Tvis Andelsmejeri 1. Del Af: Bent Bak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tvis Andelsmejeri 1. Del. 1892-1969-75 Af: Bent Bak"

Transkript

1 1 Tvis Andelsmejeri 1. Del Af: Bent Bak

2 2 INDHOLD Tvis Andelsmejeri Indledning Andelsmejeriets betydning for sognet Husmandserhvervets blomstringstid Smør som eksportvare Mælkens forunderlige vej fra Tvis koen til frokostbordet i London Danmarks første andelsmejeri... 7 Start på Tvis Andelsmejeri... 9 Mejeriets placering og bygning... 9 Mejerimaskiner Mejerimodel. Billeder fra mejerimuseet på Landbrugsmuseet Gl. Estrup Smørkvalitet Osteproduktion fra starten på Tvis Mejeri Kartoffelkoger Vand, brændsel og is Vand Brændsel Is: Andre opgaver Antal Andelshavere Regnskab Indtægt Udgift Mælkemængde fra leverandører Mælkemængde fra de enkelte leverandører Malkeracer... 40

3 3 Fra Fra Fra Fra Mejeribestyrere Om Jens Kristian Henriksen: Om Poul Jensen Seerup: Om Søren Nielsen Giver: Om Niels Giver: Formænd Bestyrelsen Love for Mejeriet: Mejeridrift - søn og helligdage Kilder TVIS ANDELSMEJERI. INDLEDNING. ANDELSMEJERIETS BETYDNING FOR SOGNET. Andelsmejerierne havde deres glansperiode fra Andelstanken opstod for alvor o og bredte sig med lynets hast fra det første oprettede andelsmejeri i Hjedding i 1882 til, at der i 1935 var 1404 mejerier spredt rundt i hele landet. Her kulminerede antallet af andelsmejerier. Tvis Andelsmejeri blev oprettet 10 år efter landets første i Hjedding. En vis lokal træghed og modstand skulle lige bearbejdes af de ivrige fortalere for mejeriet. Der skulle investeres, det kostede penge, der var en risiko. Ville mælken ikke blive ødelagt af de mange maskiner? Der blev gjort en stor indsats for at overbevise alle om det rigtige i at oprette et andelsmejeri. Den store nedtur i antallet af mejerier og samling i større selskaber startede fra Tvis Mejeri sluttede som selvstændigt mejeri i 1969 og blev en del af Holstebro Mejeri. Mejeriet fortsatte dog fysisk på stedet indtil 1975, hvor produktionen helt ophørte, og bygningerne blev nedrevet i 1976.

4 4 Denne beretning er om den godt 80 år lange epoke, hvor mejeriet i Tvis var en meget central og afgørende virksomhed for Tvis, både økonomisk, udviklingsmæssigt, socialt og kulturelt såvel i by og på land. Det lokale andelsmejeri spillede nemlig en meget vigtig rolle for bønderne, landbrugserhvervet, landsbyen og livet heri. Mejeriet var ikke bare et centralt omdrejningspunkt for bønderne (andelshaverne), men for hele livet i sognet. Tre ting i et sogn var fælles eje, om man var missionsmand eller grundtvigianer, nemlig kirken, mejeriet og skolen. Her mødtes hele sognet på en måde hver dag via mælkekuskene, som bragte nyt fra de yderste kroge. Nyhederne spredtes på mejeriet, og kuskene medtog dem så på returen ud til bøndergårdene. Andelsmejeriet var et fantastisk fællesskab for sognets landbefolkning og blev et stort gode, ja en nødvendighed for landbrugets udvikling. I andelsmejerierne deltes man om overskuddet (samt risikoen). En anden vigtig ting ved andelsmejerierne var nemlig, at når der skulle træffes beslutninger, foregik afstemningerne ikke efter høved, men efter hoved - hver andelshaver havde således lige meget magt, uanset hvor meget mælk han leverede. Reelt havde de større gårde nok større indflydelse. Formanden var altid rekrutteret fra de større gårde, og med deres store mælkemængde talte de med større vægt. Der var en valgt bestyrelse blandt andelshaverne, og hvert år var der generalforsamling. Bestyrelsens og mejeribestyrerens dispositioner var noget man talte meget om. Alle havde en mening om, hvordan det skulle køres. Men enighed og fællesskab var dominerende. HUSMANDSERHVERVETS BLOMSTRINGSTID. Husmandserhvervet blomstrede i perioden med de lokale andelsmejerier. Ved udstykninger og ved etablering som statshusmandsbrug kom flere og flere brug til. Tvis Mejeri havde i andelshavere. 22 af disse var brug med 4 køer eller derunder. Livet var nøjsomt og med megen slid, på de små steder. Men familielivet, fællesskabet og kulturen blomstrede på landet. Afregningen fra mejeriet var med til at give det daglige brød til familien og den store børneflok. Selv om køerne kun gav mælk til at fylde 1 eller 2 transportspande, blev den lille mælkemængde værdifuld, når den blev samlet på mejeriet og brugt til produktion af kvalitets smør, som kunne afsættes i England. Om husmændene sagde formanden L. Vestergaard ved jubilæet i 1942: "Ved mejeriets hjælp var husmanden stillet lige med de større gårde med hensyn til afsætning af smørret. I stedet for de nøgne flader kom der gang i læplantningen, forårsaget ved oprettelsen af de mange smukke husmandshjem. Mejeriet er ikke udelukkende skyld i dette; men det var tillige ånden fra 1848, der bidrog hertil, hvor mænd som Dalgas, N.I. Fjord og C. F. Tietgen gik i spidsen hver på sit felt, alt til uvurderlig gavn for andelsbevægelsen."

5 5 SMØR SOM EKSPORTVARE. Andelsmejeriet var den centrale station i "smørrets" rejse fra husmanden med koen i Tvis til frokostbordet hos det pænere borgerskab i London. Det berømte mærke med de sammenslyngede bronzealderlurer på dritlerne og smørpakkerne stammer fra Et kvalitetsmærke, der garanterede ophavet og renheden. En stor eksportvare Figur 1. Englandsbåden lastes med dansk drittelsmør i Esbjerg Havn Billede fra Byhistorisk Arkiv Esbjerg i I Danmark er dritlen kendt både som vægtenhed for smør og som en lille tønde af bøgetræ holdt sammen med pilebånd, der kunne rumme denne vægtmængde smør. Af hensyn til eksporten af smør til England er en drittel lig 112 engelske pund (= 1 cwt = 50,80 kg,). Den officielle levering af smør i dritler (trætønder) ophørte i 1967, da smør i stedet blev eksporteret i papemballager hver indeholdende 1/2drittel (vægtenheden). ii

6 6 MÆLKENS FORUNDERLIGE VEJ FRA TVIS KOEN TIL FROKOSTBORDET I LONDON. Figur 2. Koen malkes af Ruth Kjær, Frydenlund Tvis. 1. Koen malkes i Tvis. Mælken hældes på transportspande. 2. Mælkekusken afhenter og rumler af sted med mælken på de dårlige veje til mejeriet. 3. Mælken indvejes, centrifugeres og fløden skummes fra. 4. Fløden pasteuriseres, afkøles og temperaturbehandles. 5. Fløden kærnes til smørkorn og æltes til smør. 6. Smørret pakkes i dritler eller senere pundevis i alufolie. 7. Smørret køres til Tvis Station og transporteres til Holstebro. 8. Smørret opkøbes af smørgrosserer og eksportør. 9. Med tog fra Holstebro til Esbjerg. 10. Transport med skib over Nordsøen. 11. Med tog til London fra Harwich. 12. I Londons forretninger via salgsselskab. 13. På bordet i England som danish butter. Figur 3. Mælken - fløden og smørrets forunderlige rejse fra husmanden i Tvis til lorden i England. Lurpak mærket har bestået i mere end 100 år.

7 7 DANMARKS FØRSTE ANDELSMEJERI iii Hjedding Mejeri ligger lidt syd for Ølgod i Sydvestjylland. Det var Danmarks og Verdens første andelsmejeri, indviet 10. juni Udformningen af Hjedding - mejeriets vedtægter blev grundstammen i mange andre andelsforetagender, og gårdejernes ide fik vidtrækkende konsekvenser for dansk landbrug. Her startede andelsbevægelsen, der siden fik stor betydning for landbruget - ja for hele landet langt op i det 20. århundrede. Hjedding Andelsmejeri fremstår i dag i museumsform, som da det blev taget i brug og viser i al sin enkelthed, hvorledes den lille, originale Maglekilde-centrifuge og smørkernen, begge drevet af en dampmaskine, revolutionerede dansk mejeridrift. Maglekilde-centrifugen blev opfundet af værkfører L. C. Nielsen ansat på Maglekilde Maskinfabrik blev Hjedding Andelsmejeri udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvstyrelsen. Hjedding Andelsmejeri 1882 Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel vandt andelsmejeriet indpas i det danske mejerisystem, og det blev hurtigt den dominerende mejeriform. Inden andelsmejeriets fremkomst blev mejeriprodukter enten forarbejdet hjemme eller på et fællesmejeri, der opkøbte mælken fra leverandørerne, men under dårlige betingelser for landmændene. Med opfindelsen af centrifugen blev det muligt at skabe bedre og billigere produkter, men udstyret var dyrt. Oprettelsen af andelsmejerier betød, at mælkeproducenterne i fællesskab oprettede og ejede mejerierne, hvilket sikrede, at også små brug kunne producere kvalitetssmør og opnå en højere afsætningspris for selv mindre mængder. Kombinationen af familiedrevne brug, industriel masseproduktion og demokratisk styreform var en overbevisende organisationsform for mange landmænd. Andelsbevægelsen spredte sig siden til andre dele af landbruget blandt andet i form af andelsslagterier. Allerede o. år 1900 var der mere end 1000 andelsmejerier i Danmark.

