Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning"

Transkript

1 Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning 29. august 2013

2 Indhold 1. Indledning Definitioner Vandkvalitet Generelt Fastsættelse af kvalitetskrav til drikkevandet Installationer i kontakt med drikkevand Kvalitetskravene i de forskellige dele af vandforsyningssystemet Vand der er omfattet af kvalitetskravene Kvalitetskrav til vand til fødevarevirksomheder Undtagelse fra kvalitetskrav efter bekendtgørelsens 5, for vand til fødevarefremstilling Anden vandkvalitet til fødevarefremstilling Regnvand til wc-skyl og tøjvask Kontrol med vandkvaliteten Den offentlige kontrol Alt drikkevand kontrolleres Virksomheder der anvender vand af drikkevandskvalitet Kontrol med drikkevandskvaliteten Forenklet kontrol Begrænset kontrol på ledningsnettet Normal kontrol på vandværket Udvidet kontrol på vandværket Kontrol med uorganiske Kontrol med organiske er Boringskontrol Supplerende undersøgelser Overvågningsboringer Hyppighed for kvalitetskontrol Hyppighed for forenklet kontrol Hyppighed for den begrænsede kontrol i ledningsnettet Hyppighed af normal kontrol og udvidet kontrol Hyppighed for kontrol med uorganiske og organiske er Hyppighed for boringskontrollen Kontrol med vandforsyning til specielle formål Kontrol med vand til fødevarevirksomheder Kontrol af vandforsyning til virksomheder med 5 eller flere ansatte Kontrol med nødvandforsyningsanlæg Kontrol med andre vandforsyningsanlæg Øgede kontrolhyppigheder Fastlæggelse af kontrol, godkendelse af prøveudtagning mv Kontrol af vandkvaliteten ved taphanen til drikkevand Tilrettelæggelse af undersøgelsen af vandkvaliteten Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

3 4.1 Prøvetagning af vand fra vandværket Repræsentative prøver på vandværket Forhold der bør tages højde for ved fastlæggelse af kontrolordningen Udtagning af prøver fra vandværkets afgangsledning Prøver af grundvandet fra vandværkets boringer Repræsentative prøver af grundvandet fra vandværkets boringer Ledningsnetsprøver Fordeling af ledningsnetsprøver Udtagning af prøver fra ledningsnet der forsynes fra flere vandværker Prøvetagning af vandkvaliteten ved taphaner til drikkevand Opløsning af metaller fra ejendommens installationer Udtagning af prøver fra forbrugerens taphane Vurdering af resultater fra kontrol ved forbrugernes taphane Kvalitetssikring af prøvetagningen Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet Indledning Underretning om utilfredsstillende vandkvalitet Påbud om udbedrende foranstaltninger m.v Påbud til ikke-almene vandforsyningsanlæg under 3000 m³ vand årligt Ikke påbud på grundlag af boringskontrollen Reaktionsmuligheder Bedømmelsen af sundhedsfare Accept af overskridelse i ikke-almene vandforsyninger Skærpet observation Fjernelse af forureningskilder Forbud mod visse benyttelser af vandet Midlertidig lukning/stop for indvinding Permanent lukning/stop for indvinding Sløjfning af brønd eller boring Indhold i påbud om fremskaffelse af en tilfredsstillende vandkvalitet Nødforsyning Etablering af anden vandforsyning Vandbehandling Påbud med dispensation Tilfælde hvor der ikke er mulighed for dispensation Varighed af de enkelte dispensationer Dispensation 1. gang Dispensation 2. gang Dispensation 3. gang Klager fra forbrugeren Forurening fra forbrugerens installationer Sagsbehandlingsregler Underretning Skriftlighed Klagemulighed og -frist Opsættende virkning Begrundelse og frist for efterkommelse Straf Information til forbrugerne Information der skal offentliggøres Oplysninger om vandforsyningen Oplysninger om vandets kvalitet Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 3

4 7.1.3 Offentliggørelsen Opdatering Yderligere oplysninger der skal stilles til rådighed Hvordan skal informationen stilles til rådighed Hvilke oplysninger skal stilles til rådighed Opdatering Andre informationsforpligtelser Information om overskridelse af grænseværdierne Information om sundhedsfarligt vand Potentielt sundhedsfarligt vand Sundhedsfarligt vand Underrettes straks Information om at vandet alene undergår en forenklet kontrol Kontrol med vandforbruget Hvorfor skal vandforbruget kontrolleres? Kontrolpligtens omfang Måling af den indvundne vandmængde Kontrol af vandindvindingens effekt på omgivelserne Indberetning om vandkvalitet, vandmængder og status for boringer Indberetning til Jupiterdatabasen om vandkvalitet, indvundne vandmængder og status for boringer Betaling for prøveudtagning og analyser Regelmæssig kontrol af vandkvalitet Undersøgelser til brug for sagsbehandling m.m Undersøgelser til dokumentation af forbedret vandkvalitet Sikring af vandkvaliteten Litteraturliste Bilag A. Beskrivelse af visse parametre i drikkevandskontrollen Bilag B. Forslag til programmer Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

5 Sammenfatning Vejledningen indeholder en beskrivelse af, hvilke krav der stilles til drikkevandets kvalitet og hvordan der føres kontrol med vandkvaliteten. Der indgår en beskrivelse af de forskellige kontroller og hvor ofte de skal foretages. Det gennemgås i hvilke tilfælde kontrollen kan nedsættes eller for nogle stoffers vedkommende kan undlades. Kommunalbestyrelsens muligheder og pligt til at træffe afgørelse om ændring af kontrolprogrammerne til såvel færre som flere kontroller beskrives. Reaktionsmulighederne ved utilfredsstillende vandkvalitet, herunder mulighederne for at træffe afgørelse om forbedring af vandkvaliteten, og proceduren i forbindelse med dispensationer, beskrives. I vejledningen beskrives de særlige forhold, der kan gælde for kvaliteten af og kontrollen af vand til fødevarefremstilling, hvor der endvidere henvises til Fødevarestyrelsens hygiejnevejledning. Der fokuseres endvidere på, at vandkvaliteten skal være opfyldt ved taphanen til drikkevand, og hvilke muligheder kommunalbestyrelsen har for at sikre dette. Endelig indeholder vejledningen afsnit om sagsbehandlingsregler, information til forbrugerne, kontrol med vandforbruget, betaling for prøveudtagning og sikring af vandkvaliteten. I bilag A findes en beskrivelse af visse parametre i drikkevandskontrollen og i bilag B et skema over forslag til kontrolprogrammer for forskellige størrelser vandforsyningsanlæg. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 5

6 6 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

7 1. Indledning Forsyning med vand til husholdningsbrug og andre formål, hvor der er krav om at anvende vand med samme kvalitet, er i Danmark baseret på rent, grundvand, som normalt kun undergår en simpel vandbehandling, dvs. iltning og filtrering. Det er målet, at vandforsyningen også fremover kan baseres på rent grundvand. Dette sikres ved en langsigtet grundvandsbeskyttelse. Vand til husholdningsbrug kaldes også drikkevand, da vandet anvendes både til drikkevand og til husholdningsbrug, og det derfor er de samme kvalitetskrav, der gælder. Kvalitetskravene og kontrollen med vandkvaliteten samt vandforsyningsanlæggene bygger både på nationale regler og på EU s drikkevandsdirektiv 1. Drikkevandsdirektivet er implementeret i den danske lovgivning ved vandforsyningsloven 2 og ved bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 3. Mineralvand og vand på flasker reguleres af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. mineralvandsbekendtgørelsen 4, og er derfor ikke behandlet i vejledningen. Denne vejlednings formål er at støtte og vejlede kommuner, men også laboratorier, vandforsyninger og forbrugere, herunder fødevarevirksomheder og andre virksomheder i forståelsen og anvendelsen af regelsættet. Hvor der i denne vejledning er henvist til loven eller vandforsyningsloven er det lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 med senere ændringer der henvises til. Når der i vejledningen henvises til bekendtgørelsen er det bekendtgørelse nr. xx.xx.2013 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der er tale om (p.t. vedlagte høringsudkast til ny bekendtgørelse). Vejledningen er i store træk en opdatering af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2005 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der bortfalder. Der er blandt andet foretaget justeringer af afsnittene om vand til fødevarevirksomheder som konsekvens af reguleringen i hygiejneforordningerne 5 for fødevarer. Der er endvidere flere steder præciseret, hvilke krav der gælder for overholdelse af vandkvaliteten ved taphaner til drikkevand i bygninger med offentlige og kommercielle aktiviteter. En række afsnit i den tidligere vejledning er endvidere udgået, idet der er udgivet følgende særskilte vejledninger: Vejledning nr af 24. april 2009 om metode til sammensat flowproportionel prøvetagning af drikkevand ved forbrugerens taphane, Naturstyrelsen, Retsinformation.dk Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata, By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen), november 2010, 1 Direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand 2 Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 af lov om vandforsyning med senere ændringer 3 Bekendtgørelse nr af 31. oktober 2011om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 4 Bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om naturligt mineralvand, kildevand og emballeret drikkevand 5 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne samt Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 7

8 Vejledning nr af 12. september 2011 om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg, Naturstyrelsen, Retsinformation.dk Vejledning om pesticider og nedbrydningsprodukter, der skal analyseres for ved boringskontrol og kontrol med drikkevand, Naturstyrelsen, oktober 2012, Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger, Naturstyrelsen, september 2012, Vejledning nr af 18. marts 2013 om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre ( Kogevejledningen ), Naturstyrelsen, Retsinformation.dk Afsnittet om prøvetagning er endvidere udgået, idet dette nu reguleres af bekendtgørelsen om kvalitet af miljømålinger, hvor der henvises til metodedatablade. 1.1 Definitioner I det følgende defineres en del af de begreber, der anvendes i vejledningen En del af definitionerne svarer til dem, som fremgår af Norm for almene vandforsyninger DS 442:1989. Almene vandforsyningsanlæg: Herved forstås anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. vandforsyningslovens 3, stk. 3. Distributionsnet: Vandforsyningens ledningsnet fra udpumpningen fra vandforsyningsanlægget frem til skel (forbrugerens jordledning). Drikkevand: Vand, der overholder kvalitetskravene for de fysiske, kemiske og mikrobiologiske parametre i drikkevandsbekendtgørelsens bilag 1 a-d, målt på det kolde vand, fx vand til husholdningsbrug. I vejledningen anvendes udtrykkene drikkevand og vand til husholdningsbrug synonymt. Enkeltindvinding: En brønd eller boring som kun har til formål at forsyne en enkelt ejendom. Forsyningsledning: Ledning til transport af færdigbehandlet vand fra hovedledningen til de enkelte ejendommes stikledninger. Fødevarevirksomhed: Ethvert offentligt eller privat foretagende, som med eller uden gevinst for øje udfører en hvilken som helst aktivitet, der indgår som et hvilket som helst led i produktionen, tilvirkningen eller distributionen af fødevarer. Definition, jf. 178/2002 Fødevarefor9rdningen. Hovedledning: Ledning til transport af færdigbehandlet vand fra vandbehandlingsanlæg, eventuelt via trykforøgeranlæg og beholderanlæg mv., til forsyningsledningerne. Ikke-almene vandforsyningsanlæg: Anlæg der forsyner fra 1 til 9 ejendomme. Et ikke-alment vandforsyningsanlæg, der kun har til formål at forsyne en enkelt ejendom, er samtidig en enkeltindvinding. Jordledning: Betegnelse for ledningen mellem stikledningen og bebyggelsen på ejendommen. Er omfattet af begrebet vandinstallation. Offentlig eller kommerciel aktivitet: Fx institutioner, skoler, restauranter, hospitaler, hoteller, campingpladser, forlystelsesetablissementer m.v. (listen er ikke udtømmende) 8 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

9 Primærproduktion: Produktion, opdræt eller dyrkning af primærprodukter, herunder høst, maltning og husdyrproduktion før slagtning. Begrebet omfatter også jagt og fiskeri og høst af vilde produkter. Definition, jf. 178/2002 Fødevareforordningen. Rent vand: Naturligt, kunstigt eller renset havvand, brakvand eller ferskvand, som ikke indeholder mikroorganismer, skadelige stoffer eller toksisk marint plankton i sådanne mængder, at det direkte eller indirekte kan skade sundhedskvaliteten af fødevarer, jf. 178/2002 Fødevareforordningen. Vandkvaliteten rent vand opfylder ikke kvalitetskravene til drikkevand. Råvand: Ubehandlet vand, dvs. grundvand eller overfladevand. Stikledning: Ledning der forbinder forsyningsledningen med vandinstallationen. Vandbehandlingsanlæg: Anlæg, hvori råvandet underkastes behandling med henblik på dets anvendelse til drikkevand. Vandforsyning: Dette begreb anvendes som betegnelse for en vandforsyningsvirksomhed, dvs. den juridiske enhed som forbrugeren afregner sit vandforbrug med. Vandforsyning benyttes ofte som synonym for vandværk eller vandforsyningsanlæg. Vandforsyningsanlæg: Dette består af vandindvindingsanlægget samt hoved-, forsynings- og stikledninger og eventuelle pumper på ledningerne. Et vandforsyningsanlæg kan bestå af flere vandindvindingsanlæg, der leverer vand til samme ledningsnet. Vandforsyningssystem: Herved forstås vandforsyningsanlægget med tillæg af vandinstallationer frem til taphanen. Vandindvindingsanlæg: Omfatter boringer, brønde og andre anlæg til indtagning af vandet og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere. Vandinstallation: Omfatter installationer i bygninger og jord inden for ejendommen (skellet) frem til taphaner til drikkevand, dvs. at jordledningen også er en del af vandinstallationen. Vand til husholdningsbrug: Vand til husholdningsbrug skal opfylde kvalitetskravene i bilag 1 a- d, målt på det kolde vand. Det omfatter alt vand i husholdningen dvs. til konsum og madlavning, personlig hygiejne, wc-skyl, tøjvask m.v. Udtrykket drikkevand bruges synonymt i denne vejledning. Som en undtagelse må der dog i visse tilfælde anvendes regnvand opsamlet fra tage til wc-skyl og tøjvask uden at dette opfylder kvalitetskravene i bilag 1 a-d. Vandværk: Dette begreb anvendes som synonymt med både vandindvindingsanlæg og vandforsyningsvirksomheden, og er ofte anvendt i betegnelsen for den juridiske enhed hvor til forbrugeren afregner. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 9

10 2. Vandkvalitet 2.1 Generelt Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg fastsætter kvalitetskrav til vand til husholdningsbrug (herunder omtalt som drikkevand) og til vand, hvortil der stilles særlige kvalitetskrav, fx vand til fremstilling af lægemidler og til brug i fødevarevirksomheder 6. Kvalitetskravene til drikkevandet er fastsat, så det afspejler den almindelige ansvarsfordeling for vandkvaliteten. Den almene vandforsyning har ansvar for at levere vand, der overholder kvalitetskravene, der hvor det leveres til ejendommen. Herfra har ejendommens ejere ansvaret for, at kvaliteten af drikkevandet fortsat er overholdt, når vandet tappes af hanen til drikkevand Kvalitetskravene gælder også for vand fra ikke-almene vandforsyninger, herunder enkeltindvindinger, når vandet skal bruges til drikkevand eller andre formål, hvor vandet skal overholde kvalitetskravene til drikkevand. For at sikre overholdelse af kvalitetskravene til drikkevandet er der fastsat en række kontrolkrav, der beskrives i kapitel 3. Disse krav er minimuskrav. Hertil kommer, at vandforsyningerne ofte foretager egenkontrol til sikring af vandkvaliteten. I sidste ende af forsyningssystemet spiller kvaliteten og indretningen af ejendommens installationer en rolle. 2.2 Fastsættelse af kvalitetskrav til drikkevandet Drikkevandet skal overholde de kvalitetskrav, der er angivet i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. En del af bekendtgørelsens parametre er fastsat i overensstemmelse med drikkevandsdirektivets bindende parametre. Andre er fastsat nationalt. De angivne parametre i bekendtgørelsen er medtaget, fordi de kan medføre: Sundhedsmæssige effekter Æstetiske problemer For stor opløsning af andre stoffer med sundhedsmæssig effekt i drikkevandet, fx NVOC der kan give anledning til mikrobiologisk vækst i installationerne Tæring af ledningsnettet De sundhedsmæssige effekter ses især ved de organiske er og de uorganiske, som er medtaget i bilag 1b og 1c, men ses også ved stofferne nitrit/nitrat og fluorid i bilag 1a samt af de mikrobiologiske parametre i bilag 1 d. Grænseværdierne er baseret på nationale og internationale toksikologiske vurderinger, der er beskrevet i WHO Guidelines for Drinking Water Quality. Risiko for sundhedsmæssige effekter kan opstå, hvis indholdet af mikrobiologiske organismer i drikkevandet overstiger kvalitetskravene. Det kan være direkte sundhedsskadelige mikroorganismer, eller det kan være coliforme bakterier eller E. coli, som er indikatorer for fækal 6 EU s hygiejneforordninger fastsætter regler om, hvornår der skal anvendes drikkevand i fødevarefremstillingen. Fødevarestyrelsens vejledning om fødevarehygiejne beskriver bl.a. hvilke krav der stilles til vandkvaliteten i fødevarevirksomheder. 10 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

11 forurening fra varmblodige dyr og mennesker. Visse organiske er, der kan virke som føde for de tilstedeværende vandbakterier, accepteres kun i en mængde, der ikke medfører mikrobiologisk vækst i det normalt uklorede danske drikkevand. For at undgå æstetiske problemer må vandet ikke lugte, have afsmag eller være farvet eller uklart. Derfor er der for visse organiske er og andre naturligt forekommende parametre som fx klorfenoler og MTBE fastsat en lavere grænseværdi end den, der ville være fastsat, hvis rent toksikologiske hensyn blev anvendt. I andre tilfælde kan de toksikologiske og æstetiske værdier være af nogenlunde samme størrelse fx for zink, som giver anledning til afsmag og uklart vand. Farve i vandet kan være forårsaget af jern og mangan, men kan også skyldes for højt indhold af naturligt organisk stof. Det er almindelig kendt, at surt vand kan tære ledningsnet og installationer samt medføre for høje indhold af metaller. Derfor er der fastsat krav til vandets ph og indhold af aggressiv kuldioxid. Høje indhold af salte som bikarbonat, sulfat og klorid øger også opløseligheden af metalmaterialer. Der er dog ikke i bekendtgørelsen fastsat krav til vandets maksimale indhold af bikarbonat. Der er alene sat et minimumkrav til bikarbonat for at sikre stabile ph-forhold i ledningsnettets udstrækning Installationer i kontakt med drikkevand Installationer i kontakt med drikkevandet kan i visse tilfælde påvirke kvaliteten af vandet. Vandforsyningsloven og bekendtgørelsen fastsætter kvalitetskrav til vandet, men ikke hvilke materialer, der må anvendes. Ifølge Bygningsreglementet (BR10), afsnit , skal vandinstallationer udformes af materialer, der ikke afgiver sundhedsfarlige stoffer til vandet eller giver generende lugt, smag, misfarvning eller generende vækst af mikroorganismer. Kravet vedrører alle materialer, der indgår i installationen, f.eks. rør, armaturer og pakninger. Sikringen af vandkvaliteten i forhold til risikoen for, at salte opløser metaller i installationerne, afhænger i en vis udstrækning af, hvilke materialer der anvendes til hvilke vandtyper. Dette sikres ved at arbejder med vandinstallationer, herunder med jordledninger og vandmålere, kun må udføres af autoriserede VVS-installatører 7, dog med visse undtagelser 8. Det er endvidere beskrevet i Norm for vandinstallationer DS 439:2009. Ejeren af en ejendom har ansvaret for, at installationerne er lovlige. Vandhaner, vandrør, armaturer m.v. er omfattet af Energistyrelsens godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med drikkevand 9. Det betyder, at de skal være mærket med Godkendt til drikkevand. Godkendelsesordningen erstatter fra 1. april 2013 den tidligere VAgodkendelsesordning. Godkendelsesordningerne betyder ikke, at eksisterende og lovlige installationer skal udskiftes, men hvis der konstateres overskridelser af kvalitetskravene til drikkevandet, kan det være nødvendigt at udskifte til installationer, der ikke kan afgive stoffer til drikkevandet. 2.3 Kvalitetskravene i de forskellige dele af vandforsyningssystemet Kvalitetskravene til vandet skal være overholdt, der hvor vandet anvendes, dvs. normalt hvor det tappes fra vandhanen. Vandforsyningerne er ansvarlige for vandkvaliteten ind til ejendommens skel, mens ejendommens ejer er ansvarlig for kvaliteten af vandet fra ejendommens skel frem til 7 lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger (vvs) og kloak, 8 jf. dog Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser nr af 8. december 2003 om undtagelser fra krav om autorisation som VVSinstallatør til udførelse af simple arbejder med vand- og sanitetsinstallationer (udskiftning) og nr af 8. december 2003 om undtagelse fra krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder og ejere af afløbsanlæg. 9 Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 2013 om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 11

12 taphanen. Ansvarsfordelingen er afspejlet ved, at der er fastsat kravværdier for det vand, der leveres til ejendommen af vandværkerne og kravværdier for vandet ved taphanen. En række af parametrene for vandkvaliteten ændrer værdier, efter at vandet har forladt vandværket. Det skyldes hovedsageligt, at der kan opløses stoffer fra ledningsnettet eller fra installationerne. Bakterievækst kan ligeledes forekomme under transporten, selvom væksten normalt ikke er særlig stor i vandværkets ledningsnet. Vandforsyningen skal foretage kontrol forskellige steder i vandforsyningssystemet, hvilket afspejles af, at der er fastsat krav til vandkvaliteten ved disse prøvesteder. I bekendtgørelsens bilag 1 er der fastsat kvalitetskrav til: Vandet der forlader vandværket/indvindingsanlægget Vandet der går ind til ejendommen Vandet ved tapning fra forbrugerens vandhane til drikkevand For en lang række andre parametre sker der ingen ændring af indholdet på vejen fra vandværk til forbruger. For disse stoffer er der sat de samme krav i alle dele af vandforsyningssystemet. For at undgå unødvendig kontrol, er der alene stillet krav om, at sådanne stoffer kontrolleres ved afgangen fra vandværket. 2.4 Vand der er omfattet af kvalitetskravene Vandforsyningen skal sikre, at vandet overholder de forskellige kvalitetskrav, der er fastsat i bekendtgørelses bilag 1 a-d, både ved afgang fra vandværk og ved levering til forbrugerens ejendom. Derimod er der ikke fastsat kvalitetskrav til råvandet. Der kan derfor heller ikke træffes afgørelser, som baserer sig på grundvandets kvalitet. Der kan alene træffes afgørelser på grundlag af vandkvaliteten af det udpumpede vand fra vandværket og i dets ledningsnet. Hensigten med boringskontrollen er at kontrollere, om vandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. Af hensyn til drikkevandskvaliteten er det vigtigt på et så tidligt tidspunkt som muligt at kunne konstatere en grundvandsforurening og siden hen kunne følge op på, om de iværksatte tiltag har en effekt på kvaliteten af vandet i boringerne. Kommunalbestyrelsen kan justere kontrolprogrammet for vandforsyningen på baggrund af fund af stoffer i boringskontrollen. De kvalitetskrav, der gælder for vandet fra taphanen, skal være opfyldt for vand, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug samt vand, der anvendes i forbindelse med fødevarefremstilling, herunder primærproduktion, og til andre formål, hvortil der stilles særlige krav til vandkvaliteten, med de undtagelser, der fremgår af 4 og 5, stk. 2 og 3. I bekendtgørelsens 6 er vand til forskellige forbrugerkategorier opdelt i vand til: 1. Husholdningsbrug 2. Offentlige eller private institutioner (skoler, sygehuse, kaserner o.l.) samt kommercielle formål (restaurationer, campingpladser, hoteller o.lign.) 3. Fødevarevirksomheder, hvor der stilles krav om anvendelse af vand, der opfylder kvalitetskravene til drikkevand 4. Andre virksomheder, hvor der fremstilles produkter (fx lægemidler), der stiller særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyning 12 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

13 5. Andre virksomheder, end nævnt under nr. 2, 3 og 4, når anlægget leverer vand til et fast personale på mere end 5 personer, og 6. Nødvandforsyningsanlæg, herunder tankvogne og tankskibe, til formål som nævnt under nr Kvalitetskrav til vand til fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder, herunder primærproducenter, jf. definitionerne i kapitel 1, skal som udgangspunkt anvende drikkevand, jf. hygiejneforordningen samt hygiejneforordningen for animalske fødevarer 10. Herved forstås i denne forbindelse vand, der overholder kvalitetskravene i bilag 1 a-d. Dette gælder uanset om vandet leveres fra en almen eller en ikke-almen vandforsyning, herunder egen boring. I kapitel 10 i Fødevarestyrelsens hygiejnevejledning 11 er det uddybet, hvornår en fødevarevirksomhed skal anvende vand, der opfylder kvalitetskravene til drikkevand, og hvornår virksomheden kan anvende andre vandkvaliteter. Ved fødevarevirksomheder forstås, jf. definitionerne, enhver enhed inden for en fødevarevirksomhed samt primærproducenter som landmænd, gartnere og fiskere. Forordningerne forpligter fødevarevirksomhederne og primærproducenterne til at sikre, at bl.a. de relevante hygiejnebestemmelser overholdes. Forordningerne bygger på princippet om egenkontrol. Det er fødevarevirksomhedens ansvar, at anvende den rigtige vandkvalitet, og at kvalitetskravene til vandet er overholdt, der hvor vandet anvendes i forbindelse med fødevarefremstilling. Hvis vandet leveres fra en almen vandforsyning, har den almene vandforsyning ansvar for, at vandet overholder kravene ved indgang til ejendommen (skel). Fødevarestyrelsen er myndighed for fødevarehygiejne, herunder at hygiejneforordningerne overholdes af fødevarevirksomhederne. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med vandforsyninger, der forsyner fødevarevirksomheder og primærproducenter, herunder ikke-almene vandforsyninger. Kommunalbestyrelsen skal underrette den statslige fødevareregion om, hvilke foranstaltninger der er iværksat i tilfælde af, at kvalitetskravene til vandet ikke er opfyldt Undtagelse fra kvalitetskrav efter bekendtgørelsens 5, for vand til fødevarefremstilling En fødevarevirksomhed kan i ganske særlige tilfælde få tilladelse til at anvende vand, der ikke opfylder alle kravene til drikkevand. Det forudsættes herved, at det pågældende vand efter Fødevarestyrelsens vurdering ikke kan påvirke den færdige fødevares sundhedsmæssige beskaffenhed.. For at få undtagelse efter 5 fra krav til vandets kvalitet, skal fødevarevirksomheden indsende en ansøgning om dispensation fra kravene til Fødevarestyrelsen, som sender den videre til Naturstyrelsen med en indstilling om, hvorvidt ansøgningen kan efterkommes. Ansøgningen bør indeholde dokumentation for, at vandet ikke kan påvirke fødevarens sundhedsmæssige kvalitet, samt de relevante informationer af betydning for behandling af ansøgningen. Undtagelsen er kun relevant for vandforsyningsanlæg, der alene forsyner den pågældende fødevarevirksomhed. Vandet kan ikke forventes tilladt til andre formål end den ansøgte anvendelse. 10 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer). 11 Vejledning nr af 17. januar 2013 om fødevarehygiejne (hygiejnevejledningen) Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 13

14 Bestemmelsen er ikke relevant, når der i fødevarefremstillingen kan anvendes såkaldt rent vand, jf. hygiejneforordningerne. Se definitionen i kapitel 1. Se også næste afsnit: Anden vandkvalitet til fødevarefremstilling Anden vandkvalitet til fødevarefremstilling Efter bekendtgørelsens 4, stk. 2, gælder kvalitetskravene i bilag 1 a-d ikke for vand fra vandforsyningssystemer, hvor der i overensstemmelse med hygiejneforordningen samt hygiejneforordningen for animalske fødevarer ikke er krav om at anvende drikkevand, men alene er krav om at anvende rent vand, som det er defineret i forordningerne, se definitionen i kapitel 1. Rent vand opfylder ikke kvalitetskravene til drikkevand. Rent vand kan være havvand eller ferskvand, og det defineres som vand, der ikke kan skade sundhedskvaliteten af fødevarer. Rent vand må ikke indeholde mikroorganismer, skadelige stoffer eller toksisk marint plankton i skadelige mængder. Fødevarevirksomheden har ansvaret for, at fødevarehygiejnen opfylder kravene her til. Når der må anvendes rent vand, skal der ikke søges om dispensation fra kvalitetskravene til drikkevand. Rent vand kan fx tænkes anvendt som kølevand i lukkede systemer, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for, at vandet ikke vil komme i kontakt med fødevaren, som kølevandet skal afkøle, eller hvor vandet alene bruges i indledende procestrin, fx overfladevand fra et anlæg til brug for afvaskning af jord fra landbrugsafgrøder som sukkerroer, kartofler o. lign. inden den videre rensning og forarbejdningsproces. Der henvises i øvrigt til Fødevarestyrelsens Hygiejnevejledning, kapitel 10.6, og til definitionen i kapitel 1 for en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved udtrykket rent vand 12, og hvornår denne vandkvalitet kan anvendes i forbindelse med fødevarefremstilling. Der henvises endvidere til Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor der findes en vejledning om rent vand og om genanvendelse eller recirkulering af vand. Der er ikke fastsat krav om regelmæssig kontrol med disse vandkvaliteter, men kommunalbestyrelsen har mulighed for at træffe afgørelse om regelmæssig kontrol, jf. 6, stk. 2 og 11. Genanvendelse af vand i fødevarevirksomheden er ikke omfattet af bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, men kan være omfattet af hygiejnereglerne for fødevarer. 2.6 Regnvand til wc-skyl og tøjvask Som en undtagelse fra, at vand til husholdningsbrug skal overholde kvalitetskravene i bekendtgørelsens bilag 1 a-d, kan der anvendes regnvand opsamlet fra tage til wc-skyl og tøjvask i maskine, jf. bekendtgørelsens 4. Regnvand kan ikke overholde kvalitetskravene til drikkevand, da der sker en vis afsmitning til regnvandet fra selve taget samt fra fugleklatter og andre urenheder på taget. Det må tages med i betragtning ved overvejelser om anvendelse af regnvand som erstatning for vand med drikkevandskvalitet. Det er vigtigt at være opmærksom på, om kvalitetskravene til drikkevandet i ejendommens taphaner fortsat kan overholdes, når der bruges regnvand til wc-skyl og tøjvask i maskine. Anvendelse af regnvand betyder, at der anvendes tilsvarende mindre drikkevand til husholdningen. Drikkevandet vil derfor opholde sig i længere tid i jordledningen og ejendommens øvrige 12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer), artikel 2, stk. 11, litra h) og i) 14 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

15 installationer. Når drikkevandet står længere tid i installationerne, øges risikoen for bakterievækst og afsmitning af metaller o.l. fra rør og fittings. Af hensyn til drikkevandets kvalitet er det et krav, at regnvandsanlægget skal være udført i overensstemmelse med den gældende Rørcenteranvisning 13. Dette sikrer, at regnvandsanlægget ikke giver risiko for sammenblanding af regnvand og drikkevand og dermed forurening af drikkevandet. Installation af regnvandsanlæg skal anmeldes til vandforsyningen, jf. vandforsyningens regulativ, da det er en væsentlig oplysning i forbindelse med opsporing af kilder til forurening af drikkevandet. Det skal bemærkes, at i institutioner og bygninger med offentlig adgang må brug af regnvand til wcskyl kun ske med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen, og i disse bygninger må regnvand af hygiejniske grunde ikke bruges til tøjvask. Regnvand må ikke anvendes til hverken wc-skyl eller tøjvask i institutioner for børn under 6 år (fx vuggestuer og børnehaver), hospitaler og plejehjem og i institutioner med særligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede). 13 Rørcenteranvisning 003, 4. udgave, september 2012 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 15

16 3. Kontrol med vandkvaliteten Dette kapitel beskriver den regelmæssige kontrol med vand af drikkevandskvalitet til husholdningsbrug og til brug i fødevarevirksomheder og i virksomheder, der fremstiller produkter (fx lægemidler), hvor der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen. Ud over den regelmæssige kontrol, som er beskrevet i kapitlet, supplerer vandforsyningen ofte med egenkontrol for at have løbende kontrol med vandkvaliteten. Egenkontroller et ikke beskrevet i vejledningen. Kapitlet beskriver den almindelige regelmæssige kontrol, som er beskrevet i bekendtgørelsens bilag 2-8 om, hvilke parametre kontrollen omfatter, og med hvilke hyppigheder kontrollen skal udføres (bl.a. om fordeling af flere kontroller om året). Omfanget og hyppigheden af den almindelige regelmæssige kontrol er fastsat ud fra, hvor store vandmængder der leveres fra vandforsyningsanlægget. I kapitel 4 suppleres med en beskrivelse af, hvordan prøvetagningen kan tilrettelægges, så det sikres at kontrollen er repræsentativ for vandkvaliteten fra vandforsyningsanlægget. Under visse betingelser kan hyppigheden af dele af kontrollen reduceres (den begrænsede kontrol og kontrollen med uorganiske og organiske er). Andre forhold kan tale for, at den regelmæssige kontrol skal suppleres med nye parametre eller hyppigere målinger. Kapitlet beskriver også, hvilke kontrolparametre der skal undersøges i vandet, samt hvilken vejledende hyppighed der kan sættes for kontrollen med vandforsyningsanlæg, der producerer mindre end m 3 årligt. Desuden beskrives kommunalbestyrelsens forpligtelser til tilrettelæggelse af kontrollen, godkendelse af prøvetagningssteder og indretninger, underretning af Sundhedsstyrelsen samt af Naturstyrelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvor kontrollen ikke direkte fremgår af bekendtgørelsens 8, 9 eller 10, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om hyppigheden af den regelmæssige kontrol. De almindelige krav til sagsbehandlingen skal derfor følges, dvs. varsling, klagevejledning m.v. 3.1 Den offentlige kontrol Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandforsyningsanlæggets vand forbruges, fører tilsyn med vandforsyningssystemet. Hvis vandet forbruges i flere kommuner, aftaler kommunalbestyrelserne, hvordan der skal føres tilsyn på kommunalbestyrelsernes vegne Alt drikkevand kontrolleres Alle typer vandforsyningsanlæg, almene og ikke-almene, herunder anlæg der forsyner offentlige eller private institutioner, skal kontrolleres, jf. 6, stk. 1, nr. 1 og 2. Vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder med drikkevand, hvor der er et fast personale på mere end 5 personer, jf. 6, stk. 1, nr. 5, samt nødvandsforsyningsanlæg, som findes på hospitaler, skoler og andre steder, jf. 6, stk. 1, nr. 6, er ligeledes omfattet af den offentlige kontrol med drikkevand Virksomheder der anvender vand af drikkevandskvalitet 16 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

17 Fødevarevirksomheder og andre virksomheder, der fremstiller produkter, fx lægemidler, hvor der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandkvaliteten, er også omfattet af denne kvalitetskontrol Kontrol med drikkevandskvaliteten Typen af undersøgelserne til kontrol af vandforsyningens vandkvalitet er fastsat i 7. De undersøgelser, som almindeligvis indgår i den regelmæssige kontrol, falder i 7 grupper. Kontrollens omfang er gengivet i bilagene 2-8 til bekendtgørelsen. Hyppigheden angives i bilag 9-11, se også afsnit 3.2. Forenklet kontrol, jf. 7, stk. 1, pkt. 1, er beregnet på ikke-almene vandforsyninger, der leverer vand til husholdningsbrug, og som årligt producerer mindre end m 3 vand (bekendtgørelsens bilag 2). Forenklet kontrol er desuden beregnet på vand til rengøring af malkeudstyr og køling af mælk samt vand til vanding eller vask af afgrøder, når vandet skal opfylde kvalitetskravene til drikkevand. For vandforsyningsanlæg, der producerer mere end m 3 årligt, skal kontrolprogrammerne, omfatte de kontroller, som er opsat i bekendtgørelsens bilag 3 8. De omfatter begrænset kontrol og kontrol med uorganiske på ledningsnettet, normal og udvidet kontrol samt kontrol med organiske er på vandindvindingsanlægget. Derudover omfatter kontrollen en boringskontrol af vandet i de enkelte boringer. For vandforsyningsanlæg, der leverer til kommercielle formål, institutioner eller lignende skal kontrolprogrammerne omfatte de kontroller, som er fastsat i bekendtgørelsens bilag 3-8, jf. 8, stk. 1. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat krav til kontrollen med almene vandforsyninger, der producerer mindre end m 3 årligt. Ved et alment vandforsyningsanlæg forstås, jf. vandforsyningslovens 3, stk. 3, et anlæg som forsyner, eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme. For disse vandforsyningsanlæg skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om kontrollens omfang og hyppighed jf. 8 stk. 1. Kontrollen kan fx fastlægges efter kontrollen med vandforsyninger, der leverer vand til offentlige institutioner og kommercielle formål, jf. 8, stk Forenklet kontrol I den forenklede kontrol, jf. bilag 2, indgår de allermest nødvendige parametre til undersøgelse af de mest almindelige forureninger fra omgivelserne (nitrat og fosfor fra fx nedsivning fra marker, husspildevand og husdyrgødning) og de mikrobiologiske parametre (kimtal 22 C, coliforme bakterier og E. coli). Analyse for Clostridium perfringens herunder sporer skal foretages, hvis der sker tilledning af overfladevand. Mistanke om tilledning af overfladevand kan fx bygge på tidligere konstateret dårlig vandkvalitet, fx tilstedeværelsen af E. coli. En subjektiv bedømmelse af vandets udseende (farve og lugt) kan afsløre problemer med forhøjet jern og mangan. Hvis en vandforsyning indvinder mere end m 3 vand om året, men hovedparten af det indvundne vand anvendes til vanding af husdyr, hvor der som udgangspunkt ikke stilles krav om, at vandet skal have drikkevandskvalitet, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at vandforsyningen alene skal kontrolleres ved forenklet kontrol. Kommunalbestyrelsens beslutning træffes ud fra en vurdering eller måling af, hvor meget vand der benyttes til henholdsvis husholdningen og vanding af husdyr Begrænset kontrol på ledningsnettet Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 17

18 Kontrollen i ledningsnettet, jf. bekendtgørelsens bilag 3, omfatter primært de parametre, som kan ændres mellem vandforsyningen og forbrugeren. Derudover er der en generel kontrol af vandets sammensætning ved måling af vandets ledningsevne. Foruden en række obligatoriske parametre, der skal kontrolleres i ledningsnettet, er der en række parametre nitrit, klor - frit og total, aluminium samt PAH-forbindelser, for hvilke der kun skal kontrolleres under særlige forhold, se bilag A Kontrol med andre stoffer Den begrænsede kontrol bør desuden omfatte specifikke forurenende stoffer, hvis vandforsyningens ledningsnet er ført igennem et område med en erkendt forurening fx fra en nedlagt benzinstation eller et renseri. Dette er hensigtsmæssigt, hvis vandforsyningens ledningsnet er udført i plastmaterialer, hvor visse kemiske forbindelser vil kunne trænge igennem og påvirke drikkevandskvaliteten Normal kontrol på vandværket Normal kontrol, jf. bekendtgørelsens bilag 4,omfatter hovedsagelig de parametre, der er indikatorer for forurening med spildevand, lossepladsperkolat og nitratnedsivning fra marker. Der er tillige medtaget kontrol af, hvorvidt jern, mangan og ammonium fjernes i tilstrækkeligt omfang. Det vil ligeledes opdages, om der er problemer med behandlingen på vandforsyningsanlægget, herunder om der er indikation for, at beluftningen ikke er tilstrækkelig. Dette kan være tilfældet, hvis der i et vandforsyningsanlæg med metanholdigt råvand ses forhøjede kimtal ved 22 C, eller hvis der er svovlbrintelugt i det behandlede vand Udvidet kontrol på vandværket Udvidet kontrol, jf. bekendtgørelsens bilag 5, omfatter de stoffer, der naturligt findes i grundvandet, samt forureningsindikatorer for husspildevand, lossepladsperkolat m.v. Kontrollen med vandforsyningens vandbehandling er i forhold til den normale kontrol også udvidet til kontrol af, om de i grundvandet muligt forekommende luftarter svovlbrinte, metan og aggressiv kuldioxid fjernes i tilstrækkeligt omfang. Det undersøges tillige om beluftningen er tilfredsstillende, og om en eventuel neutralisering af surt grundvand er tilstrækkelig god. Til bestemmelse af vandets indhold af organisk stof (naturligt forekommende eller forureningsmæssigt opstået) måles der for NVOC (ikke-flygtigt organisk kulstof). Normalt er NVOC indholdet i uforurenet grundvand typisk 1-3 mg/l, men højere indhold kan træffes i humusrige vandtyper Kontrol med uorganiske Denne kontrol med vandforsyningsanlæg, jf. bekendtgørelsens bilag 6, omfatter de mest betydende uorganiske, herunder tungmetaller, som findes i grundvandet eller kan afgives fra ledningsnettet. Det landsdækkende grundvandsmoniteringsprogram GRUMO måler regelmæssigt grundvandets generelle indhold af uorganiske. På denne baggrund er det vurderet, at vandforsyninger, der producerer eller udpumper mindre end m 3 vand om året, kun skal måle for nogle enkelte parametre. Mens vandforsyninger, der producerer eller udpumper mere end m 3 om året, skal måle for alle de parametre, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 6. Kontrollen for vandforsyninger, der producerer eller udpumper mindre end m 3 om året, omfatter arsen, bor og nikkel. Dette skyldes, at disse stoffer generelt findes i grundvandet og nogle steder i koncentrationer tæt på og over kvalitetskravet. 18 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

19 Derudover skal der måles aluminium, bromat, cobolt, cyanid, strontium og sølv under særlige betingelser Kontrol med organiske er Denne kontrol på vandforsyningsanlæg omfatter den regelmæssige kontrol med organiske er, jf. bekendtgørelsens bilag 7. Kontrollen er delt i tre: 1. En obligatorisk del, som alle vandforsyninger skal gennemføre, 2. en del der er obligatorisk ved særlige betingelser, og 3. en del, der skal tilpasses efter de mulige forureningskilder i vandforsyningsanlæggets indvindingsopland Obligatorisk kontrol Den obligatoriske kontrol består af de hyppigst forekommende organiske er, som er fundet i Danmark. Kontrollen omfatter en række pesticider. Det fremgår af bilaget, at enkelte nærmere bestemte pesticider eller nedbrydningsprodukter kan udgå af kontrollen, hvis der er viden om, at der i årtier ikke har været dyrket bestemte afgrøder. Der henvises endvidere til Naturstyrelsens Vejledning om pesticider og nedbrydningsprodukter, der skal analyseres for ved boringskontrol og kontrol med drikkevand 14. Her er det bl.a. beskrevet i hvilke tilfælde, der skal indgå andre end de obligatoriske nedbrydningsprodukter i kontrollen. Naturstyrelsen vurderer årligt, om listen over pesticider og nedbrydningsprodukter skal revideres Obligatoriske kontrol ved særlige betingelser Der er pligt til at kontrollere for en række stoffer (vinylklorid, PAH-forbindelser, trihalometaner, aromater og organiske klorforbindelser), hvis de kan være til stede i vandet. Stoffernes tilstedeværelse i drikkevandet forventes ikke at være generel i Danmark. Derfor skal kontrollen kun gennemføres, hvis der er særlige forhold, der taler herfor Kontrol med andre stofgrupper tilpasset efter de mulige forureningskilder Hvilke stoffer og stofgrupper, der er omfattet af kontrollen, afhænger af den enkelte vandforsynings indvindingsområde og mulige forureningskilder inden for dette område. Boringskontrolvejledningen beskriver, hvilke kilder der kan medføre hvilke forureninger. Ved tilrettelæggelse af kontrollen med organiske er er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem denne kontrol og boringskontrollen, således at det er de samme stoffer, der kontrolleres for i begge programmer Boringskontrol I den regelmæssige kontrol skal indgå en boringskontrol af vandet i de enkelte indvindingsboringer til et vandforsyningsanlæg, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 1, punkt 7, samt bekendtgørelsens bilag 8. Kontrollen omfatter stort set de samme parametre som udvidet kontrol, kontrol med uorganiske og kontrol med organiske er. Der er ikke medtaget en generel kontrol af boringens mikrobiologiske kvalitet, fordi det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at udtage en korrekt prøve til mikrobiologisk kontrol i en boring. Hvis der skulle være forhøjet kimtal i boringen, vil det næsten altid give sig udtryk i yderligere forhøjede kimtal, når vandet er filtreret. Omvendt 14 Vejledningen kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 19

20 bør et forhøjet kimtal i vandforsyningens vand medføre en kontrol for kimtal og metan i enten det samlede råvand eller af vandet fra de enkelte boringer. Ved tilrettelæggelse af boringskontrollen er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem denne kontrol og kontrollen med organiske er, således at de samme stoffer måles i begge programmer. Den vurdering, der foretages af hvilke stoffer, der er omfattet af kontrollen, svarer til den vurdering af potentielle forureningskilder, der findes i indvindingsoplandet, jf. Miljøstyrelsens boringskontrolvejledning 15. Relevante pesticider og nedbrydningsprodukter er en obligatorisk del af boringskontrollen. I bekendtgørelsens bilag 7 findes en liste over de relevante pesticider og nedbrydningsprodukter, der skal analyseres for ved boringskontrol og kontrol med drikkevand Supplerende undersøgelser Hvis der er grund til at antage, at der findes stoffer eller mikroorganismer i vandet, som kan udgøre en potentiel fare for sundheden, skal kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 4, træffe afgørelse om, at der udføres supplerende undersøgelser. Det gælder både ikke-almene og almene vandforsyningsanlæg. Muligheden for at træffe afgørelse om supplerende undersøgelser gælder både, hvis der er tale om stoffer/mikroorganismer, som findes i bekendtgørelsens bilag 1 a-d, men også hvis der er tale om stoffer eller mikroorganismer som ikke er nævnt i bilagene. Bestemmelsen kan fx anvendes, hvis der er risiko for forurening med specifikke stoffer fra en nærliggende virksomhed Overvågningsboringer Et alment vandforsyningsanlæg kan for at overvåge kvaliteten af de vandressourcer, der indvindes fra, etablere overvågningsboringer i indvindingsoplandet til samtlige de grundvandsmagasiner, der udnyttes. I bekendtgørelsen er der ikke fastsat krav til regelmæssig kontrol af vandet i overvågningsboringer, der etableres efter vandforsyningslovens 59 a, men kommunalbestyrelsen kan som et vilkår i indvindingstilladelsen fastlægge antallet og placeringen af overvågningsboringerne. I forbindelse med, at der meddeles tilladelse til etablering af overvågningsboringer, kan der fastsættes vilkår for, hvilke parametre der skal overvåges, og med hvilken hyppighed kontrollen skal udføres. Grundvandet overvåges endvidere i overvågningsprogrammet for grundvandet, GRUMO, der indgår i NOVANA, som er det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen. 3.2 Hyppighed for kvalitetskontrol Hyppigheden for kontrollen af vandkvaliteten fra vandforsyningsanlæg er anført i bekendtgørelsens bilag 9,bilag 10 og bilag 11. Undersøgelseshyppigheden fastlægges på grundlag af den vandmængde, som vandforsyningsanlægget har produceret eller distribueret det foregående kalenderår. Hvis der anvendes overfladevand fastlægges undersøgelseshyppigheden dog på grundlag af antal forsynede personer. Årsindvindingen skal indberettes af vandforsyningsanlæggets ejer til kommunalbestyrelsen, jf. 23. Almene vandforsyningsanlæg skal have opsat målere, jf. 20, stk. 1, og stk. 21. Det anbefales, at der 15 Miljøstyrelsens vejledning nr om boringskontrol på vandværker, 20 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vejledning Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning Titel: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning Redaktion: Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK-2100 København

Læs mere

Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND 7 1.2 VÆSENTLIGSTE ÆNDRINGER 7 1.3 DEFINITIONER 8 1.4 BORTFALD

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus ATV møde Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger Helga Ejskjær, Naturstyrelsen ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus 1. Lovhjemmel & vejledning 2. Definition af enkeltindvinder 3. Tilladelse

Læs mere

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune Vandforsyningsplan for Vejle Kommune. Vejle Kommune, Natur og Miljøforvaltningen side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Lovgrundlag...3 3 Definitioner...3 4 Indledning...4 4.1 Tilsyn med alle enkeltvandforsyninger...4

Læs mere

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker

Notat. Notat: Vandanalyser oversigt over prøvepakker Notat Dato: 10.10.2013 Sagsnr.: 1851-199908 Dok. nr.: 2013-324665 Direkte telefon: 9931 9467 Initialer: MSH Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Notat: Vandanalyser

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 2 VANDKVALITET 2.1 Procesidentifikation Vand bruges under forskellige forhold i bryggerier til forskellige formål. Dette dokument beskriver, hvilke krav der (med hensyn til lovgivning og proces) bør stilles

Læs mere

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2

Begrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2 STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø.

Prøveplan 2014-2018 Røstofte vandværk Hermed fremsendes Prøveplan, udarbejdet af Vordingborg Kommune, Land og Miljø. Røstofte vandværk v. Hans Henrik Sorgenfrey Mail: hanshs@privat.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/1017 Dokumentnr.: 5224/14 Prøveplan 2014-2018

Læs mere

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Lovgivning Danmark er medlem af EU og skal følge EU s drikkevandsdirektiv, som er udmøntet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Her er der

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk

Læs mere

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg

Bekendtgørelsens område. Godkendelse af og tilsyn med svømmebadsanlæg Udkast til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet I medfør af 7 a, stk. 1, 16, 73, stk. 1, 80, stk. 2, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Bilag 6 2 BILAG 6 Kontrol med vandets kvalitet. Der opereres med 5 forskellige kontroltyper. Forenklet kontrol foretages på de ikke-almene anlæg, det vil sige enkeltvandforsyningerne, mens begrænset kontrol

Læs mere

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.

Læs mere

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag.

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag. VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021 BILAG 3 Administrationsgrundlag. FREDERICIA KOMMUNES ADMINISTRATIONSGRUNDLAG PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET Vandforsyningsplanens mål og visioner danner sammen med lovgivningen og

Læs mere

Thyholm Private Fælles Vandværk

Thyholm Private Fælles Vandværk Thyholm Private Fælles Vandværk Indvindingstilladelse Thyholm Private Fælles Vandværk ligger Kalkværksvej 4 B, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 275.000 m³/år gældende til juni 2012. Organisationsform

Læs mere

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) BEK nr 292 af 26/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. april 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-400-00073 Senere ændringer til forskriften BEK nr 948

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1449 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften Lovgivning forskriften vedrører LBK nr 71 af 17/01/2007 Links til EU direktiver,

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 1) Side 1 af 15 BEK nr 1449 af 11/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 21-12-2007 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår Tranum Vandværk Att.: Morten Jakobsen Uglevej 2 A Tranum 9460 Brovst Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Peter Holdt Direkte 7257

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Veflinge Vandværk. Notat

Veflinge Vandværk. Notat Veflinge Vandværk Notat Forfatter: Teknik-, Erhverv og Kultur Revideret den 23. marts 2017 Indhold 1.0 Resumé... 2 2.0 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.... 4 2.1 Om blanding/fortynding... 4 2.2 Miljøstyrelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg1)

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg1) Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg1) I medfør af 5, 8, 55, stk. 7, 56, 57, stk. 2, 58, stk. 3 og 4, 59, stk. 1 og 3, 60, stk. 2, 69 a, 71 a og 84, stk. 2, i lov om vandforsyning

Læs mere

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.

Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Indhold: 1.1 Formål og baggrund... 1 1.2 Definitioner... 2 1.3 Hvilke anlæg skal underkastes et regelmæssigt teknisk tilsyn?... 3 1.4 Hvor

Læs mere

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Maj 2015

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Maj 2015 Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Maj 2015 Titel: Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering. Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima

EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering. Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima EBST vejledning for DS/EN 1717 Orientering Leon Buhl Teknologisk Institut Industri & Klima Hvad forventes vejledningen at komme til at indeholde? Indledning Hvad er tilbagestrømning Eksempler på tilbagestrømning

Læs mere

Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb.

Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb. Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb. Kolonne A B C D E Parameter kendes/ accepteres Skærpet kontrol:

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Vandkvalitet Vi har både godt og rigeligt vand fra vores boringer i St. Fuglede og ved Svallerup Strand. Der har i 2014 ikke været konstateret pesticider i vores drikkevand.

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr.

Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens Vej 38, matr. nr. Frederiksberg Forsyning Att.: Herman Juhl Sendt pr. mail til: hju@frb-forsyning.dk Midlertidig tilladelse til avanceret vandbehandling ved aktiv kulfiltrering på Frederiksberg Vandværk, Stæhr Johansens

Læs mere

Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling

Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling Regnvandsanlæg Lovgivning og myndighedsbehandling Inge Faldager,, 1 BEK nr. 1449 af 11/12/2007 Gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Kvalitetskrav til vand fra vandforsyningssystemer

Læs mere

Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk

Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Kvanløse Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev

Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn. Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer og vandværkstilsyn Kontrolprogrammer Vandforsyningsplan Vandværkstilsyn generelt Hvad gennemgås ved et vandværkstilsyn Tilsynsbrev Kontrolprogrammer Styret af indvundet mængde grundvand.

Læs mere

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet.

Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 2. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet. Vandkvalitet: Miljøministeriets bekendtgørelse 1024: Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. 1. Kvalitetskrav, som drikkevand og vand, hvortil der stilles særlige kvalitetskrav, herunder vand til

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet

UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 118 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet I medfør af 7 a, stk. 1, 16, 73, stk. 1, 80, stk. 2, 92

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl

Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Installationskrav og brugsvandsanlæg tilbagestrømning og forurening af drikkevand Vandtemadag Den 25. februar 2008 Leon Buhl Bygningsreglementet 8.4.2 Vandinstallationer, 8.4.2.1 Generelt Stk. 2 Koldt

Læs mere

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT

7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.1 OVERSIGTSKORT 7. Vinding Vandværk Side 7.2 BYGNINGSFOTO PRINCIPSKITSE 7. Vinding Vandværk Side 7.3 INSTALLATIONSFOTOS Filter Rentvandpumper 7. Vinding Vandværk Side 7.4 REGISTRERINGSSKEMA

Læs mere

1. Foring af rentvandstank med plastfolie udføres i henhold til ansøgningsmaterialet fra vandværket, modtaget den 11. februar 2016.

1. Foring af rentvandstank med plastfolie udføres i henhold til ansøgningsmaterialet fra vandværket, modtaget den 11. februar 2016. I/S ERIKNAUER VANDVÆRK Pebringsvej 23 8700 Horsens Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: +4579755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-16 19.5.2016 Tilladelse

Læs mere

Oddesund Nord Vandværk

Oddesund Nord Vandværk Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk

Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stokkebjerg- Godthåb Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4.

Læs mere

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj Lumsås Vandværk Oddenvej 182 4500 Nykøbing Sj Den 28. juni 2016 Ophævelse af kogeanbefaling Lumsås Vandværk Efter samråd med Embedslægen har Odsherred Kommune besluttet, at påbuddet om kogeanbefaling i

Læs mere

Tilstandsrapport og status Regstrup Udflytter Vandværk

Tilstandsrapport og status Regstrup Udflytter Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Regstrup Udflytter Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 58 forbrugere med rent vand. Tambohus Vandværk Indvindingstilladelse Tambohus Vandværk ligger Tambogade 23, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 8.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale handleplaner.

Læs mere

Håndbog. Vandanalyser. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer

Håndbog. Vandanalyser. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer Håndbog for bestyrelsesmedlemmer Vandanalyser foreningen af vandværker i danmark Udgiver Titel Tryk Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 22C, 1. 2680 Solrød www.fvd.dk fvd@fvd.dk Tlf. 56144242

Læs mere

Danske love Bekendtgørelser. Vejledninger, normer. 1. Bestyrelsens ansvar i forhold til lovgivningen. Lovgivning om vandforsyning og -kvalitet

Danske love Bekendtgørelser. Vejledninger, normer. 1. Bestyrelsens ansvar i forhold til lovgivningen. Lovgivning om vandforsyning og -kvalitet Bestyrelsens rammer og ansvar Vandråd Syddjurs 27 januar 2016 Robert Jensen Juridisk Rådgiver 1. Bestyrelsens ansvar i forhold til lovgivningen EU Direktiv Danske love Bekendtgørelser Vejledninger, normer

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

Vandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg.

Vandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg. Punkt 7. Vandforsyningsplanlægning - tilslutning til almen vandforsyning, Egholm 55, 9000 Aalborg. 2008-16762. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at det påbydes, at drikkevandskvaliteten

Læs mere

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,

Læs mere

VANDANALYSER. Håndbog 4. Program. 1. Indledning, formål og baggrund. Indledning, formål og baggrund. Grænseværdier. Grænseværdier

VANDANALYSER. Håndbog 4. Program. 1. Indledning, formål og baggrund. Indledning, formål og baggrund. Grænseværdier. Grænseværdier VANDANALYSER Håndbog 4 Før pausen Pause Efter pausen Program 1. Indledning, formål og baggrund 2. Hvilke stoffer skal der analyseres for? 3. Analysepakkerne 4. Hvor ofte skal der analyseres? 5. Hvor skal

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Tilladelse til at indvinde grundvand til forsyning af husholdning og husdyrbrug på Røde Møllevej 18, Oplev, 9520 Skørping

Tilladelse til at indvinde grundvand til forsyning af husholdning og husdyrbrug på Røde Møllevej 18, Oplev, 9520 Skørping Center Natur og Miljø Niels Moes Røde Møllevej 18,st., Oplev 9520 Skørping Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-K08-51-14 Ref.: Grethe Andreasen

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Drikkevand eller sekundavand?

Drikkevand eller sekundavand? Drikkevand eller sekundavand? regler om anvendelse Kontorchef Inger Bergmann, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand Gældende regler om drikkevand Vandforsyningsloven skal bl.a. sikre en hensigtsmæssig

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Skippingevej 31, 4460 Snertinge. Tilladelse til indvinding af overfladevand. fra. Svinninge Vejle

Skippingevej 31, 4460 Snertinge. Tilladelse til indvinding af overfladevand. fra. Svinninge Vejle Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Svinninge Vejle 13-06-2016 Datablad Tilladt indvindingsmængde 20.000 m 3 per år, 40 m 3 per time Formål Vanding af kartofler på matr. nr. 1 og 3 Svinninge

Læs mere

Tilstandsrapport og status. Glatved Strandvej Vandværk

Tilstandsrapport og status. Glatved Strandvej Vandværk Tilstandsrapport og status Glatved Strandvej Vandværk 2010 Norddjurs Kommune Side 2 1. Indledning Denne tilstandsrapport er udarbejdet som en delrapport til Vandforsyningsplan for Norddjurs Kommune. Der

Læs mere

Vandforsyningsplan 2012-2022

Vandforsyningsplan 2012-2022 Vandforsyningsplan 2012-2022 INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Fokusområder 1 1.2 Rammer for planlægningen 1 1.3 Vandforsyningsplanens indhold 1 1.4 Offentlig høring og miljøvurdering 2 2. Vandforsyningen i

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning.

Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning. Vores breve Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning. Det har vi i de senere år forsøgt at lave om på, og arbejdet har indtil videre resulteret i breve med

Læs mere