30 FOR- SLAG. En politik for drenge og mænds ligestilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "30 FOR- SLAG. En politik for drenge og mænds ligestilling"

Transkript

1 30 FOR- SLAG En politik for drenge og mænds ligestilling

2 Indhold 1. Indledning 3. Mænd og sundhed 5. Mænd, arbejdsmarked og barsel 7. Mænd, drenge og uddannelse 9. Faderskab, familieformer og omsorg 12. Socialt udsatte mænd 14. Mænd, vold og kriminalitet 30 forslag en politik for drenge og mænds ligestilling Udgivet af: Tænketanken VM - Viden om Mænd, København 2011 Redaktion: Marie Valentin Beck Svend Aage Madsen ISBN: Layout: Rikke Blicher Tryk: 3F Tænketanken VM - Viden om Mænd c/o KVINFO Chr. Brygge 3 DK-1219 København K Udarbejdet af Tænketanken VM Viden om Mænd

3 Indledning Hermed fremlægger Tænketanken VM Viden om Mænd i alt 30 forslag, der bør indgå i en politik for at forbedre drenge og mænds ligestilling i samfundet. De 30 forslag er rettet til politikere og beslutningstagere, meningsdannere, NGO er m.fl. Det er forslag til handlinger, som kan sættes i gang her og nu. Tænketanken VM Viden om Mænd arbejder for en synliggørelse og forståelse af de forhold i samfundet og andre faktorer, der har betydning for mænd og maskulinitet. VM arbejder ud fra to overordnede formål: 1) At indsamle, skabe og formidle viden om de udfordringer, der har betydning for drenge, mænd og maskulinitet, samt 2) at komme med forslag, der kan forbedre drenge og mænds ligestilling og ligebehandling. De 30 problemstillinger og forslag, der præsenteres her, bygger på allerede kendt viden fra de seks valgte områder. Forslagene er udarbejdet på baggrund af analyser foretaget af medlemmerne i tænketanken, der har specialviden på områderne. De er: Mænd og sundhed (Svend Aage Madsen, Christian Graugaard og Niels Ulrik Sørensen), Mænd, arbejdsmarked og barsel (Lotte Bloksgaard, Anushka Abeynayake og Kenn Warming), Mænd, drenge og uddannelse (Dorthe Staunæs og Steen Baagøe), Faderskab, familieformer og omsorg (Kenneth Reinicke, Søren Laursen, Dorte Kousholt), Socialt udsatte mænd (Robert Olsen, Sune Qvotrup og Anette Kronborg), Mænd og kriminalitet (Jørn Bro, Peter Michael Toft og Basim Osman). Den foreliggende tekst er redigeret af formand for VM Svend Aage Madsen og leder af VM Marie Valentin Beck. Vi håber vores forslag vil blive modtaget positivt. Der er et stigende behov for, at der sker en reel forandring i de forhold, der gør sig gældende for drenge og mænd som køn i dagens samfund. En forandring, der giver begrebet maskulinitet en bredere betydning, og som giver drenge og mænd ressourcer og rum til at skabe det liv, de ønsker. Ikke kun for hver enkelt mand og kvindes skyld, men også for samfundets skyld. Det er på tide, at der bliver sat handling bag målene om ligestilling og ligebehandling af alle. Handlinger, der bygger på forskning og erfaring, frem for udelukkende meninger og holdninger. Her er 30 forslag. Marie Valentin Beck & Svend Aage Madsen Med 30 forslag - en politik for drenge og mænds ligestilling vil vi gerne lægge kimen til et længerevarende arbejde med de samfundsproblematikker, der knytter sig til mænd og maskulinitet. Det kræver ressourcer og politisk opbakning at få løst disse udfordringer i praksis. Med denne udgivelse er der lagt en bred ramme og formuleret en struktur, som kan tjene som afsæt for et videre og dybere arbejde. Det er endvidere vores håb, at denne udgivelse og et forhåbentligt videre arbejde, kan være med til at forstærke båndet mellem viden om køn og politik. Vi er bevidste om, at mænd sjældent kan eller bør forstås som en homogen gruppe. Mennesker er præget af forskellige faktorer så som køn, sociale forhold, etnicitet, alder, geografi, demografi, seksualitet, nationalitet, sprog mv. Vi har været opmærksomme på denne kompleksitet, og har lagt vægt på at inddrage disse elementer inden for de forskellige områder. En stor tak til følgende organisationer for støtte til Tænketanken VM - Viden om Mænd s arbejde med denne udgivelse: KVINFO, Institut for Menneskerettigheder, 3F og DJØF. Se mere på: 1 2

4 Mænd, sundhed og livsstil Sundhedsvæsnet har ikke opdaget mænd som et køn, der kan have særlige behov. Der findes til dato ingen væsentlige sundhedstiltag, større forskningsindsatser, elementer i sundhedsarbejderes uddannelser eller sundhedspolitikker, der har specifikt fokus på mænds sundhed og sygelighed. Mænd har lavere middellevetid og større sygelighed end kvinder og de dør tidligere af sygdomme, som kan forebygges. Danske mænd lever i gennemsnit fire til fem år kortere end kvinder, og danske mænds middellevetid er så lav som nummer 19 ud af 34 i Europa. For flere dødsårsager er mænds dødelighed omkring pct. større end kvinders. Det gælder de store dræbere som hjertekarsygdomme, kræft og sygdomme i åndedrætsorganer. Unge mænd har over dobbelt så stor dødelighed som kvinder af ulykker, selvmord og kræft. Hele livet igennem har mænd større forekomst og større dødelighed af stort set alle sygdomme. Mænd har reproduktive udfordringer (dårlig sædkvalitet samt høj forekomst af testikelkræft og medfødte misdannelser af kønsorganer) og de har høj forekomst af seksuelt overførte sygdomme og seksuelle dysfunktioner. Mænds psykiske problemer er underbelyste, underdiagnosticerede og underbehandlede med dårlig trivsel, misbrugsproblemer og selvmord til følge. Kun halvdelen af mænd med depression er i behandling for lidelsen, mens mænd begår tre til fem gange så hyppigt selvmord som kvinder. Der mangler indsigt i mandetypiske symptomer, og mænd kan have svært ved selv at anerkende psykiske problemer og opsøge relevant hjælp. De særlige symptomer på psykiske lidelser, som oftere ses hos mænd, er stadig ikke nok anerkendte eller udforskede. dobbelt så stor dødelighed af sygdommen. Mænd, der lever alene, har væsentligt dårligere sundhedsvaner end mænd, der bor i parforhold, og ufaglærte mænd har i gennemsnit år kortere middellevetid end kvinder med lang uddannelse. Livet igennem benytter mænd sig omkring 30 pct. mindre af en praktiserende læge, og markant færre mænd end kvinder får ordineret medicin. 1. Mænds kønsspecifikke sundhedsbehov skal indarbejdes som en selvstændig dimension i sundhedstiltag, -forskning og -beslutninger. Sundhedsvæsnet skal udvikle rammer og tiltag, som tilgodeser sundhedsbehov hos mænd i forskellige aldre og livssituationer, med særligt fokus på sårbare mænd. Herunder mænd, der er enlige, lavtuddannede og socialt marginaliserede samt mænd fra etniske og seksuelle minoritetskulturer. Der skal udvikles rammer og tiltag i primærsektoren, som kan øge mænds brug af læge. Desuden skal arbejdspladser og andre steder, hvor sundhedsfremme bedst finder sted, gøres til arenaer for sundhedstilbud og -information for mænd. 2. Der skal udarbejdes en sundhedspolitik, som målbevidst og systematisk sigter på at forbedre mænds unødigt lave middellevetid. En sådan politik skal indeholde planer for tidlig opsporing og behandling af mænd for kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og andre alvorlige sygdomme, samt indsats mod tidlig død som følge af ulykker. 3. Der skal opstilles en evidensbaseret plan for forbedring af mænds reproduktive sundhed. Der skal afsættes centrale og kommunale midler til forebyggelse af og oplysning om seksuelt overførbare sygdomme samt seksuelle problemer hos mænd. Desuden skal der investeres systematisk i sundhedsfremme blandt mænd i seksuelle minoritetskulturer. Drenge skal have HPV-vaccination som en del af den almindelige børnevaccination. Der skal udvikles tilbud vedrørende mænds seksuelle problemer og dysfunktioner. 4. Det skal anerkendes, at køn er en vigtig faktor ved udvikling af og symptomer på psykiske lidelser. Der skal arbejdes systematisk for aftabuisering af og oplysning om mænds psykiske lidelser. Der skal forskes i og udvikles metoder til tidlig opsporing og behanding af depressioner hos mænd med henblik på forebyggelse af nedsat livskvalitet og selvmord, særligt blandt ældre mænd. Desuden skal mænds fødselsdepressioner opspores og behandles. 5. Der skal foretages løbende monitorering af mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd, i særdeleshed blandt sårbare mænd. Der skal udvikles sundhedstilbud, der appellerer til og er tilgængelige for mænd. Sundhedspersonale skal tilføres sundhedspædagogiske kompetencer, der retter sig mod Mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd fører til unødvendig sygdom, nedsat trivsel og for tidlig død. Dette gælder ikke mindst sårbare og socialt mænds behov. Der skal udvikles særlige forebyggelsestilbud til unge mænd udsatte mænd. For alle livsstilssygdomme har mænd den største forekomst og med fokus på de mange skift og overgange, der præger ungdomslivet, dødelighed, fx får en tredjedel flere mænd end kvinder diabetes, og mænd har og som påvirker livsstil og risiko- og sundhedsadfærd. 3 4

5 Mænd, arbejdsmarked og barsel Mænd og kvinder har i dag ikke lige muligheder for barselsorlov. Mænd ønsker i stigende grad engagement i familien som fædre. Fædrene har i dag ikke ligestillet mulighed for at skabe en tidlig tilknytning til deres børn. Retten til at dele forældreorlov sikrer ikke reelt mænd lige muligheder, da kvinden ofte benytter al den delelige orlov. Den nuværende lovgivning bygger således på bl.a. forældede kønsopfattelser samt overlader det til fædrene (eller den anden juridiske forældre) individuelt at forhandle orlov ift. de regler og procedurer, der eksisterer herfor på virksomhedsniveau. Ret til orlov med løn sikres i dag på overenskomstniveau, hvilket betyder, at fædre stilles forskelligt, da muligheder herfor er afhængige af, hvilken branche mænd er beskæftiget i. Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt i branche- og faggrupper domineret af enten mænd eller kvinder. Det har mærkbare, negative indvirkninger på produktivitet, nytænkning, innovation og fleksibilitet og skaber uligeløn mellem kvinder og mænd. Kønsopdelingen er en årsag til, at hele grupper af mænd (særligt unge) i dag oplever lav beskæftigelse og arbejdsløshed i brancher og fag, som traditionelt har mange mænd ansat. Kønsopdelingen og de stærke forestillinger om køn (og etnicitet) koblet til bestemte fag og arbejdsopgaver i Danmark bevirker, at det er vanskeligt at rekruttere mandligt ansatte til omsorgs- og plejefagene, som nu og fremover vil have et større behov for arbejdskraft. Kønsopdelingen, kombineret med en svær etnisk ubalance på det danske arbejdsmarked, medfører særlige problemstillinger for etniske minoritetsmænd ift. beskæftigelse og arbejdsløshed. Som følge af kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked er mænd også en udsat gruppe på arbejdspladsen mht. arbejdsulykker. En af de hyppigste dødsårsager for mænd under 50 år er arbejdsulykker; 92 % af alle dødsulykker på arbejdspladsen fra 2002 til 2007 ramte mænd. Dertil har mænd en større risiko end kvinder for at blive udsat for alvorlige arbejdsulykker. 1. Forældre skal have ligestillede barselsorlovsrettigheder, så de både formelt og reelt sikres lige muligheder for orlov og dermed for tilknytning til deres børn ved forældreskabets start - uanset køn og branchetilknytning. Der skal derfor øremærkes selvstændige orlovsrettigheder, da rettigheder her er medvirkende til at normalisere, at også mænd tager barselsorlov, hvilket også vil legitimere dette på arbejdspladsniveau. Der skal sikres lønmæssig kompensation til mænd, fx via barselsfonde. Retten til orlov bør ikke bindes til en bestemt periode, men kunne bruges på andre tidspunkter inden for den samlede orlovsperiode. Orlovsreglerne skal være lovgivning, så forældrenes fordeling af barsel er uafhængig af, hvem der tjener mest. 2. For at bryde med det meget kønsopdelte danske arbejdsmarked, bør der gennemføres en projektindsats, som sætter fokus på mænds evne til at yde omsorg og bidrage til at overbevise mænd om, at også de kan indgå i professionelt pleje- og omsorgsarbejde. Et øget fokus på og debat om mænd som omsorgsfulde og nærværende fædre i forbindelse med barselsorlov til mænd, kan med stor sandsynlighed bidrage til at styrke denne indsats. 3. En bred palet af initiativer bør iværksættes samtidig, så aktører på forskellige niveauer statsligt, regionalt, institutionelt samt enkeltaktører, fx mænd på uddannelsesinstitutioner på institutions- og arbejdspladsniveau, både ledere og medarbejdere, tænker mindre kønsstereotypt i forhold til mænd, maskulinitet og omsorg/pleje. 4. Det er desuden vigtigt at sikre en sammenbinding af indsatser på forskellige niveauer i videnscentre. Det vil forankre de tiltag, der virker, så viden om, hvad der kan tiltrække, fastholde og motivere mænd mere langvarigt, bl.a. i pleje- og omsorgsfag, fastholdes. De konkrete initiativer og aktiviteter bør udarbejdes med en målsætning om lige muligheder for alle danske lønmodtagere på det danske arbejdsmarked og tage afsæt i erfaringer, god praksis og forskning i Danmark, det øvrige Norden og internationalt. 5. Det skal anerkendes, at køn er en væsentlig parameter i forbindelse med arbejdsulykker; bl.a. bør der arbejdes for en bevidstgørelse af, at mænd i bestemte faggrupper er særligt udsatte i arbejdslivet. Der bør sættes større fokus på mænds arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladserne samt iværksættes yderligere forskning om arbejdsmiljø og arbejdsulykker med et kønsperspektiv. 5 6

6 Mænd, drenge og uddannelse Der er heller ikke belæg for, at forandringerne skyldes en såkaldt femininisering. Der er ingen tegn på, at drenge tidligere har klaret sig bedre i skolen end pigerne - dog med undtagelse af de naturvidenskabelige fag, hvor de i visse lande er blevet overhalet af pigerne. Det har ikke betydning for skolepræstationer, om underviseren er mand eller kvinde. Det afhænger snarere af forventninger til eleverne og undervisningsstilen. Desuden falder drengene primært fra inden for de traditionelle mande-fagområder, hvor der også er et overtal mandlige lærere. Der er desuden flere mænd blandt de ledere, hvor en del beslutninger om skolens værdier, mål og rammer træffes. Endelig synes tiltag med en såkaldt drengevenlig pædagogik, snarere at fastlåse drenge i en identitet som urolige, ikke-boglige osv., end at gøre op hermed og forbedre drenges uddannelseskompetencer. De skaber med andre ord det problem, de forsøger at løse. I grundskolen er der store udsving i drengenes præstationer flere i top og flere i bund mens pigerne fordeler sig mere jævnt. Drenge opnår bedre testresultater end piger indenfor matematik, og i Danmark finder man den største kønsforskel i Norden på det område. Inden for naturvidenskab er Danmark alene om, at drenge klarer sig en del bedre end pigerne. Der er omvendt flest drenge i gruppen af elever uden funktionelle læsekompetencer. Det er især danske drenge i forhold til drenge med etnisk minoritetsbaggrund, der opnår en signifikant dårligere læsescore, mens pigerne ser ud til at have forbedret deres naturfagsscore på det sidste. Dog skal man have for øje, at mange drenge klarer sig glimrende i skolen. Flere piger end drenge går i det almene gymnasium, mens flere drenge påbegynder erhvervsuddannelserne. I Danmark mangler der aktuelt praktikpladser, hvilket medfører stort frafald her. Der er således flere mænd uden uddannelse, og mænd har gennemsnitligt lavere uddannelse end kvinder: 19 pct. mænd står uden en ungdomsuddannelse, mens det blandt kvinderne er 14 pct., som ikke har nogen ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen. Blandt pigerne får 57 pct. en videregående uddannelse, mens det gælder for 42 pct. af drengene. Med i betragtning skal tages, at en del drenge også trives uden eller med en mindre grad af uddannelse. Forskellen i uddannelsesfrekvens mellem mænd af dansk og udenlandsk herkomst er lille inden for alle andre uddannelsesgrupper end de erhvervsfaglige. Mænd af udenlandsk herkomst får i markant mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end danske mænd. Den kønsmæssige og etniske forskel i frafald stammer hovedsageligt fra de tekniske uddannelser. Der er ikke forskningsmæssigt grundlag for at forklare kønsforskelle i skolepræstationer med biologiske forskelle. Forløbet i hjernens modning og virke viser større forskelle indbyrdes blandt piger og drenge, end mellem de to grupper. Desuden er hjernen plastisk og udvikler sig i takt med de udfordringer, den får. 1. Der er behov for en robust praksis-intervention, der afhjælper uhensigtsmæssige kønsforskelle i skolepræstationer og -frafald. Der er ikke brug for en pædagogik, der kun tager udgangspunkt i de ressourcer, det forventes, at drenge har, men en pædagogik, politik og ledelse, der tager højde for kompetencer, de bør tilegne sig, hvis de skal klare sig i et videnssamfund. Udgangspunktet skal være, at der også er store forskelle internt i gruppen af drenge og store forskelle i forhold til andre sociokulturelle kategorier som fx etnicitet. 2. Der skal gennemgøres et forskningsbaseret kvalitetsløft af forståelsen af køn og betydningen af køn blandt politikere, lærere, ledere og forældre. 3. Der skal udformes kønssensitive tiltag på uddannelsesområdet og mainstreamning af køns- og mangfoldighedsperspektiver i politikker vedrørende pædagogik og undervisning samt organisering og ledelse af uddannelsesinstitutioner. 4. Der er brug for en højprofilering af grundskoler og deres politikker og praksisser, hvor drenge såvel som piger klarer sig godt. Der skal gennemføres initiativer og aktiviteter, der generelt højner prestigen af uddannelse og boglige skolepræstationer, og som samtidig retter sig specifikt mod drenge i grundskolen: Det skal være sejt at score gode karakterer og være boglig for såvel drenge som for piger. 5. Der skal oprettes og fastholdes et tilstrækkelig antal praktikpladser inden for de tekniske områder og de traditionelle mandefag samt en koordineret og af-individualiseret praktikaftaleordning. 7 8

7 Faderskab, familieformer og omsorg Gennem de sidste årtier er der sket en positiv udvikling i forestillinger om maskulinitet, således at faderskab og børneomsorg står centralt. Værdier som arbejde og karriere suppleres nu af værdier om at udvikle et nært forhold til børn og slægtsrelationer i det hele taget. Samtidig er der stadig modsætninger mellem arbejdslivets krav og familielivets krav, hvilket begrænser både fædres og mødres fleksibilitet og muligheder for at sikre familiens og børnenes skiftende behov. Faderskab er ofte mindre anerkendt og forskningsmæssigt ikke belyst i samme grad som moderskabet. Den nyere forskning, der findes, peger på, at fædres involvering i deres børn fremmes af, at mødrene arbejder, mens børnene er små, og af, at fædrene føler ansvar og er involveret i børnene fra starten. Mange mænd giver udtryk for, at forældreskabet udvikler et rigere følelsesregister og giver en tryghed, som i modsætning til arbejde og karriererelationer ikke uden videre kan tages fra dem. Ligeledes muliggør faderskabet ofte kønsoverskridende handlinger og giver mulighed for, at faderen kan etablere et mere nuanceret billede af sig selv som mand. Dansk lovgivning og mange samfundsinstitutioner opererer oftest med, at vi lever i en kernefamilie bestående af biologisk beslægtede far, mor og børn. Der er i dag mange måder at leve familieliv på i Danmark. Omkring 40 % af danske børn og unge vokser op i andre familieformer end den biologiske kernefamilie. Mange børn vokser op på en eller flere bopæle med en stor variation i voksen- og søskenderelationer med biologiske forældre, søskende og øvrige slægtsrelationer og udøvende eller sociale forældre, søskende og øvrig slægt. Der er mange administrative systemer og procedurer, der ikke tager højde for den aktuelle diversitet i familiestrukturer, hvilket ofte resulterer i konformitet og ekskluderende praksis på området. fædres mulighed for tilknytning må derfor ses i sammenhæng med fordelingen af ansvar, arbejdsopgaver og omsorg i familiernes dagligdag. Børns opvækst og udvikling foregår også andre steder end i familien. En stor del af det moderne forældreskab handler også om at samarbejde med andre voksne i børns liv. Derfor må udviklingen af fædres muligheder også ses i sammenhæng med, hvilke forståelser af køn og forældreskab, der er i spil blandt de andre voksne, der bidrager til børnenes udvikling (fx sundhedsplejersker, lærere og pædagoger). De nye familiestrukturer har været medvirkende til at skabe en gruppe af fædre i udsatte positioner, for eksempel i forbindelse med skilsmisser eller med økonomisk og social udsathed. Fædre i udsatte positioner kan være svære at identificere og tilbyde relevant støtte ud fra de eksisterende indsatser. Fædre er oftest usynlige eller ekskluderede fra disse indsatser, for eksempel fordi tidlige forebyggende indsatser i forhold til familier i vanskeligheder som regel retter sig mod moderen. 1. Der bør nedsættes en kommission, der har til opgave at udrede begrænsningerne i den nuværende lovgivning og komme med bud på en lovgivning, der er kønsneutral og inkluderende i forhold til de mangfoldige familiestrukturer, der eksisterer i det danske samfund i dag, samt sikrer barnets tarv og placerer forsørgerpligten. 2. Der bør satses på at skabe og formidle viden om, hvilke udfordringer forældre i dag står overfor i forhold til at understøtte børnenes udvikling, og dermed skabe større viden om fædres aktuelle dilemmaer og udfordringer i forhold til at deltage og bidrage til familiens liv og forbinde arbejdslivets og familielivets krav. Mænd må i højere grad anerkendes - og forpligtes - som omsorgsressource, således at kønsstereotype omsorgsmønstre modvirkes. 3. Der bør arbejdes på, at billedet af familier i det offentlige rum gøres mere mangfoldigt. Herunder bør det sikres, at offentlige institutioner og myndigheders kommunikation med forældre er kønsneutral og inkluderende. I disse institutioner og myndigheder bør startes en opkvalificering af kommunikationen mellem professionelle og fædre. 4. Der bør skabes større viden om fædres erfaringer med samarbejde med offentlige institutioner, samt fokuseres på, hvilke ønsker og behov fædre kunne have om tilbud og arrangementer rettet mod dem selv. Vi ved, at børn kan knytte sig til flere primære omsorgspersoner og drager nytte af alsidig voksenkontakt uafhængigt af køn. Den måde, børns behov forstås på, har afgørende betydning for, hvordan forældre organiserer familiens 5. Der bør satses på at opkvalificere den faglige viden om fædre i udsatte positioner og de dilemmaer og muligheder, der er knyttet til, at de kan hverdag med opgaver og ansvar i forhold til børnene. Sikringen af børns og udvikle og fastholde relationer til deres børn. Herunder bør der rettes 9 10

8 fokus på, hvordan de relevante samfundsmæssige institutioner kan støtte fædre i udsatte positioner i de udfordringer, der er knyttet til faderskabet og derigennem styrke fædres forståelse for børnenes behov. Herunder bør der satses på at udvikle indsatser, som har til opgave at sikre, at fædre i udsatte positioner i gravide familier og spædbørnsfamilier tilbydes rele-vant støtte på et tidligt tidspunkt i familiedannelsen. Det er vigtigt, at denne støtte organiseres til at kunne følge og støtte børn og fædre i at udvikle og bevare konstruktive relationer i løbet af børnenes opvækst. Socialt udsatte mænd De udsatte, hjemløse og udstødte er oftest mænd. Socialt udsatte mænd sætter deres præg på en lang række af de statistikker og undersøgelser, der omhandler de klassiske sociale problemer. Flere mænd end kvinder er hjemløse, flere mænd end kvinder er misbrugere af rusmidler, og flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Konsekvenserne af socialt udsatte mænds liv og livsvilkår er, at mange mænd i denne gruppe har relativt færre børn, har talrige livsstilssygdomme og dør tidligt. Et hverdagsliv præget af arbejdsløshed og et udenforskab med deraf følgende marginalisering i samfundet. Mænd drager markant mindre nytte af velfærdstilbud end kvinder, hvilket kan være et fingerpeg om, at der kan være noget i disse tilbud, som ubevidst, men systematisk, disfavoriserer dette køn. Den måde, der bedrives socialt arbejde, aktivering mv. på, kan være med til at forhindre socialt udsatte mænd i at søge hjælp og drage nytte af tilbuddene. Der ses i forskningen, og til dels også i det sociale arbejde, en usynliggørelse af etniske minoritetsmænds sociale problemer. Fokus har mestendels været på udsatte etniske minoritetskvinder, men der er imidlertid adskillige indikationer på, at etniske minoritetsmænd ofte har mindst lige så store problemer som etniske minoritetskvinder. Nye undersøgelser peger eksempelvis på, at somaliske mænd er langt mere marginaliseringstruede end somaliske kvinder. Misbrug og hjemløshed blandt mænd med anden etnisk herkomst end dansk i storbyerne (Århus, København) er over de sidste 10 år blevet mere synlig, og den åbne narkoscene på Vesterbro i København er i dag præget af misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kunne se ud som om, at den ulighedsform, der er knyttet til sociogeografisk placering (center vs. periferi) i særlig grad rammer mænd. Eksisterende data peger således på, at unge kvinder oftere end unge mænd forlader den geografiske periferi for at søge uddannelse/job i de større byer. Tilbage bliver et potentielt proletariat af dårligt uddannede mænd i udkantsdanmark. Udkantsområder affolkes, og der er en tendens og overvægt af ufaglærte og ofte arbejdsløse mænd i udkantsområderne. 12

9 Et stigende socialt problem er handlede mænd (moderne arbejdsslaver). Normalt leder begrebet handlede mennesker tanker hen på seksuel udnyttelse og sex trafficking. Men engelske undersøgelser peger på, at den moderne slave også er en mand. På verdensplan er dette et stort problem, da disse mennesker arbejder og lever under slavelignende forhold. Det vurderes, at der findes 2,5 millioner mennesker, som er ofre for trafficking på verdensplan heraf er over en fjerdedel mænd. 1. Der bør iværksættes en undersøgelse af socialt udsatte mænds situation (omfanget af problemet og de primære sociale konsekvenser), herunder hvordan man kan indrette velfærdstilbud, der appellerer til disse mænd. Fænomenet socialt udsatte mænd i udkantsdanmark bør belyses yderligere både gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser (hvad er problemet? hvor stort er problemet?). Der bør ligeledes indsamles viden om socialt udsatte etniske minoritetsmænds problemer og sociale kompetencer til at klare et hverdagsliv. 2. Der skal afsættes midler til socialprojekter i udkantsdanmark. Udgangspunktet skal være arbejdsprojekter i lighed med Kofoeds Skole, Sydhavnskompagniet og lignende. Samtidig skal der også ske en fortsat udvikling af krisecentre for mænd i de større byer evt. kombineret med ambulante tilbud (samtale, udvikling af hverdagslivskompetencer m.m.). 3. Der bør igangsættes sociale arbejdsprojekter og kriminalpræventive initiativer for unge med anden etnisk baggrund end dansk med integration som mål. Større fokus på udvikling af etniske minoritetsmænd som rollemodeller, som fædre, sønner og ægtefæller. Særligt tilrettelagte og målrettede rådgivningstilbud for etniske minoritetsmænd. 4. Der er brug for et større fokus på udsatte mænd og sociale kompetencer til at klare et hverdagsliv, herunder projekter, der giver mulighed for samkvem med børn evt. ved at bruge erfaringerne fra Fars legestue eller ved at udvikle familieværksteder med fokus på sociale kompetencer i familien. 5. Der skal oprettes en task force (offentlige institutioner, fagforeninger m.v.), som både skal undersøge og intervenere i forhold til mennesker, der er handlede. Mænd, vold og kriminalitet Flere mænd end kvinder havner i kriminalitet. Kriminalitet er i vid udstrækning et mandefænomen, og kriminalitetsstatistikker er i høj grad beretninger om mænds liv og handlinger. Mænds kriminelle handlinger skaber ulykker for omgivelserne, den kriminelle og hans nærmeste, og kriminelle bringer sig i en marginaliseret, på sigt hyppigt forhutlet og ensom tilværelse. Fængselspopulationen illustrerer for mange af de indsattes vedkommende dette forhold. På den ene side har dem, der kommer ind under straffesystemet, ofte oplevet marginalisering tidligere i deres liv med dårlig uddannelse, lav indkomst og få muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig fører fængselslivet i sig selv til marginalisering og udstødelse. Der foreligger et hyppigt negligeret behov for hjælp, støtte og behandling, uanset diskussioner om skyld og ansvar. Omkring tre fjerdedele af den kendte kriminalitet begås af mennesker, som tidligere har begået kriminalitet. Tilbagefaldet er størst blandt unge mænd med dårlig social baggrund, uden stabile familie- og leveforhold, og som har været i fængsel. Både forskning her i Danmark og internationalt viser, at det er muligt at mindske omfanget af tilbagefald. Mens det store flertal af ofre for vold er mænd, og det store flertal af voldsudøvere også er mænd, er kvinder meget oftere ofre for vold i nære relationer. Vold i nære relationer udøves overvejende af mænd i parforholdet, hvor mænd årligt udøver vold mod deres partner. Det store flertal af dem, der begår drab, er mænd, og det store flertal af ofre for drab er mænd. Ca kvinder årligt slår deres partner, men det er ikke særlig omtalt eller undersøgt. Forsvindende få voldsudsatte mænd bruger et mandekrisecenter eller får tilbudt behandling. Migrationskonteksten kan bevirke, at mænd med etnisk minoritetsbaggrund kan have vanskeligheder ved at navigere mellem forskellige forventninger til og forståelser af maskulinitet. Samtidig skabes og udvikles hybrider og nye 13 14

10 maskulinitetsformer, som kan være ekstra vanskelige at forholde sig til. Mænd med etnisk minoritetsbaggrund optræder relativt hyppigt i kriminalitetsstatistikker, hvilket ofte hænger sammen med social-økonomiske baggrunde. 1. Der er behov for i langt højere grad at udforske udviklingsvejene ind i en kriminaliseret tilværelse og herunder have et fokus på årsagerne til den enorme overvægt af mænd i en sådan løbebane. 2. Det er vigtigt at fokusere på kriminelles liv under og efter et fængselsophold. Den oprindelige mening med begreberne resocialisering og kriminalforsorg bør have en stærkere placering i kriminalitetspolitikken. Ligesom der bør fokuseres på de kriminelles familier og deres forhold under og efter fængselsophold. 3. Der må sættes massivt ind med mindskelse af tilbagefald til kriminalitet gennem en bredspektret forsøgs- og udviklingsvirksomhed. De tiltag, som alle har vist sig at være virkningsfulde, må tages mere omfattende i anvendelse. 4. De behandlingstilbud til voldsudøvende mænd, der i en årrække har været stats- og kommunefinansieret, ser ud til at virke, idet klienterne/den voldsudøvende mand ophører med eller reducerer voldsudøvelsen. Det foreslås, at det offentlige/kommunale tilbud til de voldsudsatte kvinder med medfølgende børn bliver udvidet til et helhedsorienteret tilbud til alle medlemmer af familien uanset køn og alder, således at alle i denne familie gives et relevant behandlingstilbud ud over det allerede gældende omkring støtte og rådgivning alene til de voldsudsatte kvinder. 5. Der skal i social- og kriminalforsorgspolitikken sættes fokus på udvikling af programmer med støtte til etniske minoritetsmænd som rollemodeller, som fædre, sønner og ægtefæller. Desuden skal det etableres særligt tilrettelagte og målrettede rådgivningstilbud for etniske minoritetsmænd. 15

11

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Er du klar over det, mand?

Er du klar over det, mand? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference!

Svend Aage Madsen. Velkommen til konference! Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune

Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune Handleplan for arbejdet med ligestilling i 2012-2013 for Hillerød Kommune I overensstemmelse med kommunens Ligestillingspolitik af 2012 er der udarbejdet en handleplan. Handleplan for arbejdet med ligestilling

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Svendborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Svendborg Kommune Vores gode eksempler for Svendborg

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen. Formål: andre. deres eget. ved at. partnernes. Baggrund: bedst

Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen. Formål: andre. deres eget. ved at. partnernes. Baggrund: bedst Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen Ufaglærte og enlig mænds mødested der for samvær og sundhed s i landdistrikter Formål: Forsøgsprojektet vil afprøve og evaluere opbygning af

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere