct. og 91 pct. ikke ledige i løbet af 2006 eller ledige mindre end 5% af året. Figurerne viser to primære tendenser: 10 Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 18/35

19 Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Jordemødre Radiografer Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker Ledigheden er faldet i perioden fra 2000 til 2006 indenfor alle faggrupper undtagen jordemødre. Af de personer der har været ramt af ledighed indenfor ovennævnte gruppe er det overvejende personer, der har været ledige i kortere tid, dvs. mellem 5 pct. og 25 pct. af året. Figur 7 Ledighedsberørte personer med sundhedsuddannelser i Midtjylland, Personerne er fordelt på ledighedsgrader. 25% 20% 15% 10% % 50-75% 25-50% 5-25% 5% 0% Kilde: Træk fra IDA, egne beregninger Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 19/35

20 Pct. af fuldtidsstillinger Bioanalytikere Ergoterapeuter Fysioterapeuter Jordemødre Radiografer Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker Figur 8 Ledighedsberørte personer med sundhedsuddannelser i Midtjylland, Personerne er fordelt på ledighedsgrader. 25% 20% 15% 10% % 50-75% 25-50% 5-25% 5% 0% Kilde: Træk fra IDA, egne beregninger Fravær/orlov Figur 9 Fravær i den kommunale/regionale sektor I alt Sundhedsvæsenet Hospitalerne i Region Midtlylland Sygefravær* Barsels- og adoptionsorlov Arbejdsulykke Børns sygdom Egen sygdom Kilde: Danmarks Statistik. * Tallene fra Region Midtjylland stammer fra Sygefraværsstatistikken 2007, Region Midtjylland. Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland 20/35

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035

tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 tandplejeprognose Udbuddet af personale i tandplejen 2013 2035 2013 Tandplejeprognose udbud af personale i tandplejen 2013-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Kvantitativ afdækning af deltid/heltid på SHK-området

Kvantitativ afdækning af deltid/heltid på SHK-området Kvantitativ afdækning af deltid/heltid på SHK-området I denne rapport afdækkes karakteristika for kommunalt ansatte medarbejdere på SHKområdet, med et kvantitativt fokus på fordelingen mellem deltid og

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere