Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009"

Transkript

1 Hørsholm Kommune Klimatilpasningsstrategi November 2009

2 Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Indledning Fremtidens klima Tilpasning i de enkelte sektorer Kysten Kloakforsyning Bygninger og veje Vandforsyning Energiforsyning Natur Land- og skovbrug Sundhed og beredskab Referencer... 31

4 1 Forord Dette dokument, Hørsholm Kommunes Klimatilpasningsstrategi, er ét af to dokumenter affødt af Hørsholm Kommunes Klimapolitik de to dokumenter er Klimaforebyggelsesstrategi og Klimatilpasningsstrategi. Forskellen på forebyggelse og tilpasning kan f.eks. illustreres således; For at forebygge skal vi bruge mindre energi for derved at mindske CO2-udslippet og igen mindske den opvarmning af kloden, som den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren forårsager. Når vi tilpasser, betyder det, at vi indretter os på/til en allerede eksisterende tilstand, f.eks. varmere klima. Vi indretter husene arkitektonisk og teknisk, så de f.eks. køler bedre. Tilpasning til klimaforandringer er nødvendigt for at kunne håndtere de forandringer, der vil komme nu og i fremtiden. Vi ved ikke præcis, hvad der vil ske, men vi ved, at der vil ske ændringer. Disse ændringer har en størrelse og omfang, der er mere, end hvad vi har været vant til. Derfor skal vi handle på de modeller, der er opstillet for de fremtidige forandringer i klimaet. Tilpasningsstrategien forsøger, på baggrund af de opstillede klimascenarier, at beskrive modellerne med ord, samt hvad det i praksis betyder for Hørsholm Kommune. Strategien giver forslag til handlinger, der kan hjælpe kommunen og borgerne til at imødegå forandringer med mindst mulig gene og færrest mulige midler - set i forhold til de ønskede resultat. Handlingerne er også prioriteret, hvilket ses ved de tidsfrister, der er sat for handling. Det er vigtigt at forholde sig til, at de opstillede scenarier handler om bedste bud det vil sige, at det er det, vi ved lige nu, sammenholdt med hvad vi tror, vi kan forudsige om fremtiden via modeller der er ingen garantier. Sårbarhedskortene, som ligger til grund for denne klimatilpasningsstrategi, er i virkeligheden også modeller. Modeller, som indikerer, hvor man skal være opmærksom på ekstraordinære hændelser - hændelser som ligger et stykke ude i fremtiden 20, 40, 70 år ude i fremtiden. Dilemmaet er, at vi ikke kan vente med at tilpasse os, til vi ser, hvad der kommer af ekstraordinære klimahændelser så er det for sent. Derfor bruger vi disse bedste bud som en rettesnor for vores indsats, og derfor er denne klimatilpasningsstrategi et dynamisk dokument, der kan hjælpe med at imødekomme fremtidens klimaudfordringer på en struktureret og gennemskuelig facon for Hørsholm Kommune. Når Klimatilpasningsstrategien omtales som et dynamisk dokument, skyldes det at vi efterhånden får mere erfaring med tilpasningen og modelscenarierne udvikler sig. Derfor kan, og skal, vi justere tilpasningsstrategien. Scenarierne vi helt sikkert udvikle sig i takt med at vi ser de faktiske ændringer i klimaet. Derfor er vores tilpasningsstrategi også Side 1

5 tvunget til at blive justeret løbende, for at være et arbejdsredskab der kan bruges mest effektivt efter hensigten. Side 2

6 2 Indledning CO 2 -emissioner, energiforbrug og klimaforandringer er i stigende grad på samfundets dagsorden. Ændringer i klimaet kan få alvorlige konsekvenser globalt, nationalt og lokalt, og handling er nødvendig på alle niveauer. I Hørsholm Kommune tager vi ansvar for at løse klimaproblemerne både ved at forebygge og reducere klimapåvirkningen og tilpasse vores by og kommune til klimaændringerne. Vi kan påvirke udviklingen både som myndighed og som virksomhed og være med til at sikre en ansvarlig og bæredygtig udvikling i kommunen. Vi har derfor i kommuneplanen, Hovedstrukturen, fastlagt vision for vores klimaarbejde, og denne er udmøntet i en klimapolitik for klimaarbejdet i kommunen. Politikken skal understøttes af konkrete handlinger, og for klimatilpasning har vi udarbejdet denne klimatilpasningsstrategi. Klimatilpasningsvisionen for Hørsholm Kommune er, at Løbende tilpasse og forberede vores aktiviteter til klimaændringerne Basere den fysiske planlægning på bæredygtig udvikling også i forhold til klima. Vores mål for klimatilpasningen er, at: Vurdere og prioritere behov for klimatilpasning i Anvende håndtering af regnvand aktivt i klimatilpasningen Inddrage naturområder og grønne områder i håndtering af klimaeffekterne og styrke og forberede naturen til klimaændringerne Anvende lokalområder til eksempler på klimamæssig, bæredygtig fysisk planlægning. Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af klimaændringerne. Men vi ved, at vejret vil blive mere ekstremt med voldsomme regnskyl og hyppigere oversvømmelser. I Hørsholm Kommune har vi derfor udarbejdet denne strategi for, hvordan vi vil klimatilpasse kommunen på en lang række områder og sektorer. Klimaforandringerne giver anledning til både positive og negative konsekvenser. I strategien er der lagt vægt på at forbygge og tilpasse til de negative konsekvenser og udnytte de nye, positive muligheder til at udvikle kommunen. For hver sektor er der fastlagt en strategi og en række handlinger, som skal være med til at nå Hørsholm Kommunes mål. Strategien bygger på løbende at tilpasse vores aktiviteter. Alt nyt skal derfor tilpasses til det fremtidige klima, og eksisterende anlæg tilpasses løbende, når anlægget alligevel skal renoveres og udbygges. Klimatilpasning nu har færre omkostninger, end hvis det skal tilpasses senere. Planlægning er et vigtigt redskab i tilpasning til klimaforandringer og kan anvendes på tværs af sektorer. Vi vil løbende tilpasse den fysiske planlægning og anvende redskabet til at reducere effekterne fra klimaforandringerne. Side 3

7 I en række sektorer er der allerede i dag konstateret problemer, som vil blive forværret af klimaændringerne. Vi prioriterer at gennemføre strategier og handlinger på disse områder først. De områder, hvor de fysiske ændringer af klimaforandringerne fører til andre behov, men hvor der ikke aktuelt er et problem, prioriteres på lidt længere sigt. Hørsholm Kommune vil være et godt eksempel for borgere og erhvervsliv. Vi vil, i Kommunens egen virksomhed, tænke klimaindsats ind i så mange aspekter som muligt og inspirere husholdninger og virksomheder til at gøre det samme. Klimatilpasningsstrategien er dynamisk og skal løbende opdateres og ændres i takt med, at handlingerne gennemføres, og vores viden på området bliver større. Side 4

8 3 Fremtidens klima De globale klimaændringer vil i de næste mange årtier sætte deres præg på Danmark og på Hørsholm Kommune. Det er svært at lave præcise beregninger for ændringerne i de klimatiske forhold, men et er sikkert klimaet vil ændre sig, også selv om man globalt får succes med at mindske udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. FN's klimapanel, IPCC, har beregnet forskellige scenarier for udviklingen i klimaet afhængig af udslippet og mængden af CO 2 i atmosfæren. I Regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark /1/ er anvendt IPCC's (Intergovernmental Panel on Climate Changes) scenarier A2, som er et middelhøjt scenarium og B2, som er et middellavt scenarium. Desuden er anvendt et scenarium, der er baseret på EU's målsætning om, at de menneskeskabte stigninger i temperaturen ikke overstiger 2 ºC. Danmarks Meteorologiske Institut har ud fra IPCC's og EU's globale klimascenarier beregnet spændvidden i de forventede klimaændringer i Danmark frem til år Klimaændringerne vil ske gradvist over en meget lang tidshorisont. Udviklingen forudsiges at ske hurtigere og hurtigere med de mest markante ændringer efter år Indtil år 2050 forventes klimaændringerne at være nogenlunde ens uanset, hvilket scenarium der benyttes. Nedenfor er vist variationen i de forventede klimaændringer i år Klimaændring Forventet ændring i tal Mildere vintre +0,6 til +4,6 ºC Mere nedbør om vinteren +1 til +43 % Varmere somre +0,5 til +4,3 ºC Mindre nedbør om sommeren -3 til -15 % Flere ekstreme regnskyl +20 til +22 % Højere normal havvandstand +0,15 til +0,75 m Kraftigere storme +1 til +10 % Højere stormflod ved Vestkysten +0,45 til +1,05 m Scenarierne viser følgende ændringer i klimaet: Temperaturen forventes at stige, så vintrene bliver mildere og somrene varmere. Der forventes mere nedbør om vinteren og mindre regn om sommeren. Til gengæld vil regnen om sommeren falde som kraftigere regnskyl, og der vil være flere og længere tørre perioder. Den normale havvandstand vil stige, og der vil komme flere kraftige storme, der yderligere kan få havvandstanden ved stormfloder til at stige. Generelt forventes det, at klimaændringerne vil føre til flere, kraftigere og længerevarende ekstreme vejrsituationer end i dag. Det gælder fx flere og længerevarende hedebølger og øget vindstyrke ved stormvejr. Endvidere forventes det, at heftige, ekstreme regnskyl om sommeren vil blive ca. 20 % kraftigere end i dag. Side 5

9 4 Tilpasning i de enkelte sektorer Klimaændringerne har forskellig betydning for de enkelte sektorer. Hørsholm Kommune har i 2009 gennemført en indledende screening i en sårbarhedskortlægning, for at vurdere, hvilke områder i kommunen der er mest sårbare over for oversvømmelser fra havet eller fra ekstreme regnhændelser /2/. Desuden er undersøgt, om og hvor grundvandet stiger, og hvor der kan dannes nye våde områder eller områder, hvor det ikke er muligt at nedsive regnvand. Resultaterne fra sårbarhedskortlægningen danner udgangspunktet for klimatilpasningsstrategien for kysten, byggeri og anlæg samt kloakforsyningen. For de øvrige områder bygger strategien på aktuel viden om forholdene i Hørsholm Kommune og mulige klimatilpasningstiltag i bl.a. Regeringens Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark /1 og 3/. 4.1 Kysten Konsekvenser Klimaændringerne med stigende havvandstand og flere og kraftige storme vil få betydning for kysten og kystforvaltningen. Havvandsstanden vil generelt stige ca. 0,5 meter, og hyppigere og kraftigere storme vil yderligere få havvandstanden til at stige op til ca. 2,0 meter, så der oftere end i dag fås høje vandstande, der kan give oversvømmelser langs kysten. Det stiller større krav til kystsikringen og til at planlægge den fremtidige arealanvendelse langs kysten. De stigende havvandsstande vil rykke kystlinien ind i landet, og den nuværende strand vil forsvinde. De højere vandstande og kraftigere storme og bølger kan erodere kysten og kystskrænter. Betydning for Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune ligger ved Øresundskysten og har ca. 5 km kyststrækning. I den nordlige del af kommunen og syd for Rungsted havn ligger bygninger og private grunde direkte ud til kysten. Nord for Rungsted Havn løber Strandvejen helt ude ved kysten. Konsekvenserne for Hørsholm Kommune af en stigende havvandstand og større bølger er vurderet i en sårbarhedskortlægning udarbejdet for kommenen /2/. Havvandstanden og de flere og kraftigere storme vil gradvist blive forøget gennem de næste 100 år. På kort sigt inden for de næste år forventes klimaændringerne kun at have mindre betydning for kysten i Hørsholm. På lidt længere sigt forventes havvandstanden at stige op til ca. 0,4 meter ved kysten ud for Hørsholm. Når det samtidig stormer kraftigt, stuves vandet, og vandstanden kan stige yderligere op til ca. 2 meter i år Ved kraftige stormvejr i dag, når vandstanden ca. 1,5 meter over normalen. Bølger under stormvejret kan Side 6

10 få vandet til at nå endnu højere op. Klimaændringerne vil derfor betyde, at der på længere sigt er risiko for flere og hyppigere oversvømmelser af kysten i Hørsholm. Nord for Rungsted Havn fungerer Strandvejen som et dige, der beskytter det bagvedliggende landskab mod oversvømmelser for vandstande op til ca. 2 meter. Områder og bygninger, der ligger på kystsiden af Strandvejen, kan gradvist i løbet af de næste 100 år blive oversvømmet af de højere vandstande ved stormfloder. Bølgepåvirkning kan betyde, at Strandvejen nord for Rungsted Havn kan blive oversvømmet hyppigere, end vi ser det i dag. Syd for Rungsted Havn er kysten så høj, at den beskytter langt de fleste bygninger mod oversvømmelser. Ved stormfloder er der dog en risiko for, at havet enkelte steder kan skylle op på de eksisterende matrikler og bygninger. Den nuværende strand vil forsvinde, og havet vil komme tættere på bygningerne. Der vil være risiko for større erosion af kysten. Der forventes ikke at ske væsentlig oversvømmelser af bygninger og arealer vest for Strandvejen. Rungsted Havn vil også blive berørt af stigningerne i havvandspejlet. Molerne vil blive oversvømmet oftere, og selve havneområdet med bygninger og veje vil blive oversvømmet, hvis vandstanden stiger 1,5-2 meter. De højere vandstande og kraftigere storme vil også betyde en øget belastning af molerne. Erosion af kyststrækningen kan føre til sedimenttransport og dermed øge behovet for at opretholde sejlrenden til Rungsted Havn. Kystdirektoratet forventer dog kun en minimal sedimenttransport ud for Hørsholm Kommune /4/. De kraftigere storme og højere vandstand vil øge erosionen på kysten og på Strandvejen, der fungerer som dige. Det vil derfor kræve større vedligeholdelse at sikre den fortsatte digefunktion og undgå digebrud. Strategi og prioritering Hørsholm Kommune vil være forberedt til klimaændringerne og tilpasse by- og boligmiljøer samt kommunens infrastruktur til fremtidens klima. Havvandspejlet stiger gradvist og langsomt, og der kan derfor foretages en løbende tilpasning til de højere vandstande. Der er ikke aktuelle problemer med oversvømmelser fra havet, og det vurderes, at risikoen for oversvømmelse af bygninger, veje og andre anlæg ikke vil stige mærkbart i de næste år. Den enkelte grundejer har ansvaret for at foretage og finansiere en kystbeskyttelse evt. ud fra en samlet plan udarbejdet af kommunen. Side 7

11 Hørsholm Kommune vil i løbet af de næste 3 år udarbejde en handlingsplan for, hvordan de kystnære områder skal tilpasses til klimaforandringerne herunder kystsikring ved Mikkelborg. Det giver både kommunen og grundejerne gode muligheder for løbende og i god tid at tilpasse grunde, bygninger, veje, tekniske anlæg mv. til en højere havvandstand. Der findes flere forskellige tiltag, som kan indgå i en handlingsplan, eksempelvis: Forhøje Strandvejen, så den kan fungere som et højere dige Bygge diger/volde på de enkelte grunde ud mod kysten Planlægge arealanvendelse og anvendelsen af bygninger, så de er tilpasset en øget risiko for oversvømmelse Sikre kysten og Strandvejen mod erosion Sikre og ombygge bygninger og tekniske anlæg Tilpasse Rungsted Havn fx ved at forhøje moler og den faste del af havneområdet eller sikre bygninger og tekniske anlæg mod oversvømmelser Handlinger Hørsholm Kommune vil gennemføre følgende handlinger for at være forberedt på klimaændringernes påvirkning af kysten. Handling Tid Ansvarlig Udarbejde handlingsplan for tilpasningen af de kystnære 2012 områder til en stigende havvandstand herun- der området ved Mikkelborg Inddrage berørte grundejere og borgere i arbejdet med handlingsplanen 2012 Side 8

12 4.2 Kloakforsyning Konsekvenser Klimaændringernes større og kraftigere nedbør vil have betydning for kloakforsyningen og afledningen af regnvand. Mere nedbør om vinteren og kraftigere nedbør om sommeren øger risikoen for, at kloakken bliver overbelastet. Det kan give oversvømmelser i kældre og på terræn og hyppigere overløb af regnfortyndet spildevand til havet, der kan forringe badevandet. Mere nedbør betyder, at der skal ledes mere vand gennem kloaksystemerne og til renseanlægget, der skal rense mere vand. Klimaændringerne betyder også, at grundvandsstanden stiger. En højere grundvandsstand kan betyde, at der skal drænes omkring kloakkerne, så der ikke kommer grundvand i kloaksystemet. Endvidere kan der være behov for at sikre bassiner mv. til et højere grundvandsspejl se afsnit om vandforsyning. Det stigende havvandsspejl betyder, at det bliver sværere at aflede overløb fra kloakkerne til havet, og at der er risiko for, at det fortyndede spildevand stuver tilbage i kloakkerne. Betydning for Hørsholm Kommune Kloakkerne i Hørsholm Kommune er hovedsageligt anlagt, så regn- og spildevand ledes væk i de samme rør. Kloaksystemet er anlagt over en lang periode og er nogle steder op til 100 år gammelt. På det tidspunkt kendte man ikke konsekvenserne af klimaforandringerne, og kloaksystemet er derfor ikke bygget til at modtage de store regnmængder, der forventes i fremtiden. Hele den bebyggede del af Hørsholm Kommune er kloakeret, og samlet er der ca. 180 km kloakledninger, 21 bassiner, 26 pumpestationer og 87 udløbsbygværker, der håndterer regn- og spildevandet. Spildevandet renses på Usserød Renseanlæg, inden det ledes ud i Øresund. Hvis kloaksystemet bliver overbelastet, sker der overløb af fortyndet spildevand til Usserød Å system, søer og Øresund. Hørsholm Kommune har gennem de sidste mange år været foregangskommune på spildevandsområdet og har et detaljeret kendskab til kloaksystemet. I den udførte sårbarhedskortlægning /2/ er det undersøgt, hvor kloaksystemet bliver overbelastet, hvis det regner kraftigt. Ved de ekstreme regnskyl vil vandet stuve op på terræn og samle sig i lavninger i terrænet, oversvømme arealer og løbe langs veje indtil, der igen er plads i kloaksystemet, til at vandet kan ledes væk. Den indledende screening i sårbarhedskortlægningen viser, at enkelte bygninger, tunneller og parkeringskældre kan blive oversvømmet ved meget kraftige, men sjældne regnskyl. Side 9

13 De øgede regnmængder vil desuden give større risiko for overløb af fortyndet spildevand til badevandet, så der ikke kan bades i en periode på op til en uge efter kraftige regnskyl. Da der forventes et varmere klima og en længere badesæson i fremtiden, vil overløb fra kloaksystemet påvirke såvel badevandskvaliteten som borgeres og turisters mulighed for at benytte stranden under de mere gunstige vejrforhold. For at kunne leve op til Vandplanernes mål om en god vandtilstand i overfladevand er det ligeledes nødvendigt at mindske overløb af fortyndet spildevand til vandløb, søer og badevand. Strategi og prioritering Hørsholm Kommune vil fokusere på lokal håndtering af regnvand og udnytte de øgede regnvandsmængder konstruktivt i de rekreative områder, vådområder og i bymiljøet. Desuden vil Hørsholm Kommune fortsat udvikle spildevandsområdet med hensyn til teknologi og rensning, så Hørsholm Kommune stadig er foregangskommune på området. De senere års kraftige regn har vist, at kloaksystemet allerede i dag er overbelastet nogle steder, så der kommer overløb til søer, vandløb og badevand i visse områder. Kloaksystemer har typisk en levetid på år. Tilpasning af kloakforsyningen er derfor prioriteret højt i Hørsholm Kommunes klimatilpasningsstrategi. Et vigtigt værktøj til at prioritere indsatsen på spildevandsområdet er sårbarhedskortlægningen. Der er i 2009 gennemført en overordnet screening af hele Hørsholm Kommune, der har kortlagt og skabt overblik over konsekvenserne ved bl.a. potentielle oversvømmelser fra kloakken. Ud fra sårbarhedskortene skal der gennemføres mere detaljerede beregninger til at prioritere de sårbare områder, så der først gennemføres tiltag i de områder, hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelser, og hvor konsekvenserne for bygninger, tekniske anlæg, natur, badevand mv. er størst. De første detaljerede beregninger er gennemført i 2009 og fortsætter i de næste 2 år. Når de sårbare områder er kortlagt og prioriteret, udarbejder Hørsholm Kommune en strategi og handlingsplan, der vurderer muligheden for at gennemføre tiltag, som reducerer risikoen ved oversvømmelser. Side 10

14 Hørsholm Kommune vil endvidere fortsætte den nuværende strategi for at tilpasse kloakforsyningen: 1. Minimere mængden af regnvand i kloakken ved at: separatkloakere, hvor det er muligt håndtere regnvand på egen matrikel (nedsive, fordampe eller forsinke) undersøge konsekvenser og muligheder for at anvende regnvand til vanding, toiletskyl og tøjvask inddrage de grønne områder og vådområderne i bymiljøet og i det åbne land til at skabe rekreative områder, der kan opmagasinere regnvand 2. Optimere eksisterende kloakanlæg med: bedre styring af spildevandet og bassiner (DIMS) bedre rensning på renseanlægget 3. Udbygge kloakanlæg med: større kloakrør flere bassiner Tilpasningen af kloaksystemet skal ske i et samarbejde mellem myndigheden og forsyningen for at koordinere udbygningen af kloaksystemet og minimere regnvand i kloakkerne. Side 11

15 Handlinger Hørsholm Kommune vil gennemføre følgende handlinger for at være forberedt på klimaændringernes påvirkning af kloakforsyningen. Handling Tid Ansvarlig Udarbejde sårbarhedskort for oversvømmelser fra kloakken for hele Hørsholm Kommune og prioritere områ- derne Udarbejde handlingsplan, der vurderer muligheden for 2011 at gennemføre tiltag i de mest sårbare områder. Revidere kloaksaneringsplanen, så anbefalingerne om klimatilpasning i Spildevandskomiteens Skrift 27 og 29 opfyldes. Dimensionere kloaksystem, udløbsbygværker mv., så 2011 vandet kan aflastes til vandløb/havet ved højere vandstande herunder vurdere behovet for flere pumpestationer og bassiner. Revidere spildevandsplanen med de nye målsætninger og resultater fra kloaksaneringsplanen Udbygge styringen af kloaksystemet gennem onlinemålinger og DIMS-projektet (Digital Integrated Mo- nitoring System) Håndtere regnvandet lokalt på alle nye kommunale Løbende bygninger og ved større renoveringer. Oplyse borgerne om mulighederne for at håndtere regnvandet 2010 lokalt på egne matrikler Stille krav i lokalplaner om at tilbageholde eller forsinke Løbende regnvandet ved alt nybyggeri. Udarbejde kort over kommunen, som viser mulighederne 2010 for at nedsive regnvandet eller aflede det til recipien- ter eller separatkloak. Hvor dette ikke er muligt skal kortet vise, hvor vandet skal forsinkes, inden det ledes til kloak. Undersøge konsekvenser og muligheder for at fremme 2010 borgernes brug af lokale regnvandsløsninger og brug af regnvand til tøjvask og toiletskyl herunder forskellige økonomiske støttemuligheder som at fritage for afledningsafgift eller tilbagebetale tilslutningsbidrag. Separatkloakere det nye lokalområde Kokkedal Vest/Nordvest Side 12

16 4.3 Bygninger og veje Konsekvenser Større regnmængder og højere grundvandsstand øger risikoen for, at bygninger bliver oversvømmet og fugtige. Et mildere og mere vådt klima kan endvidere påvirke indeklimaet og byggematerialernes holdbarhed. Der vil derfor blive behov for bedre ventilation, affugtning, rengøring og vedligeholdelse af bygninger. Mildere vintre kan også betyde, at bygninger udsættes for en øget snebelastning. Det skyldes, at det mere fugtige vejr kan give mere tøsne, som er tungere og kan samle sig i tungere snedriver. Det stiller større krav til tagets bæreevne. Varmere somre vil give et øget behov for køling især i de større bygninger. Der vil derfor blive behov for at kunne køle på energirigtige måder og at opføre byggeriet i materialer og på måder, som passivt holder temperaturen nede. Der kan endvidere blive behov for flere skyggefulde steder både på private og offentlige arealer, som også kan medvirke til nedkøling af luft og bygninger. Både storm og tørke kan give skader på bygninger. Flere og kraftigere storme gør det relevant at sikre huse og bygninger mod stormskader og de tørrere somre vil udtørrer de øvre jordlag, hvilket kan give sætningsskader på bygninger. For vejene betyder mere regnvand og flere ekstreme nedbørshændelser, at der skal kunne ledes mere vand væk fra vejene for at sikre deres holdbarhed, undgå akvaplaning og undgå oversvømmelser af tunneler. Stigende grundvandsstand og mere nedbør kan også påvirke veje og broers underlag og skråninger, så der kan ske jordskred. En positiv effekt af klimaændringerne er, at de mildere vintre betyder færre glatføreulykker og færre udgifter til snerydning samt et mindre energibehov til opvarmning af bygninger (se afsnit om energiforsyning). Betydning for Hørsholm Kommune I Hørsholm Kommune er der ca boliger. Antallet af boliger forventes at stige i de næste 10 år bl.a. med udbygningen af Kokkedal Vest/Nordvest fra Herudover ejer kommunen en række bygninger til offentlige formål, og der findes flere større erhvervsbygninger, konferencecenter, Hørsholm Sygehus og flere mindre erhvervsområder. Hørsholm Kommunes vejnet består af 103 km kommuneveje og 43 km private fællesveje. Herudover er der 25 km offentlige stier. De nævnte konsekvenser af klimaændringerne vil også få effekt på bygningerne og vejene i Hørsholm Kommune. Side 13

17 Regnvand og vand som stuver op fra kloakken vil samle sig i de naturlige lavninger, og her er der størst risiko for, at bygninger og andre anlæg bliver oversvømmet. I forbindelse med sårbarhedskortene er de naturlige lavpunkter i terrænet i Hørsholm Kommune blevet kortlagt. De naturlige lavninger er områder, hvor der naturligt kan dannes nye vådområder, og hvor regnvandet kan opmagasineres midlertidigt. Grundvandsstanden vil generelt stige i Hørsholm Kommune, og i lavbundsområder kan grundvandet komme så tæt på terræn, at fundamenter og kældre kan blive fugtige. I disse områder er det ikke muligt at nedsive regnvand. Den overordnede screening i sårbarhedskortlægningen viser, at der enkelte steder i Hørsholm Kommune er risiko for, at veje, tunneller og bygninger kan blive oversvømmet ved ekstreme og sjældne regnhændelser, der statistisk sker 1 gang hvert 100. år. Veje og pladser vil i nogle tilfælde fungere som transportveje og magasiner for vandet, indtil der igen er plads i kloakkerne. For at de større regnmængder kan ledes væk fra vejene, er der behov for mere vedligeholdelse og oprensning af vejbrønde. Strategi og prioritering Hørsholm Kommune vil tilpasse infrastruktur og by- og boligmiljøerne til klimaændringerne og bidrage med øget information om klimaændringernes påvirkning og tilpasningsmuligheder i boliger. Veje og bygninger har en levetid, der er i størrelsesordenen 100 år. Nye bygninger og anlæg skal derfor projekteres og indrettes, så de enten med det samme tilpasses til fremtidens klima eller forberedes, så der er mulighed for opgraderinger, der kan besluttes på et senere tidspunkt. Eksisterende bygninger og veje tilpasses løbende i takt med renoveringer og ombygninger. Afvandingen af veje og terræn er i 2009 blevet undersøgt gennem den overordnede screening af Hørsholm Kommunes sårbarhed over for oversvømmelser. Screeningen har kortlagt og skabt overblik over de lokaliteter og bygninger, som er særligt følsomme over for oversvømmelser, og hvor oversvømmelser ikke kan accepteres under nogen omstændigheder. Ud fra sårbarhedskortene gennemføres mere detaljerede beregninger til at prioritere de sårbare områder, så der først gennemføres tiltag i de områder, hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelser, og hvor konsekvenserne for bygninger, tekniske anlæg, natur, badevand mv. er størst. De første detaljerede beregninger er gennemført i 2009 og fortsætter i de næste 2 år. Når de sårbare områder er kortlagt og prioriteret, udarbejder Hørsholm Kommune en strategi og handlingsplan for, hvordan særligt udsatte bygninger og veje kan tilpasses til klimaændringerne eller sikres mod oversvømmelser. Tilpasning af indeklimaet til et mere fugtigt miljø vil ske løbende ved en ændret drift. Side 14

18 Kortet over naturlige lavpunkter inddrages i planlægningen, og kan anvendes til, at nye bygninger placeres uden for de lokale lavpunkter, eller at der stilles særlige krav til at sikre bygningen mod oversvømmelser fx ved at forhøje soklen. Kommunen kan i lokalplanlægningen bestemme, i hvilke koter/terrænhøjde der må opføres bygninger eller helt friholde områder fra ny bebyggelse, hvis der er risiko for oversvømmelse. Handlinger Hørsholm Kommune vil gennemføre følgende handlinger for at være forberedt på klimaændringernes påvirkning af bygninger og veje. Handling Tid Ansvarlig Udarbejde sårbarhedskort for oversvømmelser fra kloakken for hele Hørsholm Kommune og prioritere områderne Udarbejde en handlingsplan og prioritering for at sikre 2012 særligt udsatte og vigtige bygninger og veje mod oversvømmelse Oplyse borgere og bygherrer om konsekvenserne ved 2011 klimaændringer på bygninger og mulige tiltag til at imødegå forandringerne Bruge den nye klimainstitution ved Breelte som inspiration 2010 for andre bygherrer Inddrage planlægning i klimatilpasning af byen i både Løbende eksisterende og nye lokalplaner fx krav til grønne byrum, minimumssokkelkoter, at bygninger ikke kan placeres i naturlige lavninger, materialevalg, indretning af kældre mv. Opføre boliger og byområder i Hørsholm Bymidte og Kokkedal Vest/Nordvest, så de er tilpasset klimaforandringer både i forhold til indeklima, materialer, håndtering af regnvand, skyggefulde byrum mv og frem 4.4 Vandforsyning Konsekvenser Vandforsyningen vil også blive påvirket af klimaændringerne. Kraftigere regnhændelser giver større risiko for hurtig nedsivning af regnvand blandt andet gennem opsprækket, tør jord og langs utætte boringer. Herved kan drikkevandet forurenes med bakterier, men der kan også ske transport af gødning og pesticider til grundvandet. Det kan især være et problem for vandboringer i det åbne land, da klimaef- Side 15

19 fekterne kan forventes at bevirke, at Landbruget vil komme til at bruge mere gødning og flere pesticider fremover. Øget nedbør og flere ekstreme regnhændelser giver større risiko for oversvømmelse af indvindingsboringer og nedgravede rentvandstanke, hvor der kan trænge forurenet vand ind både fra overfladen og fra overløb fra kloakker. Endvidere kan højere grundvandsstand øge behovet for opdriftssikring og dræning omkring nedgravede beholderanlæg. De varmere somre kan øge temperaturen af vandet både i det offentlige ledningsnet og i installationerne i husene (især de større ejendomme og institutioner med lange ledningsnet). Dermed forringes vandets kvalitet, og risikoen for bakterievækst i systemerne øges. De længere og varmere somre kan øge behovet for drikkevand og for vand til vanding. Der kan derfor blive behov for at spare på vandet og planlægge for, at der sker en øget opsamling af regnvand til vanding og nedsivning af regnvand til grundvandsdannelse. Endvidere kan regnvand til toiletskyl og tøjvask erstatte rent drikkevand. Det kan være nødvendigt at omlægge vandindvindingen, så der opnås balance mellem vandindvindingen til drikkevand og vandløbenes vandføring, så vandløbene ikke tørrer ud og forringer levemuligheder og vilkår i vandsystemerne. Dette kan især blive aktuelt i sommermånederne, hvor der kommer mindre nedbør. Det kan af hensyn til at sikre befolkningen drikkevand være nødvendigt at revurdere tilladelser til markvanding. Samspillet mellem grundvand og overfladevand skal tænkes ind i arbejdet med høringen af vandplanerne og det efterfølgende arbejde med de kommunale handleplaner. Betydning for Hørsholm Kommune Hovedparten (ca. 96 %) af Hørsholm Kommunes borgere får drikkevand fra Hørsholm Kommunale Vandforsyning. Det resterende vandforbrug leveres fra 4 små, private vandværker i kommunen, fra vandværker uden for kommunen eller fra egen brønd eller boring på den enkelte ejendom (10 ejendomme). Drikkevandet er mange år om at blive dannet, og derfor skal grundvandet beskyttes, og indvinding og produktion planlægges i god tid. En stor del af drikkevandet indvindes fra kildepladser i Hørsholm Kommune, og kommunen har ansvar for at beskytte grundvandet mod forurening blandt andet gennem indsatsplanerne. Hørsholm Kommune skal endvidere på baggrund af en VVM-vurdering give tilladelse til vandindvindingen og sikre, at målene i Statens vandplaner kan opfyldes ved at sikre, at der er balance mellem vandindvindingen og vandføringen i vandløbene. De generelle konsekvenser af klimaændringerne forventes også at gælde for vandforsyningen i Hørsholm Kommune. Strategi og prioritering Side 16

20 Hørsholm Kommune vil være forberedt til klimaændringerne og tilpasse kommunens infrastruktur til fremtidens klima. I forhold til grundvand og drikkevand vil Hørsholm Kommune inddrage klimaændringerne i beskyttelsen af grundvandet og kildepladserne, så kommunens borgere fortsat kan få godt drikkevand. Grundvandet er op til 50 år om at blive dannet, og vandforsyningsanlæg og vandledninger har en lang levetid på år. De investeringer, der foretages i dag, skal derfor tilpasses til fremtidens klima. Indvindingstilladelser er tidsbegrænsede til 30 år, og der er derfor mulighed for løbende at kunne tilpasse vandindvindingen og målsætningerne for vandløb og vådområder til hinanden og til udviklingen i klimaet. Endvidere revideres vandplanerne og de kommunale handleplaner hvert 6. år, hvor der ligeledes løbende er mulighed for at tilpasse overvågning og handlinger til klimaændringerne. Strategien for at tilpasse vandforsyningen i Hørsholm Kommune til klimaændringerne er: Udvide tilsynet med vandforsyningerne til også at have fokus på tilpasning til klimaændringer og risiko for forurening som følge af oversvømmelser og hurtigere transport af nitrat og pesticider til grundvandet. Indarbejde konsekvenserne af klimaforandringer i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse og i de kommunale handleplaner for vand. Dette skal blandt andet sikre optimal sammenhæng i vandføring og kvalitet i overfladevand og drikkevand. Opdatere kommunens beredskab, så vandforsyningen kan opretholdes i tilfælde af strømsvigt, oversvømmelse og forurening af vandet. Lægge vandledninger i en dybde og med en dimension, så temperaturen på drikkevandet kan holdes under 12 grader i de varmere somre. Øge grundvandsdannelsen og mindske brugen af rent drikkevand til formål, som ikke kræver vand af drikkevandskvalitet. Fx fremme brugen af regnvand til vanding, toiletskyl og tøjvask. Handlinger Hørsholm Kommune vil gennemføre følgende handlinger for at være forberedt på klimaændringernes påvirkning af vandforsyningen. Handling Tid Ansvarlig Indarbejde klimatilpasning i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse og koordinere med vandplanerne. (når vand- planer bliver vedtaget) Udvide tilsynet på vandforsyningsanlæg med fokus på Årligt drikkevandssikkerhed, vandkvalitet, oversvømmelser og klimatilpasning. Undersøge konsekvenser og muligheder for at fremme 2010 borgernes brug af regnvand til vanding, tøjvask og toiletskyl herunder forskellige økonomiske støttemuligheder som at fritage for afledningsafgift eller Side 17

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Klimatilpasning i danske kommuner

Klimatilpasning i danske kommuner Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 906 Offentligt Klimatilpasning i danske kommuner Summary med grafer på hovedresultater København, maj 2010 YouGov Zapera Public og

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer Notat Vandforsyningsplan 2013 Dato: 13. marts 2013 Udarbejdet af: Ulrik Mathiasen Miljøscreening, jf. reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer Indledning Notatet omfatter en vurdering af

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi

DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi Vision for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren DANVAs MISSION for proaktiv klimatilpasning er, at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand, baseret på uforurenet grundvand, der er indvundet

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen

Læs mere

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011

Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Kommune Rosenkæret 39 2860 Søborg Fremsendt via e-mail til forsyning@gladsaxe.dk og medlemmer af Miljøudvalget 16. marts 2011 Høringssvar ang. Spildevandsplan for 2011-2014

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014 Vi tilpasser os klimaet Sønderborg Kommune 2014 indhold 4-5 KLÆDT PÅ TIL UVEJR i Sønderborg Kommune ønsker vi at være godt forberedt, når klimaet ændrer sig. 6 NYT KLIMA I DANMARK Se nogle bud på, hvordan

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere