Den kontracykliske kapitalbuffer
|
|
- Line Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den kontracykliske kapitalbuffer 10. maj 2016 Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark. 1 For at reducere eller forebygge opbygningen af sådanne risici, kan Rådet bl.a. komme med henstillinger om tiltag på det finansielle område. Et konkret tiltag, som Rådet kan henstille om, er den kontracykliske kapitalbuffer. Det er et såkaldt makroprudentielt instrument, der kan indføres i perioder med bl.a. meget høj kreditvækst. Når bufferen indføres, vil kravet til institutternes kapitalisering øges. Rådet vil løbende vurdere niveauet for buffersatsen. I dette notat beskrives de elementer, som Rådet vil inddrage i sin vurdering af buffersatsen. Den kontracykliske kapitalbuffer blev indført i EU-lovgivningen via kapitalkravsdirektivet, CRD IV. I Danmark er kapitalkravsdirektivet implementeret i dansk lov via en revision af Lov om finansiel virksomhed, som blev gennemført i marts Erhvervs- og vækstministeren er i Danmark den udøvende myndighed for den kontracykliske buffer. Det betyder, at det er ministeren, som bestemmer, om bufferen skal aktiveres, og fastsætter niveauet for buffersatsen for krediteksponeringer i Danmark. Formål For at styrke kreditinstitutternes modstandskraft kan den kontracykliske kapitalbuffer indføres i perioder, hvor systemiske risici stiger. Det er typisk i perioder med meget høj kreditvækst. Formålet med bufferen er at forbedre muligheden for, at kreditinstitutterne opretholder en passende kreditgivning i perioder med stress i det finansielle system. Bufferen skal ideelt set være bygget op, inden tiderne vender, så institutterne er mere modstandsdygtige, når det finansielle system udsættes for stress. I den situation kan bufferen frigives, og institutterne kan anvende kapitalen til bl.a. at absorbere tab. Frigivelse af bufferen skal modvirke, at institutterne strammer kreditvilkårene og reducerer kreditudbuddet i en sådan grad, at en kreditklemme opstår. Den kontracykliske kapitalbuffer er et tillæg til det strukturelle minimumskrav. Det strukturelle minimumskrav er gældende i såvel gode som dårlige tider og skal sikre, at institutterne grundlæggende er tilstrækkeligt kapitaliserede. I tillæg hertil kommer den kontracykliske kapitalbuffer, som opbygges og frigives i takt med udviklingen i systemiske risici, der varierer over tid. Bufferen skal bidrage til, at institutterne er robuste, når systemiske risici materialiseres i forbindelse med en krise i det finansielle system. Den kontracykliske kapitalbuffer skal derfor supplere det strukturelle minimumskrav. Udover det primære formål med at styrke institutternes modstandskraft er en mulig sidegevinst, at selve opbygningen af den kontracykliske kapitalbuffer i gode tider kan lægge en dæmper på udlånsvæksten og derved reducere opbygningen af systemiske risici. Effekten på udlånsvæksten er vanskelig at kvantificere, men skal ikke overvurderes i perioder med stor optimisme og høj kreditvækst, hvor det vil være relativt nemmere for institutterne at øge deres kapital. Bufferen er først og fremmest et instrument til at gøre institutterne mere modstandsdygtige. Bufferen bør ikke betragtes som et instrument til at påvirke konjunkturerne. 1 Se også notatet "Overvågning af systemiske risici" på Rådets hjemmeside ( Side 1 af 19
2 1. Fastsættelse af buffersatsen Rådet vil i sin vurdering af den kontracykliske buffersats anvende en beslutningsmodel, som indeholder tre trin, jf. figur 1. Samlet set skal de tre trin anvendes til, at Rådet kan anbefale en buffersats. Til det første trin har Rådet identificeret syv hovedindikatorer, der på forskellig vis giver information om opbygning, reduktion og materialisering af systemiske risici. Ingen indikatorer er imidlertid perfekte. Derfor suppleres hovedindikatorerne med anden kvantitativ og kvalitativ information i det andet trin. Udviklingen i andre indikatorer og information om tilstanden i den finansielle sektor anvendes til at skabe et overblik over det samlede risikobillede. Herudover inddrages andre politiktiltag også i overvejelserne om fastsættelsen af bufferen. Der kan fx være andre tiltag, der er bedre egnet til at adressere de identificerede risici. Der kan også være planlagt andre tiltag, som det er relevant at tage højde for. I det tredje trin beslutter Rådet et niveau for buffersatsen på baggrund af en samlet vurdering af de to øvrige trin. I det følgende beskrives indholdet i de tre trin i flere detaljer. Illustration af beslutningsmodel Figur 1 Hovedindikatorer Udlånsgab, herunder referencesats Boligprisgab Gældsserviceringsgrad Gearing Merrente på nyudlån Finansiel stressindikator Aggregeret indtjening Øvrige overvejelser Andre indikatorer Tilstanden i sektoren Andre politiktiltag Anbefaling Buffersats 1.1 Hovedindikatorer for aktivering Rådet har udvalgt fem hovedindikatorer til at opfange de situationer, hvor der opbygges sårbarheder i det finansielle system, og som kan give anledning til aktivering af bufferen. Hovedindikatorerne er valgt, så de først og fremmest giver mening ud fra økonomiske argumenter, som beskrives for hver indikator nedenfor. Herudover er indikatorerne blevet vurderet ud fra deres historiske sammenhæng med finansielle kriser i såvel Danmark som i andre lande. Den historiske evaluering skal imidlertid ses i lyset af et begrænset antal kriser i de perioder, der er data for. 2 Herudover har politiske indgreb påvirket indikatorernes udvikling i den betragtede periode. I Danmark gælder det fx de forbrugsbegrænsende indgreb i 1986 ("kartoffelkuren") og 1998 ("pinsepakken"). Når Rådet fremadrettet vurderer indikatorerne, tages såvel niveau som seneste udvikling med i overvejelserne Hovedindikator 1: Udlånsgab I opgangstider ses ofte en tendens til optimisme i samfundet. Hvis denne optimisme bliver til overoptimisme (risikoillusion), kan det lede til overdreven risikotagning i kreditinstitutterne. Det kan bl.a. komme til udtryk ved, at kreditinstitutterne lemper kreditvilkårene. I sådanne perioder kan kreditgivningen vokse for kraftigt. Risikoen for en periode med store tab og en kraftig sammentrækning i kreditgivningen stiger, når kreditvurderinger af låntagere er lempelige, og kreditvæksten er høj. 2 For de fleste hovedindikatorer indeholder den betragtede periode to systemiske kriser i Danmark. Den første krise satte ind i 1. kvartal 1987, mens den anden satte ind i 3. kvartal Side 2 af 19
3 Et tegn på overdreven kreditgivning er, når det samlede udlån vokser meget hurtigere end den generelle økonomiske udvikling og de underliggende strukturelle forhold. De underliggende strukturelle forhold kan ikke umiddelbart observeres og udvikler sig over tid. Rent teknisk approksimeres det strukturelle niveau derfor med en trend. 3 Store positive afvigelser mellem det faktiske udlån/bnp og trenden, også kaldet udlånsgabet, kan derfor være et udtryk for overdreven kreditgivning. 4 Flere internationale studier finder, at udlånsgabet er den bedste enkeltstående indikator til at forudsige systemiske bankkriser på tværs af en række lande. 5 Det er baggrunden for, at indikatoren har en fremtrædende rolle i internationale anbefalinger om den kontracykliske kapitalbuffer, og den indgår i beregningen af den såkaldte referencesats, jf. boks 1. Udlånsgabet har også indikeret opbygningen af systemiske risici i Danmark forud for de seneste to finansielle kriser i Danmark, jf. figur 2. Det høje niveau for udlån i forhold til BNP, udlån/bnp, i Danmark afspejles imidlertid ikke i udlånsgabet, da det er defineret som en afvigelse fra trend. Høj gæld kan imidlertid øge den finansielle sårbarhed. 6 Rådet vil derfor vurdere, hvordan et højt udgangspunkt kan påvirke opbygningen af systemiske risici, og om der er behov for en kraftigere respons på overdreven kreditgivning, når niveauet for udlån/bnp er højt. Herudover vil Rådet også vurdere, om der er tekniske årsager til udviklingen i udlånsgabet, der skyldes beregningen af trenden. Fx fortsætter trenden med at stige efter perioder med stigninger i udlån/bnp uafhængigt af, om der har været en strukturel udvikling, jf. figur 2 og bilag A. Udlån/BNP, trend og udlånsgab Figur 2 Pct. af BNP 300 Opbygning af systemiske risici Procentpoint Udlånsgab (højre akse) Trend Udlån Grænseværdi: 2 procentpoint (højre akse) Note: Udlånsgabet er defineret som afvigelser mellem udlån/bnp og en langsigtet trend. BNP er 4-kvartalers sum. Se bilag A for detaljer om definition af udlån og beregning af trend. Serierne er korrigeret for databrud tilbage i tid. Grænseværdien følger af internationale anbefalinger, jf. boks 1. Kilde: Abildgren (2007), Abildgren (2010), Danmarks Statistik, MONA's databank, Danmarks Nationalbank og egne beregninger Trenden er beregnet ud fra historiske data, se bilag A for flere detaljer. Udlånet indeholder udlån til den indenlandske private ikke-finansielle sektor fra ind- og udland samt udstedte erhvervsobligationer, se bilag A for flere detaljer. Se fx Drehmann et al (2010) og Detken et al (2014). Både direkte og gennem realøkonomiske effekter, se fx Cecchetti et al (2011) og Cecchetti and Kharroubi (2012). Side 3 af 19
4 Udlånsgabet måler én måde, hvorpå systemiske risici, som er relevante i relation til at aktivere bufferen, kan komme til udtryk. Sårbarhederne kan også opbygges på andre måder, som de øvrige hovedindikatorer skal opfange. Fx kan låntagernes sårbarhed over for rentestigninger eller boligprisfald øges, eller institutternes sårbarhed kan stige som følge af høj gearing. De øvrige hovedindikatorer bidrager derfor med information, som udlånsgabet ikke nødvendigvis opfanger. Referencesats Boks 1 Referencesatsen er en mekanisk beregning, der er baseret på udlånsgabet. Den er et internationalt konsistent udgangspunkt, jf. ESRB (2014) og BCBS (2010). Når referencesatsen er større end nul, skal de relevante myndigheder overveje, om den kontracykliske kapitalbuffer skal aktiveres. Da referencesatsen er baseret på en enkelt indikator, kan den ikke stå alene. Derfor skal andre kvantitative og kvalitative informationer inddrages i beslutningsgrundlaget for fastsættelse af den endelige (gældende) buffersats. ESRB henstiller, at referencesatsen offentliggøres sammen med andre relevante indikatorer og en begrundelse for den endelige buffersats. Til beregningen af referencesatsen anvendes nogle grænseværdier: En nedre grænseværdi på to procentpoint og en øvre på 10 procentpoint. Referencesatsen sættes til nul, når udlånsgabet er lavere end de to procentpoint. Når udlånsgabet overskrider de 10 procentpoint, sættes referencesatsen til 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering. Der er således et loft for referencesatsen, om end den endelige sats kan sættes højere, hvis vurderingsgrundlaget tilsiger det. Referencesatsen beregnes lineært mellem de to grænseværdier. 1 Sammenhængen mellem udlånsgab og referencesats baseret på de danske data er vist i figuren. Udlånsgab og referencesats Procentpoint Pct. af samlede risikoeksponering ,5 0, Udlånsgab Referencesats (højre akse) Note: Kilde: Udlånsgabet er defineret som afvigelser mellem udlån/bnp og en langsigtet trend, jf. figur 2. Abildgren (2007), Abildgren (2010), Danmarks Statistik, MONA's databank, Danmarks Nationalbank og egne beregninger. 1 Den konkrete formel er givet ved: (2,5 * (udlånsgab 2))/8, hvor de 8 er forskellen mellem den øverste og nederste grænseværdi (10-2) Hovedindikator 2: Boligprisgab I perioder med stor optimisme og stigende boligpriser øges værdien af den sikkerhed, som låntagere kan stille. Da boliger er den primære kilde til sikkerhedsstillelse for lån, vil udviklingen i boligpriser og kredit ofte hænge sammen. Når boligpriserne falder, reduceres værdien af sikkerhederne. Det øger kreditinstitutternes og husholdningernes risici. Herudover kan faldende boligpriser betyde, at husholdningerne reducerer deres forbrug. Det kan påvirke realøkonomien og virksomhedernes aktivitet, hvilket igen kan medføre øget risiko for tab i kreditinstitutterne. I en situation med faldende boligpriser er det derfor hensigtsmæssigt, at kreditinstitutterne har overskydende kapital. Side 4 af 19
5 Når boligpriserne stiger mere end indkomsterne, kan det være tegn på en uholdbar stigning i boligpriserne. Der kan imidlertid være strukturelle årsager til, at boligprisen i forhold til indkomsten (boligpris/indkomst) stiger over tid. Et holdbart niveau for boligpris/indkomst er dog vanskeligt at bestemme, hvorfor en simpel tilgang er at se på en trend. Store positive afvigelser mellem boligpris/indkomst og trend, også kaldet boligprisgabet, kan indikere om boligmarkedet er overvurderet. 7 Boligprisgabet steg i god tid forud for de to seneste danske kriser, om end det begyndte at falde inden kriserne satte ind, jf. figur 3. 8 Historisk har både kraftige stigninger og fald indtruffet tidligere (ca. tre år) for boligprisgabet end for udlånsgabet. En undtagelse er perioden fra 1999 til 2003, hvor boligprisgabet faldt, mens udlånsgabet forsatte med at stige. 9 Den modsatte udvikling i udlånsgab og boligprisgab understreger vigtigheden af at søge en bedre forståelse af baggrunden for udviklingen i hovedindikatorerne. Boligpris/indkomst, trend og boligprisgab Figur 3 Indeks 2000=1 Pct. 1,8 Opbygning af systemiske risici 60 1,6 50 1,4 40 1,2 30 1,0 20 0,8 10 0,6 0 0,4-10 0,2-20 0, Boligprisgab (højre akse) Kontantpris/indkomst Trend Note: Kilde: Boligprisgabet er defineret som afvigelser mellem boligpris/indkomst i forhold til en langsigtet trend. Trenden er estimeret for perioden 1. kvartal kvartal 2015 og beregnet som for udlånsgabet, jf. bilag A. Trenden er ikke indekseret. Boligprisen er målt ved kontantprisen på enfamiliehuse fra Danmarks Statistik, og indkomsten ved 4-kvartalers sum af husholdningernes disponible indkomst fra Danmarks Nationalbanks MONA-databank. Begge serier er sæsonkorrigerede. Den disponible indkomst er korrigeret for databrud tilbage i tid og renset for ekstraordinært skatteprovenu fra omlæging af kapitalpensioner i Danmarks Statistik, MONA's databank og egne beregninger Hovedindikator 3: Gældsserviceringsgrad Hvis låntagere bruger en stor del af deres indkomst på at servicere deres gæld, dvs. at deres gældsbyrde er stor, er de mere sårbare over for økonomiske chok. Et økonomisk chok kan fx være reduktion i husholdningers indkomst, lavere indtjening for virksomheder eller en stigning i omkostningerne ved at servicere gælden. Sidstnævnte kan fx skyldes rentestigninger. Når låntagere er sårbare, øges risikoen for tab i kreditinstitutterne. En indikator for den private sektors gældsbyrde er gældsserviceringsgraden, der er et udtryk for låntagernes rente- og afdragsbetalinger i forhold til den samlede Detken et al (2014) finder, at denne indikator er den bedste boligprisindikator i et studie på tværs af EU-lande. Bank of England (2014) og Detken et al (2014) viser også, at boligpriser i flere lande har været stigende i perioder op til bankkriser og falder et til to år før en krise. Faldet i boligprisgabet skyldtes, at boligpris/indkomst stagnerede, mens trenden fortsatte med at stige som følge af den forudgående periodes stigninger i boligpris/indkomst. Side 5 af 19
