Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009"

Transkript

1 Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009

2 Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning Fremtidens klima Tilpasning i de enkelte sektorer Kysten Kloakforsyning Bygninger og veje Vandforsyning Energiforsyning Natur Land- og skovbrug Sundhed og beredskab Referencer... 31

4 1 Forord Dette dokument, Hørsholm Kommunes Klimatilpasningsstrategi, er ét af to dokumenter affødt af Hørsholm Kommunes Klimapolitik de to dokumenter er Klimaforebyggelsesstrategi og Klimatilpasningsstrategi. Forskellen på forebyggelse og tilpasning kan f.eks. illustreres således; For at forebygge skal vi bruge mindre energi for derved at mindske CO2-udslippet og igen mindske den opvarmning af kloden, som den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren forårsager. Når vi tilpasser, betyder det, at vi indretter os på/til en allerede eksisterende tilstand, f.eks. varmere klima. Vi indretter husene arkitektonisk og teknisk, så de f.eks. køler bedre. Tilpasning til klimaforandringer er nødvendigt for at kunne håndtere de forandringer, der vil komme nu og i fremtiden. Vi ved ikke præcis, hvad der vil ske, men vi ved, at der vil ske ændringer. Disse ændringer har en størrelse og omfang, der er mere, end hvad vi har været vant til. Derfor skal vi handle på de modeller, der er opstillet for de fremtidige forandringer i klimaet. Tilpasningsstrategien forsøger, på baggrund af de opstillede klimascenarier, at beskrive modellerne med ord, samt hvad det i praksis betyder for Hørsholm Kommune. Strategien giver forslag til handlinger, der kan hjælpe kommunen og borgerne til at imødegå forandringer med mindst mulig gene og færrest mulige midler - set i forhold til de ønskede resultat. Handlingerne er også prioriteret, hvilket ses ved de tidsfrister, der er sat for handling. Det er vigtigt at forholde sig til, at de opstillede scenarier handler om bedste bud det vil sige, at det er det, vi ved lige nu, sammenholdt med hvad vi tror, vi kan forudsige om fremtiden via modeller der er ingen garantier. Sårbarhedskortene, som ligger til grund for denne klimatilpasningsstrategi, er i virkeligheden også modeller. Modeller, som indikerer, hvor man skal være opmærksom på ekstraordinære hændelser - hændelser som ligger et stykke ude i fremtiden 20, 40, 70 år ude i fremtiden. Dilemmaet er, at vi ikke kan vente med at tilpasse os, til vi ser, hvad der kommer af ekstraordinære klimahændelser så er det for sent. Derfor bruger vi disse bedste bud som en rettesnor for vores indsats, og derfor er denne klimatilpasningsstrategi et dynamisk dokument, der kan hjælpe med at imødekomme fremtidens klimaudfordringer på en struktureret og gennemskuelig facon for Hørsholm Kommune. Når Klimatilpasningsstrategien omtales som et dynamisk dokument, skyldes det at vi efterhånden får mere erfaring med tilpasningen og modelscenarierne udvikler sig. Derfor kan, og skal, vi justere tilpasningsstrategien. Scenarierne vi helt sikkert udvikle sig i takt med at vi ser de faktiske ændringer i klimaet. Derfor er vores tilpasningsstrategi også Side 1

5 tvunget til at blive justeret løbende, for at være et arbejdsredskab der kan bruges mest effektivt efter hensigten. Side 2

