Denne rapport gengiver resultaterne af et Elforsk-projekt j.nr med titlen "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager".

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne rapport gengiver resultaterne af et Elforsk-projekt j.nr. 342-066 med titlen "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager"."

Transkript

1 VARMEPUMPER MED LODRETTE BORINGER SOM VARMEOPTAGER Elforsk-projekt nr.: December 2010 Energi og Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik

2 Indholdsfortegnelse Forord Opsummering Jordens beskaffenhed og egenskaber Kort introduktion til danske jordarter Jordarternes temperaturforhold Varmefluxen i jorden Jordarternes varmekapacitet og varmeledningsevne Geologiske oplysninger fra et konkret område Varmepumper Virkemåde: Problemstillinger ved etablering af lodrette boringer Boring Forseglingsmateriale Varmeoptager Slangemateriale Fysisk udformning Væske Borehullets kapacitet Vurdering af potentialet for vertikale jordvarmeboringer Overordnede betragtninger Etablering af en model Resultater Opsummering af beregninger Konklusion Referenceliste Bilag 1 Oversigt over udførte beregninger Bilag 2 Oversigt over arrangementer afholdt i Bilag 3 Uddrag af lovgivning Bilag 4 Artikel fra Vand & Jord (nr. 3 - september 2010)... 55

3 Forord Denne rapport gengiver resultaterne af et Elforsk-projekt j.nr med titlen "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager". Rapporten skal ses dels som en afrapportering af de i projektet gennemførte aktiviteter samt som en introduktion til/vejledning i, hvorledes lodrette boringer fremover kan udføres i forbindelse med etablering af jordvarmeanlæg (varmepumper). Rapporten stiller en del spørgsmål, ligesom der er afdækket en række områder, hvor yderligere viden er nødvendig, og projektet skal derfor ses som et første projekt af flere, som har til formål at opstille en række generelle anbefalinger for varmepumper med lodrette boringer. Står man som installatør med ansvaret for en ny varmepumpeinstallation, bør man så absolut overveje muligheden for en lodret boring som varmeoptager. Men man bør samtidig kaste et blik på denne rapport, og vurdere de forhold, som rapporten opstiller som kritiske i forbindelse med etableringen af lodrette boringer. Det er helt essentielt, at alle varmepumpeboringer udføres korrekt og efter gældende lovgivning, således at uheld undgås. I 70 erne og i starten af 80 erne oplevede branchen en del negativ omtale, som desværre og helt uberettiget er hængt ved i forbrugernes bevidsthed. Derfor er det projektgruppens opfordring til alle, der begiver sig ud i projekter omkring lodrette boringer ifm. varmepumper, at man tager alle de sikkerhedsmæssige problemstillinger alvorligt og følger lovgivningen således, at vi også fremover kan styrke varmepumpernes image og dermed være med til at sikre, at Danmark kan nå sine målsætninger inden for energiområdet. Der er i efteråret 2010 søgt et opfølgende projekt i Elforsk-puljen, hvor en række af disse spørgsmål forsøges besvaret, og det forventes på denne baggrund, at projektet følges op af et nyt projekt, hvor der bl.a. skal måles på en række varmepumpeinstallationer med lodrette boringer. Projektet er udført af: VIA University College: Lotte Thøgersen, Inga Sørensen og Henrik Bjørn Rambøll: Niels Radisch og Søren Sandberg Franck Geoteknik: Peder Hauritz Foreningen Energi Horsens: Hans Jørn Hansen Teknologisk Institut: Marcin B. Andreasen, Svend V. Pedersen og Claus S. Poulsen Der rettes en speciel tak til Elforsk for den økonomiske støtte til projektet. Teknologisk Institut Center for Køle- og Varmepumpeteknik Claus S. Poulsen, Projektleder December

4 1 Opsummering Projektet Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager er et forprojekt bevilget under Elforsk-puljen, som administreres af Dansk Energi. Projektet omhandler en teoretisk analyse af lodrette boringer som optagersystem til varmepumper til danske boliger. Tilbage i 1980 erne gennemførtes et større forsknings- og udviklingsarbejde på varmepumpeområdet med udarbejdelse af i alt 76 rapporter om området (Energiministeriets varmepumpeforskningsprogram), hvoraf en del omhandlede varmeoptag fra jorden. Desværre har lodrette boringer aldrig rigtigt vundet indpas i Danmark hvilket er i direkte modsætning til vores nabolande, hvor der f.eks. i Sverige er en helt anden udbredelse af denne type varmeoptager. Men hvorfor er teknologien så udbredt i f.eks. Sverige, når den endnu ikke har kunnet vinde indpas i DK? Den korte version af svaret er, at det er betydeligt mindre kompliceret at bore i en klippe, end det er at bore i den danske muld. Dette skyldes primært, at jorden omkring et borehul i DK vil falde sammen under etableringen af borehullet, da typisk dansk jord naturligvis er væsentligt løsere end en klippe. Da der samtidig er en markant større vandgennemstrømning i de forskellige lag i en klippefyldt undergrund, end der er i den typiske danske undergrund ja, så har det til dato været væsentligt mere attraktivt at etablere lodrette boringer i vores nabolande, end det har været tilfældet i DK. Prisniveauet for en vertikal boring har historisk været markant højere end prisen for en tilsvarende horisontal jordslange (op mod det dobbelte), hvilket skyldes flere forhold, men de vigtigste er naturligvis et spørgsmål om udbud og efterspørgsel herunder det faktum, at ikke særlig mange borefirmaer har haft boringer til varmepumper på produktprogrammet. Der ses nu stadig flere virksomheder, som tilbyder boringerne, og enkelte har ligefrem valgt at investere i topmoderne grej, som højst sandsynligt vil reducere etableringsomkostningerne betydeligt og på sigt gøre dem sammenlignelige med omkostningerne til etablering af vandrette slanger. Her er det også vigtigt at understrege, at installatøren skal drøfte totaløkonomi med kunden og således ikke alene sælge sit anlæg på etableringsomkostningerne. Hvis effektiviteten kan forbedres med en veludført vertikal boring sammenlignet med en (måske) for kort horisontal slange, så vil den samlede rentabilitet af systemet med boringen i mange tilfælde være væsentligt bedre. Det er derfor vigtigt, at kunden får et solidt grundlag at vælge sin systemtype ud fra, så det ikke kun er den rene etableringsomkostning, der er grundlag for valget. Skal Danmark kunne nå sine ambitiøse målsætninger på energiområdet, så skal varmepumperne udbredes markant i den danske energiforsyning, og også i områder, hvor vandrette slanger ikke umiddelbart kan etableres. Dette er f.eks. områder, hvor boligerne ligger meget tæt, ikke har et tilstrækkeligt jordareal (have) eller i de mange boliger, hvor havens indretning, terrasser, carporte o.l. umuliggør etableringen af vandrette slanger. Her er der reelt to muligheder enten etableres der en vertikal boring, eller der installeres en luft/vand varmepumpe. 3

5 Projektet har vist, at de danske jordbundsforhold absolut ikke bør være en hindring for udbredelsen af varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager. Alle jordtyper kan principielt anvendes, men det er vigtigt at lave et solidt stykke hjemmearbejde, hvor vandspejl, vandgennemstrømning, jordens beskaffenhed og egenskaber kortlægges. Det er denne proces, der i nærværende rapport er forsøgt beskrevet, og der gives en række hints til, hvorledes disse informationer på en nem og overskuelig måde kan frembringes. I bilag 2 findes en komplet oversigt, der viser de mange arrangementer, der i projektforløbet er afholdt inden for dette tema. Behovet for videnspredning er stort, da rigtigt mange gerne vil opkvalificeres på dette område, og hvis udbredelsen af lodrette boringer skal øges, så vil behovet for generel efteruddannelse stige markant i de kommende år. 4

6 2 Jordens beskaffenhed og egenskaber Som indledning til dette afsnit gives en meget kort introduktion til jordartstyper i Danmark, for at vise hvilken variation der findes i det materiale, som varmen i lodrette boringer skal indvindes fra. Dernæst gives et overblik over, hvad vi i dag ved om temperaturforholdene i de danske jordlag og de termiske egenskaber af jorden. Endvidere gives der en introduktion til brug af boredatabasen Jupiter, der er et godt værktøj, når de lokale jordlagsforhold skal vurderes på en given lokalitet, hvor der ønskes installeret jordvarme fra lodrette boringer. Der afsluttes med et afsnit om de miljømæssige forhold, der er knyttet til etablering af jordvarmeboringer. 2.1 Kort introduktion til danske jordarter De naturligt forekommende jordarter i Danmark kan efter deres karakter grupperes som vist i oversigten, figur 2. Indenfor hver hovedgruppe af jordarter kan der skelnes mellem en række variationer afhængig af jordartens aflejringsmiljø og geologiske alder. Variationerne omfatter dog ikke alle jordarterne på Bornholm, hvor de øvre lag er væsentligt ældre end i det øvrige Danmark. Den følgende korte beskrivelse af de forskellige danske jordartstyper er et uddrag fra ref. /2.1/. Sten og grus Disse to komponentgrupper beskrives her under et, fordi de i naturen næsten altid forekommer sammen. Sten og grus defineres ved deres kornstørrelse, der skal være større end 2 mm, se skalaen figur 1. Generelt består de enkelte sten og gruskorn af et ret blandet materiale, som is og smeltevand har eroderet ud af Skandinaviens grundfjeldsklipper og af Danmarks egen undergrund. Alle flintesten er således rester fra isen og smeltevandets erosion ned i den faststående kalkundergrund i Danmark. Figur 1: Skala i mm for angivelse af kornstørrelser. Efter funderingsnorm DS 415. Sand Kornstørrelsen for sand ligger mellem 0,06 mm og 2 mm, og selv de mindste korn kan ses med det blotte øje. Kornene kan bestå af mange forskellige mineraler, som det f.eks. er tilfældet i smeltevandssand. Sandskornene kan også være meget ensartede og kun bestå af ét mineral, som det er tilfældet ved kvartssand. Mere specielt kan sand også bestå af kalkkorn, der sammen med grønne korn af mineralet glaukonit udgør det grønsand, der f.eks. kendes fra Sjælland. 5

7 Hovedkomponent Variationer i hovedkomponent efter dannelse og geologisk alder Smeltevandssten og -grus Sten (korn større end 6 cm) Morænegrus Grus (korn mellem 2 og 60 mm) Marint sten og grus (sømaterialer) Kvartsgrus Smeltevandssand Morænesand Flyvesand Sand Korn mellem 0,06 mm og 2 mm) Marint sand (strandsand) Nedskylssand Kvartssand Glimmersand Grønsand Smeltevandssilt og -ler Morænesilt og -ler Silt Korn mellem 0,002 mm. og 0,06mm Ler Korn under 0,002 mm. Silt og ler kan i våd tilstand trilles til en pølse - kun silt kan "gimpe". Nedskylssilt og -ler Flydejord Senglacial marint silt og ler Postglacial /interglacial ler og silt Glimmersilt og -ler fra Øvre Tertiær Plastisk ler fra Nedre Tertiær Muld Jordbund Overjord 6

8 Gytje (findelt organisk materiale) Ferskvandsgytje Saltvandsgytje Tørv (synlige planterester) Ferskvandstørv Saltvandstørv Kul Brunkul Skrivekridt (= Slamkalk) Kalk inkl. Kridt Materiale fra smådyr med kalkskaller Kalksandskalk og kalksiltsten Bryozokalk og koralkalk Saltholmskalk og københavnerkalk Grønsandskalk "Ølandskalk" Diatomit Moler fra Nedre Tertiær Materiale fra smådyr med kiselskaller Kiselgur (ferskvandsaflejring) Flint Kemiske udfældninger Kildekalk og øvrige kalkudfældninger Myremalm og øvrige jernudfældninger Salt (fra inddampning af havvand) Granit (magmabjergart langsom størkning) Grundfjeld (= klippe) Gnejs (metamorf bjergart) Basalt (magmabjergart hurtig størkning) Figur 2: Hovedtyper af danske jordarter og typiske variationer. Efter ref. 1. 7

9 Ler og silt De to jordarter er defineret ved deres kornstørrelser, som det fremgår af skalaen i figur1. Til trods for forskellen i kornstørrelse har ler og silt en række fællestræk, der gør, at det er naturligt at behandle dem som én gruppe i mange sammenhænge også inden for geotermiske egenskaber. De fælles kendetegn for ler og silt er f.eks., at de i våd tilstand er formbare og sammenhængende, medens de er faste i tør tilstand. Et andet fælles træk for ler og silt er, at de har dårlig permeabilitet men stor kapillaritet (dvs. hårrørsvirkning). Kapillariteten gør, at porerummene i ler og silt altid vil være helt fyldt med vand, når man ser bort fra en evt. udtørringszone allerøverst tæt på terræn. Denne zone med udtørring går højst ca. en meter ned. Af karakteristiske forskelle på karakteren af ler og silt kan nævnes, at kun silt kan "gimpe", dvs. udvise nogen elasticitet, når en vandmættet pølse af materialet skiftevis strækkes lidt ind og ud. Det skyldes, at silt har større kapillaritet end ler, og dermed sker vandtransporten i materialets porerum lidt hurtigere, end tilfældet er for ler. Muld Muld er en jordbundsdannelse, der naturligt udvikler sig, hvis klimaet ellers er til det. Der er altid levende mikroorganismer i naturligt muld, og der sker til stadighed en omsætning af det organiske stof, der findes i mulden. Muld er let genkendeligt på den mørke farve og den løse krummestruktur. Gytje Gytje består af helt findelt organisk stof, hvor det ikke længere er muligt at se, hvilke planter eller dyr, der oprindelig har leveret det organiske stof. Tidligere betegnedes gytje som "dynd", et navn der dog stadigvæk anvendes i mange sammenhænge om organiske sedimenter. Aflejringen af gytje er sket i vand. Derfor er fund af et gytjelag altid tegn på, at der på stedet har været en sø eller en fjord - dog under forudsætning af, at det pågældende gytjelag ikke er blevet flyttet efter aflejringen. Tørv Tørv består ligesom gytje af organisk stof, men tørv har til forskel fra gytje synlige rester med træ- eller plantestrukturer. Der er en jævn overgang mellem tørv og gytje, og undertiden kan det være svært at afgøre, om tørv eller gytje udgør hovedkomponenten i en given jordprøve. Typisk finder man tørven oven på gytjen, hvilket viser, at en sø med fri vandoverflade efterhånden er vokset til med siv o.l. Et kendetegn for tørv er, at man ved at knuge en tørveprøve med hånden kan presse vand ud af den. Kul Tørv og gytje kan ved stigende tryk og temperatur hærdne til kul. I Danmark kendes brunkul dels fra Midtjylland og dels fra Bornholm. De midtjyske brunkul er fra perioden Øvre Tertiær, medens de bornholmske brunkul er fra den langt ældre periode Mellem Jura. De enkelte kullag er typisk under 1 meter tykke og omgivet af lag med glimmersilt og finsand samt kvartssand. 8

10 Kalk Langt det meste af det kalk, der findes i danske jordlag, er dannet som ophobninger af skaller fra små dyr, idet skalmaterialet er opbygget af mineralet calcit (CaCO3). Typisk er skallerne af kalk meget små og i samme størrelsesorden som kornene i silt og ler. Jordarter med kalk kan altid kendes på, at de bruser ved tilsætning af fortyndet saltsyre. Det er luftarten CO 2, der bruser af, idet CO 2 dannes, når saltsyren (HCl) går i forbindelse med kalk (CaCO 3 ). Kalk forekommer i en række variationer, som det fremgår af figur 2. Kendetegn for de forskellige variationer er knyttet til hårdhed, kornstørrelse og struktur. Diatomit Jordarten diatomit er dannet ved ophobning af skalmateriale fra mikroskopiske dyr med en skal af kisel (SiO 2 ). Jordarten er ret sjælden i Danmark, men findes dog en del i Limfjordsområdet, hvor den fra gammel tid kaldes moler. Et væsentligt kendetegn for diatomit er dens lave vægtfylde, der fremkommer, fordi diatomit består af luftfyldt skalmateriale. Ofte er diatomit lys og ligner kalksten. Kemiske udfældninger Til trods for at kemiske udfældninger sjældent udgør hovedkomponenten i en jordart, skal de alligevel med i en oversigt over danske jordarter, idet de lokalt kan være meget dominerende. Flint kan således optræde som et sammenhængende lag i kalksten. Grundfjeld I Danmark er faststående grundfjeld i de øvre jordlag kun at finde på øen Bornholm, medens det er helt dominerende i de øvrige nordiske lande. Der er mange variationer af grundfjeld. Her er kun nævnt 3 eksempler, nemlig granit og gnejs, der kendes fra Bornholm, samt basalt, der f.eks. er udbredt i de øvre lag på Island og Færøerne. Basalt har en finkornet, tæt struktur og en mørk farve. 2.2 Jordarternes temperaturforhold Varmen i jordens øvre jordlag ned til ca. 6 meter er påvirket af solens indstråling og årstidsvariationen. Herunder sker der en langsom stigning af temperaturen med dybden udtrykt ved den geotermiske gradient. Ved at måle temperaturen i bunden af dybe boringer er den geotermiske gradient i Danmark målt til at ligge i gennemsnit mellem 1,8 til 4,2 grader for hver 100 meter nedad i dybden. Disse tal kan ses i en international database Global Heat Flow Database, der er tilgængelig på internettet, ref. /2.2/. De nyeste danske bidrag til denne database er i øvrigt fra 1979 det ser således ud til, at det er 30 år siden, der sidst er publiceret værdier for geotermiske temperaturgradienter i Danmark. Sædvanligvis omtales den geotermiske gradient i Danmarks som værende i gennemsnit 3 graders temperaturstigning for hver 100 meter. Der er et stærkt behov for nye målinger af de geotermiske gradienter i Danmark i de øvre jordlag ned til omkring 200 meter, der anses for at være den relevante maks. dybde for indvinding af jordvarme fra lodrette anlæg. Der er også et stærkt behov for at få kortlagt, hvad starttemperaturen er i jorden under den øvre zone, der er påvirket af solens indstråling. VIA har foretaget en temperaturmåling på Langmarksvej i september måned Her blev temperaturen målt til 10,2 grader under den zone, der kan antages at være påvirket af årstidsvariationen, se figur 3. Der kan ikke på figuren ses nogen temperaturgradient med dybden formodentlig fordi boringen ikke er dybere end 18 meter. 9

11 Figur 3: Temperaturkurve fra Langmarksvej i Horsens. Kurven er målt ved at nedsænke en termosonde, og manuelt aflæse på displayet for hver meter sonden blev sænket ned et lille pejlerør, monteret i borehullet sammen med jordvarmeslanger. På VIA s testareal på Chr. M. Østergaardsvej i Horsens er der fra de nedborede temperatursonder målt stabile jordtemperaturer fra 8,6 til 9,4 grader under den øvre årstidspåvirkede zone. Tallene tyder på, at der også er en temperaturgradient at spore i de 30 meter, som er dybden på testanlæggets varmeboringer. Der mangler imidlertid en statistisk bearbejdning af de mange temperaturmålinger (der logges automatisk hver halve time fra i alt 6 sensorer på hver af de nedborede i alt 10 sonder). 2.3 Varmefluxen i jorden Varmefluxen fra jordens indre og f.eks. ind til en boring angives som Watt pr. arealenhed. I Danmark er der beregnet varmeflux i størrelsesordenen 43 til 101 milli Watt pr. m 2 ifølge Global Heat Flow Database, ref./2.2/. Kilden til varmen fra jordens indre er radioaktive processer, der sker i nogle af de mineraler, der opbygger jordskorpen. Granit indeholder f.eks. radioaktive mineraler, og derfor ses en forholdsvis stor varmeflux fra jorden i områder med højtliggende granit. De radioaktive processer vil også ske i f.eks. smeltevandsgrus og sten, hvor der ofte er mange granitfragmenter og der kan derfor forventes nogen lokal variation i varmefluxen også i de øvre danske jordlag. 10

12 2.4 Jordarternes varmekapacitet og varmeledningsevne Jordarternes varmekapacitet og varmeledningsevne er afgørende egenskaber mht. til indvinding af varme fra lodrette anlæg. Varmekapaciteten af et materiale er dets evne til at lagre energi (dvs. hvor mange Joule skal der tilføres materialet for at opvarme det 1 grad). Varmekapaciteten angives som specifik varmekapacitet i forhold til en vægtenhed (J K -1 kg - 1 ) eller som volumetrisk varmekapacitet i forhold til et rumfang (J K -1 m -3 ). Varmeledningsevnen af et materiale er evnen til at overføre effekt i materialet. Den angives med enheden Watt pr. meter pr. grad temperaturændring (Wm -1 K -1 ). Idet 1 Watt er 1 J/sec kan varmeledningsevnen også opfattes som den hastighed, hvormed energien kan ledes af sted gennem materialet. Vi har ikke tilstrækkeligt erfaringsmateriale fra danske jordarter med hensyn til disse to vigtige parametre. Der findes i den tyske VDI-norm for termisk udnyttelse af undergrunden imidlertid tabeller over jordmaterialers varmekapacitet og varmeledningsevne, se figur 4 og ref. /2.3/. I tabellen er kun medtaget de jordarter fra den tyske norm, hvor man kan antage en vis sammenlignelighed med danske jordarter om end der kan være store forskelle på f.eks. moræneler, fordi det altid vil være stærkt præget af de jordlag, der var blottet i overfladen, da isen i sin tid gled hen over området. Jordart eller materiale Varmeledningsevne W/(m*K) Anbefalet varmeledningsevne W/(m*K) Specifik varmekapacitet (Volumetrisk) MJ/m 3 *K Densitet 10 3 kg/m 3 Ler og silt (tør) 0,4 1,0 0,5 1,5 1,6 1,8 2,0 Ler og silt (vandmættet) 1,1 3,1 1,8 2,0 2,8 2,0 2,2 Sand, tørt 0,3 0,9 0,4 1,3 1,6 1,8 2,2 Sand, fugtigt 1,0 1,9 1,4 1,6 2,2 1,9 2,3 Sand, vandmættet 2,0 3,0 2,4 2,2 2,8 1,9 2,3 Moræne 1,1 2,9 2,4 1,5 2,5 1,8 2,3 Kalksten 2,0 3,9 2,7 2,1 2,4 2,4 2,6 Bentonit 0,5 0,8 0,6 1,8 2,0 Beton 0,9 2,0 1,6 1,87 0,919 Vand (+10 C) 0,59 4,15 0,999 Figur 4: Eksempler på geotermiske egenskaber for jordarter. Uddrag af tabel 1 fra VDI 4660, Blatt 1. Ref I VIA s GEO-lab er der i foråret 2010 målt varmeledningsevne med udstyr fra det hollandske firma HUKSEFLUX. Der er tale om en non-steady state metode, der virker ved at en ret tynd sonde stikkes ned i materialet. Det kan give fysiske problemer med at få sonden anbragt i hårdt, komprimeret materiale. Metoden er stadig under indkøring. Nogle af de hidtidige resultater ses i figur 5 sammen med målinger foretaget af Geoteknisk Institut i 1982 i forbindelse med et projekt om jordvarme. 11

13 Oversigt målte varmeledningsevner i danske jordarter Jordart Reference λ min λ max λ avg SAND, fint, siltrigt (w = 0%) Geoteknisk institut ( ) SAND, fint, siltrigt (w = 19.41%) Geoteknisk institut ( ) SAND, fint, siltrigt (w = 15%) Geoteknisk institut ( ) SAND, fint, siltrigt (w = 3.06%) Geoteknisk institut ( ) SAND, fint, siltrigt (w = 20.59%) Geoteknisk institut ( ) (W/mk) (W/mk) (W/mk) 0,319 0,323 0,32 1,943 2,122 1,94 1,704 1,713 1,71 0,898 0,88 0,88 1,95 2,004 1,97 SAND, mellemk., ringe sorteret, silthold (w = 0%) SAND, mellemk., ringe sorteret, silthold (w = 17.05%) SAND, mellemk., ringe sorteret, silthold (w = 2.76%) Geoteknisk institut ( ) Geoteknisk institut ( ) Geoteknisk institut ( ) 0,305 0,305 0,305 1,89 1,9 1,9 0,84 0,866 0,85 MORÆNLER, sandet, gruset Geoteknisk institut ( ,18 2,31 2,21 (w = 12.4 %) 1982) MORÆNLER, sandet, ret fedt, gruset Geoteknisk institut ( ,18 2,21 2,21 (w = 16.3) 1982) MORÆNLER, sandet, gruset Geoteknisk institut ( ,09 2,06 (w = 17) 1982) MORÆNLER, meget sandet, gruset Geoteknisk institut ( ,2 2,31 2,27 (w = 12,2) 1982) Tør sand EED ref. /2.8/ + VDI- 0,3 0,9 0,6 Richtlinie 4640 Fugtig og vandmættet sand EED ref. /2.8/+ VDI ,5 Richtlinie 4641 Moræneler EED ref. /2.8/+ VDI- 1,1 2,9 2 Richtlinie 4642 Ler og gytje (Tør) EED ref. /2.8/+ VDI- 0,4 1 0,7 Richtlinie 4643 Ler og gytje - vandholdigt EED ref. /2.8/+ VDI- 1,1 3,1 2,1 Richtlinie 4644 SILT usorteret (w = 15.94) Brædstrup (VIA ,12 2,88 2,5 2010) ref. /2.7/ Moræneler (w = 15.75) Brædstrup (VIA ,6 2010) ref. /2.7/ SAND, mellemk. og gruset. ( w = 1.740) Brædstrup (VIA ) ref. /2.7/ 0,22 SAND og SILT ( 38m,w = 9.45) Brædstrup (VIA ,02 12

14 2010) ref. /2.7/ SAND og SILT ( 49m, w = 7.17) Brædstrup ( VIA ) ref. /2.7/ 0,55 Ler, tørt Ler, vånd Grus, tørt Grus, vånd Sand, tørt Sand, tørt (komprimeret) Sand, vånd Sand, fugtigt Sand, frosset Silt, tørt Silt, vånd/fugtigt Moræneler Vand 0-10 ⁰ C Is ⁰ C Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ 0,4 0,9 0,65 0,9 2,22 1,56 0,4 0,52 0,46 1,8 0,27 0,75 0,51 1,2 1,25 1,23 1,73 5,02 2,87 1 1,75 1,375 1,25 2,94 2,095 0,38 1 0,69 3,3 1 2,2 1 2,5 1,75 0,56 0,59 0,58 2,2 2,32 2,26 Sand, gruset, fugtigt (w = 2.41) Lars Koldkur ref. /2.6/ 1,05 1,16 1,09 Sand, gruset, vådt (w = 9.99) Lars Koldkur ref. /2.6/ 2,34 2,5 2,43 Kvartsand m. glim. Vådt (w = 19.89) Lars Koldkur ref. /2.6/ 2,31 2,77 2,55 Grus, groft 2-20mm. Tørt ( w = Lars Koldkur ref. /2.6/ 0,07 0,07 0, ) Grus, groft, vådt (w = 25.37) Lars Koldkur ref. /2.6/ 1,18 1,25 1,21 Grus, sandet, fugtift (w = 4.76) Lars Koldkur ref. /2.6/ 1,36 1,68 1,55 Grus, sandet, vådt (w = 10.86) Lars Koldkur ref. /2.6/ 2,54 3,21 2,83 Moræneler, Langmarksvej Lars Koldkur ref. /2.6/ 2,04 2,34 2,23 fugtigt/vådt ( w = 12.40) Figur 5: Målinger af danske jordarters varmeledningsevne samt værdier angivet i EED software. 13

15 2.5 Geologiske oplysninger fra et konkret område Når en given lokalitet skal vurderes med hensyn til, hvor meget varme, der vil kunne indvindes fra et lodret anlæg på stedet, er det relevant at se på følgende: Hvilke jordarter er der på stedet, og hvad er deres tykkelse og udstrækning Beliggenhed af grundvandspejlet i forhold til terræn Ud fra disse to hovedtyper af oplysninger vurderes, hvorvidt der er grundvandsmagasiner til stede i den geologiske lagserie, og hvis det er tilfældet, er det relevant at se på den specifikke kapacitet af disse magasiner samt grundvandets strømningsretning. Det man søger, er en tredimensional model over de øvre jordlag i form af f.eks. et eller flere snit til at vise en konceptuel model. Det kan være en skitse i stil med figur 6, der viser, hvordan jordlagene opfattes langs et snit gennem et område. Figur 6: Eksempel på en konceptuel geologisk model. For at skitsere en konceptuel model anvendes først og fremmest indberettede boreoplysninger fra det aktuelle område. Disse oplysninger kan i nogen udstrækning findes i Jupiterdatabasen over danske boringer. Databasen drives af GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse), og den er tilgængelig på webstedet Her kan man på et danmarkskort zoome ind og få vist registrerede boreoplysninger, som vist i figur 7, hvilket er et eksempel på boringer i et område syd for Køge. 14

16 Figur 7: Kort over et område sydøst for Køge med borepunkter. Skærmprint fra Det er muligt at klikke på borepunktet og få vist de enkelte borejournaler med oplysninger om gennemborede jordlag og grundvandsspejl, se f.eks. figur 8, der er udsnit af borejournal Ud fra de boringer, der ligger ved eller i omgivelserne til den givne, kan så tolkes en model af hvilke jordlag og grundvandsmagasiner, der er til stede. I det viste eksempel for boring viser borejournalen således øverst 5 meter moræneler, der dækker over 13 meter morænegrus. Herunder er der kalk og kridt ned til boringens slutdybde på 35 meter. Ud fra almindelig geologisk baggrundsviden ved vi, at kalken fortsætter til stor dybde. Borejournalen viser også, at grundvandsspejlet står 7 meter under terræn, og at kalken udgør et grundvandsmagasin, hvorfra der kan oppumpes 28m 3 /time ved en sænkning af vandspejlet på 3 meter. 15

17 Figur 8: Udsnit af borejournal Skærmprint fra I nogle områder er der et tæt net af boringer, og her kan der udarbejdes en relativ sikker tolkning af den geologiske lagserie og udbredelsen af grundvandsmagasiner. Hvor der er tyndt besat med boreoplysninger må tolkning af tilstedeværende jordlagstyper og grundvandsmagasiner baseres på geologiske oversigtskort samt baggrundsviden om processer i de forskellige geologiske perioder. Ud fra den tolkede (eller konstaterede) geologiske lagserie kan der på baggrund af eksisterende tabelværdier (se figur 4 og figur 5) gives et skøn over den samlede lagsøjles varmekapacitet og varmeledningsevne. 16

18 Begrænsninger pga. vandindvindinger I princippet er den danske undergrund egnet til lodrette boringer alle steder, men der er forskellige hensyn, der gør, at nogle områder kan anses for mindre egnede. Det er først og fremmest hensynet til grundvandet, der spiller ind, og i den forbindelse kan man i første omgang se bort fra arealer, der er kortlagte som Områder med særlige drikkevandsinteresser, se figur 9. De risici, der kan være tale om for grundvandet kan opdeles i tre typer: Risiko ved temperaturstigning i grundvandet Risiko ved uønsket lækage mellem øvre og nedre grundvandsmagasiner Risiko ved udslip af frostvæske Risiko ved temperaturstigning i grundvandet I forbindelse med jordvarmeanlæg kan der være et ønske om at tilføre jorden overskudsvarme i sommerperioden. Men hvad vil der ske ved, at temperaturen stiger i grundvandet? Hvilke kemiske processer kan forekomme, og hvad sker der med mikrobiologien? Hvordan er temperaturkravene i bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg fastsat? Ifølge jordvarmebekendtgørelsen (ref. /2.5/) må temperaturen højest stige 0,5 grader i det grundvand, der indvindes i naboanlæg og maks. 25 grader for vand, der infiltreres samt gennemsnitlig over en måned ikke over 20 grader. Der er mange spørgsmål og ikke ret megen viden endnu. I Danmark vil en vurdering af risikoen for varmeforurening af grundvandet skulle ses i forbindelse med den vurdering, der allerede er foretaget i kortlægning af grundvandsinteresser. Her skelnes mellem 3 kategorier, som ses på figur 9. Indenfor områder med begrænsede drikkevandsinteresser kan man forestille sig, at kommunerne vil tillade et større spillerum mht. forsøg med lagring af varme i jorden eller infiltrering af varmt vand. Disse forsøg kan være med til at levere viden om, hvad der sker i grundvandszonen ved opvarmning Risiko for uønsket lækage mellem øvre og nedre magasiner Bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg (ref. /2.5/) kræver, at jordvarmeboringer skal udføres som A-boringer, dvs. der skal tætnes mellem forerør og omgivende jordlag af ler. Ved de lukkede systemer er boringen ikke tænkt udbygget med forerør. Det er en udfordring for brøndboreren at forsegle ud for lerlag. En måde at gøre det på er at pumpe opslæmmet bentonit ned i det lille midterhul, som findes i nogle af de jordslangeruller, der er på markedet. Det skal være en speciel bentonit, der pumpes ned, idet almindelig bentonit har en relativ lille varmeledningsevne og virker derfor isolerende. Der skal også opereres med et relativt højt pumpetryk for at få bentonitten ned. Generelt mangler formidling af erfaringer fra borefirmaerne mht., hvordan man sikrer en tilstrækkelig forsegling ud for dybereliggende lerlag i jordvarmeboringer uden forerør. 17

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver Artikel i Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver I mange år er behovet for opvarmning af huse i Danmark blevet klaret ved hjælp af jordens ressourcer af kul, olie og naturgas. Efterhånden

Læs mere

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Virkemåde Udbredelse Geologi Risiko Krav Tilsyn Claus Ditlefsen Temadag om jordvarmeboringer 25-06-2015 Udfordring For at imødegå global opvarmning og stigende

Læs mere

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager

Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager Elforsk projekt nr.: 343-037 Januar 2013 Energi & Klima Køle- og Varmepumpeteknik 1 Indhold 2 Forord...3 3 Diskussion af resultater og konklusion...4

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,

Læs mere

JORDEN SOM VARMEKILDE D

JORDEN SOM VARMEKILDE D JORDEN SOM VARMEKILDE D anmarks undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer i form af både dyb geotermi og overfladenær geotermi eller jordvarme. Ved dyb geotermi udnyttes meget varmt vand

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af et vertikalt jordvarmeanlæg. Anlægget består af jordvarmeslanger

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO

Boringer og prøvetagning. Jan Dannemand Andersen GEO Boringer og prøvetagning Jan Dannemand Andersen GEO Agenda Valg af boreteknik og -værktøj Eksempler på fejltolkninger Forede eller uforede boringer? 10-07-2011 2 Boremetoder og redskaber ved normale boringer

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen

Hvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status

Læs mere

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn Kaj Petersen Stationsvej 13B, Filskov 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 2 boringer 11. nov. 2014 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1)

Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land 1) BEK nr 1260 af 28/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00030 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager)

Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager) Varmepumpe og sæsonlager muligheder : Varmepumpe som supplement (eller 100%!) Sæsonlager (damvarmelager/borehulslager) Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Lars Bøgeskov Hyttel 1 77 Fjernvarmeværker

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering. Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Resume Projektets formål er at tilvejebringe og formidle viden og værktøjer som kan bane vejen for en

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ

GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER OMFARTSVEJ GEOTEKNISK DATARAPPORT ADRESSE COI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby TLF 6 0 00 00 FAX 6 0 99 99 cowi.dk OKTOBER 0 ODDER KOMMUNE GROBSHULEVEJ, ODDER

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI Dybe jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI 1 Dybe jordvarmeanlæg Udførelsen af jordvarmeboringer krav tilsyn Udslip fra jordvarmeanlæg risikovurdering aktion Erfaringer/bekymringer 2 Jordvarmeboring

Læs mere

Lægningsinstruktion for jordslanger

Lægningsinstruktion for jordslanger V ø l u n d v a r m e p u m p e r Lægningsinstruktion for jordslanger til Vølund anlæg Optimal udnyttelse af jordens egne ressourcer Member of the NIBE Group Indholdsoversigt Afsnit 1 : Indledning... 2

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Samtidig træffes afgørelse om, at etableringen af jordvarmeanlægget ikke kræver en særskilt VVMtilladelse.

Samtidig træffes afgørelse om, at etableringen af jordvarmeanlægget ikke kræver en særskilt VVMtilladelse. 14-03-2016 Sags id.: 15/10521 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen Tilladelse til etablering af vertikal jordvarme i 18 boringer Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matr.

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Søren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06.

Søren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06. Søren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06. marts 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse

Boringsejer skal indsende borerapport og vandanalyse (forenklet boringskontrol) til kommunen senest 3 måneder efter denne tilladelse Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Michael Damkjær Pedersen Hjortsvangen 80 B 7323 Give 14. december 2015 Tilladelse til etablering af ny boring til vandindvinding - Risbankevej 54 Ikast-Brande

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere