Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark"

Transkript

1 Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark

2 Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Tryk: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, Solrød Strand Tlf Kompendium - Drift af vandforsyning 2. udgave - 1. oplag Juli 2014 FVD FVD Zeuner Grafisk 2

3 Forord Dette kompendium omhandler driftsrelaterede forhold i alle led fra boring til forbruger og fortælle om grundprincipperne for indretning og drift af vandforsyninger. Der er beskrivelser af både de tekniske muligheder og af de formelle krav til vandforsyning. Intentionen med kompendiet er at give driftspersonale, vandværkspassere, bestyrelsesmedlemmer og håndværkere med driftsansvar, en grundig indføring i vandværksdrift. Kompendiet er tilrettelagt således, at det følger de emner, som FVD s kursus i drift af vandforsyning følger, og som tager udgangspunkt i bekendtgørelse 132 om kursus i almindelig vandforsyningsdrift. Kompendiet omfatter ikke punkterne, der vedrører elementær vandværkshygiejne. For en mere grundig gennemgang af lovkrav vedrørende vandkvalitet henvises til FVD s håndbog nr. 4 om dette emne. Ole Wiil Landsformand 3

4 Indhold Kapitel 1. Vandforsyning i Danmark...9 Lidt historie...9 Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg...9 Hvordan er en vandforsyning opbygget?...10 Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer...10 Kapitel 2. Lovgivning...11 Vandforsyningsloven...11 Regulativ...12 Grundvandsbeskyttelse...12 Miljøbeskyttelsesloven meter beskyttelseszone...12 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)...12 Lov om vandplanlægning...13 Lov om registrering af ledningsejere (LER)...13 Vandsektorloven...13 Ansvar for vandinstallationer...13 Hvornår er man ansat...13 Arbejdsmiljø...13 Lovgivning i øvrigt...13 Kapitel 3. Boringer GEUS...14 Hvad er en boring...14 Boringens opbygning...14 Betingelse for valg af boredybde...15 Boremetoder...15 Filtersætning...16 Renpumpning...17 Prøvepumpning...17 Boringsafslutning...17 Prøvehane...18 Pejling af boringer...18 Vedligeholdelse...19 Overvågning af boringer tryktest...19 Boringens specifikke kapacitet...19 Levetidsforlængelse...19 Indvindingsstrategi...20 Regenerering af boring...20 Sløjfning af boring...20 Kapitel 4. Råvandsledninger...21 Konstatering af utætheder...21 Kapitel 5. Dykpumper...22 Pumpekurve og virkningsgrad...22 Omkostninger ved at drive en pumpe...23 Service...23 Dykkabel...23 Stigrør...23 Drosling er energispild...23 Boringens aktuelle ydelse...23 Overvågning...23 Kapitel 6. SRO...24 El-tavlen

5 Termografering...24 Nødstrømsgenerator...25 Den simple styring...25 SRO (Den avancerede styring)...25 Alarmering...25 Dataopsamling...26 On-line målinger...27 Kapitel 7. Udformning og indretning af vandværk behandlingslinjer...28 Risikoområder...28 Hygiejnezoner...28 Luftfiltrering...29 Iltning...29 Filteranlæg...29 UV-insektfælder...29 Rottefælde...29 Affugtning Rensegris...29 Kapitel 8. Iltning...30 Fjernelse af luftarter...30 Iltningsmetoder...30 Kapitel 9. Filteranlæg...31 Valg af filtre...31 Dimensionering...31 Filtrering i trykfilter...31 Filtrering i åbne filtre...33 Hvad kan filtreres og hvordan?...35 Kapitel 10. Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling...36 Kapitel 11. Skylleproces...37 Genbrug af filterskyllevand...37 Bundfældningsbeholder...38 Kapitel 12. Beholderanlæg...39 Rentvandsbeholder opbygget af elementer...39 Rentvandsbeholder støbt på stedet...39 Rentvandsbeholder rustfrit stål...40 Rentvandsbeholder PE...40 Rentvandsbeholder vandtårn...40 Kapitel 13. Udpumpningsanlæg...41 Pumpeprincip...41 Dimensionering...41 Hvordan er pumpekurven blevet til?...41 Trykstyring/Udpumpningsanlæg...42 Økonomi...42 Service...43 Kapitel 14. Indretning af ledningsnet...44 Ansvarsområde...44 Dimensioner...45 Brandstandere

6 Trykklasser...45 Materiale (rørtyper)...45 Lægning af rør...47 Gæsteprincippet for ledninger langs veje...47 Transport/opbevaring...47 Samlinger...48 Markering af anlæg...49 Sprinkleranlæg...49 Trykforøgeranlæg...49 Trykreducerende ventil...49 Sektionsbrønd...49 Ventil/stophaner...49 Placering af vandmålere...50 Reparation...50 Hygiejne ved ledningsarbejde...50 Udskylning...50 Kloring...50 Ringforbindelser...51 Information...51 Lækagesøgning...51 Spindelsøgning...52 Ledningssøgning...52 Kapitel 15. Registrering af forbrug...53 Måling af udpumpet mængde vand...53 Måling af forbrugt vand...53 Normalregulativet...53 Målerplacering...53 Målerinstallation...53 Målerstørrelse...54 Målerbyggelængde IP-koder...54 Målemetoder...54 Registrering af vandmålere...55 Eftergivelse af vandspild...55 Kontrol af vandmålere...55 Kapitel 16. Ledningsregistrering...57 Hvorfor lave ledningsregistrering?...57 Hvad skal der tages stilling?...57 På hvilket grundlag registreres der?...57 GPS opmåling...57 Hvilket kort kan benyttes?...58 Grundkortspecifikationer...58 Geografisk Informations System (GIS)...58 Værdiopgørelse af ledningsnettet...58 Digitale lukkeplaner...58 Tinglysning af ledninger...58 LedningsEjerRegistret (LER)...59 Begreber i LER...59 Hvorfor er LER vigtigt?...59 Hvilke oplysninger er gemt i LER?...59 Er der ledningsejere, som ikke er med i LER?...59 Besvarelser af graveforespørgsler...60 Kapitel 17. Tilbagestrømningssikring...61 Risici for tilbagestrømning...61 Lovgivning/retningslinjer

7 Medium kategori...62 Rørcenteranvisning Sikringsmetoder der dækker kategorier...63 Sikringsmetode for mediumkategori 1, Kontraventil Type EB...64 Sikringsmetode for mediumkategori 2, Kontrollerbar kontraventil Type EA Sikringsmetode for mediumkategori 3 og 4, TBS ventil Type BA...65 Sikringsmetode for mediumkategori 5, Luftgab type AA...65 Eksempel på sikringsmetode...66 Ansvar...69 Vedligehold...70 Kapitel 18. Vandkvalitet...71 Lovgrundlag...71 Grænseværdier...71 Hvilke stoffer skal der analyseres for?...72 Anvendte enheder...72 Analysepakkerne...72 Boringen...72 På vandværket Normal kontrol...73 På vandværket Udvidet kontrol...73 På vandværket - Organiske mikroforureninger Ledningsnettet Begrænset kontrol...73 Hvor ofte skal der analyseres?...73 Prøvetagning...75 Prøvehaner...75 Egenkontrol...75 Vandværkets ansvar...75 Omfang og sammenlægning af analyser...75 Omfang og sammensætning af analyser...76 Hvilke stoffer findes hvor?...76 Landbrugs- og skovområder pesticider...77 Eksempler på årsager til problemer...77 Hvordan forstås en vandanalyse...77 Forholdsregler ved evt. overskridelser...78 Løbende bearbejdelse af analyseresultater...78 Information til forbrugerne...78 Kapitel 19. Kvalitetssikring af en vandforsyning...79 Hvorledes gør vi det så?...80 Naturstyrelsens vejledning...80 Kapitel 20. Beredskabsplan og forsyningssikkerhed...81 Forsyningssikkerhed...82 Forbindelsesledning (Nabovandværk)...82 Kapitel 21. Hvor finder de driftsansvarlige oplysninger?...83 Oplysninger på nettet...83 Udstillinger og messer...83 Uddannelser og kursus...83 Kapitel 22. Bilag...84 Bilag A: Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg...84 Bilag B: Vejledende minimumsafstande til andre anlæg

8 8

9 Kapitel 1. Vandforsyning i Danmark Lidt historie Uanset hvor lang tid vi går tilbage i menneskets historie, har mennesket været afhængig af adgang til drikkevand. De fleste bopladser og senere byer blev anlagt, hvor der var adgang til vand. Det kunne være en sø, en flod eller en kilde. De første systemer, for at opnå sikrere eller lettere adgang til vand, fortaber sig i historien. De første brønde med tilhørende forsyningskanaler i Iran er mindst 3000 år gamle. De imponerende romerske vandforsyninger med tilhørende imponerende viadukter er ofte mere end 2000 år gamle. Tilsvarende er der fundet imponerende vandforsyningsanlæg hos tidlige indianske folkeslag som inkaerne. I Danmark dukkede de første vandværker op i 1850 erne og siden er der sket en hurtig opbygning af vandværker overalt i landet. Hovedparten af den danske befolkning har i dag adgang til rent vand direkte fra et vandværk. Vand betragtes af de fleste danskere, som noget man har i rigelig mængder og i en kvalitet, som kan drikkes uden risiko. Danmark adskiller sig fra mange andre lande ved, at drikkevand kommer fra rent grundvand, der som hovedregel kun har gennemgået en simpel vandbehandling, så som iltning og filtrering gennem kvartssand, og kun sjældent har gennemgået en videregående vandbehandling. Vandværkets betydning i dagligdagen Sikker forsyning af vand til daglig brug er helt afgørende i et moderne samfund. Det gør, at vandforsyningerne er underlagt strenge krav i lovgivningen med tilhørende bestemmelser og krav om offentligt tilsyn. Vandforsyningens opgave er derfor defineret både som brugernes krav til at have adgang til vand i rigelig mængde og i god kvalitet døgnet rundt og samfundets overordnede krav til vandforsyningen. erfaringsudveksling. Overordnet er opgaven den samme, men ingen bruger helt de samme løsninger. En fælles forståelse for hvad vandforsyningen gør, er derfor vigtig. Det er den forståelse, der gør at vandsektoren kan samarbejde og kan sikre vandforsyningerne seriøs indflydelse både i forhold til teknik, lovgivning og brugerne af vand. Der findes rigtig meget materiale på alle niveauer om vand og vandforsyning. Kompendiet her har til hensigt, at skabe et overblik, uden at gå i detaljer og især ikke detaljer af matematisk, kemisk eller mikrobiologisk karakter. For at få adgang til mere specialiseret viden - brug FVD s hjemmeside, bogen Vandforsyning fra Nyt Teknisk Forlag eller andre referencer. Bekendtgørelse 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg Den 14. februar 2013 trådte en ny bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (10 forbrugere eller flere) i kraft. Kravene i den skal være indført senest den 31. december Overordnet drejer det sig om: y At bestyrelsen for et vandværk skal sørge for, at den driftsansvarlige for vandværket gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne - uanset størrelsen på vandværket. y At vandforsyningsanlæg der levere mindst m 3 skal indføre et ledelsessystem til kvalitetssikring af forsyningen. Definitionen driftsansvarlig kan dække over men er ikke begrænset til: en fastansat person med driftsansvar for et eller flere Vandværker, et entreprenørfirma/ VVS-firma, der tilser vandværket eller et bestyrelsesmedlem, der varetager driftsopgaver. Naturstyrelsen udsendte i juli 2014 en vejledning til bekendtgørelsen, som uddyber kvalitetssikringsdelen. De personer, som bestyrer og driver vandværket, har derfor et vigtigt arbejde. Vand er vigtigt. Det ved de fleste især når vandforsyningen svigter. Alle der beskæftiger sig med driften af vandværkerne, har en vigtig opgave. Det er samtidig en opgave, som har særlige kendetegn fra det ene vandværk til det andet. Det er derfor også et godt område for 9

10 Hvordan er en vandforsyning opbygget? En typisk dansk vandforsyning er opbygget af et indvindingsområde for vandet, hvor en boring bringer vandet op til overfladen. Herfra bringer en råvandsledning vandet til vandværket, som behandler vandet. Vandværket behandler typisk med iltning og filtrering. Vandet opbevares i rentvandsbeholdere inden det via ledningsnettet pumpes ud til forbrugerne. Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer Vandforsyningen ejer normalt alle installationer fra dykpumpen i boringen frem til skel hos forbrugeren, hvor stikledningen ender, og jordledningen begynder. Desuden har vandforsyningen en indvindingstilladelse, der giver ret til at indvinde en given mængde vand årligt. Principtegning over en vandforsyning med 2 produktionslinjer 10

11 Kapitel 2. Lovgivning Muligheden for at skaffe rent friskt vand har altid været en forudsætning for at mennesket kunne bosætte sig og udvikle sig i et sundt og driftigt samfund. Trinfølge for fastsættelsen af vandkvaliteten kan se sådan ud: EU s Drikkevandsdirektiv Vandforsyningsloven Illustration 1: Retmæssigt hierarki Vand og drikkevand er derfor gennem tiderne blevet reguleret, så muligheden for at skaffe vand var til stede. Det gælder også den danske drikkevandsforsyning, hvor lovgivningen har udviklet sig siden industrialiseringen tog fat fra midten af 1800-tallet. I dag er vandkvalitet og vandforsyning gennemreguleret og er også omfattet af den fælles EU-regulering. Der er derfor et væld af lovgivning på mange niveauer, der gælder, og som man som vandansvarlig skal være opmærksom på. I juraen taler man om den retlige trinfølge, og det betyder, at ingen regler må stride mod højerestående retsregler. Herefter må ingen love stride mod grundloven, ingen bekendtgørelser stride mod loven osv. Da vi har afgivet en del af vores suverænitet gælder det, at EUretten skal indarbejdes i den danske lovgivning efter samme principper. Den opdeling gælder også inden for vandforsyningen, hvor en lang række af love og bekendtgørelser regulerer både forsyning, vandkvaliteten, beskyttelsen mod forurening, respekten for ledningerne, arbejdsmiljøet osv. En lov består ofte af en hovedlov og en række efterfølgende ændringer. For at gøre loven mere læsevenlig sammenskriver man loven og de efterfølgende ændringer i ét dokument, som herefter kaldes en bekendtgørelse af lov om xxx. Det betyder ikke, at loven er blevet til en bekendtgørelse, men alene at der er sket en teknisk sammenskrivning. Bekendtgørelser - f.eks.: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt vandforbrug Bekendtgørelse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau Bekendtgørelse om pålæg af bidrag efter vandforsyningslovens 53, stk. 3 Vejledninger - f.eks.: Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om boringskontrol på vandværker Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata Vandforsyningsloven Vandforsyningsloven (Bekendtgørelse af lov om vandforsyning) er krumtappen for en stor del af reglerne på vandforsyningsområdet, og der er derfor også udstedt en lang række af bekendtgørelser med ophæng i denne lov. Ud over bekendtgørelsen om vandkvalitet kan nævnes bekendtgørelsen om vandforsyningsplanlægning, bekendtgørelsen om vandindvinding og vandforsyning, bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, bekendtgørelse om individuel afregning efter målt forbrug, for blot at nævne nogle. En meget vigtig bekendtgørelse er om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som fastsætter kvaliteten af det vand, der må leveres til forbrugeren. 11

12 Med den lange række af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven er hele vandforsyningsområdet reguleret. Det er bl.a. planlægning af vandforsyningen, indvindingen af vand, ekspropriationsbestemmelser og aftaler om fast ejendom, forsyningspligt, forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, kvalitetskrav til drikkevandet, tilsyn med forsyningerne mv. Regulativ Det er i afsnittet om forholdet mellem et alment vandforsyningsanlæg og forbrugerne, man finder hjemmelen til at en vandforsyning skal udarbejde regulativer. Det fremgår af 55. Det er en afgørende bestemmelse for vandværket. Bestemmelsen fastsætter blandt andet, at regulativet skal indeholde regler om retten til forsyning, at forbruget skal måles og om grundejerens forpligtigelser i forhold til vandinstallationerne. Regulativet indeholder med andre ord retningslinjer for vandforsyningens daglige virke. På det grundlag har miljøministeren udarbejdet et normalregulativ, som det enkelte vandværk kan bruge til at udarbejde det regulativ, der skal gælde for vandværket. Grundvandsbeskyttelse Herudover indeholder vandforsyningsloven nu også regler om den målrettede grundvandsbeskyttelse. Området blev i december 2013 flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven. Det betyder, at staten opdeler områder med: y særlige drikkevandsinteresser (OSD) y områder med drikkevandsinteresser(od) y kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og områder uden for disse y udpegning af særlige følsomme indvindingsområder y udpegning af områder hvor en særlig indsats er nødvendig (indsatsområder). Ved denne kortlægning har staten minimeret de områder, hvor en særlig indsats er nødvendig. Det er kommunen, der skal udarbejde forslag til foranstaltninger der skal gennemføres i et indsatsområde. Det fremgår af vandforsyningslovens 13 ff, og det skal som udgangspunkt ske ved en frivillig ordning med lodsejeren. Vil lodsejeren ikke indgå en frivillig aftale med kommunen, er der mulighed for ved påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a at gennemføre foranstaltningen ekspropriativt, det vil bl.a. sige med fuld erstatning. Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse) skal overordnet forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund mv. og fastsætter derfor også regler, der er relevante for vandforsyningerne. 25 meter beskyttelseszone Som vandværk er der to regler, der er vigtige at hæfte sig ved. Den første er 21b, der fastsætter en 25 meter beskyttelseszone rundt omkring alle vandindvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. Det er en generel retsregel, så den gælder for alle indvindingsboringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg. I 25 meter zonen må anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål. ikke finde sted. Det er en regel der retter sig mod lodsejeren af arealet, og efter miljøbeskyttelseslovens 64c skal vandværket udrede en erstatning til lodsejeren. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Den anden vigtige regel fremgår af 24 og fastsætter, at kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Førhen blev reglen brugt til at fastsætte de såkaldte fredningsbælter på 10 meter i radius rundt om boringerne, men i 2007 blev praksis på området ændret, og det blev fastsat, at kommunen kan fastsætte de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Der er i modsætning til den generelle retsregel tale om en konkret regel, hvor afstanden skal fastsættes individuelt. Der kan altså være tale om afstande fra 25 meter og helt op til 300 meter i radius. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der ud fra en helt konkret beregning er tale om en individuelt fastsat zone rundt om boringen. Bliver radius større end 25 meter erstatter den 25 meter zonen i 21b 12

13 Lov om vandplanlægning Lov om vandplanlægning afløser Miljømålsloven og fastlægger de krav, der skal overholdes for at lave vandplaner. I december 2013 blev den målrettede grundvandsbeskyttelse flyttet fra miljømålsloven til vandforsyningsloven, og det vurderes, at der ikke længere vil være initiativer i vandplanerne, der i nævneværdig grad vil berøre arbejdet med grundvandskortlægning i forhold til de enkelte vandværker. Lov om registrering af ledningsejere (LER) Loven om registrering af ledningsejere kom i 2004 i erkendelse af, at der var et behov for at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden. Loven gælder for ejere af ledninger i jord og i havet og fastsætter en indberetningspligt og pligt til at forespørge i ledningsejerregisteret forinden et gravearbejde sættes i gang. Det betyder for det første, at der er kendskab til hvor ledningerne er placeret så skader kan undgås, men det betyder også, at hvis der opstår graveskader er det som udgangspunkt graveaktøren, der skal betale for at få udbedret skaderne. Vandsektorloven Vandsektorloven (lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold) trådte i kraft i 2009 ud fra en betragtning om, at der var et betydeligt effektiviseringspotentiale inden for vandsektoren. Det betyder, at alle vandforsyninger, der leverer, behandler eller transporterer mindst m 3 vand årligt er underlagt den organisering og de økonomiske forhold, som loven fastsætter regler om. Der er således tale om en lovgivning for de organisatoriske og økonomibaserede forhold for vandsektoren. Loven betyder, at de omfattede selskaber bliver underlagt krav om effektivisering af driften udmøntet som et prisloft. Ansvar for vandinstallationer Vandforsyningen har ansvar for vandledninger ind til grundskel. Inden for grundskel er ledninger og vandinstallationer grundejerens ansvar. Hvis forsyningsledning går igennem grund(e) til anden grund, er det vandforsyningens ledning frem til sidste grundskel. Ledning på anden mands grund bør tinglyses. Vandforsyningens ansatte må i begrænset omfang arbejde på forbrugernes vandinstallationer uden VVSautorisation (BEK nr. 1046): y arbejder med ledninger i gadeareal, herunder arbejder ved og etablering af stikledninger på privat grund frem til forsyningsenhed med stophane. y udskiftning af vandmålere i en lovlig installation, hvor kun målertilslutning tilrettes i forbindelse med udskiftning. y arbejder på en husinstallation i helt ekstraordinære tilfælde, f. eks. hvor ejeren har modsat sig at bringe installationen i forskriftsmæssig stand, og hvor der er eller antages at være en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko. y små og ubetydelige reparationsarbejder på en husinstallation, der udføres i forbindelse med tilsyn eller målerudskiftning. Hvornår er man ansat En vandværksbestyrer, der modtager løn er ansat. Et bestyrelsesmedlem der eventuelt modtager honorar er ikke ansat, i juridisk forstand. Om akkord aflønning eller en fast samlet pris, kan karakteriseres som et egentligt ansættelsesforhold er usikkert men ikke modbevist. Det er FVD s råd, at vandværkets bestyrelse ikke som en del af deres bestyrelsesarbejde udskifter vandmålere, da de ikke er i et egentlig ansættelsesforhold. Det er dog FVD s opfattelse, at hvis man laver en korttidsansættelse af et bestyrelsesmedlem, med det formål at udskifte målere, hvor aflønning og vilkår er beskrevet, så må et bestyrelsesmedlem gerne skifte målere. Arbejdsmiljø Vandforsyningens medarbejdere er naturligvis også omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Særlig risiko er ved arbejder i brønde og boringer: Arbejdet er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 473 af 7. oktober 1983 om kloakarbejde mm., dvs. der skal ikke stå 2 vagtmænd ved dæksel udstyret med sikkerhedsudstyr og hejseværk. Krav om at arbejdet tilrettelægges, så fare for kvælning (iltmangel) og risici ved alene-arbejde undgås. F.eks. ved brug af iltmåler. Lovgivning i øvrigt Herudover gælder en lang række andre love som regulerer erhvervslivet i Danmark. Det er bl.a. byggelovgivningen og ikke mindst skattelovgivningen. 13

14 Kapitel 3. Boringer GEUS I 1926 blev der i medfør af vandforsyningsloven oprettet et borearkiv, med det formål at registrere og bevare oplysninger om grundvand og geologiske forhold. Arkivet opbevarer dog oplysninger om mange endnu ældre boringer. Boringerne er registreret i den landsdækkende Jupiter database, der indeholder oplysninger om mere end overfladenære boringer. I boringsdatabasen Jupiter registrerer borearkivet: y Administrative data: borestedsadresse, koordinater og kote, udførelsestidspunkt, matrikel, kommune, rekvirent. y Tekniske data: borehulsdimensioner, forerørs- og filteroplysninger, forseglinger, gruskastninger. y Lithologiske data: brøndborers beskrivelse af gennemborede lag. y Vand: Pejlinger, prøvepumpninger, tilbagepejlinger, vandanalyser. grundvandsmagasiner, hvilket ofte medfører dårlig vandkvalitet. Der findes en boringsbekendtgørelse med regler for, hvordan boringer skal udføres. Der findes også en uddannelsesbekendtgørelse med regler for uddannelseskrav til de personer, som udfører og sløjfer boringer eller brønde. I DS 442 er beskrevet et antal vejledende minimumsafstand til forskellige anlæg, som skal indgå i overvejelserne om placering af ny boring. Se bilag B for uddrag fra DS 442. Hvad er en boring Tidligere havde boringen kun et formål nemlig at give rigeligt med vand. Det primære formål er stadig at give vand, men herudover også at få yderligere viden om geologien, vandets kvalitet i primære og sekundære grundvandsmagasiner. Borings opbygning skal beskytte mod forurening, og sikre en optimal ydeevne både i forhold til drift og økonomi, men også i forhold til vandkemi. Boringens opbygning Inderst har vi forerøret, som nederst går over i filteret, der oftest er af samme materiale som forerøret, men med de nødvendige slidser, så vandet kan strømme ind. y Sløjfninger, lokaliseringer, opdateringer og rettelser. Alle boringer har et DGU nr., som er et unikt ID-nummer som tildeles af GEUS. Nummeret tildeles for at få en sikker identifikation af boringerne, således at bl.a. prøvetagning og pejling bliver registreret på den korrekte boring. Selv når boringen sløjfes, bevares DGU nummeret og data for eftertiden. Boringen er det første skridt på vandets vej fra undergrunden til forbrugerne. Der er ikke meget at se over jorden, hvor boringen er afsluttet enten i en underjordisk eller terræn-liggende råvandsstation. Gennem tiderne er der lavet mange boringer, både gode og mindre gode boringer. I midten af halvfjerdserne hvor markvandingerne for alvor kom i gang, blev der lavet rigtig mange mindre gode boringer. Boringer som ikke blev forseglet korrekt og som derfor ledte overfladevand direkte ned til dybere liggende Boringens opbygning 14

15 Mellem filteret og boringens væg ligger gruskastningen. Oven over gruskastningen forsejles boringen med ekspanderende ler (bentonit), således at vandlagene ikke blandes og dermed sikre mod en skorstenseffekt. Betingelse for valg af boredybde Valg af boredybde sker enten ud fra kendte oplysninger, der kan findes på eksisterende boringer og vandanalyser i Jupiter-databasen, eller vandanalyser fra boringer i området som ikke skal indberettes i Jupiter. Sand-/grus- og/eller kalkaflejringer er den meste optimale jordaflejring i grundvandsmaga-sinet for vandindvinding. Hvis man i forsøg på at finde godt og rigeligt med grundvand vælger blot at bore dybere og dybere, risikere man at saltindholdet i grundvandet vil være stigende, eller i visse områder et forøget indhold af arsén. Boremetoder Selve borearbejdet består i at løsne materialet i bunden af hullet og transportere det op til overfladen. Hvorledes denne opgave bliver løst, har efterfølgende givet navn til de forskellige boremetoder, hvor de 4 mest anvendte metoder er: Tørboring Velegnet ved korte dybder og høj permabilitet. Ingen boremudder. God prøvekvalitet. Skylleboring direkte skyl Velegnet til større dybder. Hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Skylleboring lufthævemetoden (Den meste anvendte i dag) Velegnet til større dybder og store dimensioner. God prøvekvalitet. DTH (Down-The-Hole Drill) Velegnet til formationer, hvor der både bores i løse og faste jordarter. Meget hurtig boremetode. Mindre god prøvekvalitet. Valget af boremetode afhænger af geologi. Da der findes mange forskellige former for mere eller mindre specialiserede former for boringer, er beskrivelsen koncentreret om de boringer, som har med vandforsyning at gøre. Tørboringen, som i virkeligheden ikke er tør, også kaldet spandboringen var tidligere den mest udbredte form for boring. Den udførtes med en sandspand med en klapventil i bunden. Spanden er ophængt i en wire som via et slagværk bringer spanden til at bevæge sig op og ned. Nå spanden bevæger sig nedad løsnes sand, grus eller ler. Når den bevæger sig opad lukker klapventilen, og det løsnede materiale tilbageholdes i spanden. Bl.a. fordi spanden regelmæssigt skal op for at tømmes, er det en langsommelig metode ved dybe boringer. Til gengæld er geologerne glade for metoden, da der ikke er tvivl om den dybde, hvor prøven er taget. Skylleboringen direkte skyl, er mere moderne og billigere end den foregående, og væsentlig hurtigere at udføre. Til gengæld er prøvetagningen ikke af så høj kvalitet. Man kan således ikke være sikker på, at de udtagne boreprøver er korrekt beskrivende for de lag man borer i. Ved skylleboringen er borestammen hul og forsynet med en mejsel i enden. Gennem den hule borestamme pumpes boremudderet, som skal bære det løsnede materiale op til overfladen på den udvendige side af borestammen. Skylleboring - lufthævemetode Ulempen ved denne metode er, at de løsnede materialer bliver separeret undervejs op til overfladen og kan medrive materialer som sand og grus fra boringens sider. 15

16 Skylleboring - lufthævemetoden eller revers skylning har i forhold til den forgående metode modsat strømning, således at de opborede materialer føres til overfladen inde i borestammen. Herved undgås sammenblanding af de løsnede materialer, og materialer fra boringens side. Den opadgående strømning frembringes ved at pumpe luft ned gennem et dobbelt rørsystem, som udmunder inden i røret over mejslen. afsænkning af vandspejlet, hvilket medfører for stort energiforbrug ved pumpning. Når alle boreprøverne ligger på rad og række og man har fundet ud af hvilket lag man vil indvinde fra, afhængig af dybde og lagenes beskaffenhed, så skal filter og gruskastning dimensioneres. På grund af luftboblerne i boremudderet i borestammen vil vægtfylden her være mindre end vægtfylden på boremudderet uden for borestammen. Denne vægtfyldeforskel vil skabe et flow af boremudder op gennem borestammen. Selvom jordprøverne er bedre ved lufthæve metoden end ved en direkte skylleboring, så skal der alligevel en del erfaring til for at få gode prøver, og dermed en nøjagtig bestemmelse af hvor filteret skal placeres. Da det tager længere og længere tid for materialerne at komme op, jo dybere boringen er, så er det boremesterens erfaring, der siger ham fra hvilken dybde prøverne stammer, og dermed i sidste ende hvor filteret skal sættes. Lufthævemetoden er i dag den mest udbredte boremetode når det drejer sig om vandforsyningsboringer. DTH (Down-The-Hole Drill) anvender en tryklufthammer, der I princippet er en cylinder med et stempel, der ved lufttryk og luftsluser/-kanaler bringes til at slå på borekronens skaft. Borekronerne har luftkanaler, hvor den luft, der er gået igennem hammeren, fortsætter ud gennem borekronen, renblæser borehullets bund og bærer cuttings op til terræn. Den hurtige strømning af skylleluften bevirker, at cuttings kommer hurtigt op til terræn, og derved opnås en rimelig præcis dybdeangivelse af laggrænser. Den hurtige transport af cuttings uden en væsentlig opblanding giver samtidig nogenlunde repræsentative prøver af de gennemborede aflejringer, men materialet vil være stærkt nedknust. Filtersætning Filtersætningen er mindst lige så vigtig som at ramme det rigtige vandførende sand-/gruslag. Hvis filtersætningen ikke er i orden, risikerer man at boringen enten giver sand, eller at den har for stor Gruskastning Gruskastning Når man har fundet det lag, som ud fra dybde og beskaffenhed findes egnet til indvinding, skal filter og gruskastning dimensioneres hertil. Gruskastningen, der består af velsorteret kvartssand som hældes ned omkring filteret, fungerer som en udvidelse af filterarealet. Det skal være af en kornstørrelse, så det gennemborede sandlag tilbageholdes og samtidig med så store mellemrum mellem kornene, at det ikke hindrer vandgennemstrømningen. Samtidig skal slidserne i filteret være så tilpas store, så de netop tilbageholder gruskastningen men uden at hindre vandets strømning. Det vil være for meget at komme ind på hvorledes kornstørrelsen på gruskastningen bestemmes, men der er en helt bestemt geometrisk sammenhæng mellem kornstørrelsen på sandlaget, gruskastningen og slidsbredden i filteret. Det gælder om, at indstrømningsarealet i filteret er så stort som muligt, samtidig med at sandet tilbageholdes. Filterlængde Samtidig med, at slidsernes bredde m.m. skal bestemmes og filteret skæres, så skal filterlængden også bestemmes. Sagt på en anden måde, sandlagets tykkelse 16

17 bestemmer sammen med filterets diameter, hvor meget vand vi kan hente ud af boringen. Bestemmelse af et filters ydeevne sker ud fra filterdiameter og længde. Her er ikke taget hensyn til sand/gruslagets ydeevne, det skal fastlægges ud fra en prøvepumpning, men der er kun taget hensyn til at hastigheden i indstrømningen skal være mindre end 0,3 m/s og hastigheden af vandet i stigrøret mindre end 1 m/s. Disse hastigheder er valgt ud fra ønsket om laminær (jævn) strømning i filteret, for at minimere energiforbrug og udfældninger i filter. indvindingen sker i nærheden af naturfølsomme områder. Det viser også samtidig om der er geologiske barrierer i nærheden, som kan påvirke indvindingen i negativ retning. Ud fra resultaterne af prøvepumpningen kan den fremtidige afsænkning i boringen beregnes, ligesom det kan fastlægges hvor langt påvirkningen eller afsænkningen strækker sig fra boringen, hvilket er vigtigt af hensyn til beskyttelse af indvindingsområdet. Renpumpning Krav til renpumpning og prøvepumpning skal være aftalt på forhånd (evt. med i udbudsmaterialet). Når alt det med filter og gruskastning er overstået, og borehullet er fyldt op, så skal boringen renpumpes. Dette gøres for at fjerne kim og andre forurenende rester fra boreprocessen. Kvaliteten og opbygning af boremudderet har stor betydning for, hvor vanskeligt det er at renpumpe for boremudder. Jo tyndere og dårlige boremudder, jo længere trænger det ud i formationen, og desto længere tid tager renpumpningen. Prøvepumpning Efter at boringen er renpumpet, kommer tiden til at finde ud af, hvor meget boring og vandførende lag i skøn forening kan yde, og om hvor stort et tab der er i henholdsvis boringskonstruktion og i formationen. Ved at udføre en prøvepumpning med trinvis forøget pumpekapacitet med samtidig pejling af vandstand og måling af vandmængde, kan man regne sig frem til, hvor stor en del af tabet der skyldes formationen, selve sand/gruslaget, og hvor stor en del som skyldes tab i boringsindstrømningen. Jo bedre filter og gruskastning er dimensioneret, des lavere er tabet her, et tryktab som betyder større energiomkostninger. Skitse af ældre underjordisk råvandsstation (tørbrønd) udført med betonringe Boringsafslutning Efter at arbejdet med prøvepumpning m.m. er overstået, skal boringen færdiggøres. Der skal monteres pumpe, stigrør og afsluttes med en råvandsstation. Før i tiden var det som regel et par brøndringe gravet ned omkring boringen, afsluttet med et dæksel, som udgjorde en underjordisk råvandsstation. I dag vælger de fleste at afslutte i en terrænliggende råvandsstation, da denne er væsentligt nemmere at servicere, og ikke lige så nemt bliver oversvømmet. Ved længerevarende frost, kan det dog være nødvendigt med en lille varmekilde, for at holde råvandsstationen frostfri. Det kan godt betale sig at ofre omhu på filtersætning og trinvis prøvepumpning. Efter den trinvise prøvepumpning kommer den længerevarende prøvepumpning med pejling af vandstand og måling af vandmængde. Denne prøvepumpning kan vise oppumpningens påvirkning af omgivelserne, andre boringer, vandløb, vådområder m.m., hvilket især er vigtigt hvis Forerørsafslutning som ikke er tæt. Fugt og O-ring, som ikke er på plads. 17

18 Selvom de fleste underjordiske råvandsstationer (tørbrønde) er udført efter forskrifterne, så ser man Velholdt underjordisk råvandsstation. ganske mange, som ikke er særlig hygiejniske. Når det er svært at holde bænkebidere, snegle o.l. ude, så bør man overveje en udskiftning. Hvis man ikke lige står for at skifte den underjordiske råvandsstation ud, så bør man i alt fald sikre sig at forerørsafslutningen er tæt, så fremmede stoffer eller dyr forhindres i at komme ned i selve boringen. Underjordiske råvandsinstallationer som vist herunder, udført i glasfiber og ikke beton, lever dog fuldt ud op til nutidens krav om hygiejne og arbejdsmiljø. Skitse og billede af terrænliggende råvandsstation. Prøvehane Skitse og billede af underjordisk råvandsstation Her ses billeder og skitse af underjordisk råvandsstation af glasfiber. De er tørre, lette at montere og stort set vedligeholdelsesfri. Et stort fremskridt i forhold til betonringene. De terrænliggende råvandsstationer vinder mere og mere indpas. De er nemme at montere og komme til for prøvetagerne af vand, de personer som har tilsyn og de, som skal vedligeholde boringer og installationer. Moderne terrænliggende råvandsstationer er med isoleret hat. Låget vippes af, og der er fri adgang til boringsinstallationerne. For at kunne tage en vandprøve af råvandet, er det vigtigt at der er placeret en prøvehane i hver enkelt boring. Det kan ikke anbefales, kun at placere prøvehaner på råvandsledningen på vandværket. Dette kan gøres som supplement, da det øger mulighederne for at foretage kildesporing, såfremt man har vandkvalitetsproblemer. Det er vigtigt, at boringens DGU nr. fremgår af prøvehanen, så der ikke opstår tvivl om, hvilken boring vandprøven er taget fra. Pejling af boringer Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg forskriver: 18

19 Pejlingsinstrument y Stk. 1. Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandsstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares i mindst 10 år. De skal på anmodning forevises myndighederne. y Stk. 2. Resultater efter stk. 1, som efter anmodning sendes til Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, skal sendes via den fælles offentlige database for grund- og drikkevand samt boringer (Jupiter). Hvis indvindingstilladelsen ikke stiller krav om pejling, anbefales det at pejle hvert kvartal, for at man kan følge boringens ydeevne og tilstand. At pejlinger i "ro" er nogenlunde stabile over flere år indikere, at der er god balance mellem oppumpning fra grundvandsmagasinet og grundvandsdannelsen. Vedligeholdelse En installation, som tidligere vist, er sikret mange år frem i tiden, men den er ikke vedligeholdelsesfri. For at sikre, at boringen fungerer om 10 eller 20 år, skal der føres tilsyn med den. Vandstanden skal måles under drift og i ro, strømforbruget måles under drift, og samhørende værdi for vandmængde måles. Gemmer man disse værdier, kan man se om der sker en udvikling i negativ retning. Det kunne f.eks. være hvis boringen begynder at lukke pga. okker, eller faldende ydelse på grund af en slidt/defekt pumpe. Det er i det hele taget godt at tilse sine boringer omhyggeligt og som minimum følge en beskreven procedure for hvor hyppigt og hvordan boringen skal tilses. Overvågning af boringer tryktest I en boring, bør der ideelt set være 3 manometre. Med disse, har man god mulighed for at vurdere, om der er utætheder i forerør, stigrør, råvandsledning eller kontraventilen i dykpumpen. Placering af manometrene: Forerørsflange Manometeret viser ved trykprøvning eller vakuum om borerørsforseglingen er tæt. Ved trykprøvning skal man være opmærksom på, at installationen kan holde til trykket, så der ikke sker skade på person eller materiel. Råvandsledning før råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, når pumpen er i drift, og pumpen efterfølgende stoppes, og manometret ikke holder trykket så indikere det, at stigrør eller kontraventil i dykpumpen er utæt. Kan også anvendes til at se pumpens maks. tryk. Råvandsledning efter råvandsventil Hvis råvandsventilen lukkes, og trykket falder over tid, så indikere det, at råvandsledningen er utæt. Hvis trykket ved indvinding over flere år stiger, indikerer det, at der sætter sig aflejringer i råvandsledningen, og at denne bør renses. Eksempel: Der indvindes 21 m 3 i timen, og der sker en sænkning på 3 meter. Den specifikke kapacitet er 21 / 3 = 7 m 3. Hvis den specifikke kapacitet over tid falder, er det et tegn på, at vandet har fået svære ved at strømme til boringen, og man kan så f.eks. overveje at regenerere boringen. Boringens specifikke kapacitet Boringen specifikke kapacitet bør følges gennem årene, og beregnes som m 3 i timen divideret med sænkningen. Levetidsforlængelse Pumpeteknik kan redde boringer og kildepladser. Eksempel kan et BAM-problem holdes på et lavt niveau efter indførelse af separationspumpeprincippet. Et alternativ til at sløjfe en boring er, at foretage en overboring, hvor det gamle forerør og filter fjernes. Efter overboringen sættes nyt forerør og filter med en effektiv forsegling. Overboringen sikrer, at der ikke sker en ny forurening af grundvandet. Kildepladsen bevares, og fremtidig indvinding sikres. 19

20 Indvindingsstrategi Når der dimensioneres pumpe til boringen bør der tages højde for følgende når indvindingsstrategien lægges. Boringen og filterne til rensning af råvandet har det bedst når der indvindes så skånsomt så muligt. Ideelt set bør pumperne dimensioneres således de kører 24 timer i døgnet. Men pga. udsving i forbruget og stop af indvinding ved filterskyl vil dette være risikabelt. Dimensioneres pumperne således indvindingen sker over en periode på timer, afhængigt af det enkelte vandværks forbrugsmønster, så vil man opnå så skånsom en indvinding så muligt. Herved mindskes sænkningstragten og risikoen for tiltrækning af forurening minimeres, energi forbruget falder samtidig med der kan skylles filtre og der tages højde for sæson variationer. Regenerering af boring Hvis sænkningen i boringen over tid stiger, er det et tegn på, at vandet har fået svære ved at løbe til boringen. Det kan derfor være nødvendigt, at regenerer boringen. De 2 mest udbredte teknikker er: y Udsyring med saltsyre eller carela, hvor syren pumpes ned i grundvandsmagasinet, og får lov at virke i et givent tidsrum, inden at boringen renpumpes. y Hydropuls, hvor en sekvens af trykpulser fra komprimeret luft skaber en trykbølge i filter og filtersætning efterfulgt af kollaps af trykboblen, som derved skaber et vakuum og en sugebølge. Dette sker med en hastighed på ca m/s og denne vekslen mellem tryk og vakuum løsner belægninger, udfældninger og fastsiddende finkornet sand som derved kan pumpes væk fra boringen. Regenerering af en boring betragtes som en væsentlig ændring, og kræver derfor at det udførende firma har A og B certifikat. Sløjfning af boring I vandforsyningsloven er der en bestemmelse om, at hvis en boring bliver overflødig, kan kommunen påbyde at boringen lukkes. Der er i boringsbekendtgørelsen givet regler for, hvordan boringer skal sløjfes. Sløjfning af en boring betragtes som en væsentlig ændring, og kræver derfor at det udførende firma har A og B certifikat. Illustration: Regenering af boring med hydropuls. 20

Indvinding af drikkevand

Indvinding af drikkevand Indvinding af drikkevand Boringer Kapitel 6, side 24 www.geus.dk Borearkivet blev oprettet i medfør af Vandforsyningsloven af 1926, med det formål at registrere og bevare oplysninger om grundvand og geologiske

Læs mere

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark

Kompendium. Drift af vandforsyning. foreningen af vandværker i danmark Kompendium Drift af vandforsyning foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 24-9-2015 Sagsnr.

Læs mere

VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg

VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle Viborg Udarbejdet 2003 af Viborg Amt rev. september 2015 af Viborg Kommune VIBORG KOMMUNE Teknik og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Email: naturogvand@viborg.dk SLØJFNING AF BORINGER Sløjfning af boringer skal

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00036 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om kvalitetssikring

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31.

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31. NYHEDSBREV Kvalitetssikring på vandværker De små & mindre vandværker Ledelses kvalitetssikring BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra Miljøministeriet Skal være indført senest 31. december 2014 [Indsæt billedtekst

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V01-10-0001 / 116487 Navn: Adresse: Tønder Landevej 10 Kontaktperson: Tønder Vand A/S, John Pies Christiansen, Stationsvej 5, 6261 Bredebro Dato for

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk Telefon: 76 81 24 41

Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk Telefon: 76 81 24 41 TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: GVA-2013-00160 Sagsnavn: Grejsvej 10, 7100 Vejle - 16h Grejs By, Grejs - Tilsyn med vandværk - Grejs Vandværk Vejle Kommune Tilsynsførende: Navn: Bo Uttrup Email: BOUPE@Vejle.dk

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 521-V02-20-0004 / 116491 Navn: Adresse: Skolegade 15A Kontaktperson: Formand: Peter Johanning, Arnåvej 3, 6240 Løgumkloster Dato for besigtigelse: Den

Læs mere

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1

Vandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Effektiv og sikker drift af vandværket

Effektiv og sikker drift af vandværket Effektiv og sikker drift af vandværket Danske Vandværker 1 Effektiv og sikker drift af vandværket Kompendium om drift af vandværket Af Niels Grann, Danske Vandværker Copyright: Danske Vandværker 2016 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1)

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1) BEK nr 1260 af 28/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00030 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk

1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010. Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. udkast Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Maj 2010 Lerbjerg Svejstrup Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan 2. Del Egenkontrolprogram ( afventer bestyrelsens beslutning) 3. Del

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013

Temaaften Syddjurs kommune. onsdag d. 10-04-2013 Temaaften Syddjurs kommune onsdag d. 10-04-2013 11/04/2013 1 Agenda onsdag d. 10-04-2013 Energibesparelser på vandværker o Kildeplads/indvinding o Vandbehandling (iltning) o Distribution / vandspild 11/04/2013

Læs mere

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser

Venø Vandværk. Indvindingstilladelse. Organisationsform. Kildepladser Venø Vandværk Indvindingstilladelse Venø Vandværk ligger Lønningen 20, Venø. Vandværket har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til november 2014. Organisationsform Vandværket er et A.m.b.a.

Læs mere

BØSØRE VANDVÆRK Anders Skriver

BØSØRE VANDVÆRK Anders Skriver BØSØRE VANDVÆRK Anders Skriver 2333 5545 Deltagere: Anders Skriver (formand), btyrelsmedlem Karsten B. Jensen samt driftsansvarlige Knud Erik Nielsen, Revsøre Smedie samt Jakob Nørby fra Svendborg Kommune

Læs mere

Indvindingstilladelse Langeland Forsyning A/S

Indvindingstilladelse Langeland Forsyning A/S Langeland Forsyning A/S Nørrebro 207A 5900 Rudkøbing Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Overgade 9, Skærbæk, 7000 Fredericia Formand: Poul Erik Hvilsted, Ærøvænget 19, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Overgade 9, Skærbæk, 7000 Fredericia Formand: Poul Erik Hvilsted, Ærøvænget 19, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: Vandværket Generelle data Lokalitet: 607.V02.20.0017 Navn: Adresse: Overgade 9, Skærbæk, 7000 Fredericia Formand: Poul Erik Hvilsted, Ærøvænget 19, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: Vandværksbestyrer:

Læs mere

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014 Boring anvendes til: Indvinding DGU nr. / lokal nr.: 70.206 / boring 1 Etableret år: 17/10-1984 Brøndborer: Per Smed Sørensen, Randers Borejournal foreligger (ja/nej): ja Mærkning DGU nr.: 70.206 Terrænkote

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Enslev Vandværk Kræmmervejen 36, 8860 Ulstrup Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Gunnar Nielsen

Læs mere

Ove Johansen. Ove Johansen. Angiv steder og bemærkninger:

Ove Johansen. Ove Johansen. Angiv steder og bemærkninger: TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: Sagsnavn: Kommune: Assens Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Rikke Kirk Andersen Email: rikan@assens.dk Telefon: 64746859 Dato: 16. juni 2014 Dato for sidste tilsyn: 2.

Læs mere

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 Lovtidende A 2013 Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 1. En ledelsesmæssig ramme. Ledelsessystem er et bestyrelsesansvar! Alle vandværker uanset størrelse skal have et

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Bilag 3 - Komponentliste

Bilag 3 - Komponentliste bilag 3 komponentliste Bilag 3 - liste Introduktion til liste Formålet med en komponentliste (se de følgende sider) og komponent-ringbind er, at alt information, vedrørende alle vandværkets både store

Læs mere

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand. Tambohus Vandværk Indvindingstilladelse Tambohus Vandværk ligger Tambogade 23, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 8.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner.

Læs mere

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Lovrupvej 8 Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0015 / 118053 Navn: Adresse: Lovrupvej 8 Kontaktperson: Formand: Peter Steffensen, Tevringvej 10, Vinum, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:

Læs mere

Adresse: Branderupvej 38 Formand: Jens Peter Skovsgaard, Revslundvej 4, 6535 Branderup Dato for besigtigelse: Den 22.

Adresse: Branderupvej 38 Formand: Jens Peter Skovsgaard, Revslundvej 4, 6535 Branderup Dato for besigtigelse: Den 22. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0004 / 116921 Navn: Adresse: Branderupvej 38 Kontaktperson: Formand: Jens Peter Skovsgaard, Revslundvej 4, 6535 Branderup Dato for besigtigelse:

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Hadsten Vandværk Ravngårdsvej 16A, 8370 Hadsten Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Bjarne

Læs mere

Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008

Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008 Hvordan overlever mit vandværk? 29. September 2008 Hvordan og hvorfor den decentrale vandforsyning i Vordingborg kommune skal overleve. Værktøjer til bevarelse af den decentrale vandforsyning Fordele ved

Læs mere

Gennemgang og vurdering

Gennemgang og vurdering Vandværket Generelle data Lokalitet: Navn: Adresse: Kontaktperson: 439.V81.00.0111.00 Rynkebyvej 243, 5350 Rynkeby Vandværkspasser Ib Hansen Dato for besigtigelse: 28. november 2011 og 19. september 2013

Læs mere

Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Telefon: Sdr. Vilstrupvej 74, 6000 Kolding

Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Telefon: Sdr. Vilstrupvej 74, 6000 Kolding Sagsnr.: 09/3579 Sagsnavn: Sdr. Vilstrup Vandværk NØGLEDATA Vandforsyningens Navn Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Email:hweu@kolding.dk Telefon: 7979 7426 Vandforsyningens

Læs mere

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012.

Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vallensbæk Strands Vandforsyning amba generalforsamling tirsdag den 28. maj 2013. Beretning for år 2012. Vandmængder er som anført i skemaet for indvinding/egen produktion, køb af vand, udpumpet total

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk

Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af :

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Ejendomsrapport 2005 Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Lejre Vandråd. Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring. 18. april 2013 Lejre Vandråd 1

Lejre Vandråd. Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring. 18. april 2013 Lejre Vandråd 1 Lejre Vandråd Repræsentantskabsmøde og bekendtgørelse om kvalitetssikring 18. april 2013 Lejre Vandråd 1 Dagsorden 19.00 Der bydes velkommen 19.05 Repræsentantskabsmøde i henhold til dagsorden 19.50 Pause

Læs mere

Hovedparten af indvindingstilladelserne har en løbetid på 30 år. En stor del af disse udløber også i 2010.

Hovedparten af indvindingstilladelserne har en løbetid på 30 år. En stor del af disse udløber også i 2010. Vejledning nr. 353 06/2008 Gammelt nr. 324 Fornyelse af vandindvindingstilladelser Amtskommunerne har siden midt i halvfjerdserne givet en lang række vandindvindingstilladelser til almene vandforsyningsanlæg.

Læs mere

Syddjurs Kommune 5. maj 2015

Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Morten Hundahl Steen S. Wengel Marie Dehli Anne-Mette Randrup Rasmussen (Anna Okkerlund Brahe) Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Beredskabsplan

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Aptrup Vandværk (JUP 78411) Stenhøjvej 15 A, 8450 Hammel Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail

Læs mere

Vandforsyningen Brovst & Omegn

Vandforsyningen Brovst & Omegn Vandforsyningen Brovst & Omegn Undersøgelse af 4 indvindingsboringer Resultater fra logging Forslag til ombygninger Forslag til fremtidig indvindingsstrategi Nyt kildefelt Egenkontrol & e-tilstandsrapport

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk

Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009. Storring Vandværk Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan 2008-2009 Storring Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag til opgaver/handlingsplan.

Læs mere

Håndbog. Vandværksdrift. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer

Håndbog. Vandværksdrift. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer Håndbog for bestyrelsesmedlemmer Vandværksdrift foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tryk: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 22C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Vitten Vandværk A.M.B.A. Toftkærvej 2 A, 8382 Hinnerup Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Vandbehandling i trykfilter

Vandbehandling i trykfilter Vandbehandling i trykfilter Af Bjarne Søes, serviceleder SILHORKO I naturligt, iltfattigt grundvand (råvand) forekommer der en række stoffer, der er uønskede i drikkevand. Målet er rent drikkevand i overensstemmelse

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Legalisering af tilladelse til at indvinde grundvand til husholdning og husdyrbrug på Gammelholmvej 8, Sønderup, 9541 Suldrup

Legalisering af tilladelse til at indvinde grundvand til husholdning og husdyrbrug på Gammelholmvej 8, Sønderup, 9541 Suldrup Center Natur og Miljø Per Møller Kristiansen Gammelholmvej 8 Sønderup 9541 Suldrup Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-P19-14182-10 Ref.: Grethe

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Hadsten Vandværk Granvej 12, 8370 Hadsten Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Bjarne Dybdal

Læs mere

Efter 16 skal følgende punkter behandles 1) Indvindingens formål. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

Efter 16 skal følgende punkter behandles 1) Indvindingens formål. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag Gundersgårdens Vandværk v/hans Christensen Emmerbøllevej 6 5953 Tranekær Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 Fax: mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Dato:2. marts 2009

Læs mere

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer Styret af indvundet mængde grundvand.

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune

Ferritslev Vandværk. Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Ferritslev Vandværk Administration Ådalen 27 5863 Ferritslev 6598 1905 Til Kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune Hermed ansøges om lånegaranti overfor Kommunekredit for et lån på kr. 600.000,-

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Teknisk tilsyn på almene vandværker i 2014

NOTAT. Allerød Kommune. Teknisk tilsyn på almene vandværker i 2014 NOTAT Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Teknisk tilsyn på almene vandværker i 2014 Natur og miljø foretager teknisk

Læs mere

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Samlet for hele TRE-FOR s forsyning i Fredericia Kommune Datakilder GEUS borearkiv, Miljøportalen, Vandværket september 2009.

Samlet for hele TRE-FOR s forsyning i Fredericia Kommune Datakilder GEUS borearkiv, Miljøportalen, Vandværket september 2009. Vandværket Generelle data Lokalitet: Navn: Adresse: Kontaktperson: 605.V02.10.0173 Dato for besigtigelse: 09.07.2009. Vorkvej 41, Egtved Forsyningschef Lars Skjerning Indvinding og vandforbrug Indvindingstilladelse:

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Jonas Tang Meineche Granbakken Brande 3. maj 2016

Jonas Tang Meineche Granbakken Brande 3. maj 2016 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Jonas Tang Meineche Granbakken 10 7330 Brande 3. maj 2016 Tilladelse til at etablere og prøvepumpning ny boring Fyrrevænget 39, 7330 Brande Ikast-Brande

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015

www.ikast-brande.dk Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Frits Egon Nielsen Solsortevej 14 Fasterholt 7330 Brande 17. december 2015 Tilladelse til at etablere og prøvepumpe ny haveboring på Sdr Karstoftvej 9

Læs mere

Det vandede areal udgør ca. 57 ha. boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen.

Det vandede areal udgør ca. 57 ha. boringer, vandløb eller natur i forbindelse med indvindingen. Jens K S Andersen Sandfeldvej 19 7330 Brande 5. februar 2015 Tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding fra DGU-nr. 95.2429 Boringens beliggenhed Sandfeldvej 19, 7330 Brande (Se bilag 2) Koordinater

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Esbønderup Skovhuse Vandværk a.m.b.a.

Esbønderup Skovhuse Vandværk a.m.b.a. Esbønderup Skovhuse Vandværk a.m.b.a. Formand: Mogens Kilstrup Kukkerbakkevej 6 48 39 08 69 / 25 53 88 15 Kasser: Kim Oreskov Kukkerbakkevej 8 48 39 08 82 / 40 40 14 64 Formandens beretning for året 2015/16

Læs mere

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn

Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Skema til teknisk og hygiejnisk tilsyn Administrative data Kommune Favrskov Kommune Vandværk Navn Adresse Gerning Vandværk Kraghedevej 16, 8850 Bjerringbro Fremviser navn Navn Adresse Telefon Mail Hans

Læs mere