Tre cykler, sommer og en istid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tre cykler, sommer og en istid"

Transkript

1 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b K L I M A T E M A Tre cykler, sommer og en istid Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer i bevægelser omkring Solen. Disse naturlige klimavariationer sætter rammen for en forståelse af klimaet i det menneskenære perspektiv. Af Bjarne Siewertsen At klimaet ændrer sig er der ikke noget underligt i set over et tilstrækkeligt langt tidsperspektiv. Snarere kan man i det helt store tidsperspektiv undre sig over, at klimaet ikke har ændret sig mere end det har. De klimatiske processer er således på intet tidspunkt løbet løbsk på en måde, som helt har gjort det umuligt at opretholde livet på jorden som f.eks. at forvandle Jorden til en ubeboelig, frossen planet eller en gold ørken uden flydende vand. De klimaændringer, der foregår på den store skala, kan dog ud fra menneskets næsetip synes dramatiske nok endda. Inden for de sidste millioner år har normalen været et koldere og i vores del af verden et betydeligt mere ugæstfrit klima end vi har nu. Klimaet har vekslet mellem langvarige istider, hvor store dele af Europa og Nordamerika har været dækket af is, afbrudt af relativt kortvarige og varmere mellemistider. Vi lever altså nu i en mellemistid, og for at sætte bekymringen for den globale opvarmning Energi fra Solen er drivkraften bag klima og variationer i bane omkring Solen menes at være årsagen til større klimatiske begivenheder såsom istider. i perspektiv kan man indledningsvist spørge, om vi ikke i virkeligheden står på tærsklen til en ny istid og dermed står over for udfordringer i en helt anden størrelsesorden? For dem, der lider af den slags bekymringer er der trøst at hente i den nyeste vurdering fra IPCC (den 4. assessment report udgivet i starten af 2007). Heri angives det således som meget usandsynligt, at jorden inden for de næste 30 tusinde år af naturlige årsager vil gå ind i en ny istid. For at forstå klimaet på den korte skala må vi forstå, hvordan den nuværende klimatiske situation passer ind i den store sammenhæng, som i nyere geologisk tid har været istider, der

2 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b P E R I O D I S K E K L I M A V A R I A T I O N E R 7 kommer og går. Hvad det helt præcist udløser og afslutter istider er endnu et åbent spørgsmål, men de fleste forskere er enige om, at en af årsagerne skal findes i cykliske variationer i bevægelse omkring solen. Disse variationer kaldes under et for Milankovitch-cykler efter den jugoslaviske geofysiker Milutin Milankovitch (se boks). Jordbanens form Jorden bevæger sig rundt om Solen i en bane, der over et år beskriver en ellipse med Solen i det ene brændpunkt. Hvor meget ellipsen afviger fra det cirkulære kaldet excentriciteten i ellipsen varierer over tid på grund af de øvrige planeters massetiltrækningskraft (se boks). Denne variation er cyklisk med en periode på år fra at være næsten cirkulær til maksimal excentricitet og tilbage igen. Aphelion er det punkt i banen, hvor Jorden har den største afstand til Solen i sit kredsløb. Perihelion er modsvarende det punkt, hvor afstanden er mindst. Perihelion nås i vores nutid omkring den 3. januar, når Jorden har en afstand til Solen på ca. 146 millioner kilometer, mens aphelion ligger den 4. juli, hvor vi er kommet 151 millioner kilometer væk fra Solen. Når bevægelsen rundt om Solen er nær-cirkulær, er afstanden til Solen ved aphelion og perihelion næsten identiske, og når ellipsen har maksimal excentricitet, kan sol-indstrålingen mellem aphelion og perihelion variere helt op til 30 procent. For tiden er sol-indstrålingen syv procent mindre i juni, end det er tilfældet i december. Jordaksens hældning Jorden drejer ikke kun om Solen. På et døgn roterer den om sig selv. Men Jorden rotationsakse er ikke vinkelret på ellipseplanet. Den hælder for tiden 23,44, men varierer cyklisk fra 21,39 til 24,36 og tilbage igen med en periode på år. Den anden cyklus kaldes for inklinationen (se boks). Excentricitet og inklination Jorden bevæger sig rundt om Solen i en bane, der over et år beskriver en ellipse. bane omkring Solen varierer fra at være næsten cirkulær til moderat elliptisk. Det tager ca år at gennemløbe en cyklus fra en cirkulær bane til en elliptisk bane med maksimal excentricitet og tilbage igen. Jordaksens hældning i forhold til ellipseplanet varierer mellem 21,39 og 24,36 grader. Denne cyklus kaldes inklinationen og har en periode på ca år. 21,39-24,36 fra ellipseplanets normal Periode på år Nordstjernen solhverv ( december) Tættest på Solen (perihelium, 3-4. januar) 23,5 0 fra ellipseplanets normal sjævndøgn ( marts) Croll og Milankovitch sjævndøgn ( september) solhverv ( juni) Periode: år Grafi k: Bjarne Siewertsen, 2007 Ideen med at bevægelse om Solen og sig selv kunne have en cyklisk effekt på klima er efterhånden en ældre sag. Den blev først foreslået af den skotske naturforsker James Croll ( ) i slutningen af det nittende århundrede. Croll mente, at de bedste betingelser for udbredelsen af iskapper opstår, når vintrene er mest kolde, altså når der er vinter samtidig med, at jorden er længst væk fra solen i en stærkt excentrisk bane. Han kunne dog ikke få sine beregninger for istidens begyndelse og slutning til at passe med de geologiske vidnesbyrd, som hobede sig op hen mod århundredeskiftet, og hans teori gik en svær tid i møde. Teorien blev dog i begyndelsen af det tyvende århundrede adopteret og videreudviklet af den jugoslaviske geofysiker Milutin Milankovitch ( ), og han fandt sammen den tyske klimatolog Wladimir Peter Köppen ( ) ud af, hvor Crolls fejl havde ligget. De to beskrev, at det var de kolde somre, der kunne være udslagsgivende for en istid under en kold sommer opvejer sommerafsmeltningen nemlig ikke vinterpålejringen af is. Milankovitch og Köppen fastslog, at det måtte være sommerindstrålingen på den nordlige halvkugle, der måtte være den afgørende faktor. Kun på den nordlige halvkugle ligger landområderne nemlig sådan, at der kan opbygges kontinentale iskapper. Milankovitchs store bedrift var, at han efterfølgende udregnede indstrålingsvariationer som en funktion af sæson og breddegrader for den seneste million år og han gjorde det i hånden. Det tog ham også 20 år, og i 1941 udgav han sin 633 sider lange bog med titlen Kanon over solindstrålingen og istidsproblemet. Milankovitch nåede ikke selv at se de geologiske beviser for de postulerede cykler. Ved at undersøge ilt-isotoper i dybhavssedimenter, som tidsmæssigt strakte sig længere end år tilbage i tiden, lykkedes det i 1976 maringeologerne Jim Hays, John Imbrie og geofysiker Nick Shakleton at påvise glaciationer, som nøje svarede til , og års cykler. Hays, Imbrie og Shakleton undersøgte de kalkskallede dyr, som udgør bundsedimenterne og kunne spore en ilt-isotopsammensætning i kalken, som viste disse glaciationscykler. Det forholder sig nemlig sådan, at ilt-isotopsammensætningen både i isen og i kalken varierer alt efter, hvor meget eller lidt 18 O, der er bundet i iskapperne. Fjernest fra Solen (aphelium, 4. juli)

3 8 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b K L I M A T E M A 1000 år før nu Præcessionen 23,44 0 Excentricitet (%) Aksehældning (grader) 23,44 0 Når sommer bliver til istid Som det er fremgået styres sommeren og vinteren af inklinationen. Men hvad så med større klimatiske begivenheder som istider, der kommer og går? Dette spørgsmål er lidt mere kompliceret. De kombinerede effekter af excentricitet, inklination og præcession giver tilsammen en meget kompleks variation af solindstråling over breddegrader (se figur). For 2,75 millioner år siden begyndte der at udvikle sig iskapper i større stil på den nordlige halvkugle. Iskapperne opbyggedes og smeltede med en cyklicitet på år (og enkelte indslag på år) eller med andre ord i takt med inklinationen. Denne udvikling fortsatte samtidig med, at temperaturen generelt faldt på den nordlige halvkugle. Nedkølingen og den styrende inklinationscyklus fortsatte indtil for godt år siden, hvor afkølingen tilsyneladende nåede en tærskelværdi, hvorefter iskapperne ikke længere smeltede væk efter inklinationscyklerne. Dermed begyndte excen- Præcessionsindeks ,0 23,9 24,8 0,04-0,02-0,07-2,7 0,0 2,7 2σ 0-2σ Diagrammet viser den samlede effekt af de tre Milankovitch-cykler (excentriciteten, inklinationen og præcessionen) som variationer i den mængde stråling, Jorden modtager fra Solen. Til højre ses en kurve over iltisotopforholdet O 18 /O 16 som målt i borekerner af havsedimenter. Dette forhold er et indirekte vidnesbyrd om temperaturen. Retningen af rotationsakse (ikke at forveksle med vinklen af rotationsaksen, som kaldes inklinationen) varierer over tid. Over en periode på år svinger aksen rundt i en bevægelse, der beskriver en kegle ligesom en snurretop. Dette fænomen kaldes præcessionen. Grafi k: Bjarne Siewertsen, 2007 Kombineret signal (modtaget stråling) Gennemsnit af marint iltisotopforhold Jo mindre vinklen er, jo mindre bliver forskellen mellem sommer og vinter. Hvis vinklen blev 0 og rotationsaksen altså stod vinkelret på ellipseplanet ville den daglige sol-indstråling på et hvilket som helst sted på Jorden ikke variere hen over året (på nær den variation, der opstår som effekt af excentriciteten). Modsat vil en større hældning resultere i en forlængelse af den periode, hvor der er vintermørke i de polare regioner. Ændringer i aksehældningen har stor betydning for, hvor lang dagen (direkte solindstråling) er på høje breddegrader i sommerhalvåret. Her vil en lille hældning være fremmende for opbygning af udbredte iskapper, mens en stor hældning vil være nedbrydende for iskapper. I dag Om år Om år Snurretop-effekten Retningen (i dette tilfælde ikke vinklen) af rotationsakse ændrer sig også cyklisk. Over en periode på år svinger aksen rundt i en bevægelse, der beskriver en kegle ligesom en snurretop (se figur). Over denne periode skifter den retning, men ikke hældning, så sommeren om godt år forekommer, når Jorden er tættest på Solen. Dermed bliver sommeren varmere end nu, men også kortere. Denne tredje cyklus kaldes præcession. Ifølge Keplers 2. lov skal forbindelseslinien mellem Jorden og Solen overstryge lige store arealer til lige store tidsrum. Derfor er nutidens vinterhalvår (som er tættere på Solen end nutidens sommer) kortere end sommerhalvåret. Tilsvarende vil sommeren om godt år være kortere end vinteren. Det hele er dog vendt på hovedet på den sydlige halvkugle.

4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b P E R I O D I S K E K L I M A V A R I A T I O N E R 9 Kortlægning af fortidens klima Om forfatteren: Viden om fortidens klima er vigtig for at kunne forstå nutidens klima. Mens man for at kortlægge nutidens klima kan måle de vigtige parametre som temperatur og nedbør direkte, må man ty til indirekte vidnesbyrd, når det gælder om at fastslå de klimatiske forhold på et givet tidspunkt i den geologiske historie. Sådanne geologiske vidnesbyrd om klimatiske forhold kan f.eks. være den geografi ske fordeling af geologiske aflejringer, der peger på hhv. et varmt klima som afl ejringer af kul, salt og afl ejringer afsat i ørkener eller et koldt klima som istidsafl ejringer. I disse afl ejringer vil der ofte være rester af fortidens dyre- og planteliv, som også kan fortælle forskerne om der har været koldt eller varmt på det givne tid og sted. Når man kigger på meget gamle afl ejringer må man selvfølgelig tage hensyn til, at kontinenterne har fl yttet sig gennem tiden, så man derved sagtens kan fi nde afl ejringer afsat under tropiske forhold i den arktiske undergrund i dag. Man kan sige, at jo tættere man kommer på nutiden, jo bedre er de geologiske vidnesbyrd om klimavariationerne dels fordi der er relativt fl ere tilgængelige afl ejringer af nyere dato og dels fordi der ikke er de samme Alder 0 0,13 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 mio. år Sen Mellem Tidlig Epoke Istid Mellemistid Weichsel Holocæn Saale Eem Kvartær Pliocæn meget lidt 18 O i havvand koldt meget is varmt lidt is Temperaturvariationer gennem de seneste 1,8 mio. år års cyklicitet års cyklicitet Grafi k: Marit-Solveig Seidenkrantz fejlkilder mht. landmassernes placering. Endelig er det som udgangspunkt også muligt at lave mere nøjagtige dateringer af forholdsvis unge afl ejringer, da der er fl ere mulige dateringsteknikker at vælge imellem, jo yngre afl ejringerne er. De sidste tiår har interessen specielt samlet sig om iskerneboringerne på Grønland og Antarktis, idet det her er muligt at afl æse klimavariationerne år for år fl ere hundrede tusinde år tilbage i tiden. En af de vigtigste metoder til at rekonstruere temperaturen tilbage i tiden er ved at måle mængden af iltisotoperne 16 O (som er den almindelige iltisotop, der udgør over 99% af ilten på Jorden) og dens tungere og sjældnere udgave - 18 O. Da den lette iltisotop 16 O har lettere ved at fordampe end dens tungere kollega, vil der i kolde perioder være mindre af den tunge isotop til stede i atmosfæren end i varme perioder. Jo koldere atmosfæren er på et givet tidspunkt, jo mindre 18 O vil der derfor også være i nedbøren, der falder. I de tykke iskapper vil den relative mængde af de to iltisotoper i de enkelte lag derfor afspejle atmosfærens temperatur på det tidspunkt, hvor laget blev dannet. Kalkskallede organismer som muslinger og koraller indbygger også et iltisotopsignal i deres skaller, mens de lever. Derfor kan analyser af den kemiske sammensætning af kalkskallede organismer også fortæller forskerne om temperaturforholdende, da organismerne levede. Bjarne Siewertsen er informationschef på Danmarks Meteorologiske Institut Tlf.: triciteten at blive styrende, således at istider siden da er optrådt med ca års mellemrum. Oven på denne år-cyklicitet kan de mindre cykliciteter på omkring og år så findes som mindre isfremstød. Forskerne er generelt enige om, at Milankovitch-ekstremer kan være udløsende for en istid under forskellige forudsætninger. Men der er også enighed om, at der ofte skal mere eller andet til. I samarbejde med Milankovitch-cyklerne virker nemlig også mængden af støv og andre partikler i atmosfæren, ligesom fordelingen af kontinenterne og havstrømme virker på systemet blandt andet i kraft af ændrede nedbørs mønstre. En grundsten i vores forståelse Der er flere små men er, som ikke er taget med i ovenstående, fordi de ikke er centrale for forståelsen af mekanikken omkring Milankovitch-cyklerne. Således opfører Jorden sig ikke helt som det kugleformede legeme, der forudsættes i Keplers love, og der også skøjtet let hen over de effekter, som massetiltrækningen fra de øvrige planeter i Solsystemet udøver. Herunder er den væsentlige effekt er, at storaksen i ellipsebanen ikke ligger fast, men bevæger sig i forhold til fiksstjernerne. Det påvirker den faktiske længde af præcessionsperioden, men ikke længden af den klimatiske cyklus, som Jorden gennemgår. Milankovitch-cyklerne udgør som sagt ikke den endegyldige forklaring på klimaets opførsel. Men den indsigt, at bevægelse rundt om Solen og sig selv har en afgørende betydning for klima på de lange tidsskaler er i dag en af grundstenene i vores forståelse af Jorden. Litteratur Ahrens, C.D., 2000: Meteorology today, Brook & Cole. Dansgaard, W, 1989: Istiderne og Croll-Milankovitch effekten, Naturens Verden Dawson, A.G., 1992: Ice Age Earth, Routledge. Lowe, J.J. & Walker, M.J.C., 1984: Reconstructing Quaternary Environments, John Wiley & Sons.

