Grundvandet i Hillerød. Lærervejledning

Transkript

1 Grundvandet i Hillerød Lærervejledning 1

2 Grundvandet i Hillerød Lærervejledning med kopiark Denne samling består af tre elevhæfter og en lærervejledning. De tre elevhæfter dækker: klasse klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse klasse Lærervejledningen støtter de enkelte opslag i de tre hæfter. I nogle af lærervejledningsafsnittene er der faktuelle oplysninger og didaktiske overvejelser. Det er meningen, at man først kigger det pågældende opslag igennem for det klassetrin, man skal arbejde med, og derefter orienterer sig i lærerhæftet. Informationerne er let tilgængelige og kortfattede. Nogle af opslagene er gengivet i lærervejledningen, så det er nemmere at gå til. 2

3 Strølille Vandværk Hillerød vandværker St. Lyngby Vandværk Skævinge Vandværk Strø Vandværk Alsønderup Vandværk Meløse Vandværk Harløse Vandværk Vandet i Hillerød Gørløse Vandværk Gadevang Vandværk Ullerød Vandværk Nyhuse Vandværk Nødebo Vandværk Stenholt Vandværk Frederiksgade Vandværk Signaturforklaring Lærervejledning klasse Vandet i Hillerød Borgerne i Hillerød Kommune forsynes med vand fra 15 private vandværker, fra Hillerød Forsyning, der har tre vandværker, og fra private boringer og brønde. I Hillerød Kommune indvindes også vand til hovedstadsområdets kommuner. Dette materiale er udfærdiget af Hillerød Grundvandssamarbejde og Hillerød Kommunes skolevæsen. Kontakt dit vandværk Klima/Miljoe/Drikkevand/Kontakt_dit_vandvaerk.aspx Der gives et eksempel på et vandværk i elevens hæfte, nemlig Frederiksgade Vandværk. Vandværket har gennemgået en ombygning i 2011, hvor det grå iltningstårn ved vandværket er blevet ombygget for at forbedre sikkerheden mod indtrængning af uønskede partikler til grundvandet under iltningsprocessen. Iltningsprocessen er første led i omdannelsen af grundvand til drikkevand. Samtidig med ombygningen installeredes et kulfilter i iltningstårnet, som skulle være med til at nedsætte lugtgener i området. Lugtgenerne kommer fra den svovlbrinte, der bliver frigivet under iltningsprocessen. Det, vi ønsker i dette opslag, er, at eleverne skal blive opmærksomme på, at vandet bliver pumpet op af jorden og kommer ind på vandværket. Inde på vandværket sker der en proces med vandet, inden det kommer ud til forbrugerne. Vi gør eleverne opmærksomme på, at der sker noget, men vender først tilbage til processen i et senere opslag. Det handler i første omgang om at give eleverne en grundlæggende vandforståelse. Eleverne skal tegne en tegning med noget, som de kan lide ved vand. Det kan fx være tegninger af en strand, et svømmebassin eller det, at man drikker vand, altså tegninger af et glas vand eller en vandhane osv. Hele arbejdet med vand bygger på en glæde ved og et behov for rent vand. Her i de yngste klasser er det yderst vigtigt, at vand bliver opfattet som noget godt, der er stor glæde ved, og samtidig føle sig heldig over, at man har vand til rådighed af en god kvalitet. Gadevang Vandværk Nødebo Vandværk Sigerslevøster Vandværk Kort & Matrikelstyrelsen Strøvang Vandværk Nr. Herlev-Freerslev Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Målforhold 1: Dato 8/ Vandværker Alsønderup Vandværk Stenholt Vandværk Tegn en tegning, der viser, hvad I synes, der er det bedste ved vand. Det kan være noget, I har oplevet, hvor I har haft med vand at gøre, eller noget I kan lide med vand. Hæng tegningerne op i klassen, så I kan se på dem, mens I arbejder med vand. Ullerød Vandværk 4 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse St. Lyngby Vandværk Meløse Vandværk Nyhuse Vandværk Harløse Vandværk Frederiksgade Vandværk Skævinge Vandværk Strølille Vandværk Strø Vandværk Nr. Herlev-Freerslev Vandværk Sigerslevøster Vandværk Strøvang Vandværk Gørløse Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Målforhold Vandværker 1: Dato 8/ Signaturforklaring Kort & Matrikelstyrelsen 3

4 så spørg en anden eller Hvor findes vandet? Kopiark 1 Kopiark 1: En mor med en stor mave: Tekst: Kan du selv tegne en baby, der ligger i vand i sin mors mave? Kopiark 2: Et stykke papir med 10 linjer og overskriften. 10 ting, der er vand i Eleverne skal nævne alle de ting, de kan komme i tanker om, som vand er godt eller nyttigt til. Tingene skrives først på papir. Det kan være: Drikke, Bade, Saftevand, Planter, osv. Kan du selv tegne en baby, der ligger i vand i sin mors mave? Alle ordene skal nu skrives hulter til bulter på tavlen. Til sidst tages der et billede af tavlen via smartboard, mobiltelefon eller digitalkamera. 5 Grundvandet i Hillerød Kopiark klasse Vi får ordene stavet rigtigt, når de skrives på tavlen. Hvis nogle elever har skrevet det samme ord, er det nok, at skrive ordet på tavlen én gang. 10 ting, der er vand i I 1. klasse kan øvelsen med at skrive de 10 ord udelades, og der skrives måske kun ét ord. På den måde kan vi nå at hjælpe alle eleverne indenfor den samme time. Tag et billede af alle ordene og hæng evt. en kopi op i klassen. Det er vigtigt, at vi i klassen får en snak om, hvor vandet findes. Det findes jo alle steder. Man kunne dele vands tilstedeværelse op i vand i naturen, vand i mennesket, vand i ting, som mennesket omgiver sig med, osv. 6 Hvor findes vandet? Grundvandet i Hillerød Kopiark klasse Er der elever, der har husdyr, ja, så der vand i dem. Der er også vand i den mad, vi spiser, og vand i den jord, vi går på. Der er vand alle vegne! Læs op i klassen: Du startede med at svømme, ligesom en delfin, i din mors store mave, som var rund og fin. Der er nogle ting, der er vand i. Brug din fantasi. Kan du komme i tanke om nogen ting, der er vand i? På et stykke papir, du får af din lærer, skal du tegne og skrive 10 ting, der er vand i. Kan du ikke stave til ordet Vi skal også snakke om, hvad der så ikke er vand i. Her kan man fx arbejde med begreberne organisk og uorganisk. En sten er en tydelig uorganisk ting, og en banan er en organisk. Der er nogle ting, der ikke er vand i. skriv ordet, som du tror, det staves. Alle ordene skal nu skrives hulter til bulter på tavlen. Din lærer hjælper dig at stave rigtigt, når du skriver ordet på tavlen. Nævn alle de ting I kan komme i tanke om, som vand er godt eller nyttigt til. Skriv det hele på tavlen. Til sidst tager jeres lærer et billede af tavlen eller et billede af smartboardtavlen. 5 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 4

5 Kopiark 1 Kan du selv tegne en baby, der ligger i vand i sin mors mave? 5

6 10 ting, der er vand i Kopiark 2 6

7 Vand igen og igen Læs op i klassen: Måske har du hørt, at vandet bliver brugt igen og igen, og det er også rigtigt. Det vand, du drikker i dag, er det samme vand som dinosaurerne drak og tissede ud for mange millioner år siden. Prøv at følge vandet på tegningen herunder. En slurk vand, du drikker, har været på en lang rejse. På tegningen kan du se, hvor rejsen er gået hen. Vand igen og igen I skal lave en lille historie, som fortæller noget om Vanddråbens rejse. I skal hjælpes ad med historien og digte den sammen, og jeres lærer skriver den op på tavlen, imens I laver den. Historien skal starte med: Der var en gang en lille dråbe vand, den løb ned gennem halsen på Kevin Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse De næste 7 sider er forskellige kopiark med tegninger af: Vandboring Vandværk Vandtårn Huse med kloak under Renseanlæg Havet med solen over (fordampning) Regnvejr over land med vandboring under Snak om, hvad der sker med vandet på de forskellige steder på tegningen Lav et sæt kopier og lav rækkefølgen med eleverne i klassen, hvor det er en elev, der holder hvert billede op i den rigtige rækkefølge. Bagefter hænges billederne op på væggen i den rigtige rækkefølge. 6 Luk elevhæftet og lav den rigtige rækkefølge på tegningerne, læreren har med. Hvorfra? Den næste opgave lyder således i elevhæftet: I skal lave en lille historie, som fortæller noget om vanddråbens rejse. I skal hjælpes ad med historien og digte den sammen, og jeres lærer skriver den op på tavlen, imens I digter den. Historien skal starte med: Der var en gang en lille dråbe vand. Den løb ned gennem halsen på Kevin... Hvad sker der med vandet på vandværket: Vandværket henter grundvand op fra undergrunden fra vandboringer, der ligger i meters dybde. Råvandet iltes og filtreres på vandværket, før det sendes videre til forbrugerne som drikkevand. Ved iltningen afgives svovlbrinte og visse steder også methan. Desuden iltes vandet for at give det en frisk smag og for at fjerne og omdanne råvandets naturlige indhold af blandt andet jern, mangan og ammonium. Det iltede vand løber til filteranlægget, der normalt består af både en forfiltrering og en efterfiltrering. I filtrene frafiltreres jern- og manganoxider, og ammonium fjernes ved biologiske processer således, at det er rent drikkevand, der forlader efterfiltrene. Efter filtreringen løber drikkevandet videre til en stor rentvandsbeholder, hvor det opbevares, indtil det bliver pumpet ud til forbrugerne. Det indlysende her er selvfølgelig, at eleverne skal få en sikker fornemmelse af vandets kredsløb og blive opmærksomme på, at der findes et kredsløb, der er centreret omkring vores brug af vand og så vandets kredsløb i naturen. 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 Vand og damp Der er vanddamp, vi ikke kan se, overalt. Fugten i luften kan måles med et hygrometer. Det kan vise, hvor meget vanddamp, der er i luften i forhold til, hvad der er plads til ved en bestemt temperatur. Er luftfugtigheden høj, kan det være svært at komme af med sveden fra kroppen. Tag evt. et hygrometer med i klassen og mål fugtighed en række dage. En kogle er en god indikator for fugtighed, hvis man kan få fat i en sådan. Damp er vand i gasform. Damp er Læs op i klassen: Vand og damp Et lille forsøg I kan lave: I kan bruge én tallerken eller én tallerken til hver gruppe. Bland en spiseskefuld salt i en tallerken fyldt med vand, rør rundt til det meste eller det hele er opløst. Stil tallerkenen i vinduet nogle dage. Hvor forsvinder vandet hen, saltet blev der jo? en farveløs gas (helt usynlig), men ordet bruges udenfor fagkredse også (ukorrekt) om fx de vanddråber, der ses, når vanddampen fortættes over en Snak om, hvor I har set vanddamp henne? Når der er vand på noget eller i noget, er det vådt. Når det tørrer helt, er det tørt. Vand kan være varmt og vand kan være koldt, så vand er en fantastisk ting, og vand kan ændre sig, hvis vi udsætter det for forskellige temperaturer. Hvis vi sætter et glas vand et sted, hvor temperaturen er under nul grader, bliver vandet til is, og hvis vi opvarmer det, bliver vandet til damp. Man siger, at man tilfører vandet energi, når man tilfører varme eller kulde til vandet. Hvor har I set vanddamp? Nogle gange kan man ikke se vanddamp, fx ved du måske, at man kan tørre tøj på en tørresnor. Når tøjet hænger på snoren, forsvinder vandet ikke, det bliver bare til damp. Det fordamper, siger vi. Faktisk er det næsten som at trylle, når man sætter en gryde med vand på komfuret. Når vandet koger, bliver vandet til damp, og hvis du har vinduet lukket i køkkenet, bliver dampen igen til flydende vand, når den rammer vinduet. Vi kalder det at dampen fortætter. På samme måde som vand fordamper fra en kedel, kan vand fordampe fra store have. Vandet trækkes op og bliver til skyer, og når det derefter regner over land, rammer vandet jorden og siver ned gennem jordlagene. Her bliver det til grundvand. 7 Prøv at gå hen til vinduet i klassen og ånd på det. Hvad sker der? Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Dette opslag kan I med fordel lave sammen med et andet opslag i samme time. Eleverne skal bruge kroppen for at få forståelsen for, at når man har bevæget sig, så skal kroppen have tilført vand og at vand er bedre end sodavand til at opretholde væskebalancen. Der bliver bedt om at eleverne løber og bevæger sig i alt ca. 15 minutter i starten af en time. Eleverne har godt af at bevæge sig, og de må gerne få sved på panden. Langt den største del af kroppen består af ilt, brint og kulstof. Først og fremmest fordi vand som bekedeltud eller i skyerne. Ved normalt tryk på 1,013 bar koger vand ved 100 C. Et kg vand bliver til 1,7003 m³ vanddamp. Der er angivet et lille enkelt forsøg, som viser, hvordan vand forsvinder. Der skal bruges tallerkener, vand og salt. Tallerkener fyldes med vand og en spsk. salt og står i vindueskarmen. Vandet fordamper og saltet bliver tilbage. Tal evt. i klassen gennem de 8 opslag også om: tilstandsform, fast form is, væskeform vand, gasform damp, fryse, smelte, koge, fordampe, frysepunkt, kogepunkt, temperatur, grader, flyde, synke, vandoverflade, overfladespænding. Vand og kroppen Læs op i klassen: Vand og kroppen Omkring 2/3 af kroppen består af sveder, tisser eller trækker vejret. Man vand, og den kan ikke klare at undvære vand i ret lang tid. Kroppen bru- drikke fra vandhanen. Her i Hillerød skal huske at få godt med vand at ger vand for at vi kan forvandle den er vandet dejligt og rent, og du kan mad, vi spiser, til energi og til at der roligt drikke alt det vand, du orker. kan komme ilt til vores muskler. Kroppen kan ikke få for meget vand, Kroppen bruger i løbet af dagen så drik du bare, når du er tørstig. vand, og vi mister vandet, når vi Hvis I er blevet tørstige, hvorfor er I så det? Hvis I ikke er tørstige, hvorfor er I så ikke det? Er det lige så godt for kroppen at drikke sodavand, eller er vand bedre? Lav en stor tegning på et stort papir med et menneske. Hæng det op på væggen i klassen og tegn ind, hvad kroppen består af. Tegn lever, hjerte etc. står af ilt og brint udgør omkring 70 pct. af kroppen, mens kulstof er et helt centralt grundstof. Derudover er det kun kvælstof, calcium og fosfor, som er grundlæggende byggesten, da de er afgørende for at opbygge protein, knogler og dna. Mange af de grundstoffer, der kun forekommer i ganske små mængder, har centrale opgaver i krop pen og er absolut nødvendige for, at vi kan overleve. Det gælder fx kalium, svovl og magnesium. Gå ud i skolegården og løb rundt i fem minutter alle sammen i starten af timen. Når I kommer ind, må I ikke drikke vand. Derimod skal I lave noget gymnastik eller danse til noget musik. I slutningen af timen skal I se, om I er blevet mere tørstige. 8 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse 97,85 % af kroppen består af følgende grundstoffer: 65 % Ilt indgår i næsten alle stoffer 18 % Kulstof indgår i næsten alle stoffer 10 % Brint indgår i næsten alle stoffer 3 % Kvælstof proteiner og dna 1,5 % Fosfor dna, knogler og tænder 0,35 % Calcium knogler, tænder og blod Tegning af krop med de vigtigste organer, set på: dk/indre-organer.htm&h=1245&w=1400&sz=111&tbnid=j05jyiyswm0t-m:&tbnh=90&tbnw=101&zoom=1&usg= 30Jl-ZtSxxk5a5g41bFJ5hPSLY- A=&docid=Orzjt5Y_sov8vM&sa=X&ei=Q2W4UYy_AonctAaHu4GABw&ved=0CCwQ9QEwAA&dur=0 ) 15

16 Det er vigtigt, at eleverne får en forståelse for, at alle kroppens organer har brug for vand. Der bliver stillet følgende opgave: Gå ud i skolegården og løb rundt i fem minutter alle sammen i starten af timen. Når I kommer ind, må I ikke drikke vand. Derimod skal I lave noget gymnastik, eller danse til noget musik. I slutningen af timen skal I se, om I er blevet mere tørstige. Der er en tegning af en dreng, der er fyldt op med 2/3 vand for at vise, hvor stor en del af os der er vand. Eleverne læser op i klassen: Omkring 2/3 af kroppen består af vand, og den kan ikke klare at undvære vand i ret lang tid. Kroppen bruger vand for at vi kan forvandle den mad, vi spiser til energi og til, at der kan komme ilt til vores muskler. Kroppen bruger i løbet af dagen vand, og vi mister vandet, når vi sveder, tisser eller trækker vejret. Man skal huske at få godt med vand at drikke fra vandhanen. Her i Hillerød er vandet dejligt og rent, og du kan roligt drikke alt det vand, du orker. Kroppen kan ikke få for meget vand, så drik du bare, når du er tørstig. Hvis I er blevet tørstige, hvorfor er I så det? Hvis I ikke er tørstige, hvorfor er I så ikke det? Er det lige så godt for kroppen at drikke soda vand, eller er vand bedre? Følgende opgave bliver stillet: Lav en stor tegning på et stort papir af et menneske. Sæt den op på væggen i klassen og tegn ind, hvad kroppen består af. Tegn lever, hjerte etc. Lad eleverne pege på tegningen, hvor organerne skal sidde, inden I tegner dem ind. Brug flere farver. Det er vigtigt, at vi her forstår to ting: For det første at det ikke kun, fordi vi er tørstige, vi drikker vand, vi bliver tørstige, fordi vores organer kræver det. For det andet er det vigtigt, at sodavand ikke erstatter vores behov for væske. Man kan godt tillade sig at sige, at vand er med til at rense kroppen. Tal også om, at man kan blive svimmel og træt, hvis man får for lidt vand. Man kan se på farven af det, man tisser, om man har fået væske nok i løbet af dagen. Bortset fra når man vågner om morgenen, betyder gult eller mørkt farvet urin, at man mangler vand, mens tis, der er næsten gennemsigtigt betyder, at vi har vand nok i kroppen. Læs op i klassen: Vi har arbejdet med det før. Kan I huske, hvor vandet kom fra? Kan I huske, hvad der skete med det på vandværket? Her kan I se, hvad der sker med vandet, inden det kommer ud af vandhanen hos dig. Læs op i klassen: Rent vand til dig fra os Kan I forklare, hvad I ser på tegningen? Når vandet bliver pumpet op af en vandboring, kommer det ind på vandværket. Først sørger vandværket for, at der kommer luft ind i vandet ved, at vandet løber gennem en såkaldt risle-bakke. Her forsvinder der nogle dampe fra vandet op i luften, så vandet kommer til at smage friskere. Prøv at lave et forsøg, hvor I skal se, om I kan smage forskel på det vand, I køber, og på vand der kommer ud af vandhanen. Vandet skal helst have samme temperatur. De fleste gange, når man laver et sådant forsøg, synes mennesker i Danmark, at vandet fra vandhanen smager bedst. Hvad synes I? Når man sådan putter luft i vandet, bliver noget af vandets indhold til små klumper, der bliver sorteret fra, når vi sier vandet. Måske kender du det, at man sier noget fra, når man laver kaffe i et kaffefilter. Det er det samme, vi gør på vandværket, bare med vand. 9 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Rent vand til dig fra os Dette opslag arbejder med, hvad der sker med vandet, inden det kommer ud af vandhanen. Vi har i et tidligere opslag arbejdet med temaet, men her skal eleverne høre historien om, hvad der sker med vandet på vandværket. På vandværket behandles vandet på to måder en iltning og en filtrering. Ved iltningen fjernes der gasser som metan og svovlbrinte. I filteret fjernes jern, mangan og ammonium. Iltningsprocessen kan deles op i to dele. I den ene proces bliver gasserne metan og svovlbrinte i vandet fjernet fra vandet gennem en udluftning. Den anden proces producerer en kemisk reaktion mellem jern/mangan og ilt. Når grundvandet hentes op fra undergrunden, indeholder det ingen ilt. Ved at blæse luft ind i vandet, sætter ilt gang i de kemiske processer mellem jern/mangan og ilt. Det får jern og mangan til at danne bitte små fnug i vandet, som efterfølgende kan fjernes i sandfiltrene. For at fjerne det uopløste jern og mangan fra vandet, lader man vandet løbe gennem filtrene. Ammonium fjernes i filtrene ved biologiske processer. Læs mere på: 16

17 Læs op i klassen: Hvor meget vand bruger I? Vi har før snakket om, hvor dejligt vand er. Men hvad bruger man vand til, når man er en elev i en klasse? I kan hurtigt fortælle, hvad man bruger vand til på skolen, men har I tænkt på det hele? Mange indskolingsbørn og for dens sags skyld også større elever tror, at man renser vandet på et vandværk. Tag snakken om forskellen på et vandværk og et renseanlæg og repeter vandets vej fra naturen til vandværket, fra vandværk til hjemmet og dernæst via kloak over renseanlæg. Man må ofte grave dybt for at komme ned til grundvandet. Det kan være både besværligt og dyrt. Samtidig bliver der flere og flere mennesker på Jorden. Det betyder, at vi har brug for mere og mere vand til vask, madlavning og til at drikke. Af alt det vand vi har på jorden, er 97 % saltvand og kun 3 % ferskvand. Saltvand indeholder ca. 35 mg salt pr. liter (mg/l) og kan ikke drikkes uden at saltet fjernes først. Det vand, vi drikker, er ferskvand. Ferskvand har under 1 mg salt pr. liter (mg/l).»det kan teknisk set godt lade sig gøre at godt fjerne salt fra havvand, og man gør det i mange varme lande såsom de arabiske oliestater samt i Australien. Men det er en meget bekostelig og energikrævende proces, og i en verden hvor man fokuserer meget på energi, er det jo ikke altid hensigtsmæssigt,«forklarer Peter Engelund Holm. Han understreger, at når vi taler danske forhold, er grundvandet bedre end afsaltet havvand.»det vand, man får ud af en afsaltning, vil i høj grad ligne destilleret vand. Det betyder blandt andet, at det mangler en masse mineraler, som det danske grundvand har, fordi det er filtreret igennem jorden. Det danske grundvand er med andre ord bedre kvalitet end afsaltet vand,«fortæller Peter Engelund Holm. Citat er taget fra: Start om morgenen med at sætte en streg i hjørnet på tavlen, hver gang en elev i jeres klasse går på toilettet. Spørg den tekniske ejendomsleder om, hvor mange liter vand toilettet bruger, hver gang I skyller. Lav et gennemsnit af toilettets lille skyl og store skyl og regn ud, når dagen er gået, hvor meget vand I har brugt på toiletskyllene alene. I skal lave et vendespil i klassen med tegninger, der har noget med vand at gøre. Husk tegningerne skal være så små, at de kan være indenfor firkanten af det papir, læreren giver jer. 10 Skriv op på tavlen og snak i klassen om, hvad I bruger vand til på skolen. Hvor mange ting kan I komme op på? Husk at lærerne også bruger vand til at lave kaffe på lærerværelset. Tal om hvad I bruger vand til i skolen. Tal om hvad I bruger vand til derhjemme. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Hvor meget vand bruger I? Start om morgenen med at sætte en streg i hjørnet på tavlen, hver gang en elev i jeres klasse går på toilettet. Spørg den tekniske ejendomsleder (skolens pedel) om, hvor mange liter vand, toilettet bruger, hver gang I skyller. Lav et gennemsnit af toilettets lille skyl og store skyl og regn ud, når dagen er gået, hvor meget vand, I har brugt på toiletskyllene alene. Læs op i klassen: Vi har før snakket om, hvor dejligt vand er. Men hvad bruger man vand til, når man er elev i en klasse? I kan hurtigt fortælle, hvad man bruger vand til på skolen, men har I tænkt på det hele? Tal om, hvad I bruger vand til i skolen. Tal om, hvad I bruger vand til derhjemme. Skriv op på tavlen og snak i klassen om, hvad I bruger vand til på skolen. Hvor mange ting kan I komme op på? Husk at lærerne også bruger vand til at lave kaffe på lærerværelset. Se mere: Der er givet en opgave, der lyder sådan: I skal lave et vendespil i klassen med tegninger, der har noget med vand at gøre. Husk tegningerne skal være så små, at de kan være indenfor firkanten af det papir, læreren giver jer. (Kopiark på næste side der er gjort klar med firkanter til at tegne figurer til vendespil.) Slut evt. timen af med at tegne 120 mælkekartoner og tal om, hvor meget vand man bruger pr. person pr. dag. 17

18

19 Vandhullet Nogle gange samler vandet sig i en sø eller et vandhul. I vandhullet lever en masse smådyr, som I kan fange. I skal bruge: Sigtenet Bakker Tag på tur til et vandhul. Når I skal fange dyr med jeres sigtenet ved vandkanten, skal I prøve at fange dem mellem de planter, der står på søens bund. Mange af dyrene gemmer sig og lever her. Når I har dyrene i nettet, tager I dem forsigtigt med en ske og sætter dem op i bakken med vand. Bestemmelsesduge Lup-sæt Linsedåser I skal prøve, om I kan fange så mange forskellige dyr som muligt. Fang fem af hver slags. Bær dem hjem i en spand med låg, halvt fyldt med søvand. Hjemme i klassen kommer I dem op i et akvarium og hælder lige så meget postevand op, som der er søvand i akvariet. Der Skeer Spand med låg skal være et par sten i bunden af akvariet, som fx bugsvømmeren kan holde fast i. Stil akvariet et sted, der ikke er for varmt. Skal det stå i solen, skal I sætte papir på bagsiden af akvariet. Akvarier Vandhullet 11 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Nogle gange samler vandet sig i en sø eller et vandhul. I vandhullet lever en masse smådyr, som I kan fange. I skal bruge: Sigtenet Bakker Bestemmelsesduge Lup-sæt Linsedåser Skeer Spand med låg Akvarier Tag på tur til et vandhul. Når I skal fange dyr med jeres sigtenet ved vandkanten, skal I prøve at fange dem mellem de planter, der står i søen, der gemmer mange af dyrene sig. Når I har dyrene i nettet, tager I dem forsigtigt med en ske og sætter dem op i bakken med vand. I skal prøve, om I kan fange så mange forskellige dyr som muligt. Fang fem af hver slags. Bær dem hjem i en spand med låg, halvt fyldt med søvand. Hjemme i klassen kommer I dem op i et akvarium og hælder lige så meget postevand op, som der er søvand i akvariet. Der skal være et par sten i bunden af akvariet, som fx bugsvømmeren kan holde fast i. Stil akvariet et sted, der ikke er for varmt. Skal det stå i solen, skal I sætte papir på bagsiden af akvariet. 19

20 Lærervejledning klasse Læs op i klassen: Vandet i Hillerød Siden 1899 har Hillerød Forsyning leveret vand til boliger i Hillerød by og omegn. Der er nu 18 vandværker i Hillerød Kommune, der giver vand til dig, men der pumpes også vand op i kommunen til borgere i hovedstadsområdet. Nogle af dem, der bor i Hillerød, har deres egen brønd eller vandboring og sørger selv for det vand, de bruger. Grundvandssamarbejdet har tre formål: Grundvandet i Hillerød Kommune er i en god kvalitet, og det skal det blive ved med at være i fremtiden. Tal med jeres egne ord om, hvad der menes med de tre formål. Hillerød vandværker St. Lyngby Vandværk Strølille Vandværk Sigerslevøster Vandværk Kort & Matrikelstyrelsen Alsønderup Vandværk Skævinge Vandværk Meløse Vandværk Strø Vandværk Strøvang Vandværk Vandforbruget er over tid steget i takt med udbygningen af byen. Det vand, der kommer ud af dine vandhaner, er hentet op fra undergrunden. Det er her grundvandet dannes. Inden vandet bliver til drikkevand og kommer ud til dig, har det først været igennem ét af vandværkerne i Kommunen. 1 Selskabet skal selv arbejde for at sikre rent grundvand 2 Selskabet skal arbejde sammen med myndighederne for at sikre rent grundvand 3 Selskabet skal gå i dialog med myndigheder for at sikre rent grundvand Hvad vil det sige at grundvandet er ca. 60 år gammelt? Harløse Vandværk I 2010 blev udført en undersøgelse af dit vand, og den viser, at grundvandet er omkring 60 år gammelt. Gadevang Vandværk Ullerød Vandværk Nr. Herlev-Freerslev Vandværk Gørløse Vandværk Kontakt dit vandværk Miljoe/Drikkevand/Kontakt_dit_vandvaerk.aspx Hillerød Forsynings hjemmeside Vandet i Hillerød 3 Nyhuse Vandværk Uvelse-Lystrup Vandværk Nødebo Vandværk Stenholt Vandværk Frederiksgade Vandværk Vandværker Målforhold 1: Dato 8/ Signaturforklaring Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse Tegn hver især en tegning der fortæller, hvad du ved om hvad der sker med vandet på et vandværk. Brug kasser og pile, farver og hvad du ellers har lyst til. Vandværket henter grundvand op fra undergrunden fra vandboringer, der ligger i meters dybde. Råvandet iltes og filtreres så på vandværket, før det sendes videre til forbrugerne som drikkevand. Ved iltningen afgives svovlbrinte og visse steder også methan. Desuden iltes vandet for at give det en frisk smag og for at fjerne og omdanne råvandets naturlige indhold af bl.a. jern og mangan. Jern og mangan iltes (kemisk proces) til jern- og manganoxider, der er tungtopløselige, og som kan filtreres fra i filtrene (fysisk proces).ammonium fjernes ved biologiske processer i filteranlægget. Det iltede vand løber til filteranlægget, der normalt består af både en forfiltrering og en efterfiltrering således, at det er rent drikkevand, der forlader efterfiltrene. Efter filtreringen løber drikkevandet videre til en stor rentvandsbeholder, hvor det opbevares, indtil det bliver pumpet ud til forbrugerne. 4 Vandet i Hillerød Her er et af vores vandværker. Det hedder Frederiksgade Vandværk og ligger i Frederiksgade 14, 3400 Hillerød. Læs op i klassen: Vandværket henter grundvand op fra undergrunden fra vandboringer, der ligger i meters dybde. Råvandet iltes og filtreres så på vandværket, før det sendes videre til forbrugerne som drikkevand. Ved iltningen afgives svovlbrinte og visse steder også methan. Desuden iltes vandet for at give det en frisk smag og for at fjerne og omdanne råvandets naturlige indhold af blandt andet jern, mangan og ammonium. Det iltede vand løber til filteranlægget, der normalt består af både en forfiltrering og en efterfiltrering. Det iltede jern og mangan fra råvandet filtreres fra i filtrene. Ammonium fjernes i filtrene ved biologiske processer, således at det er rent drikkevand, der forlader efterfiltrene. Efter filtreringen løber drikkevandet videre til en stor rentvandsbeholder, hvor det opbevares, indtil det bliver pumpet ud til forbrugerne. Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4 6. klasse Et lille vandkredsløb Denne opgave er af praktisk karakter. Eleverne bliver bedt om at lave følgende: I kan lave jeres eget lille vandkredsløb. I skal bruge: Et akvarium Plastfolie Små sten En klods Tape Vat En lille skål Karsefrø Vand I kan lave jeres eget lille vandkredsløb. I skal bruge: Et akvarium Plastfolie Små sten En klods Tape Vat En lille skål Karsefrø Vand Et lille vandkredsløb Læg nogle karsefrø i en lille skål med vat i, men lad være med at vande dem. Stil skålen i den ene ende af akvariet, og sæt en klods under så akvariet står skråt. Hæld vand i den anden ende. Læg folie over akvariet og luk godt til hele vejen rundt med tape. Læg nogle små sten eller lign., gerne kolde, på folien lige over skålen med karsefrø. Stil akvariet i et solrigt vindue eller sæt en lampe over. Hold øje med det hele de næste dage og en uge frem. Læg nogle karsefrø i en lille skål med vat i, men lad være med at vande dem. Stil skålen i den ene ende af akvariet og sæt en klods under, så akvariet står skråt. Hæld vand i den anden ende. Læg folie over akvariet og luk godt til hele vejen rundt med tape. Læg nogle små sten eller lign., gerne kolde, på folien lige over skålen med karsefrø. Stil akvariet i et solrigt vindue eller sæt en lampe over. Hold øje med det hele de næste dage og en uge frem. Dette forsøg er vigtigt for forståelsen af vandets kredsløb. Se filmen: Det centrale ved denne opgave er at forstå, at det er det samme vand, vi bruger igen og igen. Det er også vigtigt at se på den forskel, der er, når naturens systemer transporterer vandet, som vist i forsøget, og på den måde, vi mennesker gør det gennem rør og værker. 5 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte klasse Tal om filmen. Tal fx om kloakker før og nu og deres betydning for vandkvaliteten, og om dråbens renselse, inden den løber i havet. 20