Tvis Andelsmejeri 1. Del Af: Bent Bak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tvis Andelsmejeri 1. Del. 1892-1969-75 Af: Bent Bak"

Transkript

1 1 Tvis Andelsmejeri 1. Del Af: Bent Bak

2 2 INDHOLD Tvis Andelsmejeri Indledning Andelsmejeriets betydning for sognet Husmandserhvervets blomstringstid Smør som eksportvare Mælkens forunderlige vej fra Tvis koen til frokostbordet i London Danmarks første andelsmejeri... 7 Start på Tvis Andelsmejeri... 9 Mejeriets placering og bygning... 9 Mejerimaskiner Mejerimodel. Billeder fra mejerimuseet på Landbrugsmuseet Gl. Estrup Smørkvalitet Osteproduktion fra starten på Tvis Mejeri Kartoffelkoger Vand, brændsel og is Vand Brændsel Is: Andre opgaver Antal Andelshavere Regnskab Indtægt Udgift Mælkemængde fra leverandører Mælkemængde fra de enkelte leverandører Malkeracer... 40

3 3 Fra Fra Fra Fra Mejeribestyrere Om Jens Kristian Henriksen: Om Poul Jensen Seerup: Om Søren Nielsen Giver: Om Niels Giver: Formænd Bestyrelsen Love for Mejeriet: Mejeridrift - søn og helligdage Kilder TVIS ANDELSMEJERI. INDLEDNING. ANDELSMEJERIETS BETYDNING FOR SOGNET. Andelsmejerierne havde deres glansperiode fra Andelstanken opstod for alvor o og bredte sig med lynets hast fra det første oprettede andelsmejeri i Hjedding i 1882 til, at der i 1935 var 1404 mejerier spredt rundt i hele landet. Her kulminerede antallet af andelsmejerier. Tvis Andelsmejeri blev oprettet 10 år efter landets første i Hjedding. En vis lokal træghed og modstand skulle lige bearbejdes af de ivrige fortalere for mejeriet. Der skulle investeres, det kostede penge, der var en risiko. Ville mælken ikke blive ødelagt af de mange maskiner? Der blev gjort en stor indsats for at overbevise alle om det rigtige i at oprette et andelsmejeri. Den store nedtur i antallet af mejerier og samling i større selskaber startede fra Tvis Mejeri sluttede som selvstændigt mejeri i 1969 og blev en del af Holstebro Mejeri. Mejeriet fortsatte dog fysisk på stedet indtil 1975, hvor produktionen helt ophørte, og bygningerne blev nedrevet i 1976.

4 4 Denne beretning er om den godt 80 år lange epoke, hvor mejeriet i Tvis var en meget central og afgørende virksomhed for Tvis, både økonomisk, udviklingsmæssigt, socialt og kulturelt såvel i by og på land. Det lokale andelsmejeri spillede nemlig en meget vigtig rolle for bønderne, landbrugserhvervet, landsbyen og livet heri. Mejeriet var ikke bare et centralt omdrejningspunkt for bønderne (andelshaverne), men for hele livet i sognet. Tre ting i et sogn var fælles eje, om man var missionsmand eller grundtvigianer, nemlig kirken, mejeriet og skolen. Her mødtes hele sognet på en måde hver dag via mælkekuskene, som bragte nyt fra de yderste kroge. Nyhederne spredtes på mejeriet, og kuskene medtog dem så på returen ud til bøndergårdene. Andelsmejeriet var et fantastisk fællesskab for sognets landbefolkning og blev et stort gode, ja en nødvendighed for landbrugets udvikling. I andelsmejerierne deltes man om overskuddet (samt risikoen). En anden vigtig ting ved andelsmejerierne var nemlig, at når der skulle træffes beslutninger, foregik afstemningerne ikke efter høved, men efter hoved - hver andelshaver havde således lige meget magt, uanset hvor meget mælk han leverede. Reelt havde de større gårde nok større indflydelse. Formanden var altid rekrutteret fra de større gårde, og med deres store mælkemængde talte de med større vægt. Der var en valgt bestyrelse blandt andelshaverne, og hvert år var der generalforsamling. Bestyrelsens og mejeribestyrerens dispositioner var noget man talte meget om. Alle havde en mening om, hvordan det skulle køres. Men enighed og fællesskab var dominerende. HUSMANDSERHVERVETS BLOMSTRINGSTID. Husmandserhvervet blomstrede i perioden med de lokale andelsmejerier. Ved udstykninger og ved etablering som statshusmandsbrug kom flere og flere brug til. Tvis Mejeri havde i andelshavere. 22 af disse var brug med 4 køer eller derunder. Livet var nøjsomt og med megen slid, på de små steder. Men familielivet, fællesskabet og kulturen blomstrede på landet. Afregningen fra mejeriet var med til at give det daglige brød til familien og den store børneflok. Selv om køerne kun gav mælk til at fylde 1 eller 2 transportspande, blev den lille mælkemængde værdifuld, når den blev samlet på mejeriet og brugt til produktion af kvalitets smør, som kunne afsættes i England. Om husmændene sagde formanden L. Vestergaard ved jubilæet i 1942: "Ved mejeriets hjælp var husmanden stillet lige med de større gårde med hensyn til afsætning af smørret. I stedet for de nøgne flader kom der gang i læplantningen, forårsaget ved oprettelsen af de mange smukke husmandshjem. Mejeriet er ikke udelukkende skyld i dette; men det var tillige ånden fra 1848, der bidrog hertil, hvor mænd som Dalgas, N.I. Fjord og C. F. Tietgen gik i spidsen hver på sit felt, alt til uvurderlig gavn for andelsbevægelsen."

5 5 SMØR SOM EKSPORTVARE. Andelsmejeriet var den centrale station i "smørrets" rejse fra husmanden med koen i Tvis til frokostbordet hos det pænere borgerskab i London. Det berømte mærke med de sammenslyngede bronzealderlurer på dritlerne og smørpakkerne stammer fra Et kvalitetsmærke, der garanterede ophavet og renheden. En stor eksportvare Figur 1. Englandsbåden lastes med dansk drittelsmør i Esbjerg Havn Billede fra Byhistorisk Arkiv Esbjerg i I Danmark er dritlen kendt både som vægtenhed for smør og som en lille tønde af bøgetræ holdt sammen med pilebånd, der kunne rumme denne vægtmængde smør. Af hensyn til eksporten af smør til England er en drittel lig 112 engelske pund (= 1 cwt = 50,80 kg,). Den officielle levering af smør i dritler (trætønder) ophørte i 1967, da smør i stedet blev eksporteret i papemballager hver indeholdende 1/2drittel (vægtenheden). ii

6 6 MÆLKENS FORUNDERLIGE VEJ FRA TVIS KOEN TIL FROKOSTBORDET I LONDON. Figur 2. Koen malkes af Ruth Kjær, Frydenlund Tvis. 1. Koen malkes i Tvis. Mælken hældes på transportspande. 2. Mælkekusken afhenter og rumler af sted med mælken på de dårlige veje til mejeriet. 3. Mælken indvejes, centrifugeres og fløden skummes fra. 4. Fløden pasteuriseres, afkøles og temperaturbehandles. 5. Fløden kærnes til smørkorn og æltes til smør. 6. Smørret pakkes i dritler eller senere pundevis i alufolie. 7. Smørret køres til Tvis Station og transporteres til Holstebro. 8. Smørret opkøbes af smørgrosserer og eksportør. 9. Med tog fra Holstebro til Esbjerg. 10. Transport med skib over Nordsøen. 11. Med tog til London fra Harwich. 12. I Londons forretninger via salgsselskab. 13. På bordet i England som danish butter. Figur 3. Mælken - fløden og smørrets forunderlige rejse fra husmanden i Tvis til lorden i England. Lurpak mærket har bestået i mere end 100 år.

7 7 DANMARKS FØRSTE ANDELSMEJERI iii Hjedding Mejeri ligger lidt syd for Ølgod i Sydvestjylland. Det var Danmarks og Verdens første andelsmejeri, indviet 10. juni Udformningen af Hjedding - mejeriets vedtægter blev grundstammen i mange andre andelsforetagender, og gårdejernes ide fik vidtrækkende konsekvenser for dansk landbrug. Her startede andelsbevægelsen, der siden fik stor betydning for landbruget - ja for hele landet langt op i det 20. århundrede. Hjedding Andelsmejeri fremstår i dag i museumsform, som da det blev taget i brug og viser i al sin enkelthed, hvorledes den lille, originale Maglekilde-centrifuge og smørkernen, begge drevet af en dampmaskine, revolutionerede dansk mejeridrift. Maglekilde-centrifugen blev opfundet af værkfører L. C. Nielsen ansat på Maglekilde Maskinfabrik blev Hjedding Andelsmejeri udpeget som nationalt industriminde af Kulturarvstyrelsen. Hjedding Andelsmejeri 1882 Hjedding Andelsmejeri blev grundlagt i 1882 i Vestjylland og betegnes som Danmarks første andelsmejeri. Særligt i 1880'ernes sidste halvdel vandt andelsmejeriet indpas i det danske mejerisystem, og det blev hurtigt den dominerende mejeriform. Inden andelsmejeriets fremkomst blev mejeriprodukter enten forarbejdet hjemme eller på et fællesmejeri, der opkøbte mælken fra leverandørerne, men under dårlige betingelser for landmændene. Med opfindelsen af centrifugen blev det muligt at skabe bedre og billigere produkter, men udstyret var dyrt. Oprettelsen af andelsmejerier betød, at mælkeproducenterne i fællesskab oprettede og ejede mejerierne, hvilket sikrede, at også små brug kunne producere kvalitetssmør og opnå en højere afsætningspris for selv mindre mængder. Kombinationen af familiedrevne brug, industriel masseproduktion og demokratisk styreform var en overbevisende organisationsform for mange landmænd. Andelsbevægelsen spredte sig siden til andre dele af landbruget blandt andet i form af andelsslagterier. Allerede o. år 1900 var der mere end 1000 andelsmejerier i Danmark.

8 8 Grundprincipper i kontrakten for Hjedding Andelsmejeri: 1. Ens afregning til alle andelshavere: Uanset mængden af mælk sikres leverandørerne samme pris per kande mælk. 2. Stemmelighed: Alle andelshavere har én stemme uanset antallet af køer 3. Solidarisk ansvar: samtlige Interessenter garanterer alle som én og én som alle, med hele deres ejendom i andelsmejeriet. Kontrakten for Hjedding Andelsmejeri blev efterfølgende et forbillede for mange andre andelsmejerikontrakter var det store gennembrudsår for andelsmejerierne. I gennembrudsfasen var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden indmeldte husmændene sig også. I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til Søren Giver ( ) var mejeribestyrer i Tvis fra Da han stoppede som bestyrer, var han med til at levendegøre mejeriet på Hjerl Hede. Figur 4. Søren Giver arbejder på museumsmejeriet på Hjerl Hede Mandø Andelsmejeri, opført i Nu på Hjerl Hede. Mejeriet havde ved opførelsen 27 mælkeleverandører med i alt 120 køer. Et meget lille mejeri i forhold til Tvis Mejeri som toppede med 196 leverandører.

9 9 START PÅ TVIS ANDELSMEJERI Mejeriets start annonceres ved en annonce i Holstebro Dagblad d. 24. marts I annoncen ønskes tilbud på helbrændte sten og 70 tønder kalk. 30.marts sammen år annonceres licitationen på murer-, tømrer- og skiffertagsarbejdet. Desuden på materiel- og maskinindkøb og på kørsel af materiale. Licitationen foregår på gården Lauralyst og materialet ligger til gennemsyn på Sdr. Halgaard. Licitationspapirerne og konditionerne er håndskrevne. Dampskorstenen skal være 25 alen høj. I tømrerarbejdet indgår to værelser på loftet til mejeristen. Al udvendigt træ males med oliemaling 2 gange, dog vinduer og døre 3 gange. Det første materiale som kampesten, sand og mursten skal være på stedet allerede 11. april. Her startes byggearbejdet, og det hele skal være under tag 20. maj og færdig til brug 11. juni. En lokal murermester Niels Christensen Jensen Tvis får murerarbejdet med et bud på 975 kr. Tømrer, snedker og malerarbejdet skal laves for 600 kr. Skiffertaget for 165 kr. I alt håndværkerudgifter på kr. En kolossal hurtig byggeproces fra sidst i marts til 11. juni samme år. MEJERIETS PLACERING OG BYGNING. Mejeriet bliver placeret overfor kirken, som var opført 5 år før. Det blev for alvor starten på stationsbyen Tvis. Først kirken, derefter mejeriet. Kirken og mejeriet lå som de eneste bygninger et højt sted i landskabet på jord afstået fra proprietær- gården Lauralyst. Der var ingen beboelseshuse, da mejeriet blev placeret. Jernbanen kom først i 1904, så de første år måtte smørret køres med hestevogn fra mejeriet til Holstebro på dårlige veje. Figur 5. Tvis i første del af 1900-tallet. iv Ganske få huse. Mejeriet centralt placeret.

10 10 A C Mejeriets placering på trekantområdet mellem hovedgaden og jernbanen. Mejeriet kom 12 år før jernbanen. A er mejeribestyrerboligen ( kom i 1912) og B er 1. mejeristbolig med mælkeudsalg (kom i 1949). B Skorstenen markeret. C er købmandsforretningen. Mejeribestyrerboligen og købmandsbutikken skal reduceres i forhold til nuværende. Mejeriet havde bedre plads end det fremgår på billedet. Figur 6. Luftkort fra 2011 over stedet, hvor mejeriet lå. Figur 7. Stationen 1904, Kirken 1887 og Mejeriet 1892 med skorsten og de første huse i Tvis. Skolerne er stadig udenfor byen.

11 11 Figur 8. Tvis Andelsmejeri. Luftfoto fra v Pladsen foran mejeriet brolagt i I starten bestod mejeriet kun af den lave bygning parallel med hovedgaden. I 1913 blev det ombygget og udvidet med den tværstillede korsbygning med forhøjet skummesal, med tagventilation, med store gavlvinduer og med afsatser til ind - og udvejning af mælken ( kr.). Beboelseshuset til mejeribestyreren blev opført i 1912 (3.880 kr.), da Søren Giver blev bestyrer. 1929: Kølerummet udvides ved at inddrage den inderste mur og i stedet isolere med korkasfalt. Kølerummet havde meget tykke hulmure isoleret med tørvesmuld. 1930: Beboelseshuset skal udvides med 5 alen ud mod mejeriet. Her skal der indrettes kontor. 1933: Den firkantede mejeriskorsten på 23 m. skal efterfuges og påsættes jernskinner, og mejeriet skal kalkes. 1944: Værnemagten beslaglægger mejeriets kontor. 1949: Ny beboelse til 1. mejerist opføres bag mejeriet. Her skal være mejeriudsalg også. 1952: Pladsen foran mejeriet brolægges 1955: Centralvarmeanlæg i bestyrerboligen. 1965: Mejeriet udvides med kærnestue på m 2 pga. det store mælkesalg.

12 12 Figur 9. Mejeriet og mejeribestyrerbolig set fra nordsiden ud mod gaden. Søren Giver med mejerikasket sammen med hustruen Valborg og med børnene Vagn Aage og Signe. Bag børnene står tjenestepigen Ellen, som tillige er mejerske. Manden med stråhat er mejerist Holst Figur 10. Mejeriet ved jubilæet i Mejeribestyrer N. Giver og formand Iver Iversen. Bogstaverne "Tvis Andelsmejeri" sat på mejeriet i 1962.

13 13 Figur 11. Tvis Andelsmejeri fra hovedgaden efter Perronen er nu væk. Transportør fører spandene ind i mejeriet til højre og ud til venstre. Figur 12. Tvis Andelsmejeri med bestyrerbolig, mejeristbolig, kartoffelkoger i gården bag mejeriet, indgang til købmandsgård. ca

14 14 Figur 13. Mejeriet set fra hovedgaden over for købmanden ca Købmanden sælger BP benzin. Figur 14. Mejeriet med skiffertaget ca Figur 15. Tvis Mejeri i gadebilledet. Nu med mælketankbil. ca Personbil ud for SK - købmanden.

15 15 Figur 16. Mejeriet til højre, købmanden derefter. Mejeriet lå tilbagetrukket i forhold til hovedgaden. Ca MEJERIMASKINER. Ved starten af et mejeri, var nogle maskiner helt afgørende. Dampmaskinen leverer kraften, centrifugen skiller fløden fra mælken, og kærnen kærner fløden til smør. Indvejningsvægt til vejning af sødmælk, vandpumper og kølemaskiner. Kraften kom fra fossile brændstoffer. Man fyrede i dampkedel, og dampen herfra drev under højt tryk dampmaskinen, som igen fik hele maskineriet til at køre. 1892: Dampmaskinen til Tvis Mejeri koster kr. Alpha-lavall centrifuge kr. Alt i alt en udgift i starten til maskineri på kr. Ostekarret kunne fås for 60 kr. Figur 17. Den originale første indvejningsvægt til sødmælk på Tvis Mejeri. Leveret af et firma i København. Står På Harry C. Andersens "museum" på Skautrupvej i Tvis.

16 16 Figur 18. Den sorte dampmaskine i baggrunden. vi Fra Hjedding Museumsmejeri. Figur 19. Det grønne Maglekilde centrifuge. vii I Hjedding. Tvis anskaffede en Alfa-Naval. Figur 20. Billede fra Hjedding Mejerimuseum.

17 17 Figur 21. Maskineriet i andelsmejeriernes start. Her fra mejerimuseet på Hjerl Hede. Det kegleformede store trækar er en vandbeholder. Smørkærnen er den mindre kegleformede træbeholder bag stolpen. Da mejeriet på Hjerl Hede var levendegjort kunne man se centrifugen køre rundt, så mælken blev skilt i fløde og skummetmælk, - og man kunne se, hvordan smørkærnen drejede rundt, så smørret kærnedes ud i gule smørklumper. Til sidst æltede mejeristerne de nykærnede smørklumper sammen til fint gult smør. Alle maskinerne blev drevet af damp fra den brændefyrede kedel. Figur 22.Til venstre - Primitiv smørkærne til hjemmebrug. I midten og til højre smørkærne i henholdsvis teaktræ og stål til mejeribrug.

18 18 Der skulle være pinligt rent i et mejeri. Derfor fliser på vægge og gulv. På væggen kan man se, at elkraft er ved at afløse dampkraft. Figur 23. Indvendigt fra Tvis Mejeri Figur 24. Indvendigt fra Tvis Mejeri. Det er den runde smørkærne i hårdt træ som anes bagerst i billedet. Figur 25. Indvendigt fra Tvis Mejeri. Mejeristen ved centrifugen. Til højre er den originale, gyldne metalknop fra centrifugen på Tvis Mejeri.

19 MEJERIMODEL. BILLEDER FRA MEJERIMUSEET PÅ LANDBRUGSMUSEET GL. ESTRUP. 19

20 20 Grafik af mejerimodel - Gl. Estrup Indvejningsvægt Indvejningsvægt Centrifuge Apparat til temperaturbehandling

21 21 Det mest kostbare indhold i mælken var fløden, og producenterne fik honorering både efter mælkemængde og fedtprocent. Smørret var det gyldne produkt, som blev produceret ud fra fløden. Der skal bruges fløde fra ca. 20 kg mælk for at fremstille 1 kg smør. Figur 27. Mejeriinteriør. Fliser på gulv og vægge Figur 26. Smørpakkemaskine. Så er vi i 1960érne. Figur 28. Interiør fra mejerier. Det Kongelige Biblioteks billedarkiv, og fra Andelslandsbyen Nyvang viii Varme- og temperaturbehandling af fløden Fløde som skal bruges til smørfremstilling, gennemgår en højpasteurisering. Højpateurisering: 85 0 C i 30 sek./90 0 C i 5 sek. Efter højpasteuriseringen i pladepasteur hældes fløden over i særlige flødetanke, hvor den afkøles og efterfølgende temperaturbehandles for at få en ensartet konsistens i smørret. Mælkefedtet findes som fedtkugler i mælken/fløden, og består af en blanding af flydende og fast (krystallinsk) fedt. Forholdet afhænger bl.a. af koens foder. For at få en ensartet konsistens i smørret, skal der helst være et ensartet forhold mellem flydende og fast fedt. Ved at temperaturbehandle fløden, inden den kærnes, sikrer man, at det færdige smør har en næsten ensartet konsistens. Temperaturbehandlingen varer omkring et døgn. Før kærning bliver fløden syrnet med en bestemt mælkesyrekultur. Beholderen til højre af kobber er den originale beholder fra Tvis Mejeri til frysning af is, som blev knust og efterfølgende brugt til temperering af fløden.

22 22 Kærning Når temperaturbehandlingen var overstået, skulle fløden kærnes, dvs. deles i smørfedt og kærnemælk. Denne proces foregik i en kærne. Fløden pumpes i en kærne, og kærnes ud til smørkorn og kærnemælk. Kærnemælken tappes fra, og smørret æltes efterfølgende med salt og vand, til der ikke længere er synlige 1900: Smøræltemaskinen på Tvis mejeri skal repareres, eller der skal anskaffes en ny. Før jernbanen kom til Tvis i 1904 skulle smørret køres med hestevogn til køber i Holstebro 1 gang pr. uge. Om sommeren skulle smørret dækkes med presenning. Prisen for kørsel er 0,23 kr. pr drittel. Så skulle kusken også tage tomme dritler, pakker og andet bud med retur fra Holstebro Der købes ny moderne smørkærne, hvor smørret gennemgik både æltning og kærning. Skulle afløse den gamle holstenske kærne. Den nye kunne både kærne og ælte smørret. SMØRKVALITET I 1894 påbud i Tvis om at fodre køerne med rapskager af hensyn til kvaliteten. Påbuddet blev kontrolleret ud fra leverandørernes regning for køb af rapskager. Ved smørbedømmelsen i 1962 fik smørret fra Tvis guldmedalje, og mejeribestyrer N. Giver og formanden P. Raundahl blev tildelt en rejse til England. (se guldmedaljen s. 54 ) Figur mejerist Gårskjær og mejeribestyrer Alf Pedersen Nøvling Mejeri v. Herning drøfter smørfremstilling ca Privatfoto. Her som i Tvis gik der sport i at opnå de fineste resultater ved de årlige smørudstillinger.

23 23 Emballering og kølelager Smørret blev emballeret i dritler, senere også i pakker a 1 pund pakket med alufolie, som beskytter smørret mod lys, ilt og stærke lugte fra omgivelserne. Smørret skulle opbevares på kølelager +5 0, derfor ishus eller anden køleforanstaltning. Dritlerne på Tvis Mejeri blev fra 1949 lavet i kælderen til 1. mejeristboligen. Maleren Peter Laustsen havde kontrakt på fremstillingen. Mejeribestyreren var også i perioder involveret i fremstillingen med hjælp fra børnene. Ved regnskyl var der store problemer med vand i drittelkælderen. Kærnemælk Kærnemælk var oprindelig den mælkedel der ved kærningen af fløden tappes fra smørkornene. Tidligere blev smør udelukkende fremstillet i smørkærne. Det betød, at hver gang man producerede smør, fremstillede man også en portion kærnemælk. Sådan er det stadig, når der er tale om gammeldags kærnet smør og gammeldags kærnemælk. Begge typer er fremstillet på en smørkærne. Kærnemælk havde en anden kvalitet end kærnemælk har i dag i Langt det meste af den kærnemælk der sælges i dag, er fremstillet af almindelig skummetmælk, som efterfølgende er syrnet med mælkesyrekultur. 1918: Ny skummetmælkskar og sødmælkskar på søjlestativ anskaffes 1929: Ny varmtvandskedel. 1939: Der optages et lån på kr. til istandsættelse af mejeriet, syrningsanlæg, vandboring og nyt maskineri. Maskineri: Titan centrifuge, sødmælksvægt, sødmælkskar, 2 stk. mælkekar, flødebassin, 2 udvejningsvægte, pumper, rør og haner. 1939: Der forhandles om delvis overgang til elektrisk drift. Der blev foreslået elektrisk kraft til kærne, kølemaskine, vandpumpe og kærnemælkspumpe. 1953: Ny kartoffelkoger til 40 tdr. + ny kartoffelvasker. 1955: Der skal indlægges centralvarme i mejerbestyrerboligen. 1959: Overgang til mælk på flasker. Der skal købes ny kølemaskine, sødmælkskar med tilhørende pumpe. Investering på kr. + installation. 1965: Mejeriet udbygges bagtil med kærnestue og smørpakkemaskine ved jubilæet udtaler formanden Iver Iversen - "fornuftige dispositioner og investeringer efter tidens krav. Her i 1967 har vi et veludbygget mejeri, der teknisk er på højde med tiden og med en sund økonomi. ( sagt 2 år før sammenlægning med Holstebro). Mejerirationanlisering spøger rundt omkring. En udvikling vi må være opmærksom på. Men vi har rekordstor leverance af mælk her i sommeren 1967, og en leverandørkreds som slutter godt op om mejeriet. Vort vigtigste formål: altid sikre leverandørerne det bedst mulige udbytte af det, de producerer".

24 24 OSTEPRODUKTION FRA STARTEN PÅ TVIS MEJERI. Prisen på ost nedsættes i 1893 til 0,15 kr. pundet. I 1896 installeres kakkelovn i ostekammeret. Ostefremstillingen opgives igen. I 1934 undersøger bestyrelsen om ostefremstilling kunne gøres rentabelt. Ostefremstilling bliver aldrig en succes på Tvis Mejeri. KARTOFFELKOGER Man udnytter den varme vanddamp til kogning af kartofler. 1913: Den første kartoffelkoger til 10 tdr. opstilles 1943:Kartoffelkogning forhøjes fra 6 til 7 kr. pr. 10 tdr. 1953: Der købes et nyt kartoffelkogeanlæg til 40 tdr. kartofler. Indtægter ved kartoffelkogning kulminerer i : kr. 1952: kr. 1954: kr. 1955: kr. 1956: kr. 1957: kr. De kogte kartofler blev kuglet ned på gårdene og anvendt til grisefoder. Det var også populær "drengefoder" at snuppe en dampende varm kartoffel, når vognene kørte fra mejeriet. Figur 30. Kartoffelkogere fra Skarrild Mejeri. Ofte sad kogerne på mejerimuren. På Tvis Mejeri stod kartoffelkogerne i gården bag mejeriet.

25 25 Figur 31. Sognerådsformand Hans Larsen Tvis fylder kartofler i kogeren. Kartoflerne har lange spirer, så det må være et forårsbillede. Mejeribestyrerens yngste datter Else Merete på læsset ca Figur 32. Her er det Søren Giver(f.1953) som hjælper med at læsse kartofler i vaskeren før kogningen. O. et mejeri var der liv og mennesker næsten døgnet rundt. Mælk om formiddagen og kartofler om eftermiddagen. Læg mærke til, hvordan det damper fra det kogte læs udfor mejeristboligen. Rolige heste midt i travlheden.

26 26 VAND, BRÆNDSEL OG IS. VAND. Et mejeri har et kæmpestort vandforbrug. Ikke mindst til afkøling og til rengøring. Tvis Mejeri har egen brønd, som løber tør allerede et år efter mejeriets start. Ny boring, som heller ikke kan dække behovet. Rørledning fra Lauralyst - mergelgrave til supplering. 1919: 3 brønde på henholdsvis 13,13 og 60 meters dybde 1935: Vandforsyning nu fra vandværk i Tvis. BRÆNDSEL. 1901: Brugt 12 HK dampmaskine til 650 kr. købes 1904: Kontrakt på kørsel af kul fra Tvis Station til kulhuset på mejeriet. 1. verdenskrig : Der må fyres med tørv. I 1916 skal Lauge Nielsen St. Gedbo levere 300 læs hedetørv. Fyring med tørv fortsætter under 1. verdenskrig 1931: Kulfyring. 1932: Dampkedelen springer læk. Ny kedel købes for kr. 1939: Der forhandles om delvis overgang til elektrisk drift. 2. verdenskrig : Under 2. verdenskrig må der igen fyres med tørv, halm og kvas. De landmænd som skulle have kogt kartofler skulle selv medbringe brændsel. Det kniber for alvor med brændselsforsyning. Man skal i gang med at bruge kvas. Kvasen skal samles i knipper fra kommuneplantagen og fra 8 af sognets landmænd. S. Uhrlund skal samle kvaset og levere det ved mejeriet i et skur som skal bygges til formålet. Prisen for et bundt kvas er 0,19 kr. Der opkøbes ikke mindre end knipper kvas. 1948: Man går over til fyring med brunkul.

27 Antal leverandører. 27 IS: 1900: Det isolerede ishus og en kastet kule ved mejeriet skal i vinterperioden fyldes med is fra søer og mergelgrave. Der tegnes kontrakt på levering. Isen skal være uden græs og andre urenheder. For 48 kr. kan der leveres is. 1902: Chr. Hingebjerg udlejer retten til at bjerge is på sine mergelgrave for en 10 års periode for 100 kr. Mejeriet får ret til at rense gravene for græs og urenheder om efteråret før frosten satte ind. ANDRE OPGAVER 1. Muldvarpebekæmpelse 2. Fluebekæmpelse 3. Udryddelse af oksebremselarver 4. Bekæmpelse af tuberkulose og kalvekastning 5. MLU: mejeriernes og landbrugets ulykkesforsikring. Fornuftige foranstaltninger som med fordel kunne gennemføres samlet af landboerne. ANTAL ANDELSHAVERE. 250 Antal leverandører til Tvis Andelsmejeri år 1894 år 1918 år 1931 år 1947 år 1951 år 1969 Kort efter starten er der 95 leverandører i Tvis og 11 fra Nr. Felding, som først får sit mejeri i : 165 leverandører og 600 køer leverandører fra Mejdal. 1931:185 leverandører og 1300 køer ( heraf 10 med over 20 køer og 22 med 4 køer eller derunder) 1947: 196 leverandører. 1969: 136 leverandører.

28 28 REGNSKAB Det første regnskab for Tvis Mejeri for året 1. juli til 1. maj 1893 Indtægt Indgået ved salg af smør til grosserer 38326,50 indgået ved salg af smør til leverandører 1113,12 Indgået ved salg af ost 164,04 Indgået ved salg af valle og skyllevand 148,07 Indgået ved salg af skummetmælk 8,28 Andre indtægter 129,90 Beholdning d. 1. maj 164,90 I alt indtægt 40054,81 Udgifter Udgået til leverandører for pund mælk sødmælk 29109,94 Udgået for kørsel af mælk 3452,21 Udgået for kørsel af kul, is, smør mm 284,34 Olie, salt, soda, løbe, smørfarve mm 192,28 Dritler 701,4 Mejeristens løn 1020,67 Renter, skatter og brandpenge 951,94 Vedligeholde af materiel og nyanskaffelse af maskiner 236,77 Løn til kasserer Udgået for kul, tørv og lyng 917,38 Papir, bøger, porto, vejarbejder + andre udgifter 259,20 I alt udgifter 37176,13 Overskud 2878,68 Gæld til Laursen Esbjerf 800 Rest 2078,68

29 29 Regnskab

30 30

31 31 Regnskabet for september 1951 til september 1952

32 32

33 33 Regnskab for september 1955 til september 1956

34 34

35 35 Det sidste regnskab som selvstændigt mejeri.

36 Indtægt i millioner kr. 36 INDTÆGT Mejeriets indtægt kommer først og fremmest fra salg af smør til grosserer. Efterhånden er der også indtægter ved salg til private af de forskellige mejeriprodukter. Der oprettes et mælkeudsalg ved mejeriet i 1949, og i mejeriets sidste perioder kører der mælke-salgsvogne rundt i Tvis by og i Mejdal. I det sidste år som selvstændigt mejeri fra sælges der liter mælk og liter piskefløde til byforhandlerne. Leverandører køber samme år kg smør. I 1969 er der også kommet gang i salget af ymer. Leverandører betaler også en pris for returmælken(skummetmælken). Tallenes himmelflugt i forhold til starten, skyldes ikke blot større indtægter, men også i høj grad, at pengenes værdi er blevet mindre. I 1940érne og starten af 1950érne er der salg af iscreme fra mejeriet. I 1950érne kommer der salg i det nye produkt: ymer. Men mælk er stadig mælk. Der fremstilles ikke letmælk eller tykmælk. Indtægt ved salg af smør 2,000 1,800 1,600 1,400 1,200 1,000 0,800 0,600 0,400 0,200 0, : Mælk skal forhandles på flasker. Mand ansættes til at køre mælkesalgsvogn i Tvis By og Mejdal. Figur 33. Gamle mælkeflasker og papkapsler - et samlerobjekt i dag.

37 37 Der blev solgt mere og mere mælk til byens beboere i Mejdal og Tvis. I sælges i alt næsten liter mælk og liter fløde. Det var mælk og fløde på flaske med de berømte mærkater. Til venstre et originalt Tvis låg til flødeflasken. Figur 34. Billeder fra mejerimuseumsdelen på Landsbrugsmuseet Gl. Estrup.

38 Tallene er pr 1000 kr. Tallene er pr 1000 kr. 38 UDGIFT De største udgifter er betaling til leverandørerne for den leverede sødmælk. Dernæst kommer udgifter til mælkekuskene for mælkekørsel. Der er også væsentlige udgifter til brændsel, lønninger, emballage m.m Udgifter ved køb af sødmælk fra leverandører Udgifter til mælkekuske Udgiften bliver også beregnet svarende til kørsel med 100 pund mælk. Regnet på denne måde er udgiften på 0,32 kr. pr 100 pund. I er den på 1,01 kr. I er den faldet il 0,93 kr. pr 100 pund. I er der en samlet udgift på kr. til 15 mælketure. Det svarer til kr. i gennemsnit.i køres med tankbil, og her er der ikke lavet en særskilt udgiftsberegning for mælkekørsel. Mejeribestyrerløn : 950 kr : kr : : :

39 Millioner kg. Mælk 39 MÆLKEMÆNGDE FRA LEVERANDØRER Mælkeproduktion fra leverandører til Tvis Andelsmejeri Årstal - med spring fra Nedgang under 1. - og 2. verdenskrig. - ellers støt stigende produktion. Fodervanskeligheder, tørke og nedgang i besætninger har påvirket produktionen. Mælkemængden topper i MÆLKEMÆNGDE FRA DE ENKELTE LEVERANDØRER Som mange bække små, der gør en stor å, gjaldt det med mejeriet, at mange små leverandører tilsammen leverede en stor mælkemængde til mejeriet. Ser man på mælkemængden fra de enkelte gårde, er der i året kun 9 gårde med over pund mælk. Gården Munkbro topper med Lauralyst og Smedegård på de næste pladser. I bunden er der 14 leverandører med mindre end pund på årsbasis. Her har mælken kunnet være i 1 transportspand pr dag. 4 år efter i er 14 gårde kommet over pund. I mejeriets sidste år fra som selvstændigt mejeri topper Nr. Halgaard med pund mælk. Her er man dog gået over til beregning i kg. I størstedelens af mejeriets historie beregnede man i pund. Fra 1955 kan man også se, hvad fedtprocenten har været i den leverede mælk fra de forskellige gårde. Besætninger med jerseykøer topper her.

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum

Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Rapport, Kulturhistorisk laboratorium, Ølgod Museum Kontaktperson: Projektleder og museumsformidler Mette Bjerrum Jensen, mbj@vardemuseum.dk Projektets titel: Udvikling af Kulturhistorisk Laboratorium.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I SUNDBYØSTERHALLEN ANDELSBOLIGFORENINGEN AMAGERBRO Smyrnavej 34 2300 København S Kontortid: Tirsdag kl. 18.30-19.30 med følgende dagsorden: Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL. 19.00 I

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær

EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968. Af Marie Søe Halkær EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 2004 (31. årgang ). Siderne 5-14. Andelsmejeriet Godthaab 1888-1968 Af Marie Søe Halkær I 80 år steg røgen op af skorstenen på andelsmejeriet

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Besøg på en kartoffelpulverfabrik - og et brunkulsmuseum Tekst og billder N.M. Schaiffel-Nielsen

Besøg på en kartoffelpulverfabrik - og et brunkulsmuseum Tekst og billder N.M. Schaiffel-Nielsen Besøg på en kartoffelpulverfabrik - og et brunkulsmuseum Tekst og billder N.M. Schaiffel-Nielsen Den muntre informant, Christian Seder, på Kartoffelpulverfabrikken, Christian Seder, foran et bjerg af kartofler,

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42

Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012. Ejerforeningen Marstalsgade 42 9. april 2012 Referat af Ordinær Generalforsamling år 2012 Ejerforeningen Marstalsgade 42 Sted: Marstalsgade 42, 2100 København Ø - hos Pia Rothe i nr. 2.tv. Dato: Den 29. marts 2012 fra kl. 19:30 Deltagere:

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling E/F / A/B Ålholmhus Ejd.nr.: 585 Dato: 19. November 2010 Referat af ordinær generalforsamling År 2010 dato 10. November 2010, kl. 19.30, A/B Ålholmhus, afholdtes ordinær generalforsamling i Ålholm Kirke,

Læs mere

Naturmælk er et selvstændigt, økologisk mejeri, hvor mælken forarbejdes skånsomt og med fokus på den gode smag. naturmaelk.dk

Naturmælk er et selvstændigt, økologisk mejeri, hvor mælken forarbejdes skånsomt og med fokus på den gode smag. naturmaelk.dk Naturmælk er et selvstændigt, økologisk mejeri, hvor mælken forarbejdes skånsomt og med fokus på den gode smag. naturmaelk.dk Indhold Økologisk Sødmælk 3,5% 3 Økologisk Letmælk 1,5% 3 Økologisk Minimælk

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent, basis+g 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Lejekontrakt for Kirke Flinterup Forsamlingshus

Lejekontrakt for Kirke Flinterup Forsamlingshus Nøglehus Lejekontrakt for Kirke Flinterup Forsamlingshus Flinterup Forsamlingshus er et nøglehus, dvs. at man lejer hele huset uden vært eller personale, og det er derfor tilladt at ryge indendørs, hvis

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus.

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus. Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus. Generalforsamling afholdtes jf. dagsorden med 21 fremmødte forbrugere ex. bestyrelsen. 1. Valg af dirigent:

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2010 NØDEBO NIMBUS NYT 1. kvartal 2010 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

Vedr.: Ansøgning om tilskud til Herslev Forsamlingshus 2014.

Vedr.: Ansøgning om tilskud til Herslev Forsamlingshus 2014. ZIP/8Z 16 1 OL00 017 1 Byrådssekretariatet Fredericia Kommune Vedr.: Ansøgning om tilskud til Herslev Forsamlingshus 2014. Herslev den 29.01.2014 Herslev Forsamlingshus har i 2013 haft et økonomisk fornuftigt

Læs mere

Vejlebakkens Vandværk!

Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakkens Vandværk! Vejlebakken er en forholdsvis ny bebyggelse, som opstod i begyndelsen af 60erne. det var en privat udstykning som blev foretaget af Katrine Pedersen også kaldet Bibbi. Fordi det

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1

100 år med rent vand 1906-2006. 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 I/S Mammen Bys Vandværk 100 år med rent vand 1906-2006 100 år med rent vand I/S Mammen Bys Vandværk 1 Vandets evige kredsløb Model af vandets kredsløb i naturen. Tallene angiver hvor lang tid vand befinder

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER

INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER BYRÅDETS UDPEGNINGER PÅ KULTUR- OG FRITIDSOMRÅDET INSTITUTION / FORMÅL Udpegning 2010-2013 BEMÆRKNINGER Aktivitetshuset Kulturellen, Leif Brønding Tove Oddershede Rasmussen Aulum Fritidscenter, Jens P.

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen

Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen Som så ofte, når man skal skrive om afgørende begivenheder i Øster Hornums historie, kan man tage udgangspunkt i lærer Jens Sørensen Marks

Læs mere

Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen

Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen Øster Hornum andelsmejeri Skrevet 2006 af Niels Nørgaard Nielsen Som så ofte, når man skal skrive om afgørende begivenheder i Øster Hornums historie, kan man tage udgangspunkt i lærer Jens Sørensen Marks

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

bedste tilverdens Leverandør

bedste tilverdens Leverandør tilverdens bedste Leverandør Vi har smag for gode oste Hos HKI OST står vi til rådighed stort set døgnet rundt, når det handler om ost; vi kører Europa tyndt for at få ostene hjem til rette tid, og bringer

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Vedr. Gudme Møbelfabrik: Luftfotos, kataloger, logo og skilt, 1948-2008

Vedr. Gudme Møbelfabrik: Luftfotos, kataloger, logo og skilt, 1948-2008 Vedr. Gudme Møbelfabrik: Luftfotos, kataloger, logo og skilt, 1948-2008 Vedr. Østifternes Haveselskab/Det Danske Haveselskab, Gudme og Vejstrup kredse: Årsrapporter, regnskaber, medlemslister, dagsordener,

Læs mere

Ris/Ros til kurser eller vejledere: Boligforhold: Arbejdsforhold:

Ris/Ros til kurser eller vejledere: Boligforhold: Arbejdsforhold: Navn: Mikkel Størling E- mail: mikkelsterling@gmail.com Periode: 24 april- 15 juni, 6 semester Vejleder: Dereck Chatterton Rejsemål: Bolivia, La Paz, Delizia Formål: 2. Del af mejeripraktik Kontaktperson

Læs mere

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012

Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Søtofte Vandværk, General forsamling 2012. Side 1 of 5 Søtofte Vandværk - Generalforsamling 12. marts 2012 Store Merløse Hallen REFERAT 1. Valg af dirigent a. Kenth Poulsen blev valgt til ordstyrer b.

Læs mere

Husorden. Kontaktpersoner: Kontor adresse: Valby Langgade 254 st. tv Træffetid: mandag 07.00-08.00 onsdag, fredag 11.00-12.00. Telefon 36 16 23 47

Husorden. Kontaktpersoner: Kontor adresse: Valby Langgade 254 st. tv Træffetid: mandag 07.00-08.00 onsdag, fredag 11.00-12.00. Telefon 36 16 23 47 Husorden Kontaktpersoner: Varmemester: Willy Larsen Kontor adresse: Valby Langgade 254 st. tv Træffetid: mandag 07.00-08.00 onsdag, fredag 11.00-12.00 Telefon 36 16 23 47 Udenfor normal kontortid kan der

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2013 Spisning På generalforsamlingen i marts 2013, havde vi forsøgt med mad før generalforsamlingen. Det var en succes, som de der deltog mente, vi skulle fortsætte med. Vi fortsætter derfor

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling E/F / A/B Ålholmhus Ejd.nr.: 585 Dato: 11. December 2013 Referat af ordinær generalforsamling År 2013 dato 09. December 2013, kl. 19.30, A/B Ålholmhus, afholdtes ordinær generalforsamling i Beboerlokalet,

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

REFERAT AFDELINGSMØDET AUGUST 2014

REFERAT AFDELINGSMØDET AUGUST 2014 Tilstede: 15 husstande REFERAT AFDELINGSMØDET AUGUST 2014 Velkomst ved afdelingsbestyrelsen Thomas Hansen, formand bød velkommen. 15 ud af 33 lejemål var til stede ved mødet. Valg af dirigent Thomas Hansen

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Bestyrelsens beretning 2012 Spisning Som noget nyt, har vi i år valgt at invitere til mad før generalforsamlingen. Vi håber, I alle har nydt middagen og vil gerne vide, om det er noget, vi skal fortsætte

Læs mere