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Klimaændringer i Arktis et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis ORDLISTE AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme Arktis Ofte defineret som Jordens overflade nord for 66

Læs mere

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

EKSPERIMENTELLE BEVISER

EKSPERIMENTELLE BEVISER kapitel 4 EKSPERIMENTELLE BEVISER Der er et væld af, hvad man kunne kalde eksperimentelle beviser for, at relativitetsteorien er korrekt. Når jeg skriver beviser i anførelsestegn, er det i tråd med den

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34

SKOV. Indhold SKOV klima og mennesker. klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING SIDE 4 2 ØKOSYSTEMER I FORANDRING SIDE 18 SIDE 34 Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING NATURGEOGRAFI / SAMFUNDSFAG / HISTORIE / SPROGFAG 1A Menneskets udledninger af drivhusgasser i skoven - Et historisk perspektiv 1B Introduktion

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

41/2002 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland?

41/2002 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? 41/2002 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Sne, is og 35 graders kulde Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland? Danmarks Miljøundersøgelser 2002 Sne, is og 35 graders kulde

Læs mere

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS Skolemateriale til udstillingen Det Aktive UNIVERS Skolematerialet Skolematerialet til Det Aktive Univers er inddelt i emner, der relaterer sig til zonerne i udstillingen. Til indskolingen (bh-2. klasse)

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

SKABT AF IS, VIND OG VAND

SKABT AF IS, VIND OG VAND ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SKABT AF IS, VIND OG VAND Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Skabt af is, vind og vand. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer Notecentralen Mekanik - Indledende niveau - Uden differentialregning Ole Trinhammer. udgave af første 3 kapitler af Amtrup og Trinhammer Obligatorisk Fysik, Gyldendal Indhold Forord 1 Gode råd til eleven

Læs mere

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans

Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Orkaner - vejrgudernes hvirvlende dans Frygtindgydende hvirvler i atmosfæren - orkaner, stærke storme og tornadoer - er heldigvis forholdsvis sjældne. Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man

Læs mere

Hvordan Kepler fandt sine love

Hvordan Kepler fandt sine love Hvordan Kepler fandt sine love stronomerne forstod ikke at overmande denne krigsgud (Mars). Men den fortræffelige hærfører Tycho har under 0 års nattevågen udforsket al hans krigslist; og jeg omgik ved

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Forfatter: Trine Bang Hansen Medforfattere: Asbjørn Wejdling, Christian Ege & Philipp von Hessberg Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket

Læs mere

Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening

Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening Grundvandet som drikkevandsressource Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening Grundvandet som drikkevandsressource Udgivet af: Amtsrådsforeningen, Dampfærgevej 22

Læs mere

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r

man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r man har e t s t andp u nkt o m s t abili t e t o g f o randring i bef o l k n i n g e n s ho l d n i n g e r MAG T UDR E D N I N G E N Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser

Svære sindslidelser har massive sociale konsekvenser Nyt fra December 2012 Svære r har massive sociale konsekvenser Mange svære psykiske lidelser slår igennem tidligt i livet, og lidelserne har i sig selv meget stor betydning for, hvordan det siden går.

Læs mere

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge 1 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*):

Læs mere

Tillæg til partikelfysik

Tillæg til partikelfysik Tillæg til partikelfysik Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 015 Forsidebillede er fra CERN s Photo Service og viser CMS detektoren hos CERN. CMS står for Compact

Læs mere

STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 34. årg. nr. 4 Oktober 2008

STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 34. årg. nr. 4 Oktober 2008 STENVENNERNE - KØBENHAVNS AMATØRGEOLOGISKE FORENING 34. årg. nr. 4 Oktober 2008 Mælkevejen som den formodes at se ud, hvis man kunne betragte den udefra. Men har Mælkevejens spiral-arme betydning for Jordens

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere