Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark"

Transkript

1 Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark

2 Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Tryk: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, Solrød Strand Tlf Kompendium - Drift af vandforsyning 2. udgave - 1. oplag Juli 2014 FVD FVD Zeuner Grafisk 2

3 Forord Dette kompendium omhandler driftsrelaterede forhold i alle led fra boring til forbruger og fortælle om grundprincipperne for indretning og drift af vandforsyninger. Der er beskrivelser af både de tekniske muligheder og af de formelle krav til vandforsyning. Intentionen med kompendiet er at give driftspersonale, vandværkspassere, bestyrelsesmedlemmer og håndværkere med driftsansvar, en grundig indføring i vandværksdrift. Kompendiet er tilrettelagt således, at det følger de emner, som FVD s kursus i drift af vandforsyning følger, og som tager udgangspunkt i bekendtgørelse 132 om kursus i almindelig vandforsyningsdrift. Kompendiet omfatter ikke punkterne, der vedrører elementær vandværkshygiejne. For en mere grundig gennemgang af lovkrav vedrørende vandkvalitet henvises til FVD s håndbog nr. 4 om dette emne. Ole Wiil Landsformand 3

4 Indhold Kapitel 1. Vandforsyning i Danmark...9 Lidt historie...9 Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg...9 Hvordan er en vandforsyning opbygget?...10 Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer...10 Kapitel 2. Lovgivning...11 Vandforsyningsloven...11 Regulativ...12 Grundvandsbeskyttelse...12 Miljøbeskyttelsesloven meter beskyttelseszone...12 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)...12 Lov om vandplanlægning...13 Lov om registrering af ledningsejere (LER)...13 Vandsektorloven...13 Ansvar for vandinstallationer...13 Hvornår er man ansat...13 Arbejdsmiljø...13 Lovgivning i øvrigt...13 Kapitel 3. Boringer GEUS...14 Hvad er en boring...14 Boringens opbygning...14 Betingelse for valg af boredybde...15 Boremetoder...15 Filtersætning...16 Renpumpning...17 Prøvepumpning...17 Boringsafslutning...17 Prøvehane...18 Pejling af boringer...18 Vedligeholdelse...19 Overvågning af boringer tryktest...19 Boringens specifikke kapacitet...19 Levetidsforlængelse...19 Indvindingsstrategi...20 Regenerering af boring...20 Sløjfning af boring...20 Kapitel 4. Råvandsledninger...21 Konstatering af utætheder...21 Kapitel 5. Dykpumper...22 Pumpekurve og virkningsgrad...22 Omkostninger ved at drive en pumpe...23 Service...23 Dykkabel...23 Stigrør...23 Drosling er energispild...23 Boringens aktuelle ydelse...23 Overvågning...23 Kapitel 6. SRO...24 El-tavlen

5 Termografering...24 Nødstrømsgenerator...25 Den simple styring...25 SRO (Den avancerede styring)...25 Alarmering...25 Dataopsamling...26 On-line målinger...27 Kapitel 7. Udformning og indretning af vandværk behandlingslinjer...28 Risikoområder...28 Hygiejnezoner...28 Luftfiltrering...29 Iltning...29 Filteranlæg...29 UV-insektfælder...29 Rottefælde...29 Affugtning Rensegris...29 Kapitel 8. Iltning...30 Fjernelse af luftarter...30 Iltningsmetoder...30 Kapitel 9. Filteranlæg...31 Valg af filtre...31 Dimensionering...31 Filtrering i trykfilter...31 Filtrering i åbne filtre...33 Hvad kan filtreres og hvordan?...35 Kapitel 10. Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling...36 Kapitel 11. Skylleproces...37 Genbrug af filterskyllevand...37 Bundfældningsbeholder...38 Kapitel 12. Beholderanlæg...39 Rentvandsbeholder opbygget af elementer...39 Rentvandsbeholder støbt på stedet...39 Rentvandsbeholder rustfrit stål...40 Rentvandsbeholder PE...40 Rentvandsbeholder vandtårn...40 Kapitel 13. Udpumpningsanlæg...41 Pumpeprincip...41 Dimensionering...41 Hvordan er pumpekurven blevet til?...41 Trykstyring/Udpumpningsanlæg...42 Økonomi...42 Service...43 Kapitel 14. Indretning af ledningsnet...44 Ansvarsområde...44 Dimensioner...45 Brandstandere

6 Trykklasser...45 Materiale (rørtyper)...45 Lægning af rør...47 Gæsteprincippet for ledninger langs veje...47 Transport/opbevaring...47 Samlinger...48 Markering af anlæg...49 Sprinkleranlæg...49 Trykforøgeranlæg...49 Trykreducerende ventil...49 Sektionsbrønd...49 Ventil/stophaner...49 Placering af vandmålere...50 Reparation...50 Hygiejne ved ledningsarbejde...50 Udskylning...50 Kloring...50 Ringforbindelser...51 Information...51 Lækagesøgning...51 Spindelsøgning...52 Ledningssøgning...52 Kapitel 15. Registrering af forbrug...53 Måling af udpumpet mængde vand...53 Måling af forbrugt vand...53 Normalregulativet...53 Målerplacering...53 Målerinstallation...53 Målerstørrelse...54 Målerbyggelængde IP-koder...54 Målemetoder...54 Registrering af vandmålere...55 Eftergivelse af vandspild...55 Kontrol af vandmålere...55 Kapitel 16. Ledningsregistrering...57 Hvorfor lave ledningsregistrering?...57 Hvad skal der tages stilling?...57 På hvilket grundlag registreres der?...57 GPS opmåling...57 Hvilket kort kan benyttes?...58 Grundkortspecifikationer...58 Geografisk Informations System (GIS)...58 Værdiopgørelse af ledningsnettet...58 Digitale lukkeplaner...58 Tinglysning af ledninger...58 LedningsEjerRegistret (LER)...59 Begreber i LER...59 Hvorfor er LER vigtigt?...59 Hvilke oplysninger er gemt i LER?...59 Er der ledningsejere, som ikke er med i LER?...59 Besvarelser af graveforespørgsler...60 Kapitel 17. Tilbagestrømningssikring...61 Risici for tilbagestrømning...61 Lovgivning/retningslinjer

7 Medium kategori...62 Rørcenteranvisning Sikringsmetoder der dækker kategorier...63 Sikringsmetode for mediumkategori 1, Kontraventil Type EB...64 Sikringsmetode for mediumkategori 2, Kontrollerbar kontraventil Type EA Sikringsmetode for mediumkategori 3 og 4, TBS ventil Type BA...65 Sikringsmetode for mediumkategori 5, Luftgab type AA...65 Eksempel på sikringsmetode...66 Ansvar...69 Vedligehold...70 Kapitel 18. Vandkvalitet...71 Lovgrundlag...71 Grænseværdier...71 Hvilke stoffer skal der analyseres for?...72 Anvendte enheder...72 Analysepakkerne...72 Boringen...72 På vandværket Normal kontrol...73 På vandværket Udvidet kontrol...73 På vandværket - Organiske mikroforureninger Ledningsnettet Begrænset kontrol...73 Hvor ofte skal der analyseres?...73 Prøvetagning...75 Prøvehaner...75 Egenkontrol...75 Vandværkets ansvar...75 Omfang og sammenlægning af analyser...75 Omfang og sammensætning af analyser...76 Hvilke stoffer findes hvor?...76 Landbrugs- og skovområder pesticider...77 Eksempler på årsager til problemer...77 Hvordan forstås en vandanalyse...77 Forholdsregler ved evt. overskridelser...78 Løbende bearbejdelse af analyseresultater...78 Information til forbrugerne...78 Kapitel 19. Kvalitetssikring af en vandforsyning...79 Hvorledes gør vi det så?...80 Naturstyrelsens vejledning...80 Kapitel 20. Beredskabsplan og forsyningssikkerhed...81 Forsyningssikkerhed...82 Forbindelsesledning (Nabovandværk)...82 Kapitel 21. Hvor finder de driftsansvarlige oplysninger?...83 Oplysninger på nettet...83 Udstillinger og messer...83 Uddannelser og kursus...83 Kapitel 22. Bilag...84 Bilag A: Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg...84 Bilag B: Vejledende minimumsafstande til andre anlæg

8 8

9 Kapitel 1. Vandforsyning i Danmark Lidt historie Uanset hvor lang tid vi går tilbage i menneskets historie, har mennesket været afhængig af adgang til drikkevand. De fleste bopladser og senere byer blev anlagt, hvor der var adgang til vand. Det kunne være en sø, en flod eller en kilde. De første systemer, for at opnå sikrere eller lettere adgang til vand, fortaber sig i historien. De første brønde med tilhørende forsyningskanaler i Iran er mindst 3000 år gamle. De imponerende romerske vandforsyninger med tilhørende imponerende viadukter er ofte mere end 2000 år gamle. Tilsvarende er der fundet imponerende vandforsyningsanlæg hos tidlige indianske folkeslag som inkaerne. I Danmark dukkede de første vandværker op i 1850 erne og siden er der sket en hurtig opbygning af vandværker overalt i landet. Hovedparten af den danske befolkning har i dag adgang til rent vand direkte fra et vandværk. Vand betragtes af de fleste danskere, som noget man har i rigelig mængder og i en kvalitet, som kan drikkes uden risiko. Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at drikkevand kommer fra rent grundvand, der som hovedregel kun har gennemgået en simpel vandbehandling, så som iltning og filtrering gennem kvartssand, og kun sjældent har gennemgået en videregående vandbehandling. Vandværkets betydning i dagligdagen Sikker forsyning af vand til daglig brug er helt afgørende i et moderne samfund. Det gør, at vandforsyningerne er underlagt strenge krav i lovgivningen med tilhørende bestemmelser og krav om offentligt tilsyn. Vandforsyningens opgave er derfor defineret både som brugernes krav til at have adgang til vand i rigelig mængde og i god kvalitet døgnet rundt og samfundets overordnede krav til vandforsyningen. erfaringsudveksling. Overordnet er opgaven den samme, men ingen bruger helt de samme løsninger. En fælles forståelse for hvad vandforsyningen gør, er derfor vigtig. Det er den forståelse, der gør at vandsektoren kan samarbejde og kan sikre vandforsyningerne seriøs indflydelse både i forhold til teknik, lovgivning og brugerne af vand. Der findes rigtig meget materiale på alle niveauer om vand og vandforsyning. Kompendiet her har til hensigt, at skabe et overblik, uden at gå i detaljer og især ikke detaljer af matematisk, kemisk eller mikrobiologisk karakter. For at få adgang til mere specialiseret viden - brug FVD s hjemmeside, bogen Vandforsyning fra Nyt Teknisk Forlag eller andre referencer. Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg Den 14. februar 2013 trådte en ny bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (10 forbrugere eller flere) i kraft. Kravene i den skal være indført senest den 31. december Overordnet drejer det sig om: y At bestyrelsen for et vandværk skal sørge for, at den driftsansvarlige for vandværket gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne - uanset størrelsen på vandværket. y At vandforsyningsanlæg der levere mindst m 3 skal indføre et ledelsessystem til kvalitetssikring af forsyningen. Definitionen driftsansvarlig kan dække over men er ikke begrænset til: en fastansat person med driftsansvar for et eller flere Vandværker, et entreprenørfirma/ VVS-firma, der tilser vandværket eller et bestyrelsesmedlem, der varetager driftsopgaver. Naturstyrelsen udsendte i juli 2014 en vejledning til bekendtgørelsen, som uddyber kvalitetssikringsdelen. De personer, som bestyrer og driver vandværket, har derfor et vigtigt arbejde. Vand er vigtigt. Det ved de fleste især når vandforsyningen svigter. Alle der beskæftiger sig med driften af vandværkerne, har en vigtig opgave. Det er samtidig en opgave, som har særlige kendetegn fra det ene vandværk til det andet. Det er derfor også et godt område for 9

10 Hvordan er en vandforsyning opbygget? En typisk dansk vandforsyning er opbygget af et indvindingsområde for vandet, hvor en boring bringer vandet op til overfladen. Herfra bringer en råvandsledning vandet til vandværket, som behandler vandet. Vandværket behandler typisk med iltning og filtrering. Vandet opbevares i rentvandsbeholdere inden det via ledningsnettet pumpes ud til forbrugerne. Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer Vandforsyningen ejer normalt alle installationer fra dykpumpen i boringen frem til skel hos forbrugeren, hvor stikledningen ender, og jordledningen begynder. Desuden har vandforsyningen en indvindingstilladelse, der giver ret til at indvinde en given mængde vand årligt. Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer 10

11 Kapitel 2. Lovgivning Muligheden for at skaffe rent friskt vand har altid været en forudsætning for at mennesket kunne bosætte sig og udvikle sig i et sundt og driftigt samfund. Trinfølge for fastsættelsen af vandkvaliteten kan se sådan ud: EU s Drikkevandsdirektiv Vandforsyningsloven Illustration 1: Retmæssigt hierarki Vand og drikkevand er derfor gennem tiderne blevet reguleret, så muligheden for at skaffe vand var til stede. Det gælder også den danske drikkevandsforsyning, hvor lovgivningen har udviklet sig siden industrialiseringen tog fat fra midten af 1800-tallet. I dag er vandkvalitet og vandforsyning gennemreguleret og er også omfattet af den fælles EU-regulering. Der er derfor et væld af lovgivning på mange niveauer, der gælder, og som man som vandansvarlig skal være opmærksom på. I juraen taler man om den retlige trinfølge, og det betyder, at ingen regler må stride mod højerestående retsregler. Herefter må ingen love stride mod grundloven, ingen bekendtgørelser stride mod loven osv. Da vi har afgivet en del af vores suverænitet gælder det, at EUretten skal indarbejdes i den danske lovgivning efter samme principper. Den opdeling gælder også inden for vandforsyningen, hvor en lang række af love og bekendtgørelser regulerer både forsyning, vandkvaliteten, beskyttelsen mod forurening, respekten for ledningerne, arbejdsmiljøet osv. En lov består ofte af en hovedlov og en række efterfølgende ændringer. For at gøre loven mere læsevenlig sammenskriver man loven og de efterfølgende ændringer i ét dokument, som herefter kaldes en bekendtgørelse af lov om xxx. Det betyder ikke, at loven er blevet til en bekendtgørelse, men alene at der er sket en teknisk sammenskrivning. Bekendtgørelser - f.eks.: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt vandforbrug Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau Bekendtgørelse om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens 53, stk. 3 Vejledninger - f.eks.: Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om boringskontrol på vandværker Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata Vandforsyningsloven Vandforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov om vandforsyning) er krumtappen for en stor del af reglerne på vandforsyningsområdet, og der er derfor også udstedt en lang række af bekendtgørelser med ophæng i denne lov. Ud over bekendtgørelsen om vandkvalitet kan nævnes bekendtgørelsen om vandforsyningsplanlægning, bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug, for blot at nævne nogle. En meget vigtig bekendtgørelse er om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som fastsætter kvaliteten af det vand, der må leveres til forbrugeren. 11

12 Med den lange række af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven er hele vandforsyningsområdet reguleret. Det er bl.a. planlægning af vandforsyningen, indvindingen af vand, ekspropriationsbestemmelser og aftaler om fast ejendom, forsyningspligt, forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, kvalitetskrav til drikkevandet, tilsyn med forsyningerne mv. Regulativ Det er i afsnittet om forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, man finder hjemmelen til at en vandforsyning skal udarbejde regulativer. Det fremgår af 55. Det er en afgørende bestemmelse for vandværket. Bestemmelsen fastsætter blandt andet, at regulativet skal indeholde regler om retten til forsyning, at forbruget skal måles og om grundejerens forpligtigelser i forhold til vandinstallationerne. Regulativet indeholder med andre ord retningslinjer for vandforsyningens daglige virke. På det grundlag har miljøministeren udarbejdet et normalregulativ, som det enkelte vandværk kan bruge til at udarbejde det regulativ, der skal gælde for vandværket. Grundvandsbeskyttelse Herudover indeholder vandforsyningsloven nu også regler om den målrettede grundvandsbeskyttelse. Området blev i december 2013 flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven. Det betyder, at staten opdeler områder med: y særlige drikkevandsinteresser (OSD) y områder med drikkevandsinteresser(od) y kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og områder uden for disse y udpegning af særlige følsomme indvindingsområder y udpegning af områder hvor en særlig indsats er nødvendig (indsatsområder). Ved denne kortlægning har staten minimeret de områder, hvor en særlig indsats er nødvendig. Det er kommunen, der skal udarbejde forslag til foranstaltninger der skal gennemføres i et indsatsområde. Det fremgår af vandforsyningslovens 13 ff, og det skal som udgangspunkt ske ved en frivillig ordning med lodsejeren. Vil lodsejeren ikke indgå en frivillig aftale med kommunen, er der mulighed for ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a at gennemføre foranstaltningen ekspropriativt, det vil bl.a. sige med fuld erstatning. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse) skal overordnet forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund mv. og fastsætter derfor også regler, der er relevante for vandforsyningerne. 25 meter beskyttelseszone Som vandværk er der to regler, der er vigtige at hæfte sig ved. Den første er 21b, der fastsætter en 25 meter beskyttelseszone rundt omkring alle vandindvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Det er en generel retsregel, så den gælder for alle indvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. I 25 meter zonen må anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål. ikke finde sted. Det er en regel der retter sig mod lodsejeren af arealet, og efter miljøbeskyttelseslovens 64c skal vandværket udrede en erstatning til lodsejeren. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Den anden vigtige regel fremgår af 24 og fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Førhen blev reglen brugt til at fastsætte de såkaldte fredningsbælter på 10 meter i radius rundt om boringerne, men i 2007 blev praksis på området ændret, og det blev fastsat, at kommunen kan fastsætte de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Der er i modsætning til den generelle retsregel tale om en konkret regel, hvor afstanden skal fastsættes individuelt. Der kan altså være tale om afstande fra 25 meter og helt op til 300 meter i radius. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der ud fra en helt konkret beregning er tale om en individuelt fastsat zone rundt om boringen. Bliver radius større end 25 meter erstatter den 25 meter zonen i 21b 12

13 Lov om vandplanlægning Lov om vandplanlægning afløser Miljømålsloven og fastlægger de krav, der skal overholdes for at lave vandplaner. I december 2013 blev den målrettede grundvandsbeskyttelse flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven, og det vurderes, at der ikke længere vil være initiativer i vandplanerne, der i nævneværdig grad vil berøre arbejdet med grundvandskortlægning i forhold til de enkelte vandværker. Lov om registrering af ledningsejere (LER) Loven om registrering af ledningsejere kom i 2004 i erkendelse af, at der var et behov for at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden. Loven gælder for ejere af ledninger i jord og i havet og fastsætter en indberetningspligt og pligt til at forespørge i ledningsejerregisteret forinden et gravearbejde sættes i gang. Det betyder for det første, at der er kendskab til hvor ledningerne er placeret så skader kan undgås, men det betyder også, at hvis der opstår graveskader er det som udgangspunkt graveaktøren, der skal betale for at få udbedret skaderne. Vandsektorloven Vandsektorloven (lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) trådte i kraft i 2009 ud fra en betragtning om, at der var et betydeligt effektiviseringspotentiale inden for vandsektoren. Det betyder, at alle vandforsyninger, der leverer, behandler eller transporterer mindst m 3 vand årligt er underlagt den organisering og de økonomiske forhold, som loven fastsætter regler om. Der er således tale om en lovgivning for de organisatoriske og økonomibaserede forhold for vandsektoren. Loven betyder, at de omfattede selskaber bliver underlagt krav om effektivisering af driften udmøntet som et prisloft. Ansvar for vandinstallationer Vandforsyningen har ansvar for vandledninger ind til grundskel. Inden for grundskel er ledninger og vandinstallationer grundejerens ansvar. Hvis forsyningsledning går igennem grund(e) til anden grund, er det vandforsyningens ledning frem til sidste grundskel. Ledning på anden mands grund bør tinglyses. Vandforsyningens ansatte må i begrænset omfang arbejde på forbrugernes vandinstallationer uden VVSautorisation (BEK nr. 1046): y arbejder med ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledninger på privat grund frem til forsyningsenhed med stophane. y udskiftning af vandmålere i en lovlig installation, hvor kun målertilslutning tilrettes i forbindelse med udskiftning. y arbejder på en husinstallation i helt ekstraordinære tilfælde, f. eks. hvor ejeren har modsat sig at bringe installationen i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at være en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko. y små og ubetydelige reparationsarbejder på en husinstallation, der udføres i forbindelse med tilsyn eller målerudskiftning. Hvornår er man ansat En vandværksbestyrer, der modtager løn er ansat. Et bestyrelsesmedlem der eventuelt modtager honorar er ikke ansat, i juridisk forstand. Om akkord aflønning eller en fast samlet pris, kan karakteriseres som et egentligt ansættelsesforhold er usikkert men ikke modbevist. Det er FVD s råd, at vandværkets bestyrelse ikke som en del af deres bestyrelsesarbejde udskifter vandmålere, da de ikke er i et egentlig ansættelsesforhold. Det er dog FVD s opfattelse, at hvis man laver en korttidsansættelse af et bestyrelsesmedlem, med det formål at udskifte målere, hvor aflønning og vilkår er beskrevet, så må et bestyrelsesmedlem gerne skifte målere. Arbejdsmiljø Vandforsyningens medarbejdere er naturligvis også omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Særlig risiko er ved arbejder i brønde og boringer: Arbejdet er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde mm., dvs. der skal ikke stå 2 vagtmænd ved dæksel udstyret med sikkerhedsudstyr og hejseværk. Krav om at arbejdet tilrettelægges, så fare for kvælning (iltmangel) og risici ved alene-arbejde undgås. F.eks. ved brug af iltmåler. Lovgivning i øvrigt Herudover gælder en lang række andre love som regulerer erhvervslivet i Danmark. Det er bl.a. byggelovgivningen og ikke mindst skattelovgivningen. 13

14 Kapitel 3. Boringer GEUS I 1926 blev der i medfør af vandforsyningsloven oprettet et borearkiv, med det formål at registrere og bevare oplysninger om grundvand og geologiske forhold. Arkivet opbevarer dog oplysninger om mange endnu ældre boringer. Boringerne er registreret i den landsdækkende Jupiter database, der indeholder oplysninger om mere end overfladenære boringer. I boringsdatabasen Jupiter registrerer borearkivet: y Administrative data: borestedsadresse, koordinater og kote, udførelsestidspunkt, matrikel, kommune, rekvirent. y Tekniske data: borehulsdimensioner, forerørs- og filteroplysninger, forseglinger, gruskastninger. y Lithologiske data: brøndborers beskrivelse af gennemborede lag. y Vand: Pejlinger, prøvepumpninger, tilbagepejlinger, vandanalyser. grundvandsmagasiner, hvilket ofte medfører dårlig vandkvalitet. Der findes en boringsbekendtgørelse med regler for, hvordan boringer skal udføres. Der findes også en uddannelsesbekendtgørelse med regler for uddannelseskrav til de personer, som udfører og sløjfer boringer eller brønde. I DS 442 er beskrevet et antal vejledende minimumsafstand til forskellige anlæg, som skal indgå i overvejelserne om placering af ny boring. Se bilag B for uddrag fra DS 442. Hvad er en boring Tidligere havde boringen kun et formål nemlig at give rigeligt med vand. Det primære formål er stadig at give vand, men herudover også at få yderligere viden om geologien, vandets kvalitet i primære og sekundære grundvandsmagasiner. Borings opbygning skal beskytte mod forurening, og sikre en optimal ydeevne både i forhold til drift og økonomi, men også i forhold til vandkemi. Boringens opbygning Inderst har vi forerøret, som nederst går over i filteret, der oftest er af samme materiale som forerøret, men med de nødvendige slidser, så vandet kan strømme ind. y Sløjfninger, lokaliseringer, opdateringer og rettelser. Alle boringer har et DGU nr., som er et unikt ID-nummer som tildeles af GEUS. Nummeret tildeles for at få en sikker identifikation af boringerne, således at bl.a. prøvetagning og pejling bliver registreret på den korrekte boring. Selv når boringen sløjfes, bevares DGU nummeret og data for eftertiden. Boringen er det første skridt på vandets vej fra undergrunden til forbrugerne. Der er ikke meget at se over jorden, hvor boringen er afsluttet enten i en underjordisk eller terræn-liggende råvandsstation. Gennem tiderne er der lavet mange boringer, både gode og mindre gode boringer. I midten af halvfjerdserne hvor markvandingerne for alvor kom i gang, blev der lavet rigtig mange mindre gode boringer. Boringer som ikke blev forseglet korrekt og som derfor ledte overfladevand direkte ned til dybere liggende Boringens opbygning 14

15 Mellem filteret og boringens væg ligger gruskastningen. Oven over gruskastningen forsejles boringen med ekspanderende ler (bentonit), således at vandlagene ikke blandes og dermed sikre mod en skorstenseffekt. Betingelse for valg af boredybde Valg af boredybde sker enten ud fra kendte oplysninger, der kan findes på eksisterende boringer og vandanalyser i Jupiter-databasen, eller vandanalyser fra boringer i området som ikke skal indberettes i Jupiter. Sand-/grus- og/eller kalkaflejringer er den meste optimale jordaflejring i grundvandsmaga-sinet for vandindvinding. Hvis man i forsøg på at finde godt og rigeligt med grundvand vælger blot at bore dybere og dybere, risikere man at saltindholdet i grundvandet vil være stigende, eller i visse områder et forøget indhold af arsén. Boremetoder Selve borearbejdet består i at løsne materialet i bunden af hullet og transportere det op til overfladen. Hvorledes denne opgave bliver løst, har efterfølgende givet navn til de forskellige boremetoder, hvor de 4 mest anvendte metoder er: Tørboring Velegnet ved korte dybder og høj permabilitet. Ingen boremudder. God prøvekvalitet. Skylleboring direkte skyl Velegnet til større dybder. Hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Skylleboring lufthævemetoden (Den meste anvendte i dag) Velegnet til større dybder og store dimensioner. God prøvekvalitet. DTH (Down-The-Hole Drill) Velegnet til formationer, hvor der både bores i løse og faste jordarter. Meget hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Valget af boremetode afhænger af geologi. Da der findes mange forskellige former for mere eller mindre specialiserede former for boringer, er beskrivelsen koncentreret om de boringer, som har med vandforsyning at gøre. Tørboringen, som i virkeligheden ikke er tør, også kaldet spandboringen var tidligere den mest udbredte form for boring. Den udførtes med en sandspand med en klapventil i bunden. Spanden er ophængt i en wire som via et slagværk bringer spanden til at bevæge sig op og ned. Nå spanden bevæger sig nedad løsnes sand, grus eller ler. Når den bevæger sig opad lukker klapventilen, og det løsnede materiale tilbageholdes i spanden. Bl.a. fordi spanden regelmæssigt skal op for at tømmes, er det en langsommelig metode ved dybe boringer. Til gengæld er geologerne glade for metoden, da der ikke er tvivl om den dybde, hvor prøven er taget. Skylleboringen direkte skyl, er mere moderne og billigere end den foregående, og væsentlig hurtigere at udføre. Til gengæld er prøvetagningen ikke af så høj kvalitet. Man kan således ikke være sikker på, at de udtagne boreprøver er korrekt beskrivende for de lag man borer i. Ved skylleboringen er borestammen hul og forsynet med en mejsel i enden. Gennem den hule borestamme pumpes boremudderet, som skal bære det løsnede materiale op til overfladen på den udvendige side af borestammen. Skylleboring - lufthævemetode Ulempen ved denne metode er, at de løsnede materialer bliver separeret undervejs op til overfladen og kan medrive materialer som sand og grus fra boringens sider. 15

16 Skylleboring - lufthævemetoden eller revers skylning har i forhold til den forgående metode modsat strømning, således at de opborede materialer føres til overfladen inde i borestammen. Herved undgås sammenblanding af de løsnede materialer, og materialer fra boringens side. Den opadgående strømning frembringes ved at pumpe luft ned gennem et dobbelt rørsystem, som udmunder inden i røret over mejslen. afsænkning af vandspejlet, hvilket medfører for stort energiforbrug ved pumpning. Når alle boreprøverne ligger på rad og række og man har fundet ud af hvilket lag man vil indvinde fra, afhængig af dybde og lagenes beskaffenhed, så skal filter og gruskastning dimensioneres. På grund af luftboblerne i boremudderet i borestammen vil vægtfylden her være mindre end vægtfylden på boremudderet uden for borestammen. Denne vægtfyldeforskel vil skabe et flow af boremudder op gennem borestammen. Selvom jordprøverne er bedre ved lufthæve metoden end ved en direkte skylleboring, så skal der alligevel en del erfaring til for at få gode prøver, og dermed en nøjagtig bestemmelse af hvor filteret skal placeres. Da det tager længere og længere tid for materialerne at komme op, jo dybere boringen er, så er det boremesterens erfaring, der siger ham fra hvilken dybde prøverne stammer, og dermed i sidste ende hvor filteret skal sættes. Lufthævemetoden er i dag den mest udbredte boremetode når det drejer sig om vandforsyningsboringer. DTH (Down-The-Hole Drill) anvender en tryklufthammer, der I princippet er en cylinder med et stempel, der ved lufttryk og luftsluser/-kanaler bringes til at slå på borekronens skaft. Borekronerne har luftkanaler, hvor den luft, der er gået igennem hammeren, fortsætter ud gennem borekronen, renblæser borehullets bund og bærer cuttings op til terræn. Den hurtige strømning af skylleluften bevirker, at cuttings kommer hurtigt op til terræn, og derved opnås en rimelig præcis dybdeangivelse af laggrænser. Den hurtige transport af cuttings uden en væsentlig opblanding giver samtidig nogenlunde repræsentative prøver af de gennemborede aflejringer, men materialet vil være stærkt nedknust. Filtersætning Filtersætningen er mindst lige så vigtig som at ramme det rigtige vandførende sand-/gruslag. Hvis filtersætningen ikke er i orden, risikerer man at boringen enten giver sand, eller at den har for stor Gruskastning Gruskastning Når man har fundet det lag, som ud fra dybde og beskaffenhed findes egnet til indvinding, skal filter og gruskastning dimensioneres hertil. Gruskastningen, der består af velsorteret kvartssand som hældes ned omkring filteret, fungerer som en udvidelse af filterarealet. Det skal være af en kornstørrelse, så det gennemborede sandlag tilbageholdes og samtidig med så store mellemrum mellem kornene, at det ikke hindrer vandgennemstrømningen. Samtidig skal slidserne i filteret være så tilpas store, så de netop tilbageholder gruskastningen men uden at hindre vandets strømning. Det vil være for meget at komme ind på hvorledes kornstørrelsen på gruskastningen bestemmes, men der er en helt bestemt geometrisk sammenhæng mellem kornstørrelsen på sandlaget, gruskastningen og slidsbredden i filteret. Det gælder om, at indstrømningsarealet i filteret er så stort som muligt, samtidig med at sandet tilbageholdes. Filterlængde Samtidig med, at slidsernes bredde m.m. skal bestemmes og filteret skæres, så skal filterlængden også bestemmes. Sagt på en anden måde, sandlagets tykkelse 16

17 bestemmer sammen med filterets diameter, hvor meget vand vi kan hente ud af boringen. Bestemmelse af et filters ydeevne sker ud fra filterdiameter og længde. Her er ikke taget hensyn til sand/gruslagets ydeevne, det skal fastlægges ud fra en prøvepumpning, men der er kun taget hensyn til at hastigheden i indstrømningen skal være mindre end 0,3 m/s og hastigheden af vandet i stigrøret mindre end 1 m/s. Disse hastigheder er valgt ud fra ønsket om laminær (jævn) strømning i filteret, for at minimere energiforbrug og udfældninger i filter. indvindingen sker i nærheden af naturfølsomme områder. Det viser også samtidig om der er geologiske barrierer i nærheden, som kan påvirke indvindingen i negativ retning. Ud fra resultaterne af prøvepumpningen kan den fremtidige afsænkning i boringen beregnes, ligesom det kan fastlægges hvor langt påvirkningen eller afsænkningen strækker sig fra boringen, hvilket er vigtigt af hensyn til beskyttelse af indvindingsområdet. Renpumpning Krav til renpumpning og prøvepumpning skal være aftalt på forhånd (evt. med i udbudsmaterialet). Når alt det med filter og gruskastning er overstået, og borehullet er fyldt op, så skal boringen renpumpes. Dette gøres for at fjerne kim og andre forurenende rester fra boreprocessen. Kvaliteten og opbygning af boremudderet har stor betydning for, hvor vanskeligt det er at renpumpe for boremudder. Jo tyndere og dårlige boremudder, jo længere trænger det ud i formationen, og desto længere tid tager renpumpningen. Prøvepumpning Efter at boringen er renpumpet, kommer tiden til at finde ud af, hvor meget boring og vandførende lag i skøn forening kan yde, og om hvor stort et tab der er i henholdsvis boringskonstruktion og i formationen. Ved at udføre en prøvepumpning med trinvis forøget pumpekapacitet med samtidig pejling af vandstand og måling af vandmængde, kan man regne sig frem til, hvor stor en del af tabet der skyldes formationen, selve sand/gruslaget, og hvor stor en del som skyldes tab i boringsindstrømningen. Jo bedre filter og gruskastning er dimensioneret, des lavere er tabet her, et tryktab som betyder større energiomkostninger. Skitse af ældre underjordisk råvandsstation (tørbrønd) udført med betonringe Boringsafslutning Efter at arbejdet med prøvepumpning m.m. er overstået, skal boringen færdiggøres. Der skal monteres pumpe, stigrør og afsluttes med en råvandsstation. Før i tiden var det som regel et par brøndringe gravet ned omkring boringen, afsluttet med et dæksel, som udgjorde en underjordisk råvandsstation. I dag vælger de fleste at afslutte i en terrænliggende råvandsstation, da denne er væsentligt nemmere at servicere, og ikke lige så nemt bliver oversvømmet. Ved længerevarende frost, kan det dog være nødvendigt med en lille varmekilde, for at holde råvandsstationen frostfri. Det kan godt betale sig at ofre omhu på filtersætning og trinvis prøvepumpning. Efter den trinvise prøvepumpning kommer den længerevarende prøvepumpning med pejling af vandstand og måling af vandmængde. Denne prøvepumpning kan vise oppumpningens påvirkning af omgivelserne, andre boringer, vandløb, vådområder m.m., hvilket især er vigtigt hvis Forerørsafslutning som ikke er tæt. Fugt og O-ring, som ikke er på plads. 17

18 Selvom de fleste underjordiske råvandsstationer (tørbrønde) er udført efter forskrifterne, så ser man Velholdt underjordisk råvandsstation. ganske mange, som ikke er særlig hygiejniske. Når det er svært at holde bænkebidere, snegle o.l. ude, så bør man overveje en udskiftning. Hvis man ikke lige står for at skifte den underjordiske råvandsstation ud, så bør man i alt fald sikre sig at forerørsafslutningen er tæt, så fremmede stoffer eller dyr forhindres i at komme ned i selve boringen. Underjordiske råvandsinstallationer som vist herunder, udført i glasfiber og ikke beton, lever dog fuldt ud op til nutidens krav om hygiejne og arbejdsmiljø. Skitse og billede af terrænliggende råvandsstation. Prøvehane Skitse og billede af underjordisk råvandsstation Her ses billeder og skitse af underjordisk råvandsstation af glasfiber. De er tørre, lette at montere og stort set vedligeholdelsesfri. Et stort fremskridt i forhold til betonringene. De terrænliggende råvandsstationer vinder mere og mere indpas. De er nemme at montere og komme til for prøvetagerne af vand, de personer som har tilsyn og de, som skal vedligeholde boringer og installationer. Moderne terrænliggende råvandsstationer er med isoleret hat. Låget vippes af, og der er fri adgang til boringsinstallationerne. For at kunne tage en vandprøve af råvandet, er det vigtigt at der er placeret en prøvehane i hver enkelt boring. Det kan ikke anbefales, kun at placere prøvehaner på råvandsledningen på vandværket. Dette kan gøres som supplement, da det øger mulighederne for at foretage kildesporing, såfremt man har vandkvalitetsproblemer. Det er vigtigt, at boringens DGU nr. fremgår af prøvehanen, så der ikke opstår tvivl om, hvilken boring vandprøven er taget fra. Pejling af boringer Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg forskriver: 18

19 Pejlingsinstrument y Stk. 1. Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares i mindst 10 år. De skal på anmodning forevises myndighederne. y Stk. 2. Resultater efter stk. 1, som efter anmodning sendes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, skal sendes via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter). Hvis indvindingstilladelsen ikke stiller krav om pejling, anbefales det at pejle hvert kvartal, for at man kan følge boringens ydeevne og tilstand. At pejlinger i "ro" er nogenlunde stabile over flere år indikere, at der er god balance mellem oppumpning fra grundvandsmagasinet og grundvandsdannelsen. Vedligeholdelse En installation, som tidligere vist, er sikret mange år frem i tiden, men den er ikke vedligeholdelsesfri. For at sikre, at boringen fungerer om 10 eller 20 år, skal der føres tilsyn med den. Vandstanden skal måles under drift og i ro, strømforbruget måles under drift, og samhørende værdi for vandmængde måles. Gemmer man disse værdier, kan man se om der sker en udvikling i negativ retning. Det kunne f.eks. være hvis boringen begynder at lukke pga. okker, eller faldende ydelse på grund af en slidt/defekt pumpe. Det er i det hele taget godt at tilse sine boringer omhyggeligt og som minimum følge en beskreven procedure for hvor hyppigt og hvordan boringen skal tilses. Overvågning af boringer tryktest I en boring, bør der ideelt set være 3 manometre. Med disse, har man god mulighed for at vurdere, om der er utætheder i forerør, stigrør, råvandsledning eller kontraventilen i dykpumpen. Placering af manometrene: Forerørsflange Manometeret viser ved trykprøvning eller vakuum om borerørsforseglingen er tæt. Ved trykprøvning skal man være opmærksom på, at installationen kan holde til trykket, så der ikke sker skade på person eller materiel. Råvandsledning før råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, når pumpen er i drift, og pumpen efterfølgende stoppes, og manometret ikke holder trykket så indikere det, at stigrør eller kontraventil i dykpumpen er utæt. Kan også anvendes til at se pumpens maks. tryk. Råvandsledning efter råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, og trykket falder over tid, så indikere det, at råvandsledningen er utæt. Hvis trykket ved indvinding over flere år stiger, indikerer det, at der sætter sig aflejringer i råvandsledningen, og at denne bør renses. Eksempel: Der indvindes 21 m 3 i timen, og der sker en sænkning på 3 meter. Den specifikke kapacitet er 21 / 3 = 7 m 3. Hvis den specifikke kapacitet over tid falder, er det et tegn på, at vandet har fået svære ved at strømme til boringen, og man kan så f.eks. overveje at regenerere boringen. Boringens specifikke kapacitet Boringen specifikke kapacitet bør følges gennem årene, og beregnes som m 3 i timen divideret med sænkningen. Levetidsforlængelse Pumpeteknik kan redde boringer og kildepladser. Eksempel kan et BAM-problem holdes på et lavt niveau efter indførelse af separationspumpeprincippet. Et alternativ til at sløjfe en boring er, at foretage en overboring, hvor det gamle forerør og filter fjernes. Efter overboringen sættes nyt forerør og filter med en effektiv forsegling. Overboringen sikrer, at der ikke sker en ny forurening af grundvandet. Kildepladsen bevares, og fremtidig indvinding sikres. 19

20 Indvindingsstrategi Når der dimensioneres pumpe til boringen bør der tages højde for følgende når indvindingsstrategien lægges. Boringen og filterne til rensning af råvandet har det bedst når der indvindes så skånsomt så muligt. Ideelt set bør pumperne dimensioneres således de kører 24 timer i døgnet. Men pga. udsving i forbruget og stop af indvinding ved filterskyl vil dette være risikabelt. Dimensioneres pumperne således indvindingen sker over en periode på timer, afhængigt af det enkelte vandværks forbrugsmønster, så vil man opnå så skånsom en indvinding så muligt. Herved mindskes sænkningstragten og risikoen for tiltrækning af forurening minimeres, energi forbruget falder samtidig med der kan skylles filtre og der tages højde for sæson variationer. Regenerering af boring Hvis sænkningen i boringen over tid stiger, er det et tegn på, at vandet har fået svære ved at løbe til boringen. Det kan derfor være nødvendigt, at regenerer boringen. De 2 mest udbredte teknikker er: y Udsyring med saltsyre eller carela, hvor syren pumpes ned i grundvandsmagasinet, og får lov at virke i et givent tidsrum, inden at boringen renpumpes. y Hydropuls, hvor en sekvens af trykpulser fra komprimeret luft skaber en trykbølge i filter og filtersætning efterfulgt af kollaps af trykboblen, som derved skaber et vakuum og en sugebølge. Dette sker med en hastighed på ca m/s og denne vekslen mellem tryk og vakuum løsner belægninger, udfældninger og fastsiddende finkornet sand som derved kan pumpes væk fra boringen. Regenerering af en boring betragtes som en væsentlig ændring, og kræver derfor at det udførende firma har A og B certifikat. Sløjfning af boring I vandforsyningsloven er der en bestemmelse om, at hvis en boring bliver overflødig, kan kommunen påbyde at boringen lukkes. Der er i boringsbekendtgørelsen givet regler for, hvordan boringer skal sløjfes. Sløjfning af en boring betragtes som en væsentlig ændring, og kræver derfor at det udførende firma har A og B certifikat. Illustration: Regenering af boring med hydropuls. 20

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31.

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31. NYHEDSBREV Kvalitetssikring på vandværker De små & mindre vandværker Ledelses kvalitetssikring BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra Miljøministeriet Skal være indført senest 31. december 2014 [Indsæt billedtekst

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 Lovtidende A 2013 Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 1. En ledelsesmæssig ramme. Ledelsessystem er et bestyrelsesansvar! Alle vandværker uanset størrelse skal have et

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Bilag 3 - Komponentliste

Bilag 3 - Komponentliste bilag 3 komponentliste Bilag 3 - liste Introduktion til liste Formålet med en komponentliste (se de følgende sider) og komponent-ringbind er, at alt information, vedrørende alle vandværkets både store

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009 Storring Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag til opgaver/handlingsplan.

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 04-10-2010 Englerup Indelukke Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V02-0042-00 Navn: Englerup Indelukke Vandværk Adresse: Indelukket 31, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Formand: Allan Meier Bahn Dato

Læs mere

Syddjurs Kommune 5. maj 2015

Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Morten Hundahl Steen S. Wengel Marie Dehli Anne-Mette Randrup Rasmussen (Anna Okkerlund Brahe) Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Beredskabsplan

Læs mere

LEDELSESSYSTEM. Boring nr. 2 Pejling af vandstand. V Rovandstand 30 m. Driftsvandstand 25 m. Hovedmålere, vand/el. Aflæsning.

LEDELSESSYSTEM. Boring nr. 2 Pejling af vandstand. V Rovandstand 30 m. Driftsvandstand 25 m. Hovedmålere, vand/el. Aflæsning. SCADA- tegning NATFORBRUG LEDELSESSYSTEM LEDELSESSYSTEM VANDBY VANDFORSYNING mandag den 2. april 2013 Komponent/Aktivitet Handling Udført Udsat Bemærkninger Ny aktivitet. Boring nr. 2 Pejling af vandstand.

Læs mere

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk

Handlingsplan 2007. Assensvejens Vandværk Assensvejens Vandværk Handlingsplan er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1 Baggrund Assensvejens

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af

Ledelsessystem. Dalby-Rode VANDVÆRK. for. Foreningen af Vandværker i Danmark. medlem af Dalby-Rode Vandværk Karisevej 5/Højtoften 15 Dalby, 4690 Haslev www.dalby-rodevandvaerk.dk CVR: 23703319 tlf 20154748 Ledelsessystem for Dalby-Rode VANDVÆRK medlem af Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

Syddjurs Kommune 10. april 2013

Syddjurs Kommune 10. april 2013 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 10. april 2013 Morten Hundahl Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Klima og energioptimering

Læs mere

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk

Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering. Sejerslev Vandværk Teknisk notat Første udkast til handlingsplan Tilstandsvurdering Sejerslev Vandværk Vandværkets navn i hvidt skrift oven på foto! Eller evt. under billede i skr.størrelse 14 18 Notat og handlingsplan er

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Hadbjerg Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Hadbjerg Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport Rapporter

Læs mere

Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune

Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Sagsnr.: 07/11844 Åben sag Sagen afgøres i: Fraværende: Bilag: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) Bent Winkler

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2010.

Bestyrelsens beretning for 2010. Bestyrelsens beretning for 2010. 2010 har været et tilfredsstillende år for Vemmelev Forlev Vandværk (VFV). Produktion: VFV har i 2010 produceret 167.000 m³ (163 000 m³) drikkevand, af god kvalitet, til

Læs mere

Delrapport 3. Generel vejledning til Tilstandsrapport. og handlingsplan.

Delrapport 3. Generel vejledning til Tilstandsrapport. og handlingsplan. Delrapport 3 Generel vejledning til Tilstandsrapport & Handlingsplan Version 2012 Her findes generel information, som kan læses helt eller delvis i forbindelse med tilstandsrapport og handlingsplan. Her

Læs mere

Tilladelse til etablering af 2 boringer og foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand op til 50.000 m 3 /år pr. boring

Tilladelse til etablering af 2 boringer og foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand op til 50.000 m 3 /år pr. boring Center Natur og Miljø SKØRPING VANDVÆRK Jyllandsgade 1 9520 Skørping Sendt på mail til lars_bols@andersen.mail.dk Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr:

Læs mere

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk

Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010. Assensvejens Vandværk Opdateret Tilstandsrapport med forslag til Handlingsplan Februar 2010 Assensvejens Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol & overvågningsprogram 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker.

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker. Bestyrelsens beretning 2012. Velkommen til generalforsamling i Vandråd Randers. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent. Bestyrelsen vil foreslå Jens Erik Thomsen, Kristrup Vandværk. Aktivitetsplan

Læs mere

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport T!LSYNSRAPPORT Sagsnr.:12150243 Sagsnavn: Salvig Vandværk Kommune: Holbæk Dato:30.10.2012 Kontaktoplysninger på tilslmsføren- Dato for sidste tilsyn: de: Navn; Christina

Læs mere

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008

Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 Boringsvedligeholdelse og oparbejdning af nye boringer. DANVA projekt Brøndborerforeningen den 11. april 2008 1 Baggrund for udredningsprojektet Vandforsyningerne kan spare 25 % af energien (Citat efter

Læs mere

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015.

Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Aarestrup Vandværk. Tilstandsrapport, februar 2015. Den 25 februar 2015 blev Aarestrup Vandværk gennemgået af undertegnede, hvilket danner grundlag for følgende kommentarer. Side 1 af 8 Generelt. Aarestrup

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2005 (1. udkast) Mollerup Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2005 (1. udkast) Mollerup Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2005 (1. udkast) Mollerup Vandværk Tilstandsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Emne 4. Indvindingsområde

Emne 4. Indvindingsområde Slåenvej 2 4. Indvindingsområde 4.1 Forureningstrusler Ingen kendte. Afventer oplysninger fra kommunen om forsyningsområder. 4.2 Forureningskilder i området 4.3 Kildepladsvurdering og indsatsplaner 4.4

Læs mere

Leveringsbestemmelser for levering af vand fra Vindeby Vandforsyning amba

Leveringsbestemmelser for levering af vand fra Vindeby Vandforsyning amba Vindeby Vandforsyning amba Jens Munks Vej 2, Vindeby, 5700 Svendborg Tlf. 62226430 Fax 62226530 info@vindebyvand.dk www.vindebyvand.dk Leveringsbestemmelser for levering af vand fra Vindeby Vandforsyning

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012. Aarup Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012. Aarup Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan April 2012 Aarup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Generel vejledning. Tilstandsrapporten med forslag til Handlingsplan Version 2009 DVN

Generel vejledning. Tilstandsrapporten med forslag til Handlingsplan Version 2009 DVN Generel vejledning Tilstandsrapporten med forslag til Handlingsplan Version 2009 DVN Her findes generel information, som kan læses i forbindelse med tilstandsrapporten - læsevejledning m.m. samt bilag,

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 5 Brobyværk Andelsvandværk Andelsselskab 2 2 Brobyværk Andelsvandværk Brobyværk Andelsvandværk Hjemmeside: http://www.brobyvand.dk

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009. Jørlunde Østre Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009. Jørlunde Østre Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009 Jørlunde Østre Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 20 Sdr. Nærå Vandværk Andelsselskab 12 ejendomme forsynes i Odense Kommune 2 2 Sdr. Nærå Vandværk Sdr. Nærå Vandværk Hjemmeside:

Læs mere

Ølholm Vandværk Andelsselskab Skolevej 66 7160 Tørring

Ølholm Vandværk Andelsselskab Skolevej 66 7160 Tørring Ølholm Vandværk Andelsselskab Skolevej 66 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P20-2-11 02.7.2014

Læs mere

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S

ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S ORIENTERING TIL VVS-INSTALLATØRER fra Aalborg Forsyning Vand A/S Du kan kontakte os på: Aalborg Forsyning vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Telefon 7743 9143 Denne folder er udarbejdet august 2006 og

Læs mere

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 29-09-2010

Datakilder JUPITER, Miljøportal Vandværket d. 29-09-2010 Lejre Vand A/S Kirke Såby Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 350-V01-003 Navn: Lejre Vand A/S Kirke Såby Vandværk Adresse: Rømøvej 8A, 4060 Kirke-Såby Kontaktperson: Lejre Vand A/S Dato for

Læs mere

Udkast 1 Egenkontrol & Overvågningsprogram. Sørby-Kirkerup Vandværk. Februar 2010

Udkast 1 Egenkontrol & Overvågningsprogram. Sørby-Kirkerup Vandværk. Februar 2010 Udkast 1 Egenkontrol & Overvågningsprogram Sørby-Kirkerup Vandværk Februar 2010 Indhold: 1. Beskrivelse af overvågningsprogram side 2 2. Oversigtsskema - hvem-gør-hvad og hvornår side 6 3. Tjekskema side

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kvarmløse Tølløse Vandværk

Kvarmløse Tølløse Vandværk Betingelser for Kvarmløse Tølløse Vandværk Regnskab 1 af 5 Indhold: Betingelser ved tilslutning til Kvarmløse - Tølløse Vandværk Betingelser ved tilslutning til Kvarmløse - Tølløse Vandværk... 2 1. Normer...

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012. Hyllested Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012. Hyllested Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Februar 2012 Hyllested Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

1. Indledningen For at stramme teksten op bør heraf i 2. linje erstattes med taksterne.

1. Indledningen For at stramme teksten op bør heraf i 2. linje erstattes med taksterne. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt til mail: nst@nst.dk Solrød Strand, den 15. november 2013 Høringssvar til udkast til vejledning om takster for vand Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

Tilstandsrapport og status Beauvais

Tilstandsrapport og status Beauvais Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Beauvais Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR-nr. 31884993. Ravnsnæsvej 231, 2970 Hørsholm Ib Ambrosiusen og Elisabeth Hartelius

Vandforsyningens CVR / P nummer: CVR-nr. 31884993. Ravnsnæsvej 231, 2970 Hørsholm Ib Ambrosiusen og Elisabeth Hartelius TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: 005021-2007 Sagsnavn: Sjælsø Vandværk - myndighedstilsyn Kommune: Gentofte Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Liselotte Ludvigsen og Winnie Remtoft (ref.) Email: lkl@gentofte.dk,

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER

ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER ODDER VANDVÆRK A.m.b.a. SKOVDALSVEJ 8 8300 ODDER GRØNT REGNSKAB FOR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDENDE OPLYSNINGER... 3 1.1 Virksomhed... 3 1.2 Branche... 3 1.3 Organisation... 3 1.4 Andelshavere pr.

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk

Tilstandsrapport og status. Gjerrild Nordstrands Vandværk Tilstandsrapport og status Gjerrild Nordstrands Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S

Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Ledelsessystemer med fokus på drikkevandssikkerhed v. Dorte Skræm, ALECTIA A/S Indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger Rapport udgivet af BLST i 2009. ALECTIA A/S ENVIRON Management&Audit Kulegravningsudvalgets

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Maj 2015

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Maj 2015 Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Maj 2015 Titel: Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1

UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS. 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER. Mikael Jørgensen, NIRAS 07/11/2012 NIRAS Utætte boringer på eksisterende kildepladser 1 Disposition Indvendig udforing Overboring Overboring, optagning af

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. Oktober 2012. Vollerup-Ulkebøl Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. Oktober 2012. Vollerup-Ulkebøl Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Oktober 2012 Vollerup-Ulkebøl Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

BRYRUP NY VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ BRYRUP NY VANDVÆRK BRYRUP NY VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 3 Boringer 5 Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 Råvand 7 Rentvand 7 Vandbehandling

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Håndbog. Tilstandsrapport og handlingsplan. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer

Håndbog. Tilstandsrapport og handlingsplan. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer Håndbog for bestyrelsesmedlemmer Tilstandsrapport og handlingsplan foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 22C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk

Tilstandsrapport og status. Stokkebro Vandværk Tilstandsrapport og status Stokkebro Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg

Læs mere

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Indhold: 1.1 Formål og baggrund... 1 1.2 Definitioner... 2 1.3 Hvilke anlæg skal underkastes et regelmæssigt teknisk tilsyn?... 3 1.4 Hvor

Læs mere

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 2 2 Nr. Broby Vandværk Nr. Broby Vandværk Hjemmeside: http://www.nrbrobyvand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 15. april 1986, 25. oktober 1999 og 24. maj 2006

Læs mere

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer.

Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Søbjerg Vandværk generalforsamling 24. april 2014. Kære andelshavere, velkommen til generalforsamlingen. 2013 har været et år som så mange andre i vandværket og dog er der sket ændringer. Jeg vil gerne

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Referat fra generalforsamling 2015

Referat fra generalforsamling 2015 Referat fra generalforsamling 2015 Afholdt tirsdag d.17. februar 2015 kl. 19.00 i Næshallen s Cafeteria, Kelstrup Bygade 45. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Det reviderede

Læs mere

Forslag til Egenkontrol & Overvågningsprogram. Hyllested Vandværk

Forslag til Egenkontrol & Overvågningsprogram. Hyllested Vandværk Forslag til Egenkontrol & Overvågningsprogram Hyllested Vandværk februar 2012 Indhold: 1. Beskrivelse af overvågningsprogram side 2 2. Oversigtsskema hvem-gør-hvad og hvornår side 6 3. Tjekskema side 9

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2012. Åbjerg Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2012. Åbjerg Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2012 Åbjerg Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrol og overvågningsprogram (udkast nr. 1) 3. Del Generelt om tilstandsrapport

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 1. April 2015 Bestyrelsen: Bestyrelsens beretning for 2014 Velkommen til generalforsamlingen i Næsby Vandværk (Den 81) Onsdag den 8. april 2015 Jørgen Skov døde den 7. august 2014 efter lang tids sygdom.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere