STEVNSFORT DANMARKS SIDSTE FORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STEVNSFORT DANMARKS SIDSTE FORT"

Transkript

1 STEVNSFORT DANMARKS SIDSTE FORT Tom Wismann Steel & Stone Publishing

2

3 STEVNSFORT DANMARKS SIDSTE FORT Steel & Stone Publishing

4 Stevnsfort Danmarks sidste fort af Tom Wismann Udgiver: Steel & Stone Publishing, 1998 Copyright 1998 ISBN Teknik og tryk: Steel & Stone Publishing Helsinge Bogen er sat med Times og trykt på 90 g Top Colour Paper Bogbinderarbejde: Steel & Stone Publishing Helsinge Distribution og salg: Steel & Stone Publishing Degnelodden 5, Valby DK-3200 Helsinge Danmark Tlf.: steel.stone@mail.tele.dk Ingen del af denne bog må gengives, overføres eller kopieres på nogen måde eller på noget medie, det være sig fotokopi, scanning, afskrift eller opbevares i en computerdatabase uden forlagets skriftlige samtykke. Forlaget har bestræbt sig på - så vidt muligt - at indhente de nødvendige tilladelser til brug af bogens illustrationer. Skulle ophavsretten på trods heraf være krænket, er dette sket utilsigtet. 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Forord Historie Bygning af Stevnsfort Fortets opgaver Beskrivelse af fortet Indretning af undergrunden 6.1 Operationsrum (O-rum) Artillericentral (AC) ABC-central Havaricentral Maskincentral Bevogtningscentral Beboelse Hospital Sanitære installationer Ventilation Gassikring Kabys-forplejning i undergrunden Vanddforsyning Gangnavne Bevæbning 7.1 Hovedbatteri Lyskanon Stationært luftværnsbatteri Mobilt luftværnsbatteri Håndvåben Ildledelse med mere 8.1 Radar Ildledelsesposter Pejlestationer Afstandsmåler Projektører Afslutning Bilag Chefer for Stevnsfort Tegning af undergrunden Litteraturhenvisninger English Summary

6 6

7 1. Forord Forfatterens forord Stevnsfort er Danmarks sidste operative fort. Jeg stiftede første gang bekendtskab med fortet i 1972, da jeg som ny gast i Marinehjemmeværnet gennemgik forskellige af Marinehjemme-værnets landmilitære uddannelser, der blev afholdt på fortet. Vi var under kurserne indkvarteret i undergrunden og atmosfæren fra dengang under den kolde krig kan jeg stadig huske i dag. Jeg har gennem årene ved forskellige lejligheder været på Stevnsfort. Jeg var bl.a. i september 1989 i operationsrummet hos Sundets Marine Distrikt (beliggende i undergrunden på fortet), under NATO øvelsen Sharp Spear, der siden skulle vise sig at blive den sidste store øvelse, der blev afholdt under den kolde krig. Ideen til en bog om Stevnsfort har jeg haft i nogle år, men desværre er der nogle gange et stykke fra ide til virkelighed. I efteråret 1996 blev orlogskaptajn Jon Jonsen chef for Stevnsfort. Jeg kender Jon Jonsen fra min tjeneste i Marinehjemmeværnet, og dette satte lidt skub i mig, da jeg nu håbede på at have den rigtige indgang til fortet. I sommeren 1997 kontaktede jeg Jon Jonsen og fortalte om mine planer. Jeg fik fra starten fuld opbakning fra ham til at starte min research omkring Stevnsfort. Det blev til en del besøg på fortet, hvor jeg altid blev godt modtaget, hvor jeg end fandt på at bevæge mig hen med kamera og båndoptager, og hvem jeg end fandt på at besvære med mine spørgsmål. Jeppe Jepsen, der nu er pensioneret, men som i sommeren og efterår 1997 stadig var på fortet, hvor han havde tjenstgjort i 25 år var en uvurderlig hjælp, når der skulle svares på mine mange spørgsmål eller findes rundt i fortets gange. Det var også befordrende for overblikket, at Stevns- Fortchef Orlogskaptajn Jon Jonsen og et af fortets 2 pansrede tårne. 7

8 fort fik mig og mit kamera ombord i en af Søværnets helikoptere, der skulle til fortet. Ofte hjælper det at se tingene lidt fra oven. Jeg vil derfor gerne takke Søværnets Flyvetjeneste og alle på Stevnsfort, som har hjulpet med svar på mange spørgsmål, fundet tegninger og gamle driftsvejledninger frem, læst korrektur eller blot udvist interesse for mit forehavende. Jeg vil også gerne sige tak til tidligere tjenstgørende på fortet, der har været behjælpelig med fotos og erfaringer fra deres tjeneste på fortet. Helsinge, september 1998 Tom Wismann An til Skafning. I begyndelsen af 1960 erne var der fuld bemanding på Stevnsfort, så der var trængsel når der skulle skaffes. (Foto udlånt af Melwin E. Pedersen) 8

9 2. Historie Stevnsområdet har igennem historien ved flere lejligheder kunnet sættes i forbindelse med den danske flåde. Der har været flere slag, bl.a. slaget den 1 juli 1677 udfor Stevns klint, hvor admiral Niels Juel ved en dygtig taktisk manøvre besejrede en svensk eskadre. Dette slag fandt sted ud for kysten ikke langt fra, hvor Stevnsfort i dag er placeret. Den 22 juni 1812 under kanonbådskrigen mod England var der ud for Rødvig og klinten, hvor Stevnsfort ligger, en træfning mellem danske kystbatterier og kanonbåde, og en engelsk fregat. Fregatten prøvede at overmande en dansk konvoj på 122 handelsskibe, der var ved at runde Stevns for at komme i sikkerhed i Køge Bugt. Efter at have været i kamp med de danske kanonbåde, kystbatteriet Plus sydøst for Rødvig, og et skarpskyttekompagni, der gav ild fra klinten ved fortet, måtte fregatten trække sig tilbage, og handelsskibene kom i sikkerhed. Sidste halvdel af forrige århundrede og begyndelsen af dette var en periode, hvor den danske kystbefæstning blev kraftigt udbygget. I denne periode blev de fleste af de forter vi kender i dag bygget. Det drejer sig om forter som Middelgrundsfort, Charlottenlundfort, Dragørfort og mange flere. Fæstningsbyggeriet var hovedsageligt koncentreret omkring rigets hovedstad København, og der var ingen planer om befæstninger på Stevns. Charlottenlundfort. Eksempel på kystbefæstningsanlæg bygget i slutningen af sidste århundrede ( ). Fortet var oprindeligt bevæbnet med 2 stk. 35,5 cm, men blev senere udrustet med 12 stk. 29 cm haubitsere, hvoraf de 8 nordligste kan ses på billedet. Disse kanoner var i øvrigt genbrugskanoner, da de tidligere havde været opstillet på Trekroner fort. (Foto:Tom Wismann 1996) Efter anden verdenskrig overtog Danmark et stort antal kystbefæstninger, som var bygget under den tyske besættelse af landet fra De fleste af disse befæstninger var placeret ud fra strategiske 9

