Individ og samfund i det senmoderne samfund. Velfærdsstatens udfordringer. Fattigdom og social arv i Danmark. Globale magtforhold hvem styrer verden?

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hfe Samfundsfag 0-B niveau Stina Nissen Veljici 7Bsa3s16 Holdet er et E-learningshold. Holdet har ikke fulgt fysisk undervisning, men har arbejdet selvstændigt ved at være tilknyttet Vestegnen VUC og HF s elektroniske platform Fronter. Kursisterne har kunnet få respons på en række skriftlige og mundtlige modulopgaver samt individuel vejledning. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Individ og samfund i det senmoderne samfund Introduktion til Dansk politik Dansk økonomi Velfærdsstatens udfordringer Diskurser, medier og magt Fattigdom og social arv i Danmark Danmark og EU Globale magtforhold hvem styrer verden?

2 Titel 1 Individ og samfund i det senmoderne samfund Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof Om Gallups kompas på Luk samfundet op! v. Brøndum & Banke Hansen, s Socialgrupper, v. Erik Jørgen Hansen Tal - så skal jeg sige dig hvem du er, Information februar 1999 Statistik om social arv, to eksempler Liv i Danmark, s.7-23 Tradition. Modernitet. Senmodernitet. (Giddens s) En oversigt Særlige fokuspunkter Supplerende stof: Hauxner, Katinka: De overflødige mennesker. Interview med Bauman, Weekendavisen 1998 Daell Bjerum, Vibeke: Danske direktører er fars drenge, Berlingske Business, Hjerl Hansen, Julile: Familie på fire skal lave mad for 81 kr. om dagen, Information, Trier Mogensen, Lars & Jespersen, Per Michael: Rovdyret sidder stadig i mig Politiken debat, Social arv giver stor karakterforskel, Politiken, Samfundsvidenskabelig metode: Fra: Luk samfundet op, v. Brøndum & Banke Hansen, s Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Overordnet: Bevidsthed om problematikken: Individets frie valg kontra samfundsstrukturernes magt. Hvordan skabes identitet og livsbane? Delemner, temaer, begreber i overskrifter: Aktør-strukturmodellen Livsstil, Bourdieu, kapitalbegrebet, habitus, Socialgrupper, social arv Socialisation, primær og sekundær socialisation Ændrede socialisationsvilkår -og socialiseringsprocesser; dobbeltsocialisation, sociale arenaer; Modernitet ifølge Giddens, adskillelse af tid og rum, udlejring, refleksivitet Familien i det senmoderne Konstruktion af identitet, kontingens

3 Titel 2 Introduktion til Dansk politik Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof Liv i Danmark, s (Demokrati er mere end én ting) & 64-70( demokrati i Danmark) Danmark i dag, s.47-49,56-60 & & 65-70Styreformer, ideologier, nypolitisk skala Samfundsfag B og C, Ole hedegaard Jensen s (partier og ideologier) Introduktion til Molins model Molins adfærdsmodel: B-bogen (2009), Skov & Bundsgaard, side Særlige fokuspunkter Supplerende stof Demokrati på dansk, hæfte udgivet af folketinget Frivilligt: Skovgaard, Politik og økonomi, s Frivilligt: Kampen om et lovforslag, hæfte udgivet af folketinget Folketingets hjemmeside relevante sider om politiske partier Frivilligt: Thornings nytårstale 2015: Vi skal passe på vores Danmark - DR Nyheder, Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Overordnet: Forståelse for demokratibegreber, politiske partier og ideologier, med beslutningsprocesser i det danske politiske system samt med aktuelle politiske problemstillinger Delemner, temaer, begreber i overskrifter: Demokrati, demokratibegreber Magtens tredeling Menneskerettigheder Grundloven Parlamentarisme Politiske ideologier konservatisme, liberalisme, socialisme Gammelpolitik og nypolitik, fordelingspolitik og værdipolitik Politiske partier ideologi, program, vælgerbasis (kompassegmenter), udvikling Ny- og gammelpolitiske dimensioner, opbrud i partisystemet Molins model Folketingets rolle, lovgivningsprocessen

4 Titel 3 Dansk økonomi og økonomisk politik Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof: C-bogen, Søren Kauffeldt, side (Økonomisk politik, det økonomiske kredsløb) Opslag på Samfundstatistik.dk og den digitale håndbog: arbejdsmarkedet figurerne: Befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsløse , Arbejdsløsheden i % af arbejdsstyrken, arbejdsløse i % af arbejdsstyrken 2009, Nationaløkonomi og figurerne: Tilgang og anvendelser af vare og tjenester 2009 i årets priser i mia. kr., arbejdsløshed og lønkvote, udvalgte konjunkturindikatorer og vækst og arbejdsløshed. Supplerende stof Kureer & Lundgreen: International Økonomi s.31-43(keynesianisme, monetarisme) DR.dokumntar: Sikke en fest, Afsnit 1,2 og 3 Anders and: Skillinger fra skyerne Regeringens forslag til finanslov 2016 i uddrag Artikler: -Finansministeret: Fremgang i dansk økonomi men offentlige finanser er svækkede, , Særlige fokuspunkter -Toft, Ole Nikolaj Møbjerg- Regeringen kører grønthøsteren over røde mærkesager ver-roede-maerkesager Atinget.dk: Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Overordnet: økonomiske sammenhænge v.h.a. det økonomiske kredsløb, læse og anvende tabeller og figurer i økonomisk argumentation. Kende indikatorer dansk økonomi, forholde sig til økonomisk politik Delemner, temaer, begreber i overskrifter: Finanskrisens konsekvenser Keynesianisme, monetarisme Viden om Danmarks økonomiske situation og samspil med udlandet Viden om økonomi og økonomisk politik Sammenhænge v.h.a. det økonomiske kredsløb Kunne læse og anvende tabeller og figurer i Økonomisk argumentation Opnå viden om de samfundsøkonomiske mål.

5 Kunne forklare det samspil, der er mellem Danmark, EU og resten af verden Kunne vurdere og sammenligne partiernes økonomiske politik

6 Titel 4 Velfærdsstatens udfordringer Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, Columbus 2010, s og s DR2 - Danskernes Akademi velfærd, del 1-3, Politiken d. 18. januar 2003: Bedst at blive mor i Danmark Aktuelt d. 21. september 2000: Velfærd: Amerikanske tilstande Aktuelt d. 21. september 2000: Tyskland: Hjemmepleje: De bliver i familien Supplerende stof: Berlingske d. 2. januar 2011: Prisen for en dansker: kr. Information d : Fordeling: Glem klassekampen - nu kommer generationskampen Politiken d. 18. april 2009: Debat: velfærdssamfundet under hårdt pres Artikler om løsninger på velfærdsstatens udfordringer: Viborg Stifts Folkeblad d : Vi skal selv betale vores velfærd Politiken d : Debat: Vi har glemt, at vi også har pligter Jyllandsposten d : Spareplaner er ødelæggende Politiken d : ANALYSE: Danskerne: Ingen støtte til brugerbetaling Information d : Kommentar: Justering af velfærdsmodellen er nødvendig Jyllands-Posten d : Usundt med sundhedsforsikringer Politiken d : Nye broer og skoler giver flere job end skattelettelser Særlige fokuspunkter Individuelt et antal skriftlige og mundtlige afleveringer, der dækker læringsmålene Overordnet: Den danske velfærdstat, velfærdsmodeller, udfordringer den danske velfærdsstat står overfor.løsningsforslag på disse udfordringer, Delemner, temaer, begreber i overskrifter Velfærdsstatens udvikling; Fra Skøns til retsprincip Velfærdstrekanten herunder stat, marked og det civile samfund. Forskellen på markedsøkonomi og planøkonomi. De tre velfærdsmodeller; Den universelle, den korporative og den residuale, Udfordringerne for den danske velfærdsstat; de forskellige byrder eller

7 pres. Herunder især forsørgerbyrden, forventningspresset og den øgede individualisering. Løsninger på udfordringerne; herunder især nedskæringsstrategien og udvidelsesstrategien. Empowerment som løsning (Frivilligt arbejde)

8 Titel 5 Medier og politisk kommunikation Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof Finn Madsen: Massemedier og politisk kommunikation, s Webartikel om gatekeeping, Luk samfundet op: Kampen om den politiske dagsorden, s Ryd forsiden, Henning Olsson, Dansklærerforeningens forlag, De fem nyhedskriterier, s Om gatekeeping: Finn Madsen: Massemedier og politisk kommunikation, s Supplerende stof Politik uden spin, Debatten DR2 december 2011, & Dansk Folkepartis valgvideo 2007: Enhedslistens valgvideo 2011: Socialdemokraternes valgvideo 2011: Lasse Højsgaard, Det pure ordspin, seks artikler i Journalisten 2011 Særlige fokuspunkter Individuelt et antal skriftlige afleveringer, der dækker læringsmålene Overordnet: Spørgsmålet om massemediernes rolle som den fjerde statsmagt er talte og konsekvenser for demokratiet, Politisk kommunikation /spindoktore, Nog dagsordensættende funktion Delemner, temaer, begreber i overskrifter Medialisering, medier Nyhedsformidling herunder nyhedskriterier og gatekeeping Politisk kommunikation og forholdet mellem medier, politikere og befolkning herunder Spin og dets rolle i kommunikationen Newsspeak og eksempler på diskurser: SU/cafepenge, udlændingestyrelse/service, terror og krig, kategorisering af mennesker Medieteori begreber og modeller: modtagerforskning (fra kanyleteori over to-trinsmodel til referenceteori), frankfurterskolen, mediernes dagsordensættende funktion, kodning og receptionsteori, interaktion mellem modtagere og medier (og modtagere), web 2.0

9 Titel 6 Fattigdom og social arv i Danmark Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof SociologiABC, Morten Hansen Thorndal, Columbus 2008, s AE Rådet, 16. april 2009, Fattigdommens Danmarkskort, s. 1-8 Top og bund: Sådan skal man bo, hvis man har et valg, Information, , Malin Scmidt Fattigdom giver børn traumer, Kristeligt Dagblad, , Charlotte Bach Leder: Fattigdom i Danmark, 180Grader.dk, Ungdomssociologi, Balvig m.fl., Columbus 2006, s og Den sociale arv og mønsterbrydere, V.R. Hansen m.fl., 1999, s og Ulighed grundlægges i barndommen, Berlingske Tidende, , Henrik Danneman Social ulighed over livsforløbet, Social Forskning 2003:3, Mads M. Jæger. Supplerende stof: Hver 5. ung med svag hjemmebaggrund er på kontanthjælp, A.E, 26. februar 2013 af Mikkel Baadsgaard Her er Danmarks nye fattigdomsgrænse: , Dr.dk den 7. juli Af: Camilla Faurholdt og Maj Susanne Junker Interview: Lars Olsen Eliten hytter sine egne, Jyllands Posten, , Jette Meier Carlsen Flere og flere danskere fastholdes i fattigdom, Kristeligt Dagblad, , Ung debattør: Regeringen fastholder den sociale arv, Politiken Debat, , Anna Diana Møller. Jeg er selv mønsterbryder, Ugebrevet A4:22, , Marie Preisler Prøvesynopsis tekster: Helsingør er fanget i den sociale arv, Helsingør Dagblad, , Sarah Z. Ehrenreich Studievalg: Piger vælger studiet selv frem for at gå i mor og fars fodspor, Politiken, , Jeppe Findalen Antallet af langtidsledige er steget voldsomt, Politiken, , Thomas Flensburg Debat: Akademikerbørn kan blive socialt blinde, Politiken, , Per Michael Jespersen Særlige fokus- Individuelt et antal skriftlige og mundtlige afleveringer, der dækker læringsmålene Overordnet: Hvad er fattigdom, kan man overhovedet snakke om fattigdom i et

10 punkter velstående land som Danmark, social arv - og løsninger Delemner, temaer, begreber i overskrifter Fattigdomsbegreberne absolut og relativ fattigdom og hvordan det måles. Konsekvenser af fattigdom ifor enkelte personer og for staten. Geografisk fordeling af fattigdom og negativ social arv og problemerne med at både de velfungerende og knapt så velfungerende bor de samme steder ghettoisering, polarisering, udkants Danmark Begreberne social arv og mønsterbrydere. Løsninger der kan være med til at løfte fattigdom og negativ social arv Aktiv brug af Bourdieus begreber habitus og kapitaler, (og til dels Basil Bernsteins om sprogets rolle) Løsningsforslag (fordele og ulemper) til at komme negativ social arv til livs.

11 Titel 7 EU, integration og euro Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kernestof EU s instittioner, På siden: B-bogen, side (beslutningsproces og institutioner) Peter Nedergaard: Hvordan fungerer EU? Kapitel 2, forlaget Columbus 2011 Supplerende stof Opslag på Europaparlementet side om politiske grupper og partier Frivilligt: Tema 1235: Vil eurokrisen ramme velfærden? Notat Frivilligt: Euroens overlevelseskamp, kronik fra Berlingske tidende Frivilligt: Karen Clement, Grækenland skal blive i euroenberlingske Nyhedsbureau 31. januar Frivilligt: Michael Ben-Gad, Professor: Grækenland skal ud af euroen,videnskab.dk, Uffe Gardel, Nu er Europa endelig på vej ud af krisen; Berlingske Business, Oversættelse: Jakob Haff New York Times PAUL KRUGMAN, Debat: De europæiske ledere skal huske den rette historie, Politiken, EU fagligt netværk, fagbevægelsen mod unionen: Er der plads til velfærdsstaten i fremtidens EU? mtidens_eu/ Peter Abrahamson, Anette Borchorst EU - en udfordring for den danske velfærdsstat? Politica årgang 34, nr. 1 (uddrag) Jørgen Sten Nielsen, TTIP en aftale med konsekvenser, der næsten ikke kan overvurderes, information, Tine Toft Jørgensen, Junckers højre hånd efterlyser sund fornuft i debatten om handelsaftalen, Notat, 2015 Danmarks skizofrene EU-politik, mandag morgen 30. maj 2011 Bent Winther, Dansk Folkeparti vil presse Løkke til at slå ind på EU-kritisk kurs, Politico, EU.dk om de danske forbehold Folkeafstemning om retsforbeholdet, Aftale om Danmark i Europol, Særlige fokuspunkter Individuelt et mundtlige synopsaflevering, der dækker læringsmålene Overordnet: over og indblik i EU s institutioner, forholdet mellem EU og Dan-

12 mark eksemplificeret ved Euro problematikken Delemner, temaer, begreber i overskrifter EU s opbygning og institurioner Integrationsteori Plads til Velfærd i fremtidens EU Samspillet mellem Dnmark og EU Sammenhænge mellem nationale og europæiske udviklingstendense Undersøge sammenhænge mellem nationale og europæiske politiske og institutionelle forhold. Synopsis træning

13 Titel 8 Globale magtforhold Hvem styrer verden? Kernestof: International politik, Jacobsen, Lone Sandholt og Bülow Nielsen, Morten Winther m.fl. Gyldendal 2006 s og Global Politik, Branner, Hans. Columbus 2. udgave s og Supplerende stof: Sebastian Goos : Overblik: Forstå konflikten i Ukraine, , 22- nyhederne. Kristian Mouritzen, Vesten fordømmer russisk fremfærd i Ukraine, ,Berlingske Tidende Særlige fokuspunkter Individuelt et antal skriftlige og mundtlige synopsaflevering, der dækker læringsmålene Overordnet: Teorien bag international politik og magtforhold internt g blandt landende. Hvad er magt egentlig? Og hvad er globaliseringen? magtfordelingen i verden. Hvem er på vej frem? Hvem er på vej tilbage? Delemner, temaer, begreber i overskrifter Unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet Generel forståelse af fordele og ulemper ved de forskellige polariteter, angående stabilitet på den internationale scene Hegemoni Forskellen mellem det Nationale samfund og det Internationale samfund. De tre verdensordener Hvordan måler man om et land har magt? Militært? Økonomi? Kultur? Er der sket ændringer i dette de sidste 50 år? Er militær styrke stadig ligeså relevant? Hvilke lande presser USA? Indien? Kina? Ikke statslige aktører på den internationale scene som EU og FN, hvad har de af magt? Har de egentlig noget at skulle have sagt? Forskellen mellem hård og blød magt. Hvad er vigtigst? Er der sket ændringer? En forståelse af de to teoriretninger, realismen og idealismen.

14