30 FOR- SLAG. En politik for drenge og mænds ligestilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "30 FOR- SLAG. En politik for drenge og mænds ligestilling"

Transkript

1 30 FOR- SLAG En politik for drenge og mænds ligestilling

2 Indhold 1. Indledning 3. Mænd og sundhed 5. Mænd, arbejdsmarked og barsel 7. Mænd, drenge og uddannelse 9. Faderskab, familieformer og omsorg 12. Socialt udsatte mænd 14. Mænd, vold og kriminalitet 30 forslag en politik for drenge og mænds ligestilling Udgivet af: Tænketanken VM - Viden om Mænd, København 2011 Redaktion: Marie Valentin Beck Svend Aage Madsen ISBN: Layout: Rikke Blicher Tryk: 3F Tænketanken VM - Viden om Mænd c/o KVINFO Chr. Brygge 3 DK-1219 København K Udarbejdet af Tænketanken VM Viden om Mænd

3 Indledning Hermed fremlægger Tænketanken VM Viden om Mænd i alt 30 forslag, der bør indgå i en politik for at forbedre drenge og mænds ligestilling i samfundet. De 30 forslag er rettet til politikere og beslutningstagere, meningsdannere, NGO er m.fl. Det er forslag til handlinger, som kan sættes i gang her og nu. Tænketanken VM Viden om Mænd arbejder for en synliggørelse og forståelse af de forhold i samfundet og andre faktorer, der har betydning for mænd og maskulinitet. VM arbejder ud fra to overordnede formål: 1) At indsamle, skabe og formidle viden om de udfordringer, der har betydning for drenge, mænd og maskulinitet, samt 2) at komme med forslag, der kan forbedre drenge og mænds ligestilling og ligebehandling. De 30 problemstillinger og forslag, der præsenteres her, bygger på allerede kendt viden fra de seks valgte områder. Forslagene er udarbejdet på baggrund af analyser foretaget af medlemmerne i tænketanken, der har specialviden på områderne. De er: Mænd og sundhed (Svend Aage Madsen, Christian Graugaard og Niels Ulrik Sørensen), Mænd, arbejdsmarked og barsel (Lotte Bloksgaard, Anushka Abeynayake og Kenn Warming), Mænd, drenge og uddannelse (Dorthe Staunæs og Steen Baagøe), Faderskab, familieformer og omsorg (Kenneth Reinicke, Søren Laursen, Dorte Kousholt), Socialt udsatte mænd (Robert Olsen, Sune Qvotrup og Anette Kronborg), Mænd og kriminalitet (Jørn Bro, Peter Michael Toft og Basim Osman). Den foreliggende tekst er redigeret af formand for VM Svend Aage Madsen og leder af VM Marie Valentin Beck. Vi håber vores forslag vil blive modtaget positivt. Der er et stigende behov for, at der sker en reel forandring i de forhold, der gør sig gældende for drenge og mænd som køn i dagens samfund. En forandring, der giver begrebet maskulinitet en bredere betydning, og som giver drenge og mænd ressourcer og rum til at skabe det liv, de ønsker. Ikke kun for hver enkelt mand og kvindes skyld, men også for samfundets skyld. Det er på tide, at der bliver sat handling bag målene om ligestilling og ligebehandling af alle. Handlinger, der bygger på forskning og erfaring, frem for udelukkende meninger og holdninger. Her er 30 forslag. Marie Valentin Beck & Svend Aage Madsen Med 30 forslag - en politik for drenge og mænds ligestilling vil vi gerne lægge kimen til et længerevarende arbejde med de samfundsproblematikker, der knytter sig til mænd og maskulinitet. Det kræver ressourcer og politisk opbakning at få løst disse udfordringer i praksis. Med denne udgivelse er der lagt en bred ramme og formuleret en struktur, som kan tjene som afsæt for et videre og dybere arbejde. Det er endvidere vores håb, at denne udgivelse og et forhåbentligt videre arbejde, kan være med til at forstærke båndet mellem viden om køn og politik. Vi er bevidste om, at mænd sjældent kan eller bør forstås som en homogen gruppe. Mennesker er præget af forskellige faktorer så som køn, sociale forhold, etnicitet, alder, geografi, demografi, seksualitet, nationalitet, sprog mv. Vi har været opmærksomme på denne kompleksitet, og har lagt vægt på at inddrage disse elementer inden for de forskellige områder. En stor tak til følgende organisationer for støtte til Tænketanken VM - Viden om Mænd s arbejde med denne udgivelse: KVINFO, Institut for Menneskerettigheder, 3F og DJØF. Se mere på: 1 2

4 Mænd, sundhed og livsstil Sundhedsvæsnet har ikke opdaget mænd som et køn, der kan have særlige behov. Der findes til dato ingen væsentlige sundhedstiltag, større forskningsindsatser, elementer i sundhedsarbejderes uddannelser eller sundhedspolitikker, der har specifikt fokus på mænds sundhed og sygelighed. Mænd har lavere middellevetid og større sygelighed end kvinder og de dør tidligere af sygdomme, som kan forebygges. Danske mænd lever i gennemsnit fire til fem år kortere end kvinder, og danske mænds middellevetid er så lav som nummer 19 ud af 34 i Europa. For flere dødsårsager er mænds dødelighed omkring pct. større end kvinders. Det gælder de store dræbere som hjertekarsygdomme, kræft og sygdomme i åndedrætsorganer. Unge mænd har over dobbelt så stor dødelighed som kvinder af ulykker, selvmord og kræft. Hele livet igennem har mænd større forekomst og større dødelighed af stort set alle sygdomme. Mænd har reproduktive udfordringer (dårlig sædkvalitet samt høj forekomst af testikelkræft og medfødte misdannelser af kønsorganer) og de har høj forekomst af seksuelt overførte sygdomme og seksuelle dysfunktioner. Mænds psykiske problemer er underbelyste, underdiagnosticerede og underbehandlede med dårlig trivsel, misbrugsproblemer og selvmord til følge. Kun halvdelen af mænd med depression er i behandling for lidelsen, mens mænd begår tre til fem gange så hyppigt selvmord som kvinder. Der mangler indsigt i mandetypiske symptomer, og mænd kan have svært ved selv at anerkende psykiske problemer og opsøge relevant hjælp. De særlige symptomer på psykiske lidelser, som oftere ses hos mænd, er stadig ikke nok anerkendte eller udforskede. dobbelt så stor dødelighed af sygdommen. Mænd, der lever alene, har væsentligt dårligere sundhedsvaner end mænd, der bor i parforhold, og ufaglærte mænd har i gennemsnit år kortere middellevetid end kvinder med lang uddannelse. Livet igennem benytter mænd sig omkring 30 pct. mindre af en praktiserende læge, og markant færre mænd end kvinder får ordineret medicin. 1. Mænds kønsspecifikke sundhedsbehov skal indarbejdes som en selvstændig dimension i sundhedstiltag, -forskning og -beslutninger. Sundhedsvæsnet skal udvikle rammer og tiltag, som tilgodeser sundhedsbehov hos mænd i forskellige aldre og livssituationer, med særligt fokus på sårbare mænd. Herunder mænd, der er enlige, lavtuddannede og socialt marginaliserede samt mænd fra etniske og seksuelle minoritetskulturer. Der skal udvikles rammer og tiltag i primærsektoren, som kan øge mænds brug af læge. Desuden skal arbejdspladser og andre steder, hvor sundhedsfremme bedst finder sted, gøres til arenaer for sundhedstilbud og -information for mænd. 2. Der skal udarbejdes en sundhedspolitik, som målbevidst og systematisk sigter på at forbedre mænds unødigt lave middellevetid. En sådan politik skal indeholde planer for tidlig opsporing og behandling af mænd for kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og andre alvorlige sygdomme, samt indsats mod tidlig død som følge af ulykker. 3. Der skal opstilles en evidensbaseret plan for forbedring af mænds reproduktive sundhed. Der skal afsættes centrale og kommunale midler til forebyggelse af og oplysning om seksuelt overførbare sygdomme samt seksuelle problemer hos mænd. Desuden skal der investeres systematisk i sundhedsfremme blandt mænd i seksuelle minoritetskulturer. Drenge skal have HPV-vaccination som en del af den almindelige børnevaccination. Der skal udvikles tilbud vedrørende mænds seksuelle problemer og dysfunktioner. 4. Det skal anerkendes, at køn er en vigtig faktor ved udvikling af og symptomer på psykiske lidelser. Der skal arbejdes systematisk for aftabuisering af og oplysning om mænds psykiske lidelser. Der skal forskes i og udvikles metoder til tidlig opsporing og behanding af depressioner hos mænd med henblik på forebyggelse af nedsat livskvalitet og selvmord, særligt blandt ældre mænd. Desuden skal mænds fødselsdepressioner opspores og behandles. 5. Der skal foretages løbende monitorering af mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd, i særdeleshed blandt sårbare mænd. Der skal udvikles sundhedstilbud, der appellerer til og er tilgængelige for mænd. Sundhedspersonale skal tilføres sundhedspædagogiske kompetencer, der retter sig mod Mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd fører til unødvendig sygdom, nedsat trivsel og for tidlig død. Dette gælder ikke mindst sårbare og socialt mænds behov. Der skal udvikles særlige forebyggelsestilbud til unge mænd udsatte mænd. For alle livsstilssygdomme har mænd den største forekomst og med fokus på de mange skift og overgange, der præger ungdomslivet, dødelighed, fx får en tredjedel flere mænd end kvinder diabetes, og mænd har og som påvirker livsstil og risiko- og sundhedsadfærd. 3 4

5 Mænd, arbejdsmarked og barsel Mænd og kvinder har i dag ikke lige muligheder for barselsorlov. Mænd ønsker i stigende grad engagement i familien som fædre. Fædrene har i dag ikke ligestillet mulighed for at skabe en tidlig tilknytning til deres børn. Retten til at dele forældreorlov sikrer ikke reelt mænd lige muligheder, da kvinden ofte benytter al den delelige orlov. Den nuværende lovgivning bygger således på bl.a. forældede kønsopfattelser samt overlader det til fædrene (eller den anden juridiske forældre) individuelt at forhandle orlov ift. de regler og procedurer, der eksisterer herfor på virksomhedsniveau. Ret til orlov med løn sikres i dag på overenskomstniveau, hvilket betyder, at fædre stilles forskelligt, da muligheder herfor er afhængige af, hvilken branche mænd er beskæftiget i. Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt i branche- og faggrupper domineret af enten mænd eller kvinder. Det har mærkbare, negative indvirkninger på produktivitet, nytænkning, innovation og fleksibilitet og skaber uligeløn mellem kvinder og mænd. Kønsopdelingen er en årsag til, at hele grupper af mænd (særligt unge) i dag oplever lav beskæftigelse og arbejdsløshed i brancher og fag, som traditionelt har mange mænd ansat. Kønsopdelingen og de stærke forestillinger om køn (og etnicitet) koblet til bestemte fag og arbejdsopgaver i Danmark bevirker, at det er vanskeligt at rekruttere mandligt ansatte til omsorgs- og plejefagene, som nu og fremover vil have et større behov for arbejdskraft. Kønsopdelingen, kombineret med en svær etnisk ubalance på det danske arbejdsmarked, medfører særlige problemstillinger for etniske minoritetsmænd ift. beskæftigelse og arbejdsløshed. Som følge af kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er mænd også en udsat gruppe på arbejdspladsen mht. arbejdsulykker. En af de hyppigste dødsårsager for mænd under 50 år er arbejdsulykker; 92 % af alle dødsulykker på arbejdspladsen fra 2002 til 2007 ramte mænd. Dertil har mænd en større risiko end kvinder for at blive udsat for alvorlige arbejdsulykker. 1. Forældre skal have ligestillede barselsorlovsrettigheder, så de både formelt og reelt sikres lige muligheder for orlov og dermed for tilknytning til deres børn ved forældreskabets start - uanset køn og branchetilknytning. Der skal derfor øremærkes selvstændige orlovsrettigheder, da rettigheder her er medvirkende til at normalisere, at også mænd tager barselsorlov, hvilket også vil legitimere dette på arbejdspladsniveau. Der skal sikres lønmæssig kompensation til mænd, fx via barselsfonde. Retten til orlov bør ikke bindes til en bestemt periode, men kunne bruges på andre tidspunkter inden for den samlede orlovsperiode. Orlovsreglerne skal være lovgivning, så forældrenes fordeling af barsel er uafhængig af, hvem der tjener mest. 2. For at bryde med det meget kønsopdelte danske arbejdsmarked, bør der gennemføres en projektindsats, som sætter fokus på mænds evne til at yde omsorg og bidrage til at overbevise mænd om, at også de kan indgå i professionelt pleje- og omsorgsarbejde. Et øget fokus på og debat om mænd som omsorgsfulde og nærværende fædre i forbindelse med barselsorlov til mænd, kan med stor sandsynlighed bidrage til at styrke denne indsats. 3. En bred palet af initiativer bør iværksættes samtidig, så aktører på forskellige niveauer statsligt, regionalt, institutionelt samt enkeltaktører, fx mænd på uddannelsesinstitutioner på institutions- og arbejdspladsniveau, både ledere og medarbejdere, tænker mindre kønsstereotypt i forhold til mænd, maskulinitet og omsorg/pleje. 4. Det er desuden vigtigt at sikre en sammenbinding af indsatser på forskellige niveauer i videnscentre. Det vil forankre de tiltag, der virker, så viden om, hvad der kan tiltrække, fastholde og motivere mænd mere langvarigt, bl.a. i pleje- og omsorgsfag, fastholdes. De konkrete initiativer og aktiviteter bør udarbejdes med en målsætning om lige muligheder for alle danske lønmodtagere på det danske arbejdsmarked og tage afsæt i erfaringer, god praksis og forskning i Danmark, det øvrige Norden og internationalt. 5. Det skal anerkendes, at køn er en væsentlig parameter i forbindelse med arbejdsulykker; bl.a. bør der arbejdes for en bevidstgørelse af, at mænd i bestemte faggrupper er særligt udsatte i arbejdslivet. Der bør sættes større fokus på mænds arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladserne samt iværksættes yderligere forskning om arbejdsmiljø og arbejdsulykker med et kønsperspektiv. 5 6