10 og taktiske overvejelser, der ikke gav megen fornuft set fra et dansk efterkrigssynspunkt. Danmark blev i 1949 medlem af NATO i en periode med øget spænding mellem øst og vest, som bl.a. udmøntede sig i Berlin krisen. Den øgede spænding og en kommissionsbetænkning om kystbefæstningens forhold gjorde det klart, at det udfra et dansk synspunkt ville være stærkt ønskeligt med 2 nye forter på henholdsvis Langeland og Stevns. Forterne skulle sammen med søværnets sejlende enheder og minespærringer kontrollere besejlingen af Store Bælt og Øresund. For Stevns vedkommende indledtes i 1950 rekognosceringer for at bestemme, hvor den gunstigste placering af et fort ville være. Disse rekognosceringer viste, at et område ud til kysten ca. 3 km nord for Rødvig og 2,5 km syd for Højerup ville være en god placering af et fort. Klinten er på dette sted ca. 20 meter høj, hvilket gav mulighed for at bygge fortet nede i klinten. På jordoverfladen ville kun kanontårne, radar/antenner og lignende være synlige. Historien fortæller, at Kystbefæstningens daværende chef kommandør E.M. Dahl under en inspektion i området satte sin spadsererstok på en lille forhøjning i terrænet og udtalte: Her skal Stevnsfortet ligge. Hvor spadsererstokken blev sat i jorden voksede et 4 kløver, som kommandøren plukkede og anbragte i sin lommebog. Ved opførelsen af nedgangsbunkeren til det nye fort blev firkløveret indmuret i denne- for at bringe fortet held. Nedgangsbunker under bygning. (Foto: Udlånt af Walther Jørgensen) 10

11 3. Bygning af Stevnsfort Den 5 januar 1951 modtog Kystbefæstningen fra Forsvarsministeriet en skrivelse med anmodning om, sammen med Søværnets Bygningsdistrikt og Søartilleriet, at lade udarbejde projekter og detailtegninger over et fort på Stevns. Dette betød, at arbejdet med jordbundsundersøgelser, opmålinger og detailprojektering kunne gå i gang. Inden den endelige projektering foregik et nøje studie af tyske anlæg bygget i Danmark under anden verdenskrig, samt et engelsk batteri i de høje kalkstensklipper ved Dover. Den 31. juli 1951 afsendes fra Søværnets Bygningsdistrikt til Forsvarsministeriet et projekt vedrørende bygningen af et fort på Stevns. I projektet angives prisen på bygningen af fortet til 14,5 millioner kroner. Den 1. december modtager Kystbefæstningen en skrivelse fra Forsvarsministeriet, hvori det fremgik, at Finansministeriet havde givet sin tilslutning til, at der kunne anvendes kr. til bygning af et fort på Stevns. Den 22. december 1951 bemyndigede forsvarsministeriet Søværnets Bygningsdistrikt til at starte arbejdet. De nødvendige arealer til fortet erhvervedes ved, at 4 landbrugsejendomme med et samlet jordtilliggende på. ca. 100 tdr. land blev opkøbt. Omkostningerne til bygning af fortet fordeles på følgende måde: Artillerimateriel kr. Maskinmateriel kr. Telefonmateriel kr. Intendantur kr. Sanitet kr. Radio og radar kr. Bygningstjenesten kr. I alt kr. Udover de nævnte omkostninger ville der påløbe udgifter i 1953/54 på kr. til opførelse af fredstidskasernen. Fortets samlede byggepris blev derfor i alt ca kr. Byggearbejdet påbegyndes den 7. januar 1952 med en højtidelighed, hvor bl.a. Arveprins Knud og chefen for Kystbefæstningen kontreadmiral E.M.Dahl deltog, samt flere militære og ledende civile fra bygningsdistriktet og entreprenørerne. Walter Jørgensen) Fredstidskasernen under opførsel i (Foto udlånt af Arveprins Knud tog det første spadestik, kontreadmiral E.M.Dahl det andet og overingeniør Rasmussen fra entreprenøren Rasmussen & Schiøtz det tredje. Ved Stevnsfort ønskedes en klar adskillelse mellem fredstidskaserneområdet og det egentlige fortområde. Dette skete ved, at fredstidskasernen med indkvartering, kontorfaciliteter, kabys og kostforplejning blev placeret vest for kommunevejen, og de egentlige militære installationer med artilleri, radar, og operationsrum øst for vejen. 11

12 De krigsmæssige installationer placeredes i undergrunden meter nede i kalkstensklippen. På dette område af Stevns benævnes kalkstenen bryozokalk og består af kalk med indlagte cm tykke flintlag. Denne kalktype har meget fine trykabsorberende egenskaber, der yder de militære installationer god beskyttelse mod såvel konventionelle våben som atomvåben. På jordoverfladen ses kun fortets hovedbatteri, 2 luftværnsbatterier benævnt nord og syd, ildledelses og varslingsradar, radioantenner, pejlestationer og projektører. Bygningen af undergrunden foregik ved, at man to steder fra søsiden begyndte at arbejde sig ind i klippen. Disse gange kaldtes derfor rævegange, og det navn har de beholdt til i dag. De udgravede klipper bortskaffedes ved at dumpe disse i havet, hvor den kraftige strøm førte materialet til havs. Selve udgravningen foregik ved en kombination af sprængninger og boring. Gangene blev ikke cementeret da kalkstenen er stabil i sig selv. De steder, hvor der skulle indrettes magasiner, beboelsesrum, artillericentral mm., blev der i udgravede grotter bygget jernbetonrum til disse formål. Den 2. juni 1953 hejste fortet kommando, og i sommeren 1954 blev hele fortet med fredstidskasernen, feltbane osv. overdraget fra bygherren, Rasmussen & Schiøtz, til søværnet. I august 1955 var installationerne af hovedbatteriet tilendebragt og installationskydningerne fandt sted samme måned. Kommandohejsning den 2. juni Der manglede stadig en del jordarbejde på paradepladsen. Installation af hovedbatteriet blev afsluttet i juni 1955, hvor der gennemførtes installationsskydninger. (Foto udlånt af Walter Jørgensen) 12

13 4. Fortets opgaver Fortets opgave var/er at kontrollere den sydlige indsejling til Sundet. Kontrollen med besejlingen af Sundet foretages ved hjælp af fortets hovedbatteri, der kan beskyde mål på havet helt over til den svenske kyst. Hovedbatteriet kan understøtte egne sejlende flådestyrker, og hindre en fjende i at stryge eventuelt udlagte minefelter. Kanoner var, da fortet blev bygget som i dag, et godt krisestyringsredskab. En kanon kan afgive såvel varselsskud som udføre virkningsskydning, og bare det, at en kanon følger et mål, er en form for magtudøvelse. Moderne missiler besidder ikke disse graduerede egenskaber. Fortets hovedbatteri kan skyde horisonten rundt hvilket gør, at fortet også har mulighed for at beskyde mål på land, hvis dette skulle være nødvendigt. Stevnsforts placering. Med sin placering på Stevns kan Stevnsfort holde den sydlige adgangsvej til Øresund under ild, ligesåvel som mål i Fakse bugt kan engageres. Hovedbatteriet har skudfrihed horisonten rundt, hvilket betyder, at også landmål kan beskydes, hvis dette skulle være nødvendigt. 13

14 Russisk Sverdlov klasse krydser. I perioden fra ca ville det ikke have været utænkeligt, at Stevnsfort kunne være kommet i kamp med krydsere af Sverdlov klassen, hvis der var opstået en konflikt mellem NATO og WARSZAWA-pagten. Krydserne af denne klasse var bevæbnet med 12 stk. 15 cm kanoner og 12 stk 10,5 cm kanoner. Krydserne kunne meget vel tænkes indsat som artilleristøtte for et amfibieangreb mod dansk område. Postkort Kystartilleriforeningen

15 5. Beskrivelse af fortet Fortet dækker et område på ca. 31 ha. og består af 3 hoveddele: 1) Batteriområdet 2) Undergrunden 3) Kaserneområdet Stevnsfort set fra luften. På billedet ses 1)kasserneområde, 2) flyvevåbnets Eskadrille 541, 3) hovedbatteri, 4) nedgangsbunker, 5) 40 mm luftværnsbatteri nord og syd. (Foto: Tom Wismann 1997) Batteriområdet Batteriområdet ligger ca. 100 meter tilbagetrukket fra den 20 meter høje klint der udgør fortets østlige begrænsning. På batteriområdet findes nedgangsbunkeren til undergrunden placeret sammen med fortets hovedbatteri bestående af 2 stk. dobbelte 15 cm kanoner i pansertårne, 1 stk. 12,7 cm lyskanon, 2 stationære 40 mm nærluftværnsbatterier, batteri syd og nord, radar og radioantenner, periskoper for ildledelsen, pejlestationer, og et antal ventilationsafgange og luftindtag. På området var også indrettet standpladser for 2 stk. 150 cm projektører. Disse projektører benyttes ikke mere. Undergrunden (se tegning side 58-59) Adgangen til undergrunden sker gennem nedgangsbunkeren, der er placeret ved den nordligste begrænsning af undergrunden. Nedgangsbunkeren er udrustet med 3 flankeringskonstruktioner, der kan holde adgangsvejen til bunkeren under ild og derved sikre, at en fjende ikke kan trænge ind i fortet ad denne vej. Adgangen 15

16 P2 P1 Batteriområdet. Fortets hovedbatteri består af 2 pansrede kanontårne med hver 2 stk. 15 cm kanoner. Tårnene stammer oprindeligt fra det tyske slagskib Gneisenau. Tårnene benævnes pjece 1og 2, P1-P2. (Foto: Tom Wismann 1997) til nedgangsbunkeren sker gennem en gitterdør og en svær panserdør. Herefter er der mulighed for at komme til selve undergrunden, der er beliggende ca. 20 meter under jordniveau, med en elevator eller ad en trappe. I nedgangsbunkeren er indrettet en ildlederpost, benævnt IP 1, og en lokal bevogtningscentral. Periskopet for ildlederposten kan ses ovenpå bunkeren, hvor selve periskophovedet i lodret retning er beskyttet af et panserskjold. Oven på nedgangsbunkeren er der under åben himmel indrettet en standplads for lyslederposten. Herfra blev ilden fra lyskanonen ledet. På forskråningen af bunkeren er der en standplads for et pejleapparat, eller der kan placeres en mobil 5 meter afstandsmåler. Personel, der var tjenstgørende på fortet da afstandsmåleren blev benyttet fortæller, at det var tungt arbejde at bakse afstandsmåleren op og ned af trappen til undergrunden, men en sømand må tage tjenesten, som den kommer. Arbejdet har sandsynligvis været fulgt godt på vej af nogle beskrivende sømandsudtryk. Undergrunden består af en hovedgang, der løber nord-syd parallelt med kysten. Fra hovedgangen, der er ca. 340 meter lang, udgår i hver ende en gang mod vest (mod land) og en gang mod øst (mod havet). For enden af gangene mod vest, der er ca. 100 meter lange, ligger fortets hovedmagasiner, og underbringelsesrum for besætninger til hovedbatteriet. De 2 gange, der fører mod øst, munder ud i klinten, og er benævnt rævegang nord og syd. Udover de nævnte gange er der en gang der løber mod øst fra elevatoren. Denne gang er indrettet som depotområde og er ca. 70 meter lang. Fra den sydlige batterigang fører en gang til luftværnsbatteri syd, som herved kan nås fra fortets indre. Der 16

17 Nedgangsbunker. Flankeringskonstruktionen kan holde adgangsvejen til bunkeren under ild. På væggen til venstre ses Frederik den 9 s monogram og årstallet Lejderen på væggen fører til lyslederposten, der er anbragt oven på nedgangsbunkeren. (Foto: Tom Wismann 1997) 1 Indgang 1 Nedgangsbunker. I nedgangsbunkeren er der elevator og trapper til undergrunden. I bunkeren findes også ildlederpost 1 (IP1) og 3 flankeringskonstruktioner(1) til bunkerens nærforsvar. (Tegning: Tom Wismann efter Stevnsforts original, 1997) 17

18 er ikke fra undergrunden forbindelse til luftværnsbatteri nord, angiveligt fordi jordbunden skulle være uegnet til gangbyggeri. I den nordlige gang mod havet har der været en større gennemføring til jordoverfladen. Denne gjorde det muligt under bygning og modernisering at få større maskindele som dieselmotorer på plads i undergrunden. I forbindelse med batterigang nord ligger Sundets Marinedistrikts (SUM) O-rum og kommunikationscenter. I det, der i dag er kommunikationscenteret, lå oprindeligt fortets hospital. Hospitalet blev nedlagt ved moderniseringen af fortet i I den sydlige gang mod havet ligger på den ene side af gangen fortets oprindelige artillericentral, O-rum, radarrum og ABC central. På den modsatte side af gangen er der 5 dobbelte officerslukafer og underbringelse for menige. I hver gang mod magasinerne er der indrettet en maskincentral. Alle rum er ventilerede og en del opvarmede. O-rum, computerrum mf. er udstyret med aircondition. Kaserneområde Kaserneområdet omfatter et antal bygninger, hvor fortbesætningen kan underbringes i fredstid. På området er der kostforplejning/ cafeteria, messer for befalingsmænd og officerer, samt kontorer. På kaserneområdet ligger en af de oprindelig 4 landejendomme, der blev opkøbt ved fortets etablering. Denne gård er indrettet til depotområde, til de mange ting, der skal benyttes i den daglige drift og ved uddannelse af personel. 18

19 6. Indretning af undergrunden De fleste af fortets krigsmæssige faciliteter er placeret i undergrunden. 6.1 Operations rum (O-rum) Fortets operationsrum eller O-rum, som det betegnes i militær daglig tale, er fortets nervecenter, og det er herfra fortchefen under krigsmæssige forhold fører sin kommando. I O-rummet vistes tidligere den aktuelle situation på kort og tavler (kaldet toter). I dag foregår dette hovedsageligt på computerskærme. Til opbygning af det taktiske billede (hvad der sker i nærområdet) benyttes informationer fra fortets egne sensorer såsom radar, radio, informationer fra pejle- og udkigsstationer, fra egne skibe og fra andre militære myndigheder. I O-rummet kan man f.eks. have et stort kort ( i dag computerskærm) over det lokale havområde, hvor der indtegnes positioner på de skibe og fly, der befinder sig i området. Udfra billedet af den aktuelle situation træffer fortchefen sine dispositioner, f.eks. omkring indsættelse af fortets våben. Fortets oprindelige O-rum lå i forbindelse med artillericentralen i fortets sydlige del. Under en modernisering fra blev fortet ombygget, og O-rummet blev flyttet til den nordlige del af undergrunden. O-rummet er i dag en del af Sundets Marine Distrikt (SUM) og en del af et større kommando og kontrol system benævnt RDNCCIS som står for Royal Danish Navy Command, Control & Information System. Denne vidunderlige militære forkortelse, betyder på dansk Den Kongelige Danske Marines Kommando og Kontrol system til brug for chefen for Søværnets Operative Kommando. O-rum. Det oprindelige o-rum var placeret sammen med fortets artillericentral (AC) i fortets sydlige del. Efter en ombygning af undergrunden i benyttes det oprindelige O-rum ikke mere. Midt i billedet stod fortets lokalplot. Det er nu flyttet til Langelandsfort der siden 1997 har fungeret som museum. (Foto: Tom Wismann 1997) 19

20 Gang O-rums kompleks 1. Artillericentral 2. Lejder til ildlederpost 2 (IP2) 3 O-rum 4. Radiorum 5. Kryptorum 6. Kontor 7. Telefonrum 8. Fjernskriverrum 9. Omstillingsbord 20

21 6.2 Artillericentral (AC) Artillericentralen var oprindeligt beliggende i forbindelse med O-rummet i den sydlige del af undergrunden. AC var det sted hvor informationer fra ildledelsesradaren, ildlederposter, og pejlestationer samledes og bearbejdedes. Informationerne blev fødet til centralens oprindelige elektromekaniske regnemaskiner. I regnemaskinerne indgik de indsamlede data sammen med data, som vindhastighed og retning, barometerstand, krudtets temperatur mm. Udfra de informationer der tilgår ildledelsesanlægget udregnes skuddata, det vil sige højde og sideretning til de to pjecer i hovedbatteriet. Regnemaskine i artillericentral. For at udføre de komplicerede beregninger der er nødvendige for at træffe et bevægeligt mål på stor afstand benyttedes indtil 1982 elektromekaniske regnemaskiner. Regnemaskinen blev fødet med data fra radar, ildlederposter, pejlestationer. Meteologiske data som vindhastighed, luftens temperatur og lufttryk indgik også i beregningerne. Nogle data blev fødet til regnemaskinen ved at betjene et stort antal små håndhjul. (Foto: Tom Wismann 1997) De udregnede data overføres til pjecerne ved hjælp af såkaldte følgeviseranlæg. Et følgeviseranlæg er kort fortalt et anlæg, hvor en viser i pjecen stiller sig i en bestemt stilling udfra signaler der overføres fra ildledelsesanlægget. I pjecen indstilles højde og sideretning ved, at et andet sæt visere stilles overens med viserne fra ildledelsesanlægget. Dette udføres manuelt af orlogsgaster. Det var muligt samtidigt at engagere 2 forskellige mål (der var 2 regnemaskiner), et med hver pjece, eller begge pjecer kunne engagere samme mål. I dag foregår alle beregninger omkring ildledelsen på computer med dertil knyttede ballistik programmer. Man skal være opmærksom på, at det er et kompliceret regnestykke, der skal udføres når et bevægeligt mål skal rammes på f.eks 15 km afstand. I den tid der går fra granaten forlader kanonen til den forhåbentlig træffer målet forløber der ca sekunder. Hvis målet sejler med 30 knob (ca. 55km/time) flytter det sig ca. 0,5 km fra skuddet går til granaten slår ned. Hvis man samtidig tænker på vindens påvirkning af granaten, og de mange andre forhold der har indflydelse 21

22 på granatens træfpunkt, er det klart, at det er et regnestykke, der i hvert fald ikke hurtigt kan udføres i hånden. Der skal kraftige regnemaskiner til. 6.3 ABC-central I fortet findes en såkaldt ABC-central. ABC står i denne forbindelse for Atomare, Biologiske eller Kemiske våben. I ABC-centralen indgår informationer fra overordnede militære myndigheder og underlagte enheder om en fjendes brug af våben af de nævnte typer. ABC-centralen kan udfra disse oplysninger foretage beregninger af, hvor f.eks. et radioaktivt nedfald vil medføre forurening. Udfra disse beregninger kan militære og civile i området advares og eventuelt flyttes, eller det kan sikres, at de ikke rykker ind i området. Der foregår udveksling af informationer mellem militære ABC centraler og beredskabsstyrelsen, som står for beskyttelsen af civilbefolkningen mod skader fra de omtalte våben. 6.4 Havari central I havaricentralen samles løbende alle oplysninger om skader på fortet. Disse skader kan stamme fra våbenpåvirkninger, såsom eksplosioner, brand og lignende. Udfra disse oplysninger kan havarikontrolofficeren træffe sine dispositioner og indsætte havaripatruljer (brand og redningsfolk) for at bekæmpe, afbøde og afhjælpe de skader, der er sket på fortet eller dets våbensystemer. Gangsystem. Gangsystemet i Stevnsfort omfatter mere end 1000 meter gange. Gangene er hugget og sprængt ud i kalkstensklippen, der på dette sted på Stevns benævnes Bryozokalk. Denne kalktype er særdeles modstandsdygtig overfor trykpåvirkninger og yder derfor fortet god beskyttelse.(foto: Tom Wismann 1997) 6.5 Maskincentraler Fortet er udrustet med 2 maskincentraler- én i hver forthalvdel, nord og syd. Maskincentralerne er placeret i rum der har forbindelse til batterigangene. I centralerne er opstillet dieselgeneratoranlæg, der kan levere strøm til fortets drift, hovedbatteriet og oprindeligt også til luftværnsbatterierne. Til daglig under fredsforhold får fortet dækket sit strømforbrug fra det offentlige net. I tilfælde af krise 22

23 Maskincentral syd. I fortet var indrettet maskincentraler i fortets 2 halvdele, nord og syd. På maskincentralerne var der opstillet dieselaggregater til dækning af fortets behov for elektrisk strøm hvis forsyningen fra land, det offentlige net, skulle svigte. (Foto: Tom Wismann 1997) eller krig, hvor strømforsyningen fra de civile kraftværker kan svigte, har fortet mulighed for at være selvforsynende med elektrisk strøm. De tekniske anlæg i fortet har løbende gennem fortets levetid gennemgået ombygninger og modifikationer, så de tekniske anlæg lever op til dagens krav. Oprindeligt var hver maskincentral udrustet med 3 dieselaggregater. Et dieselaggregat består af en dieselmotor, der driver en generator. Motorerne i aggregaterne var af fabrikat MWM (2 stk- en stor og en lille) og Harvester. Det store MWM anlæg leverede gennem omformere, kraft til fortets hovedbatteri. Harvester anlægget leverede kraft til 40 mm batteriet, og det lille MWM anlæg leverede kraft til belysning mm. Den oprindelige maskininstallation var i hver maskincentral følgende: Senere er MWM motorerne udskiftet med Volvo Penta motorer type TAD121CHG på 238 kw. Udover de omtalte generatorsæt var der i hver maskincentral placeret 2 omformere til henholdsvis hovedbatteriet og 40 mm batteriet, da begge kanoninstallationer kræver jævnstrøm. 23

24 1. Generatoranlæg til hovedbatteri. 2. Generatoranlæg til 40 mm batteri. 3. Generatoranlæg. 4. Omformer. 5. Omformer. 6. Hovedtavle. 7. Kølevandspumper. 8. Oliefyr. 9. Gasfilteranlæg. 10. Filebænk. Maskincentral. I de 2 forthalvdele var der indrettet maskincentraler med generatoranlæg, omformere, pumper, gasfilteranlæg og andre tekniske anlæg. (Tegning. Tom Wismann efter Stevnsfortes original. 1998) 24

25 I forbindelse med ombygningen i ombyggedes den nordlige maskincentral, og der installeredes et nyt generatoranlæg med en Fiat dieselmotor med en elektrisk effekt på 200 kw. Dette generatorsæt er alene beregnet til forsyning af Sundets Marinedistrikts O-rum, og ikke til drift af Stevnsfort med tilhørende artillerisystemer, elevatorer mm. Nødbelysning Overalt i fortet er der nødbelysningslygter, der oprindeligt var drevet af henholdsvis akkumulatorer (7 stk) og tørbatterier (41 stk). Akkumulatorlygterne var af typen Dominit, fabrikat H. Følsgaard. Lygterne vil automatisk tænde, hvis belysningen skulle svigte. Brandsprøjter Fortet var oprindeligt udrustet med 2 benzindrevne brandpumper for brandbekæmpelse. Motorerne til disse pumper var af fabrikat Vauxhall og VW. Fortet er ikke udrustet med deciderede rørsystemer for brandbekæmpelse. Ved en brand i undergrunden må vand, gennem slanger, tages fra en brandhane, der er placeret ca. 50 meter fra nedgangsbunkeren - et forhold der virker uforståeligt. 6.6 Bevogtningscentral I fortets bevogtningscentral samles og koordineres alle oplysninger, der vedrører fortets nærforsvar. Det har ikke været muligt helt at bestemme, hvor fortets bevogtningscentral har været placeret, men der findes et foto, hvor et skilt på en dør angiver, at her har bevogtningslederen haft sin plads. Fra Bevogtningscentral i nedgangsbunker placeret i rum under ildledelsespost 1 (IP1). Fra rummet har bevogtningslederen kunne lede nærforsvaret af nedgangsbunkeren. Periskoperne i forbindelse med IP 1 har udgjort et par gode øjne for nærforsvaret. (Foto: Tom Wismann 1997) 25

26 dette rum blev fortets nærforsvar koordineret. På kort og tavler (toter) kunne bevogtningsstyrker og patruljer indtegnes, så man fik et overblik over nærforsvaret og eventuelle fjendtlige styrker i området. I et mindre rum i nedgangsbunkeren, placeret direkte under ildledelsespost 1, har der været indrettet en lokal bevogtningscentral. Periskoperne fra ildledelsesposten har kunnet benyttes til observation 6.7 Beboelse I undergrunden er der indrettet beboelse til en del af fortets besætning. Officerer. Oprindeligt fandtes 2 rum, hvert bestående af et antal mindre lukaf er beregnet til underbringelse af fortets officerer. Officersbeboelserne var indrettet i batterigang nord, og overfor det oprin-delige O-rum/AC kompleks. Lukaf-erne var hver på 6 m 2 og indrettet på en måde, som man i dag vil kalde spartansk. Rummet var for enden udrustet med 2 af forsvarets standard køjer. Det øvrige møblement bestod af en stol, et lille bord, et par skabe og en håndvask. Der var i alt 10 dobbelte officerskamre. Befalingsmænd I forbindelse med officersbeboelserne var begge steder et lidt større rum, ca. 10m 2 hvor en del af fortets befalingsmænd kunne underbringes. Pjecebesætninger Tæt på de 2 magasinområder til fortets hovedbatteri er der indrettet 2 rum på hver 44 m 2 til pjecebesætningerne. Der er i hvert rum plads til 30 menige og 6 befalingsmænd. Til de menige er der båse med 6 køjer i hver bås. Befalingsmændene har deres eget lille indelukke for enden af rummet. Menige Udover ovenstående er der flere steder i undergrundens gange opsat klapkøjer. Køjerne i gangene må siges at være langt bedre end ophold under åben himmel, men ikke ideelle hvis Officersgang. I hver halvdel af fortet var der indrettet en officersgang med 5 dobbeltkamre på hver 6 kvadratmeter. Indretningen var spartansk og bestod af 2 køjer, en stol, et lille bord og et par små skabe. De sanitære installationer udgjordes af 1 håndvask. (Foto: Tom Wismann 1997) besætningen skal ordentlig udhviles, da der sandsynligvis altid vil være en del uro. Det er ikke en god idé, at der ikke er mulighed for at underbringe hele fortets besætning under rimelige forhold i undergrunden. Det må have været begrænset, hvad det ville have kostet at indrette flere beboelsesrum til 40 mm besætninger og fortets bevogtningstyrke, lig dem der er indrettet til 26

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

MIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT

MIT LIV SOM SOLDAT ET UNDERVISNINGSFORSLAG TIL FORLØB OM SOLDATERLIVET PÅ STEVNSFORT Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

STEVNSFORTET I 1980 ERNE

STEVNSFORTET I 1980 ERNE Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Temarute: Atlantvolden (26 km)

Temarute: Atlantvolden (26 km) Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen. Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.

Læs mere

Tysk luftværnsartilleri

Tysk luftværnsartilleri Tysk luftværnsartilleri Nu er turen så kommet til en lille beskrivelse af mit tyske luftværnsbatteri. Som med mine øvrige tyske krigsspilsenheder er der tale om brug af modeller fra mange forskellige fabrikater

Læs mere

kanoner). fjendens position.

kanoner). fjendens position. Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Om dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni

Om dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig

Læs mere

Anmeldelse. Fregatten PEDER SKRAM. Indledning. Et besøg på PEDER SKRAM. Anmeldt af Per Finsted

Anmeldelse. Fregatten PEDER SKRAM. Indledning. Et besøg på PEDER SKRAM. Anmeldt af Per Finsted Anmeldelse Fregatten PEDER SKRAM Anmeldt af Per Finsted Indledning Med Mastekranen og Rigets Flag som nogle af sine nærmeste naboer, har fregatten PEDER SKRAM fået en markant placering på Holmen, til stor

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Udklipsark: Danmarks hær og flaade

Udklipsark: Danmarks hær og flaade Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening

SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening SIKKERHED ved pistolskydning/våbenbetjening Tekst og fotos ved Knud Erik Poulsen. I alt 5 sider 1. Generelt Som skytte er det din pligt at kende og følge de generelle sikkerhedskrav for den skydning du

Læs mere

Kortfattet mødereferat fra medlemsmødet den 28. februar 2013 fra kl til kl

Kortfattet mødereferat fra medlemsmødet den 28. februar 2013 fra kl til kl 28. februar 2013. Besøg på NIELS JUEL på Flådestation Korsør. Kortfattet mødereferat fra medlemsmødet den 28. februar 2013 fra kl. 1830 til kl. 2150. De 22 medlemmer og 1 gæst blev budt velkommen af HAS,

Læs mere

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm):

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm): FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. januar 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 6. november 2003 af venterummene på politistationen i Esbjerg. I rapporten bad jeg Politimesteren i Esbjerg,

Læs mere

Es geht alles vorüber es geht alles vorbei Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Es geht alles vorüber es geht alles vorbei Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Es geht alles vorüber es geht alles vorbei Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Ak ja, engang, da vi fløj med Spitfires, var en 40 mm Bofors maskinkanon nok til at skræmme angribende fly væk. Det er

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital

Vedrørende inspektion af dele af modtagelsen i Vestre Fængsel og Vestre Hospital FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Københavns Fængsler Vigerslev Allé 1 Postboks 701 2450 København SV Dato: J.nr.:

Læs mere

TERRASSEVARMER HN Brugervejledning

TERRASSEVARMER HN Brugervejledning TERRASSEVARMER HN 12356 Brugervejledning Læs denne brugervejledning omhyggeligt, før terrassevarmeren tages i brug. Gem brugervejledningen, så du senere kan slå op i den. Pak terrassevarmeren ud og kontroller,

Læs mere

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI. Læs venligst denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI Quooker COMBI er en vandbeholder med kogende (110 C) vand. Quooker COMBI består af en

Læs mere

V 50/60Hz 120W

V 50/60Hz 120W STØVSUGER MODEL: 17Z0C Best.nr. 1025 BRUGSANVISNING 220-240V 50/60Hz 120W Denne model er kun beregnet til brug i privat husholdning LÆS DENNE BRUGSANVISNING GRUNDIGT IGENNEM FØR STØVSUGEREN TAGES I BRUG

Læs mere

Projekt vinduer og pantry siden af kahytten

Projekt vinduer og pantry siden af kahytten Projekt vinduer og pantry siden af kahytten Vinduerne var fra starten af forsynet med en PVC profil, den var imidlertid ødelagt af 40 år sollys og var derfor væk på de fleste vinduer. Derudover havde der

Læs mere

Indsats. Slangeudlægning

Indsats. Slangeudlægning Indsats Slangeudlægning Beredskabsstyrelsen 2006 Indsats Forfattere: Copyright 2005 Forsidefoto: Opsætning & Tryk: Udgivet af: Slangeudlægning John Clausen, Uffe Fast, Bjarne Jørgensen, Martin Sørensen,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning COMBI E. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning COMBI E Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker COMBI E Quooker COMBI E er en kogende- og varmtvandsforsyning, som består af en sikkerhedsventil,

Læs mere

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%

Læs mere

Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3

Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske

Læs mere

Svar: De forhold, der spørges til, er ikke specifikt kontraktreguleret, da de allerede er reguleret via lovgivningen.

Svar: De forhold, der spørges til, er ikke specifikt kontraktreguleret, da de allerede er reguleret via lovgivningen. Center for Økonomi Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 48 20 50 00 EAN-nr: 5798001686235 CVR/SE-nr.: 29 19 06 23 Dato: 10. juli 2014 Spørgsmål nr.: 122 Dato: 10. juni 2014 Stillet

Læs mere

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg modtog med breve af 19. december 2003 og 6. april 2004 kommunens udtalelser. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. september 2003 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 13. juni 2003 af rådhuset i Sorø Kommune. I rapporten bad jeg kommunen om udtalelser og om underretning

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006.

Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. September 2006 Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. Foto H.U. Hansen (HAS) - 2 - Forord. Rapporten er udarbejdet af ingeniør Jørgen Svender, som

Læs mere

ELEKTRISK PARASOLVARMER

ELEKTRISK PARASOLVARMER ELEKTRISK PARASOLVARMER HN 12361 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt, før parasolvarmeren tages i brug. Gem brugervejledningen til senere brug. Pak parasolvarmeren ud og kontroller, at

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK

FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan

Læs mere

HUMANTECHNIK BRUGERVEJLEDNING. Humantechnik Trykknapsender A

HUMANTECHNIK BRUGERVEJLEDNING. Humantechnik Trykknapsender A HUMANTECHNIK DK BRUGERVEJLEDNING Humantechnik Trykknapsender A-2441-0 Side 2 Tillykke med købet af din RF-personkalder/RF-dørklokkeknap. Vi håber, at du vil få mange års betryggende brug ud af apparatet.

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring

Montage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning PST plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning for Kongskilde PST plantørringsstyring Generelt Kongskilde PST plantørringsstyring anvendes til automatisk start/stop af lavtryksblæser

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

PK-I-R-E60S og EK-I-R-E60S Runde røgspjæld og røgevakueringsspjæld installeret i spirorør

PK-I-R-E60S og EK-I-R-E60S Runde røgspjæld og røgevakueringsspjæld installeret i spirorør PK-I-R-E60S og EK-I-R-E60S Runde røgspjæld og røgevakueringsspjæld installeret i spirorør HVER RØG-/RØGEVAKUERINGSSPJÆLD SKAL INSTALLERES I HENHOLD TIL DENNE INSTALLATIONSVEJLEDNING! DK Vejledning til

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

"Ungarische Reiter in der Ukraine" - Ungarske husarer, 1941

Ungarische Reiter in der Ukraine - Ungarske husarer, 1941 "Ungarische Reiter in der Ukraine" - Ungarske husarer, 1941 Indledning Det tyske tidsskrift Die Wehrmacht, Nr. 18/5. årgang, fra 27. august 1941, indeholder en malerisk beretning af krigskorrespondenten

Læs mere

ELEKTRISK TERRASSEVARMER

ELEKTRISK TERRASSEVARMER ELEKTRISK TERRASSEVARMER HN 12362 Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt, før terrassevarmeren tages i brug, og gem den til senere brug. Pak terrassevarmeren ud og kontroller, at alle dele

Læs mere

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1.

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1. ERGONOMSIK Om ergonomisk Når noget er ergonomisk designet betyder det at det er behageligt for kroppen at arbejde med. Det kan være et håndtag der er formet efter fingrene eller det kan være et par sko

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Som projekterende skal du sikre, at det under byggeriet er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og håndtering af materialer som gipsplader, døre,

Læs mere

Under henvisning til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. januar 2005 skal jeg herved afgive foreløbig indberetning i følgende anledning:

Under henvisning til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. januar 2005 skal jeg herved afgive foreløbig indberetning i følgende anledning: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Med Justitsministeriets brev af 29. november 2005 blev jeg orienteret om at Politimesteren i Gladsaxe den 25. november 2005 havde foretaget følgende indberetning til Justitsministeriet:

Læs mere

Fra 1963 og frem til 2009 er der sket rigtig meget med udviklingen af nye ambulancer.

Fra 1963 og frem til 2009 er der sket rigtig meget med udviklingen af nye ambulancer. Fra 1963 og frem til 2009 er der sket rigtig meget med udviklingen af nye ambulancer. I 1987 blev Dodge Power Wagon afløst af VW LT 35, som på det tidspunkt var noget af et fremskridt, som dig senere viste

Læs mere

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug

Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug Affugter Instruktionsbog WASCO 2000 Læs og opbevar disse instruktioner til senere brug INDHOLDSFORTEGNELSE Tag dig tid til at læse denne manual omhyggeligt før brug og gem den til senere brug. Modelnummer

Læs mere

Samle- og brugervejledning

Samle- og brugervejledning Teleskopstiger Universalstiger Arbejdsplatforme Anlægsstiger Wienerstiger Multifunktionsstiger Samle- og brugervejledning I henhold til EN 131-3: 2007 (D) Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Brugervejledning

Læs mere

2008/2. Clean Mate 365. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.

2008/2. Clean Mate 365. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas. 2008/2 DK Betjeningsvejledning Clean Mate 365 Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforskrifter... 3 3. Identifikation...

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

SØVÆRNETS SERGENT- OG RESERVEOFFICERSSKOLE

SØVÆRNETS SERGENT- OG RESERVEOFFICERSSKOLE SØVÆRNETS SERGENT- OG RESERVEOFFICERSSKOLE Skolens Historie Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole har en smuk placering i Bangsbo Skov ca. 4 km syd for Frederikshavn centrum. Den gamle portvagt De

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 66 Person- og materialetransport. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 66 Person- og materialetransport. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 66.1 Persontransport... 3 66.1.1 Indledning... 3 66.1.2 Generelle principper... 3 66.1.3 Installation/udførelse... 3 66.1.4

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Wasco affugter WASCO 10. Instruktionsbog. Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug

Wasco affugter WASCO 10. Instruktionsbog. Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug Wasco affugter Instruktionsbog WASCO 10 Læs og gem disse instruktioner for fremtidig brug Indholdsfortegnelse Vær venlig at give dig tid til at læse denne manual omhyggeligt før brug og gem den for fremtidig

Læs mere

foretages af autoriseret installatør. Er der en stophane eller balofix samt stikkontakt

foretages af autoriseret installatør. Er der en stophane eller balofix samt stikkontakt Installationsvejledning VAQ Læs venligst denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker Quooker en består af en lille vandbeholder under køkkenvasken, som er sluttet til koldvandsledningen.

Læs mere

Sådan rengøres skydebaner

Sådan rengøres skydebaner Sådan rengøres skydebaner De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Fokus på rengøring i ny pjece De Danske Skytteforeninger udgiver med denne skrivelse en pjece om, hvordan man rengør

Læs mere

MARINE COMMANDER 2000

MARINE COMMANDER 2000 MARINE COMMANDER 2000 VEJLEDNING A. Spillets formål Hver spiller har sin egen flåde, som man placerer uden at modstanderen kan se, hvor man lægger sine skibe. Når flåderne er på plads, så gælder det for

Læs mere

Det bedste vand kommer fra hanen

Det bedste vand kommer fra hanen Det bedste vand kommer fra hanen Hvor kommer vandet fra? Vand er i konstant bevægelse. Den måde, det bevæger sig på, hedder vandets kredsløb. Når det regner eller sner, kommer der vand på jorden. Vandet

Læs mere

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse

BRUGER MANUAL. * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse BRUGER MANUAL * Brugervejledning * Generelle Specifikationer * Installation og vedligeholdelse 1 Tak fordi du har valgt vores automatiske pumpestation. Læs venligst denne bruger manual grundigt, inden

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING Hejsestige

BETJENINGSVEJLEDNING Hejsestige BETJENINGSVEJLEDNING Hejsestige Gør venligst denne betjeningsvejledning tilgængelig for betjeningspersonalet med henblik på rigtig anvendelse og varsom behandling af maskinen! Generelle informationer Dette

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

STIGA ST 1200 8219-3204-08

STIGA ST 1200 8219-3204-08 STIGA ST 1200 8219-3204-08 B A D C 1. 2 E F 2. 3. H I 4. G M J 5. 6. 3 K 7. 8. L 9. 10. 11. 12. 4 DK DANSK SIKKERHEDSFORSKRIFTER Maskinen er udstyret med følgende symboler for at huske Dem på, at der skal

Læs mere

TERRASSEVARMER TIL PARASOL 2000 W

TERRASSEVARMER TIL PARASOL 2000 W TERRASSEVARMER TIL PARASOL 2000 W ART NR 350156 EAN NR 5709133911591 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG 1 Pak terrassevarmeren ud og kontroller at alle dele er til stede og at der ikke er nogen dele glemt i emballagen.

Læs mere

Slovakiske mobile enheder i Rusland

Slovakiske mobile enheder i Rusland Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

KRSC 9011/1 KRSC 9006 KRSF 9005/SL KRSF 9005/BL. Monteringsvejledning

KRSC 9011/1 KRSC 9006 KRSF 9005/SL KRSF 9005/BL. Monteringsvejledning KRSC 9011/1 KRSC 9006 KRSF 9005/SL KRSF 9005/BL Monteringsvejledning Før køle-/fryseskabet stilles op 4 Vandtilslutning 4 Eltilslutning 5 Anbringelse og nivellering af køleskab 6 Mål og krav vedrørende

Læs mere

2.06 Uklassificerede - Uklassificerede skytter skyder i den for I.P.S.C. gældende klasse ved førstegangsdeltagelse

2.06 Uklassificerede - Uklassificerede skytter skyder i den for I.P.S.C. gældende klasse ved førstegangsdeltagelse STEEL CHALLENGE REGLEMENT 1. Om skydningen 1.01 Koncept - Under Dansk Sportsskytte Forbund afholdes Steel Challenge-skydninger efter regler der er udarbejdet på baggrund af de regler der er gældende for

Læs mere

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X

Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X Manual DK EMHÆTTE TYPE S-X [2] NB: Producenten påtager sig intet ansvar for skader forårsaget af installation foretaget uden om denne guide. INDHOLDSFORTEGNELSE I. Karakteristika 4 II. Egenskaber 4 III.

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang

I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang I dag, den 30. juni er det 10 år siden Flyvestation Vandel halede flaget ned for sidste gang Klokken er nogle få sekunder før 12:00, så falder kommandoen: Hal flaget ned! Kommandoen: Hal flaget ned! havde

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Installationsvejledning PRO3-VAQ B. Læs denne vejledning før installation

Installationsvejledning PRO3-VAQ B. Læs denne vejledning før installation Installationsvejledning PRO3-VAQ B Læs denne vejledning før installation Indledning Sådan fungerer Quooker Quooker systemet består af en vacuumisoleret vandbeholder og en Nordic hane til kogende vand eller

Læs mere

ADVOKATERNE AMAGERTORV 11

ADVOKATERNE AMAGERTORV 11 ..:!/ / ADVOKATERNE AMAGERTORV 11 AMAGERTORV 11. 1160 KØBENHAVN K KONGELIG DANSK YACHTKLUB (KDY) Redegørelse vedr. de lokalefaciliteter, som deles med Skovshoved Sejlklub (SKS) KDY, der har haft og fortsat

Læs mere

NoteCart Tablet TABLET

NoteCart Tablet TABLET NoteCart Tablet TABLET TABLET NoteCart Supreme Tablet 16 NoteCart med plads til 16 Tablets Bemærk Maks str. på tablet 18,5 cm x 35 cm inkl. strømudtag Dansk designet mobilt kabinet til opbevaring af tablets

Læs mere

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00.

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00. Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl. 19.00. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden byder velkommen 3. Gennemgang af tilstandsrapport/vedligeholdelsesplan v/ firmaet A4 4. Økonomi

Læs mere

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse

1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.

Læs mere

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

Schanflex ApS Nr. Viumvej 27 b, Egeris 6920 Videbæk Tlf.: +45 97178225 Fax.: +45 97178193 Email: schanflex@schanflex.dk WWW.SCHANFLEX.

Schanflex ApS Nr. Viumvej 27 b, Egeris 6920 Videbæk Tlf.: +45 97178225 Fax.: +45 97178193 Email: schanflex@schanflex.dk WWW.SCHANFLEX. Schanflex ApS Nr. Viumvej 27 b, Egeris 6920 Videbæk Tlf.: +45 97178225 Fax.: +45 97178193 Email: schanflex@schanflex.dk Virksomheds beskrivelse Rense og Sanitetstelt Selvrejsende væskebeholder Rense og

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø og lov om røgfri miljøer... 1

Lov om arbejdsmiljø og lov om røgfri miljøer... 1 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev nr. 9/ 2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i september måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil i deres helhed blive lagt

Læs mere

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 fly blev lavet i 1956. I 1985 holdt man op med at lave

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

Spa-Kompagniet. Monteringsvejledning for store saunaovne

Spa-Kompagniet. Monteringsvejledning for store saunaovne Spa-Kompagniet Monteringsvejledning for store saunaovne 1. Introduktion a. Denne monteringsvejledning angiver hvorledes Spa-Kompagniets saunaovne skal monteres og installeres. For optimal installering

Læs mere

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6.1. Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er som følger

Læs mere

Den danske Hær Veterinærtjenesten

Den danske Hær Veterinærtjenesten Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere