Økonomisk bæredygtighed

Transkript

1 Bæredygtige skoler og dagtilbud Et dialogværktøj med centrale opmærksomhedspunkter Som udgangspunkt findes der ikke entydige eller teoretisk funderede begrebsafklaringer på bæredygtighed. Nedenstående skal derfor ses som et dialogværktøj, der, med udgangspunkt i forskellige tematikker, kan danne baggrund for en nuanceret dialog omkring begrebet bæredygtighed. Nedenstående tre overordnede tematikker, danner udgangspunkt for dialogværktøjet. Prognoser Faglig bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed *Med et fagligt bæredygtigt miljø menes et miljø, der har en størrelse og en sammenhæng, der gør medarbejderne i stand til, på et højt fagligt niveau, at sikre, at børn lærer så meget som de kan i et miljø præget af stærke relationer og trivsel Der vil, når man ser på de forskellige indikatorer, opstå en række spørgsmål og dilemmaer. Dilemmaerne opstår typisk inden for det enkelte tema men kan også opstå i snitfladerne imellem de tre tematikker. Et eksempel kan være, at der er en udfordret økonomi måske pga. størrelsen på et dagtilbud og samtidig meget høj faglig bæredygtighed - måske pga. et veluddannet personale, høj trivsel blandt børnene og et stærkt forældreengagement. Her vil en

2 politisk drøftelse have fokus på at overkomme dette dilemma og vægte hvilket tema, der vejer tungest, når der træffes beslutninger på området. Følgende opmærksomhedspunkter danner baggrund for dialogen: Økonomiske indikatorer: Den økonomiske bæredygtighed er primært knyttet til antallet af børn/elever og størrelsen på matriklen samt antallet af spor på de enkelte skoleafdelinger Udgiften til bygningsdrift (målt pr elev/barn) ligger på gennemsnittet eller under den gennemsnitlige udgift for hele skoleområdet/dagtilbudsområdet Bygningerne er indrettet således, at der kan ske opdeling af børn/elever ud fra pædagogiske hensyn Prognose: Prognosen for det kommende børnetal/elevtal er gunstig: Der er et potentiale i forhold til det fremtidige optag af børn og elever optaget er ikke udfordret. Læring og Trivsel: Børn og unge lærer og trives (jfr. tilsynsrapporter, faglige test og trivselsmålinger) Det enkelte barn/eleven har flere muligheder for at indgå i udviklende læringsmiljøer med jævnaldrende Flertallet af afdelingens elever og børnehusets børn har en høj grad af trivsel målt på trivselsmålinger Særligt for skoleafdelingerne: Der gøres udstrakt brug af holddannelse på tværs af klasser og på tværs af årgange Elevernes faglige præstationer målt på test i hele skoleforløbet ligger nær på eller over landsgennemsnittet set i relation til de socioøkonomiske forhold Der måles faglig progression hos flertallet af enkeltelever Skolens bidrag til at udvikle eleverne fagligt, målt i forhold til socioøkonomiske parametre, er høj (jf. undervisningsministeriets definitioner)

3 Kompetencer: Der opleves ikke problemer med at rekruttere veluddannede og velkvalificerede medarbejdere Afdelingen/børnehuset har adgang til særlige ressourcepersoner 1 Særligt for skole: Afdelingen har adgang til lærere med faglige kompetencer i undervisningsfagene på linjefagsniveau (lovkrav fra 2020) 2 Forældre: Der er stor forældreinvolvering/forældreopbakning Skoleafdelingen/børnehuset vælges til af områdets forældre. Man gør udstrakt brug af mulighederne for den åbne skole med stærkt lokalt samarbejde med forældre, foreninger og erhvervsliv To opmærksomhedspunkter i forhold til ovenstående: Der kan findes distrikter bestående af mange meget små enheder (skoleafdelinger og børnehuse). I afsnittet kompetencer ovenfor nævnes det som en positiv indikator, at afdelingen kan trække på de faglige kompetencer, der findes i et distrikt. I praksis vil der imidlertid være grænser for, hvor mange fysiske enheder en enkelt ressourceperson kan dække. Skal eksempelvis en enkelt tysklærer dække fire skoleafdelinger, vil logistik (som f.eks. transport mellem afdelingerne) betyde, at adgangen til denne tyskressource vil være både kompliceret og tidsrøvende. Handlemulighederne og dermed bæredygtigheden - i det enkelte distrikt øges markant, jo mere man er i stand til at flette skole og dagtilbud sammen og dermed få en større volumen. 1 Ressourcepersoner der kunne tænkes dække flere institutioner og dermed ikke nødvendigvis var fast ansat på institutionen. 2 Adgang til referer til at flere afdelinger godt kan trække på fælles kompetencer

4 Hvad kan man ellers gøre børnehuse og skoleafdelinger? Nedenfor er mulige indsatser og måder at organisere sig på, der kan kompensere for, at en skole og/eller et børnehus er på vej til ikke at være bæredygtig. Det er muligheder, der kan udnyttes i det enkelte distrikt på tværs af afdelinger/børnehuse: Der etableres team på tværs af skoleafdelinger og/eller børnehuse, der samarbejder fagligt og socialt Der etableres faglige samarbejder mellem personalet på alle afdelinger/børnehuse Faglige arrangementer foregår i stor udstrækning fælles på tværs af matriklerne Pædagogisk Lærings-netværk er fokuseret og arbejder på tværs af matriklerne og tilbyder udvalgt faglig støtte De daglige ledere/pædagogiske ledere arbejder på tværs og har ledelsesopgaver på tværs af matrikler og/eller børnehuse Alle vejledere/ressourcemedarbejdere tilbyder deres kompetencer til hele distriktet Fælles forældremøder etableres på tværs Der arbejdes f. eks. med fælles SFO/pasning i alle ferier, hvilket betyder, at alle elever, der er i SFO/daginstitution i ferierne, samles et sted (fælles ture, arrangementer) Sociale arrangementer med deltagelse af alle personalegrupper holdes fælles på tværs af matriklerne/børnehuse Etablering af fagligt samarbejde mellem alle dagtilbud og skoleafdelinger, når det giver mening Det er væsentligt at bemærke, at ovennævnte indsatser og måder at organisere sig på allerede er mulige nu og kan sættes i spil i den nuværende struktur, hvis man anvender matrikelmodellen fuldt ud.

5 Appendix - skole: Antal spor og klassestørrelser Bæredygtighed: Afdelingen har 2 eller flere spor på flertallet af årgange Elevsammensætningen er relativt ensartet: størrelsen på de enkelte årgange er homogen (svarende til et gennemsnit på de ca. 21 elever pr. klasse) kønsfordelingen på de enkelte årgange er nogenlunde ligeligt fordelt mellem drenge og piger Opmærksomhed: Afdelingen har 1 spor på flertallet af årgange Elevsammensætningen er relativt uensartet elevtallet er ulige fordelt på de enkelte årgange kønsfordelingen er på nogle årgange meget skæv Skærpet opmærksomhed: Afdelingen har under et spor på en eller flere årgange. Dvs. nogle årgange samlæses (f.eks. 3. og 4 klasse sammen) Elevsammensætningen er uensartet elevtallet er meget ulige fordelt på de enkelte årgange (jfr. ovenfor vedr. samlæsning) kønsfordelingen er på nogle årgange meget skæv Udkast, Fagcenter for Læring og Trivsel, september 2015