6 indkomst målt ved BNP. 10 Indikatoren steg forud for den seneste krise, jf. figur 4. De tilgængelige data i perioden forud for den første krise indikerer, at gældsserviceringsgraden også steg mærkbart lige op til kriseperioden. Gældsserviceringsgrad Figur 4 Pct. af BNP 20 Opbygning af systemiske risici Gældsserviceringsgrad Median Note: Kilde: 4-kvartalers glidende gennemsnit. Gældsserviceringsgraden er defineret som husholdningers og ikkefinansielle selskabers rentebetalinger og afdrag i forhold til BNP. Rentebetalinger og afdrag estimeres som i Drehmann og Juselius (2012) til og med Fra 2003 suppleres dette med faktiske rente- og afdragsbetalinger for realkreditinstitutter. Serien er korrigeret for databrud tilbage i tid. Abildgren (2010), Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger Hovedindikator 4: Kreditinstitutternes gearing Stigende gearing betyder, at institutterne får mere gæld i forhold til deres egenkapital. Gearingen kan stige som følge af, at aktiverne øges uden en tilsvarende stigning i egenkapitalen. Det betyder alt andet lige, at institutterne reducerer deres modstandskraft, og at sektoren dermed bliver mere sårbar. Konsekvensen af høj gearing er, at et chok vil give relativt større tab. Det kan føre til, at institutterne samlet set justerer deres balancer, så der fx bliver mindre udlån til husholdninger og virksomheder, med potentielt negative konsekvenser for realøkonomien. Kreditinstitutternes gearing, dvs. institutternes aktiver i forhold til deres kapital, anvendes som indikator for styrken af deres balancer. Udviklingen i indikatoren skal imidlertid ses i sammenhæng med, at reguleringsmæssige ændringer har påvirket muligheden for at geare sig over tid. Frem mod den seneste krise var der en svagt stigende tendens i gearingen, jf. figur Gearingen faldt imidlertid fra anden halvdel af 2005 frem til begyndelsen af Det skal ses i lyset af, at den høje indtjening i perioden og en stor udstedelse af aktier fra en enkelt koncern styrkede egenkapitalen frem mod Den efterfølgende stigning i gearingen kan henføres til en kraftig stigning i eksponeringerne uden tilsvarende vækst i egenkapitalen På internationalt plan finder Drehmann og Juselius (2013), at gældsserviceringsgraden, i tillæg til udlånsgabet, er en god indikator til at forudsige finansielle kriser. Detken et al (2014) finder ikke lige så gode resultater for indikatoren på tværs af EU-landene. Flere landes bankriser har været forbundet med høj og stigende gearing, hvilket fx gælder den seneste finanskrise og den nordiske bankkrise i starten af halvfemserne, jf. bl.a. Bank of England (2014). Detken et al (2014) finder imidlertid ikke, at gearing er god til at forudsige kriser på tværs af EU-lande. Det skal formentlig ses i lyset af reguleringsmæssige ændringer i flere lande. Behn et al (2013) finder, at gearing bidrager til at forudsige kriser i modeller med flere forklarende variable på tværs af lande. Side 6 af 19
7 Hovedindikatoren for gearing er målt på koncernniveau. Gearing målt på henholdsvis penge- og realkreditinstitutniveau overvåges også, selv om de ikke indgår i hovedindikatorsættet. 12 Det gøres for at opfange en eventuel stigende gearing, der er knyttet til henholdsvis pengeinstitut- eller realkreditsektoren. Kreditinstitutternes gearing Figur 5 Antal gange 30 Opbygning af systemiske risici Gearing Median Note: Kilde: 4-kvartalers glidende gennemsnit. Gearing er målt på koncernniveau og defineret som summen af aktiver, garantier og kredittilsagn delt med kernekapital (inkl. hybrid kernekapital). Finanstilsynet Hovedindikator 5: Pengeinstitutternes merrente på nyudlån Perioder med overoptimisme (risikoillusion) i samfundet kan lede til overdreven risikotagning i kreditinstitutterne og dermed opbygning af systemiske risici. Det kan komme til udtryk ved, at institutterne generelt lemper deres kreditstandarder mere end tilsagt af den underliggende økonomiske udvikling. Dermed kan institutterne samlet set blive mere sårbare, selv om der ikke observeres en overdreven stigning i det aggregerede udlån. En indikator for kreditstandarder er pengeinstitutternes rente på nyudlån til danske husholdninger sat i forhold til en risikofri rente, her udtrykt ved Nationalbankens pengepolitiske rente. Pengeinstitutternes merrente på nyudlån til danske husholdninger faldt i perioden forud for den seneste krise, jf. figur 6. Det indikerer, at institutterne lempede kreditvilkårene. 12 Penge- og realkreditinstitutternes gearing indgår i Rådets samlede overvågning. Data for pengeinstitutternes gearing findes for en længere periode end gearing på koncernniveau. Frem mod krisen i slutningen af 1980 erne var der en svagt stigende tendens i pengeinstitutternes gearing. Side 7 af 19
8 Merrente på nyudlån til husholdninger Figur 6 Procentpoint 7 Opbygning af systemiske risici Merrente på nyudlån til husholdninger Median Note: 3-måneders glidende gennemsnit. Merrenten er defineret som pengeinstitutternes udlånsrente på nyudlån ekskl. kassekreditter i forhold til Nationalbankens ledende pengepolitiske rente (Nationalbankens udlånsrente i perioden og indskudsbevisrenten i perioden ). Udviklingen i renten på nyudlån afspejler bevægelser i renteniveauet men påvirkes i høj grad også af fordelingen af månedens nye udlån, så fx øget vægt af lån med sikkerhed isoleret set vil trække totalen ned. Serien er korrigeret for databrud tilbage i tid. Kilde: Danmarks Nationalbank. 1.2 Hovedindikatorer for frigivelse Der er overordnet set tre forskellige situationer, hvor det kan være relevant at frigive den kontracykliske kapitalbuffer: 1) Hvis de identificerede risici, der ledte til aktivering af bufferen, aftager, 2) hvis der er tegn på, at en systemisk finansiel krise er nært foranstående, eller 3) hvis en systemisk krise er i gang. 13 I de tilfælde, hvor de identificerede risici aftager langsomt, uden at der er en krise, forventes det at kunne ses i de første fem hovedindikatorer. I andre tilfælde vil de opbyggede systemiske risici materialisere sig. Det kan give udslag i stress på de finansielle markeder, som kan være et forvarsel på en systemisk finansiel krise, fx fordi markedsdeltagerne forventer, at kreditinstitutterne vil blive ramt af store tab. Når institutterne rammes af tab i en krise, vil det kunne ses i indikatorer for tilstanden i sektoren, fx indtjeningen. Situation 2) og 3) kan således være tæt forbundne Hovedindikator 6: Finansiel stressindikator Til at identificere stress på de finansielle markeder kan markedsindikatorer med høj frekvens anvendes, da sådanne indikatorer er hurtige til at opfange vendinger i markederne. Hvis det finansielle stressniveau er højt, kan det være tegn på, at en systemisk finansiel krise er nært foranstående. Rådet vil imidlertid holde for øje, at kortvarig markedsuro ikke nødvendigvis er et forvarsel på en finansiel krise. Finansielt stress kan også i sig selv være medvirkende til, at en systemisk finansiel krise opstår. Fx er den finansielle sektor afhængig af finansiering for at kunne låne ud. En del af denne finansiering skaffer kreditinstitutterne via kapitalmarkederne. I perioder med finansielt stress, hvor der er mistillid mellem markedsdeltagerne, kan adgangen til disse markeder være vanskelig. Det kan sætte institutterne under pres for at reducere balancen og føre til, at institutterne strammer kreditvilkårene og reducerer kreditudbuddet. 13 Se også bilag B. Side 8 af 19
9 En indikator for generel systemisk stress er den finansielle stressindikator. 14 Indikatoren aggregerer niveauet af stress på fem centrale delmarkeder og sektorer i det danske finansielle system: Pengemarkedet, obligationsmarkedet, aktiemarkedet, valutamarkedet og banksektoren. Stressindikatoren tager højde for, at samtidig stress på flere delmarkeder udgør en større udfordring for det finansielle system end perioder med stress på enkelte delmarkeder. Den danske stressindikator steg i efteråret 2007, jf. figur 7, hvor bl.a. uroen på de internationale pengemarkeder begyndte. Den systemiske finansielle krise dateres normalt til efteråret Der var således stress på de finansielle markeder forud for den seneste krise. Stressindikatoren gav et tidligt signal i forhold til at frigive bufferen, men fremadrettet kan den anvendes til at sammenligne stressniveauet på et bestemt tidspunkt med niveauet under tidligere kriser, fx i efteråret Finansiel stressindikator for Danmark Figur 7 Indeks 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Aktiemarkedet Valutamarkedet Obligationsmarkedet Banksektoren Pengemarkedet Indikator Note: Kilde: 4-ugers glidende gennemsnit. Værdien af den samlede stressindikator ligger mellem 0 og 1. En værdi på 0 er et udtryk for meget lav volatilitet og stor tillid til det finansielle system, mens en værdi på 1 angiver, at der hersker en ekstrem dysfunktionel tilstand på de fem delmarkeder, samt at markedsdeltagerne er meget nervøse og risikoaverse. Bloomberg, Nordea Analytics og Danmarks Nationalbank Hovedindikator 7: Kreditinstitutternes aggregerede indtjening Indikatorer for tilstanden i den finansielle sektor kan anvendes til at give et billede af, om der er en krise i gang med konsekvenser for institutterne. I krisetider vil institutternes nedskrivninger og tab stige. Institutterne skal foretage nedskrivninger på deres udlån, når der konstateres værdiforringelse, mens de først skal rapportere tabene, når de er realiseret. Såvel nedskrivninger som tab afspejles i instituttternes indtjening. I gode tider er indtjeningen høj, mens øgede nedskrivninger og tab reducerer indtjeningen i krisetider. Egenkapitalens forrentning anvendes som indikator for kreditinstitutternes aggregerede indtjening. 15 Der var et kraftigt fald i indtjeningen fra slutningen af Den danske stressindikator er metodisk identisk med fx ECB's stressindikator og afviger kun, hvor det er nødvendigt ud fra særlige danske forhold. Eksempelvis inddrager den danske stressindikator realkreditmarkedet frem for markedet for virksomhedsobligationer. For flere detaljer, se Danmarks Nationalbank, Finansiel stabilitet, 2. halvår Den aggregerede indtjening nævnes som en mulig indikator for frigivelsesfasen i fx Drehmann et al (2010). Internationale studier finder blandede signaler for indikatorer for tilstanden i den finansielle sektor, se fx BCBS (2010) og Drehmann et al (2011). Side 9 af 19
10 2007 til slutningen af 2008, jf. figur 8. Det indikerer, at den systemiske krise, der satte ind i efteråret 2008, var begyndt at få konsekvenser for institutterne. I stressede situationer, hvor det overvejes at frigive bufferen, kan indtjeningen også give information om behovet for at frigive eller fortsat fastholde bufferen. Hvis indtjeningen i sektoren er god, og der ikke er udsigt til, at kreditinstitutterne strammer kreditvilkårene og reducere kreditudbuddet i en sådan grad, at der kan opstå en kreditklemme, kan det tale for at udskyde frigivelse af bufferen, til situationen eventuelt forværres. Pengeinstitutternes egenkapitalforrentning Figur 8 Pct Egenkapitalens forrentning før skat Note: Kilde: Kvartalsdata er annualisererede, så de er sammenlignelige med årsdata. Vægtet gennemsnit. Finanstilsynet. 1.3 Øvrige overvejelser Det andet trin består af øvrige overvejelser til at nuancere og kvalificere det billede, der tegner sig fra det første trin. Det skal bidrage til, at Rådet har det bedste udgangspunkt til at beslutte et niveau for buffersatsen i det sidste trin. De forskellige elementer, som minimum skal indgå i overvejelserne, beskrives i det følgende. Andre indikatorer Udviklingen i andre indikatorer anvendes til at perspektivere udviklingen i hovedindikatorerne og skabe et overblik over det samlede risikobillede. Til sidstnævnte overvåger Rådet et større sæt af indikatorer, som drøftes på hvert møde i Rådet. 16 Til at perspektivere hovedindikatorerne betragtes indikatorer, som er relateret hertil. For udlånsgabet vil det fx være en dekomponering af udlånsgabet for at undersøge, om det er kredit eller BNP, der driver udviklingen. Rådet vil endvidere foretage diverse robusthedstjek af referencesatsen, herunder beregninger med forskellige kreditmål og trendberegninger. Når bufferen skal frigives, vil Rådet nøje overveje det rette tidspunkt, og om bufferen skal frigives på én gang eller gradvist. Det vil afhænge af situationen, jf. bilag B. Tilstanden i sektoren Information om tilstanden i sektoren anvendes til at give et billede af, hvor robuste kreditinstitutterne er. Hvis der er tegn på, at systemiske risici bygges op, 16 Se notatet "Overvågning af systemiske risici" på Rådets hjemmeside. Side 10 af 19
11 og institutterne samtidig er lavt kapitaliserede, taler det for at aktivere bufferen. I kriseperioder vil information om nedskrivninger, udbyttebetalinger og kapitalioverdækning indgå i vurderingen af, hvor pressede institutterne er. Hvis institutterne ikke er pressede, kan frigivelse af bufferen udskydes til situationen eventuelt forværres. Tilstanden i sektoren vurderes som en del af det samlede risikobillede hvert kvartal. Andre politiktiltag Andre politiktiltag vil også indgå i overvejelserne om fastsættelsen af bufferen. Rådet vil vurdere, om der er andre tiltag, der bedre kan adressere de identificerede risici end den kontracykliske kapitalbuffer. Det kan være såvel makroprudentielle som mikroprudentielle tiltag. Makroprudentielle tiltag har til hensigt at adressere systemiske risici, dvs. risici, hvor hele eller væsentlige dele af systemet forventes ramt, hvis risici materialiserer sig. Mikroprudentielle tiltag adresserer risici for de enkelte institutter. Rådet vil også inddrage information om, hvilke andre tiltag der planlægges eller allerede er i brug, i sine overvejelser. Det kan fx være andre makro- eller mikroprudentielle krav. Det kan også være kommende effekter fra finans- eller skattepolitikken. 1.4 Anbefaling I det tredje trin beslutter Rådet et niveau for buffersatsen på baggrund af en samlet vurdering af de to øvrige trin. Hvis udlånsgabet overstiger grænseværdien på to procentpoint, som følger af internationale retningslinjer, beregnes referencesatsen, jf. boks 1. Der vil ikke være en mekanisk sammenhæng mellem referencesatsen og den anbefalede buffersats, da Rådet vurderer alle hovedindikatorerne, og også inddrager anden information (trin 2) i sine overvejelser. 2. Kommunikation Rådets anbefaling om buffersatsen kan offentliggøres efter Rådets møder. Ved ændringer af buffersatsen vil Rådet offentliggøre en henstilling rettet til erhvervs- og vækstministeren. Det er ministeren, som er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af buffersatsen i Danmark, jf. bilag C. En henstilling fra Rådet vil indeholde: Den endelige buffersats Referencesatsen Begrundelse for anbefaling om den endelige buffersats med udgangspunkt i hovedindikatorerne og anden relevant information Bilag 1: Hovedindikatorer, herunder referencesats Bilag 2: Figursæt med andre relevante indikatorer (se bilag D) Ved en uændret buffersats, herunder en buffersats på nul, kan anbefalingen offentliggøres i den sædvanlige pressemeddelelse, når det er relevant. Data bag indikatorerne vil blive offentliggjort hvert kvartal på Rådets hjemmeside. 3. Udvikling af beslutningsmodel Erfaringer med anvendelse af den kontracykliske kapitalbuffer er sparsomme, og primo 2016 har kun få lande aktiveret bufferen. Metoder og indikatorer til fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer er fortsat under udvikling. 17 I lyset heraf vil Rådets beslutningsmodel også blive udviklet over tid. 17 I juni 2014 offentliggjorde ESRB en vejledning om fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer i form af en henstilling, jf. bilag B. Side 11 af 19
12 Referencer Abildgren (2007), "Financial Liberalisation and Credit Dynamics in Denmark in the post-world War II Period, Danmarks Nationalbank", Working Paper 47, October Abildgren (2010), "Business cycles, Monetary Transmission and Shocks to Financial Stability empricial evidence from a new set of Danish quarterly national accounts ", Danmarks Nationalbank, Working Paper 71, November Bank of England (2014), "The Financial Policy Committee's powers to supplement capital requirements", A Policy Statement, January BCBS (2010), "Guidance for national authorities operating the countercyclical capital buffer", Basel Committee on Banking Supervision, December Behn, Detken, Peltonen, and Schudel (2013), "Setting countercyclical capital buffers based on early warning models: Wold it work?", ECB Working Paper No Borio, (2012), "The financial cycle and macroeconomics: what have we learnt?", BIS Working Paper No 395. Cecchetti et al (2011), "The real effects of debt", BIS Working Paper No. 352, September Cecchetti and Kharroubi (2012), "Reassessing the impact of finance on growth", BIS Working Paper No. 381, July Danmarks Nationalbank (2011), "Basel III og danske kreditinstitutter", Finansiel Stabilitet, Detken et al (2014), "Operationalising the countercyclical capital buffer: indicator selection, threshold identification and calibration options", European Systemic Risk Board, Occational Paper Series, No. 5/2014. Drehmann (2013), "Total credit as an early warning indicator for systemic banking crises", BIS Quarterly Review June Drehmann et al (2010), "Countercyclical capital buffers: Exploring options", BIS Working Paper No Drehmann et al (2011), "Anchoring countercyclical capital buffers: the role of credit aggregares", BIS Working Paper No Drehmann and Juselius (2012), "Do debt service costs affect macroeconomic and financial stability?", BIS Quarterly Review, September Drehmann and Juselius (2013), "Evaluating early warning indicators of banking crises: Satisfying policy requirements", BIS Working Paper No. 421, August Drehmann, and Tsatsaronis (2014), "The credit-to-gdp gap and countercyclical capital buffers: questions and answers", BIS Quarterly Review, March, pp Edge and Meisenzahl (2011), "The unreliability of the credit-to-gdp ratio gaps in real-time: Implications for countercyclical capital buffers", Finance and economics discussion series, Federal Reserve Board Side 12 af 19
13 ESRB (2014), "Guidance on the setting of countercyclical capital buffer rates", European Systemic Risk Board, ESRB Recommendation, ESRB/2014/1. Farrell (2013): Countercyclical capital buffers and real-time credit-to-gdp gap estimates: a South African perspective, mimeo. Knot (2014), "Governance of macroprudential policy", Banque de France, Financial Stability Review, No. 18, April Gerdrup, Kvinlog and Schaanning (2013), "Key indicators for a countercyclical capital buffer in Norway Trends and uncertainty", Staff memo no. 13, Financial Stability. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, Lov nr. 268, 25. marts Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, lovforslag L , fremsat 7. februar Van Norden, S. (2011), Discussion of The unreliability of credit-to-gdp ratio gaps in real time: implications for countercyclical capital buffers, International Journal of Central Banking 7 (4), pp Side 13 af 19
14 Bilag A: Definition af udlånsgab Udlånsgabet er defineret som afvigelserne mellem udlån i forhold til BNP (udlån/bnp) og en langsigtet trend. I BCBS (2010) opstilles retningslinjer for både definitionen af udlån og beregningen af trend, som også indgår i standardmetoden i ESRB's henstilling, ESRB (2014). 18 I både BCBS (2010) og standardmetoden i ESRB (2014) anvendes en bred definition af udlån. Den brede definition for de danske data er baseret på statistikken kvartalsvise finansielle konti og omfatter lån til indenlandske husholdninger og ikke-finansielle selskaber fra både indog udland samt udstedte værdipapirer (ekskl. aktier). Ved brug af den brede definition reduceres sandsynligheden for, at der overses kreditvækst i andre dele af det finansielle system, som det kan ske ved anvendelse af en smallere definition. Udfordringen ved den brede definition er, at kvartalsvise finansielle konti offentliggøres relativ lang tid efter afslutningen af et kvartal. Det betyder, at udlånsgabet vil blive suppleret med et andet kreditmål baseret på en smallere udlånsdefinition under andre indikatorer i det andet trin. Den smallere definition er baseret på balancestatistikken for penge- og realkreditinstitutter (også kaldet MFI 19 -statistikken), som offentliggøres på månedsbasis og omfatter udlån til indenlandske husholdninger og ikke-finansielle selskaber fra penge- og realkreditinstitutter i Danmark. 20 Trenden, som anvendes til beregningen af udlånsgabet, estimeres med et rekursivt Hodrick-Prescott-filter, HP-filter, med en høj udglatningsparameter (λ= ). 21 Det er i tråd med internationale retningslinjer, jf. ESRB (2014) og BCBS (2010). De første 20 kvartaler anvendes til at initialisere trenden, hvorefter den beregnes rekursivt ved at tilføje ét kvartal ad gangen. Det betyder, at trenden på ethvert tidspunkt er estimeret ud fra den information, der er tilgængelig på det pågældende tidspunkt. Ideelt set skal trenden være et udtryk for det underliggende strukturelle niveau, der imidlertid ikke kan observeres, og derfor estimeres dette niveau med en trend. Det er imidlertid usikkert, hvor god en approksimation det er, hvorfor det andet trin i beslutningsmodellen indeholder diverse robusthedstjek af den såkaldte referencesats. Herudover vil udlånsgabet også blive suppleret med andre indikatorer for kreditudviklingen, herunder den årlige udlånsvækst. Det gøres for at perspektivere indikatoren uden at bruge den statistiske trend I ESRB (2014) er der mulighed for en alternativ måling og beregning af udlånsgabet, hvis det bedre afspejler særlige nationale forhold end standardmetoden. Det alternative udlånsgab skal dog beregnes og offentliggøres i tillæg til det standardiserede udlånsgab. MFI: Monetære Finansielle Institutioner. Omfatter også udlån til indlændinge fra de danske institutters udenlandske enheder. Trenden i udlånsgabet er i dette notat estimeret for perioden 1. kvartal kvartal Side 14 af 19
15 Bilag B: Overvejelser om frigivelse I forbindelse med frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer vil Rådet tage stilling til, hvor meget og hvornår bufferen skal frigives i forhold til den økonomiske og finansielle situation. Bufferen kan enten frigives på én gang eller gradvist. Det vil afhænge af situationen. Den aktuelle situation, og særligt hvordan fremtiden vil udvikle sig, står imidlertid sjældent helt klart på et bestemt tidspunkt, jf. figur B.1. På beslutningstidspunkt 1 kan risici fortsætte med at blive bygget op, risici kan aftage gradvist eller risici kan materialisere sig og medføre en systemisk krise. Der er således tale om en beslutning under usikkerhed. Ved hvert beslutningstidspunkt står Rådet over for et valg om at frigive bufferen eller at vente til næste beslutningstidspunkt, hvor der er ny information. Illustration af situationer på beslutningstidspunkt for frigivelse Figur B.1 Beslutningstidspunkt 1 Beslutningstidspunkt 2 Beslutningstidspunkt 1 Beslutningstidspunkt 2 Kreditgivning Risici opbygges fortsat Kreditgivning Risici opbygges fortsat Risici bygges op Risici aftager gradvist Risici bygges op Risici aftager gradvist Risici materialiseres Risici materialiseres Tid Tid Overordnet er der tre situationer, hvor det kan være relevant at frigive bufferen: Hvis de identificerede risici, der ledte til aktivering af bufferen, aftager Hvis der er tegn på, at en systemisk finansiel krise er nært foranstående Hvis en systemisk finansiel krise er i gang De tre situationer er illustreret i figur B.2. I den situation, hvor de identificerede risici aftager langsomt, uden at der er en krise, kan bufferen frigives gradvist. Bufferen vil formentlig blive frigivet på en gang i de to sidste situationer, som er tæt forbundne. Det skyldes, at perioder med finansielt stress kan gå forud for systemiske kriser, som det sås i forbindelse med den seneste finansielle krise. Illustration af situationer hvor bufferen kan frigives Figur B.2 Ingen krise Krise Kreditgivning Risici bygges op Risici aftager Kreditgivning Finansielt stress Systemisk finansiel krise Reduktion af negativ effekt * Tid Tid * Frigivelse af bufferen kan reducere den negative effekt på kreditgivningen. Formålet med at frigive bufferen er at undgå en kraftig reduktion i kreditgivningen, jf. den stiplede linje i figur B.2, højre. I forhold til om bufferen bør frigives, når en systemisk finansiel krise er nært forestående, eller når den er i gang, afhænger af, hvornår frigivelse af bufferen bedst afbøder de negative effekter på kreditgivningen. Beslutningen om at frigive bufferen vil i høj grad blive baseret på en vurdering. Indikatorer kan imidlertid anvendes til at støtte beslutningen Internationale empiriske studier finder, at signaler fra indikatorer relateret til frigivelsesfasen typisk er mindre robuste end dem, der er relateret til opbygningen af den kontracykliske kapitalbuffer. Det skyldes, at indikatorerne ofte er mere støjfyldte. Det kan resultere i mange falske signaler om, at en krise er i gang eller nært forestående. Hertil kommer, at tidsserierne for de højfrekvente indikatorer ofte er relativt korte. Se fx Drehmann et al. (2011) og Detken et al. (2014). Side 15 af 19
16 Bilag C: Baggrund Den kontracykliske kapitalbuffer blev introduceret af Basels banktilsynskomite, BCBS, i december 2010 i forbindelse med de såkaldte Basel III-regler. 23 De skærpede Basel III-krav er indført i EU-lovgivningen via kapitalkravsdirektivet og den tilhørende forordning (CRDIV/CRR). Den kontracykliske kapitalbuffer er dermed et makroprudentielt instrument i alle EU's medlemslande. I Danmark er kapitalkravsdirektivet implementeret i dansk lov via en revision af Lov om finansiel virksomhed, som blev gennemført i marts Rammerne for den kontracykliske kapitalbuffer, som gælder for krediteksponeringer i Danmark, indfases gradvist over en årrække og kan fastsættes op til 0,5 pct. af den samlede risikoeksponering i 2015, 1 pct. i 2016, 1,5 pct. i 2017, 2 pct. i 2018 og 2,5 pct. i Herefter kan buffersatsen sættes højere end 2,5 pct., såfremt det er berettiget ud fra vurderingsgrundlaget. Buffersatsen udmåles i trin af 0,25 procentpoint. Den gældende buffersats vil, med mindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder, blive annonceret mindst 12 måneder inden, den finder anvendelse for institutterne. 24 Kravet om, at institutterne skal opretholde en kontracyklisk kapitalbuffer er et såkaldt "blødt krav". Det betyder, at institutterne ikke mister deres licens, hvis de ikke overholder kravet, men de vil blive mødt med et krav om at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesom der vil være begrænsninger på udbetaling af fx bonus og udbytte, hvis de ikke overholder det samlede bufferkrav. 25 I Danmark er erhvervs- og vækstministeren den udøvende myndighed for den kontracykliske buffer, dvs. det er ministeren som bestemmer, om bufferen skal aktiveres. Det indebærer, at ministeren er ansvarlig for fastsættelsen af buffersatsen for indenlandske krediteksponeringer samt evaluering af niveauet for buffersatsen hvert kvartal. Det fremgår af bemærkningerne til Lov om finansiel virksomhed, at ministerens fastsættelse af buffersatsen foretages under hensyn til: Referencesatsen ESRB's henstilling om fastsættelse af en kontracyklisk buffersats, jf. nedenfor Andre variable, som findes relevante for at kunne adressere cykliske systemiske risici. I forbindelse med den kvartalsvise fastsættelse af buffersatsen skal erhvervs- og vækstministeren offentliggøre en meddelelse herom på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside, jf. Lov om finansiel virksomhed. Det gælder også, når buffersatsen er uændret fra det foregående kvartal. Meddelelsen skal som minimum indeholde oplysninger om: Den gældende buffersats inkl. en begrundelse herfor Et mål for udlån-til-bnp og udlånsgabet Referencesatsen Tidspunkt for, hvornår institutterne skal opfylde bufferen, når buffersatsen forhøjes. En vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, når buffersatsen reduceres. Buffersatsen kan reduceres fuldt ud eller gradvist afhængigt af omstændighederne. I juni 2014 offentliggjorde ESRB en henstilling, ESRB (2014), med vejledning om fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffer. ESRB henstiller bl.a., at de an Læs mere om Basel III i fx Danmarks Nationalbank (2011). Institutterne skal opfylde det kontracykliske kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital. Det samlede bufferkrav består udover den kontracykliske kapitalbuffer også af kapitalbevaringsbufferen og den systemiske buffer. Side 16 af 19
17 svarlige myndigheder udover udlånsgabet overvåger et sæt af alternative variable, som også indikerer opbygning af cykliske systemiske risici. Det gælder: Mål for potentiel overvurdering af ejendomspriser Mål for kreditudviklingen Mål for eksterne ubalancer Mål for styrken af bankernes balancer Mål for den private sektors gældsbyrde Mål for potentiel fejlvurdering af risiko Mål udledt fra modeller, som kombinerer udlånsgabet med et udvalg af ovenstående mål (multivariatmodeller) ESRB henstiller, at de ansvarlige myndigheder i tilknytning til den kvartalsvise meddelelse om den kontracykliske buffersats offentliggør mindst én variabel fra hvert mål undtagen sidstnævnte. Det forudsættes, at data er tilgængelige, og variablene vurderes at være relevante. Herudover henstiller ESRB, at de ansvarlige myndigheder overvåger et sæt af alternative variable, der giver information om, hvorvidt bufferen bør fastholdes, reduceres eller frigives helt. Det gælder: Mål for stress på finansieringsmarkederne, fx spænd mellem pengemarkedsrenter og bank CDS'er Mål for generel systemisk stress, fx en sammensat indikator som ECB's Composite Indicator of Systemic Stress, CISS Hvis sådanne variable er tilgængelige og relevante i de pågældende lande, henstiller ESRB, at der i tilknytning til den kvartalsvise meddelelse om den kontracykliske buffersats offentliggøres mindst én variabel fra hvert mål. For at kunne træffe beslutning om, hvorvidt bufferen skal fastholdes, reduceres eller frigives helt, henstiller ESRB, at de ansvarlige myndigheder foretager en nærmere vurdering, når de overvåger variablene. Andre landes buffersatser Andre landes buffersatser har betydning for danske institutter med internationale eksponeringer. I Danmark vil kravet om at opretholde en kontracyklisk kapitalbuffer blive pålagt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og de såkaldte fondsmæglerselskaber I (herefter institutterne). Den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats vil blive beregnet som det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder for de lande, hvor instituttet har eksponeringer. Er der fx et institut, der har 90 pct. af sin risikoeksponering i land A, som har fastsat en buffersats på 1 pct., og 10 pct. af sin risikoeksponering i land B, hvor buffersatsen er 2,0 pct., vil virksomheden skulle opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer på (0,9*1+0,1*2) pct. = 1,1 pct. af den samlede risikoeksponering. I Danmark er erhvervs- og vækstministeren ansvarlig for at vurdere og anerkende buffersatser i andre lande. Der er fuld gensidighed (reciprocitet) af buffersatser for krediteksponeringer op til 2,5 pct. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte at anvende andre landes buffersatser på over 2,5 pct. Det er Finanstilsynet, der skal føre tilsyn med, om de enkelte institutter opfylder de institutspecifikke krav. Side 17 af 19
18 Bilag D: Andre relevante indikatorer Udover hovedindikatorerne og referencesatsen vil Rådet offentliggøre andre indikatorer på Rådets hjemmeside, jf. afsnittet om kommunikation i hovedteksten. Rådets fem hovedindikatorer repræsenterer fem af kategorierne fra ESRB's henstilling, jf. ovenfor. ESRB henstiller, at der offentliggøres en yderligere indikator for kreditudviklingen. Rådet vil derfor supplere udlånsgabet med data for såvel det brede kreditmål som et smallere kreditmål, jf. figur D.1. Ved samtidig at offentliggøre BNP-serien, kan udlånsgabet dekomponeres. Hertil kommer, at data for den smalle definition er på månedsbasis og offentliggøres 19 bankdage efter månedens udløb, mens data for det brede mål er på kvartalsbasis og offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb. En indikator for kategorien "mål for eksterne ubalancer" indgår ikke som en af Rådets hovedindikatorer, da den ikke vurderes at være relevant at aktivere bufferen ud fra. Det vil dog være en skærpende omstændighed, hvis der er eksterne ubalancer, hvorfor kategorien overvåges i den generelle risikoovervågning i beslutningsmodellens andet trin. For at imødekomme ESRB's henstilling vil Rådet offentliggøre betalingsbalancen i pct. af BNP, jf. figur D.2, som en indikator for denne kategori. 26 Som udgangspunkt vil figur D.1 og D.2 (med tilhørende data) blive offentliggjort hvert kvartal. Herudover kan Rådet udvælge og offentliggøre andre relevante indikatorer, som kan variere fra gang til gang, og som inddrages i begrundelsen for den valgte buffersats. Bred og smal definition af udlån samt BNP Figur D.1 Pct. af BNP 300 Mia. kr Udlån/BNP (bred) Udlån/BNP (smal) Udlån (bred, højre akse) Udlån (smal, højre akse) BNP (sum af seneste 4 kvartaler, højre akse) 0 Note: For den brede og smalle definition: Se bilag A. Serierne er korrigeret for databrud tilbage i tid. Kilde: Abildgren (2010), Danmarks Statistik, MONA's databank og Danmarks Nationalbank. 26 Det er i sidste ende erhvervs- og vækstministeren, der som den ansvarlige myndighed skal opfylde henstillingen. Side 18 af 19
19 Betalingsbalancen i forhold til BNP Figur D.2 Pct. af BNP Betalingsbalance/BNP Note: Betalingsbalancen/BNP er vist som et fire kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. Side 19 af 19
Den kontracykliske kapitalbuffer
DSRR 8 pkt. 5 dok. 2 version 1 Notat til offentliggørelse 9. december 214 Den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, har til opgave at identificere og overvåge systemiske finansielle
Læs mereDET SYSTEMISKE RISIKORÂD
DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske
Læs mereAktivering af den kontracykliske kapitalbuffer
Henstilling 2. december 217 Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en kontracyklisk kapitalbuffersats i Danmark
Læs mereDen kontracykliske kapitalbuffer
Den kontracykliske kapitalbuffer 17. november 217 Det Systemiske Risikoråd, Rådet, kan komme med henstillinger om tiltag på det finansielle område for at reducere eller forebygge, at der opbygges risici
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015
Læs mereDET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI
2.9.2014 DA Den Europæiske Unions Tidende C 293/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) HENSTILLINGER DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereNyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015
Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereOvervågning af systemiske risici
18. december 214 Overvågning af systemiske risici Finansielle kriser har betydning for samfundsøkonomien og velfærden. Den seneste finansielle krise var finanskrisen, der udviklede sig til en systemisk
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 200 Offentligt EVALUERING AF DET SYSTEMISKE RISIKORÅD MAJ 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 2. Sammenfatning og vurdering... 5 2.1
Læs mereSolvensbehovsrapport halvår 2019
Broager Sparekasses Solvensbehovsrapport halvår 219 Søjle III - oplysninger 1. Formål og indhold Formål Hensigten med nærværende risikorapport er at leve op til søjle III-oplysningsforpligtelserne i CRRforordningen,
Læs mereTemperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet
- 8 4 4 7 3 4 9 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 3 6 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -3 - -2-4 -5-9 -8-5 -2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 3 3 2 4 3 2 4 3 2 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4
Læs mereInternationale stresstest
147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereTemperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet
- 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -5-8 -8-5 2 2 2 2 3 3 3 5 5 5 6 4 3 3 3 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5 4 4
Læs mereTemperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet
- 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -6-8 -8-5 -2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 5 6 4 3 3 3 2 4 2 2 4 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4
Læs mereTemperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet
-7-8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -6-6 -3-6 - -3-4 -6-8 -7-8 -5-2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 5 6 4 3 4 3 2 4 3 2 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4
Læs mereTemperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet
- 8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 -3 - -3-4 -8-8 -5-2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 4 3 2 4 3 2 4 3 2 4 4 4 4 3 3 4 4 3 4 3 4 5 5
Læs mereNationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik
81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken
Læs mereTemperaturkort for opbygning af systemiske risici på boligmarkedet
-7-8 4 4 7 3 4 8 8 8 9 7 6 8 7 9 8 5 4 2 2 3 4 5 6 4 3 2 2 2 2 2 2 3 5 6 8 2 4 7 2 23 23 8 3 8 3 2 - -4-4 -8-3 - 6-6 - 3-6 - -3-4 -6-8 -7-8 -5-2 2 2 2 2 3 3 3 6 5 6 6 4 3 4 3 2 4 3 2 4 3 4 4 4 4 3 3 4
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 21. FEBRUAR 2019 NR. 4 Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende Ny indikator for risici i kreditgivningen Risici stiger typisk i opsving Ensartet udvikling på tværs
Læs mereVejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 3. NOVEMBER 18 NR. 1 STRESSTEST De største banker overholder kapitalkrav i stresstest Enkelte systemiske banker er tæt på bufferkrav Stresstesten viser, at de systemisk vigtige
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark
UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 27.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 7. MAJ 19 NR. 1 STRESSTEST Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest Systemiske banker overholder kapitalkrav Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder
Læs mereRisikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereIndberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereDET SYSTEM ISKE RISIKORÅD
DET SYSTEM ISKE RISIKORÅD Henstilling 30. marts 2017 Aktivering af den systemiske buffer på Færøerne Det Systemiske Risikoråd henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en generel systemisk buffersats
Læs mereDANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail
Læs mereNy EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession
Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereFortsat pæn indtjening i bankerne
Fortsat pæn indtjening i bankerne De danske bank- og realkreditkoncerner har fortsat pæn indtjening, selv om resultatet er lidt lavere i 1. halvår 2018 end i samme periode i 2017. Sektoren opbygger fortsat
Læs mereDen nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009
Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population
Læs mereKapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb
Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2018
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereSIFI-aftalen. Notat, oktober 2013
SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke
Læs mereInformation om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2017
Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mere1. Indledning Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6
Solvensbehov 2018 1 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 6 4. Solvensmæssig overdækning 8 2 1. Indledning Nærværende tillæg
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereDET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI
12.3.2016 DA Den Europæiske Unions Tidende C 97/23 DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICI DET EUROPÆISKE UDVALG FOR SYSTEMISKE RISICIS AFGØRELSE af 11. december 2015 om vurderingen af tredjelandes
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 19. NOVEMBER 218 NR. 18 Effekter af vejledning om belåning af boliger fra 216 Vejledning om kreditvurdering Dæmpet kreditvækst Beskeden effekt Finanstilsynets vejled ning
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. december 2011
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2011 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 3. AFSLUTNING... 4
3. september 218 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet...2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 3. september 218...4
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt
Læs mereLav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen
n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereDet Systemiske Risikoråds diskussionspapir
N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereKreditsituationen strammer til for store virksomheder
DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu
Læs mereBEK nr 1349 af 12/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017
BEK nr 139 af 12/12/201 (Gældende) Udskriftsdato: 22. maj 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0016 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 30. JUNI 2019 1 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 30. juni 2019
Læs mereKreditinstitutter. Halvårsartikel 2018
Kreditinstitutter Halvårsartikel 2018 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...1 2. Kreditinstitutter i Danmark...2 3. Fortsat høje overskud på trods af lave renteindtægter...4 4. Udlånsvækst i danske kreditinstitutter...5
Læs mereBestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb
Finanstilsynet Bestemmelser om kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel virksomhed er indført krav for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse
Læs mereVejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter
6. september 2019 Vejledning om stresstest for små og mellemstore pengeinstitutter 1. Indledning Pengeinstitutter udfører makroøkonomiske stresstest i forbindelse med udarbejdelsen af blandt andet genopretningsplaner
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 30. september 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereRISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019
RISIKO RAPPORT TILLÆG 31. MARTS 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Solvensbehov 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr. 31. marts 2019
Læs mere1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereFinans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold
Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status
Læs mereGældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter
Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2018 NR. 14 Finansielle forhold understøtter opsvinget Stigende aktivpriser og lave renter bidrager til væksten I de seneste år er væksten i BNP blevet trukket
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mereUdlånet til de mindste virksomheder falder stadig
Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat
Læs mereIndhold. Solvensrapport. Side
2017 Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkeligt kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig overdækning... 7 Solvensmål... 7 Solvensrapport december
Læs mereUDLÅNSREDEGØRELSE. Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013
UDLÅNSREDEGØRELSE Redegørelse om udviklingen i kreditmulighederne i Danmark, 2. halvår 2013 JUNI 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Udviklingen i kreditinstitutternes
Læs mereFinansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008
Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 3. juni 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndhold. Indhold. Side
1. Solvensrapport kvartal 2016pr. 31. marts 2017 Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig
Læs mereKnap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder
Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne
Læs mereTillæg til risikorapport. Individuelt solvensbehov
Tillæg til risikorapport Individuelt solvensbehov 31. marts 217 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. SOLVENSBEHOV... 2 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 2 2.2 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag
Læs mereIndhold. Forord 2. Resumé 3. ESRB Årsberetning Indhold
Årsberetning 2017 Indhold Forord 2 Resumé 3 Indhold 1 Forord Dette er den syvende årsberetning fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). Beretningen dækker perioden 1. april 2017 til 31.
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014
DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering
Læs mereHvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information?
Finanstilsynet 6. december 18 Hvordan reagerer short sellere i danske aktier på ny information? Markedsværdien af væsentlige korte nettopositioner i danske børsnoterede aktier var i midten af 18 ca. 3
Læs mereForeløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter
Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes
Læs mereIndhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2013 Indhold
Årsberetning 2013 Årsberetning 2013 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2013 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere
Læs mereBasel III: Makroprudentiel regulering ved hjælp af modcykliske kapitalbuffere
Kvartaloversigt - 4. kvartal 21 93 Basel III: Makroprudentiel regulering ved hjælp af modcykliske kapitalbuffere Mads Peter Pilkjær Harmsen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den finansielle
Læs mereIndividuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 30. september 2012
Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs mereECB Månedsoversigt September 2014
LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint
Læs mereØkonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår
Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget
Læs mereECB Månedsoversigt Marts 2009
LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets
Læs mere