Finansrådets betalingsindikator

Transkript

1 NOTAT Finansrådets betalingsindikator 7. februar 2013 Formål og resumé Finansrådet har udarbejdet en månedlig betalingsindikator baseret på relevant transaktionsstatistik, der foreligger få dage efter månedens udløb. Indikatoren har til formål at give en indikation af udviklingen i de danske transaktioner, som viser sig at have en betydelig forklaringskraft på eksempelvis BNP. Kontakt Morten Aastrup Direkte moa@finansraadet.dk Nationalregnskabets tal for den realøkonomiske udvikling rapporteres med en betydelig forsinkelse 1, og mange institutioner danner derfor deres forventninger ud fra skøn baseret på forskellige data og indikatorer. Af disse kan blandt andet nævnes forbruger- og producenttillid, dankortomsætningen samt en række fremskrivninger fra ministerier mv. Dankortomsætningen anvendes ofte som indikator for økonomiens tilstand, fordi det faktiske tal herfor opgøres på månedsbasis, offentliggøres få dage efter månedens udløb og er baseret på reel observeret adfærd. Der er dog andre relevante transaktionsmidler, som også indeholder informationer om den økonomiske aktivitet, herunder kontooverførsler og transaktioner med indbetalingskort. Dertil kommer, at dankortomsætningen i sig selv kan være problematisk at tolke på. Dels på grund af sæson- og prisudsving og dels på grund af den naturlige måned-til-måned-variation. Finansrådet har derfor samlet en række forskellige transaktionsvariable i én indikator for at give et endnu bedre bud på den økonomiske aktivitet. Indikatoren udgives på månedsbasis typisk 10 dage efter månedens udløb og kan dermed med stor aktualitet bidrage med nyttige informationer til relevante aktører i den danske økonomi. Dankortomsætningen publiceres typisk fem dage efter en måneds udløb, mens forbruger- og producenttilliden offentliggøres i den sidste tredjedel af en pågældende måned. Sidstnævnte tillidsindikatorer er dermed de første tilgængelige indikatorer for den aktuelle økonomiske situation, men disse 1 Det kvartalvise nationalregnskab udgives første gang 60 dage efter kvartalets ophør og i revideret udgave 90 dage efter.

2 viser sig at besidde en mindre forklaringskraft for makroøkonomiske nøgletal end betalingsindikatorer. Side 2 Samlet set kan Finansrådets betalingsindikator forklare i omegnen af 60 pct. af den kvartalsvise variation i BNP, mens den tilsvarende forklaringskraft for forbruger- og producenttillidsindikatorer ligger på ca. 49 pct. Metode I udarbejdelsen af betalingsindikatoren benyttes en principal komponentanalyse. Den fungerer som en reduceringsmetode af et sæt variable, der typisk resulterer i få komponenter, som medtager størstedelen af variationen fra de observerede variable. Reduceringsmetoden kan betragtes ved følgende: a1 b1 a2 b2 x dimensionaliteten reduceres y, m n a b m n Ideen er altså at forklare et underliggende bevægelsesmønster, som flere variable (a 1, a 2,, a m ) beskriver, ved et sæt af færre variable/komponenter (b 1, b 2,, b m ). Komponenterne beregnes på baggrund af de oprindelige variable ved en lineær kombination: b a a 2 m a m Disse komponenter rangeres efter forklaringskraft, og hvis én af disse skiller sig ud med en højere forklaringskraft end de øvrige, kan denne fungere som en god indikator dækkende over analysens variable. Analysens variable er opgjort i vækstrater på år-til-år-niveau. Dette har til formål at korrigere for sæsonudsving, da transaktionsdata er under betydelig påvirkning heraf. Der kan dog forekomme udsving, hvis højtider eksempelvis falder i forskellige måneder i to på hinanden følgende år. Der vil blive taget højde for denne type sæsonudsving i fortolkningen af indikatoren. Derudover giver vækstraterne basis for en indikator, der svinger inden for det samme interval og dermed er historisk sammenlignelig. Havde variablene været opgjort i niveauer, ville indikatoren være præget af en underliggende positiv trend på grund af inflation og realvækst. Datagrundlag I Finansrådets betalingsindikator indgår forskellige former for betalingsdataserier, som tilsammen beskriver en principal komponent. Udvælgelsen af variable beror på en afvejning af relevans og forsinkelsen i indberetningen. Hvis en variabel eksempelvis forsinker publiceringsdatoen

3 markant og ikke bidrager med nævneværdig forklaringskraft, bør den ikke Side 3 indgå. På den baggrund er det blandt andet vurderet, at omsætningen ved checks og hævekort ikke bør indgå i komponenten. De udvalgte variable er: Publiceres af NETS (ca. 5 dage efter månedens udløb): Dankort: Indeholder alle betalinger foretaget med Dankort. Betalingerne dækker både over transaktioner i butikker og internetkøb. Indberettes til Finansrådet (1-10 dage efter månedens udløb): Indbetalingskort: Indeholder betalinger foretaget med gængse indbetalingskort, hvilket eksempelvis kan være diverse abonnementer, husleje etc. Konto-til-konto-overførsler: Overførsler mellem konti, herunder netbankaktivitet, og dermed også overførsler i forbindelse med afbetalinger og afvikling af lån. Alle variable er deflateret med forbrugerprisindekset, hvilket har til formål at korrigere for prisudsving og dermed sikre realøkonomisk relevans. Forbrugerprisindekset publiceres som udgangspunkt den 10. hver måned, hvilket dermed sætter en naturlig grænse for, hvor hurtigt betalingsindikatoren kan beregnes efter månedens udløb. Der foreligger talmateriale siden januar Da indikatoren baserer sig på år-til-år-vækstrater er det dermed muligt at estimere betalingsindikatoren tilbage til januar Udviklingen i de underliggende serier fremgår af graferne i bilag 1. Estimation Valget af principal komponentanalysen motiveres især af, at variablene er indbyrdes korrelerede. Dette forhold gør det hensigtsmæssigt at samle informationerne fra variablene i én indikator. I korrelationsmatricen nedenfor ses variablenes indbyrdes kovarianser. Tabel 1: Korrelationsmatrix for de underliggende komponenter Dankort Konto-til-konto Indbetalingskort Dankort 1 Konto-til-konto 0,668 1 Indbetalingskort 0,464 0,420 1 Anm.: Korrelationsmatricen er beregnet ud fra månedlige observationer fra 2004-jan til 2012-nov. Som det fremgår af tabel 1, er variablene pænt korrelerede. Dog er de respektive kovarianser langt fra én, hvilket illustrerer, at variablene indehol-

4 der forskellige informationer, men stadig bevæger sig inden for et fælles mønster. Side 4 På den baggrund foretages principal komponentanalysen, og resultaterne heraf fremgår af tabellen nedenfor. Egenværdi Forskel Forklaringsgrad Komponent 1 2,043 1,414 0,681 Komponent 2 0,628 0,299 0,209 Komponent 3 0,329-0,110 Komponent 1 Komponent 2 Komponent 3 Konto-til-konto 0,600-0,426 0,677 Dankort 0,613-0,299-0,731 Indbetaling 0,514 0,854 0,082 I tabel 1 ses det, at de tre variable (konto-til-konto, dankort og indbetalingskort) kan afgrænses i en enkel komponent "komponent 1" der beskriver 68,1 pct. af den underliggende udvikling, de tre variable tilsammen beskriver. Denne komponent anvendes derfor som betalingsindikatoren, der forklarer de tre variables fælles udviklingsmønstre dækkende. Indikatoren reestimeres hver måned for at sikre, at analysen foretages på det størst mulige informationsgrundlag. Flere observationer øger generelt indikatorens forklaringsgrad, og derudover forekommer det mest korrekt at estimere på baggrund af alt tilgængeligt data for at sikre indikatorens legitimitet. På denne måde sikres også, at ændringer i det underliggende betalingsmønster fanges bedst muligt (f.eks. hvis et betalingsinstrument vinder frem på bekostning af et andet). Hvis nye betalingsinstrumenter opstår (eller bedre data), vil indikatoren blive reestimeret over en passende tidsperiode. Det kunne eksempelvis være brugen af internationale betalingskort, for hvilke månedlige data ikke foreligger. Derudover er det oplagt, at mobile betalingsenheder mv. bør indgå, når et tilstrækkeligt datagrundlag foreligger. Indikatorens forklaringskraft På grund af relativt store månedlige udsving i transaktionsvariablene og derfor også i betalingsindikatoren, findes det hensigtsmæssigt at publicere

5 betalingsindikatoren som et aktuelt gennemsnit over de seneste tre måneder. Side 5 Det vil sige, at betalingsindikatoren for februar måned, som publiceres omkring den 10. februar, baserer sig på månederne november, december og januar. Figur 1. Finansrådets betalingsindikator samt vækst i privat forbrug og BNP År-til-år vækst, pct. 8% Betalingsindikator 3 6% 4% 2% % -4% -6% % -3-1 Privat forbrug BNP Finansrådets betalingsindikator -4 1 kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: Danmarks statistik og Finansrådets beregninger Anm.: Privatforbruget er angivet i faste priser og betalingsindikatoren baseres på betalingsdata deflateret med forbrugerprisindekset. På denne måde fokuseres der på den realøkonomiske udvikling. Som det fremgår på figur 1, giver betalingsindikatoren umiddelbart en god indikation af udviklingen i såvel privatforbruget som BNP. I figuren er indikatoren opgjort kvartalsvis for at kunne sammenholde den med nationalregnskabets kvartalsstatistik. Indikatoren vil hver måned blive opdateret, således at den indikerer den økonomiske udvikling i de seneste tre måneder baseret på et simpelt glidende gennemsnit, jf. figuren ovenfor. Dette gør indikatoren mere robust over for tilfældige månedlige udsving. Det bemærkes i øvrigt, at indikatorens niveau ikke direkte kan sammenholdes med niveauet for vækstraterne i realøkonomiske variable. Sidstnævnte vil på grund af realvækst have et naturligt gennemsnit, der er større end nul, som de vil fluktuere omkring. Det vil betalingsindikatorens komponenter også, men indikatoren er konstrueret ud fra en præmis om en middelværdi på 0. Indikatoren vil derimod til alle tidspunkter blive estimeret ud fra en præmis om, at gennemsnittet er 0, hvilket kan forskyde niveauplaceringen fra måned til måned, fordi den nyeste observation vil ændre middelværdien, med undtagelse af måneder, hvor indikatoren er 0. Fortolkningen af indikatoren skal derfor altid baseres på ændringen heri. Det kan dog stadig være rele-

6 vant at analysere, hvilket niveau indikatoren ligger på i forhold til historikken. En indikatorværdi på 0 vil eksempelvis kunne tolkes som, at betalingsaktiviteten er på niveau med gennemsnittet for hele perioden fra 2004 og frem til i dag. Generelt vurderes det dog, at indikatorens relevans ligger i de aktuelle ændringer. Indikatoren har ikke som direkte formål at danne basis for forventningen til udviklingen i BNP. Det er hensigten at bruge indikatoren som et barometer for transaktionsaktiviteten i hele økonomien, hvilket kan give en temperaturmåling af den samlede økonomiske aktivitet, dvs. særligt udviklingen i BNP. Side 6 For at belyse indikatorens evne til at forklare den realøkonomiske udvikling, er der foretaget en korrelationsanalyse mellem forskellige konjunkturindikatorer og BNP 2. De partielle korrelationer implicerer en forklaringsgrad, som fortæller, hvor stor en del af variationen i de relevante variable, der kan forklares af de respektive indikatorer. Figur 2. Forklaringskraft i forhold til BNP ved økonomiske indikatorer Forklaringsgrad Finansrådets betalingsindikator Dankortomsætning Producenttillid Forbrugertillid Kilde: Danmarks statistik og Finansrådets beregninger Anm.: Tallene er baseret på forklaringskraft i det indeværende kvartal. Modellerne er estimeret med robuste fejlled over perioden 2004K1-2012K3 og indeholder udover den forklarende variabel en konstant. På figur 2 nedenfor sammenlignes forklaringskraften af de indikatorer. Som det fremgår, forklarer Finansrådets betalingsindikator udviklingen i BNP bedre end både dankortomsætningen, producenttilliden og forbrugertilliden. Forklaringskraften kan i dette tilfælde fortolkes som sandsynligheden for, at indikatoren beskriver den reele udvikling korrekt. 2 Der tages udgangspunkt i en simpel model af formen: Yt 0 1 I t t

7 Side 7 Dette suppleres med korrelationsmatricen i bilag 2, hvoraf de partielle kovarianser mellem alle analysens variable fremgår. Heraf fremgår det, at betalingsindikatoren besidder den største samvariation med BNP i forhold til såvel de underliggende komponenter hver for sig som for øvrige tillidsindikatorer. Der er altså klare tegn på, at betalingsindikatoren vil bidrage med nyttige informationer om den aktuelle økonomiske tilstand og tilmed med meget kort forsinkelse.

8 Bilag 1: Udviklingen i underliggende tidsserier Side 8 Dankort 25% 25% 2 15% 2 15% 1 1 5% 5% -5% -1-15% 5 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 Indbetalingskort jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12-5% -1-15% jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 Konto-til-konto overførsler jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jul jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 Kilde: Finansrådets betalingsstatistik og NETS. Anm.: Alle serier er deflateret med forbrugerprisindekset og opgjort som år-til-årvækstrater

9 Bilag 2. Korrelationsmatrice for alle variable Side 9 Betalings- Konto-til- Indbeta- Forbruger- Producent- BNP indikator Dankort konto lingskort tillid tillid BNP 1 Betalingsindikator 0,78 1 Dankort 0,75 0,95 1 Konto-til-konto 0,74 0,88 0,76 1 Indbetalingskort 0,55 0,82 0,75 0,57 1 Forbrugertillid 0,70 0,83 0,85 0,78 0,48 1 Producenttillid 0,71 0,82 0,79 0,76 0,58 0,76 1 Anm.: Korrelationsmatricen er baseret på kvartalsvise observationer over perioden 2004K1 2012K3. Betalingsindikatoren indgår med et gennemsnit af principalkomponeten i kvartalets tre måneder(dvs. at betalingsindikatorens værdi i marts måned svarer til 1. kvartal i beregningen ovenfor, da betalingsindikatoren beregnes ud fra et tremåneders gennemsnit). For betalingsindikatorens underliggende variable beregnes gennemsnittet af kvartalets tre måneders år-til-år-vækstrater. BNP opgøres i kvartalvise vækstrater i forhold til den samme periode året før, mens der for forbruger- og producenttilliden er taget et gennemsnit over kvartalets tre måneder.