INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 HELLEFISK HAVGÅENDE KYSTNÆRT KRABBER HAVGÅENDE KYSTNÆRT... 22

Transkript

1

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 FISKERIET I GRØNLAND... 3 Havgående / Kystnært...3 Licenserede arter...4 Ny lovgivning i FLÅDENS UDVIKLING... 5 TEMA GARNFISKERI... 7 REJER HAVGÅENDE Kvotehandel...14 Kvotefleks...15 KYSTNÆRT Kvotehandel...18 Kvotefleks...19 HELLEFISK HAVGÅENDE KYSTNÆRT KRABBER HAVGÅENDE KYSTNÆRT TORSK HAVGÅENDE KYSTNÆRT TEMA LAKS Internationale aftaler...25 Fangster...26 KAMMUSLINGER GRØNLANDSK FISKERI I ANDRE FARVANDE UDENLANDSK FISKERI I GRØNLANDSK FARVAND INTERNATIONALE FORHOLD JAGTBETJENTE OBSERVATØRER ADMINISTRATION Databasen...35 Indtastninger og indlæsninger...35 Satellitovervågning

4 FORORD Grønlands Fiskerilicenskontrol GFLK har til opgave at overvåge fiskeriet i Grønlandsk farvand. GFLK er en afdeling under Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. GFLK varetager en række kontrol opgaver med hovedvægt på overvågning af kvoteoptaget, de mange facetter i arbejdet fremgår af denne rapport. Der er i denne rapport indført noget nyt, nemlig to temaer. I 2007 er det Grønlandske garnfiskeri belyst ligesom der er lagt ekstra vægt på laksefiskeriet. Et historisk tilbageblik på GFLK s virke kan findes i årsrapporten fra Rapporten er opbygget efter fisket art, under hver art er der tabeller fra det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri. Hvert fiskeri kan læses uden at have læst om det foregående fiskeri, derfor vil der være visse gentagelser i teksten. I 2007 blev der indført Port State Control i Nordøst-Atlanten et tiltag der forventes at dæmme op for det ulovlige fiskeri i området. Grønland har aktivt deltaget i dette arbejde i international sammenhæng og det må forventes at der bliver øget international bevågenhed om dette emne. Figur 1: Torskefiskeri med jolle Fiskenæsset Foto: Mads Trolle Nedergaard 2

5 Fiskeriet i Grønland Havgående / Kystnært Fiskeriet i Grønland deles op i det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri. Det er det samme som udenskærs og indenskærs fiskeri. Denne skelnen mellem hav og kyst er baseret på fartøjsstørrelse. De store fartøjer skal fiske uden for en 3 sømil zone fra kysten men de mindre fartøjer kan fiske fra kysten og ud efter. Der er visse undtagelser fra disse regler 1. Grænsen mellem kystnært og havgående fiskeri går ved fartøjer på 75 Brutto register tons/120 brutto tons. Disse to måleenheder er et udtryk for fartøjets tonnage. Målene bliver brugt som et udtryk for fartøjsstørrelse og lastekapaciteten. De to mål er ikke ens og man kan heller ikke regne om fra det ene mål til det andet, da der ligger to forskellige beregninger til grund for målene. Beregningsmetoderne er fastsat ved internationale regler 2. BRT er et gammelt mål som ikke anvendes mere. Det kystnære fiskeri foregår på vestkysten. Der er ikke noget kommercielt kystnært fiskeri af betydning på østkysten. Det havgående fiskeri foregår både på vest- og østkysten. Figur 2 Kort over Grønland med den kystnære 3 sømil zone markeret med blåt. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 29. august 2002 om geografisk adgang til rejefiskeri på Grønlands fiskeriterritorium. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 6. december 200 om regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger 2 International Convention on Tonnage Measurement of Ships,

6 Licenserede arter Licenserede arter er alle de fiskearter man skal have licens for at fiske 3. Det er for disse arter GFLK registrerer fiskeriet. Hvilke arter der skal være licens til reguleres af: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri. Alle licenser udstedes af fiskeriafdelingen under Direktoratet for fiskeri, fangst og landbrug. Der er to forskellige slags licenser, de tidsbegrænsede licenser der udstedes for højst ét år af gangen og de tidsubegrænsede licenser. Derudover eksisterer der særlige regler for stenbiderfiskeriet 4. Til stenbiderfiskeriet kræves der enten licens eller et gyldigt erhvervsjagtbevis. Tidsbegrænsede licenser Hellefisk, helleflynder, krabber, lodde, rødfisk, skolæst, og torsk med fartøjer på 75BRT/120BT og derover. Krabber for fartøjer mindre end 75BRT/120BT Hellefisk for fartøjer mindre end 75BRT/120BT og hundeslæder/snescooter Laks uanset fartøjsstørrelse Kammuslinger uanset fartøjsstørrelse Stenbider med erhvervsjagtbevis eller licens Tidsubegrænsede licenser Rejer, både kystnært og havgående Ny lovgivning i 2007 Bekendtgørelse om det havgående fiskeri I 2007 kom der en ny bekendtgørelse vedrørende fiskeriet, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 21. maj 2007 om kontrol med havgående fiskeri. Bekendtgørelsen fra 2007 afløste bekendtgørelsen fra 2006 men var en tilbagevenden til bekendtgørelsen om kontrol med det havgående fiskeri fra Bekendtgørelsen fra 2006 nåede kun at være gældende i en kort periode, fra 1. januar indtil 31. maj 5. Forskellen i de to bekendtgørelser ligger i 8 i spørgsmålet om rejer skal kvotetrækkes som den mængde der står i logbogen eller som den mængde der indhandles. For en kort periode i starten af 2007 blev rejer kvotetrukket som den fangede mængde. Resten af året blev rejer kvotetrukket som den mængde blev indhandlet. Bekendtgørelse om kvoter for fiskeri 2007 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 6. november 2007 om kvoter for fiskeri i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 4 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13 af 13. maj 2005 om fiskeri efter stenbider 5 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 33 af 18. december 2006 om kontrol med havgående fiskeri 4

7 Flådens udvikling Fiskeriflåden i Grønland er meget varieret. I GFLK møder vi alt fra moderne 70 meter lange rejetrawlere til ganske små joller og dertil kommer hundeslæderne. Det er ganske umuligt at sige hvor mange joller der bruges til fiskeri i Grønland da de ikke er registreret hos GFLK. Ud over Søfartsstyrelsens register har GFLK en oversigt over de grønlandske fartøjer som bruges når der skal udstedes licenser. Det officielle skibsregister føres af Søfartsstyrelsen i Danmark Alle fartøjer med en bruttotonnage på 20 eller derover skal meldes til Søfartsstyrelsens register, ligeledes skal fartøjer der tages ud af fiskeriet meldes til Søfartsstyrelsen. Nogle af disse fartøjer der findes i skibsregistret er ikke blevet afmeldt men bruges reelt ikke mere. Da der ikke er licens på alle fiskerier er det ikke muligt for GFLK at vide hvilke fartøjer der stadig bruges aktivt til fiskeri. De vil blive ved med at optræde som fiskefartøjer indtil de er officielt udmeldt af Søfartsstyrelsens skibsregister af ejeren. Flådens alder Den gennemsnitlige alder for et fartøj over 10 meter var i december 2007 på 31 år. De ældste fartøjer der er registreret er ca. 70 år, ingen af dem har licens (det er tvivlsomt om disse stadig er aktive). De yngste fartøjer er under ét år. De fleste fartøjer er mellem år. Der blev udskrevet fire fartøjer af fiskeriflåden i 2007, samtidig blev der indført ni fartøjer. Fartøjerne der blev taget ud af fiskeriet havde en gennemsnitsalder på 33 år mens de nye fartøjer i fiskeriet har en gennemsnitsalder på 34 år. Aldersfordeling af fartøjer over 10 meter Antal Aldersklasser Figur 3. Aldersfordelingen af fartøjer i fiskeriet i Det er kun fartøjer over 10 meter der er medtaget. Skæringsdato 31. december. 5

8 Størrelse på fartøjerne Den gennemsnitlige længde for fartøjer over 10 meter i 2007 var 19 meter. De fleste fartøjer befinder sig i gruppen meter. Der er ganske få fartøjer mellem 30 og 80 meter. Længdefordeling af fartøjer over 10 meter Antal Længde klasser Figur 4. Længdefordelingen af fartøjer i fiskeriet i december Det er kun fartøjer over 10 meter der er medtaget. Skæringsdato 31. december. Alder længde fordeling På figuren herunder er fartøjernes alder afbildet på Y aksen og længden på fartøjerne er afbildet på X aksen. Når alderen sammenlignes med længden af fartøjerne ses det at de store havgående fartøjer (ca. 60 meter og over) også er de nyeste, mange af dem er omkring 10 år. Fartøjer i mellemstørrelsen fra ca. 30 meter til ca. 60 meter er fra 20 år og op til ca. 50 år. Fartøjsgruppen med de mindste fartøjer (fra 10 meter til ca. 30 meter) indeholder nogle nye fartøjer men de fleste er omkring 20 år eller ældre. Alder - længde fordeling 2007 Alder i år 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Længde i meter Figur 5. Alder og længdefordelingen af fartøjer i fiskeriet i Det er kun fartøjer over 10 meter der er medtaget. Cirklerne indikerer tre grupper af subjektivt udvalgte alder/længde fordelinger. 6

9 TEMA Garnfiskeri Fiskeredskaber kan inddeles i stillestående/passive eller aktive. Aktive fiskeredskaber er for eksempel trawl og skrabere som trækkes hen over bunden og fanger en del af de fisk der befinder sig i redskabets bane. Passive fiskeredskaber er udstyr som er stillestående eller forankret og hvor fisken fanges fordi den aktivt svømmer ind i redskabet. Fiskeren har altså ikke indflydelse på fangstresultatet mellem redskabet sættes op og bjærges igen. Eksempler på passivt udstyr er bundgarn, synkegarn, langliner og tejner. Når der bruges liner og tejner skal der som regel bruges en form for agn for at tiltrække fisken. Figur 6. Ørredgarn spændt tværs ud over elv. Dette er IKKE tilladt. Foto: Jacob Heilman Garn Garn er en netvæg der placeres på havbunden (sættegarn) eller svævende i vandsøjlen (drivgarn). For at holde nettet udspændt er nettets overkant forsynet med en form for opdrift (flamingo eller plastickugler). Underkanten er forsynet med et synk af tungt materiale, ofte en blyline. Trådene i garnet er tynde og gennemsigtige så fiskene ikke ser dem. Fisken svømmer ind i nettet og bliver filtret ind i de tynde tråde eller hænger fast i maskerne i gællerne eller finnerne. Maskevidden er bestemmende for hvilke størrelser af fisk der hænger fast i garnet ligesom rigningen af garnet er afhængig af hvilken art der fiskes efter. Garn er et meget selektivt redskab, der findes, dvs. kun fisk inden for en bestemt størrelsesfordeling fanges. Mængden af undermålsfisk, der tages i garn, vil være minimal. Fisk, der er mindre end den anvendte maskestørrelse, vil svømme næsten uskadt gennem netvæggen, og fisk, der er større, vil blot støde ind i nettet og herefter ændre svømmeretning. Når flere garn sættes sammen, hvilket er det normale, taler man om en lænke eller en række 6 Hvordan et garn fisker hænger bl.a. sammen med hvilken garntype der anvendes, hvilken art der fiskes efter og hvor løst nettet er ført til over- og underkanten 6 1) Fisken bliver hængende ved gællerne. På engelsk kaldes denne type net for gillnet. 2) Fisken presser sig så langt ind gennem en maske at den bliver siddende hvor omkredsen af fiskens krop er størst. 3) Fisken hænger fast ved munden eller evt. finnerne og under forsøg på at komme fri, vikler den sig ind i nettet ofte i halen. På engelsk kaldes denne type net for tangle net. 4) Toggegarn, en garnvæg i tre lag anvendes stort set ikke i Grønland. 6 Fra: Fiskeri med garn af Henrik Flintegård. 7

10 Garnfiskeri kræver beskeden maskinkraft og kan derfor benyttes af helt små fartøjer i jollestørrelse. Investeringerne i udstyr er også beskedne i garnfiskeriet. Der skal ikke udøves nogen egentlig trækkraft og der kræves derfor kun lille maskinkraft og brændstofforbruget er minimalt. 6 Garn laves i dag af nylon eller et andet syntetisk materiale. Garntråd er elastisk, specielt den monofile tråd. Fisk der fanges i sådan et garn vil derfor blive udsat for stærkt pres og den dør forholdsvis hurtigt i garnet. Der kan forekomme blodudtræk i kødet der hvor garntråden strammer. Fisk fra garn som har stået under et døgn kan være af forholdsvis god kvalitet, men selv garn der kun har stået natten over kan forårsage døde fisk. 7 Garnfiskeriet i Grønland er meget sæsonbetonet. Sæsonen starter i sydgrønland og fortsætter derefter nordover. Isen sætter ofte begrænsninger for garnfiskeriet i Grønland. Fisker Forum har en kort beskrivelse af Garnfiskeri (på dansk) FAO har en beskrivelse af fiskeredskaber (på engelsk). På Fiskericirklen kan man downloade forskellige fagbøger om fiskeri, blandt andet redskabslære, hav- og fiskeribiologi, fra hav til bord mm. (på dansk) Sættegarn / synkegarn / standgarn / nedgarn Sættegarn er garn der er forankret til bunden (eller bredden), det holdes oppe med flydere i overkanten mens synk i underkanten sikrer at det står lodret i vandet. Garnet placeres forskelligt i vandsøjlen, alt efter hvilke fiskearter man ønsker at fange. Udtrykket standgarn benyttes undertiden i den grønlandske lovgivning. Flydende nedgarn: Garnet hænger fra overfladen og ned. Det kan være forankret til bunden i begge ender eller sat fast på land i den ene ende og forankret i den anden. Figur 7. Flydende nedgarn hænger fra overfladen og ned. Billede fra Bulletin U.S. Fish Commission, Vol. I, drawing by Capt. J. W. Collins med tilladelse fra NOAA National Marine Fisheries Service Bundsatte nedgarn: Garnet er forankret tæt på bunden og beregnet til at fange fisk der lever på eller tæt ved havbunden. Garnene har ringe opdrift og er ofte knyttet forholdsvist løst til over- og underkanten så fiskene kan vikle sig ind i garnene. 7 Fra: Oplysninger fra Prosesser og produkter i norsk fiskeindustri 1) af Thorbjørn Pedersen. 8

11 Figur 8. Bundsat nedgarn står fra bunden og op. Billede fra Bulletin U.S. Fish Commission, Vol. I, drawing by Capt. J. W. Collins med tilladelse fra NOAA National Marine Fisheries Service Drivgarn / flydegarn / drivende nedgarn Drivgarn er ikke fastgjort men driver løst i vandet med strømmen, en drivende garnvæg der sættes i forskellig dybde, alt efter hvilke arter man ønsker at fange. Drivgarn har meget opdrift og holdes oppe af en række flydere monteret på overkanten. Garnet hænger lodret nær ved overfladen, eller mellem overfladen og havbunden. Drivgarn kan anvendes kystnært eller på store havdybder til at fange fritsvømmende stimefisk Regler o Ved garnfiskeri efter torsk gælder et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 160 mm 8. o Ved garnfiskeri efter hunstenbider gælder et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 260 mm 8. o Ved garnfiskeri efter fjeldørred gælder et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 100 mm 8. o Synkegarn må ikke anvendes ved fiskeri udenfor 3 sømil fra basislinjerne 8. o Fiskeredskaber skal mærkes med enten ejerens navn og adresse eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver. Mærket skal være i et vandbestandigt materiale. På synkegarn fæstes mærket til overlinen På alle passive redskaber skal de anvendte afmærkningsbøjer være mærket tilsvarende 8. o Erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun foretages med kroge eller med garn, hvis maskestørrelse i strakt mål mindst er 140 mm. Drivgarn må anvendes, dog højst 20 længder ad gangen 9. 8 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 6. december 2001 om regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstalt. 9 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks. 9

12 o Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun foregå fra fartøjer op til og med 12,8 meter (42 fod) længde over alt. det er ved ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks tilladt at bruge krog og fiskestang til laksefiskeriet samt 1 (et) 2000 knuders standgarn, hvis maskestørrelse i strakt mål er mindst 140mm 9. o Erhvervsmæssigt fiskeri efter hellefisk med garn eller trawl er ikke tilladt men der kan dispenseres fra denne regel. Ved garnfiskeri efter hellefisk gælder et mindstemål for maskestørrelsen i nettet på 220mm 10. o Det er ikke tilladt at bruge garn eller trawl ved hellefiskefiskeri til eget forbrug 10. o Herudover kan der være lokale kommunale vedtægter. Garnfiskeri bruges i grønland til det kystnære fiskeri. Der fanges primært stenbider, ørred og laks. Bundgarn Bundgarnsfiskeri er ganske anderledes end fiskeri med sættegarn eller drivgarn. Bundgarn er mere at betragte som en fælde der bruges på lavt vand nær kysten. I Grønland benyttes svenske- eller flyde(bund)garn. Svenske garn er bundgarn hvor man ikke bruger pæle til at holde garnene som det ses i lande hvor bunden er blød. Nettene holdes oppe af flydere og forankres til bunden. Allerede sidst i 1940 erne brugte man den type bundgarn ved Grønland, dengang brugte man tomme olietønder som flåd 11. Figur 9. Bundgarn røgtes af jollefiskere, fiskene samles. Foto: Cecilie Enderud Nettet (der er ikke mindstemål for masker) er sat op vinkelret i forhold til kysten og består af to arme, hvor fisken svømmer igennem, tunnelen leder hen til hovedgarnet (fiskegården eller fangstnettet). Fisken står fiskegården indtil nettet rygtes og fiskene samles så de kan ketches op i båden. Nettet er tilpasset lokaliteten. Det betyder at selvom opbygningen er den samme, vil størrelsen være forskellig alt efter vanddybden. I Grønland er det typisk torsk der fanges i bundgarn. Bundgarnsfiskeri anses for at være en meget skånsom fiskemetode, der leverer fisk af høj kvalitet. Et bundgarn er et redskab der ikke ødelægger bunden eller fisken. Fisk, der er under mindstemålet, kan genudsættes uden at have lidt skade. For at bevare en god kvalitet af fisk skal garnene røgtes hver dag. De fleste bundgarn røgter man ved at tømme ruserne for fangst. 10 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 14. februar 2002 om kystnært fiskeri efter hellefisk. 11 Redskabslære af Ulla Oxvig og Ulrik Jes Hansen. 10

13 Figur 10. Sorteringsbord til torskefangster fra bundgarn. Foto: Cecilie Enderud Regler o Ved bundgarnsfiskeri må undermålsfisk jf. 3. ikke beholdes ombord, men skal genudsættes, så vidt muligt levende 12. o Herudover kan der være lokale kommunal vedtæger. Figur 11. Skånsomt udsmid af levende fisk fra bundgarnsfiskeriet. Foto: Cecilie Enderud 12 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 1995 om fiskeriets bifangster. 11

14 Spøgelsesfiskeri Spøgelsesfiskeri er et ord der bruges om garn der er mistet, efterladte eller på anden måde flyder rundt i havet. Alt efter hvor godt ankrede nettene er, kan de blive ved med at fiske i lang tid, de kan også kollapse forholdsvis hurtigt. Døde fisk i nettene kan tiltrække ådselædere der så selv fanges i nettet. Ud over fisk kan nettene også fange havfugle og havpattedyr. Efterladte net kan også udgøre en fare for søsikkerheden, da nettene kan vikle sig omkring skruen og ror eller i vandindtaget. De syntetiske materialer som nettene er lavet af typisk nedbrydes meget langsomt. Når de nedbrydes til mindre dele ophobes plasticmaterialerne sig i havmiljøet. I en række lande er det nu, i visse fiskerier, et lovkrav at bruge garn som er biologisk nedbrydeligt. Det vil sige at garnet nedbrydes når det har ligget i vandet i et kortere tidsrum. EU s institut for europæisk miljø politik har udgivet rapporten: Ghost Fishing by Lost Fishing Gear ome/neafc/drupal2_files/ghost-fishingworkshop_briefing_paper.pdf (Rapporten er på engelsk). Figur 12. Eksempel på stand på en fiskerimesse med reklame for bionedbrydeligt garn. Foto er fra det koreanske firma irechem FAO har udgivet rapporten: Abandoned, lost or otherwise discarded fishing gear 20e00.HTM (Rapporten er på engelsk). I Grønland kan is og isbjerge være en årsag til mistede net. Der er ingen opgørelser over hvor stort problemet er i Grønland. Jagtbetjentene bjærger den slags net når de finder dem. Tejner der er efterladt vil også blive bjerget, da tejner også kan blive ved med at fiske lang tid efter de er sat da fangsten kan ikke slippe ud af tejnen igen. Figur 13. Strygedræg som man bruger til at bjærge tabte garn med. Denne er fra Norge fra Foto: Helle Jørgensbye fra Fiskerimuseet i Bergen. Figur 14 og 15. Garn og tejner fundet og optaget af jagtbetjenten i Ilulissat. 12

15 Rejer Erhvervsmæssigt fiskeri efter rejer kræver licens. I rejefiskeriet er det tidsubegrænsede licenser der udstedes. Alt afhængigt af om fiskeriet foregår på øst- eller vestkysten er der forskellig landingspligt. Havgående Der er væsentlig forskel på rejefiskeriet på vestkysten og på østkysten. Fiskeriet på vest er fordelt ud over året undtagen januar, hvor der er meget lidt fiskeri på vestkysten. Fiskeriet på østkysten falder derimod primært i januar, mindre i februar og marts og en ganske lille del i juni (kan ikke ses på grafen). Fangst af rejer på Vestkysten_havgående Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 16. Mængden af rejer der blev fisket i det havgående fiskeri på vestkysten gennem året Dette er logbogsmængden, ikke den kvotetrukne mængde. Den kvote der gives til rejefiskeriet i starten af året (her omtalt som TAC kvote) er ikke nødvendigvis den kvote som fartøjerne ender med at kunne fiske. For at få en egentlige kvote skal fleks (se senere) indregnes. Derfor er der i tabel 1 angivet to kvoter. Den kvote (TAC kvote) der er blevet uddelt i starten af året og kvoten med fleks som er den reelle kvote der kan fiskes. I det grønlandske rejefiskeri er der forskel på kvotetrækket og den mængde der registreres i logbogen. Den mængde der registreres i logbogen er den mængde rejer der fiskes op af havet. Den mængde rejer der trækkes fra årskvoten (kvotetrækket) beregnes ud fra en række parametre. I det havgående rejefiskeri er kvotetrækket beregnet på baggrund af logbogen, den mængde der sælges til fabrikkerne i Grønland (og den mængde der sælges til udlandet). Tabel 1. Fangsten registret i tons i logbogen sammenlignet med kvoten og kvotetrækket for havgående rejer på vestkysten. Bemærk at beregningen af kvotetrækket for det havgående udregnes forskelligt alt efter om fangsten landes i Grønland eller sælges til udlandet. Logbog TAC Kvote Kvote med fleks Kvotetræk

16 Fangst af rejer på Østkysten_havgående Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 17. Mængden af rejer der blev fisket i det havgående fiskeri på østkysten gennem året Dette er logbogsmængden, ikke den kvotetrukne mængde. I det grønlandske rejefiskeri er der forskel på kvotetrækket og den mængde der registreres i logbogen. Den mængde der registreres i logbogen er den mængde rejer der fiskes op af havet. Den mængde rejer der trækkes fra årskvoten (kvotetrækket) beregnes ud fra en række parametre. Tabel 2. Fangsten registret i tons i logbogen sammenlignet med kvoten og kvotetrækket. Havgående rejer på østkysten. Logbog TAC Kvote Kvote med fleks* Kvotetræk * For forklaring på TAC kvote og kvote med fleks se side 13 Kvotehandel Kvotesystemet for rejer er baseret på individuelt omsættelige kvoter. Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Totale Tilladte Fangstmængde, der bliver fastsat politisk hvert år). Et selskab kan ifølge fiskeriloven 13 kun eje op til 33,33 % af den samlede kvoteandel i det havgående fiskeri. Hvis et selskab eksempelvis ejer 5 % af den samlede kvote, så vil selskabet hvert år 1. januar få 5 % af den samlede mængde der er tildelt den havgående flåde. Et selskab kan handle både med kvoteandele og med kvotemængder. Et selskab kan vælge at sælge noget af en kvoteandel, så er der tale om et permanent salg af kvoteandel. Selskabet kan også vælge at handle med en del af mængden et bestemt år, en handel med årskvote/kvotemængder. Dette er ikke et permanent frasalg men kun en handel med en mængde. Salg af kvoteandele Antallet af handler med kvoteandele, der betyder et permanent salg af en del af selskabets kvote. Der var en handel med andele i Ingen andele blev solgt på vestkysten og der var en handel på østkysten. 13 Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer 14

17 Handel med kvotemængder - Årskvoten Den kvotemængde som kan sælges for et år men som ikke påvirker rederiets årlige kvoteandel. I 2007 var der fire kvotehandler i det havgående fiskeri på vestkysten. I 2007 var der tre kvotehandler i det havgående fiskeri på østkysten Kvotefleks I år 2001 blev kvotefleks indført i rejefiskeriet 14. For et givet år er der fire muligheder for at føre kvote frem og tilbage for et selskab. Det er ikke let at beskrive i tekst men lettere at vise i en tabel. Tabel 3. Kvotefleksen illustreret. Handling Tid Forklaring Kvoteflex 2008 til 2007 Forskud Tidligst 15. nov december Kvoteflex 2007 til 2008 Tilbageførsel af Uopfisket forskud jan. 30. apr. Kvoteflex 2007 til 2008 Fremførsel april Kvoteflex 2008 til 2007 Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel Forskud på følgende års kvote. Det får fiskeren hvis han ikke har kvote nok at fiske på. Denne mængde er oftest rigelig stor så man er sikker på at der virkelig er nok mængde at fiske på. Det Uopfiskede forskud som er tilbage når året er slut. Det skal føres hen til udgangsåret. Der vil undertiden være en mængde tilbage da forskuddet som regel er rigeligt stort. Fremførsel af kvote til et nyt år. Fiskeren har ikke kunnet fiske al kvoten og vil derfor fremføre noget af mængden til det nye år. Denne mængde skal være fisket inden 30/04 ellers bliver den tilbageført Hvis der er noget tilbage af den fremførsel der blev foretaget i starten af året skal det føres tilbage til udgangsåret senest den 30. april. 14 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 15

18 Tabel 4. Kvotefleks i årene 2006, 2007 og 2008 for det havgående fiskeri på vestkysten. Kvotefleks 2007 Havgående Vest i tons Havgående Vest i tons Forskud Tilbageførsel af Uopfisket forskud Fremførsel Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel Kvoten for det havgående fiskeri på vestkysten var i

19 Tabel 5. Kvotefleks i årene 2006, 2007 og 2008 for det havgående fiskeri på østkysten. Kvotefleks 2007 Havgående Øst i tons Havgående Øst i tons Ingen Ingen 2008 Forskud 2006 Ingen Ingen Tilbageførsel af Uopfisket forskud Ingen 2008 Fremførsel Ingen Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel Kvoten for det havgående fiskeri på østkysten var i

20 Kystnært I det grønlandske rejefiskeri er der forskel på kvotetrækket og den mængde der registreres i logbogen. Den mængde der registreres i logbogen er den mængde rejer der trækkes op af havet. Den mængde rejer der trækkes fra årskvoten (kvotetrækket) beregnes ud fra en række parametre. I det kystnære fiskeri er det primært den indhandlede mængde der udgør kvotetrækket. Det kystnære rejefiskeri foregår på vestkysten. Tabel 6. Fangsten registret i logbogen, kvoten og kvotetrækket af kystnære rejer i 2007 Logbog TAC Kvote Kvote med Kvotetræk fleks* * For forklaring på TAC kvote og kvote med fleks se side 13. Logbogsmængden af opfiskede rejer Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 18. Mængden af rejer der blev fisket i året Dette er logbogsmængden, ikke den kvotetrukne mængde. Kvotehandel Lige som i det havgående rejefiskeri er kvotesystemet for rejer er baseret på individuelt omsættelige kvoter. Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede TAC (Totale Tilladte Fangstmængde, der bliver fastsat politisk hvert år). Et selskab kan ifølge fiskeriloven kun eje op til 10 % 1 af den samlede kvoteandel i det kystnære fiskeri. Hvis et selskab eksempelvis ejer 5 % af den samlede kvote, så vil selskabet hvert år 1. januar få 5 % af den samlede årskvote der hører til den kystnære flåde. Et selskab kan handle både med kvoteandele og med kvotemængder. Et selskab kan vælge at sælge noget af en kvoteandel, så er der tale om et permanent salg af kvoteandel. Selskabet kan også vælge at handle med en del af mængden et bestemt år, en handel med årskvote/kvotemængder. Dette er ikke et permanent frasalg men kun et salg af en mængde. 1 Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. 18

21 Salg af kvoteandele Antallet af handler med kvoteandele, der betyder et permanent salg af en del af selskabets kvote. I 2007 var der syv kvoteandels-salg/køb i det kystnære rejefiskeri. Handel med kvotemængder - Årskvoten Den kvotemængde som kan sælges for et år men som ikke påvirker rederiets årlige kvoteandel. I 2007 var der 38 handler med kvotemængde i det kystnære rejefiskeri. Kvotefleks I år 2001 blev kvotefleks indført i rejefiskeriet 15. For et givet år er der fire muligheder for at føre kvote frem og tilbage for et selskab. Det er ikke let at beskrive i tekst men lettere at vise i en tabel. Se under det havgående fiskeri for en forklaring af kvotefleksen. Tabel 7. Kvotefleks i årene for det kystnære fiskeri Kvotefleks 2007 Kystnært i tons Kystnært i tons Forskud 2006 Ingen Tilbageførsel af Uopfisket forskud Fremførsel Tilbageførsel af Uopfisket Fremførsel Kvoten i det kystnære fiskeri i 2007 var på tons 15 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 31. januar 2002 om licens til fiskeri 19

22 Hellefisk Det havgående hellefiskeri kræver licens. Det kystnære fiskeri efter hellefisk er tilsvarende betinget af en tidsbegrænset licens der gælder ét år. De licenser der blev udstedt til fiskeri efter hellefisk i 2005 var med dispensation også gyldige i 2006 og Havgående De udenskærs hellefiskekvoter er delt op i tre kvoteområder, Nordvest, Sydvest og Østkysten. I tabellen nedenfor kan det ses hvor meget kvote hvert område fik tildelt. Tabel 8. Kvote og fangst af hellefisk i det havgående fiskeri i 2007 Kvoteområde Kvote Fangst Nordvest 6.400* Sydvest Øst * Kvoten for Nordvest var derudover var der en forsøgskvote på 600 ton. Hellefisk fanget i det havgående fiskeri Tons Ø NV SV jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 19. Fangsten af hellefisk i det havgående fiskeri fordelt på måned over året

23 Kystnært Forvaltningen af det kystnære fiskeri efter hellefisk blev ændret i Landsstyret fastsatte en kvote på det kystnære fiskeri efter hellefisk i 2007, gældende fra 1. marts i tre forvaltningsområder. De to første måneder af året blev der fisket uden kvote som normalt og de sidste ti måneder skulle kvoterne overholdes i de tre områder. Pressemeddelsen fra landsstyremedlemmet meddeler følgende Det kystnære fiskeri efter hellefisk er hovedsageligt koncentreret omkring Upernavik, Uummannaq og Disko Bugten. Der foreligger en biologisk rådgivning for Uummannaq og Diskobugten, men ikke for Upernavik. Rådgivningen for Uummannaq er højest tons hellefisk. Med hensyn til Diskobugten er anbefalingen, at fangsten ikke stiger. I Disko Bugten er der taget udgangspunkt i et gennemsnit af fangsterne for 2003, 2004 og 2005 til fastsættelsen af TAC. TAC-fastsættelsen i 2007 er følgende: Tabel 9. TAC for de kystnære hellefisk. Forvaltningsområde: Tons Disko Bugt Uummannaq Upernavik Øvrige Grønland Frit fiskeri Oversigten herunder dækker hele 2007 og ikke kun den periode hvor der var kvoter. Det kystnære fiskeri efter hellefisk er opgjort på indhandlinger da fartøjer under 30 fod/9,4 16 meter ikke er forpligtet til at føre logbog. Indhandlingsstederne er forpligtet til at føre regnskab med hvor meget der indhandles og rapportere det til GFLK. Hellefisk indhandlet i det kystnære fiskeri Tons jan feb mar apr Maj Juni Juli aug sep okt nov dec Figur 20. Indhandlingen af hellefisk i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11af 5. juli 2006 om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri. 21

24 Krabber Erhvervsmæssigt krabbefiskeri i Grønland kræver en licens. fiskeriet foregår med tejner der skal være afmærket med ejerens navn og adresse eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver 17 Havgående I 2007 blev der ikke givet kvote til fiskeri efter krabber i det havgående fiskeri. Kystnært Indhandlingen af krabber i det kystnære fiskeri toppede i maj efter en langsom begyndelse i årets tre første måneder. Kvoten i 2007 var i alt på ton og der blev i alt indhandlet ton krabber. Kvotefordelingen var følgende: Tabel 10. Kvote og fangst af krabber i 2007 Forvaltningsområde Kvote Fangst Upernavik Dsiko bugt-uummannaq Sisimiut Maniitsoq-Kangaamiut Nuuk-Paamiut Kvoten i området Maniitsoq-Kangaamiut blev hævet med 200 ton den 13. august. Holsteinsborg dyb ud for Sisimiut blev åbnet og der blev sat en maksimums grænse for fiskeriet på 350 ton i perioden fra den 15. august til den 31. oktober. Kvoten i Upernavik på 100 ton var en forsøgskvote. Det kystnære krabbefiskeri er opgjort på indhandlinger da fartøjer under 30 fod/9,4 meter ikke er forpligtet til at føre logbog 18. Indhandlingsstederne er forpligtet til at føre regnskab med hvor meget der indhandles og rapportere det til GFLK. Krabber indhandlet i det kystnære fiskeri Ton jan feb mar apr maj juni Juli aug sep okt nov dec Figur 21. Indhandlingen af krabber i det kystnære fiskeri fordelt på måned over året Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 7. juni 2004 om fiskeri efter krabber. 18 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11af 5. juli 2006 om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri. 22

25 Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der benytter bundgarn og joller til at rygte garnene. I modsætning til det havgående fiskeri kræver det kystnære fiskeri ikke licens. Det er derfor ikke muligt med sikkerhed at fastslå hvor mange fartøjer og hvilke der er blevet indsat i det kystnære fiskeri. Havgående Der blev givet tons kvote til det havgående torskefiskeri i Næsten hele kvoten blev fisket, nemlig tons. Fiskeriet foregik både på vestkysten og på østkysten. Hvis torsken fiskes på østkysten skal den fiskes syd for 63º Nord. Torsk fanget i det havgående fiskeri Tons jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec Figur 22. Fangsten af torsk i det havgående fiskeri fordelt på måned over året Sammenlignet med årene 2005 og 2006 er fiskeriet øget væsentligt. Hvor det ikke var muligt at opfiske kvoten i tidligere år blev kvoten fisket i Fiskeriet fandt hovedsageligt sted i forårs og sommermånederne og så november og december. Tabel 11. Fangede mængder af torsk som de er rapporteret til GFLK Kvote* Fangst * Forsøgsfiskeri 23

26 Kystnært Efter mindre betydning i mange år sker der en stigning i det kystnære torskefiskeri i disse år. Kystfiskeriet efter torsk er blevet rapporteret til GFLK siden 2005, som følge af bekendtgørelsen om rapporteringer af fangst i det kystnære fiskeri 19. Fiskeriet kræver ingen licens og der er ingen kvote, mindstemålet på torsk er 40 cm 20. Tabel 12. Indhandlede mængder af torsk som de er rapporteret til GFLK Årstal Tons Det kystnære torskefiskeri er opgjort på indhandlinger da fartøjer under 30 fod/9,4 22 meter ikke er forpligtet til at føre logbog. Indhandlingsstederne og indhandlingsfartøjerne er forpligtet til at føre regnskab med hvor meget der indhandles og rapportere det til GFLK. Indhandlingen af torsk skete især fra maj til august og mindskedes så fra september til december. I årets fire første måneder blev der kun indhandlet små mængder. Der blev indsat fem indhandlingsskibe i 2007 indhandlinger til disse er medtaget i indhandlede mængder. Torsk indhandlet i det kystnære fiskeri Tons jan feb mar apr Maj Juni Juli aug sep okt nov dec Figur 23. Indhandlingen af torsk fordelt på måned over året Indhandlingsskibene er medtaget i denne oversigt. 19 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 5. juli 2006 om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri 20 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 1995 om fiskeriets bifangster tallet skal læses med et vist forbehold da indrapporteringer fra erhvervet er meget mangelfulde; se årsrapport Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11af 5. juli 2006 om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri. 24

27 TEMA Laks Laksefiskeriet i Grønland foregår primært med garn langs kysten. Der finder også et mindre fiskeri sted med stang. Laksefiskeriet er reguleret ved laksebekendtgørelsen fra For at drive erhvervsmæssigt fiskeri efter laks skal man være i besiddelse af en gyldig licens. Laks fanget af erhvervsfanger må kun sælges via det lokale bræt samt til hoteller, restauranter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige spisesteder. Startdatoen for det årlige laksefiskeri fastsættes af Direktoratet for fiskeri efter samråd med KNAPK. Direktoratet giver også meddelelse om hvornår fiskeriet efter laks samt køb og salg af fangster skal ophøre. Typisk starter sæsonen 1. august og slutter 31. oktober. Laks må fanges med krog eller med garn. Til erhvervsmæssigt fiskeri efter laks, der kræver licens, kan anvendes garn hvor maskestørrelsen i strakt mål skal være mindst 140 mm. Drivgarn må anvendes, dog højst 20 længder ad gangen. Alle laksegarn der benyttes skal være mærket med ejerens navn eller fartøjets navn og havnekendingsbogstaver. Mærket skal være i et vandbestandigt materiale. Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri efter laks må kun foregå fra fartøjer der ikke er længere end 12,8 meter (42 fod). Det er tilladt at bruge krog og fiskestang samt et (1) standgarn der ikke er over 2000 knuder og hvis maskestørrelse i strakt mål er mindst 140 mm. Der gælder de samme regler for mærkning af garnet som i det erhvervsmæssige laksefiskeri. Endvidere skal garnet røgtes regelmæssigt. Alle fangster af laks skal rapporteres til GFLK, både erhvervsmæssigt fangede laks og fangst til privat brug! Rapportering af fangster skal angives som kilo fisk med hoved uden indvolde (MHUI) samt antallet af fisk. Indberetning kan ske på de skemaer der er tilknyttet laksebekendtgørelsen. Skemaerne kan downloades på Alternativt kan rapporteringen indtelefoneres til GFLK på (omstillingen). Der har været et tv-spot i KNR-TV i 2006 og I filmen oplyses om at det er lovpligtigt at rapportere fangster. Internationale aftaler De laks der bliver fanget i Grønland kommer fra Europæiske og nordamerikanske floder. Laksene kommer til det nordlige Atlanterhav for at spise sig fede. Den eneste grønlandske lakseelv ligger i Kapisillit i bunden af Nuuk fjorden. Grønland er medlem af den Nordatlantisk lakse bevarings organisation NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organization). Bestanden af laks har været stærkt faldende og Grønland har indgået en aftale om at afstå fra kommercielt fiskeri. Siden 1998 (med undtagelse af to år) har det kun været tilladt at fange laks til internt grønlandsk forbrug. Dette forbrug er estimeret til ca. 20 tons. KNAPK og NASCO har indgået en aftale om kompensation til de grønlandske fiskere for tab af mulighed for laksefiskeri. 23 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks. 25

28 Som en del af det internationale program med at samle flere oplysninger om laksen foregår der et mærkningsprogram. Et antal laks bliver hvert år mærket. Personer der fanger en laks med mærke opfordres til at sende oplysninger om fangsten (og mærket) til grønlands naturinstitut. Hvert år trækkes der lod om en check på $ blandt de grønlandske personer der har indleveret laksemærker. Hvert år trækkes der endvidere lod om en hovedpris på 2.500$. I 2007 var to grønlandske fiskere heldige at få tildelt en check. Grønland fik altså både den årlige grønlandske pris og hovedprisen. Læs mere på Fangster Den kommercielle kvote på laks blev i 2007 sat til 0. Det vil sige at der ikke har fundet et storstilet fiskeri sted og at der ikke er blevet eksporteret nogen laks fra Grønland i De følgende tal stammer fra indrapporteringer til GFLK der stammer fra erhvervsfiskere med licens og fra privatpersoner der fisker til eget forbrug. Der blev i 2007 udstedt 261 licenser. Det er ikke alle personer der får en licens der vælger at udnytte den og sælge laks. Samtidig finder der en ikke ubetydelig fangst sted af privatpersoner, til personlig brug. Desværre er det ikke alle fiskere der er lige omhyggelige med både at notere antal kilo fanget og antal fisk fanget. Endvidere er der ikke rapporteret en eneste fangst fra østkysten. Der blev i 2007 rapporteret fangst af ca. 25 tons laks eller laks. I alt har 132 personer rapporteret fangst af laks, ni personer rapporterede ingen fangst (0 kilo). Fem personer rapporterede 154 laks uden at angive vægt (naturinstituttet har skønnet dette antal til at være ca. 600 kilo hvis gennemsnitsvægten er 3,9 kilo). Fiskere med licens rapporterede at have solgt ca. 16 tons laks til det lokale bræt samt til hoteller, restauranter, hospitaler, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige spisesteder. Private fiskere rapporterede at have fanget ca. 8 tons laks. Figur 24. Laks fra brædtet 26

29 Laks fanget i 2007 Antal Aasiaat Ilulissat Ivittuut Kangaatsiaq Maniitsoq Nanortalik Narsaq Nuuk Antal laks Paamiut Qaqortoq Qasigiannguit Qeqertarsuaq Kg i alt Sisimiut Upernavik Uummannaq Qaanaaq Figur 25. Indrapporteringen af laks fordelt på områder. I denne figur er der ikke taget højde for de manglende rapporteringer af kilo eller antal fisk. Bemærk at der er to akser på figuren. Antallet af fangne laks varierer meget mellem de forskellige områder. Helt nordpå eks. ved Qaanaaq er der ikke fanget nogen laks. Fra Østgrønland er der ikke rapporteret laksefangster Kilo Den mest aktive fisker fik ikke mindre end 628 fisk i garnet i De fiskere der fanger de fleste fisk er erhvervsfiskerne. Som det ses af figur 25 er det ganske få fiskere der fanger rigtig mange fisk. Den mest fangende erhvervsfisker rapporterede ca kilo fanget fisk mens den mest fangende privatperson rapporterede ca. 500 kilo fanget fisk. De 20 fiskere der fangede flest fisk Antal Figur 26. De 20 fiskere der har fanget det højeste antal fisk i

30 Kammuslinger Kammuslinge fiskeriet i Grønland er et fiskeri med forholdsvis få fartøjer. Fiskeriet er inddelt i en række fikeriområder (kasser) med kvoter. Derudover kan der fiskes uden for kasserne (ikke kvotesat). Fiskeriet har karakter af løbende at søge efter nye fiskeområder. De første forberedelser til en ny fødevarebekendtgørelse (denne lovgivning er stadig dansk område) gik i gang i GFLK er involveret i dette arbejde som høringspart og fordi der stilles strenge krav til fødevare sikkerhed og dermed overvågningen af fartøjerne, især inden for muslingefiskeriet. Fiskeriet efter kammuslinger er betinget af en licens. Fiskeriet er opdelt i seks kvoteområder nemlig: Nuuk, Mudderbugten, Attu, Sisimiut syd, Sisimiut nord og Nordre Strømfjord. Ud over fiskeriet i kasserne finder der et stort fiskeri sted uden for kvoteområderne. Kammuslinger fanget i Tons Kvote Fangst Lukket Nordre Strønfjord Nuuk N Sisismiut S Sisimiut Attu Mudderbugten Udenfor kvoteområde Figur 27. Fangsten af kammuslinger fordelt på område i 2007 Kammuslingefiskeriet er et fiskeri med en forholdsvis lille flåde. Der var i alt beskæftiget fire fartøjer i fiskeriet i

31 Grønlandsk fiskeri i andre farvande Grønlandske fartøjer har adgang til at fiske i norsk, russisk og islandsk farvand. Adgang til fiskeri i udenlandsk farvand er lagt i faste rammer og der er forhandlinger hvert år hvor der udveksles kvoter mellem de pågældende lande og Grønland. Ud over fiskeri i andre landes farvand har Grønland et mindre fiskeri i de to internationale havområder der ligger sydvest for Grønland (NAFO område) og øst-sydøst for Grønland (NEAFC område) Tabel 13. Tons fisk fanget i udenlandsk og internationalt farvand. NOR-N-62 er fangst i Norsk farvand nord for 62º og NOR-S-62 er fangst fra Norsk farvand syd for 62 º Art Færøerne NEAFC Island NAFO-3L NOR-N-62 NOR-S-62 Lodde Torsk Kuller Sild Blandingskvote Sej Rejer Rødfisk Blåhvilling Udenlandsk fiskeri i Grønlandsk farvand Der finder et vist udenlandsk fiskeri sted i grønlandsk farvand. Fiskeriet er underlagt de samme krav til eks. logbog og overvågning som det grønlandske fiskeri. Udenlandsk fiskeri er lagt i faste rammer og der er forhandlinger hvert år hvor der udveksles kvoter mellem de pågældende lande og Grønland. Eu s fiskeri i Grønlandsk farvand hører under EU - Grønland fiskeriaftalen. Færøerne Tabel 14. Tons fisk fanget af Færøske fiskere i grønlandsk farvand Øst Nordvest Sydvest V+Ø Hellefisk Blandingskvote ,1 Rejer Rødfisk

32 Norge Tabel 15. Tons fisk fanget af Norske fiskere i grønlandsk farvand Art Øst Sydvest Vest V+Ø Torsk Hellefisk Helleflynder ,04 0 Blandingskvote Rejer Rødfisk Rusland Tabel 16. Tons fisk fanget af Russiske fiskere i grønlandsk farvand Art Øst Nordvest Sydvest V+Ø Hellefisk Rødfisk EU Tabel 17. Fisk fanget af EU fiskere i grønlandsk farvand Art Øst Sydvest Vest V+Ø Torsk Hellefisk Helleflynder Blandingskvote Rejer Rødfisk Internationale forhold GFLK deltager aktivt i tre internationale organisationer, disse er Nordvestatlantens Fiskeri Organisation NAFO, Nordøst Atlantens Fiskeri Kommission NEAFC og i Nordatlantens Kystvagt Forum NACGF. I alle tre fora deltager GFLK i kontrol/overvågnings komitéerne. NAFO Nordvest Atlantens Fiskeri Organisation er den organisation der regulerer fiskeriet i det internationale havområde vest for Grønland. Alle landene omkring Nordvest Atlanten er medlem samt et antal lande som har vundet hævd til medlemskab via et historisk fiskeri i området. Standing Committee on International Control STACTIC er den fiskeritekniske arbejdsgruppe under NAFO. Det er dette arbejde som GFLK deltager i. Gruppens arbejde består blandt andet af at evaluere og opdatere regelsættet for fiskeriet i NAFO (så længe der er tale om tekniske regler), evaluere effektiviteten af reglerne og evaluere om medlemslandene lever op til reglerne, fremme og 30

33 koordinere fælles inspektion og overvågning af NAFO området og administrere IUU listen over fartøjer der fisker ulovligt. I 2007 blev NAFO konventionen moderniseret. Det betyder bl.a. at NAFO nu skal basere fiskeriet på en økosystem tilgang. Som en følge af den mere økosystembaserede tilgang til reguleringen af fiskeriet blev det besluttet at lukke et stort område på Grand Banks for bundtrawling, for at beskytte bundfaunaen, især koraller. Endvidere blev der iværksat strengere regler for fiskeriet efter hellefisk, der blev lagt en genopbygningsplan for hellefiskebestanden på Grand Banks og indsatsen mod Illegalt, Urapporteret og Ureguleret (IUU) fiskeriet blev udvidet. NAFO hjemmeside: Den årlige compliance rapport (over hvordan reglerne efterleves) kan findes på NEAFC Nordøst Atlantens Fiskeri Kommission er den organisation der regulerer fiskeriet i det internationale havområde øst for Grønland. Alle landene omkring Nordøstatlanten er medlem samt et antal lande (nu en del af EU) som har hævdvundne rettigheder via et historisk fiskeri i området. Medlemslandene tæller Danmark (Grønland og Færøerne), EU, Island, Norge og Rusland. Permanent Committee on Control and Enforcement PECCOE er den fiskeritekniske arbejdsgruppe under NEAFC. Det er dette arbejde som GFLK deltager i. Gruppens arbejde består blandt andet af at evaluere og opdatere regelsættet for fiskeriet i NEAFC (så længe der er tale om tekniske regler), evaluere effektiviteten af reglerne og evaluere om medlemslandene lever op til reglerne, Fremme og koordinere fælles inspektion og overvågning af NEAFC området og administrere IUU listen over fartøjer der fisker ulovligt. Fra den 1. maj 2007 blev der indført Port State Control (PSC) i NEAFC. PSC blev indført for at dæmme op for det ulovlige fiskeri der foregik i NEAFC området. PSC skal sikre at det kun er fisk der er blevet lovligt fanget der landes. Systemet består i en række beskeder der skal sendes mellem fiskefartøjet, flagstaten og den havn hvor fangsten skal landes. Flagstaten skal bekræfte at fangsten er fanget på en lovlig licens. Hvert land skal udpege en række havne hvor det er muligt at lande fisk fanget i NEAFC området, Grønland har udpeget Nuuk havn. NEAFC hjemmeside: NACGF Nord Atlantens Kyst Vagt Forum er et forum dannet i Formålet med NACGF er at øge samarbejdet mellem medlemslandene inden for emnerne maritim sikkerhed og sikkerhed i regionen. NACGF er ikke politisk og det er frivilligt at være med, landene skal samarbejde inden for den eksisterende lovgivning. Det er ikke meningen at kopiere arbejde som der allerede foregår i andre fora men mere at samle viden på området. 31

34 Medlemslandene er: Belgien, Canada, Danmark (Grønland og Færøerne), Estland, Finland, Frankrig, England, Holland, Island, Irland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige, Tyskland og USA. Der er seks forskellige ekspertgrupper der beskæftiger sig med: Miljøberedskab, Illegale stoffer, Illegal migration, Søsikkerhed, Search and Rescue (eftersøgning og redning) samt Illegalt fiskeri. GFLK deltager i ekspertgruppen omhandlende illegalt fiskeri. Jagtbetjente Internationalt og nationalt har Grønland forpligtiget sig til bæredygtigt udnyttelse af de levende ressourcer. Kun gennem tilsyn og håndhævelse af de gældende regler sikrer Grønland at udnyttelsen af de levende ressourcer sker på en transparent og bæredygtig måde. Til det er der i dag ansat otte jagtbetjente og syv jagtbetjentassistenter fordelt langs Grønlands vestkyst. Det primære formål med ordningen er at føre tilsyn med fangst, jagt og fiskeri i Grønland i henhold til bestemmelser fastsat i landstingslove, forordninger, bekendtgørelser og kommunale vedtægter om fangst, jagt og fiskeri 24. Jagtbetjentene bistår med vejledning, oplysning og deltager i vildtpleje og andre naturmæssige opgaver efter nærmere aftaler mellem Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Direktoratet for Miljø og Natur og Grønlands Naturinstitut. Daglige opgaver består bl.a. af tællinger af rensdyr og moskusokser, prøveudtagning fra hvalfangster, hvalros og isbjørn samt overvågning og tilsyn med fuglefjelde mv. Tilsynsområderne dækker. Ramsarområder Naturfredningsområder Ørredelve Jagt på store og små hvaler Desuden kontrol med udøvelsen af det kystnære fiskeri efter hellefisk, krabber og torsk mm. herunder udføring af biologiske prøveudtagninger og målinger til Grønlands Naturinstitut. Sektorpolitikken for fiskerierhvervet er en del af Grønlands fiskeriaftale med EU. Sektorpolitikken hviler i væsentligt grad kontrolmæssigt på jagtbetjentenes kontrolperformance, der årligt rapporteres til EU-kommissionen. Sektorpolitikken støttes finansielt gennem budgetstøtteordningen med EU. Jagtbetjentenes bidrag til Grønlands SAR og Miljøberedskab sker i samarbejde med politiet, GLK og ressortstyrelserne og omfatter blandt andet, at politiet kan benytte jagt- og fiskeribetjentens lokalkendskab i forbindelse med inspektion af naturområder. Derudover kan ordningens fartøjer medvirke i eftersøgning eller i forbindelse med bekæmpelse af naturkatastrofer og lignende. Arbejdet omfatter blandt andet lokal sejladssikkerhed. Farvandsopmåling og afmærkning. Hjælp til lokale brandvæsner. 24 Hjemmestyrets bekg. nr. 28 af 30 OKT 1998 om jagt- og fiskeribetjentes opgaver og beføjelser 2. 32