STEVNSFORT DANMARKS SIDSTE FORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEVNSFORT DANMARKS SIDSTE FORT"

Transkript

1 STEVNSFORT DANMARKS SIDSTE FORT Tom Wismann Steel & Stone Publishing

2

3 STEVNSFORT DANMARKS SIDSTE FORT Steel & Stone Publishing

4 Stevnsfort Danmarks sidste fort af Tom Wismann Udgiver: Steel & Stone Publishing, 1998 Copyright 1998 ISBN Teknik og tryk: Steel & Stone Publishing Helsinge Bogen er sat med Times og trykt på 90 g Top Colour Paper Bogbinderarbejde: Steel & Stone Publishing Helsinge Distribution og salg: Steel & Stone Publishing Degnelodden 5, Valby DK-3200 Helsinge Danmark Tlf.: Ingen del af denne bog må gengives, overføres eller kopieres på nogen måde eller på noget medie, det være sig fotokopi, scanning, afskrift eller opbevares i en computerdatabase uden forlagets skriftlige samtykke. Forlaget har bestræbt sig på - så vidt muligt - at indhente de nødvendige tilladelser til brug af bogens illustrationer. Skulle ophavsretten på trods heraf være krænket, er dette sket utilsigtet. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord Historie Bygning af Stevnsfort Fortets opgaver Beskrivelse af fortet Indretning af undergrunden 6.1 Operationsrum (O-rum) Artillericentral (AC) ABC-central Havaricentral Maskincentral Bevogtningscentral Beboelse Hospital Sanitære installationer Ventilation Gassikring Kabys-forplejning i undergrunden Vanddforsyning Gangnavne Bevæbning 7.1 Hovedbatteri Lyskanon Stationært luftværnsbatteri Mobilt luftværnsbatteri Håndvåben Ildledelse med mere 8.1 Radar Ildledelsesposter Pejlestationer Afstandsmåler Projektører Afslutning Bilag Chefer for Stevnsfort Tegning af undergrunden Litteraturhenvisninger English Summary

6 6

7 1. Forord Forfatterens forord Stevnsfort er Danmarks sidste operative fort. Jeg stiftede første gang bekendtskab med fortet i 1972, da jeg som ny gast i Marinehjemmeværnet gennemgik forskellige af Marinehjemme-værnets landmilitære uddannelser, der blev afholdt på fortet. Vi var under kurserne indkvarteret i undergrunden og atmosfæren fra dengang under den kolde krig kan jeg stadig huske i dag. Jeg har gennem årene ved forskellige lejligheder været på Stevnsfort. Jeg var bl.a. i september 1989 i operationsrummet hos Sundets Marine Distrikt (beliggende i undergrunden på fortet), under NATO øvelsen Sharp Spear, der siden skulle vise sig at blive den sidste store øvelse, der blev afholdt under den kolde krig. Ideen til en bog om Stevnsfort har jeg haft i nogle år, men desværre er der nogle gange et stykke fra ide til virkelighed. I efteråret 1996 blev orlogskaptajn Jon Jonsen chef for Stevnsfort. Jeg kender Jon Jonsen fra min tjeneste i Marinehjemmeværnet, og dette satte lidt skub i mig, da jeg nu håbede på at have den rigtige indgang til fortet. I sommeren 1997 kontaktede jeg Jon Jonsen og fortalte om mine planer. Jeg fik fra starten fuld opbakning fra ham til at starte min research omkring Stevnsfort. Det blev til en del besøg på fortet, hvor jeg altid blev godt modtaget, hvor jeg end fandt på at bevæge mig hen med kamera og båndoptager, og hvem jeg end fandt på at besvære med mine spørgsmål. Jeppe Jepsen, der nu er pensioneret, men som i sommeren og efterår 1997 stadig var på fortet, hvor han havde tjenstgjort i 25 år var en uvurderlig hjælp, når der skulle svares på mine mange spørgsmål eller findes rundt i fortets gange. Det var også befordrende for overblikket, at Stevns- Fortchef Orlogskaptajn Jon Jonsen og et af fortets 2 pansrede tårne. 7

8 fort fik mig og mit kamera ombord i en af Søværnets helikoptere, der skulle til fortet. Ofte hjælper det at se tingene lidt fra oven. Jeg vil derfor gerne takke Søværnets Flyvetjeneste og alle på Stevnsfort, som har hjulpet med svar på mange spørgsmål, fundet tegninger og gamle driftsvejledninger frem, læst korrektur eller blot udvist interesse for mit forehavende. Jeg vil også gerne sige tak til tidligere tjenstgørende på fortet, der har været behjælpelig med fotos og erfaringer fra deres tjeneste på fortet. Helsinge, september 1998 Tom Wismann An til Skafning. I begyndelsen af 1960 erne var der fuld bemanding på Stevnsfort, så der var trængsel når der skulle skaffes. (Foto udlånt af Melwin E. Pedersen) 8

9 2. Historie Stevnsområdet har igennem historien ved flere lejligheder kunnet sættes i forbindelse med den danske flåde. Der har været flere slag, bl.a. slaget den 1 juli 1677 udfor Stevns klint, hvor admiral Niels Juel ved en dygtig taktisk manøvre besejrede en svensk eskadre. Dette slag fandt sted ud for kysten ikke langt fra, hvor Stevnsfort i dag er placeret. Den 22 juni 1812 under kanonbådskrigen mod England var der ud for Rødvig og klinten, hvor Stevnsfort ligger, en træfning mellem danske kystbatterier og kanonbåde, og en engelsk fregat. Fregatten prøvede at overmande en dansk konvoj på 122 handelsskibe, der var ved at runde Stevns for at komme i sikkerhed i Køge Bugt. Efter at have været i kamp med de danske kanonbåde, kystbatteriet Plus sydøst for Rødvig, og et skarpskyttekompagni, der gav ild fra klinten ved fortet, måtte fregatten trække sig tilbage, og handelsskibene kom i sikkerhed. Sidste halvdel af forrige århundrede og begyndelsen af dette var en periode, hvor den danske kystbefæstning blev kraftigt udbygget. I denne periode blev de fleste af de forter vi kender i dag bygget. Det drejer sig om forter som Middelgrundsfort, Charlottenlundfort, Dragørfort og mange flere. Fæstningsbyggeriet var hovedsageligt koncentreret omkring rigets hovedstad København, og der var ingen planer om befæstninger på Stevns. Charlottenlundfort. Eksempel på kystbefæstningsanlæg bygget i slutningen af sidste århundrede ( ). Fortet var oprindeligt bevæbnet med 2 stk. 35,5 cm, men blev senere udrustet med 12 stk. 29 cm haubitsere, hvoraf de 8 nordligste kan ses på billedet. Disse kanoner var i øvrigt genbrugskanoner, da de tidligere havde været opstillet på Trekroner fort. (Foto:Tom Wismann 1996) Efter anden verdenskrig overtog Danmark et stort antal kystbefæstninger, som var bygget under den tyske besættelse af landet fra De fleste af disse befæstninger var placeret ud fra strategiske 9

10 og taktiske overvejelser, der ikke gav megen fornuft set fra et dansk efterkrigssynspunkt. Danmark blev i 1949 medlem af NATO i en periode med øget spænding mellem øst og vest, som bl.a. udmøntede sig i Berlin krisen. Den øgede spænding og en kommissionsbetænkning om kystbefæstningens forhold gjorde det klart, at det udfra et dansk synspunkt ville være stærkt ønskeligt med 2 nye forter på henholdsvis Langeland og Stevns. Forterne skulle sammen med søværnets sejlende enheder og minespærringer kontrollere besejlingen af Store Bælt og Øresund. For Stevns vedkommende indledtes i 1950 rekognosceringer for at bestemme, hvor den gunstigste placering af et fort ville være. Disse rekognosceringer viste, at et område ud til kysten ca. 3 km nord for Rødvig og 2,5 km syd for Højerup ville være en god placering af et fort. Klinten er på dette sted ca. 20 meter høj, hvilket gav mulighed for at bygge fortet nede i klinten. På jordoverfladen ville kun kanontårne, radar/antenner og lignende være synlige. Historien fortæller, at Kystbefæstningens daværende chef kommandør E.M. Dahl under en inspektion i området satte sin spadsererstok på en lille forhøjning i terrænet og udtalte: Her skal Stevnsfortet ligge. Hvor spadsererstokken blev sat i jorden voksede et 4 kløver, som kommandøren plukkede og anbragte i sin lommebog. Ved opførelsen af nedgangsbunkeren til det nye fort blev firkløveret indmuret i denne- for at bringe fortet held. Nedgangsbunker under bygning. (Foto: Udlånt af Walther Jørgensen) 10

11 3. Bygning af Stevnsfort Den 5 januar 1951 modtog Kystbefæstningen fra Forsvarsministeriet en skrivelse med anmodning om, sammen med Søværnets Bygningsdistrikt og Søartilleriet, at lade udarbejde projekter og detailtegninger over et fort på Stevns. Dette betød, at arbejdet med jordbundsundersøgelser, opmålinger og detailprojektering kunne gå i gang. Inden den endelige projektering foregik et nøje studie af tyske anlæg bygget i Danmark under anden verdenskrig, samt et engelsk batteri i de høje kalkstensklipper ved Dover. Den 31. juli 1951 afsendes fra Søværnets Bygningsdistrikt til Forsvarsministeriet et projekt vedrørende bygningen af et fort på Stevns. I projektet angives prisen på bygningen af fortet til 14,5 millioner kroner. Den 1. december modtager Kystbefæstningen en skrivelse fra Forsvarsministeriet, hvori det fremgik, at Finansministeriet havde givet sin tilslutning til, at der kunne anvendes kr. til bygning af et fort på Stevns. Den 22. december 1951 bemyndigede forsvarsministeriet Søværnets Bygningsdistrikt til at starte arbejdet. De nødvendige arealer til fortet erhvervedes ved, at 4 landbrugsejendomme med et samlet jordtilliggende på. ca. 100 tdr. land blev opkøbt. Omkostningerne til bygning af fortet fordeles på følgende måde: Artillerimateriel kr. Maskinmateriel kr. Telefonmateriel kr. Intendantur kr. Sanitet kr. Radio og radar kr. Bygningstjenesten kr. I alt kr. Udover de nævnte omkostninger ville der påløbe udgifter i 1953/54 på kr. til opførelse af fredstidskasernen. Fortets samlede byggepris blev derfor i alt ca kr. Byggearbejdet påbegyndes den 7. januar 1952 med en højtidelighed, hvor bl.a. Arveprins Knud og chefen for Kystbefæstningen kontreadmiral E.M.Dahl deltog, samt flere militære og ledende civile fra bygningsdistriktet og entreprenørerne. Walter Jørgensen) Fredstidskasernen under opførsel i (Foto udlånt af Arveprins Knud tog det første spadestik, kontreadmiral E.M.Dahl det andet og overingeniør Rasmussen fra entreprenøren Rasmussen & Schiøtz det tredje. Ved Stevnsfort ønskedes en klar adskillelse mellem fredstidskaserneområdet og det egentlige fortområde. Dette skete ved, at fredstidskasernen med indkvartering, kontorfaciliteter, kabys og kostforplejning blev placeret vest for kommunevejen, og de egentlige militære installationer med artilleri, radar, og operationsrum øst for vejen. 11

12 De krigsmæssige installationer placeredes i undergrunden meter nede i kalkstensklippen. På dette område af Stevns benævnes kalkstenen bryozokalk og består af kalk med indlagte cm tykke flintlag. Denne kalktype har meget fine trykabsorberende egenskaber, der yder de militære installationer god beskyttelse mod såvel konventionelle våben som atomvåben. På jordoverfladen ses kun fortets hovedbatteri, 2 luftværnsbatterier benævnt nord og syd, ildledelses og varslingsradar, radioantenner, pejlestationer og projektører. Bygningen af undergrunden foregik ved, at man to steder fra søsiden begyndte at arbejde sig ind i klippen. Disse gange kaldtes derfor rævegange, og det navn har de beholdt til i dag. De udgravede klipper bortskaffedes ved at dumpe disse i havet, hvor den kraftige strøm førte materialet til havs. Selve udgravningen foregik ved en kombination af sprængninger og boring. Gangene blev ikke cementeret da kalkstenen er stabil i sig selv. De steder, hvor der skulle indrettes magasiner, beboelsesrum, artillericentral mm., blev der i udgravede grotter bygget jernbetonrum til disse formål. Den 2. juni 1953 hejste fortet kommando, og i sommeren 1954 blev hele fortet med fredstidskasernen, feltbane osv. overdraget fra bygherren, Rasmussen & Schiøtz, til søværnet. I august 1955 var installationerne af hovedbatteriet tilendebragt og installationskydningerne fandt sted samme måned. Kommandohejsning den 2. juni Der manglede stadig en del jordarbejde på paradepladsen. Installation af hovedbatteriet blev afsluttet i juni 1955, hvor der gennemførtes installationsskydninger. (Foto udlånt af Walter Jørgensen) 12

13 4. Fortets opgaver Fortets opgave var/er at kontrollere den sydlige indsejling til Sundet. Kontrollen med besejlingen af Sundet foretages ved hjælp af fortets hovedbatteri, der kan beskyde mål på havet helt over til den svenske kyst. Hovedbatteriet kan understøtte egne sejlende flådestyrker, og hindre en fjende i at stryge eventuelt udlagte minefelter. Kanoner var, da fortet blev bygget som i dag, et godt krisestyringsredskab. En kanon kan afgive såvel varselsskud som udføre virkningsskydning, og bare det, at en kanon følger et mål, er en form for magtudøvelse. Moderne missiler besidder ikke disse graduerede egenskaber. Fortets hovedbatteri kan skyde horisonten rundt hvilket gør, at fortet også har mulighed for at beskyde mål på land, hvis dette skulle være nødvendigt. Stevnsforts placering. Med sin placering på Stevns kan Stevnsfort holde den sydlige adgangsvej til Øresund under ild, ligesåvel som mål i Fakse bugt kan engageres. Hovedbatteriet har skudfrihed horisonten rundt, hvilket betyder, at også landmål kan beskydes, hvis dette skulle være nødvendigt. 13

14 Russisk Sverdlov klasse krydser. I perioden fra ca ville det ikke have været utænkeligt, at Stevnsfort kunne være kommet i kamp med krydsere af Sverdlov klassen, hvis der var opstået en konflikt mellem NATO og WARSZAWA-pagten. Krydserne af denne klasse var bevæbnet med 12 stk. 15 cm kanoner og 12 stk 10,5 cm kanoner. Krydserne kunne meget vel tænkes indsat som artilleristøtte for et amfibieangreb mod dansk område. Postkort Kystartilleriforeningen

15 5. Beskrivelse af fortet Fortet dækker et område på ca. 31 ha. og består af 3 hoveddele: 1) Batteriområdet 2) Undergrunden 3) Kaserneområdet Stevnsfort set fra luften. På billedet ses 1)kasserneområde, 2) flyvevåbnets Eskadrille 541, 3) hovedbatteri, 4) nedgangsbunker, 5) 40 mm luftværnsbatteri nord og syd. (Foto: Tom Wismann 1997) Batteriområdet Batteriområdet ligger ca. 100 meter tilbagetrukket fra den 20 meter høje klint der udgør fortets østlige begrænsning. På batteriområdet findes nedgangsbunkeren til undergrunden placeret sammen med fortets hovedbatteri bestående af 2 stk. dobbelte 15 cm kanoner i pansertårne, 1 stk. 12,7 cm lyskanon, 2 stationære 40 mm nærluftværnsbatterier, batteri syd og nord, radar og radioantenner, periskoper for ildledelsen, pejlestationer, og et antal ventilationsafgange og luftindtag. På området var også indrettet standpladser for 2 stk. 150 cm projektører. Disse projektører benyttes ikke mere. Undergrunden (se tegning side 58-59) Adgangen til undergrunden sker gennem nedgangsbunkeren, der er placeret ved den nordligste begrænsning af undergrunden. Nedgangsbunkeren er udrustet med 3 flankeringskonstruktioner, der kan holde adgangsvejen til bunkeren under ild og derved sikre, at en fjende ikke kan trænge ind i fortet ad denne vej. Adgangen 15

16 P2 P1 Batteriområdet. Fortets hovedbatteri består af 2 pansrede kanontårne med hver 2 stk. 15 cm kanoner. Tårnene stammer oprindeligt fra det tyske slagskib Gneisenau. Tårnene benævnes pjece 1og 2, P1-P2. (Foto: Tom Wismann 1997) til nedgangsbunkeren sker gennem en gitterdør og en svær panserdør. Herefter er der mulighed for at komme til selve undergrunden, der er beliggende ca. 20 meter under jordniveau, med en elevator eller ad en trappe. I nedgangsbunkeren er indrettet en ildlederpost, benævnt IP 1, og en lokal bevogtningscentral. Periskopet for ildlederposten kan ses ovenpå bunkeren, hvor selve periskophovedet i lodret retning er beskyttet af et panserskjold. Oven på nedgangsbunkeren er der under åben himmel indrettet en standplads for lyslederposten. Herfra blev ilden fra lyskanonen ledet. På forskråningen af bunkeren er der en standplads for et pejleapparat, eller der kan placeres en mobil 5 meter afstandsmåler. Personel, der var tjenstgørende på fortet da afstandsmåleren blev benyttet fortæller, at det var tungt arbejde at bakse afstandsmåleren op og ned af trappen til undergrunden, men en sømand må tage tjenesten, som den kommer. Arbejdet har sandsynligvis været fulgt godt på vej af nogle beskrivende sømandsudtryk. Undergrunden består af en hovedgang, der løber nord-syd parallelt med kysten. Fra hovedgangen, der er ca. 340 meter lang, udgår i hver ende en gang mod vest (mod land) og en gang mod øst (mod havet). For enden af gangene mod vest, der er ca. 100 meter lange, ligger fortets hovedmagasiner, og underbringelsesrum for besætninger til hovedbatteriet. De 2 gange, der fører mod øst, munder ud i klinten, og er benævnt rævegang nord og syd. Udover de nævnte gange er der en gang der løber mod øst fra elevatoren. Denne gang er indrettet som depotområde og er ca. 70 meter lang. Fra den sydlige batterigang fører en gang til luftværnsbatteri syd, som herved kan nås fra fortets indre. Der 16

17 Nedgangsbunker. Flankeringskonstruktionen kan holde adgangsvejen til bunkeren under ild. På væggen til venstre ses Frederik den 9 s monogram og årstallet Lejderen på væggen fører til lyslederposten, der er anbragt oven på nedgangsbunkeren. (Foto: Tom Wismann 1997) 1 Indgang 1 Nedgangsbunker. I nedgangsbunkeren er der elevator og trapper til undergrunden. I bunkeren findes også ildlederpost 1 (IP1) og 3 flankeringskonstruktioner(1) til bunkerens nærforsvar. (Tegning: Tom Wismann efter Stevnsforts original, 1997) 17

18 er ikke fra undergrunden forbindelse til luftværnsbatteri nord, angiveligt fordi jordbunden skulle være uegnet til gangbyggeri. I den nordlige gang mod havet har der været en større gennemføring til jordoverfladen. Denne gjorde det muligt under bygning og modernisering at få større maskindele som dieselmotorer på plads i undergrunden. I forbindelse med batterigang nord ligger Sundets Marinedistrikts (SUM) O-rum og kommunikationscenter. I det, der i dag er kommunikationscenteret, lå oprindeligt fortets hospital. Hospitalet blev nedlagt ved moderniseringen af fortet i I den sydlige gang mod havet ligger på den ene side af gangen fortets oprindelige artillericentral, O-rum, radarrum og ABC central. På den modsatte side af gangen er der 5 dobbelte officerslukafer og underbringelse for menige. I hver gang mod magasinerne er der indrettet en maskincentral. Alle rum er ventilerede og en del opvarmede. O-rum, computerrum mf. er udstyret med aircondition. Kaserneområde Kaserneområdet omfatter et antal bygninger, hvor fortbesætningen kan underbringes i fredstid. På området er der kostforplejning/ cafeteria, messer for befalingsmænd og officerer, samt kontorer. På kaserneområdet ligger en af de oprindelig 4 landejendomme, der blev opkøbt ved fortets etablering. Denne gård er indrettet til depotområde, til de mange ting, der skal benyttes i den daglige drift og ved uddannelse af personel. 18

19 6. Indretning af undergrunden De fleste af fortets krigsmæssige faciliteter er placeret i undergrunden. 6.1 Operations rum (O-rum) Fortets operationsrum eller O-rum, som det betegnes i militær daglig tale, er fortets nervecenter, og det er herfra fortchefen under krigsmæssige forhold fører sin kommando. I O-rummet vistes tidligere den aktuelle situation på kort og tavler (kaldet toter). I dag foregår dette hovedsageligt på computerskærme. Til opbygning af det taktiske billede (hvad der sker i nærområdet) benyttes informationer fra fortets egne sensorer såsom radar, radio, informationer fra pejle- og udkigsstationer, fra egne skibe og fra andre militære myndigheder. I O-rummet kan man f.eks. have et stort kort ( i dag computerskærm) over det lokale havområde, hvor der indtegnes positioner på de skibe og fly, der befinder sig i området. Udfra billedet af den aktuelle situation træffer fortchefen sine dispositioner, f.eks. omkring indsættelse af fortets våben. Fortets oprindelige O-rum lå i forbindelse med artillericentralen i fortets sydlige del. Under en modernisering fra blev fortet ombygget, og O-rummet blev flyttet til den nordlige del af undergrunden. O-rummet er i dag en del af Sundets Marine Distrikt (SUM) og en del af et større kommando og kontrol system benævnt RDNCCIS som står for Royal Danish Navy Command, Control & Information System. Denne vidunderlige militære forkortelse, betyder på dansk Den Kongelige Danske Marines Kommando og Kontrol system til brug for chefen for Søværnets Operative Kommando. O-rum. Det oprindelige o-rum var placeret sammen med fortets artillericentral (AC) i fortets sydlige del. Efter en ombygning af undergrunden i benyttes det oprindelige O-rum ikke mere. Midt i billedet stod fortets lokalplot. Det er nu flyttet til Langelandsfort der siden 1997 har fungeret som museum. (Foto: Tom Wismann 1997) 19

20 Gang O-rums kompleks 1. Artillericentral 2. Lejder til ildlederpost 2 (IP2) 3 O-rum 4. Radiorum 5. Kryptorum 6. Kontor 7. Telefonrum 8. Fjernskriverrum 9. Omstillingsbord 20

21 6.2 Artillericentral (AC) Artillericentralen var oprindeligt beliggende i forbindelse med O-rummet i den sydlige del af undergrunden. AC var det sted hvor informationer fra ildledelsesradaren, ildlederposter, og pejlestationer samledes og bearbejdedes. Informationerne blev fødet til centralens oprindelige elektromekaniske regnemaskiner. I regnemaskinerne indgik de indsamlede data sammen med data, som vindhastighed og retning, barometerstand, krudtets temperatur mm. Udfra de informationer der tilgår ildledelsesanlægget udregnes skuddata, det vil sige højde og sideretning til de to pjecer i hovedbatteriet. Regnemaskine i artillericentral. For at udføre de komplicerede beregninger der er nødvendige for at træffe et bevægeligt mål på stor afstand benyttedes indtil 1982 elektromekaniske regnemaskiner. Regnemaskinen blev fødet med data fra radar, ildlederposter, pejlestationer. Meteologiske data som vindhastighed, luftens temperatur og lufttryk indgik også i beregningerne. Nogle data blev fødet til regnemaskinen ved at betjene et stort antal små håndhjul. (Foto: Tom Wismann 1997) De udregnede data overføres til pjecerne ved hjælp af såkaldte følgeviseranlæg. Et følgeviseranlæg er kort fortalt et anlæg, hvor en viser i pjecen stiller sig i en bestemt stilling udfra signaler der overføres fra ildledelsesanlægget. I pjecen indstilles højde og sideretning ved, at et andet sæt visere stilles overens med viserne fra ildledelsesanlægget. Dette udføres manuelt af orlogsgaster. Det var muligt samtidigt at engagere 2 forskellige mål (der var 2 regnemaskiner), et med hver pjece, eller begge pjecer kunne engagere samme mål. I dag foregår alle beregninger omkring ildledelsen på computer med dertil knyttede ballistik programmer. Man skal være opmærksom på, at det er et kompliceret regnestykke, der skal udføres når et bevægeligt mål skal rammes på f.eks 15 km afstand. I den tid der går fra granaten forlader kanonen til den forhåbentlig træffer målet forløber der ca sekunder. Hvis målet sejler med 30 knob (ca. 55km/time) flytter det sig ca. 0,5 km fra skuddet går til granaten slår ned. Hvis man samtidig tænker på vindens påvirkning af granaten, og de mange andre forhold der har indflydelse 21

22 på granatens træfpunkt, er det klart, at det er et regnestykke, der i hvert fald ikke hurtigt kan udføres i hånden. Der skal kraftige regnemaskiner til. 6.3 ABC-central I fortet findes en såkaldt ABC-central. ABC står i denne forbindelse for Atomare, Biologiske eller Kemiske våben. I ABC-centralen indgår informationer fra overordnede militære myndigheder og underlagte enheder om en fjendes brug af våben af de nævnte typer. ABC-centralen kan udfra disse oplysninger foretage beregninger af, hvor f.eks. et radioaktivt nedfald vil medføre forurening. Udfra disse beregninger kan militære og civile i området advares og eventuelt flyttes, eller det kan sikres, at de ikke rykker ind i området. Der foregår udveksling af informationer mellem militære ABC centraler og beredskabsstyrelsen, som står for beskyttelsen af civilbefolkningen mod skader fra de omtalte våben. 6.4 Havari central I havaricentralen samles løbende alle oplysninger om skader på fortet. Disse skader kan stamme fra våbenpåvirkninger, såsom eksplosioner, brand og lignende. Udfra disse oplysninger kan havarikontrolofficeren træffe sine dispositioner og indsætte havaripatruljer (brand og redningsfolk) for at bekæmpe, afbøde og afhjælpe de skader, der er sket på fortet eller dets våbensystemer. Gangsystem. Gangsystemet i Stevnsfort omfatter mere end 1000 meter gange. Gangene er hugget og sprængt ud i kalkstensklippen, der på dette sted på Stevns benævnes Bryozokalk. Denne kalktype er særdeles modstandsdygtig overfor trykpåvirkninger og yder derfor fortet god beskyttelse.(foto: Tom Wismann 1997) 6.5 Maskincentraler Fortet er udrustet med 2 maskincentraler- én i hver forthalvdel, nord og syd. Maskincentralerne er placeret i rum der har forbindelse til batterigangene. I centralerne er opstillet dieselgeneratoranlæg, der kan levere strøm til fortets drift, hovedbatteriet og oprindeligt også til luftværnsbatterierne. Til daglig under fredsforhold får fortet dækket sit strømforbrug fra det offentlige net. I tilfælde af krise 22

23 Maskincentral syd. I fortet var indrettet maskincentraler i fortets 2 halvdele, nord og syd. På maskincentralerne var der opstillet dieselaggregater til dækning af fortets behov for elektrisk strøm hvis forsyningen fra land, det offentlige net, skulle svigte. (Foto: Tom Wismann 1997) eller krig, hvor strømforsyningen fra de civile kraftværker kan svigte, har fortet mulighed for at være selvforsynende med elektrisk strøm. De tekniske anlæg i fortet har løbende gennem fortets levetid gennemgået ombygninger og modifikationer, så de tekniske anlæg lever op til dagens krav. Oprindeligt var hver maskincentral udrustet med 3 dieselaggregater. Et dieselaggregat består af en dieselmotor, der driver en generator. Motorerne i aggregaterne var af fabrikat MWM (2 stk- en stor og en lille) og Harvester. Det store MWM anlæg leverede gennem omformere, kraft til fortets hovedbatteri. Harvester anlægget leverede kraft til 40 mm batteriet, og det lille MWM anlæg leverede kraft til belysning mm. Den oprindelige maskininstallation var i hver maskincentral følgende: Senere er MWM motorerne udskiftet med Volvo Penta motorer type TAD121CHG på 238 kw. Udover de omtalte generatorsæt var der i hver maskincentral placeret 2 omformere til henholdsvis hovedbatteriet og 40 mm batteriet, da begge kanoninstallationer kræver jævnstrøm. 23

24 1. Generatoranlæg til hovedbatteri. 2. Generatoranlæg til 40 mm batteri. 3. Generatoranlæg. 4. Omformer. 5. Omformer. 6. Hovedtavle. 7. Kølevandspumper. 8. Oliefyr. 9. Gasfilteranlæg. 10. Filebænk. Maskincentral. I de 2 forthalvdele var der indrettet maskincentraler med generatoranlæg, omformere, pumper, gasfilteranlæg og andre tekniske anlæg. (Tegning. Tom Wismann efter Stevnsfortes original. 1998) 24

25 I forbindelse med ombygningen i ombyggedes den nordlige maskincentral, og der installeredes et nyt generatoranlæg med en Fiat dieselmotor med en elektrisk effekt på 200 kw. Dette generatorsæt er alene beregnet til forsyning af Sundets Marinedistrikts O-rum, og ikke til drift af Stevnsfort med tilhørende artillerisystemer, elevatorer mm. Nødbelysning Overalt i fortet er der nødbelysningslygter, der oprindeligt var drevet af henholdsvis akkumulatorer (7 stk) og tørbatterier (41 stk). Akkumulatorlygterne var af typen Dominit, fabrikat H. Følsgaard. Lygterne vil automatisk tænde, hvis belysningen skulle svigte. Brandsprøjter Fortet var oprindeligt udrustet med 2 benzindrevne brandpumper for brandbekæmpelse. Motorerne til disse pumper var af fabrikat Vauxhall og VW. Fortet er ikke udrustet med deciderede rørsystemer for brandbekæmpelse. Ved en brand i undergrunden må vand, gennem slanger, tages fra en brandhane, der er placeret ca. 50 meter fra nedgangsbunkeren - et forhold der virker uforståeligt. 6.6 Bevogtningscentral I fortets bevogtningscentral samles og koordineres alle oplysninger, der vedrører fortets nærforsvar. Det har ikke været muligt helt at bestemme, hvor fortets bevogtningscentral har været placeret, men der findes et foto, hvor et skilt på en dør angiver, at her har bevogtningslederen haft sin plads. Fra Bevogtningscentral i nedgangsbunker placeret i rum under ildledelsespost 1 (IP1). Fra rummet har bevogtningslederen kunne lede nærforsvaret af nedgangsbunkeren. Periskoperne i forbindelse med IP 1 har udgjort et par gode øjne for nærforsvaret. (Foto: Tom Wismann 1997) 25

26 dette rum blev fortets nærforsvar koordineret. På kort og tavler (toter) kunne bevogtningsstyrker og patruljer indtegnes, så man fik et overblik over nærforsvaret og eventuelle fjendtlige styrker i området. I et mindre rum i nedgangsbunkeren, placeret direkte under ildledelsespost 1, har der været indrettet en lokal bevogtningscentral. Periskoperne fra ildledelsesposten har kunnet benyttes til observation 6.7 Beboelse I undergrunden er der indrettet beboelse til en del af fortets besætning. Officerer. Oprindeligt fandtes 2 rum, hvert bestående af et antal mindre lukaf er beregnet til underbringelse af fortets officerer. Officersbeboelserne var indrettet i batterigang nord, og overfor det oprin-delige O-rum/AC kompleks. Lukaf-erne var hver på 6 m 2 og indrettet på en måde, som man i dag vil kalde spartansk. Rummet var for enden udrustet med 2 af forsvarets standard køjer. Det øvrige møblement bestod af en stol, et lille bord, et par skabe og en håndvask. Der var i alt 10 dobbelte officerskamre. Befalingsmænd I forbindelse med officersbeboelserne var begge steder et lidt større rum, ca. 10m 2 hvor en del af fortets befalingsmænd kunne underbringes. Pjecebesætninger Tæt på de 2 magasinområder til fortets hovedbatteri er der indrettet 2 rum på hver 44 m 2 til pjecebesætningerne. Der er i hvert rum plads til 30 menige og 6 befalingsmænd. Til de menige er der båse med 6 køjer i hver bås. Befalingsmændene har deres eget lille indelukke for enden af rummet. Menige Udover ovenstående er der flere steder i undergrundens gange opsat klapkøjer. Køjerne i gangene må siges at være langt bedre end ophold under åben himmel, men ikke ideelle hvis Officersgang. I hver halvdel af fortet var der indrettet en officersgang med 5 dobbeltkamre på hver 6 kvadratmeter. Indretningen var spartansk og bestod af 2 køjer, en stol, et lille bord og et par små skabe. De sanitære installationer udgjordes af 1 håndvask. (Foto: Tom Wismann 1997) besætningen skal ordentlig udhviles, da der sandsynligvis altid vil være en del uro. Det er ikke en god idé, at der ikke er mulighed for at underbringe hele fortets besætning under rimelige forhold i undergrunden. Det må have været begrænset, hvad det ville have kostet at indrette flere beboelsesrum til 40 mm besætninger og fortets bevogtningstyrke, lig dem der er indrettet til 26

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 66 Person- og materialetransport. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 66 Person- og materialetransport. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 66.1 Persontransport... 3 66.1.1 Indledning... 3 66.1.2 Generelle principper... 3 66.1.3 Installation/udførelse... 3 66.1.4

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Projekt vinduer og pantry siden af kahytten

Projekt vinduer og pantry siden af kahytten Projekt vinduer og pantry siden af kahytten Vinduerne var fra starten af forsynet med en PVC profil, den var imidlertid ødelagt af 40 år sollys og var derfor væk på de fleste vinduer. Derudover havde der

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER

VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER VENTILATOR PRO HT Ø100 HYGRO & TIMER INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 300213 EAN nr 5709133300340 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af ventilatoren. MÅ KUN INSTALLERES AF EN AUTORISERET ELINSTALLATØR!

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5.

Pool & Spa Sandfilterpumpe HN7892 SAND PUMP MANUAL. Sand filter pump Best.nr. 7892. 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5. SAND PUMP MANUAL Sand filter pump Best.nr. 7892 220-240V~, 50Hz, 120W Hmax 1.6m Hmin 0.25m IPX5 Side 1 Vigtige sikkerhedsanvisninger for Sandfilterpumpe Følgende vigtige punkter skal læses og forstås inden

Læs mere

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern

Modulopbyggede GENERATORANLÆG. - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Modulopbyggede GENERATORANLÆG - og alt, hvad dertil hører... KVA Diesel ApS Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736 4111 Fax (+45) 9736 4013 info@kva-diesel.dk www.kva-diesel.dk Diesel generatoranlæg

Læs mere

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER

INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONSMANUAL TIL GARAGEPORT ÅBNER INSTALLATIONS MANUALEN SKAL GENNEMLÆSES OMHYGGELIG FØR IBRUGTAGNING ADVARSEL FOR SIKKER INSTALLATION Inden installation af automatikken skal balance fjederen på

Læs mere

Elektrisk golfvogn 1-7

Elektrisk golfvogn 1-7 Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør

Læs mere

VentilationAlarm EP1 ES 966

VentilationAlarm EP1 ES 966 VentilationAlarm EP1 ES 966 Tryk, signal eller temperatur-vagt Giver brugeren sikkerhed om anlæggets driftsituation Overordnet beskrivelse VentilationAlarm EP1 er en multfuntionsalarm, der kan overvåge

Læs mere

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425 12/2014 Mod: DRINK-38/SE Production code: CEV425 Brugsvejledning DRINK-38/SE Vigtige instruktioner: De i dette dokument beskrevne kølere, er udelukkende designet til opbevaring og afkøling af drikkevarer

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE

Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE Emhætte Brugsvejledning INDBYGNINGSEMHÆTTE 1210 INTRODUKTION TIL PRODUKTET 287,5 48 180 368 287,5 272 300 618 657 300 272 448 487 7 7 48 180 368 4 1 2 2 3 1)Kontrolpanel 2)Belysning 3)Aluminium filter

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik

Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Indretning af arbejdsplads med storskærme til klinisk logistik Retningslinjer og vejledning December 2014 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Regionshuset Horsens Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens www.fa.rm.dk

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1

Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger

Niverødgård. 19 ældrevenlige boliger Niverødgård 19 ældrevenlige boliger 1 Mariehøj Mariehøj Byvejen Nivåvej Niverød Kongevej Rantzausvej Birkedommer Allé 2 Niverødgården Beliggenhed Niverødgård ligger i Niverød i Fredensborg Kommune, tæt

Læs mere

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.

BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support. 062113-511311 BRUGERMANUAL (FORKORTET UDGAVE) Forkortet udgave Komplet manual findes på engelsk på: http://primera-healthcare.eu/en/slide-printer-support.html 2012 All rights reserved i Afsnit 1: Kom godt

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning

Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lek nr. 1. Teori 60 min Praksis 90 min March Forskydning, opsiddet Gennemføre forskydning, opsiddet efter huskeordet SIMUMFAHROF samt en kalke. Delingsføreren

Læs mere

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION

UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning VENTILATION DK UDEN STYRING Brugs- og monteringsvejledning DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der er trange installationsforhold.

Læs mere

CALIDUS P R O D U K T B L A D. Central/fjernvarme. Central/fjernvarme og el-tilslutning (Leveres med elpatron/t-stykke)

CALIDUS P R O D U K T B L A D. Central/fjernvarme. Central/fjernvarme og el-tilslutning (Leveres med elpatron/t-stykke) TEKNISKE DETALJER Farve Type Vvs-nr. Central/fjernvarme CHC1045 CKC1045 CHC1060 CKC1060 CHC1075 CKC1075 CHC1345 CKC1345 CHC1360 CKC1360 CHC1375 CKC1375 CHC1745 CKC1745 CHC1760 CKC1760 CHC1775 CKC1775 331202.140

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

ASK NYT nr. 144 19. februar 2013 Redaktion Palle Kam Djursgård

ASK NYT nr. 144 19. februar 2013 Redaktion Palle Kam Djursgård Generalforsamling Den ordinære generalforsamling bliver afholdt mandag den 8. april 2013 kl. 19.00 og er blevet varslet inden udgangen af december i sidste ASK NYT ( 24, stk. 1). Generalforsamlingen afholdes

Læs mere

NyCigaret.dk. NyCigaret er resultatet af mange års forskning og udvikling af produktet.

NyCigaret.dk. NyCigaret er resultatet af mange års forskning og udvikling af produktet. NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg. NyCigaret kan man ikke kæderyge på NyCigaret

Læs mere

2. Transport af apparatet. 3. Opstilling af apparatet

2. Transport af apparatet. 3. Opstilling af apparatet I nst al l at i onsanvi sni ng DK I KB3550,I KB( P)3554 Indhold 1. Generelle sikkerhedsanvisninger... 1 2. Transport af apparatet... 1 3. Opstilling af apparatet... 1 3.1. Bortskaffelse af emballage...

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

PRODUKT KATALOG - KISTE HÅNDTERING UDVIKLING AF INNOVATIVE LØSNINGER

PRODUKT KATALOG - KISTE HÅNDTERING UDVIKLING AF INNOVATIVE LØSNINGER PRODUKT KATALOG - KISTE HÅNDTERING UDVIKLING AF INNOVATIVE LØSNINGER KREMATORIE OG KAPEL Indholdsfortegnelse KREMATORIE PRODUKTER...3 KAPEL PRODUKTER...8 SELVKØRENDE KISTEVOGN...4 AUTOMATISK KATAFALK...9

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 Indhold 1. Bestyrelse og ejendomsservice 2. Husdyr 3. Navneskilte 4. Nøgler 5. Pulterrum 6. Støj 7. Musiceren og fester 8. Værktøj og vaskemaskiner mv. 9. Ophold

Læs mere

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39. Ranunkelvej 241-323

HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39. Ranunkelvej 241-323 HUSORDENSREGLEMENT FOR AFDELING 39 Ranunkelvej 241-323 Hver boligorganisationsafdeling har sit eget husordensreglement. Det er beboerne der på et afdelingsmøde bestemmer hvad det skal indeholde, dog er

Læs mere

Installation af verdens første automatiserede sterilcentral. v/poul Fuglsang, adm.direktør,

Installation af verdens første automatiserede sterilcentral. v/poul Fuglsang, adm.direktør, Installation af verdens første automatiserede sterilcentral v/poul Fuglsang, adm.direktør, Hvem er Gibotech? Vi er en 26 år gammel virksomhed på ca. 25 mand beliggende i Højby syd for Odense kun ca. 1

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Pelvac Manual. Version 1.000001

Pelvac Manual. Version 1.000001 Version 1.000001 1. Beskrivelse 1.1 Modul opbygget 1.2 Træpille tanken 1.3 Storsække 1.4 Smuld 1.5 Støj 1.6 Træpiller 1.7 Strømforbrug 1.8 Sugespids 2. Tekniske data 2.1 Tekniske data 2.2 Print diagram

Læs mere

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave

A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago 16W HF sensor og Master / Slave A LED Santiago LED lampe med soft dæmp er forsynet med HF sensor og master/slave funktion. Santiago kan trådløst kommunikere mellem Master og Slave.aled.dk

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 9212427/2

Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 9212427/2 Nokia Ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K 5 2 4 3 9212427/2 2008-2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion Med Nokias ekstra strømforsyning DC-11/DC-11K (herefter DC-11) kan du oplade batteriet

Læs mere

Polar S1 fodsensor Brugervejledning

Polar S1 fodsensor Brugervejledning Polar S1 fodsensor Brugervejledning 1. 2. 3. 4. 5. 6. Tillykke! Polar S1 fodsensor er det bedste valg til måling af hastighed/tempo og distance, mens du løber. Den overfører nøjagtig og meget modtagelig

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W

ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ELEKTRISK KONVEKTOR RADIATOR 2000 W ART NR 330340 EAN NR 5709133330309 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. SIKKERHEDSANVISNINGER Læs brugermanualen grundigt igennem før brug. Radiatoren er ikke beregnet til brug

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual

BOLIGVENTILATION CMG-400. www.geovent.com. Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning. Instruktionsmanual BOLIGVENTILATION CMG-400 Din garanti for en fremtidssikret ventilationsløsning DK Instruktionsmanual www.geovent.com Indholdsfortegnelse 1.0 Monteringsanvisning 1.1 El installation 1.2 Anvendelsesområde

Læs mere

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf: +45 72 54 36 34 CVR: 34372098 EAN: 5798000860674 vadehavet@danmarksnationalparker.dk www.nationalparkvadehavet.dk J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02.

Læs mere

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system

SSI-9001 IP65. Installations vejledning. SSIHuset v/svane Electronic ApS. GSM fjern kontrol og alarm system SSI-9001 IP65 GSM fjern kontrol og alarm system Installations vejledning SSIHuset v/svane Electronic ApS Vejledning Kontakt Tænd/sluk 1 - Strømforsyning: Forbundet til egen 12V / 1.5A strømforsyning (*)

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk. Program

Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk. Program Grønnegårds Allé 5, 5300 Kerteminde, tlf. 63 32 46 03 Mail: adm@fph.dk, www.fph.dk Program Temadage 4. maj 8. maj 2013 Valg 1 Den kolde krig Fra 1945 til starten af 90 erne levede verden med frygten for

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg

Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Frederiksberg Privatskole, Idéoplæg Idéoplæg til om- og tilbygning på Frederiksberg Privatskole 19.10.09 Frederiksberg Privatskole Idéopæg til om- og tilbygning i forbindelse med etablering af nyt lærerværelse,

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless

Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Installationsmanual SuperSail Marine Alarm Marine Alarm Wireless Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1 PAKKENS INDHOLD... 3 2 INSTALLATION... 4 2.1 PLACERING... 4 2.2 FORBRUG... 4 2.3 12V TILSLUTNING... 4

Læs mere

Her er din nye støvsuger. FRITHIOF centralstøvsugere

Her er din nye støvsuger. FRITHIOF centralstøvsugere Her er din nye støvsuger B e d r e i n d e k l i m a M i n d r e s t ø j H ø j s u g e e v n e N e m i n s t a l l a t i o n I n g e n l u g t g e n e r B e d r e e r g o n o m i FRITHIOF centralstøvsugere

Læs mere

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse

Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser

Læs mere

Sensorerne: SMART Madrassen er udbygget med én eller flere sensorer, som har kapacitet til at måle og sende informationer omkring:

Sensorerne: SMART Madrassen er udbygget med én eller flere sensorer, som har kapacitet til at måle og sende informationer omkring: Produkt navn: SMART Madrassen: Louisiane SMART og Innovative tekniske detaljer: Opfindelsen er en liggemadras (Louisiane komadras eller Pacific vandseng) til malke- eller kødkvæg med indbygget sensor,

Læs mere

DANPURE HOME 200 TDS,

DANPURE HOME 200 TDS, Memo Type Dato Tilsluttet DANPURE OFFICE 200 TDS DanPure DR IN KING WATER S YS TEM Navn Adresse TLF: REVERSE OSMOSIS SYSTEM DANPURE HOME 200 TDS BRUGER MANUAL 19 01 02 03 04 05 06 07 12 13 14 15 17 18

Læs mere

MØRTEL BLANDER. type: BL60

MØRTEL BLANDER. type: BL60 MØRTEL BLANDER type: BL60 Instruktions bog Miniblanderen BL 60 er ideal for blanding af; - Gips - Mørtel - Fliseklæb - Lim - Epoxy (resin) - Cementblandinger med fine partikler SIKKERHEDSFORANSTALTNING:

Læs mere

Setsan DK INSTALLATIONSVEJLEDNING + GARANTI

Setsan DK INSTALLATIONSVEJLEDNING + GARANTI K Setsan K INSTALLATIONSVEJLENING + GARANTI ANVENELSE SETSAN K LEVEREE ELE MÅL A x 1 B x 1 C x 2 x 2 25 x 40 E x 1 F x 2 KAPACITET L/MIN. YELSER: HØJE OG LÆNGE 5 4 max 5 m max 10 3 4 3 max 20 max 30 OK

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk

Model BABY. WWW.VVS-Eksperten.dk PANNEX PILLE BRÆNDEOVN Model BABY WWW.VVS-Eksperten.dk Indholdsfortegnelse: Sikkerheds normer... 2 Tekniske detaljer for model Baby Pille brændeovn... 2 Træpille type... 3 Opstart med pille brændeovn...

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Fem film om Hanstholm

Fem film om Hanstholm Fem film om Hanstholm Forlaget Knakken, 2007 Pjece til dvd om hanstholm endelig.indd 1 09-08-2007 15:21:14 Stenbjerg, 1964. Vagt ved havet (1965) Historien drejer sig om redningsarbejdet på den jyske vestkyst,

Læs mere

Trådløst tastatur Med nøglebriklæser

Trådløst tastatur Med nøglebriklæser Trådløst tastatur Med nøglebriklæser Brugervejledning Venligst læs brugervejledningen inden montering og brug. KP700/DK-1401-1.0 Indholdsfortegnelse Introduktion Forord Medfølgende dele Produktoversigt

Læs mere

12V - 24V funktionstester

12V - 24V funktionstester 12V - 24V funktionstester Funktionstesteren kan udføre følgende 6 funktioner: 1. Polaritets test. 2. Gennemgangs test. 3. Komponent aktivering når den er afmonteret. 4. Komponent aktivering kun med plus

Læs mere