6 Mænd, drenge og uddannelse Der er heller ikke belæg for, at forandringerne skyldes en såkaldt femininisering. Der er ingen tegn på, at drenge tidligere har klaret sig bedre i skolen end pigerne - dog med undtagelse af de naturvidenskabelige fag, hvor de i visse lande er blevet overhalet af pigerne. Det har ikke betydning for skolepræstationer, om underviseren er mand eller kvinde. Det afhænger snarere af forventninger til eleverne og undervisningsstilen. Desuden falder drengene primært fra inden for de traditionelle mande-fagområder, hvor der også er et overtal mandlige lærere. Der er desuden flere mænd blandt de ledere, hvor en del beslutninger om skolens værdier, mål og rammer træffes. Endelig synes tiltag med en såkaldt drengevenlig pædagogik, snarere at fastlåse drenge i en identitet som urolige, ikke-boglige osv., end at gøre op hermed og forbedre drenges uddannelseskompetencer. De skaber med andre ord det problem, de forsøger at løse. I grundskolen er der store udsving i drengenes præstationer flere i top og flere i bund mens pigerne fordeler sig mere jævnt. Drenge opnår bedre testresultater end piger indenfor matematik, og i Danmark finder man den største kønsforskel i Norden på det område. Inden for naturvidenskab er Danmark alene om, at drenge klarer sig en del bedre end pigerne. Der er omvendt flest drenge i gruppen af elever uden funktionelle læsekompetencer. Det er især danske drenge i forhold til drenge med etnisk minoritetsbaggrund, der opnår en signifikant dårligere læsescore, mens pigerne ser ud til at have forbedret deres naturfagsscore på det sidste. Dog skal man have for øje, at mange drenge klarer sig glimrende i skolen. Flere piger end drenge går i det almene gymnasium, mens flere drenge påbegynder erhvervsuddannelserne. I Danmark mangler der aktuelt praktikpladser, hvilket medfører stort frafald her. Der er således flere mænd uden uddannelse, og mænd har gennemsnitligt lavere uddannelse end kvinder: 19 pct. mænd står uden en ungdomsuddannelse, mens det blandt kvinderne er 14 pct., som ikke har nogen ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen. Blandt pigerne får 57 pct. en videregående uddannelse, mens det gælder for 42 pct. af drengene. Med i betragtning skal tages, at en del drenge også trives uden eller med en mindre grad af uddannelse. Forskellen i uddannelsesfrekvens mellem mænd af dansk og udenlandsk herkomst er lille inden for alle andre uddannelsesgrupper end de erhvervsfaglige. Mænd af udenlandsk herkomst får i markant mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end danske mænd. Den kønsmæssige og etniske forskel i frafald stammer hovedsageligt fra de tekniske uddannelser. Der er ikke forskningsmæssigt grundlag for at forklare kønsforskelle i skolepræstationer med biologiske forskelle. Forløbet i hjernens modning og virke viser større forskelle indbyrdes blandt piger og drenge, end mellem de to grupper. Desuden er hjernen plastisk og udvikler sig i takt med de udfordringer, den får. 1. Der er behov for en robust praksis-intervention, der afhjælper uhensigtsmæssige kønsforskelle i skolepræstationer og -frafald. Der er ikke brug for en pædagogik, der kun tager udgangspunkt i de ressourcer, det forventes, at drenge har, men en pædagogik, politik og ledelse, der tager højde for kompetencer, de bør tilegne sig, hvis de skal klare sig i et videnssamfund. Udgangspunktet skal være, at der også er store forskelle internt i gruppen af drenge og store forskelle i forhold til andre sociokulturelle kategorier som fx etnicitet. 2. Der skal gennemgøres et forskningsbaseret kvalitetsløft af forståelsen af køn og betydningen af køn blandt politikere, lærere, ledere og forældre. 3. Der skal udformes kønssensitive tiltag på uddannelsesområdet og mainstreamning af køns- og mangfoldighedsperspektiver i politikker vedrørende pædagogik og undervisning samt organisering og ledelse af uddannelsesinstitutioner. 4. Der er brug for en højprofilering af grundskoler og deres politikker og praksisser, hvor drenge såvel som piger klarer sig godt. Der skal gennemføres initiativer og aktiviteter, der generelt højner prestigen af uddannelse og boglige skolepræstationer, og som samtidig retter sig specifikt mod drenge i grundskolen: Det skal være sejt at score gode karakterer og være boglig for såvel drenge som for piger. 5. Der skal oprettes og fastholdes et tilstrækkelig antal praktikpladser inden for de tekniske områder og de traditionelle mandefag samt en koordineret og af-individualiseret praktikaftaleordning. 7 8

7 Faderskab, familieformer og omsorg Gennem de sidste årtier er der sket en positiv udvikling i forestillinger om maskulinitet, således at faderskab og børneomsorg står centralt. Værdier som arbejde og karriere suppleres nu af værdier om at udvikle et nært forhold til børn og slægtsrelationer i det hele taget. Samtidig er der stadig modsætninger mellem arbejdslivets krav og familielivets krav, hvilket begrænser både fædres og mødres fleksibilitet og muligheder for at sikre familiens og børnenes skiftende behov. Faderskab er ofte mindre anerkendt og forskningsmæssigt ikke belyst i samme grad som moderskabet. Den nyere forskning, der findes, peger på, at fædres involvering i deres børn fremmes af, at mødrene arbejder, mens børnene er små, og af, at fædrene føler ansvar og er involveret i børnene fra starten. Mange mænd giver udtryk for, at forældreskabet udvikler et rigere følelsesregister og giver en tryghed, som i modsætning til arbejde og karriererelationer ikke uden videre kan tages fra dem. Ligeledes muliggør faderskabet ofte kønsoverskridende handlinger og giver mulighed for, at faderen kan etablere et mere nuanceret billede af sig selv som mand. Dansk lovgivning og mange samfundsinstitutioner opererer oftest med, at vi lever i en kernefamilie bestående af biologisk beslægtede far, mor og børn. Der er i dag mange måder at leve familieliv på i Danmark. Omkring 40 % af danske børn og unge vokser op i andre familieformer end den biologiske kernefamilie. Mange børn vokser op på en eller flere bopæle med en stor variation i voksen- og søskenderelationer med biologiske forældre, søskende og øvrige slægtsrelationer og udøvende eller sociale forældre, søskende og øvrig slægt. Der er mange administrative systemer og procedurer, der ikke tager højde for den aktuelle diversitet i familiestrukturer, hvilket ofte resulterer i konformitet og ekskluderende praksis på området. fædres mulighed for tilknytning må derfor ses i sammenhæng med fordelingen af ansvar, arbejdsopgaver og omsorg i familiernes dagligdag. Børns opvækst og udvikling foregår også andre steder end i familien. En stor del af det moderne forældreskab handler også om at samarbejde med andre voksne i børns liv. Derfor må udviklingen af fædres muligheder også ses i sammenhæng med, hvilke forståelser af køn og forældreskab, der er i spil blandt de andre voksne, der bidrager til børnenes udvikling (fx sundhedsplejersker, lærere og pædagoger). De nye familiestrukturer har været medvirkende til at skabe en gruppe af fædre i udsatte positioner, for eksempel i forbindelse med skilsmisser eller med økonomisk og social udsathed. Fædre i udsatte positioner kan være svære at identificere og tilbyde relevant støtte ud fra de eksisterende indsatser. Fædre er oftest usynlige eller ekskluderede fra disse indsatser, for eksempel fordi tidlige forebyggende indsatser i forhold til familier i vanskeligheder som regel retter sig mod moderen. 1. Der bør nedsættes en kommission, der har til opgave at udrede begrænsningerne i den nuværende lovgivning og komme med bud på en lovgivning, der er kønsneutral og inkluderende i forhold til de mangfoldige familiestrukturer, der eksisterer i det danske samfund i dag, samt sikrer barnets tarv og placerer forsørgerpligten. 2. Der bør satses på at skabe og formidle viden om, hvilke udfordringer forældre i dag står overfor i forhold til at understøtte børnenes udvikling, og dermed skabe større viden om fædres aktuelle dilemmaer og udfordringer i forhold til at deltage og bidrage til familiens liv og forbinde arbejdslivets og familielivets krav. Mænd må i højere grad anerkendes - og forpligtes - som omsorgsressource, således at kønsstereotype omsorgsmønstre modvirkes. 3. Der bør arbejdes på, at billedet af familier i det offentlige rum gøres mere mangfoldigt. Herunder bør det sikres, at offentlige institutioner og myndigheders kommunikation med forældre er kønsneutral og inkluderende. I disse institutioner og myndigheder bør startes en opkvalificering af kommunikationen mellem professionelle og fædre. 4. Der bør skabes større viden om fædres erfaringer med samarbejde med offentlige institutioner, samt fokuseres på, hvilke ønsker og behov fædre kunne have om tilbud og arrangementer rettet mod dem selv. Vi ved, at børn kan knytte sig til flere primære omsorgspersoner og drager nytte af alsidig voksenkontakt uafhængigt af køn. Den måde, børns behov forstås på, har afgørende betydning for, hvordan forældre organiserer familiens 5. Der bør satses på at opkvalificere den faglige viden om fædre i udsatte positioner og de dilemmaer og muligheder, der er knyttet til, at de kan hverdag med opgaver og ansvar i forhold til børnene. Sikringen af børns og udvikle og fastholde relationer til deres børn. Herunder bør der rettes 9 10

8 fokus på, hvordan de relevante samfundsmæssige institutioner kan støtte fædre i udsatte positioner i de udfordringer, der er knyttet til faderskabet og derigennem styrke fædres forståelse for børnenes behov. Herunder bør der satses på at udvikle indsatser, som har til opgave at sikre, at fædre i udsatte positioner i gravide familier og spædbørnsfamilier tilbydes rele-vant støtte på et tidligt tidspunkt i familiedannelsen. Det er vigtigt, at denne støtte organiseres til at kunne følge og støtte børn og fædre i at udvikle og bevare konstruktive relationer i løbet af børnenes opvækst. Socialt udsatte mænd De udsatte, hjemløse og udstødte er oftest mænd. Socialt udsatte mænd sætter deres præg på en lang række af de statistikker og undersøgelser, der omhandler de klassiske sociale problemer. Flere mænd end kvinder er hjemløse, flere mænd end kvinder er misbrugere af rusmidler, og flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Konsekvenserne af socialt udsatte mænds liv og livsvilkår er, at mange mænd i denne gruppe har relativt færre børn, har talrige livsstilssygdomme og dør tidligt. Et hverdagsliv præget af arbejdsløshed og et udenforskab med deraf følgende marginalisering i samfundet. Mænd drager markant mindre nytte af velfærdstilbud end kvinder, hvilket kan være et fingerpeg om, at der kan være noget i disse tilbud, som ubevidst, men systematisk, disfavoriserer dette køn. Den måde, der bedrives socialt arbejde, aktivering mv. på, kan være med til at forhindre socialt udsatte mænd i at søge hjælp og drage nytte af tilbuddene. Der ses i forskningen, og til dels også i det sociale arbejde, en usynliggørelse af etniske minoritetsmænds sociale problemer. Fokus har mestendels været på udsatte etniske minoritetskvinder, men der er imidlertid adskillige indikationer på, at etniske minoritetsmænd ofte har mindst lige så store problemer som etniske minoritetskvinder. Nye undersøgelser peger eksempelvis på, at somaliske mænd er langt mere marginaliseringstruede end somaliske kvinder. Misbrug og hjemløshed blandt mænd med anden etnisk herkomst end dansk i storbyerne (Århus, København) er over de sidste 10 år blevet mere synlig, og den åbne narkoscene på Vesterbro i København er i dag præget af misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kunne se ud som om, at den ulighedsform, der er knyttet til sociogeografisk placering (center vs. periferi) i særlig grad rammer mænd. Eksisterende data peger således på, at unge kvinder oftere end unge mænd forlader den geografiske periferi for at søge uddannelse/job i de større byer. Tilbage bliver et potentielt proletariat af dårligt uddannede mænd i udkantsdanmark. Udkantsområder affolkes, og der er en tendens og overvægt af ufaglærte og ofte arbejdsløse mænd i udkantsområderne. 12

9 Et stigende socialt problem er handlede mænd (moderne arbejdsslaver). Normalt leder begrebet handlede mennesker tanker hen på seksuel udnyttelse og sex trafficking. Men engelske undersøgelser peger på, at den moderne slave også er en mand. På verdensplan er dette et stort problem, da disse mennesker arbejder og lever under slavelignende forhold. Det vurderes, at der findes 2,5 millioner mennesker, som er ofre for trafficking på verdensplan heraf er over en fjerdedel mænd. 1. Der bør iværksættes en undersøgelse af socialt udsatte mænds situation (omfanget af problemet og de primære sociale konsekvenser), herunder hvordan man kan indrette velfærdstilbud, der appellerer til disse mænd. Fænomenet socialt udsatte mænd i udkantsdanmark bør belyses yderligere både gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser (hvad er problemet? hvor stort er problemet?). Der bør ligeledes indsamles viden om socialt udsatte etniske minoritetsmænds problemer og sociale kompetencer til at klare et hverdagsliv. 2. Der skal afsættes midler til socialprojekter i udkantsdanmark. Udgangspunktet skal være arbejdsprojekter i lighed med Kofoeds Skole, Sydhavnskompagniet og lignende. Samtidig skal der også ske en fortsat udvikling af krisecentre for mænd i de større byer evt. kombineret med ambulante tilbud (samtale, udvikling af hverdagslivskompetencer m.m.). 3. Der bør igangsættes sociale arbejdsprojekter og kriminalpræventive initiativer for unge med anden etnisk baggrund end dansk med integration som mål. Større fokus på udvikling af etniske minoritetsmænd som rollemodeller, som fædre, sønner og ægtefæller. Særligt tilrettelagte og målrettede rådgivningstilbud for etniske minoritetsmænd. 4. Der er brug for et større fokus på udsatte mænd og sociale kompetencer til at klare et hverdagsliv, herunder projekter, der giver mulighed for samkvem med børn evt. ved at bruge erfaringerne fra Fars legestue eller ved at udvikle familieværksteder med fokus på sociale kompetencer i familien. 5. Der skal oprettes en task force (offentlige institutioner, fagforeninger m.v.), som både skal undersøge og intervenere i forhold til mennesker, der er handlede. Mænd, vold og kriminalitet Flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Kriminalitet er i vid udstrækning et mandefænomen, og kriminalitetsstatistikker er i høj grad beretninger om mænds liv og handlinger. Mænds kriminelle handlinger skaber ulykker for omgivelserne, den kriminelle og hans nærmeste, og kriminelle bringer sig i en marginaliseret, på sigt hyppigt forhutlet og ensom tilværelse. Fængselspopulationen illustrerer for mange af de indsattes vedkommende dette forhold. På den ene side har dem, der kommer ind under straffesystemet, ofte oplevet marginalisering tidligere i deres liv med dårlig uddannelse, lav indkomst og få muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig fører fængselslivet i sig selv til marginalisering og udstødelse. Der foreligger et hyppigt negligeret behov for hjælp, støtte og behandling, uanset diskussioner om skyld og ansvar. Omkring tre fjerdedele af den kendte kriminalitet begås af mennesker, som tidligere har begået kriminalitet. Tilbagefaldet er størst blandt unge mænd med dårlig social baggrund, uden stabile familie- og leveforhold, og som har været i fængsel. Både forskning her i Danmark og internationalt viser, at det er muligt at mindske omfanget af tilbagefald. Mens det store flertal af ofre for vold er mænd, og det store flertal af voldsudøvere også er mænd, er kvinder meget oftere ofre for vold i nære relationer. Vold i nære relationer udøves overvejende af mænd i parforholdet, hvor mænd årligt udøver vold mod deres partner. Det store flertal af dem, der begår drab, er mænd, og det store flertal af ofre for drab er mænd. Ca kvinder årligt slår deres partner, men det er ikke særlig omtalt eller undersøgt. Forsvindende få voldsudsatte mænd bruger et mandekrisecenter eller får tilbudt behandling. Migrationskonteksten kan bevirke, at mænd med etnisk minoritetsbaggrund kan have vanskeligheder ved at navigere mellem forskellige forventninger til og forståelser af maskulinitet. Samtidig skabes og udvikles hybrider og nye 13 14

10 maskulinitetsformer, som kan være ekstra vanskelige at forholde sig til. Mænd med etnisk minoritetsbaggrund optræder relativt hyppigt i kriminalitetsstatistikker, hvilket ofte hænger sammen med social-økonomiske baggrunde. 1. Der er behov for i langt højere grad at udforske udviklingsvejene ind i en kriminaliseret tilværelse og herunder have et fokus på årsagerne til den enorme overvægt af mænd i en sådan løbebane. 2. Det er vigtigt at fokusere på kriminelles liv under og efter et fængselsophold. Den oprindelige mening med begreberne resocialisering og kriminalforsorg bør have en stærkere placering i kriminalitetspolitikken. Ligesom der bør fokuseres på de kriminelles familier og deres forhold under og efter fængselsophold. 3. Der må sættes massivt ind med mindskelse af tilbagefald til kriminalitet gennem en bredspektret forsøgs- og udviklingsvirksomhed. De tiltag, som alle har vist sig at være virkningsfulde, må tages mere omfattende i anvendelse. 4. De behandlingstilbud til voldsudøvende mænd, der i en årrække har været stats- og kommunefinansieret, ser ud til at virke, idet klienterne/den voldsudøvende mand ophører med eller reducerer voldsudøvelsen. Det foreslås, at det offentlige/kommunale tilbud til de voldsudsatte kvinder med medfølgende børn bliver udvidet til et helhedsorienteret tilbud til alle medlemmer af familien uanset køn og alder, således at alle i denne familie gives et relevant behandlingstilbud ud over det allerede gældende omkring støtte og rådgivning alene til de voldsudsatte kvinder. 5. Der skal i social- og kriminalforsorgspolitikken sættes fokus på udvikling af programmer med støtte til etniske minoritetsmænd som rollemodeller, som fædre, sønner og ægtefæller. Desuden skal det etableres særligt tilrettelagte og målrettede rådgivningstilbud for etniske minoritetsmænd. 15

11

30 FOR- SLAG. En politik for drenge og mænds ligestilling. Udvidet udgave inkl. baggrundspapirer

30 FOR- SLAG. En politik for drenge og mænds ligestilling. Udvidet udgave inkl. baggrundspapirer 30 FOR- SLAG En politik for drenge og mænds ligestilling Udvidet udgave inkl. baggrundspapirer Indhold 1. Indledning 3. Mænd, sundhed og livsstil 5. Mænd, arbejdsmarked og barsel 7. Mænd, drenge og uddannelse

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver

Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Lemvig Kommune Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Revideret december 2014 - j. nr. 81.00.00P22-0030 05-11-2014 Indhold 1. Forord... 2 2. Ligestillingspolitikkens mål og konkrete handlinger... 2 3. Arbejdspladsudvikling...

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Lyngby-Taarbaek Kommune

Lyngby-Taarbaek Kommune Lyngby-Taarbaek Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet)

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015

Læs mere

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,

Læs mere

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet

Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen til temadrøftelse om kønsligestilling på børne- og ungeområdet Velkommen og rammesætning v/ Maria Sloth Hvilke fælles udfordringer har vi, og hvad gøres der allerede v/ Stinne Skammelsen Debat

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Svendborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Mænd og nære relationer

Mænd og nære relationer 26. november 2016 Mænd og nære relationer En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Resumé Alt for mange mænd har ingen nære relationer eller nogen de kan tale med om personlige ting Nære relationer

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holstebro Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hørsholm Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere