ROSKILDE KOMMUNE SALMOSEN TEKNISK FORUNDERSØGELSE. Rekvirent. Roskilde Kommune Natur & Miljø Køgevej 80 DK-4000 Roskilde Att. Hans Christian Jensen

Transkript

1 ROSKILDE KOMMUNE SALMOSEN TEKNISK FORUNDERSØGELSE Rekvirent Roskilde Kommune Natur & Miljø Køgevej 80 DK-4000 Roskilde Att. Hans Christian Jensen Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde Projekt : Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring : Torben Bojsen Revisionsnr. : Udkast Godkendt af : Lars Kaalund Udgivet : Januar 2011 info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: /61 FRI

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Formål Model for etablering af vådområdet Registreringer Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Vandløbsforhold Tilløb Vedligeholdelse Hydrologiske forhold Oplande Afstrømningsregime Vandstande Jordbundsforhold og terrænforhold Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Næringsstofbelastning Kvælstof Fosfor Okker Planforhold Kulturhistoriske fund og elementer Miljøforhold Terrestriske forhold Smådyr Fisk Tekniske anlæg Veje Bygninger Ledninger Dræn, grøfter, pumpeanlæg /61

3 3 Projektgennemførelse Overordnet mål Projekterede ændringer, projektomfang Indledende arbejder Vejadgange, rydninger mv Etablering af vådområdet Opbygning af stryg Afbrydning jordvold mellem st Fjernelse af 2 pumpeanlæg Afværgeforanstaltninger Sikring af bygninger Sikring af veje Sikring af ledningsanlæg Sikring af vandboring Regulering vandløb, grøfter og dræn Udlægning grusmaterialer i vandløbet Regulering af grøfter Regulering af dræn Øvrige arealtilpasninger mv Myndighedsbehandling Konsekvensvurderinger Fysiske forhold Vandstande Vandstande i projektområdet Vandløbets længde og fald Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Næringsstoffjernelse Kvælstoffjernelse Fosforreduktion /61

4 4.4 Fremtidige vandløbsforhold Vandløbskvalitet Fiskebestand Projektets konsekvenser for flora og fauna Naturen i det nye vådområde og konsekvenserne for arter omfattet af Bilag IV Projektets konsekvenser for Natura-2000 område Tekniske anlæg Ændringer i vandløbet Regulering af grøfter Tilpasninger på pumpeanlæg Sikringer af ledninger og anlæg Økonomi og arbejdstidsplan Øvrige omkostninger Tids- og arbejdsplan for anlægsarbejder Referencer /61

5 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med 1:7.500 ledningsoplysninger 002 Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold 1: Oversigtskort, projekterede ændringer 1: Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold 1:7.500 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1a Hove Å, Længdeprofil af opmåling og regulativ 1:50/ med vintermiddelafstrømning 1: b Gerdrupløbet, Længdeprofil af opmåling og regulativ 1:50 / med vintermiddelafstrømning 1: Opgørelse af kvælstoftilførsel - 3a, b og c Hove Å, Længdeprofil af opmåling, regulativ 1:50 / og projekt med (a) sommermiddel, (b) vintermiddel 1:7.500 og (c) vintermedianmaksimumafstrømning 4a, b og c Gerdrupløbet, Længdeprofil af opmåling 1:50 / med (a) sommermiddel, (b) vintermiddel og 1:3.000 (c) vintermedianmaksimumafstrømning med vandspejl i Hove Å ved opmåling, regulativ og projekt 5 Opgørelse af kvælstoffjernelse - 6 Kort med angivelse af rørtilløb til Hove Å, - fra Roskildes Amt Rørsporingsrapport /61

6 1 INDLEDNING I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Roskilde Kommune med planer om at etablere et vådområde ved Salmosen, med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til Roskilde Fjord. Vådområdet er prioriteret af VandOplandsStyregruppen (VOS en), som et vigtigt element i VandOplandsPlanen (VOP en) for hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Projektet finansieres som udgangspunkt af staten og EU efter reglerne i Grøn Vækst jf. aftalen mellem KL og BLST 27/11/2009. Nærværende rapport beskriver de tekniske forundersøgelser af vådområdeprojektet Salmosen. Se figur 1.1 som viser udbredelsen af vådområdet som den blev skønnet i forbindelse med udarbejdelse af VOP en. Figur 1.1. Vådområdeprojektet Salmosen foreløbig afgrænsning og vandskel med rødt. 1.1 Formål Projektets formål er primært at reducere kvælstofbelastningen af Roskilde Fjord med en andel af det samlede indsatsbehov på 23 ton kvælstof pr. år som angivet i indsatsprogrammet under supplerende foranstaltninger i Forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, Høring, oktober 2010 /1/. Nærværende forundersøgelsesrapport beskriver de eksisterende forhold i området og dokumenterer projektets afgrænsning, konsekvenser og beregnede kvælstoffjernelse. 6/61

7 1.2 Model for etablering af vådområdet Vådområdet etableres ved at hæve vandstanden i Hove Å og Gerdrupløbet ved anlæggelse af et stryg i Hove Å umiddelbart opstrøms Frederiksborgvej. Vådområdet afgrænses naturligt af topografien i området. 7/61

8 2 REGISTRERINGER 2.1 Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Lokalitetsbeskrivelse Projektområdet Salmosen er beliggende på østsiden af Roskilde Fjord nord for Roskilde i den nedstrøms del af oplandet til Hove Å, som afvander Gundsømagle Sø. Projektområdet omfatter Salmosen på strækningen gennem Hove Å fra Frederiksborgvej og opstrøms Gerdrupløbet, samt de ånære arealer langs den nedstrøms del af Gerdrupløbet. Se figur 2.1. GEERDRUPLØBET FREDERIKSBORGVEJ HOVE Å Figur 2.1. Oversigtskort, projektområde og vandløb. På historiske kort fra betegnes området Saltvad Mose, mens området har skiftet navn til Salmose på kort fra som det kendes i dag. Området ser ikke ud til at have gennemgået nogen særlig udvikling siden det første kort fra , som ligner området i dag med hensyn til både vandløbsforløb og mosesignatur. Se figur 2.2, 2.3 og /61

9 Figur 2.2.Saltvad Mose på historisk kort målebordsblad fra Kilde Figur 2.3. Salmose på historisk kort målebordsblad fra Kilde 9/61

10 Figur 2.4. Salmosen i dag. Kilde Vandløbsforhold Både Hove Å og Gerdrupløbet er kommunevandløb på strækningerne gennem projektområdet. Der foreligger vandløbsregulativer for begge vandløb /2/ og /3/. Projektområdet omfatter Hove Å fra station 8565 til Frederiksborgvej i station Vandløbet har på den første del af projektstrækningen en regulativmæssig bundbredde på 2,5 meter, som øges nedstrøms til 3 meter fra st og yderligere til 3,8 meter fra st Anlægget er 1:1 på hele strækningen. Vandløbsfaldet er 0,5 promille på projektstrækningen. Det samlede fald på projektstrækningen er 0,76 meter, fra kote 0,33 meter DVR90 ved station 8565 til kote -0,43 meter DVR90 ved Frederiksborgvej (st ). Hove Å er kontrolopmålt i 2009, og det fremgår af bilag 1a at den opmålte bund ligger væsentligt under den regulativmæssige bundkote, særligt på den nedre del af Hove Å, hvor forskellen typisk ligger mellem 30 og 70 cm. Årsagen til den store forskel på regulativ og faktiske forhold kan skyldes sætninger i området og/eller at vandløbet er overuddybet gennem årene. Projektområdet omfatter kun den nederste strækning af Gerdrupløbet før udløbet i Hove Å. Gerdrupløbet har på denne strækning en regulativmæssig bundbredde på 0,5 meter og et anlæg på 1:1 med et gennemsnitligt fald på 1,4 promille på strækningen fra st. 653 til 985. Gerdrupløbet er i henhold til opmålingen rørlagt på strækningen fra st. 390 til 647. Den rørlagte strækning har en dimension på Ø40 cm og et fald på 0,64 promille. I Gerdrupløbet ligger den opmålte bund fra cm under den regulativmæssige bundkote. Dette gælder både for de åbne strækninger men også for den rørlagte 10/61

11 2.2.1 Tilløb strækning. Det virker ikke sandsynligt at vandløbet har ligget så højt som beskrevet i regulativet. Regulativet indeholder kun oplysninger om et tilløb til Hove Å på projektstrækningen, nemlig Gerdrupløbet som er tilløb til Hove Å i st Den foreliggende opmåling af Hove Å er en kontrolopmåling, hvor tilløb og dræn ikke er indmålt. Der er desuden foretaget en røropsporing i Hove Å i 1985 /4,, hvis resultat er vedlagt i bilag 6. Regulativet for Gerdrupløbet indeholder oplysninger om et afløb fra en pumpebrønd i st. 125, opstrøms projektområdet. Ved opmålingen af Gerdrupløbet er der registreret følgende tilløb, se tabel 2.1. Tabel 2.1. Opmålte tilløb til Gerdrupløbet. Station Rørdimension/ Udløbskote Bemærkning [m] bundbredde [cm] DVR90 [cm] Rørtilløb fra venstre Ø 20 cm Rørtilløb fra venstre Ø 15 cm Åbent tilløb fra højre Rørtilløb fra højre Ø 25 cm Rørtilløb fra venstre Ø 10 cm Rørtilløb fra højre Ø 6 cm Vedligeholdelse Vandføringsevnen i Hove Å sikres ud fra en teoretisk skikkelse. Skikkelsen og faldet angiver den vandføringsevne, der mindst skal være til stede i vandløbet. Vandløbet kan antage en vilkårlig skikkelse, blot vandføringsevnen er mindst lige så stor som den ville have været, hvis vandløbet havde haft den angivne teoretiske skikkelse og det angivne teoretiske fald. For Gerdrupløbet er der fastsat krav til opretholdelse af et mindste tværsnitsareal svarende til de teoretiske dimensioner. Det eksisterende vandløbsprofil kan således antage en vilkårlig form under forudsætning af, at dette tværsnitsareal opretholdes. 11/61

12 2.3 Hydrologiske forhold Oplande Der er udtaget topografiske oplande til vandløbssystemet på baggrund af Orbicons vandskelsdatabase, se tabel 2.2 og 2.3. Det direkte opland til projektområdet udgør forskellen mellem oplandet i Hove Å ved station 8565 og ved Frederiksborgvej station 10085, 0,97 km 2 eller 97 ha inklusiv projektområdets areal og eksklusiv oplandet til Gerdrupløbet. Tabel 2.2. Oplande Hove Å. Vandløbsstation Hove Å ved lokalitet Opland [km 2 ] 8565 Start projektområde 68, Opstrøms Gerdrupløbet 68, Nedstrøms Gerdrupløbet 69, Frederiksborgvej, slut projektområde 70, Udløb til Roskilde Fjord 70,58 Tabel 2.3. Oplande Gerdrupløbet. Vandløbsstation Gerdrupløbet ved lokalitet Opland [km 2 ] 0 Rørudløb syd for Gundsølillevej 0, Udløb til Hove Å 1, Afstrømningsregime Vurdering af områdets afstrømningsregime er foretaget på baggrund af hydrometriske data ved station Hove Å, Tostholm bro med et topografisk opland på 67,84 km 2. Data i perioden 1989 til 2009 er anvendt til at fastlægge afstrømningsstatistikken for sommer- og vinterperioden, se tabel 2.4. Denne station er anvendt som referencestation, idet den ligger i Hove Å umiddelbart opstrøms for projektområdet og udgør et godt grundlag for en repræsentativ afstrømningsstatistik. 12/61

13 Tabel 2.4. Afstrømningsstatistik. Afstrømninger [l/s/km 2 ] Sommerperioden Vinterperioden 1/5-31/10 1/11-30/4 Middel 1,7 6,4 Medianmaksimum års maksimum års maksimum års maksimum Absolut maksimum Vandstande Vandstanden i Hove Å s udløb er betinget af vandstanden i Roskilde Fjord. Vandstanden ved station Frederikssund, Lystbådehavnen er registreret gennem 10 år i perioden fra 1993 til Der er dog flere datahuller gennem perioden, især i Denne station er beliggende lidt længere mod nord i Roskilde Fjord på østsiden ligesom udløbet fra Hove Å. Vandstanden registreret ved denne station vurderes derfor repræsentativ som vandstanden ved udløbet fra Hove Å længere mod syd. Middelvandstanden er beregnet til 15 cm DNN i perioden fra 1993 til 2002, med minimal forskel på sommermiddel og vintermiddel. Maksimumvandstanden er målt til 1,46 meter DNN den 18. februar 1997 klokken 15:22. Hændelsen varede over et døgn med vandstande over 1 meter. Også den januar 2000 kom vandstanden over 1 meter over et døgn, med et maksimum på 1,45 meter DNN. Se de karakteristiske vandstande i tabel 2.5. Tabel 2.5. Karakteristiske vandstande. Vandstande [meter DNN] Sommerperioden Vinterperioden 1/5-31/10 1/11-30/4 Middel 0,16 0,14 Vandstande [meter DNN] Døgnmiddel Øjebliksmaksimum Medianmaksimum 0,93 1,11 5 års maksimum 1,07 1,33 10 års maksimum 1,14 1,45 Absolut maksimum 1,20 1,46 13/61

14 2.4 Jordbundsforhold og terrænforhold Områdets jordbundsforhold er undersøgt ved jordbundskortene på arealinfo.dk se figur 2.5. Figur 2.5. Jordbundsforhold. Kilde arealinfo.dk Figuren viser, at projektområdet er beliggende i et område med humusjord. Der findes ingen geologiske boringer i projektområdet. Se figur /61

15 Figur 2.6. Boringer og vandindvinding. Kilde jupiter.dk 2.5 Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Afvandingstilstanden i området styres af vandstanden i Roskilde Fjord, vandløbenes vandføringsevne og pumpningen i det nordlige delområde. Orbicon og Roskilde Kommune har i forbindelse med besigtigelse af området fundet 2 pumper. En pumpe nordvest for Hove Å der pumper det nordlige område, og en pumpe i en pumpebrønd sydøst for Hove Å, se figur 2.7. Desuden findes der ifølge vandløbsregulativet for Gerdrupløbet en pumpe til vandløbet i station /61

16 Figur 2.7. Pumpeplaceringer vist med gult. Områdets nuværende afvandingstilstand er vurderet på baggrund af en terrænanalyse, hvor vandspejlet i Hove Å og Gerdrupløbet er trukket ud i terrænet. Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i området er anvendt det MapInfo baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her terrænmodellen, samt de konstruerede vandspejlsmodeller ). Indledningsvist er der udført vandspejlsberegninger af den opmålte skikkelse og den regulativmæssige skikkelse ved en vintermiddelafstrømning. Beregningerne fremgår af længdeprofilerne i bilag 1a og 1b. Hove Å er kontrolopmålt i 2009, og det fremgår af bilag 1a at den opmålte bund ligger væsentligt under den regulativmæssige bundkote. Det er ved beregningerne konstateret at det beregnede vandspejl for opmålingen af denne årsag ligger en del lavere end det beregnede vandspejl for de regulativmæssige dimensioner i Hove Å. Årsagen til den store forskel på regulativ og faktiske forhold kan skyldes sætninger i området og/eller at vandløbet er overuddybet gennem årene. Også i Gerdrupløbet ligger den opmålte bund under den regulativmæssige bundkote. Dette gælder både for de åbne strækninger men også for den rørlagte strækning. Det er derfor valgt at beskrive de eksisterende forhold på baggrund af de opmålte forhold både for Hove Å og for Gerdrupløbet, da opmålingerne er et udtryk for den afvandingstilstand lodsejerne oplever. 16/61

17 Det beregnede vintermiddelvandspejl ligger en anelse over det beregnede sommermiddelvandspejl. Årsagen til at vandspejlene ikke er mere forskellige, selv om afstrømningerne er noget forskellige, skyldes at ruheden (beskrevet ved Manningtallet) i vandløbet er væsentligt større om sommeren på grund af grødevækst. Det er valgt at opgøre de arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl ud fra en vintermiddelvandføring, da denne situation gav det højeste vandspejl. Vintermiddelvandføringen anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 meter over det frie grundvandspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved vintermiddelafstrømningen, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbets vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af vandstanden i vandløbet. 17/61

18 Den eksisterende afvandingstilstand er vist på tegning 002 og arealopgørelsen fremgår af tabel 2.6. Det skal bemærkes, at der ved arealklassifikationen er taget udgangspunkt i terrænet, som det fremgår af højdemodellen. Det betyder, at de områder der i dag pumpes vil fremstå som våde arealer, selvom de i praksis kan have en bedre afvandingstilstand når pumpen er i drift. Tabel 2.6. Arealklassifikation, eksisterende forhold. Arealklassifikation Areal [ha] Areal [%] Frit vandspejl 7,1 20,2 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 2,7 7,7 Våd eng (afvandingsdybde cm) 9,2 26,2 Fugtig eng (afvandingsdybde cm) 6,5 18,5 Tør eng (afvandingsdybde cm) 4,9 14,0 Omdriftsjord (afvandingsdybde over 100 cm) 4,7 13,4 I alt 35,1 100 Det fremgår af tabellen, at ca. 13 % af projektområdet, ved de nuværende forhold, har en afvandingsdybde på over 1 meter, svarende til omdriftsjord. Størstedelen af projektområdet (ca. 87 %) har en afvandingsdybde på under 1 meter, heraf har knap 60 % en afvandingstilstand på mellem cm, hvilket er engarealer. Det fremgår af tabellen at ca. 20 % af arealet i dag har frit vandspejl. Det skal bemærkes at størstedelen af dette areal sandsynligvis bliver pumpet og derfor i praksis kan fremstå tørrere end terrænanalysen viser Arealanvendelse Hovedparten af projektområdet udgøres af marker i omdrift eller i brak. En del af arealet afgræsses og noget af arealet udgøres af naturområder. Arealanvendelse indenfor projektområdet er opgjort på baggrund af luftfoto fra På græsarealer med tydelige maskinspor er arealerne medregnet som ager/brakjord det vil sige omdriftsjord. Tabel 2.7 viser arealanvendelsen. 18/61

19 Tabel 2.7. Arealanvendelse, eksisterende forhold. Arealanvendelse Areal [ha] Areal [%] Omdrift 15,5 44 Braklagt 14,1 40 Græsning 2 6 Natur 3,5 10 I alt 35, Næringsstofbelastning Kvælstof Områdets næringsstofbelastning er vurderet ud fra målte stofkoncentrationer og beregnet stoftransport ved NOVANA station Hove Å, Tostholm bro beliggende umiddelbart opstrøms projektområdet. Kvælstofbelastningen fra det direkte opland er dog skønnet, da belastningen ved referencestationen ikke er repræsentativ for det direkte opland, idet Gundsømagle Sø er beliggende opstrøms stationen og reducerer kvælstofbelastningen fra oplandet betydeligt. Kvælstofkoncentrationen gennem perioden fra 1989 til 2010 viser en faldende tendens, fra omkring 10 mg/l i 1989 til omkring 2,5 mg/l i Se figur /61

20 Figur 2.8. Kvælstofkoncentration. Kvælstoftransporten er opgjort til 6,2 kg N/ha/år som gennemsnit af de sidste 10 år i perioden fra 2000 til 2009 ved station Hove Å, syd for Gundsøgård. Dette tal anvendes som grundlag for beregning af projektområdets belastning fra vandløbsoplandet gennem Hove Å. Kvælstoftransporten fra det direkte opland og fra Gerdrupløbet er skønnet til 15 kg N/ha/år ud fra den empiriske formel med en årsmiddelafstrømning på 4 l/s/km 2, en sandandel på 0 % og et dyrket areal på 80 %. Halvdelen af belastningen fra Gerdrupløbet medtages i det direkte opland, idet denne del infiltreres i vådområdet gennem en grøft fra Gerdrupløbet ind i vådområdet, ligesom de historiske kort viser. Tabel 2.8 viser det opgjorte kvælstoftab fra projektområdet. Se også bilag 2 der dokumenterer beregningerne. 20/61

21 Tabel 2.8. Kvælstoftab fra projektområdet Salmosen. Bidrag fra Vandløbsoplandet Hove Å (6818 ha) Gerdrupløbet 50 % (60 ha) Kvælstoftab [kg/år] Direkte opland inklusiv Gerdrupløbet 50% (121 ha) Projektområdet (35,1 ha) I alt Fosfor Fosforkoncentrationen gennem perioden fra 1989 til 2010 viser en markant faldende tendens fra over 5 mg P/l i 1989 til 157 µg/l som gennemsnit for 2010 ved station Hove Å, syd for Gundsøgård. Siden 2007 har fosforkoncentrationen været under 200 µg/l. Se figur 2.9. I 2009 er fosfortransporten opgjort til 841 kg ved Gundsøgård. Derudover belastes projektområdet af det laterale opland, samt eventuelle udledninger fra spredt bebyggelse nedstrøms målestationen og opstrøms Frederiksborgvej. Roskilde Kommune oplyser at der i alt er beliggende 9 ejendomme i dette direkte opland til projektområdet. Syv ejendomme afleder mekanisk renset spildevand via dræn, en ejendom afleder mekanisk renset direkte og en ejendom har nedsivning. Samlet giver dette en (beregnet) årlig fosforudledning på ca. 11,7 kg pr. år. Hertil kommer to regnvandsudløb ved Gerdrup, der beregningsmæssigt tilsammen udleder 2 kg fosfor pr. år. Den laterale belastning kan opgøres til 15 kg fosfor pr. år fra 121 ha direkte opland, idet fosfortransporten fra det direkte opland er beregnet ud fra den arealspecifikke fosfortransport på 0,12 kg total-p/ha/år, ved NOVANA stationen I alt belastes vådområdet med ca. 870 kg fosfor om året. 21/61

22 Figur 2.9. Fosforkoncentration. 2.7 Okker Hele projektområdet er beliggende i et lavbundsområde som ikke er okkerklassificeret, jf. arealinfo.dk. 2.8 Planforhold I forslag til Vandplanen /1/ er både Hove Å og Gerdrupløbet på strækningerne gennem projektområdet målsat til et god økologisk tilstand med et krav til DVFI på 5. Se figur /61

23 Figur Miljømål. Hverken Hove Å eller Gerdrupløbet opfylder kravet til god økologisk tilstand, idet den nuværende tilstand er vurderet til ringe i vandplanen. Se figur Figur Status målopfyldelse. Vandplanen beskriver følgende indsatser overfor Gerdrupløbet: Ændret vandløbsvedligeholdelse, restaurering og fjernelse af den rørlagte strækning midt på vandløbet. Vandplanen beskriver ingen vandløbsindsatser overfor Hove Å, idet der er beskrevet en indsats overfor spredt bebyggelse i oplandet til Hove Å. Tidsfristen for målopfyldelse er udsat for begge vandløb ifølge vandplanen. 23/61

24 Arealerne omkring Hove Å er omfattet af åbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 16), der strækker sig ca. 150 meter på begge sider af vandløbet. Der findes flere beskyttede sten- og jorddiger i projektområdet. Se figur Figur Beskyttelseslinjer. Kilde arealinfo.dk Der er registreret et 3 område som eng, et 3 område som mose og der findes flere mindre søer i projektområdet. Både Hove Å og Gerdrupløbet er beskyttede vandløb. Se figur Figur Naturbeskyttelse. Kilde arealinfo.dk 24/61

25 Der findes ikke EF-fuglebeskyttelsesområder eller EF-habitatområder eller Ramsarområder inden for projektområdet, men projektområdet afvander til Roskilde Fjord, som er udpeget til Natura 2000 område (N136) bestående af Habitatområde H120 og Fuglebeskyttelsesområde F105. Hele projektområdet er beliggende i et område med drikkevandsinteresser. Der findes ingen råstofområder inden for projektområdet, og der er ikke kortlagt nogen jordforureninger, hverken V1 eller V2 inden for området. Projektområdet er omfattet af Kommuneplanens plannummer 7.L.1. Landområde Ågerup Rammeområde og 8.L.1 Landområde Jyllinge Rammeområde, som begge beskriver at Landområdet skal hovedsagelig anvendes til jordbrugsformål, herunder landbrug, gartneri og skovbrug samt råstofindvinding, fritidsformål, naturområde o.l. Andet byggeri og anlæg samt anden anvendelse kan kun ske med landzonetilladelse og i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer. Nye boliger og erhverv kan kun undtagelsesvis etableres.. Se figur Figur Kommuneplaner. Kilde arealinfo.dk Projektområdet er omfattet af Roskilde Kommunes Kommuneplans udpegning af lavbundsarealer og potentielle vådområder /5/. Inden for de potentielle vådområder kan der gennemføres etablering af vådområder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet jf Kulturhistoriske fund og elementer I forbindelse med den tekniske forundersøgelse forud for etablering af vådområdet, har Orbicon rettet henvendelse til Roskilde Museum vedrørende eventuelle kulturhistoriske og arkæologiske interesser i forbindelse med projektet. 25/61

26 Museet oplyser at der er registreret en række arkæologiske levn i og omkring området. Se figur Det lavtliggende område, der omgiver Hove Å på dette sted, har i en del af stenalderen udgjort en fjordarm. Det er sandsynligt, at der findes flere uregistrerede skaldynger i lavlandets yderkanter. Også selve vådområdet kan rumme fortidsminder, dels er her særligt gode bevaringsforhold, dels kendes fra lignende ålandskaber offerfund, hvor genstande er deponeret i vandet og omkringliggende engområder. Der findes således 10 arkæologiske registreringer indenfor det undersøgte område. Disse lokaliteter står under museumslovens beskyttelse og skal undersøges af Roskilde Museum forud for eventuelle anlægsarbejder på stedet. Der findes pt. Ingen fredede fortidsminder indenfor det undersøgte område. Undersøgelsen skal betales af bygherren. Figur Fortidsminder, kulturarvsarealer og beskyttede diger. Kilde 26/61

27 2.10 Miljøforhold Terrestriske forhold I dette afsnit redegøres der for forhold i henhold til terrestriske naturtyper samt flora og fauna i området. Metode Til baggrund for vurderingen er fremsøgt oplysninger om den eksisterende flora og fauna i forskellige databaser - herunder Danmarks Miljøportal ( fugle og natur ( samt oplysninger fra Danmarks ornitologiske forening ( Derudover er der indhentet oplysninger fra Roskilde Amt, der foretog registrering og overvågning af padder og andre arter i området i 1990 erne og et stykke ind i Den seneste rapport omhandler overvågning i 2003 (Overvågning af padder i Roskilde Amt 2003, M. Vincents & P. K. Christensen). Overvågningen af padder i området er ikke foretaget systematisk og Roskilde Kommune har ikke efterfølgende foretaget overvågning eller registrering af naturtyper samt flora og fauna i området. Endvidere er enkelte oplysninger om arter oplyst af lokale borgere (Notat fra Roskilde Kommune 2010, M. Vincents). Floraregistreringerne i området er fra amtets tid og er foretaget i Registreringen af padder er ligeledes fra amtets tid og er foretaget i 1990, 1998, 2000, 2002 og Oplysninger fra lokale borgere er fra Søgningen af registreringen af flora og fauna er foretaget i perioden 1990 til 2010 i databaserne naturdata og dofbasen samt i fugleognatur for perioden til Søgningen på fugleognatur samt i dofbasen gav ingen registreringer inden for området. Søgningen i naturdata gav ingen registreringer på fauna, men registreringer på flora på to beskyttede naturtyper indenfor området. Lokaliteter med beskyttede naturtyper og registrerede arter er vist i figur Området har været besigtiget i oktober måned 2010, men der er ikke foretaget yderligere undersøgelser af flora og fauna i området. 27/61

28 Figur Beskyttede naturtyper samt lokaliteter med registreringer i projektområdet. Projektområdet Ud fra orthofoto (2008) udgøres størstedelen af området af ekstensive arealer og en mindre del af området udgøres af landbrugsarealer i omdrift. Vest for området ligger Roskilde Fjord, som er udpeget til Natura 2000 område (N136) bestående af Habitatområde H120 og Fuglebeskyttelsesområde F105. Naturtyper omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven Inden for projektområdet er der registreret følgende beskyttede naturtyper: 1 mose, 1 eng, 3 søer og vandløb. Beliggenheden af de beskyttede naturtyper fremgår af figur Der er overvågningsdata fra 1993 på naturtypen fersk eng ( ) og sø ( ) beliggende ved Hove Å. Ligeledes er naturtypen mose ( ) 28/61

29 besigtiget i 1993, men der er ikke registreret data fra denne besigtigelse. Registreringerne af flora på lokalitet og er listet i tabel 2.9 og Ud fra registreret flora i 1993 og besigtigelsen i oktober måned er der ikke umiddelbare tegn på, at de beskyttede naturtyper har ændret væsentlig karakter, hvorved værdisætningen af den ferske eng og søen stadig må betegnes som værende af potentiel botanisk betydning. Tabel 2.9. Registreret flora på lokalitet Lokalitet Art Periode Registreret af Almindelig Fuglegræs 18. maj 1993 Roskilde Amt Tagrør Poppelslægten Bidende Ranunkel Lav Ranunkel Tigger-ranunkel Vandpeberrod Kruset Skræppe Blågrøn Kogleaks Lådden Dueurt Mælkebøtte Knæbøjet Rævehale Rørgræs Vejbred-skeblad Glanskapslet Siv Eng-rævehale Vandranunkelslægten Engkarse Almindelig Hønsetarm 29/61

30 Tabel Registreret flora på lokalitet Lokalitet Art Periode Registreret af Roseslægten 18. maj 1993 Roskilde Amt Bredbladet Dunhammer Harmfuld Stor Nælde Læge-kulsukker Grå-pil Pileslægten Vandpeberrod Tagrør Fløjlsgræs Høj Sødgræs Lådden Dueurt Knippe-star Rød-el Birkeslægten På lokalitet 31 og 38 er der registreret forekomst af padder. Disse er listet i tabel Og på lokalitet 28, 29, 42 og 47 er der ligeledes registreret forekomst af padder. Disse er listet i tabel Inden for projektområdet er der ikke registeret arter opført på Habitatdirektivets bilag IV. Syd for området er der registreret padder, som er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Det er dog sandsynligt at der findes arter opført på Habitatdirektivets bilag IV i projektområdet. Arten grønbroget tudse, spidssnudet frø og stor vandsalamander behandles nærmere i afsnit Tabel Registreret fauna på lokalitet 31 og 38. Lokalitet Art Periode Registreret af 31 Skrubtudse 2002 Roskilde Amt Butsnudet frø Spidssnudet frø 38 Skrubtudse /61