8 8 Grundprincipper i kontrakten for Hjedding Andelsmejeri: 1. Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. 2. Stemmelighed: Alle andelshavere har én stemme uanset antallet af køer 3. Solidarisk ansvar: samtlige Interessenter garanterer alle som én og én som alle, med hele deres ejendom i andelsmejeriet. Kontrakten for Hjedding Andelsmejeri blev efterfølgende et forbillede for mange andre andelsmejerikontrakter var det store gennembrudsår for andelsmejerierne. I gennembrudsfasen var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden indmeldte husmændene sig også. I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til Søren Giver ( ) var mejeribestyrer i Tvis fra Da han stoppede som bestyrer, var han med til at levendegøre mejeriet på Hjerl Hede. Figur 4. Søren Giver arbejder på museumsmejeriet på Hjerl Hede Mandø Andelsmejeri, opført i Nu på Hjerl Hede. Mejeriet havde ved opførelsen 27 mælkeleverandører med i alt 120 køer. Et meget lille mejeri i forhold til Tvis Mejeri som toppede med 196 leverandører.

9 9 START PÅ TVIS ANDELSMEJERI Mejeriets start annonceres ved en annonce i Holstebro Dagblad d. 24. marts I annoncen ønskes tilbud på helbrændte sten og 70 tønder kalk. 30.marts sammen år annonceres licitationen på murer-, tømrer- og skiffertagsarbejdet. Desuden på materiel- og maskinindkøb og på kørsel af materiale. Licitationen foregår på gården Lauralyst og materialet ligger til gennemsyn på Sdr. Halgaard. Licitationspapirerne og konditionerne er håndskrevne. Dampskorstenen skal være 25 alen høj. I tømrerarbejdet indgår to værelser på loftet til mejeristen. Al udvendigt træ males med oliemaling 2 gange, dog vinduer og døre 3 gange. Det første materiale som kampesten, sand og mursten skal være på stedet allerede 11. april. Her startes byggearbejdet, og det hele skal være under tag 20. maj og færdig til brug 11. juni. En lokal murermester Niels Christensen Jensen Tvis får murerarbejdet med et bud på 975 kr. Tømrer, snedker og malerarbejdet skal laves for 600 kr. Skiffertaget for 165 kr. I alt håndværkerudgifter på kr. En kolossal hurtig byggeproces fra sidst i marts til 11. juni samme år. MEJERIETS PLACERING OG BYGNING. Mejeriet bliver placeret overfor kirken, som var opført 5 år før. Det blev for alvor starten på stationsbyen Tvis. Først kirken, derefter mejeriet. Kirken og mejeriet lå som de eneste bygninger et højt sted i landskabet på jord afstået fra proprietær- gården Lauralyst. Der var ingen beboelseshuse, da mejeriet blev placeret. Jernbanen kom først i 1904, så de første år måtte smørret køres med hestevogn fra mejeriet til Holstebro på dårlige veje. Figur 5. Tvis i første del af 1900-tallet. iv Ganske få huse. Mejeriet centralt placeret.

10 10 A C Mejeriets placering på trekantområdet mellem hovedgaden og jernbanen. Mejeriet kom 12 år før jernbanen. A er mejeribestyrerboligen ( kom i 1912) og B er 1. mejeristbolig med mælkeudsalg (kom i 1949). B Skorstenen markeret. C er købmandsforretningen. Mejeribestyrerboligen og købmandsbutikken skal reduceres i forhold til nuværende. Mejeriet havde bedre plads end det fremgår på billedet. Figur 6. Luftkort fra 2011 over stedet, hvor mejeriet lå. Figur 7. Stationen 1904, Kirken 1887 og Mejeriet 1892 med skorsten og de første huse i Tvis. Skolerne er stadig udenfor byen.

11 11 Figur 8. Tvis Andelsmejeri. Luftfoto fra v Pladsen foran mejeriet brolagt i I starten bestod mejeriet kun af den lave bygning parallel med hovedgaden. I 1913 blev det ombygget og udvidet med den tværstillede korsbygning med forhøjet skummesal, med tagventilation, med store gavlvinduer og med afsatser til ind - og udvejning af mælken ( kr.). Beboelseshuset til mejeribestyreren blev opført i 1912 (3.880 kr.), da Søren Giver blev bestyrer. 1929: Kølerummet udvides ved at inddrage den inderste mur og i stedet isolere med korkasfalt. Kølerummet havde meget tykke hulmure isoleret med tørvesmuld. 1930: Beboelseshuset skal udvides med 5 alen ud mod mejeriet. Her skal der indrettes kontor. 1933: Den firkantede mejeriskorsten på 23 m. skal efterfuges og påsættes jernskinner, og mejeriet skal kalkes. 1944: Værnemagten beslaglægger mejeriets kontor. 1949: Ny beboelse til 1. mejerist opføres bag mejeriet. Her skal være mejeriudsalg også. 1952: Pladsen foran mejeriet brolægges 1955: Centralvarmeanlæg i bestyrerboligen. 1965: Mejeriet udvides med kærnestue på m 2 pga. det store mælkesalg.

12 12 Figur 9. Mejeriet og mejeribestyrerbolig set fra nordsiden ud mod gaden. Søren Giver med mejerikasket sammen med hustruen Valborg og med børnene Vagn Aage og Signe. Bag børnene står tjenestepigen Ellen, som tillige er mejerske. Manden med stråhat er mejerist Holst Figur 10. Mejeriet ved jubilæet i Mejeribestyrer N. Giver og formand Iver Iversen. Bogstaverne "Tvis Andelsmejeri" sat på mejeriet i 1962.

13 13 Figur 11. Tvis Andelsmejeri fra hovedgaden efter Perronen er nu væk. Transportør fører spandene ind i mejeriet til højre og ud til venstre. Figur 12. Tvis Andelsmejeri med bestyrerbolig, mejeristbolig, kartoffelkoger i gården bag mejeriet, indgang til købmandsgård. ca

14 14 Figur 13. Mejeriet set fra hovedgaden over for købmanden ca Købmanden sælger BP benzin. Figur 14. Mejeriet med skiffertaget ca Figur 15. Tvis Mejeri i gadebilledet. Nu med mælketankbil. ca Personbil ud for SK - købmanden.

15 15 Figur 16. Mejeriet til højre, købmanden derefter. Mejeriet lå tilbagetrukket i forhold til hovedgaden. Ca MEJERIMASKINER. Ved starten af et mejeri, var nogle maskiner helt afgørende. Dampmaskinen leverer kraften, centrifugen skiller fløden fra mælken, og kærnen kærner fløden til smør. Indvejningsvægt til vejning af sødmælk, vandpumper og kølemaskiner. Kraften kom fra fossile brændstoffer. Man fyrede i dampkedel, og dampen herfra drev under højt tryk dampmaskinen, som igen fik hele maskineriet til at køre. 1892: Dampmaskinen til Tvis Mejeri koster kr. Alpha-lavall centrifuge kr. Alt i alt en udgift i starten til maskineri på kr. Ostekarret kunne fås for 60 kr. Figur 17. Den originale første indvejningsvægt til sødmælk på Tvis Mejeri. Leveret af et firma i København. Står På Harry C. Andersens "museum" på Skautrupvej i Tvis.

16 16 Figur 18. Den sorte dampmaskine i baggrunden. vi Fra Hjedding Museumsmejeri. Figur 19. Det grønne Maglekilde centrifuge. vii I Hjedding. Tvis anskaffede en Alfa-Naval. Figur 20. Billede fra Hjedding Mejerimuseum.

17 17 Figur 21. Maskineriet i andelsmejeriernes start. Her fra mejerimuseet på Hjerl Hede. Det kegleformede store trækar er en vandbeholder. Smørkærnen er den mindre kegleformede træbeholder bag stolpen. Da mejeriet på Hjerl Hede var levendegjort kunne man se centrifugen køre rundt, så mælken blev skilt i fløde og skummetmælk, - og man kunne se, hvordan smørkærnen drejede rundt, så smørret kærnedes ud i gule smørklumper. Til sidst æltede mejeristerne de nykærnede smørklumper sammen til fint gult smør. Alle maskinerne blev drevet af damp fra den brændefyrede kedel. Figur 22.Til venstre - Primitiv smørkærne til hjemmebrug. I midten og til højre smørkærne i henholdsvis teaktræ og stål til mejeribrug.

18 18 Der skulle være pinligt rent i et mejeri. Derfor fliser på vægge og gulv. På væggen kan man se, at elkraft er ved at afløse dampkraft. Figur 23. Indvendigt fra Tvis Mejeri Figur 24. Indvendigt fra Tvis Mejeri. Det er den runde smørkærne i hårdt træ som anes bagerst i billedet. Figur 25. Indvendigt fra Tvis Mejeri. Mejeristen ved centrifugen. Til højre er den originale, gyldne metalknop fra centrifugen på Tvis Mejeri.

19 MEJERIMODEL. BILLEDER FRA MEJERIMUSEET PÅ LANDBRUGSMUSEET GL. ESTRUP. 19

20 20 Grafik af mejerimodel - Gl. Estrup Indvejningsvægt Indvejningsvægt Centrifuge Apparat til temperaturbehandling

21 21 Det mest kostbare indhold i mælken var fløden, og producenterne fik honorering både efter mælkemængde og fedtprocent. Smørret var det gyldne produkt, som blev produceret ud fra fløden. Der skal bruges fløde fra ca. 20 kg mælk for at fremstille 1 kg smør. Figur 27. Mejeriinteriør. Fliser på gulv og vægge Figur 26. Smørpakkemaskine. Så er vi i 1960érne. Figur 28. Interiør fra mejerier. Det Kongelige Biblioteks billedarkiv, og fra Andelslandsbyen Nyvang viii Varme- og temperaturbehandling af fløden Fløde som skal bruges til smørfremstilling, gennemgår en højpasteurisering. Højpateurisering: 85 0 C i 30 sek./90 0 C i 5 sek. Efter højpasteuriseringen i pladepasteur hældes fløden over i særlige flødetanke, hvor den afkøles og efterfølgende temperaturbehandles for at få en ensartet konsistens i smørret. Mælkefedtet findes som fedtkugler i mælken/fløden, og består af en blanding af flydende og fast (krystallinsk) fedt. Forholdet afhænger bl.a. af koens foder. For at få en ensartet konsistens i smørret, skal der helst være et ensartet forhold mellem flydende og fast fedt. Ved at temperaturbehandle fløden, inden den kærnes, sikrer man, at det færdige smør har en næsten ensartet konsistens. Temperaturbehandlingen varer omkring et døgn. Før kærning bliver fløden syrnet med en bestemt mælkesyrekultur. Beholderen til højre af kobber er den originale beholder fra Tvis Mejeri til frysning af is, som blev knust og efterfølgende brugt til temperering af fløden.

22 22 Kærning Når temperaturbehandlingen var overstået, skulle fløden kærnes, dvs. deles i smørfedt og kærnemælk. Denne proces foregik i en kærne. Fløden pumpes i en kærne, og kærnes ud til smørkorn og kærnemælk. Kærnemælken tappes fra, og smørret æltes efterfølgende med salt og vand, til der ikke længere er synlige 1900: Smøræltemaskinen på Tvis mejeri skal repareres, eller der skal anskaffes en ny. Før jernbanen kom til Tvis i 1904 skulle smørret køres med hestevogn til køber i Holstebro 1 gang pr. uge. Om sommeren skulle smørret dækkes med presenning. Prisen for kørsel er 0,23 kr. pr drittel. Så skulle kusken også tage tomme dritler, pakker og andet bud med retur fra Holstebro Der købes ny moderne smørkærne, hvor smørret gennemgik både æltning og kærning. Skulle afløse den gamle holstenske kærne. Den nye kunne både kærne og ælte smørret. SMØRKVALITET I 1894 påbud i Tvis om at fodre køerne med rapskager af hensyn til kvaliteten. Påbuddet blev kontrolleret ud fra leverandørernes regning for køb af rapskager. Ved smørbedømmelsen i 1962 fik smørret fra Tvis guldmedalje, og mejeribestyrer N. Giver og formanden P. Raundahl blev tildelt en rejse til England. (se guldmedaljen s. 54 ) Figur mejerist Gårskjær og mejeribestyrer Alf Pedersen Nøvling Mejeri v. Herning drøfter smørfremstilling ca Privatfoto. Her som i Tvis gik der sport i at opnå de fineste resultater ved de årlige smørudstillinger.

23 23 Emballering og kølelager Smørret blev emballeret i dritler, senere også i pakker a 1 pund pakket med alufolie, som beskytter smørret mod lys, ilt og stærke lugte fra omgivelserne. Smørret skulle opbevares på kølelager +5 0, derfor ishus eller anden køleforanstaltning. Dritlerne på Tvis Mejeri blev fra 1949 lavet i kælderen til 1. mejeristboligen. Maleren Peter Laustsen havde kontrakt på fremstillingen. Mejeribestyreren var også i perioder involveret i fremstillingen med hjælp fra børnene. Ved regnskyl var der store problemer med vand i drittelkælderen. Kærnemælk Kærnemælk var oprindelig den mælkedel der ved kærningen af fløden tappes fra smørkornene. Tidligere blev smør udelukkende fremstillet i smørkærne. Det betød, at hver gang man producerede smør, fremstillede man også en portion kærnemælk. Sådan er det stadig, når der er tale om gammeldags kærnet smør og gammeldags kærnemælk. Begge typer er fremstillet på en smørkærne. Kærnemælk havde en anden kvalitet end kærnemælk har i dag i Langt det meste af den kærnemælk der sælges i dag, er fremstillet af almindelig skummetmælk, som efterfølgende er syrnet med mælkesyrekultur. 1918: Ny skummetmælkskar og sødmælkskar på søjlestativ anskaffes 1929: Ny varmtvandskedel. 1939: Der optages et lån på kr. til istandsættelse af mejeriet, syrningsanlæg, vandboring og nyt maskineri. Maskineri: Titan centrifuge, sødmælksvægt, sødmælkskar, 2 stk. mælkekar, flødebassin, 2 udvejningsvægte, pumper, rør og haner. 1939: Der forhandles om delvis overgang til elektrisk drift. Der blev foreslået elektrisk kraft til kærne, kølemaskine, vandpumpe og kærnemælkspumpe. 1953: Ny kartoffelkoger til 40 tdr. + ny kartoffelvasker. 1955: Der skal indlægges centralvarme i mejerbestyrerboligen. 1959: Overgang til mælk på flasker. Der skal købes ny kølemaskine, sødmælkskar med tilhørende pumpe. Investering på kr. + installation. 1965: Mejeriet udbygges bagtil med kærnestue og smørpakkemaskine ved jubilæet udtaler formanden Iver Iversen - "fornuftige dispositioner og investeringer efter tidens krav. Her i 1967 har vi et veludbygget mejeri, der teknisk er på højde med tiden og med en sund økonomi. ( sagt 2 år før sammenlægning med Holstebro). Mejerirationanlisering spøger rundt omkring. En udvikling vi må være opmærksom på. Men vi har rekordstor leverance af mælk her i sommeren 1967, og en leverandørkreds som slutter godt op om mejeriet. Vort vigtigste formål: altid sikre leverandørerne det bedst mulige udbytte af det, de producerer".

24 24 OSTEPRODUKTION FRA STARTEN PÅ TVIS MEJERI. Prisen på ost nedsættes i 1893 til 0,15 kr. pundet. I 1896 installeres kakkelovn i ostekammeret. Ostefremstillingen opgives igen. I 1934 undersøger bestyrelsen om ostefremstilling kunne gøres rentabelt. Ostefremstilling bliver aldrig en succes på Tvis Mejeri. KARTOFFELKOGER Man udnytter den varme vanddamp til kogning af kartofler. 1913: Den første kartoffelkoger til 10 tdr. opstilles 1943:Kartoffelkogning forhøjes fra 6 til 7 kr. pr. 10 tdr. 1953: Der købes et nyt kartoffelkogeanlæg til 40 tdr. kartofler. Indtægter ved kartoffelkogning kulminerer i : kr. 1952: kr. 1954: kr. 1955: kr. 1956: kr. 1957: kr. De kogte kartofler blev kuglet ned på gårdene og anvendt til grisefoder. Det var også populær "drengefoder" at snuppe en dampende varm kartoffel, når vognene kørte fra mejeriet. Figur 30. Kartoffelkogere fra Skarrild Mejeri. Ofte sad kogerne på mejerimuren. På Tvis Mejeri stod kartoffelkogerne i gården bag mejeriet.

25 25 Figur 31. Sognerådsformand Hans Larsen Tvis fylder kartofler i kogeren. Kartoflerne har lange spirer, så det må være et forårsbillede. Mejeribestyrerens yngste datter Else Merete på læsset ca Figur 32. Her er det Søren Giver(f.1953) som hjælper med at læsse kartofler i vaskeren før kogningen. O. et mejeri var der liv og mennesker næsten døgnet rundt. Mælk om formiddagen og kartofler om eftermiddagen. Læg mærke til, hvordan det damper fra det kogte læs udfor mejeristboligen. Rolige heste midt i travlheden.

26 26 VAND, BRÆNDSEL OG IS. VAND. Et mejeri har et kæmpestort vandforbrug. Ikke mindst til afkøling og til rengøring. Tvis Mejeri har egen brønd, som løber tør allerede et år efter mejeriets start. Ny boring, som heller ikke kan dække behovet. Rørledning fra Lauralyst - mergelgrave til supplering. 1919: 3 brønde på henholdsvis 13,13 og 60 meters dybde 1935: Vandforsyning nu fra vandværk i Tvis. BRÆNDSEL. 1901: Brugt 12 HK dampmaskine til 650 kr. købes 1904: Kontrakt på kørsel af kul fra Tvis Station til kulhuset på mejeriet. 1. verdenskrig : Der må fyres med tørv. I 1916 skal Lauge Nielsen St. Gedbo levere 300 læs hedetørv. Fyring med tørv fortsætter under 1. verdenskrig 1931: Kulfyring. 1932: Dampkedelen springer læk. Ny kedel købes for kr. 1939: Der forhandles om delvis overgang til elektrisk drift. 2. verdenskrig : Under 2. verdenskrig må der igen fyres med tørv, halm og kvas. De landmænd som skulle have kogt kartofler skulle selv medbringe brændsel. Det kniber for alvor med brændselsforsyning. Man skal i gang med at bruge kvas. Kvasen skal samles i knipper fra kommuneplantagen og fra 8 af sognets landmænd. S. Uhrlund skal samle kvaset og levere det ved mejeriet i et skur som skal bygges til formålet. Prisen for et bundt kvas er 0,19 kr. Der opkøbes ikke mindre end knipper kvas. 1948: Man går over til fyring med brunkul.

27 Antal leverandører. 27 IS: 1900: Det isolerede ishus og en kastet kule ved mejeriet skal i vinterperioden fyldes med is fra søer og mergelgrave. Der tegnes kontrakt på levering. Isen skal være uden græs og andre urenheder. For 48 kr. kan der leveres is. 1902: Chr. Hingebjerg udlejer retten til at bjerge is på sine mergelgrave for en 10 års periode for 100 kr. Mejeriet får ret til at rense gravene for græs og urenheder om efteråret før frosten satte ind. ANDRE OPGAVER 1. Muldvarpebekæmpelse 2. Fluebekæmpelse 3. Udryddelse af oksebremselarver 4. Bekæmpelse af tuberkulose og kalvekastning 5. MLU: mejeriernes og landbrugets ulykkesforsikring. Fornuftige foranstaltninger som med fordel kunne gennemføres samlet af landboerne. ANTAL ANDELSHAVERE. 250 Antal leverandører til Tvis Andelsmejeri år 1894 år 1918 år 1931 år 1947 år 1951 år 1969 Kort efter starten er der 95 leverandører i Tvis og 11 fra Nr. Felding, som først får sit mejeri i : 165 leverandører og 600 køer leverandører fra Mejdal. 1931:185 leverandører og 1300 køer ( heraf 10 med over 20 køer og 22 med 4 køer eller derunder) 1947: 196 leverandører. 1969: 136 leverandører.

28 28 REGNSKAB Det første regnskab for Tvis Mejeri for året 1. juli til 1. maj 1893 Indtægt Indgået ved salg af smør til grosserer 38326,50 indgået ved salg af smør til leverandører 1113,12 Indgået ved salg af ost 164,04 Indgået ved salg af valle og skyllevand 148,07 Indgået ved salg af skummetmælk 8,28 Andre indtægter 129,90 Beholdning d. 1. maj 164,90 I alt indtægt 40054,81 Udgifter Udgået til leverandører for pund mælk sødmælk 29109,94 Udgået for kørsel af mælk 3452,21 Udgået for kørsel af kul, is, smør mm 284,34 Olie, salt, soda, løbe, smørfarve mm 192,28 Dritler 701,4 Mejeristens løn 1020,67 Renter, skatter og brandpenge 951,94 Vedligeholde af materiel og nyanskaffelse af maskiner 236,77 Løn til kasserer Udgået for kul, tørv og lyng 917,38 Papir, bøger, porto, vejarbejder + andre udgifter 259,20 I alt udgifter 37176,13 Overskud 2878,68 Gæld til Laursen Esbjerf 800 Rest 2078,68

29 29 Regnskab

30 30

31 31 Regnskabet for september 1951 til september 1952

32 32

33 33 Regnskab for september 1955 til september 1956

34 34

35 35 Det sidste regnskab som selvstændigt mejeri.

36 Indtægt i millioner kr. 36 INDTÆGT Mejeriets indtægt kommer først og fremmest fra salg af smør til grosserer. Efterhånden er der også indtægter ved salg til private af de forskellige mejeriprodukter. Der oprettes et mælkeudsalg ved mejeriet i 1949, og i mejeriets sidste perioder kører der mælke-salgsvogne rundt i Tvis by og i Mejdal. I det sidste år som selvstændigt mejeri fra sælges der liter mælk og liter piskefløde til byforhandlerne. Leverandører køber samme år kg smør. I 1969 er der også kommet gang i salget af ymer. Leverandører betaler også en pris for returmælken(skummetmælken). Tallenes himmelflugt i forhold til starten, skyldes ikke blot større indtægter, men også i høj grad, at pengenes værdi er blevet mindre. I 1940érne og starten af 1950érne er der salg af iscreme fra mejeriet. I 1950érne kommer der salg i det nye produkt: ymer. Men mælk er stadig mælk. Der fremstilles ikke letmælk eller tykmælk. Indtægt ved salg af smør 2,000 1,800 1,600 1,400 1,200 1,000 0,800 0,600 0,400 0,200 0, : Mælk skal forhandles på flasker. Mand ansættes til at køre mælkesalgsvogn i Tvis By og Mejdal. Figur 33. Gamle mælkeflasker og papkapsler - et samlerobjekt i dag.

37 37 Der blev solgt mere og mere mælk til byens beboere i Mejdal og Tvis. I sælges i alt næsten liter mælk og liter fløde. Det var mælk og fløde på flaske med de berømte mærkater. Til venstre et originalt Tvis låg til flødeflasken. Figur 34. Billeder fra mejerimuseumsdelen på Landsbrugsmuseet Gl. Estrup.

38 Tallene er pr 1000 kr. Tallene er pr 1000 kr. 38 UDGIFT De største udgifter er betaling til leverandørerne for den leverede sødmælk. Dernæst kommer udgifter til mælkekuskene for mælkekørsel. Der er også væsentlige udgifter til brændsel, lønninger, emballage m.m Udgifter ved køb af sødmælk fra leverandører Udgifter til mælkekuske Udgiften bliver også beregnet svarende til kørsel med 100 pund mælk. Regnet på denne måde er udgiften på 0,32 kr. pr 100 pund. I er den på 1,01 kr. I er den faldet il 0,93 kr. pr 100 pund. I er der en samlet udgift på kr. til 15 mælketure. Det svarer til kr. i gennemsnit.i køres med tankbil, og her er der ikke lavet en særskilt udgiftsberegning for mælkekørsel. Mejeribestyrerløn : 950 kr : kr : : :

39 Millioner kg. Mælk 39 MÆLKEMÆNGDE FRA LEVERANDØRER Mælkeproduktion fra leverandører til Tvis Andelsmejeri Årstal - med spring fra Nedgang under 1. - og 2. verdenskrig. - ellers støt stigende produktion. Fodervanskeligheder, tørke og nedgang i besætninger har påvirket produktionen. Mælkemængden topper i MÆLKEMÆNGDE FRA DE ENKELTE LEVERANDØRER Som mange bække små, der gør en stor å, gjaldt det med mejeriet, at mange små leverandører tilsammen leverede en stor mælkemængde til mejeriet. Ser man på mælkemængden fra de enkelte gårde, er der i året kun 9 gårde med over pund mælk. Gården Munkbro topper med Lauralyst og Smedegård på de næste pladser. I bunden er der 14 leverandører med mindre end pund på årsbasis. Her har mælken kunnet være i 1 transportspand pr dag. 4 år efter i er 14 gårde kommet over pund. I mejeriets sidste år fra som selvstændigt mejeri topper Nr. Halgaard med pund mælk. Her er man dog gået over til beregning i kg. I størstedelens af mejeriets historie beregnede man i pund. Fra 1955 kan man også se, hvad fedtprocenten har været i den leverede mælk fra de forskellige gårde. Besætninger med jerseykøer topper her.

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

Sdr. Harritslev Mejeri mejeriudsalget til venstre.

Sdr. Harritslev Mejeri mejeriudsalget til venstre. Lene Jakobsen Der har altid været noget fascinerende ved mejerier, og for mig specielt Sdr. Harritslev, som altid har været et privatmejeri. Jeg er årgang 1948, så det første, jeg husker, er fra midt i

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk.

1.Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882 Kilder Kildeintroduktion: Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 58- Persillekræmmeren - 2008 Blandet landhandel, men mest mælk Ved mejeriernes fremkomst i slutningen af 18oo- og begyndelsen af 1900-tallet kunne forbrugerne få frisk mælk og andre mejerivarer direkte

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Da ost blev for alle

Da ost blev for alle Jørgen Burchardt Da ost blev for alle 100 års udvikling set fra Brørup Mejeri Egnsmuseet på Sønderskov / Forlaget Kulturbøger 1 ISBN 978-87-88327-31-1 (c) Forfatteren 2005/2014 Forlaget Kulturbøger 2 Indhold

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950

Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950 Billedserie om Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk Et historisk oplevelsescenter der dækker perioden 1870-1950 1 Om Andelslandsbyen Nyvang ANDELSLANDSBYEN NYVANG er ikke et museum, men et historisk oplevelsescenter.

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Elise Skautrup Pedersen

Elise Skautrup Pedersen Ved dette blev hendes liv Elise Skautrup Pedersen født i Morreholm Tvis Har efter forudgående aftale aflagt besøg hos Elise Skautrup Pedersen i Vinderup, for ved fælles hjælp gennemgå en del billede albums,

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Lidt historie fra Suldrup og omegn

Lidt historie fra Suldrup og omegn Lidt historie fra Suldrup og omegn Skrevet af snedkermester P. O. Pedersen, Suldrup. Snedkermester P. O. Pedersen har foruden at skrive flere artikler til Hanen været en utrolig flittig indsamler af først

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 med følgende dagsorden: Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Tråde i Trine Kræn s liv

Tråde i Trine Kræn s liv EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen

Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen Lær med mælk Sjove opgaver til natur/teknik i indskolingen Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.

Læs mere

for Lyne Sogn Marts 2014

for Lyne Sogn Marts 2014 Til: Samtlige husstande kontorer butikker AKTIVITETSKALENDER for Lyne Sogn Marts 2014 Indhold: * Avisindsamling: * Konfirmationer i 2015 & 2016 * Vennekredsen: Foredrag * Familie & Fritid: Køkkenfri aften

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Historien om Strandvognen, Nyvej 7, Hou.

Historien om Strandvognen, Nyvej 7, Hou. Historien om Strandvognen, Nyvej 7, Hou. Skrevet af: Kirsten Stampe Hjorth. Historien er suppleret med fodnoter fra hendes farfars dagbøger. Foto 1994 Farfar, Kristian Villadsen, som var ligkistefabrikant

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet.

En sådan bemærkning går selvfølgelig ikke upåagtet hen. Vera blev prompte inviteret til at deltage i bogprojektet. Ludvigsgave - Friisenfeldt Folkehold, daglejere og løsarbejdere foreviget i fotos Beretning ved Vera Wöhliche, datter af Hans og Jelva Wöhliche karl og malkepige Hans og Jelva Wöhliche flyttede i 1947

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Ved Bylles Bæk 2008/2 Mindeord I Lokalhistorisk Forening har vi meget at sige Tom tak for. Han renskrev artikler og bøger, lavede billeder og meget andet. Vi forstår

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956

Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956 Ved dette blev deres liv Hanne og Jens Aage Dalgaard etablerer sig som vognmand og stiftede familie i Tvis, 1949-1956 Hanne og Jens Aage Dalgaard er begge fødte i Feldborg og gifter sig i 1948. Ved den

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling E/F / A/B Ålholmhus Ejd.nr.: 585 Dato: 19. November 2010 Referat af ordinær generalforsamling År 2010 dato 10. November 2010, kl. 19.30, A/B Ålholmhus, afholdtes ordinær generalforsamling i Ålholm Kirke,

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum

Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Kontaktperson: Projektleder og museumsformidler Mette Bjerrum Jensen, mbj@vardemuseum.dk Projektets titel: Udvikling af Kulturhistorisk Laboratorium.

Læs mere

(Artiklen Mejerinørderi i Bolivia i Mælkeritidende 4 er et uddrag af denne rapport skrevet af Sten Holmgaard Sørensen, mejeritekniker.

(Artiklen Mejerinørderi i Bolivia i Mælkeritidende 4 er et uddrag af denne rapport skrevet af Sten Holmgaard Sørensen, mejeritekniker. (Artiklen Mejerinørderi i Bolivia i Mælkeritidende 4 er et uddrag af denne rapport skrevet af Sten Holmgaard Sørensen, mejeritekniker.) Mejerinørderi i Bolivia - udvidet Jeg har været udsendt for Mejerifolk

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

No. 6 Ove Pedersen. Side 1

No. 6 Ove Pedersen. Side 1 Ove Pedersen Forældre: nr. 12 Karl Otto Pedersen og nr. 13 Mette Kirstine Pedersen Børn: nr. 3 Henny Pedersen, Karl Åge Pedersen, Åse Pedersen og Anni Pedersen Navn : Ove Pedersen Født : 24. februar 1925

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer

Læs mere