Unge og uddannelse nye veje

Transkript

1 Unge og uddannelse nye veje

2 Indlednin g...2 Bagg rund...2 Fremtiden Ny ungepakke... 3 Målsætning... 4 Proje ktet...4 Oprettelse af arbejdspladser med uddannelsesperspektiv... 4 Samarbejde mellem Jobcentre, UU centre og virksomheder... 5 Anerkendelse af ikke formelle kompetencer og uformelle kompetencer... 5 Målgruppen...6 Metodeudvikling...7 Lokalt samarbejde...7 Effekt...8 Konsortium (ansøger)...8 Budget(ramme)...9 Deltagende kommuner...9 Samarbejdserklæring...9 Fors kningstilknytning...9 Forskningstilknytningen vil omfatte følgende elementer:...10 Derudover vil CeFU stå for følgende:...10 Begrundelse for valg af Center for Ungdomsforskning...10 En anvendelsesorienteret virkningsevaluering...11 Organisation (job med uddannelsesperspektiv)...12 O rganisation (metodeudvikling) Tidsplan...14 Budget...14 Unge og uddannelse nye veje side 1 april 2010

3 april 2010 Unge og uddannelse nye veje Indledning Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland afholdt i marts 2009 et temamøde med overskriften: Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet Efter konferencen besluttede en række af regionens jobcentre i fællesskab at finde disse nye veje. Et regionalt projekt ville give muligheder for både metodeudvikling og afprøvning af nye samarbejdsmuligheder mellem kommunerne, med deltagende private og offentlige virksomheder. 20 af disse jobcentre/kommuner 1 har indvilliget i, at medvirke aktivt til at udvikle disse veje; veje som alle ligger uden for og udover de indsatser, som jobcentrene og Ungdoms Uddannelsesvejledning til daglig allerede har ansvaret for. Flere forventes at tilslutte sig projektet efterfølgende Det er Regeringens plan at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden år De fire nye veje som kommunerne i fællesskab vil arbejde med indeholder både uddannelsesforberedelse, netværksstyring, anerkendelse af kompetencer og nye samarbejdsformer. Disse nye metoder, samarbejdsformer mm. vil ikke alene kunne bidrage aktivt til at øge andelen af unge som tager en ungdomsuddannelse, men også til at finde holdbare og langsigtede løsninger for de, der ikke i første omgang kan gennemføre en uddannelse. Baggrund Efter højkonjunkturen er mange unge blevet ledige - ofte unge uden uddannelse og ofte mænd. Unge har under højkonjunkturen fravalgt uddannelse, og jobcentrene har i for høj grad satset på aktivering frem for uddannelse. For 10 år siden fik 18,7 % ingen ungdomsuddannelse. Gennem de seneste 10 år er andelen af en ungdomsårgang, som ikke får en uddannelse, svinget omkring de 20 % og er nu svagt stigende. Det er især andelen af unge mænd som ikke får en ungdomsuddannelse, der er steget. Et fælles kendetegn er imidlertid at blandt de unge uden en uddannelse, finder vi 80 %, der har været i gang med en uddannelse, men er droppet ud. Trods de seneste års øgede taksametertilskud og talrige mentorordninger, stiger frafaldsprocenten. Der er en tydelig sammenhæng mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Godt 6 % af dem der kom i gang med en uddannelse, er i dag uden for arbejdsmarkedet, mens det er dobbelt så mange blandt dem, der ikke kom i gang, nemlig 12 %. 2 Uddannelse er en god og sikker investering både for samfundet og den enkelte dansker 3 Konklusionerne er, at alle uddannelser tilfører samfundet værdi gennem hele livet. Borge- 1 Hvidovre, Egedal, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Hørsholm, Rødovre, Halsnæs, Albertslund, Brøndby, Høje- Taastrup, Helsingør, Køge, Greve, Solrød, Roskilde, Ringsted, Fakse, Vordingborg og Lolland. 2 Danmarks Statistik, IDA registeret Unge og uddannelse nye veje side 2 april 2010

4 re, der har en uddannelse, har en markant højere livsindkomst end personer uden uddannelse. Måles afkastet for den enkelte uddannelse, er gevinsten af en uddannelse på op til 66 %. 4 Frafaldsprocenter fra ungdomsuddannelserne er stigende frafaldet fra erhvervsuddannelserne er nu (2008) oppe på 50 % - en stigning fra 41% i Unge vælger tilsyneladende uddannelsesinstitutionerne fra ikke uddannelserne. Efterspørgslen efter pladser på produktionsskoler og efter uddannelser for særlige grupper af unge, som fx EGU og STU er større, end de har været længe. Fremtiden En stigende andel af unge har en anden forventning til uddannelserne end hidtil. Deres forestilling om mål og midler er anderledes en det, der tilbydes. En del af disse unge vil vælge uddannelserne fra. Som nævnt findes der på den ene side tilbud til unge, som ikke vil eller kan indgå i det eksisterende uddannelsessystem, enten EGU eller STU, mens der på den anden side ikke findes er mulighed for at anerkende de mange forskellige kompetencer, som unge tilegner sig i arbejdslivet eller i det frivillige arbejde. Kompetencerne vurderes i konkrete situationer, men en generel anerkendelse og dokumentation foregår ikke. Andelen af unge årige vil øges frem til I den nærmeste fremtid ville efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft falde betydelig og efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft stige tilsvarende. Det vil stille store krav til unges uddannelsesmæssige baggrund, men også til de unge som ingen uddannelse får vi får fortsat brug for ufaglært arbejdskraft. Hvordan dokumenterer de alligevel de kompetencer de har eller opnår uden for det formelle system? Ny ungepakke Sideløbende med nedgangen i unges tilgang til det formelle uddannelsessystem, har der været eksperimenteret med en række nye projekter og nye måder at organisere indsatsen på i fx Uddannelse til alle, i modelkommuneprojekter mm. Ansvaret for ungeindsatsen er nu fuldt og helt kommunens i Jobcenteret (aktivering) eller i Ungdommens uddannelsesvejledning (tilbud om vejledning) med et gråzoneområde i skole- eller børne- og ungeforvaltningen (de årige). Ungepakken vil styrke især den aktive indsats for at uddannelsesforberede de årige både hvad angår vejledningen og mentorordninger, men også øge jobcentrenes og erhvervsskolernes indsats for denne gruppe. Undervisningsministeren har fremsat lovforslag 6, som bl.a. betyder, at bl.a. kommunerne fra august 2010 skal vurdere unges uddannelsesparathed AE-rådet august 2009 på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik (2007) 4 AE-rådet august UNI-C statistik 6 Nr 194 Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv og forskellige andre love. 7 Et begreb som ikke er nærmere defineret i lovteksten. 8 den unges forældre og uddannelsesinstitutionen skal ligeledes vurdere. Unge og uddannelse nye veje side 3 april 2010

5 Målsætning Regeringens målsætning er som nævnt, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. I dag falder hver anden fra i erhvervsuddannelserne og 17 % fra gymnasierne. Det frafald skal reduceres til henholdsvis otte og tre %, hvis målsætningen skal lykkes 9 Det projektets ide, at skabe et bedre udgangspunkt for de unge uddannelsesvalg (træfsikkerhed) og at skabe et bedre grundlag for de unge uddannelsesvalg (motivation og merit) og at give unge uden lyst og mulighed for en uddannelse en alternativ anerkendelse. Projektet Samarbejdsprojektet indeholder følgende hovedelementer: Oprettelse af arbejdspladser med uddannelsesperspektiv 10. En række unge har i højkonjunkturen efterspurgt og fået lønarbejde frem for uddannelse. En stor del af de unge er nu ledige uden uddannelse. Hvis de skal lokkes tilbage i uddannelsessystemet, må vi sammensætte job bestående af både arbejde og uddannelse, hvor uddannelsesdelene efterfølgende gennem meritaftaler kan tages med i det formelle uddannelsessystem. Som led i forberedelserne af projektet har det været drøftet med en række større virksomheder, hvordan der kan oprettes en ny form for arbejdspladser med uddannelsesperspektiv en slag voksenlærling for unge. Hvis virksomheder fx opstiller mål for de kompetencer de unge skal opnå for at bestride et givent job og det dokumenteres, i hvilket omfang disse kompetencer er opnået, skaber det et brugbart og konstruktivt grundlag for overgangen til uddannelse og i en række tilfælde for at få vekslet eller få merit for disse kompetencer. Virksomhederne ISS A/S, NCC A/S, Dansk Supermarked, Silvan, Bauhaus, El- Giganten, Elbodan (Punkt1, Expert-radio og Lysmesteren), Hennes & Mauritz og Jysk har tilkendegivet, at de vil indgå aftaler om arbejdspladser med uddannelsesperspektiv. Senest er der rettet henvendelse til Matas A/S, til McDonald s og til hotelkæden Best Western. Gruppen af virksomheder skal yderligere udvides med en produktionsvirksomhed, med virksomheder fra bygge- og anlægsområdet og med virksomheder inden for café og cateringområdet. Projektet vil indgå regionale dækkende aftaler med virksomhederne på tværs af kommunegrænser. Deltagende kommuner vil herudover kunne indgå tilsvarende aftaler med lokale virksomheder fx i forbindelse med etablering af virksomhedscentre. Aftaler med virksomhederne skal ses som et supplement til det lokale samarbejde og til samarbejdet om lokale virksomhedscentre. Større landsdelsdækkende virksomheder er valgt, fordi de, som udgangspunkt har en rekrutteringsmæssig volumen, har beskrevet introduktions- og oplæringsprogrammer for nye medarbejdere og har arbejdspladser i eller nærved stort set alle kommuner. 9 Agenda nr Oktober Et tema som mange har peget på senest Ph.d. Mette Pless DPU på KL s JobCamp Unge og uddannelse nye veje side 4 april 2010

6 Samarbejde mellem Jobcentre, UU centre og virksomheder De kommunale jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning har begge medansvar for unges valg af uddannelse og i et vist omfang for gennemførelsen af uddannelsen. Set på bundlinien har begge indstanser samme mål unge videre i en uddannelse eller arbejde, men opgaven er vidt forskellig og ofte ikke koordineret 11. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har sine rødder i en oprindelig udvidet skolevejledning en funktion i den enkelte skole som skulle hjælpe eleverne videre i uddannelse eller i beskæftigelse. Jobcentrene har sit udgangspunkt i en indsats, som eksempelvis skulle begrænse kommunens udgift til kontanthjælp ved at finde beskæftigelse job til de unge, så de bliver selvforsørgende eller, hvor det var muligt en uddannelse. Ofte ligger forskellen i de to ordninger i kulturen; hvor vejledning/udvidede skolevejledning contra aktivering kan lægge hindringer i vejen for konkrete løsninger. UU har indsigt i de unges baggrund fra folkeskolen en viden som ikke altid overdrages til jobcenteret. Der er både behov for at arbejde med nye netværksmodeller og med modeller som inddrager alle parter i samarbejdet om de unge fra Folkeskolen og videre. Det betyder, at der er behov for tildeling af ressourcer til udvikling af lokale praksiscentre i et samarbejde mellem kommune, UU - center og lokale virksomheder. Regeringens Ungepakke øger og udvider indsatsen for de årige. Således skabes der forsøgsmuligheder for et styrket samarbejde omkring aldersgruppen, ligesom der oprettes en national ungeenhed, der skal støtte den lokale tilrettelæggelse af indsatsen. Dette projekt udmærker sig ved at ville inddrage de potentialer der ligger i denne aftale, ved at overføre dem til en udvidet målgruppe. Anerkendelse af ikke formelle kompetencer og uformelle kompetencer. 20 % af alle unge får ikke en uddannelse efter grundskolen. Et tal der i øvrigt er stigende. De fleste opnår imidlertid kompetencer uformelle eller ikke-formelle gennem de job de udfører eller gennem frivilligt arbejde. De fleste job især i større virksomheder - indeholder en eller anden form får oplæring, intern uddannelse eller lignende. Disse kompetencer knytter sig meget til jobfunktionen. Sagt på anden måde eksisterer de ikke, når unge skifter fra job til job eller til uddannelse. Årsagen er, at de ikke er dokumenteret eller generaliserbare. Andre unge, der udfører frivilligt arbejde, hvad enten det er for Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller i fritidsorganisationer opnår en række kompetencer; logistik, konfliktløsning, samarbejde og projektudvikling. Kompetencer, som fordi de ikke dokumenteres undervejs, ikke formelt anerkendes. Mange unge har ikke oplevet at få anerkendelse hverken i Folkeskolen eller senere. Anerkendelse har stor betydning for troen på egne evner og troen på at kunne gennemføre en uddannelse. Enkelte eksperimenter med en anerkendende tilgang har desuden øget deltagernes motivation for aktiviteten. Anerkendelse af kompetencer forudsætter en metode til at opstille mål og krav, til at måle og dokumentere kompetencer og gøre dem genkendelige og generaliserbare. En 11 Beskrevet i Styrket ungeindsats Deloitte, august Unge og uddannelse nye veje side 5 april 2010

7 metode som på samme tid anerkender den enkeltes kompetencer og gør dem generelt anvendelige og overførbare. Inspiration kan i et vist omfang hentes fra UK og Sverige, der har udviklet og testet metoder, som anvendes til sikre, at unge kan få anerkendelse for ikke formelle og for uformelle kompetencer 12. I rekruttering og ansættelse lægges hovedvægten på de formelle og godkendte uddannelse og kvalifikationer, og kun i mindre omfang på de ikke formelle kompetencer. I optagelse i ungdomsuddannelser lægges vægt på en vurdering (realkompetencevurdering) som foretages af uddannelsesinstitutionen sammen med den unge. Kompetencekortet udformes på baggrund af en virksomheds eller uddannelsesinstitutions vurderinger af borgerens kompetencer som led i en kompetenceafklaring 13 En metode, som både kan dokumentere og anerkende de kvalifikationer som vi opnår, mens de opnås både de sociale, personlige og faglige, vil helt grundlæggende kunne få flere til at søge og fuldføre en uddannelse. Dokumentationen bør være objektiv, valid og generaliserbar. Metoden udvikles som en del af projektet, i et samarbejde med arbejdsgivere, de faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og med de faglige udvalg. Den interne oplæring beskrives, og der opstilles mål og krav til dokumentationen. Arbejdsgiverne står inde for, at oplæringen, som den er beskrevet, er præcis og valid. En metode til dokumentation og anerkendelse af ikke formelle kompetencer vil endvidere kunne blive et supplement til de nuværende kompetencekort og til EGU beviser, anvendes som kompetencepapir i STU, som produktionsskolebevis mv. Målgruppen Målgruppen er alle unge mellem 15 og 29 år, som ikke har færdiggjort uddannelse ud over grundskole/gymnasium eller som er optaget på en uddannelsesinstitution og står i overfor at forlade uddannelse. I de regionale anbefalinger til ungeindsatsen findes 4 målgrupper: 1. Ikke faglærte mænd 2. Kvinder herunder unge mødre 3. Nydanskere fra ikke vestlige lande 4. Unge med specifikke barrierer, fx psykiske problemer Det forventes, at ca. 650 unge hvert år vil kunne blive placeret i de regionale dækkende virksomheder. Ansættelse og ansættelsesforhold vil følge de eksisterende regler. Det samme gælder andelen af uddannelse i det samlede ansættelsesforløb. Bopælskom- 12 Anerkendelse og dokumentation af læring når den opnås i modsætning til en mere subjektiv realkompetencevurdering. 13 Citeret fra Unge og uddannelse nye veje side 6 april 2010

8 mune bærer omkostninger til kontanthjælp, dagpenge, løntilskud o.l. Det samme gælder evt. udgifter til undervisning, transportgodtgørelse mv. Hertil skal lægges de ansættelser, der finder sted lokalt som en følge af projektet. Metodeudvikling Offentlige og private virksomheder har gennem mange år gennemført erhvervsrettede projekter for ledige. Det er samtidig gennemgående, at meget få af den slags indsatser dokumenterer den læring, der har fundet sted. Der kan derfor stilles spørgsmål ved effekten af forskellige erhvervsoptrænende indsatser, idet der for deltagerne vil være et forskelligt udbytte. Nogle vil fuldt ud have lært hvad de skal på et kursus eller i et forløb, medens andre vil have lært mindre afhængig af deres forudsætninger. Traditionsmæssigt og generelt opnår alle ved gennemførsel af undervisningsforløb dog et gennemførselsbevis, men der er grund til at sætte spørgsmålstegn ved bevisets effekt og anvendelighed det vil sige: hvad har den enkelte lært og hvordan dokumenteres dette? Den uddannelse som finder sted på uddannelsesinstitutioner og på formelle uddannelser, kan betegnes som formel læring. Resultatet er formelle kundskaber baseret på formel godkendelse. Uddannelser eller kurser som gennemføres uden for det formelle system på fx produktionsskoler, daghøjskoler, aktiveringsforanstaltninger betegnes som ikke formel læring. Den læring eller de sociale, personlige og faglige kompetencer, der opnås på en arbejdsplads, i et kommunalt erhvervsfremmende projekt, på forskellige efteruddannelser, i fritiden, i det frivillige sociale arbejde og i andre læringssituationer betegnes som uformel læring og uformelle kundskaber. I Danmark og de fleste andre sammenlignelige lande er det muligt at validere og dokumentere læringen fra det etablerede uddannelsessystem. Derimod findes der ingen generel model til kvalitetssikring, validering og dokumentation af ikke formel og af uformel læring. Der findes i Danmark ikke noget standardiseret system for kvalitetssikring og dokumentering af denne anden læring. Derfor er der et stort behov for at indføre en model for kvalitetssikring og validering af denne læring i Danmark. En metode til anerkendelse af kompetencer opnået uden for den formelle uddannelse vil have stor betydning for den gruppe af unge, som ikke umiddelbart får en uddannelse. Anerkendelsen vil have stor betydning for motivationen, for troen på egne evner, for fastholdelsen i uddannelsessystemet og den livslange læring, men også for det danske samfund.. Lokalt samarbejde Det indgår som en del af projekts ide, at jobcentrene indgår i samarbejde med andre myndigheder med ansvar for samme målgruppe, og at de Samarbejder tæt med relevante forvaltninger i kommunen. Især med fokus på samarbejdet i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. Samarbejder tæt med UU centeret. De personer, der møder den unge bør være vidende om uddannelsesmuligheder (målrettet områder med gode jobmuligheder). Ikke kun viden om indhold i uddannelser er vigtigt, men også viden om, hvordan Unge og uddannelse nye veje side 7 april 2010

9 den unge skal agere: Hvor søger man? Er den unge over 25 år og der mulighed for Voksenlærlingeordning med merit for tidligere beskæftigelse osv. Samarbejder med andre jobcentre der er specifikke grupper af unge med behov for særlig indsats, som antalsmæssigt ikke er særlig mange i det enkelte jobcenter. Samarbejder med uddannelsesinstitutioner, bl.a. med henblik på tidlig fokus på frafaldstruede unge. Samarbejder tæt med virksomhederne, fx partnerskabsaftaler og oprettelse af virksomhedscentre. Danner netværk, hvor muligt, med involverede instanser i indsatsen over for uddannelsessvage (Jobcenter, aktuel forvaltning i kommunen, skole, fritidsaktiviteter, evt. a-kasse). Kan fx give hurtig melding om frafald på uddannelse eller andre sociale begivenheder, der kan gøre det nødvendigt at handle Projektet skal generere viden på flere niveauer: 1. Konkret om metoder, der virker direkte på målgruppen 2. Organisatorisk udviklingsarbejde 3. Strategisk udvikling 4. Netværk på flere niveauer Således er det modeller for en fortløbende refleksion og udvikling af indsatsen, der vil være projektets centrale undersøgelsesområde og der, hvor de væsentligste kompetencer akkumuleres. Effekt Det forventes at en meget stor andel af målgruppen direkte vil søge formel uddannelse umiddelbart efter ansættelse. Andelen forventes at øges i takt med at anerkendelsesmetoden udvikles, og at metoden får en direkte virkning på deltagerne, enten i form af øget motivation, godskrivning af grundforløb, faktisk merit eller en kombination heraf. Målet er, at 85 % af denne gruppe, hvor en meget stor del tidligere har deltaget i ungdomsuddannelserne, vil fuldføre en uddannelse. Den resterende gruppe på 4-5 % af restgruppen forventes at få anerkendelse af kompetencer opnået uden for det formelle uddannelsessystem, som grundlag for en forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forskningsmæssige indsats skal sikre, at projektets unge følges i projektet og i uddannelsessystemet udover projektperioden. Konsortium (ansøger) Ansøgningen indsendes af et konsortium bestående af: Center for Ungdomsforskning, CeFU Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Birgitte Simonsen Professor, Centerleder Oxford Research A/S Helle Ourø Nielsen Direktør IIR Information Unge og uddannelse nye veje side 8 april 2010

10 Lars Bo Rasmussen Direktør Budget(ramme) Budgettet, der er vedlagt, indeholder en samlet bruttoudgift for de tre år på i alt kr kr. Nettoudgiften, der søges finansieret af Det centrale beskæftigelsesråd (BER), af Undervisningsministeriet og af Integrationsministeriet, udgør efter fradrag af den kommunale medfinansiering, i alt kr kr. fordelt på 2010 kr kr kr kr Alle beløb er inkl. moms. Deltagende kommuner Alle kommuner er beliggende i Beskæftigelsesregion Hovedstaden Sjælland Ca. halvdelen af Beskæftigelsesregionens 44 kommunal jobcentre deltager 13 ud af 17 UU-centre er repræsenteret. Kun UU Tårnby, UU Bornholm, UU København og UU Nordvestsjælland er ikke repræsenteret. 14 kommuner i Beskæftigelsesregionen vil gerne holdes orienteret m.h.p. evt. senere deltagelse. Samarbejdserklæring Projektet var forberedt for ansøgning til Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum Sjælland sidste efterår. Der forligger således tilsagn om visitation af deltagere og tilkendegivelse af medfinansiering fra de deltagende kommuner. Vækstforum Hovedstaden udsatte i efteråret muligheden for støtte på ubestemt tid, hvorfor projektet undersøgte andre medfinansieringsordninger. Deltagende kommuner underskriver en erklæring om deltagelse, medfinansiering, evaluering og administration og styring. Forskningstilknytning Projektet rettede i 2009 en henvendelse Danmarks Pædagogiske Universitetsskole / Center For Ungdomsforskning (DPU/CeFU) om muligheden for at være tilknyttet projektet. DPU/CeFU vil gerne følge hele projektet dvs. både den del, der omhandler den mere beskæftigelserettede indsats, men også den del der vedrører metodeudvikling og afprøvning af modeller for anerkendelse af kompetencer. Unge og uddannelse nye veje side 9 april 2010

11 Forskningstilknytningen vil omfatte følgende elementer: Gennemførelse af kvalitative interviews med så mange af de involverede unge som muligt. Både individuelle og gruppeinterviews. Gennemførsel af kvalitative interviews med de unge, der falder fra projektet Gennemførsel af en mindre spørgeskemaundersøgelse af alle involverede unge i begyndelsen og slutningen af forløbet. Intentionen med elevinterviewene er at komme ind bag nogle af de mere konkrete problemer som opleves i elevernes dagligdag. Forsømmelser, fravær, manglende motivation, selvværd og selvtillid hos eleven. Hensigten er, at etablere den vidensmæssige baggrund til udvikling af materiale om, hvorledes denne senmoderne type bør håndteres i konfliktzonen mellem individualitet, fællesskab, arbejde og ungdomsuddannelse. Hensigten er at give de unge stemme, og at blive klogere på hvordan dialogen fremover kan etableres. Der vil især blive arbejdet med at belyse bevidsthedsformer og motivationsstrukturer i forhold til arbejde og uddannelse, hvilket er helt essentielt for at kunne undgå virkningsløse tiltag både i forhold til undervisning, integration på arbejdsmarkedet og med henblik på kompetencemålinger. Derudover vil CeFU stå for følgende: Gennemførelse af kvalitative interviews med nøglepersoner på de involverede virksomheder. Gennemførelse af kvalitative interviews med et udsnit af de involverede lærere. Gennemførelse af kvalitative interviews med nøglepersoner fra UU er og jobcentre. Gennemførelse af kvalitative interviews med nøglepersoner i de involverede kommuner. Intentionen med disse interviews er at skabe det vidensmæssige grundlag til udviklingen og afprøvningen af kompetencemålingsmetoderne og derefter at holde metoderne op imod den ungdomskulturelle viden. Opgaven vil blive gennemført af en forskningsassistent under supervision af lektor Noemi Katznelson og professor Birgitte Simonsen Alle kvantitative date, herunder gennemførelse og frafald registreres af konsortiepartneren Oxford Research. Begrundelse for valg af Center for Ungdomsforskning Center for Ungdomsforsknings medarbejdere er i allerhøjeste grad opdateret om den seneste viden om unge og frafald på erhvervsuddannelserne idet de er aktivt forskende og vidensudviklende på området. (se litteraturliste nedenfor 14 ) 14 Noemi Katznelson og Mette Pless: Unges veje mod ungdomsuddannelserne. CeFU 2007 Noemi Katznelson: De måske egnede på erhvervsuddannelserne om frafald og fastholdelse af udsatte unge. Erhvervsskolernes forlag 2007 Noemi Katznelson og Pia Olsen: Mentor med mening en undersøgelse af mentorordningen for etniske unge på erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolernes forlag 2008 Unge og uddannelse nye veje side 10 april 2010

12 CeFU har sammensat et konsulentteam, hvor den pædagogiske erfaring og ekspertise er til stede, i arbejdet med projektet Unge og uddannelse. Således er både Birgitte Simonsen og Noemi Katznelson uddannede i pædagogik og har omfattende erfaring med udviklingsprojekter. CeFU har som kernekompetence at formidle komplekse sammenhænge i en handlingsorienteret form og de har omfattende erfaringer med gennemførelse af relaterede forskningsprojekter. En anvendelsesorienteret virkningsevaluering Dette afsnit indeholder alene de overordnede perspektiver for evalueringen.. Teoretisk vil evalueringsdesignet tage udgangspunkt i Peter Dahler Larsens virkningsevaluering. I en virkningsevaluering kombineres fokus på virkning i forståelsen at virke og fokus på virkning i forståelsen effekt. 15 Virkningsevalueringen understeger som teoretisk model sammenhængen mellem metoderne, der skal skabe virkningen og den effekt der skabes, og der sættes fokus på forandringsteorien. Gennem et fokus på forandringsteorierne bliver det i evalueringen muligt at detektere de metoder, der kan trækkes frem som good practice. Endnu et nøgleord i evalueringsdesignet er anvendelse. Evalueringen vil gennemføres med et anvendelsesorienteret sigte på den måde, at fremadrettede justeringer af de afprøvede metoder med fokus på effekt står frem. Kort sagt skaber en virkningsevaluering med et anvendelsesorienteret sigte viden om, hvad effekten af projektets forskellige metoder og indsatser er. Evalueringen vil baseres på en solid kilde- og metodetriangulering, hvor metoderne selvsagt både vil være kvantitative og kvalitative. Den kvantitative del af evalueringen vil bl.a. baseres på baseline-, midtvejs- og slutmålinger, Lars Ulriksen m.fl.: Læringsmiljø og naturvidenskab på htx. Resultater fra et forskningsprojekt om det tekniske gymnasium. Udkommet 2008 Lars Ulriksen m. fl.: Når gymnasiet er en fremmed verden. Eleverfaringer Social Baggrund Fagligt udbytte. Udkommet Arnt Vestergård m. fl.: Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer. Midtvejsrapportering netop udkommet. Afsluttes i Arnt Vestergård m. fl. Ind i undervisningsrummet på EUD. Om læringsmiljøet Opstartet maj Afsluttes i I maj 2009 udgav en forskergruppe fra CeFU bogen Ungdomsliv mellem individualisering og standardisering. I denne bog gives en sammenhængende fremstilling af ungdomslivets vilkår og den sælges lige nu i store oplag og bidrager til at cementere CeFU s status som den førende institution indenfor ungdomsforskning i Danmark 15 Peter Dahler Larsen: Nye veje i evaluering. Systime Academic Unge og uddannelse nye veje side 11 april 2010

13 Det kræver stort kendskab og viden om baselinemålinger både på teoretisk og praktisk plan at ramme den balance mellem eksempelvis enkel administration og nuancerede resultater. Oxford Research har stor erfaring inden for feltet og viden om, hvilke informationer, som bør indsamles og erfaring med løsninger, der gør det muligt i praksis. Oxford Researchs udgangspunkt er, at baselinemålingers indikatorer skal være udarbejdet SMART: Specifikt det skal være enkle, entydige og intuitivt forståelige indikatorer Målbart indikatorerne skal være troværdige kvantitativt Anvendeligt indikatorerne skal knyttes direkte til succeskriterier Rimeligt indikatorerne skal knytte sig til forandringsteorier for projektet Tidsefficient det skal være enkelt og hurtigt at registre og analysere Den kvalitative del af evalueringen vil bestå af en vifte af kvalitative metode: Enkeltinterview, selvevalueringer, gruppe- og fokusinterview og observation, hvor det findes hensigtsmæssigt. Det løbende læringsperspektiv er essentielt. Derfor vil der løbende gennem projektperioden afholdes lærings- og fortolkningsseminarer med forskellige udvalgte aktører. Organisation (job med uddannelsesperspektiv) Projektledelse og koordination Styregruppe Netværksgruppe Netværksgruppe Projektledelse: Styregruppe: Netværksgrupper: Konsortium. Konsortium, 2 kommuner, ministerier Kommuner, virksomheder, brancheorganisationer, erhvervsskole I notatet om Udvikling af metode til anerkendelse af ikke formelle og uformelle kompetencer er beskrevet hvordan organisationen her er opbygget: Unge og uddannelse nye veje side 12 april 2010

14 Organisation (metodeudvikling) Projektledelse og koordination Metodegruppe Branchegruppe Branchegruppe Branchegruppe Projektledelse: Metodegruppe: Branchegrupper: Konsortium og Undervisningsministeriet Konsortium, kommune, virksomhed, ministerium UU-center, virksomheder, brancheorganisationer, erhvervsskole Job med uddannelsesindhold Lokalt samarbejde - praksiscentre anerkendelse af uformel og ikke formel kompetence Udviklingen af organisationen og sammenhænge mellem de tre temaer varetages af en koordinator og projektleder med reference til projektledelse og koordination. Opgaven med koordination og etablering af job med uddannelsesindhold opdeles geografisk i to områder hovedstadsområdet og Sjælland med udgangspunkt i hhv. Ballerup Kommune og Fakse Kommune. Der knyttes en koordinator til hvert område. Disse to koordinatorer skal endvidere varetage netværksarbejde i forbindelse med udvikling af det lokale samarbejde. Dvs. formidle ideer og viden på flere niveauer om: Konkret om metoder, der virker direkte på målgruppen Organisatorisk udviklingsarbejde Strategisk udvikling Netværk på flere niveauer Unge og uddannelse nye veje side 13 april 2010

15 Tidsplan År Kvartal Forberedelse og introduktion Organisation Virksomheder Tilknytning Samarbejde Udvikling Anerkendelse - metodeudvikling Forskning og Dokumentation Meritvurdering Evaluering Virkningsevaluering Budget Unge og uddannelse nye veje side 14 april 2010

16 A drift - lokalt samarbejde B drift arbejdspladser med uddannelsesindhold C drift - modeller for anerkendelse af kompetence Forberedelse Projekt 1) Projekt Projekt Projekt Ansøgning i Budget Etablering alt År (8 mdr) (4 mdr) 1 Projektforberedelse, ledelse og koordination 2) A Løn koordinatorer (to) Administration B Eksterne mentorer/kontaktpersoner/undervisere C metodeudvikling (se sæskilt budget) 2) Forskning DPU/CeFu A Undervisning/kurser 2) B seminar og konferencer Materiale dokumentation A Transport/kørselsgodtgørelse Serviceydelser (fx opsætning af IT-udstyr eller IT-support) 2) A Administration i øvrigt (fx papir, porto og telefon) 2) Formidling og information (fx markedsføring) 2) Dokumentation 2) Virkningsevaluering 2) Revision 2) IT-udstyr 2) Andet udstyr og inventar 2) Rejser, ophold og repræsentation 2) Andre specificerede udgifter Sum Udgifter i alt Medfinansiering og tilskud 0 19a tilskud fra LBR 20 x pr. år.2) b tilskud Det centrale beskæftigelsesråd (AMS) b tilskud Undervisningsministeriet b tilskud Integrationsministeriet (pulje) Specificerede indtægter (fx deltagergebyr) Sum Indtægter i alt Sum netto ) inkl. Forberedelse og etablering 2) inkl. Moms Unge og uddannelse nye veje side 15 april 2010

17 Unge og uddannelse nye veje side 16 april 2010