GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER"

Transkript

1 GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen

2 PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2: ILLUSTRATIVT CASE STUDIE MAES3: ØKONOMISKE VÆRDI (eksempel) KONKLUSION: 2

3 ØKOSYSTEMTJENESTER - ECOSYSTEM SERVICES Goder og tjenester produceret helt eller delvist af økosystemer, som bringer mennesket velfærd 3

4 KONFLIKT! 4

5 SYNERGI! GRØN VÆKST 5

6 UNDERSTØTTER VELFÆRD! 6

7 ECOSYSTEM SERVICES i forskningen Første brug i 1980 erne Popularisering 1997 Nature s Services The economic value of the world s ecosystem Erlich & Erlich Costanza et al. 7

8 ECOSYSTEM SERVICES i miljøpolitik Millenium Ecosystem Assessment in 2003 Provisioning Regulation Supporting Forsynings Regulerende Understøttende Cultural Kulturelle The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB)

9 TARGET 2 UNDER THE BIODIVERSITY ACTION PLAN: MAINTAIN AND RESTORE ECOSYSTEMS AND THEIR SERVICES Action 5: Improve knowledge of ecosystems and their services in the EU Member States, with the assistance of the Commission, will map and assess the state of ecosystems and their services in their national territory by 2014, assess the economic value of such services, and promote the integration of these values into accounting and reporting systems at EU and national level by

10 UK National Ecosystem Assessment UKNEA Scenario 1 Scenario 2 UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 15.April

11 MAES1: STATUS high priority a) Management plans for state-forests and for defence holdings dry nature wet nature forest lake built-up b) Infrastructure and streams from KORT10 road stream Oversigt over data lag i Danmark til kortlægning af økosystemtjenester Basemap (Jepsen & Levin, 2013) Indeholder 460 kategorier Termansen et al. (2015) DCE rapport low priority c) Built-up objects from KORT10 built-up d) Habitat types from map of protected habitats, registration of habitats within NATURA2000 and from KORT10 wet nature dry nature forest e) Field parcel map agriculture extensive agriculture intensive agriculture undefined a) Land / sea from KORT10 land sea g) Combined Basemap ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin meter DECEMBER

12 MAES1: STATUS Provision (Forsyning): fødevarer, træ, juletrær, grundvandsdannelse, overfladevand til vanding, vildt. Regulation Rregulerende): regulering af klima, regulering af vandkvalitet, bestøvning, erosion s kontrol, grundvandsbeskyttelse, beskyttelse mod oversvømmeler, biologisk beskyttelse Cultural (Kulturelle): Rekreation, tourisme, kultur arv Biodiversity: ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER

13 SYNTESE National kortlægning der er brugbar til EU MAES Ingen kortlægnning data og modeller eksisterer Ingen kortlægning eksisterende data og modeller utilstrækkelige, men kan tilvejebringes Ingen kortlægning ressource krævende at tilvejebringe ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER

14 MAES2: KORTLÆGNING AF ES: SYNERGIER OG KONFLIKTER Limfjordens opland ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER

15 ANVENDELSER AF ES MODELLER FOR 6 ØKOSYSTEMTJENESTER & 3 BIODIVERSITETS INDIKATORER Scenarier.. Fødevare produktion Træproduktion Vandkvalitets regulering Klima regulering Rekreation Jagt Bevarelse af truede arter Habitat struktur Habitat sammenhæng SCENARIE-EFFEKT MATRICE Effekter på tjenester og indikatorer..

16 ANVENDELSER AF ES MODELLER FOR 6 ØKOSYSTEMTJENESTER & BIODIVERSITETS INDIKATORER Fødevare produktion Træproduktion Vandkvalitets regulering Klima regulering Rekreation Jagt Effekter på tjenester og indikatorer.. Bevarelse af truede arter Habitat struktur Habitat sammenhæng

17 REKREATION EKSEMPEL PÅ KORTLÆGNING/VÆRDISÆTNING Økosystemer giver befolkningen muligheden for oplevelser I MAES2 måles rekreation som ændringen i antal besøg i et scenarie relativt til baseline Den økonomiske værdi er den monetære værdi befolkningen er villig til at betale for nye rekreations muligheder ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER

18 REKREATION EKSEMPEL PÅ KORTLÆGNING Økosystem/landskabs elementer Lokalisering, udbredelse Karakterisika LU elementer, Ejerforhold (adgang) Økonomiske elementer Befolkningen, lokalisering Vejnet Præferencer UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 15.April 2015

19 REKREATION UDBUD Data på rekreations områder LU fra Basemap Størrelse Nærhed til kyst Natura 2000 Diversitet af habitater Park Private skove UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 15.April 2015

20 REKREATIONS EFTERSPØRGSEL Data om anvendelse af områderne: Online spørgeskema med GIS interface Socio-demografiske data Data om adgang: Afstand/omkostninger mellem den besøgende og områderne site1 site2 site3 site4. person1 dist 11 dist 21 person2 person3 dist 33.. ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER

21 Spørgeskema data (x,y) W 0 ˆ0 j j j 1 0 IVj IVj t c ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER

22 ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER 2015

23 LNCH JANUAR 2017 ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER

24 KONKLUSION: 1) ES er et tværdisciplinært konsept som har vist sig nyttigt til at bringe forskellige fagligheder sammen 2) Arealanvendelses politikker påvirker sjællent kun en tjeneste. ES tilgangen giver en systematisk tilgang til at kigge på tværs af miljømål 3) DK har data, modeller, faglige miljøer, der er vandt til at samarbejde, har tradition for areal planlægning potentialer for økosystemtjeneste analyser 24

25 TAK! Maria Konrad, Gregor Levin, Mikkel Bojesen, Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen, Berit Hasler, Jette Bredahl Jacobsen, Thomas Lundhede,, Uzma Aslam, Hans Estrup Andersen, Steen Gyldenkærne, Marianne Zandersen

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet

Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias

Læs mere

ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ

ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? OG HVAD ER DET IKKE? Økosystemtjenester er produkter eller services, der har værdi for mennesker LIDT HISTORIE 400 BC: Platon beskrev

Læs mere

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets

Læs mere

UDVIKLING OG AFPRØVNING AF METODE TIL MODELLERING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG BIODIVERSITETSINDIKATORER

UDVIKLING OG AFPRØVNING AF METODE TIL MODELLERING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG BIODIVERSITETSINDIKATORER UDVIKLING OG AFPRØVNING AF METODE TIL MODELLERING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG BIODIVERSITETSINDIKATORER med henblik på kortlægning af synergier og konflikter ved arealtiltag Videnskabelig rapport fra DCE

Læs mere

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for

Læs mere

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene?

Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History

Læs mere

Kortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark

Kortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark Nye tilgange til arealkortlægning og monitering i Danmark 08/06 2012 Kortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark Martin Rudbeck Jepsen 1 & Gregor Levin 2 1 Institut for geografi og geologi,

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET.

DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET. DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET. Flemming Gertz Natur & Miljø 2017 Kolding, 7. juni VANDRÅD VERSION

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Er vi kommet videre siden starten?

Er vi kommet videre siden starten? Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse

Læs mere

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København

Læs mere

STATUS FOR KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMER, ØKOSYSTEMTJENESTER OG DERES VÆRDIER I DANMARK

STATUS FOR KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMER, ØKOSYSTEMTJENESTER OG DERES VÆRDIER I DANMARK STATUS FOR KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMER, ØKOSYSTEMTJENESTER OG DERES VÆRDIER I DANMARK Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 147 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og

Læs mere

EU's vejledninger om klima

EU's vejledninger om klima EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager

Læs mere

Er vi kommet videre siden starten?

Er vi kommet videre siden starten? Department of Food and Resource Economics Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge

Læs mere

Den rekreative værdi af skove og anden natur

Den rekreative værdi af skove og anden natur Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.

Læs mere

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

BASEMAP02. Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark AARHUS UNIVERSITET

BASEMAP02. Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark AARHUS UNIVERSITET BASEMAP02 Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 2017 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Grønne rekreative områder i Danmark

Grønne rekreative områder i Danmark Kopi: [Navn] d. 24.02.2014 Cathrine Ulla Jensen Dok. Nr. [xxxx] Grønne rekreative områder i Danmark Notatet beskriver, hvordan de grønne rekreative områder, som er indgået i rejseomkostningsstudiet, er

Læs mere

ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING

ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING BENEFITS OF THE ECOSYSTEM SERVICES PERSPECTIVE EVIDENCE-BASED PLANNING AND URBAN DESIGN COMMUNICATION TOOL FOR MULTIDISCIPLINARY WORK, STAKEHOLDER

Læs mere

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular

Læs mere

AREALKORT TIL SÅRBARHEDSANALYSER

AREALKORT TIL SÅRBARHEDSANALYSER AREALKORT TIL SÅRBARHEDSANALYSER Beskrivelse af anvendte data og rumlig model til etablering af arealkort til sårbarhedsanalyser Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75 2016

Læs mere

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Verdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

Det Nationale Bioøkonomipanel

Det Nationale Bioøkonomipanel Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Miljøvurdering og VVM. Internationale erfaringer

Miljøvurdering og VVM. Internationale erfaringer Miljøvurdering og VVM Miljøvurdering og VVM Internationale erfaringer Ulf Kjellerup, COWI UKJ@COWI.DK Miljøvurdering og VVM, internationale erfaringer VVM-reglernes legale basis i medlemslandene: medlemslandene

Læs mere

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?

Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,

Læs mere

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø

Læs mere

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017

Lad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur

Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur D. 3. maj 2017 Tobias von Platen-Hallermund Interreg 2014-2020 med DK-deltagelse og relevante prioriteter Grænseoverskridende programmer Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak

Læs mere

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014 Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur HSD behov for fælles indsats - EU s 6. miljøhandlingsprogram 2002 - havstrategi - Direktiv 2008 - operative havstrategier

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?

Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed

Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed AF PIA RINDOM Nationalparker i Danmark: Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed Efter to års forundersøgelser er forventningerne til de fremtidige nationalparker i Danmark store. På en temadag i

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993

Fra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993 182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

LIFE Info dag 24.01.2013. Hvad er fremtiden for LIFE programmet?

LIFE Info dag 24.01.2013. Hvad er fremtiden for LIFE programmet? LIFE Info dag 24.01.2013 Hvad er fremtiden for LIFE programmet? Korttidsperspektivet LIFE + løber videre i 2013! Ansøgningsfrist 25.06.2013 DK bevilling: 4 782 488 (ca. 35,6 mio dkk) Efter 2014 ny forordning?

Læs mere

Prioritering af indsatser i den danske natur

Prioritering af indsatser i den danske natur Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på? Oplæg på konference om Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu Odense 13. september 2011 Af Christian Lundmark Jensen Regeringens Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige. Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Screeningen der ikke finder sted: Case omkring klimaplaner og - strategier

Screeningen der ikke finder sted: Case omkring klimaplaner og - strategier Miljøvurderingsdag 2011 Screeningen der ikke finder sted: Case omkring klimaplaner og - strategier Anja Wejs, PhD stud. DCEA E-mail: wejs@plan.aau.dk Det Danske Center for Miljøvurdering 2011 Oplæggets

Læs mere

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og

Læs mere

Transportforskning og virksomhederne to verdener eller een? To (2) Tak for opmærksomheden!

Transportforskning og virksomhederne to verdener eller een? To (2) Tak for opmærksomheden! Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Transportforskning og virksomhederne to verdener eller een? To virksomhedsrepræsentanter giver deres syn på behovet for transportforskning - men de havde

Læs mere

STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014

STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014 26. JUNI 2014 STATUS FOR DCE OG STRATEGISKE UDFORDRINGER FOR 2014 DIREKTØR DCE Siden sidst, organisatorisk Ny rammeaftale med Miljøministeriet er underskrevet Ny rammeaftale med Grønlands Selvstyre er

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100 Perspektiver for skovenes

Læs mere

Scenarier for fremtidens landbrug

Scenarier for fremtidens landbrug Scenarier for fremtidens landbrug Af Tommy Dalgaard Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DK-8830 Tjele, Danmark. Kontakt: tommy.dalgaard@agro.au.dk Tema 76: På sporet af fremtidens landbrug. Plantekongres

Læs mere

FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning

FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling og Danmarks opfølgning Grøn Generation Fællesmøde for koordinatorer og Inspirationsgruppe 12. oktober 2016 Sune Kirkegaard Rotne Miljøstyrelsen FN s 17 verdensmål

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere