LÆRERKREDS 44, KØGE OG STEVNS

Transkript

1 LÆRERKREDS 44, KØGE OG STEVNS SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING FREDAG DEN 14. MARTS 2014 KL PÅ TEATERBYGNINGEN I KØGE 1

2 DAGSORDEN 1. Åbning af generalforsamlingen, valg af dirigent og valg af forretningsorden 2. Beretning 3a. Regnskab 3b. Regnskab for Særlig Fond 4. Indkomne forslag: 5. Fastsættelse af ydelser til styrelsesmedlemmer 6. Fastsættelse af ydelser til tillidsvalgte 7. Budget: a. Fastsættelse af kontingent b. Fastsættelse af bidrag til Særlig Fond 8. Valg af formand, kongresdelegerede, styrelse, kritiske revisorer samt suppleanter jf. vedtægternes Eventuelt 2

3 Forslag til forretningsorden Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. Kredsstyrelsen sørger for optagelse af beslutningsreferat. Mødet afvikles efter en udsendt dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. Forslag og ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenten, der bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. Dirigentens afgørelser kan prøves i generalforsamlingen. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg anmode om ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstillere vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. Dirigenten eller fem medlemmer af generalforsamlingen kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. Alle afgørelser træffes ved almindeligt flertal, jvf. dog vedtægternes 20, hvorefter ændringer af kredsens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. Afstemning kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst et medlem forlanger det. I forbindelse med afstemninger vælges et passende antal stemmetællere. Under forhandlinger på generalforsamlingen kan formanden, kredsstyrelsen eller 20 medlemmer forlange debatten afbrudt for at holde et kort møde. Ligeledes kan formanden eller kredsstyrelsen forlange debatten afbrudt for at afholde et kort kredsstyrelsesmøde. 3

4 Forord Kære medlem Perioden siden sidste års generalforsamling til nu har været den mest turbulente periode, som Danmark Lærerforenings medlemmer nogensinde har været igennem. Lærere, børnehaveklasseledere, UU-vejledere, tale/høre-lærere og konsulenter blev få dage efter sidste års generalforsamling lockoutet. Da lockouten trådte i kraft var en meget stor del af Lærerkreds 44, Køge og Stevns medlemmer omfattet. Det bliver en periode, vi aldrig glemmer; ikke mindst på grund af det sammenhold, vi som medlemmer af en fagforening oplevede, men også fordi lockouten som bekendt endte med et regeringsindgreb, hvor Lov 409 erstatter mange års tradition for arbejdstidsaftaler. Ikke nok med, at vi mistede aftaleretten på vores arbejdstid og blev pålagt Lov 409, men der er også vedtaget en ny folkeskolereform, der betyder store ændringer på hele skoleområdet fra d. 1. august Med denne skriftlige beretning og årets udgivelser af Nyt fra 44 bestræber kredsstyrelsen sig på, at informere medlemmerne så grundigt som muligt om vores arbejde siden sidste generalforsamling. Det er ikke en udtømmende liste over vores arbejdsopgaver. Den mundtlige beretning, der aflægges på selve generalforsamlingen d. 14. marts uddyber nogle af områderne, men vil også se på kommende udfordringer og handlemuligheder. Den skriftlige og mundtlige beretning supplerer hinanden og vil indgå samlet i debatten på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er stedet, hvor der er mulighed for både at evaluere lærerkredsens arbejde for det seneste år, men også at drøfte, hvad der skal arbejdes med det kommende år. Jeg vil derfor gerne opfordre dig til at møde op til Lærerkreds 44, Køge og Stevns generalforsamling d. 14. marts på Teaterbygningen. Vel mødt! Pernille Nørgaard, formand for Lærerkreds 44, Køge og Stevns 4

5 Organisatoriske forhold Kredsens medlemstal 31/ Fraktion. 1: Lærere Fraktion 2: Børnehaveklasseledere Fraktion 3: Skoleledere Fraktion 4: Pensionister Fraktion 5: Lærerstuderende Fraktion 6: Særlige medlemmer Heraf ledige medlemmer I alt frak 1-4: Kredsstyrelsen Pernille Nørgaard, formand, kongresdelegeret Heine Rasmussen, næstformand, kongresdelegeret Peter Bilde, kasserer, kongresdelegeret Per Hansen Mogens Møller Claus Melcher Ida Marie Kristensen Kasserer 1774 timer 1 kredsstyrelsesmedlem à 600 timer 3 kredsstyrelsesmedlemmer à 385 timer Kredsstyrelsesmøder Der afholdes så vidt muligt kredsstyrelsesmøder hver anden torsdag fra kl Kredsstyrelsens repræsentation i udvalg i Køge Hovedudvalget i Køge: Pernille Nørgaard Forvaltnings MEDudvalg i Køge: Pernille Nørgaard (næstformand), Heine Rasmussen og Mogens Møller LBR Køge (lokale beskæftigelses råd): Heine Rasmussen (udpeget af FTF) Kredsens repræsentation i udvalg i Stevns Hovedudvalget: Peter Bilde næstformand og Per Hansen (arbejdsmiljørepræsentant) Område-MED CSI: Peter Bilde og Per Hansen (arbejdsmiljørepræsentant) Det lokale beskæftigelsesråd: Per Hansen Suppleanter til kredsstyrelsen: Henning Voigt Lisbeth Tønnesen Sekretær Pia Thoudahl Termark Kritiske revisorer Knud Erik Nielsen Sascha Bloch Nielsen Suppleanter for kritiske revisorer Pia Bøgebjerg Andersen Michael Junker Frikøb skoleåret Formand Næstformand 1351 timer 1155 timer De forpligtende kredssamarbejder: Sjælland på tværs : Fagpolitisk samarbejde: Pernille Nørgaard, Heine Rasmussen og Peter Bilde Arbejdsmiljø: Per Hansen Pædagogisk: Ida Marie Kristensen Kursusforum: Heine Rasmussen Pensionistforum: Peter Bilde 5

6 Arbejdsløshedskassen, dlfa: Peter Bilde (delegeret) Heldagsskolen i Slimminge: I august lukkede døgnafsnittet på Slimminge Behandlingshjem, og stedet blev omdannet til en heldagsskole. Dermed overgik overenskomsten fra SL til DLF, og vi kunne derfor byde velkommen til en ny TR og nye medlemmer af Lærerkreds 44. Faglige forhold Stevns Dagskole Stevns dagskole blev pr. 1. februar 2014 en selvstændig skole. Før dette var den en underafdeling af Strøbyskolen. Vi kunne også her derfor byde velkommen til en ny TR og nye medlemmer af Lærerkreds 44 Lockouten 2013 Den 22. marts 2013 brød forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale på undervisningsområdet endegyldigt sammen, og den af KL varslede lockout var uundgåelig. Det betød, at ingen af de overenskomstansatte måtte møde på arbejde tirsdag den 2. april. I stedet skulle de lockoutede mødes andre steder for at kunne samles og arrangere de aktioner, der skulle løbe af stablen. For os blev det Konfliktbutikken, der blev det faste omdrejningspunkt. Den nedlagte Nettobutik i Ølby-centret blev for en måned til et summende leben, hvor der blev arrangeret aktioner, spist morgenmad, skrevet protestsange, lavet konfliktsuppe, og hvor man fik varmen igen efter at have deltaget i en af de mange aktioner i de til tider bidende kolde aprilmorgener. Vi fik i løbet af konfliktperioden besøg af lokalpolitikere, og Anders Bondo lagde vejen forbi konfliktbutikken på en af de få forårsdage i april. Ikke mindst blev konfliktbutikken til mødestedet, hvor man kunne få luft for sine frustrationer, og hvor arbejdskonflikten blev diskuteret, og fremtiden blev vendt og drejet. Lockoutbutikken kom i stand med kort varsel, for indtil det sidste gik alle med håbet om, at vi ikke kom ud i en arbejdskonflikt. Allerede i løbet af de første dage af konflikten opstod der dog en vis dagligdag, hvor skolerne mødte ind på skift og brugte lokalerne til at mødes og planlægge, men også til at producere materiale til brug i de forskellige aktioner, som blev gennemført. Af og til kom de medlemmer, der ikke var omfattet af konflikten, forbi og fortalte om spøgelsestomme gange og lærerværelser. Aktionerne var meget forskellige både i udtryk og i format. Der var de aktioner, som blev arrangeret af de enkelte skoler som f.eks. borgerbreve, vinke-aktioner, konfliktsuppe, spontan undervisning på gader og stræder osv. Så var der de aktioner, som samlede os på tværs af skolerne som rådhusvagterne, underskriftsindsamlingerne med dertil hørende demonstration, løb på tværs af landet, og konfliktbandet. Konfliktbutikken var også mødestedet og udgangspunktet, når vi skulle deltage i de større aktioner i Roskilde og i København. Lockouten er sidenhen blevet betegnet som den mest farvestrålende konflikt i historien af historiker Lars K. Christensen, og hvis det havde været det kunstneriske indtryk, der havde afgjort konflikten, var der ifølge historikeren på Nationalmuseet ingen tvivl om, at Danmarks Lærerforening var løbet med sejren. Nu var der i stedet tale om en konflikt, der på forhånd gav arbejdsgiverne en fordel, fordi en lockout indenfor det offentlige område ikke giver arbejdsgiverne et økonomisk 6

7 tab, men tværtimod en gevinst. Torsdag den 25. april kom det ventede regeringsindgreb, som afsluttede konflikten, og som stort set er en afskrift af KL s krav. selv, at sørge for, vi blev normaliseret. Dette gav anledning til flere spændende diskussioner. Da arbejdet i gruppen var færdigt, måtte vi konstatere, at der ikke var ret meget, vi var enige om. Gruppen måtte derfor anbefale forskellige indstillinger til den administrative styregruppe. Arbejdstid Køge I Køge Kommune lægger man op til, at denne regel kan fortolkes, så 37 timer om ugen lægges på arbejdsstedet, mens 3 af timerne ikke behøves at lægges på arbejdsstedet. Vi har gentagne gange påpeget, at fleksibilitet fordrer en tidsregistreringsmodel, som både lærere og ledere har tillid til, så alt arbejde registreres med mindre lederen angiver fast møde- og sluttid. Lov 409 Meget af det arbejde, vi har lavet i løbet af dette år har drejet sig om den nye arbejdstidslov, Lov 409, og ikke mindst, hvordan denne lov skal udmøntes i de to kommuner. Lov 409 sætter ingen grænser for undervisningstimetallet og sikre ikke nogen form for forberedelse. Lov giver kommunerne mulighed for at lave lokalaftaler, men hverken Stevns eller Køge kommuner har valgt at benytte sig af den mulighed, som det ser ud nu. Lov 409 giver skolelederen ansvaret for planlægning og opgørelse af lærernes arbejdstid. Arbejdsgrupper og møde i Køge Kommune: Efter folkeskolereformens vedtagelse nedsatte man 8 arbejdsgrupper, som skulle arbejde med implementeringen af folkeskolereformen. Vi var repræsenteret i 2 af disse arbejdsgrupper, nemlig den der omhandler arbejdstidstilrettelæggelse (deltagere: Pernille, Peter og Heine) og arbejdsgruppen om mål og indhold/skoledagens tilrettelæggelse (deltager: Heine). Alle grupper skulle rapportere til en administrativ styregruppe. Arbejdstid Stevns Kredsen blev sammen med TR og AMR inviteret til en dag på Klinten for at diskutere arbejdstid med forvaltningen og skoleledelserne. Oplægget fra ledelserne var 37 timer på arbejdsstedet i 42 uger samt en pulje på ca. 3 timer ugentligt, som læreren selv skulle styre. Ledelsen ville ikke opgøre tiden og ikke give tillæg efter kl. 17. For at undgå det grænseløse arbejde og sikre den retmæssige løn, har vi siden blandt andet i MED-regi ikke kunnet anbefale den model. Den 3. marts 2014 blev den endelige model så udmeldt fra forvaltningen: 210 arbejdsdage à gennemsnitligt 40 timer med fuld tilstedeværelse tidsrammerne aftales på skolerne. Fra mandag den 4. august 2014 til og med fredag den 8. august 2014 bliver forberedelsesdage. Placeringen af de sidste 5 dage skal skolerne selv planlægge. Gruppernes sammensætning skulle hurtigt vise sig at være meget interessant. I gruppen vedrørende lærernes arbejdstidstilrettelæggelse sad der både skoleledere, forvaltningen og jurister fra personaleafdelingen. Juristernes opgave var, ifølge dem 7

8 Ekstraordinær kongres maj 2013 Efter lockouten indkaldte Danmarks Lærerforening til ekstraordinær kongres den 22. maj. Kongressen skulle evaluere OK13 og komme med et bud på en fremtidig strategi, som endeligt skulle vedtages på den ordinære kongres i september. Hovedstyrelsen havde besluttet, at kongressen skulle være lukket for offentligheden, så vi i fred og ro kunne komme med vores input til den fremtidige strategi. Der blev vedtaget 3 resolutioner: 1. Angreb på den danske model 2. Støtteerklæring til Praktiserende Lægers Organisation, PLO 3. Ekspropriation af overenskomstmidler De kan alle 3 læses på følgende link: / Lærerkreds 44 s ekstraordinære generalforsamling Den 24. juni 2013 afholdt vi en ekstraordinær generalforsamling på Asgård Skole. Formålet med generalforsamlingen var nedsættelse af kredskontingentet for lærere og børnehaveklasseledere fra 277 kr. til 77 kr. Dette blev vedtaget med virkning fra 1. august Kontingentnedsættelsen kom i stand, efter hovedforeningen havde besluttet at kompensere de kredse, som nedsatte deres lokale kontingent. Det samlede kontingent fra 1. august 2013 var derfor 177 kr. pr. måned (eksklusiv konfliktkontingent eller konfliktlån.) Kontingentet for pensionister og særlige medlemmer var uændret. DLF s Ordinære Kongres september 2013 Danmarks Lærerforening afholdt den september 2013 kongres. Anders Bondos åbning af DLF s kongres var naturligvis præget af forårets lockout og de mange frustrationer, det har efterladt lærerne med. Formandens mundtlige beretning var særdeles skarp og præcis i beskrivelsen af lærernes oplevelse af det aftalte spil igennem hele forløbet omkring overenskomstforhandlingerne, der endte med et lovindgreb. Det kan varmt anbefales, at læse formandens mundlige beretning. Se link: FormandensBeretning2013.pdf På kongressen var det naturligvis foreningens fremadrettede strategi i forhold til de nye arbejdsvilkår givet ved Lov 409, der fyldte meget. Hovedstyrelsen havde endnu engang besluttet at lukke kongressen for offentligheden, da OK13 og den fremtidige strategi skulle behandles. Efter debatten blev følgende vedtaget: Foreningen vil på alle niveauer søge samarbejde med arbejdsgivere for at sikre gode rammer for en professionel opgavevaretagelse. De steder, hvor det ikke er muligt at indgå kollektive løsninger med arbejdsgiverne, må foreningen støtte medlemmerne i at skabe forsvarlige vilkår på grundlag af de regler, som folketinget har fastlagt med Lov

9 Lyttemøder Onsdag den 29. januar 2014 havde hovedstyrelsen inviteret til lyttemøder på Teaterbygningen i Køge. 120 medlemmer fra Lærerkreds 44 deltog i møderne sammen med medlemmer fra Faxe, Vordingborg og Solrød. Fra Hovedstyrelsen deltog Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange. Det overordnede formål med møderne var at bidrage til at bevare det helt exceptionelle sammenhold i foreningen. Møderne skulle konkret bidrage til at støtte op om tillidsrepræsentanters og arbejdsmiljørepræsentanters muligheder for at sikre følgeskab til væsentlige foreningspolitikker blandt medlemmerne, og for at støtte op om deres arbejdsliv. Samtidig skulle de bruges til at indsamle vigtig og konkret information til hovedstyrelsen om situationen på skolerne. Hovedstyrelsen har på lyttemøderne rundt om i landet mødt mere end 5000 medlemmer. Kurser for TR og AMR: Samarbejdet mellem TR og AMR er vigtigere end nogensinde. Arbejdsmiljøet kommer til at spille en større rolle, især i forhold til Lov 409. Danmarks Lærerforening er i gang med at geare hele organisationen til august Dette betyder bl.a., at alle tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i november måned 2013 var sammen på kursus i, hvordan deres særlige roller, ansvar, opgaver og muligheder bliver fra august 2014, hvor de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen træder i kraft. Årets TR-kursus var selvsagt målrettet den nye virkelighed, som vi står i efter 1. august Vi arbejdede blandt andet med drøftelser af den nye TR-rolle. Denne del af kurset stod Søren Viemose for. Han rådgiver om forhandling og har blandt andet været med til at skabe rammerne for forhandlingerne mellem Århus Lærerforening og Århus Kommune. Derudover havde Bjørn Hansen fra hovedstyrelsen et oplæg om folkeskolereformen, hvor vi arbejdede med, hvordan et skema kunne se ud for eleverne efter 1. august Vi afsluttede med debat og input til efterårets kommunalvalg. Faglige klubber: Som noget nyt i Danmarks Lærerforenings historie, har man prøvet at afholde landsdækkende faglige klubmøder. Ideen er, at man holder faglige klubmøder på samme tid på alle skoler i Danmark. Møderne indledes med et videoklip med formand Anders Bondo Christensen. Derefter gennemgås en ens dagsorden på alle skolerne, dog med et lokalt præg. Styrken er, at alle medlemmer hører det samme dette skulle gerne være med til at styrke vores sammenhold i foreningen og mindske afstanden mellem foreningen og medlemmerne. Pernille, Peter og Heine har igennem det sidste halve år deltaget i faglige klubmøder på de fleste af kredsens skoler. Det er tydeligt, at medlemmerne har mange spørgsmål vedrørende deres arbejdssituation fra august Sagsbehandling Kredsen hjælper medlemmerne i mange forskellige sager: Afskedssager, sygedagpengesager, fleksjob, førtidspension, lønudbetalinger m.v. Der er tale om mange penge til medlemmerne i nogle af sagerne, eksempelvis: Forkert lønindplacering: ca kr. Ankesag: ½ års sygedagpenge: ca kr. Forkert løn jf. forhåndsaftale: ca kr. Svagelighedspension i 3 år: ca kr. Manglende specialklassetillæg: ca kr. 9

10 Den 1. januar 2013 blev fleksjobsreformen indført. Meningen med reformen er, at langt færre skal have førtidspension og dermed skal langt flere have fleksjob. Den nedre grænse for et fleksjob er sat ned fra ca. 12 timer ugentlig til kun et par timer først hvis arbejdsevnen er mindre end det, kan førtidspension komme i betragtning. Dog slet ikke, hvis man er under 40 år. Derudover er de økonomiske vilkår for fleksjob indgået efter 1. januar 2013 betydelig ringere end før så fleksjobbere ansat før 1. januar 2013 bør tænke sig rigtig godt om, før de skifter job. Reformen har haft den bivirkning, at der først nu ca. et år efter er ved at komme skred i afgørelser om fleksjob og førtidspensioner igen, da kommunerne først ville se, hvordan diverse afgørelser i ankenævnet faldt ud. UUV og erhvervsuddannelsen Regeringens længe ventede udspil til en ny erhvervsuddannelsesreform Faglært til fremtiden - bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser blev præsenteret i oktober. Formålet med reformen er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen har med erhvervsuddannelsesreformen fremsat et forslag til reform af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Reformen lægger op til besparelser på 153 mio. kr. på vejledningen allerede fra næste år som led i regeringens Ungepakke 2. Det vil betyde en væsentlig reduktion i antallet af vejledere, at regeringen nu kun vil tilbyde vejledning til de svageste unge. Partierne på Christiansborg forhandler i øjeblikket om loven. Lovforslaget er endnu ikke fremlagt i Folketinget. Det store arbejde består altså lige nu i at oplyse politikerne om konsekvenserne ved at reducere så voldsomt i vejledningen. Danmarks Lærerforening har sammen med andre fagfolk råbt vagt i gevær. Men man kan frygte, at det går som med folkeskolereformen drejebogen er skrevet på forhånd, og der kan ikke rykkes et komma. Men det skal ikke forhindre os i at prøve! I forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform, har der i Køge været nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet med mål og indhold. Gruppen har bl.a. arbejdet med en styrket udskoling, og har i den forbindelse fremlagt et forslag, der går i den modsatte retning af erhvervsuddannelsesreformen. Her skal der være mere fokus på vejledningen af udskolingseleverne, og der skal allerede i 7. klasse laves en UPV. Forslaget er nu politisk vedtaget og kan ses på følgende link: udvalg/dagsordener-og-referater /skoleudvalget/2014/ aspx Pædagogiske forhold Folkeskolereformen På den sidste dag inden Folketingets juleferie, blev reformen af folkeskoleloven endeligt vedtaget. Foreningen har fra starten været kritisk overfor reformtiltagene, da meget få af de dele, reformen består af, baserer sig på forskningsmæssig viden. Vi har løbende haft fokus på forskellige dele af reformen, og det har været vores målsætning at 10

11 gøre opmærksom på, hvilke områder vi synes skal have særlig opmærksomhed. Vigtigst er det pres, som den øgede undervisningsmængde lægger på lærerne. Eleverne skal have en længere skoledag med flere fagopdelte timer, hvor dansk, matematik og engelsk skal styrkes gennem flere timer, og der indføres det nye begreb, understøttende undervisning. Når undervisningsdelen stiger, må andre dele af lærerjobbet nedprioriteres. Det er vigtigt at få skabt debat om, hvordan vi luger ud i de opgaver, der ikke er direkte undervisningsrelaterede. Vi har i forlængelse af det ovenstående drøftet, hvordan den understøttende undervisning skal organiseres. Den understøttende undervisning skal støtte den fagopdelte undervisning, bl.a. i form af træning af faglige forløb, faglig fordybelse, lejrskoler, ekskursioner, samt de aktiviteter, der tidligere lå i klassens tid, herunder de timeløse fag. I både Køge og Stevns kommuner er det blevet besluttet at budgettere med, at 50 % af den understøttende undervisning varetages af lærere og de andre 50 % af andre fagpersoner. Dette giver anledning til en række spørgsmål om, hvordan man forestiller sig lærernes rolle er i forhold til den understøttende undervisning, for i reformen fremgår det tydeligt, at det er lærerne, der har ansvaret for, at den understøttende undervisning leder hen mod de faglige mål. skal finde sted i en klasse bortfalder. Det er dog understreget i loven, at de nye regler for holddannelse ikke må blive til genindførsel af den niveaudelte skole, men skal baseres på faglige og pædagogiske overvejelser, der til stadighed skal evalueres. De nye holddelingsregler samt fremrykkelsen af valgfag til 7. årgang har åbnet op for en debat om udskolingsmodeller med forskellige linjer med tilhørende valgfagspakker. Med reformen er der risiko for, at klasselærerrollen bliver radikalt ændret. Det ene problem er den model, hvor alt pædagogisk personale har en kontaktlærerfunktion, men ingen har mulighed for at varetage klassefællesskabets interesser. Det andet problem er, at personale, der ikke har deres hovedfunktion i forhold til undervisning, kan få tillagt en klasselærerfunktion. Køge Kommune Arbejdsgruppen om mål og indhold i har udarbejdet nogle forslag til skoledagens tilrettelæggelse, samt 10 væsentlige mål for folkeskolen i Køge. Dette arbejde er nu politisk vedtaget og kan ses på følgende link: udvalg/dagsordener-og-referater /skoleudvalget/2014/ aspx Et andet punkt, vi har haft fokus på, er de nye regler for holddannelse, hvor den tidligere bestemmelse om, at størstedelen af undervisningen For at brede nogle af elementerne fra arbejdsgrupperne ud valgte Køge Kommune at indbyde 4 medlemmer af de lokale MED-udvalg til et seminar på Sørup Herregaard den oktober. Her arbejdede medarbejdere og ledere med oplæg fra arbejdsgrupperne. Efterfølgende blev disse input behandlet i arbejdsgrupperne. 11

12 Stevns Kommune I Stevns Kommune blev 10 lærere og pædagoger fra hver skole sammen med skoleledelserne inviteret på et seminar på Oslo-båden i efteråret. Her blev fire emner diskuteret: 1) Læringsmiljøer og kompetenceudvikling. 2) Den understøttende undervisning. 3) Den pædagogiske dagligdag. 4) Input til den nye skolepolitik. Skolepolitikken er senere anbefalet af Børneudvalget, men mangler den endelige godkendelse i kommunalbestyrelsen. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven: Den 4. april 2013 vedtog Folketinget en ændring af arbejdsmiljøloven (lov nr. 356 af 9. april 2013). Den skal tydeliggøre, at det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø er ligestillet. Indsatsen for bedre psykisk arbejdsmiljø har længe haltet efter det fysiske arbejdsmiljø. Der er ikke tvivl om, at der i dag er mindst lige så store udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø som med det fysiske. Derfor er beslutningen om en ligestilling i loven et vigtigt signal om, at problemer med vold, trusler, stress og mobning skal tages alvorligt. De nye regler medfører, at Arbejdstilsynet nu også kan give påbud ved overtrædelser af det psykiske arbejdsmiljø. Lærerarbejdspladser: Med bortfaldet af arbejdstidsaftalen fra skoleåret 2014/15 er der kommet fokus på indretning af faste lærerarbejdspladser på skolen. Det er forventningen, at en stor del af arbejdet omkring undervisningsopgaverne skal foregå på arbejdspladsen. Det stiller krav til arbejdsstedet og arbejdspladsens indretning. Udover mødelokaler og hvilerum er der behov for individuelle arbejdspladser med adgang til pc, telefon og opbevaring af materialer. Danmarks Lærerforening har udarbejdet en inspirationsguide. Guiden er inddelt i fire afsnit med hver sit tema: Procesguide: Hvordan kan man praktisk gribe det an, når man indretter nye arbejdspladser eller ændrer dem, man har. Indretningsprincipper: Præsentation af forskellige indretningsmuligheder, der kan understøtte undervisernes kerneopgave. Eksempler: Viser med billeder og tekst, hvordan forskellige skoler konkret har indrettet sig. Lovkrav: Gennemgår de krav, der gælder for arbejdspladser, og henviser til den relevante arbejdsmiljø- og byggelovgivning. Hele guiden kan ses her: e-web.pdf Stevns Kommune har afsat 3,4 millioner kr. til at etablere arbejdspladser på de tre skoler. De enkelte skoler har udarbejdet forslag og ansøgt om del i puljen. I skrivende stund er pengene endnu ikke blevet fordelt på skolerne. Køge Kommune har afsat 4,7 millioner kr. til at etablere arbejdspladser. Køge Kommune forven- 12

13 ter, at den afsatte økonomi som minimum kan dække behovet på de skoler, der vurderes at kunne løse opgaven inden for de eksisterende fysiske rammer (Alkestrupskolen, Asgård Skole, Holmebækskolen, Herfølge Skole, Hastrupskolen, Kirstinedalsskolen, Vemmedrupskolen, Skovboskolen, Ejby Skole og Borup Skole). Det gælder såvel inventar som mindre ombygninger/tilpasninger. Inventar på de resterende skoler skal i udgangspunktet også anskaffes inden for denne ramme, medens egentlige ombygninger mv. kan forudsætte særskilte anlægsbevillinger. Der er ansøgningsfrist for skolerne 4. marts Køge Kommune har udmeldt: Forslagene forventes at tage hensyn til, at der er begrænsede økonomiske midler til rådighed. Køge Kommune har tilkendegivet, at på de skoler der ikke kan have lærerarbejdspladser færdige 1. aug. 2014, vil man forhandle med Lærerkreds 44 om overgangsordninger. Hvad det betyder, står stadig hen i det uvisse, da vi i skrivende stund ikke er blevet kontaktet desangående. AMR s rolle: AMR har, som nu, en funktion vedrørende de arbejdsmæssige belastninger, der ligger i opgaverne. Efter arbejdsmiljøloven skal AMR inddrages i organiseringen af arbejdet. På en skole betyder det, at AMR skal have mulighed for at vurdere, om der er balance mellem opgaver og resurser for skolen/arbejdspladsen som helhed, for teamene og for den enkelte medarbejder; det være sig en lærer, en pædagog, en servicemedarbejder eller en skolesekretær. Arbejdet skal kunne udføres, uden at man bliver syg af det! Lederen beslutter dog i sidste ende, hvordan medarbejderens arbejdsplan skal se ud. Hvis AMR er uenig med lederrepræsentanten i arbejdsmiljøgruppen, kan AMR få taget dette til referat. Referatet vandrer da videre til MEDudvalget. AMR skal inddrages så tidligt som muligt i processen. En måde at gribe det an på er, at medarbejderne i MED-udvalget stiller forslag til en procedure for opgaveoversigtens tilblivelse og principper for indhold. Det kan for eksempel være om nye medarbejdere, medarbejdere, der vender tilbage efter længerevarende sygdom, antallet af undervisningstimer og pauser. Lærerkreds 44 forventer, at Køge Kommune vil overholde arbejdsmiljøloven og sørger for, at der står arbejdspladser til alle lærerne 1. august 2014, der opfylder arbejdsmiljølovens krav. Arbejdsmiljøkonference Vi er medarrangør af arbejdsmiljøkonference for AMR, TR og skoleledere. I år var temaet: Et godt arbejdsmiljø i en folkeskole med store udfordringer. Med 166 deltagere sendte arbejdsmiljøkonferencen et godt signal om, hvor vigtigt kampen for et godt arbejdsmiljø på skolerne er. Fra konferencen kom blandt andet følgende råd: Lav regler, aftaler og kutymer, som skaber sund tid gennem større regelmæssighed Byg hverdagen på skolen op omkring nogle stærke grundrytmer Sørg for at holde nogle reelle pauser 13

14 Fraktion 4 - pensionisterne Aktivitetsudvalget har (som sædvanligt) haft et forrygende program i det forgangne år. Ca. 65 % af pensionisterne har deltaget i et eller flere arrangementer. Tirsdag 19. marts 2013: Årsmøde i fraktion 4, Kredskontoret, Bjerggade. Torsdag 4. april 2013: Rundvisning på Det kongelige Teaters Gamle Scene. Tirsdag 9. april 2013: Vandrekredsen mødes og aftaler ture. Seniorfilm: 10. april 2013: Hypnotisøren 8. maj 2013: Jagten 11. september 2013: Kvartetten 9. oktober 2013: Amour 13. november 2013: Kontiki 4. december 2013: Det grå guld 12. februar 2014: Blue Jasmine 12. marts 2014: Before Midnight Stor tak til Ativitetsudvalget: Birgit, Mogens, Lisbeth og Jens for deres store indsats. Mandag 13. maj 2013: Besøg på Stevns Bryghus og hos Kunstnerne i Kraka på den gamle Løgfabrik, Tingvej 4, Varpelev. Onsdag 12. juni 2013: Bustur til Sorø. Tirsdag 18. juni 2013: Teaterkredsen mødes og vælger forestillinger. Torsdag 15. august 2013: Cirkusrevyen på Bakken, med spisning og bustransport. Torsdag 26. september 2013: Rundvisning på Politigården i København. Torsdag 24. oktober 2013: Rundvisning i udstillingen: Frida Kahlo på Arken. Torsdag 21. november 2013: Balletforestilling: Come Fly Away, på Gamle Scene, Det Kongelige Teater. Tirsdag 3. december 2013: Julefrokost på Rødvig Kro. Det forpligtende kredssamarbejde Der er siden sidste generalforsamling været afholdt to møder i samarbejdsorganet med de øvrige kredse i det nordlige Region Sjælland. Fra Lærerkreds 44 har Aage Brun og Birgit Pauli deltaget sammen med Peter Bilde fra kredsstyrelsen. Erfaringsudvekslinger og drøftelser af medlemskurser har været de vigtigste emner. På kredsens hjemmeside kan alle referater ses. På Lærerkreds 44 s årsmøde for fraktion 4, mandag den 24. marts 2014, skal der vælges repræsentanter for de kommende par år. Tirsdag 14. januar 2014: Jazz i Hugo s, Køge. 14

15 Vedrørende dagsordenens punkt 3a og b Kredsens revisionspåtegnede årsregnskab for 2013 kan ses her: Se også side i denne beretning. Vedrørende dagsordenens punkt 4 Lønpolitik Lærerkreds 44 s lønpolitik justeres løbende med henblik på generel behandling på de årlige generalforsamlinger. Lønpolitikken danner baggrund for udarbejdelse af kredsens forhandlingsmandat og Lærerkreds 44 s arbejde med centrale lønspørgsmål. Der tages udgangspunkt i følgende overordnede principper: Lønpolitikken skal sikre en generel lønudvikling for alle medarbejdere. Lønnen skal være tilpasset folkeskolens arbejdsforhold og kultur, så den understøtter sammenholdet og styrker et godt samarbejdsklima og dermed arbejdstilfredsheden. Lønnen skal fastholde den fælles folkeskole. Lønnen skal være bredt accepteret af alle ansatte i folkeskolen. Løndannelsen skal ske efter enkle, synlige og gennemskuelige principper og fastsættes efter kollektive og objektive principper. Før en arbejdsopgave påbegyndes, skal lønnen være aftalt. Der skal ydes sammenlignelig løn for sammenlignelige opgaver. Alle løndele aftales mellem arbejdsgiverne og Lærerkreds 44 for at sikre et ensartet lønniveau i folkeskolen og ensartede lønforhold i kommunerne. Lærerkreds 44 skal som hovedprincip arbejde for, at funktions- og kvalifikationstillæg, som aftales for lærere og børnehaveklasseledere i tilknytning til deres undervisningsopgaver, har samme størrelse for gruppen på Ny Løn og gruppen på anciennitetsløn. Gruppen på Ny Løn forsøges derudover tilgodeset f.eks.: ved forhøjet begyndelsesløn ved fastholdelsestillæg Tillidsfunktioner, der reducerer antallet af undervisningstimer væsentligt, medfører et mindre udbetalt undervisningstillæg. Lærerkreds 44 vil arbejde for, at der kompenseres herfor. Retningslinjer for lønforhandlinger ved nyansættelser: Der kan kun aftales højere løn end andre sammenlignelige lærere/børnehaveklasseledere på skolen i særlige tilfælde. Oplæg til sådanne lønaftaler skal vedtages på kredsstyrelsesmøder. Retningslinjer for lønforhandlinger ved de årlige lønforhandlinger: Før forhandlinger kan finde sted, skal oversigt over lærernes/børnehaveklasseledernes lønindplacering være fremsendt til Kreds 44 mindst en uge før forhandlingerne. Der skal tages udgangspunkt i de overordnede principper. Retningslinjer for lønforhandlinger for lærere med særlige kvalifikationer, som ikke har læreruddannelsen: Der kan indgås aftale om kvalifikationsløn efter 4 og 8 års ansættelse efter en nøje konkret vurdering. Ved afsluttet læreruddannelse kan undervisningserfaring godskrives lønancienniteten. Retningslinjer for lønfastsættelse ved ansættelse af lærere/børnehaveklasseledere, som modtager tjenestemandspension: Lærerkredsen indgår ikke lønaftaler på ringere vilkår end det, læreroverenskomsten tilsiger. 15

16 Vedrørende dagsordenens punkt 5 Kredsstyrelsen indstiller følgende timefrikøb: 6900 timer årligt. Desuden indstilles: Kørselsgodtgørelse ydes efter gældende regler. Vedrørende dagsordenens punkt 6 Der ydes kompensation for bortfald af diverse tillæg i forbindelse med frikøb til kredsarbejde, så lønnedgang undgås. Der gives time-dagpenge efter statens satser ved kurser og lignende med overnatning. Kredsstyrelsen indstiller: Kørselsgodtgørelse ydes efter gældende regler til møder og andre aktiviteter, iværksat af Lærerkreds 44. Vedrørende dagsordenens punkt 7a Der gives time-dagpenge efter statens satser ved kurser og lignende med overnatning. Budgettet kan ses på side i beretningen. Kredsstyrelsen indstiller til følgende kontingentsatser: Månedligt kontingent: Fraktion 1 og 2 (lærere og børnehaveklasseledere): kr. 177,00 Konfliktkontingent, ikke-lockoutede kr. 420,00 Årligt kontingent: Fraktion 4 (pensionister og efterlønnere): kr ,00 Årligt kontingent: Fraktion 6 (særlige medlemmer): kr ,00 Vedrørende dagsordenens punkt 7b Kredsstyrelsen indstiller: Kr. 0,- 16

17 Vedrørende dagsordenens punkt 8 Kandidater til formandsposten: Pernille Nørgaard Der er ingen tvivl om, at vi som fagpolitisk organisation står med nogle særdeles store udfordringer. Jeg vil gerne bidrage til dette arbejde med al min erfaring, mit engagement og energi, og derfor vælger jeg at genopstille til formandsposten i Lærerkreds 44, Køge og Stevns. Da jeg stillede op og blev valgt som ny formand for 2 år siden, var det ikke til at vide, at den efterfølgende periode ville blive den mest stormfulde periode i Danmark Lærerforenings historie da vores arbejdsgiver valgte at lockoute størstedelen af Danmarks Lærerforenings medlemmer. Med den nye folkeskolereform og en påtvunget ramme om vores arbejdstid i form af Lov 409, ved vi, at vi står over for store forandringer, der i den grad vil påvirke mange medlemmers dagligdag. Der er risiko for, at arbejdsvilkårene forringes væsentligt, og det bliver derfor vigtigere end nogensinde, at de tillidsvalgte både på skoleniveau og kredsniveau samarbejder om og bidrager til, at medlemmerne ikke blot får et tåleligt, men også et godt arbejdsliv. Ingen medlemmer må føle, at de står alene. Vi skal vænne os til et nyt udgangspunkt, når det drejer sig om vores indflydelsesmuligheder som faglig organisation. Men vi skal fortsat sikre samarbejdsrelationer, der direkte eller indirekte kan medvirke til ordentlige arbejdsvilkår for alle medlemmer. For at opnå bedre resultater, skal vi blive ved at påvirke, hver eneste sted, i alle sammenhænge. Men det er vigtigt, vi hele tiden holder fokus på, at det vi arbejder med, og det vi vil opnå er konkrete resultater, der kan mærkes af medlemmerne i deres daglige arbejde. Medlemmerne skal kunne se sig selv i foreningens og kredsens politik. Det kræver en god kommunikation om det, vi siger og gør. Det betyder også, at kredsstyrelsen og tillidsrepræsentanterne skal være i tæt dialog med medlemmerne, således at medlemmernes ønsker og behov får den centrale plads i kredsstyrelsen arbejde. Kandidater til kongresdelegerede: Heine Rasmussen Jeg er 39 år og har været ansat på Hastrupskolen i Køge siden år Jeg genopstiller som kongresdelegeret og dermed også til Kredsstyrelsen. Jeg har igennem flere år siddet i Kredsstyrelsen. De sidste 2 år som næstformand og kongresdelegeret, et arbejde jeg ønsker at fortsætte. Jeg er medlem af Fælles MEDudvalget i Køge, suppleant til Hoved MED-udvalget i Køge og medlem af det Lokale Beskæftigelsesråd Køge. Mine ansvarsområder er det organisatoriske, dele af sagsbehandlingen og kursus- og kompetenceudvikling af TR, AMR og kredsstyrelsesmedlemmer. Jeg har gennem mit arbejde i Danmarks Lærerforening opbygget et stort netværk, som er meget værdifuldt i mit arbejde som kongresdelegeret. Dette netværk har afgørende betydning for at få maksimal indflydelse på beslutningerne i kongressen. På kongressen i september vedtog vi følgende strategi: Foreningen vil på alle niveauer søge samarbejde med arbejdsgivere for at sikre gode rammer for en professionel opgavevaretagelse. De steder, hvor det ikke er muligt at indgå kollektive løsninger med arbejdsgiverne, må foreningen støtte medlemmerne i at skabe forsvarlige vilkår på grundlag af de regler, som Folketinget har fastlagt med Lov 409. Danmarks Lærerforening vil værne om medlemmernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. 17

18 Jeg står fuldt bag denne strategi og vil i mit fremtidige arbejde forsøge at føre strategien ud i livet. Jeg mener, man når længst og får mest indflydelse ved at samarbejde med relevante parter. Vi skal stå fast på, at Lov 409 skal overholdes. Fokus skal her rettes på arbejdsmiljøet samt de værn, loven sikrer os. Peter Bilde Jeg er 48 år og overenskomstansat lærer siden 1988 (en af de såkaldte 93 ere). Jeg var ansat i Køge Kommune fra (Sct. Nicolai Skole og Alkestrupskolen) og siden 1993 på Hotherskolen i Stevns Kommune. Jeg har været medlem af kredsstyrelsen siden 2000 og været kasserer og sagsbehandler fra Mine hovedområder er blandt andet: Sygedagpenge, fleksjob, pensionsberegning, barsel, løn og arbejdstid. Jeg har været delegeret til kongressen siden I det forpligtende kredssamarbejde er jeg tovholder for pensionistarbejdet og med i A-kasse-samarbejdet, hvor jeg også er delegeret. Jeg er næstformand i Hoved-MED på Stevns samt medlem af forvaltnings-med. Sagsbehandlingsarbejdet er en vigtig del af det, som jeg har bragt med til det arbejde, der knytter sig til at være kongresdelegeret; både med de andre kredse i det forpligtende kredssamarbejde og i baglandsarbejdet med hovedstyrelsesmedlemmerne i vores område. Dette arbejde giver omvendt også et netværk, som der kan trækkes på i det daglige arbejde i kredsen. Dette arbejde vil jeg gerne fortsætte og genopstiller derfor som kongresdelegeret. Kandidater til kredsstyrelsen: Per Hansen Jeg er 54 år og har været ansat i Stevns Kommune siden 1983, hvor jeg har mit daglige virke på Hotherskolen. Her er jeg arbejdsmiljøsrepræsentant og har altid været fagpolitisk aktiv. Fra år 2000 har jeg været valgt til MED-systemet som arbejdsmiljørepræsentant til både Hoved- og Områdeudvalget. Jeg har siddet i kredsstyrelsen siden maj Her er jeg arbejdsmiljøansvarlig med ansvar for behandling af arbejdsskader samt samarbejdspartner og rådgiver for AMR erne ude på skolerne. I det forpligtende kredssamarbejde Sjælland på Tværs arrangerer vi hvert år en arbejdsmiljøkonference. Jeg vælger først og fremmest at genopstille, fordi jeg har stor lyst til fortsat at præge det fagpolitiske arbejde i Lærerkreds 44. Med vores nye arbejdsforhold bliver det mere nødvendigt end nogen sinde før at sikre balance mellem krav og ressourcer, så lærerne kan arbejde hele livet uden at blive syge og ikke udsættes for grænseløst arbejde. De næste år bliver det en kerneopgave for kredsen at sikre det gode arbejdsmiljø for lærerne. Claus Melcher Jeg genopstiller til kredsstyrelsen, fordi jeg synes, det er vigtigt at holde fokus på skolelærernes vilkår i den virkelighed, der rammer folkeskolen 1. august i år. Kvalitet i undervisningen og højnelse af det faglige niveau, som er omdrejningspunktet i den nye skolereform, opnås kun ved, at lærerne har så gode arbejdsvilkår som muligt, for det er læreren og den kvalificerede undervisning som læreren forbereder, udfører og efterbehandler, der er den 18

19 daglige garant for elevernes læring. Derfor vil jeg fortsat arbejde for at forbedre lærernes arbejdsvilkår, for uden ordentlig tid til forberedelse, samarbejde og efterbehandling er alle de fine ord om at bryde den sociale arv, gennemføre inklusionsprocessen, højne det faglige niveau ligegyldige og bare nogle tomme ord på papir. For mig at se bliver vi desuden mødt af en række udfordringer: Bl.a. er vores profession kommet under pres ved, at andre erhvervsgrupper skal til at have plads i skolerne. Jeg vil derfor arbejde hårdt for at fastholde lærerens rolle og lærerens position som den, der nu engang er bedst rustet til at varetage undervisning. Ida Marie Kristensen Jeg genopstiller til kredsstyrelsen, hvor jeg første gang blev valgt i Ansat i Køge kommune siden 2003, de sidste 10 år på Ejby skole. Min funktion i kredsstyrelsen er ansvarlig for pædagogisk udvalg. Dette område er af yderste vigtighed, da de mange nye tiltag, som skal implementeres jf. reform og inklusionsstrategi har stor betydning for vores arbejdsvilkår og hverdag på skolerne. I kredsstyrelsen er politikudvikling endvidere meget vigtigt, hvor vi proaktivt forsøger at påvirke de lokale politikere, således at lærersagen vedblivende kommer på dagsordenen. Centralt i DLF ytrer jeg mig kraftigt i forhold til at styrke samarbejdet med relevante parter. Efter sidste forårs lockout og efterfølgende lovindgreb er det min oplevelse, at man i formandsskabet centralt i DLF bruger meget tid på magtkampe med Skolelederforeningen, KL og regering. Disse magtkampe er forståelige, men ikke befordrende for at leve op til DLF s formål, som primært handler om at varetage medlemmernes interesser. Det er min oplevelse, at hvis implementeringen af reformen skal lykkes uden, at der gøres endnu flere overgreb på lærernes arbejdsvilkår og miljø, så skal Lærerforeningen også centralt fra arbejde på at styrke samarbejdet med især skolelederne. Som tillidsvalgte, skal vi altid arbejde for medlemmernes interesser, også når vi mest har lyst til at sætte os i det brune hjørne. David Møller Jeg er 39 år og ansat ved Store Heddinge Skole og har været lærer i snart 15 år. I løbet af de 15 år har jeg udover undervisning haft mange forskellige roller; jeg har bl.a. været TR i en periode. Det seneste halvandet år har jeg undervist i Stevns Kommunes Læse- skrivekompetencecenter, hvilket har bragt mig rundt på de tre skoler i Stevns. Jeg har fået et godt kendskab til alle tre skoler, deres kulturer og arbejdsformer samt naturligvis de mange gode kolleger, jeg ellers ikke ville have lært at kende. Jeg mener, at denne viden kan hjælpe mig i arbejdet i kredsen. Det er min vurdering, at vi kun kan klare de udfordringer, vi står over for, hvis vi er bevidste om vores målsætninger og argumenter samt sikrer samarbejdet mellem skolerne. Skolelederne og forvaltningerne i kommunerne har allerede et fasttømret samarbejde samt klare målsætninger. Hvis vi skal spille op mod det, er det nødvendigt med et tilsvarende samarbejde mellem lærere, TR er og AMR er på alle kredsens skoler. Vi skal gennem MED på de lokale skoler påvirke udviklingen i en fornuftig retning. Det kan vi kun, hvis vi er yderst velforberedte. Det fagpolitiske arbejde på de forskellige skoler skal koordineres centralt. Vi skal have argumenterne klar, når beslutningerne skal træffes. Denne koordinering skal ske fra kredsens side. Kredsen skal udarbejde argumenter med afsæt i Lov 409, Arbejdsmiljøloven og rammeaftalen for KTO, men også med udgangspunkt i god skoledrift, personalepleje og sund fornuft. Dette arbejde vil jeg gerne bidrage til. 19

20 Henning Manley Voigt Jeg har været tillidsmand på Ellemarkskolen i 4 år, og jeg stiller op til valg i kredsen. Der er kommet en Lov 409, der er kommet en ny folkeskolereform. Overenskomstovergrebet har i den grad været hård ved os som lærere, den har været hård ved vores fagforening. Den retorik, som vi op til konflikten var vidne til, trak hårdt på os alle. Jeg skulle forsvare mig overalt, og man kunne ikke komme nogen steder uden samtaleemnet hurtigt blev om, hvor lidt vi lavede, og hvor godt det var, vi nu endelig blev normaliseret. Under konflikten blev det hele mangedoblet, og det trak virkelig tænder ud. Efter lovindgrebet fik vores forening frataget alle rettigheder til at forhandle, og det var meget tydeligt, at der var et formål med at få strikket loven sammen på en sådan måde, at den kommende skolereform kunne finansieres. Jeg tror, mange lærere har haft følelsen af at være trampet godt og grundigt på. Jeg ved, jeg har. Det har også betydet, at det har kastet nogle skygger over den nye reform. Jeg har skullet tage mig sammen og hive mig selv i håret over at komme i gang med arbejdet med den nye reform. Hele processen omkring Lov 409 har været grov, ydmygende og ganske enkelt ikke særlig demokratisk. Jeg er stadig meget indigneret. Det har også øget min interesse i at lave et stykke fagligt arbejde. Mange stiller sig selv spørgsmålet, hvad de skal bruge DLF til, efter de har fået amputeret en del af deres muligheder for at forhandle. Mit syn er helt anderledes. Det er jo netop nu, at vi har brug for vores fagforening og især kredsen. Mange rettigheder er taget fra os, og der er mange, der i den grad kan få brug for foreningens hjælp. Jeg kan sagtens se fremover, at foreningen og kredsen skal hjælpe til, for der er potentielt flere muligheder for problemer. Derfor vil jeg gerne tilbyde min hjælp for at gøre noget for kredsen og gøre noget for kredsens medlemmer. Jeg spår, at der i fremtiden bliver rigtigt meget arbejde for kredsmedlemmerne. Derfor stiller jeg gerne op til valget. 20