6 2 Indledning CO 2 -emissioner, energiforbrug og klimaforandringer er i stigende grad på samfundets dagsorden. Ændringer i klimaet kan få alvorlige konsekvenser globalt, nationalt og lokalt, og handling er nødvendig på alle niveauer. I Hørsholm Kommune tager vi ansvar for at løse klimaproblemerne både ved at forebygge og reducere klimapåvirkningen og tilpasse vores by og kommune til klimaændringerne. Vi kan påvirke udviklingen både som myndighed og som virksomhed og være med til at sikre en ansvarlig og bæredygtig udvikling i kommunen. Vi har derfor i kommuneplanen, Hovedstrukturen, fastlagt vision for vores klimaarbejde, og denne er udmøntet i en klimapolitik for klimaarbejdet i kommunen. Politikken skal understøttes af konkrete handlinger, og for klimatilpasning har vi udarbejdet denne klimatilpasningsstrategi. Klimatilpasningsvisionen for Hørsholm Kommune er, at Løbende tilpasse og forberede vores aktiviteter til klimaændringerne Basere den fysiske planlægning på bæredygtig udvikling også i forhold til klima. Vores mål for klimatilpasningen er, at: Vurdere og prioritere behov for klimatilpasning i Anvende håndtering af regnvand aktivt i klimatilpasningen Inddrage naturområder og grønne områder i håndtering af klimaeffekterne og styrke og forberede naturen til klimaændringerne Anvende lokalområder til eksempler på klimamæssig, bæredygtig fysisk planlægning. Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af klimaændringerne. Men vi ved, at vejret vil blive mere ekstremt med voldsomme regnskyl og hyppigere oversvømmelser. I Hørsholm Kommune har vi derfor udarbejdet denne strategi for, hvordan vi vil klimatilpasse kommunen på en lang række områder og sektorer. Klimaforandringerne giver anledning til både positive og negative konsekvenser. I strategien er der lagt vægt på at forbygge og tilpasse til de negative konsekvenser og udnytte de nye, positive muligheder til at udvikle kommunen. For hver sektor er der fastlagt en strategi og en række handlinger, som skal være med til at nå Hørsholm Kommunes mål. Strategien bygger på løbende at tilpasse vores aktiviteter. Alt nyt skal derfor tilpasses til det fremtidige klima, og eksisterende anlæg tilpasses løbende, når anlægget alligevel skal renoveres og udbygges. Klimatilpasning nu har færre omkostninger, end hvis det skal tilpasses senere. Planlægning er et vigtigt redskab i tilpasning til klimaforandringer og kan anvendes på tværs af sektorer. Vi vil løbende tilpasse den fysiske planlægning og anvende redskabet til at reducere effekterne fra klimaforandringerne. Side 3

7 I en række sektorer er der allerede i dag konstateret problemer, som vil blive forværret af klimaændringerne. Vi prioriterer at gennemføre strategier og handlinger på disse områder først. De områder, hvor de fysiske ændringer af klimaforandringerne fører til andre behov, men hvor der ikke aktuelt er et problem, prioriteres på lidt længere sigt. Hørsholm Kommune vil være et godt eksempel for borgere og erhvervsliv. Vi vil, i Kommunens egen virksomhed, tænke klimaindsats ind i så mange aspekter som muligt og inspirere husholdninger og virksomheder til at gøre det samme. Klimatilpasningsstrategien er dynamisk og skal løbende opdateres og ændres i takt med, at handlingerne gennemføres, og vores viden på området bliver større. Side 4

8 3 Fremtidens klima De globale klimaændringer vil i de næste mange årtier sætte deres præg på Danmark og på Hørsholm Kommune. Det er svært at lave præcise beregninger for ændringerne i de klimatiske forhold, men et er sikkert klimaet vil ændre sig, også selv om man globalt får succes med at mindske udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. FN's klimapanel, IPCC, har beregnet forskellige scenarier for udviklingen i klimaet afhængig af udslippet og mængden af CO 2 i atmosfæren. I Regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark /1/ er anvendt IPCC's (Intergovernmental Panel on Climate Changes) scenarier A2, som er et middelhøjt scenarium og B2, som er et middellavt scenarium. Desuden er anvendt et scenarium, der er baseret på EU's målsætning om, at de menneskeskabte stigninger i temperaturen ikke overstiger 2 ºC. Danmarks Meteorologiske Institut har ud fra IPCC's og EU's globale klimascenarier beregnet spændvidden i de forventede klimaændringer i Danmark frem til år Klimaændringerne vil ske gradvist over en meget lang tidshorisont. Udviklingen forudsiges at ske hurtigere og hurtigere med de mest markante ændringer efter år Indtil år 2050 forventes klimaændringerne at være nogenlunde ens uanset, hvilket scenarium der benyttes. Nedenfor er vist variationen i de forventede klimaændringer i år Klimaændring Forventet ændring i tal Mildere vintre +0,6 til +4,6 ºC Mere nedbør om vinteren +1 til +43 % Varmere somre +0,5 til +4,3 ºC Mindre nedbør om sommeren -3 til -15 % Flere ekstreme regnskyl +20 til +22 % Højere normal havvandstand +0,15 til +0,75 m Kraftigere storme +1 til +10 % Højere stormflod ved Vestkysten +0,45 til +1,05 m Scenarierne viser følgende ændringer i klimaet: Temperaturen forventes at stige, så vintrene bliver mildere og somrene varmere. Der forventes mere nedbør om vinteren og mindre regn om sommeren. Til gengæld vil regnen om sommeren falde som kraftigere regnskyl, og der vil være flere og længere tørre perioder. Den normale havvandstand vil stige, og der vil komme flere kraftige storme, der yderligere kan få havvandstanden ved stormfloder til at stige. Generelt forventes det, at klimaændringerne vil føre til flere, kraftigere og længerevarende ekstreme vejrsituationer end i dag. Det gælder fx flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke ved stormvejr. Endvidere forventes det, at heftige, ekstreme regnskyl om sommeren vil blive ca. 20 % kraftigere end i dag. Side 5

9 4 Tilpasning i de enkelte sektorer Klimaændringerne har forskellig betydning for de enkelte sektorer. Hørsholm Kommune har i 2009 gennemført en indledende screening i en sårbarhedskortlægning, for at vurdere, hvilke områder i kommunen der er mest sårbare over for oversvømmelser fra havet eller fra ekstreme regnhændelser /2/. Desuden er undersøgt, om og hvor grundvandet stiger, og hvor der kan dannes nye våde områder eller områder, hvor det ikke er muligt at nedsive regnvand. Resultaterne fra sårbarhedskortlægningen danner udgangspunktet for klimatilpasningsstrategien for kysten, byggeri og anlæg samt kloakforsyningen. For de øvrige områder bygger strategien på aktuel viden om forholdene i Hørsholm Kommune og mulige klimatilpasningstiltag i bl.a. Regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark /1 og 3/. 4.1 Kysten Konsekvenser Klimaændringerne med stigende havvandstand og flere og kraftige storme vil få betydning for kysten og kystforvaltningen. Havvandsstanden vil generelt stige ca. 0,5 meter, og hyppigere og kraftigere storme vil yderligere få havvandstanden til at stige op til ca. 2,0 meter, så der oftere end i dag fås høje vandstande, der kan give oversvømmelser langs kysten. Det stiller større krav til kystsikringen og til at planlægge den fremtidige arealanvendelse langs kysten. De stigende havvandsstande vil rykke kystlinien ind i landet, og den nuværende strand vil forsvinde. De højere vandstande og kraftigere storme og bølger kan erodere kysten og kystskrænter. Betydning for Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune ligger ved Øresundskysten og har ca. 5 km kyststrækning. I den nordlige del af kommunen og syd for Rungsted havn ligger bygninger og private grunde direkte ud til kysten. Nord for Rungsted Havn løber Strandvejen helt ude ved kysten. Konsekvenserne for Hørsholm Kommune af en stigende havvandstand og større bølger er vurderet i en sårbarhedskortlægning udarbejdet for kommenen /2/. Havvandstanden og de flere og kraftigere storme vil gradvist blive forøget gennem de næste 100 år. På kort sigt inden for de næste år forventes klimaændringerne kun at have mindre betydning for kysten i Hørsholm. På lidt længere sigt forventes havvandstanden at stige op til ca. 0,4 meter ved kysten ud for Hørsholm. Når det samtidig stormer kraftigt, stuves vandet, og vandstanden kan stige yderligere op til ca. 2 meter i år Ved kraftige stormvejr i dag, når vandstanden ca. 1,5 meter over normalen. Bølger under stormvejret kan Side 6

10 få vandet til at nå endnu højere op. Klimaændringerne vil derfor betyde, at der på længere sigt er risiko for flere og hyppigere oversvømmelser af kysten i Hørsholm. Nord for Rungsted Havn fungerer Strandvejen som et dige, der beskytter det bagvedliggende landskab mod oversvømmelser for vandstande op til ca. 2 meter. Områder og bygninger, der ligger på kystsiden af Strandvejen, kan gradvist i løbet af de næste 100 år blive oversvømmet af de højere vandstande ved stormfloder. Bølgepåvirkning kan betyde, at Strandvejen nord for Rungsted Havn kan blive oversvømmet hyppigere, end vi ser det i dag. Syd for Rungsted Havn er kysten så høj, at den beskytter langt de fleste bygninger mod oversvømmelser. Ved stormfloder er der dog en risiko for, at havet enkelte steder kan skylle op på de eksisterende matrikler og bygninger. Den nuværende strand vil forsvinde, og havet vil komme tættere på bygningerne. Der vil være risiko for større erosion af kysten. Der forventes ikke at ske væsentlig oversvømmelser af bygninger og arealer vest for Strandvejen. Rungsted Havn vil også blive berørt af stigningerne i havvandspejlet. Molerne vil blive oversvømmet oftere, og selve havneområdet med bygninger og veje vil blive oversvømmet, hvis vandstanden stiger 1,5-2 meter. De højere vandstande og kraftigere storme vil også betyde en øget belastning af molerne. Erosion af kyststrækningen kan føre til sedimenttransport og dermed øge behovet for at opretholde sejlrenden til Rungsted Havn. Kystdirektoratet forventer dog kun en minimal sedimenttransport ud for Hørsholm Kommune /4/. De kraftigere storme og højere vandstand vil øge erosionen på kysten og på Strandvejen, der fungerer som dige. Det vil derfor kræve større vedligeholdelse at sikre den fortsatte digefunktion og undgå digebrud. Strategi og prioritering Hørsholm Kommune vil være forberedt til klimaændringerne og tilpasse by- og boligmiljøer samt kommunens infrastruktur til fremtidens klima. Havvandspejlet stiger gradvist og langsomt, og der kan derfor foretages en løbende tilpasning til de højere vandstande. Der er ikke aktuelle problemer med oversvømmelser fra havet, og det vurderes, at risikoen for oversvømmelse af bygninger, veje og andre anlæg ikke vil stige mærkbart i de næste år. Den enkelte grundejer har ansvaret for at foretage og finansiere en kystbeskyttelse evt. ud fra en samlet plan udarbejdet af kommunen. Side 7

11 Hørsholm Kommune vil i løbet af de næste 3 år udarbejde en handlingsplan for, hvordan de kystnære områder skal tilpasses til klimaforandringerne herunder kystsikring ved Mikkelborg. Det giver både kommunen og grundejerne gode muligheder for løbende og i god tid at tilpasse grunde, bygninger, veje, tekniske anlæg mv. til en højere havvandstand. Der findes flere forskellige tiltag, som kan indgå i en handlingsplan, eksempelvis: Forhøje Strandvejen, så den kan fungere som et højere dige Bygge diger/volde på de enkelte grunde ud mod kysten Planlægge arealanvendelse og anvendelsen af bygninger, så de er tilpasset en øget risiko for oversvømmelse Sikre kysten og Strandvejen mod erosion Sikre og ombygge bygninger og tekniske anlæg Tilpasse Rungsted Havn fx ved at forhøje moler og den faste del af havneområdet eller sikre bygninger og tekniske anlæg mod oversvømmelser Handlinger Hørsholm Kommune vil gennemføre følgende handlinger for at være forberedt på klimaændringernes påvirkning af kysten. Handling Tid Ansvarlig Udarbejde handlingsplan for tilpasningen af de kystnære 2012 områder til en stigende havvandstand herun- der området ved Mikkelborg Inddrage berørte grundejere og borgere i arbejdet med handlingsplanen 2012 Side 8

12 4.2 Kloakforsyning Konsekvenser Klimaændringernes større og kraftigere nedbør vil have betydning for kloakforsyningen og afledningen af regnvand. Mere nedbør om vinteren og kraftigere nedbør om sommeren øger risikoen for, at kloakken bliver overbelastet. Det kan give oversvømmelser i kældre og på terræn og hyppigere overløb af regnfortyndet spildevand til havet, der kan forringe badevandet. Mere nedbør betyder, at der skal ledes mere vand gennem kloaksystemerne og til renseanlægget, der skal rense mere vand. Klimaændringerne betyder også, at grundvandsstanden stiger. En højere grundvandsstand kan betyde, at der skal drænes omkring kloakkerne, så der ikke kommer grundvand i kloaksystemet. Endvidere kan der være behov for at sikre bassiner mv. til et højere grundvandsspejl se afsnit om vandforsyning. Det stigende havvandsspejl betyder, at det bliver sværere at aflede overløb fra kloakkerne til havet, og at der er risiko for, at det fortyndede spildevand stuver tilbage i kloakkerne. Betydning for Hørsholm Kommune Kloakkerne i Hørsholm Kommune er hovedsageligt anlagt, så regn- og spildevand ledes væk i de samme rør. Kloaksystemet er anlagt over en lang periode og er nogle steder op til 100 år gammelt. På det tidspunkt kendte man ikke konsekvenserne af klimaforandringerne, og kloaksystemet er derfor ikke bygget til at modtage de store regnmængder, der forventes i fremtiden. Hele den bebyggede del af Hørsholm Kommune er kloakeret, og samlet er der ca. 180 km kloakledninger, 21 bassiner, 26 pumpestationer og 87 udløbsbygværker, der håndterer regn- og spildevandet. Spildevandet renses på Usserød Renseanlæg, inden det ledes ud i Øresund. Hvis kloaksystemet bliver overbelastet, sker der overløb af fortyndet spildevand til Usserød Å system, søer og Øresund. Hørsholm Kommune har gennem de sidste mange år været foregangskommune på spildevandsområdet og har et detaljeret kendskab til kloaksystemet. I den udførte sårbarhedskortlægning /2/ er det undersøgt, hvor kloaksystemet bliver overbelastet, hvis det regner kraftigt. Ved de ekstreme regnskyl vil vandet stuve op på terræn og samle sig i lavninger i terrænet, oversvømme arealer og løbe langs veje indtil, der igen er plads i kloaksystemet, til at vandet kan ledes væk. Den indledende screening i sårbarhedskortlægningen viser, at enkelte bygninger, tunneller og parkeringskældre kan blive oversvømmet ved meget kraftige, men sjældne regnskyl. Side 9

13 De øgede regnmængder vil desuden give større risiko for overløb af fortyndet spildevand til badevandet, så der ikke kan bades i en periode på op til en uge efter kraftige regnskyl. Da der forventes et varmere klima og en længere badesæson i fremtiden, vil overløb fra kloaksystemet påvirke såvel badevandskvaliteten som borgeres og turisters mulighed for at benytte stranden under de mere gunstige vejrforhold. For at kunne leve op til Vandplanernes mål om en god vandtilstand i overfladevand er det ligeledes nødvendigt at mindske overløb af fortyndet spildevand til vandløb, søer og badevand. Strategi og prioritering Hørsholm Kommune vil fokusere på lokal håndtering af regnvand og udnytte de øgede regnvandsmængder konstruktivt i de rekreative områder, vådområder og i bymiljøet. Desuden vil Hørsholm Kommune fortsat udvikle spildevandsområdet med hensyn til teknologi og rensning, så Hørsholm Kommune stadig er foregangskommune på området. De senere års kraftige regn har vist, at kloaksystemet allerede i dag er overbelastet nogle steder, så der kommer overløb til søer, vandløb og badevand i visse områder. Kloaksystemer har typisk en levetid på år. Tilpasning af kloakforsyningen er derfor prioriteret højt i Hørsholm Kommunes klimatilpasningsstrategi. Et vigtigt værktøj til at prioritere indsatsen på spildevandsområdet er sårbarhedskortlægningen. Der er i 2009 gennemført en overordnet screening af hele Hørsholm Kommune, der har kortlagt og skabt overblik over konsekvenserne ved bl.a. potentielle oversvømmelser fra kloakken. Ud fra sårbarhedskortene skal der gennemføres mere detaljerede beregninger til at prioritere de sårbare områder, så der først gennemføres tiltag i de områder, hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelser, og hvor konsekvenserne for bygninger, tekniske anlæg, natur, badevand mv. er størst. De første detaljerede beregninger er gennemført i 2009 og fortsætter i de næste 2 år. Når de sårbare områder er kortlagt og prioriteret, udarbejder Hørsholm Kommune en strategi og handlingsplan, der vurderer muligheden for at gennemføre tiltag, som reducerer risikoen ved oversvømmelser. Side 10

14 Hørsholm Kommune vil endvidere fortsætte den nuværende strategi for at tilpasse kloakforsyningen: 1. Minimere mængden af regnvand i kloakken ved at: separatkloakere, hvor det er muligt håndtere regnvand på egen matrikel (nedsive, fordampe eller forsinke) undersøge konsekvenser og muligheder for at anvende regnvand til vanding, toiletskyl og tøjvask inddrage de grønne områder og vådområderne i bymiljøet og i det åbne land til at skabe rekreative områder, der kan opmagasinere regnvand 2. Optimere eksisterende kloakanlæg med: bedre styring af spildevandet og bassiner (DIMS) bedre rensning på renseanlægget 3. Udbygge kloakanlæg med: større kloakrør flere bassiner Tilpasningen af kloaksystemet skal ske i et samarbejde mellem myndigheden og forsyningen for at koordinere udbygningen af kloaksystemet og minimere regnvand i kloakkerne. Side 11

15 Handlinger Hørsholm Kommune vil gennemføre følgende handlinger for at være forberedt på klimaændringernes påvirkning af kloakforsyningen. Handling Tid Ansvarlig Udarbejde sårbarhedskort for oversvømmelser fra kloakken for hele Hørsholm Kommune og prioritere områ- derne Udarbejde handlingsplan, der vurderer muligheden for 2011 at gennemføre tiltag i de mest sårbare områder. Revidere kloaksaneringsplanen, så anbefalingerne om klimatilpasning i Spildevandskomiteens Skrift 27 og 29 opfyldes. Dimensionere kloaksystem, udløbsbygværker mv., så 2011 vandet kan aflastes til vandløb/havet ved højere vandstande herunder vurdere behovet for flere pumpestationer og bassiner. Revidere spildevandsplanen med de nye målsætninger og resultater fra kloaksaneringsplanen Udbygge styringen af kloaksystemet gennem onlinemålinger og DIMS-projektet (Digital Integrated Mo- nitoring System) Håndtere regnvandet lokalt på alle nye kommunale Løbende bygninger og ved større renoveringer. Oplyse borgerne om mulighederne for at håndtere regnvandet 2010 lokalt på egne matrikler Stille krav i lokalplaner om at tilbageholde eller forsinke Løbende regnvandet ved alt nybyggeri. Udarbejde kort over kommunen, som viser mulighederne 2010 for at nedsive regnvandet eller aflede det til recipien- ter eller separatkloak. Hvor dette ikke er muligt skal kortet vise, hvor vandet skal forsinkes, inden det ledes til kloak. Undersøge konsekvenser og muligheder for at fremme 2010 borgernes brug af lokale regnvandsløsninger og brug af regnvand til tøjvask og toiletskyl herunder forskellige økonomiske støttemuligheder som at fritage for afledningsafgift eller tilbagebetale tilslutningsbidrag. Separatkloakere det nye lokalområde Kokkedal Vest/Nordvest Side 12

16 4.3 Bygninger og veje Konsekvenser Større regnmængder og højere grundvandsstand øger risikoen for, at bygninger bliver oversvømmet og fugtige. Et mildere og mere vådt klima kan endvidere påvirke indeklimaet og byggematerialernes holdbarhed. Der vil derfor blive behov for bedre ventilation, affugtning, rengøring og vedligeholdelse af bygninger. Mildere vintre kan også betyde, at bygninger udsættes for en øget snebelastning. Det skyldes, at det mere fugtige vejr kan give mere tøsne, som er tungere og kan samle sig i tungere snedriver. Det stiller større krav til tagets bæreevne. Varmere somre vil give et øget behov for køling især i de større bygninger. Der vil derfor blive behov for at kunne køle på energirigtige måder og at opføre byggeriet i materialer og på måder, som passivt holder temperaturen nede. Der kan endvidere blive behov for flere skyggefulde steder både på private og offentlige arealer, som også kan medvirke til nedkøling af luft og bygninger. Både storm og tørke kan give skader på bygninger. Flere og kraftigere storme gør det relevant at sikre huse og bygninger mod stormskader og de tørrere somre vil udtørrer de øvre jordlag, hvilket kan give sætningsskader på bygninger. For vejene betyder mere regnvand og flere ekstreme nedbørshændelser, at der skal kunne ledes mere vand væk fra vejene for at sikre deres holdbarhed, undgå akvaplaning og undgå oversvømmelser af tunneler. Stigende grundvandsstand og mere nedbør kan også påvirke veje og broers underlag og skråninger, så der kan ske jordskred. En positiv effekt af klimaændringerne er, at de mildere vintre betyder færre glatføreulykker og færre udgifter til snerydning samt et mindre energibehov til opvarmning af bygninger (se afsnit om energiforsyning). Betydning for Hørsholm Kommune I Hørsholm Kommune er der ca boliger. Antallet af boliger forventes at stige i de næste 10 år bl.a. med udbygningen af Kokkedal Vest/Nordvest fra Herudover ejer kommunen en række bygninger til offentlige formål, og der findes flere større erhvervsbygninger, konferencecenter, Hørsholm Sygehus og flere mindre erhvervsområder. Hørsholm Kommunes vejnet består af 103 km kommuneveje og 43 km private fællesveje. Herudover er der 25 km offentlige stier. De nævnte konsekvenser af klimaændringerne vil også få effekt på bygningerne og vejene i Hørsholm Kommune. Side 13

17 Regnvand og vand som stuver op fra kloakken vil samle sig i de naturlige lavninger, og her er der størst risiko for, at bygninger og andre anlæg bliver oversvømmet. I forbindelse med sårbarhedskortene er de naturlige lavpunkter i terrænet i Hørsholm Kommune blevet kortlagt. De naturlige lavninger er områder, hvor der naturligt kan dannes nye vådområder, og hvor regnvandet kan opmagasineres midlertidigt. Grundvandsstanden vil generelt stige i Hørsholm Kommune, og i lavbundsområder kan grundvandet komme så tæt på terræn, at fundamenter og kældre kan blive fugtige. I disse områder er det ikke muligt at nedsive regnvand. Den overordnede screening i sårbarhedskortlægningen viser, at der enkelte steder i Hørsholm Kommune er risiko for, at veje, tunneller og bygninger kan blive oversvømmet ved ekstreme og sjældne regnhændelser, der statistisk sker 1 gang hvert 100. år. Veje og pladser vil i nogle tilfælde fungere som transportveje og magasiner for vandet, indtil der igen er plads i kloakkerne. For at de større regnmængder kan ledes væk fra vejene, er der behov for mere vedligeholdelse og oprensning af vejbrønde. Strategi og prioritering Hørsholm Kommune vil tilpasse infrastruktur og by- og boligmiljøerne til klimaændringerne og bidrage med øget information om klimaændringernes påvirkning og tilpasningsmuligheder i boliger. Veje og bygninger har en levetid, der er i størrelsesordenen 100 år. Nye bygninger og anlæg skal derfor projekteres og indrettes, så de enten med det samme tilpasses til fremtidens klima eller forberedes, så der er mulighed for opgraderinger, der kan besluttes på et senere tidspunkt. Eksisterende bygninger og veje tilpasses løbende i takt med renoveringer og ombygninger. Afvandingen af veje og terræn er i 2009 blevet undersøgt gennem den overordnede screening af Hørsholm Kommunes sårbarhed over for oversvømmelser. Screeningen har kortlagt og skabt overblik over de lokaliteter og bygninger, som er særligt følsomme over for oversvømmelser, og hvor oversvømmelser ikke kan accepteres under nogen omstændigheder. Ud fra sårbarhedskortene gennemføres mere detaljerede beregninger til at prioritere de sårbare områder, så der først gennemføres tiltag i de områder, hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelser, og hvor konsekvenserne for bygninger, tekniske anlæg, natur, badevand mv. er størst. De første detaljerede beregninger er gennemført i 2009 og fortsætter i de næste 2 år. Når de sårbare områder er kortlagt og prioriteret, udarbejder Hørsholm Kommune en strategi og handlingsplan for, hvordan særligt udsatte bygninger og veje kan tilpasses til klimaændringerne eller sikres mod oversvømmelser. Tilpasning af indeklimaet til et mere fugtigt miljø vil ske løbende ved en ændret drift. Side 14

18 Kortet over naturlige lavpunkter inddrages i planlægningen, og kan anvendes til, at nye bygninger placeres uden for de lokale lavpunkter, eller at der stilles særlige krav til at sikre bygningen mod oversvømmelser fx ved at forhøje soklen. Kommunen kan i lokalplanlægningen bestemme, i hvilke koter/terrænhøjde der må opføres bygninger eller helt friholde områder fra ny bebyggelse, hvis der er risiko for oversvømmelse. Handlinger Hørsholm Kommune vil gennemføre følgende handlinger for at være forberedt på klimaændringernes påvirkning af bygninger og veje. Handling Tid Ansvarlig Udarbejde sårbarhedskort for oversvømmelser fra kloakken for hele Hørsholm Kommune og prioritere områderne Udarbejde en handlingsplan og prioritering for at sikre 2012 særligt udsatte og vigtige bygninger og veje mod oversvømmelse Oplyse borgere og bygherrer om konsekvenserne ved 2011 klimaændringer på bygninger og mulige tiltag til at imødegå forandringerne Bruge den nye klimainstitution ved Breelte som inspiration 2010 for andre bygherrer Inddrage planlægning i klimatilpasning af byen i både Løbende eksisterende og nye lokalplaner fx krav til grønne byrum, minimumssokkelkoter, at bygninger ikke kan placeres i naturlige lavninger, materialevalg, indretning af kældre mv. Opføre boliger og byområder i Hørsholm Bymidte og Kokkedal Vest/Nordvest, så de er tilpasset klimaforandringer både i forhold til indeklima, materialer, håndtering af regnvand, skyggefulde byrum mv og frem 4.4 Vandforsyning Konsekvenser Vandforsyningen vil også blive påvirket af klimaændringerne. Kraftigere regnhændelser giver større risiko for hurtig nedsivning af regnvand blandt andet gennem opsprækket, tør jord og langs utætte boringer. Herved kan drikkevandet forurenes med bakterier, men der kan også ske transport af gødning og pesticider til grundvandet. Det kan især være et problem for vandboringer i det åbne land, da klimaef- Side 15

19 fekterne kan forventes at bevirke, at Landbruget vil komme til at bruge mere gødning og flere pesticider fremover. Øget nedbør og flere ekstreme regnhændelser giver større risiko for oversvømmelse af indvindingsboringer og nedgravede rentvandstanke, hvor der kan trænge forurenet vand ind både fra overfladen og fra overløb fra kloakker. Endvidere kan højere grundvandsstand øge behovet for opdriftssikring og dræning omkring nedgravede beholderanlæg. De varmere somre kan øge temperaturen af vandet både i det offentlige ledningsnet og i installationerne i husene (især de større ejendomme og institutioner med lange ledningsnet). Dermed forringes vandets kvalitet, og risikoen for bakterievækst i systemerne øges. De længere og varmere somre kan øge behovet for drikkevand og for vand til vanding. Der kan derfor blive behov for at spare på vandet og planlægge for, at der sker en øget opsamling af regnvand til vanding og nedsivning af regnvand til grundvandsdannelse. Endvidere kan regnvand til toiletskyl og tøjvask erstatte rent drikkevand. Det kan være nødvendigt at omlægge vandindvindingen, så der opnås balance mellem vandindvindingen til drikkevand og vandløbenes vandføring, så vandløbene ikke tørrer ud og forringer levemuligheder og vilkår i vandsystemerne. Dette kan især blive aktuelt i sommermånederne, hvor der kommer mindre nedbør. Det kan af hensyn til at sikre befolkningen drikkevand være nødvendigt at revurdere tilladelser til markvanding. Samspillet mellem grundvand og overfladevand skal tænkes ind i arbejdet med høringen af vandplanerne og det efterfølgende arbejde med de kommunale handleplaner. Betydning for Hørsholm Kommune Hovedparten (ca. 96 %) af Hørsholm Kommunes borgere får drikkevand fra Hørsholm Kommunale Vandforsyning. Det resterende vandforbrug leveres fra 4 små, private vandværker i kommunen, fra vandværker uden for kommunen eller fra egen brønd eller boring på den enkelte ejendom (10 ejendomme). Drikkevandet er mange år om at blive dannet, og derfor skal grundvandet beskyttes, og indvinding og produktion planlægges i god tid. En stor del af drikkevandet indvindes fra kildepladser i Hørsholm Kommune, og kommunen har ansvar for at beskytte grundvandet mod forurening blandt andet gennem indsatsplanerne. Hørsholm Kommune skal endvidere på baggrund af en VVM-vurdering give tilladelse til vandindvindingen og sikre, at målene i Statens vandplaner kan opfyldes ved at sikre, at der er balance mellem vandindvindingen og vandføringen i vandløbene. De generelle konsekvenser af klimaændringerne forventes også at gælde for vandforsyningen i Hørsholm Kommune. Strategi og prioritering Side 16

20 Hørsholm Kommune vil være forberedt til klimaændringerne og tilpasse kommunens infrastruktur til fremtidens klima. I forhold til grundvand og drikkevand vil Hørsholm Kommune inddrage klimaændringerne i beskyttelsen af grundvandet og kildepladserne, så kommunens borgere fortsat kan få godt drikkevand. Grundvandet er op til 50 år om at blive dannet, og vandforsyningsanlæg og vandledninger har en lang levetid på år. De investeringer, der foretages i dag, skal derfor tilpasses til fremtidens klima. Indvindingstilladelser er tidsbegrænsede til 30 år, og der er derfor mulighed for løbende at kunne tilpasse vandindvindingen og målsætningerne for vandløb og vådområder til hinanden og til udviklingen i klimaet. Endvidere revideres vandplanerne og de kommunale handleplaner hvert 6. år, hvor der ligeledes løbende er mulighed for at tilpasse overvågning og handlinger til klimaændringerne. Strategien for at tilpasse vandforsyningen i Hørsholm Kommune til klimaændringerne er: Udvide tilsynet med vandforsyningerne til også at have fokus på tilpasning til klimaændringer og risiko for forurening som følge af oversvømmelser og hurtigere transport af nitrat og pesticider til grundvandet. Indarbejde konsekvenserne af klimaforandringer i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse og i de kommunale handleplaner for vand. Dette skal blandt andet sikre optimal sammenhæng i vandføring og kvalitet i overfladevand og drikkevand. Opdatere kommunens beredskab, så vandforsyningen kan opretholdes i tilfælde af strømsvigt, oversvømmelse og forurening af vandet. Lægge vandledninger i en dybde og med en dimension, så temperaturen på drikkevandet kan holdes under 12 grader i de varmere somre. Øge grundvandsdannelsen og mindske brugen af rent drikkevand til formål, som ikke kræver vand af drikkevandskvalitet. Fx fremme brugen af regnvand til vanding, toiletskyl og tøjvask. Handlinger Hørsholm Kommune vil gennemføre følgende handlinger for at være forberedt på klimaændringernes påvirkning af vandforsyningen. Handling Tid Ansvarlig Indarbejde klimatilpasning i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse og koordinere med vandplanerne. (når vand- planer bliver vedtaget) Udvide tilsynet på vandforsyningsanlæg med fokus på Årligt drikkevandssikkerhed, vandkvalitet, oversvømmelser og klimatilpasning. Undersøge konsekvenser og muligheder for at fremme 2010 borgernes brug af regnvand til vanding, tøjvask og toiletskyl herunder forskellige økonomiske støttemuligheder som at fritage for afledningsafgift eller Side 17

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima

Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima s KLIMATILPASNINGS- POLITIK Mere natur i et ændret klima 1 INDHOLD Forord... 4 1. Fakta om klimaforandringerne i Danmark... 6 s KLIMATILPASNINGS- POLITIK November 2009 Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.:

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE

KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE KL APRIL 2009 RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPAS- NING OG VEJE RAPPORT KOMMUNERNES INVESTERINGSBEHOV I FORBINDELSE MED KLIMATILPASNING OG VEJE Date 30-04-2009 Ramboll Nørregade

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune

Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 MILJØPOLITIK BILAG TIL. politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Sorø Kommune HANDLEPLAN FOR UDVALGTE INDSATSER 2012-2013 BILAG TIL MILJØPOLITIK politik for natur, miljø, planlægning og infrastruktur i Sorø Kommune Juni 2011 Indledning Denne handleplan er udarbejdet

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere