Denne rapport gengiver resultaterne af et Elforsk-projekt j.nr med titlen "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager".

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne rapport gengiver resultaterne af et Elforsk-projekt j.nr. 342-066 med titlen "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager"."

Transkript

1 VARMEPUMPER MED LODRETTE BORINGER SOM VARMEOPTAGER Elforsk-projekt nr.: December 2010 Energi og Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik

2 Indholdsfortegnelse Forord Opsummering Jordens beskaffenhed og egenskaber Kort introduktion til danske jordarter Jordarternes temperaturforhold Varmefluxen i jorden Jordarternes varmekapacitet og varmeledningsevne Geologiske oplysninger fra et konkret område Varmepumper Virkemåde: Problemstillinger ved etablering af lodrette boringer Boring Forseglingsmateriale Varmeoptager Slangemateriale Fysisk udformning Væske Borehullets kapacitet Vurdering af potentialet for vertikale jordvarmeboringer Overordnede betragtninger Etablering af en model Resultater Opsummering af beregninger Konklusion Referenceliste Bilag 1 Oversigt over udførte beregninger Bilag 2 Oversigt over arrangementer afholdt i Bilag 3 Uddrag af lovgivning Bilag 4 Artikel fra Vand & Jord (nr. 3 - september 2010)... 55

3 Forord Denne rapport gengiver resultaterne af et Elforsk-projekt j.nr med titlen "Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager". Rapporten skal ses dels som en afrapportering af de i projektet gennemførte aktiviteter samt som en introduktion til/vejledning i, hvorledes lodrette boringer fremover kan udføres i forbindelse med etablering af jordvarmeanlæg (varmepumper). Rapporten stiller en del spørgsmål, ligesom der er afdækket en række områder, hvor yderligere viden er nødvendig, og projektet skal derfor ses som et første projekt af flere, som har til formål at opstille en række generelle anbefalinger for varmepumper med lodrette boringer. Står man som installatør med ansvaret for en ny varmepumpeinstallation, bør man så absolut overveje muligheden for en lodret boring som varmeoptager. Men man bør samtidig kaste et blik på denne rapport, og vurdere de forhold, som rapporten opstiller som kritiske i forbindelse med etableringen af lodrette boringer. Det er helt essentielt, at alle varmepumpeboringer udføres korrekt og efter gældende lovgivning, således at uheld undgås. I 70 erne og i starten af 80 erne oplevede branchen en del negativ omtale, som desværre og helt uberettiget er hængt ved i forbrugernes bevidsthed. Derfor er det projektgruppens opfordring til alle, der begiver sig ud i projekter omkring lodrette boringer ifm. varmepumper, at man tager alle de sikkerhedsmæssige problemstillinger alvorligt og følger lovgivningen således, at vi også fremover kan styrke varmepumpernes image og dermed være med til at sikre, at Danmark kan nå sine målsætninger inden for energiområdet. Der er i efteråret 2010 søgt et opfølgende projekt i Elforsk-puljen, hvor en række af disse spørgsmål forsøges besvaret, og det forventes på denne baggrund, at projektet følges op af et nyt projekt, hvor der bl.a. skal måles på en række varmepumpeinstallationer med lodrette boringer. Projektet er udført af: VIA University College: Lotte Thøgersen, Inga Sørensen og Henrik Bjørn Rambøll: Niels Radisch og Søren Sandberg Franck Geoteknik: Peder Hauritz Foreningen Energi Horsens: Hans Jørn Hansen Teknologisk Institut: Marcin B. Andreasen, Svend V. Pedersen og Claus S. Poulsen Der rettes en speciel tak til Elforsk for den økonomiske støtte til projektet. Teknologisk Institut Center for Køle- og Varmepumpeteknik Claus S. Poulsen, Projektleder December

4 1 Opsummering Projektet Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager er et forprojekt bevilget under Elforsk-puljen, som administreres af Dansk Energi. Projektet omhandler en teoretisk analyse af lodrette boringer som optagersystem til varmepumper til danske boliger. Tilbage i 1980 erne gennemførtes et større forsknings- og udviklingsarbejde på varmepumpeområdet med udarbejdelse af i alt 76 rapporter om området (Energiministeriets varmepumpeforskningsprogram), hvoraf en del omhandlede varmeoptag fra jorden. Desværre har lodrette boringer aldrig rigtigt vundet indpas i Danmark hvilket er i direkte modsætning til vores nabolande, hvor der f.eks. i Sverige er en helt anden udbredelse af denne type varmeoptager. Men hvorfor er teknologien så udbredt i f.eks. Sverige, når den endnu ikke har kunnet vinde indpas i DK? Den korte version af svaret er, at det er betydeligt mindre kompliceret at bore i en klippe, end det er at bore i den danske muld. Dette skyldes primært, at jorden omkring et borehul i DK vil falde sammen under etableringen af borehullet, da typisk dansk jord naturligvis er væsentligt løsere end en klippe. Da der samtidig er en markant større vandgennemstrømning i de forskellige lag i en klippefyldt undergrund, end der er i den typiske danske undergrund ja, så har det til dato været væsentligt mere attraktivt at etablere lodrette boringer i vores nabolande, end det har været tilfældet i DK. Prisniveauet for en vertikal boring har historisk været markant højere end prisen for en tilsvarende horisontal jordslange (op mod det dobbelte), hvilket skyldes flere forhold, men de vigtigste er naturligvis et spørgsmål om udbud og efterspørgsel herunder det faktum, at ikke særlig mange borefirmaer har haft boringer til varmepumper på produktprogrammet. Der ses nu stadig flere virksomheder, som tilbyder boringerne, og enkelte har ligefrem valgt at investere i topmoderne grej, som højst sandsynligt vil reducere etableringsomkostningerne betydeligt og på sigt gøre dem sammenlignelige med omkostningerne til etablering af vandrette slanger. Her er det også vigtigt at understrege, at installatøren skal drøfte totaløkonomi med kunden og således ikke alene sælge sit anlæg på etableringsomkostningerne. Hvis effektiviteten kan forbedres med en veludført vertikal boring sammenlignet med en (måske) for kort horisontal slange, så vil den samlede rentabilitet af systemet med boringen i mange tilfælde være væsentligt bedre. Det er derfor vigtigt, at kunden får et solidt grundlag at vælge sin systemtype ud fra, så det ikke kun er den rene etableringsomkostning, der er grundlag for valget. Skal Danmark kunne nå sine ambitiøse målsætninger på energiområdet, så skal varmepumperne udbredes markant i den danske energiforsyning, og også i områder, hvor vandrette slanger ikke umiddelbart kan etableres. Dette er f.eks. områder, hvor boligerne ligger meget tæt, ikke har et tilstrækkeligt jordareal (have) eller i de mange boliger, hvor havens indretning, terrasser, carporte o.l. umuliggør etableringen af vandrette slanger. Her er der reelt to muligheder enten etableres der en vertikal boring, eller der installeres en luft/vand varmepumpe. 3

5 Projektet har vist, at de danske jordbundsforhold absolut ikke bør være en hindring for udbredelsen af varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager. Alle jordtyper kan principielt anvendes, men det er vigtigt at lave et solidt stykke hjemmearbejde, hvor vandspejl, vandgennemstrømning, jordens beskaffenhed og egenskaber kortlægges. Det er denne proces, der i nærværende rapport er forsøgt beskrevet, og der gives en række hints til, hvorledes disse informationer på en nem og overskuelig måde kan frembringes. I bilag 2 findes en komplet oversigt, der viser de mange arrangementer, der i projektforløbet er afholdt inden for dette tema. Behovet for videnspredning er stort, da rigtigt mange gerne vil opkvalificeres på dette område, og hvis udbredelsen af lodrette boringer skal øges, så vil behovet for generel efteruddannelse stige markant i de kommende år. 4

6 2 Jordens beskaffenhed og egenskaber Som indledning til dette afsnit gives en meget kort introduktion til jordartstyper i Danmark, for at vise hvilken variation der findes i det materiale, som varmen i lodrette boringer skal indvindes fra. Dernæst gives et overblik over, hvad vi i dag ved om temperaturforholdene i de danske jordlag og de termiske egenskaber af jorden. Endvidere gives der en introduktion til brug af boredatabasen Jupiter, der er et godt værktøj, når de lokale jordlagsforhold skal vurderes på en given lokalitet, hvor der ønskes installeret jordvarme fra lodrette boringer. Der afsluttes med et afsnit om de miljømæssige forhold, der er knyttet til etablering af jordvarmeboringer. 2.1 Kort introduktion til danske jordarter De naturligt forekommende jordarter i Danmark kan efter deres karakter grupperes som vist i oversigten, figur 2. Indenfor hver hovedgruppe af jordarter kan der skelnes mellem en række variationer afhængig af jordartens aflejringsmiljø og geologiske alder. Variationerne omfatter dog ikke alle jordarterne på Bornholm, hvor de øvre lag er væsentligt ældre end i det øvrige Danmark. Den følgende korte beskrivelse af de forskellige danske jordartstyper er et uddrag fra ref. /2.1/. Sten og grus Disse to komponentgrupper beskrives her under et, fordi de i naturen næsten altid forekommer sammen. Sten og grus defineres ved deres kornstørrelse, der skal være større end 2 mm, se skalaen figur 1. Generelt består de enkelte sten og gruskorn af et ret blandet materiale, som is og smeltevand har eroderet ud af Skandinaviens grundfjeldsklipper og af Danmarks egen undergrund. Alle flintesten er således rester fra isen og smeltevandets erosion ned i den faststående kalkundergrund i Danmark. Figur 1: Skala i mm for angivelse af kornstørrelser. Efter funderingsnorm DS 415. Sand Kornstørrelsen for sand ligger mellem 0,06 mm og 2 mm, og selv de mindste korn kan ses med det blotte øje. Kornene kan bestå af mange forskellige mineraler, som det f.eks. er tilfældet i smeltevandssand. Sandskornene kan også være meget ensartede og kun bestå af ét mineral, som det er tilfældet ved kvartssand. Mere specielt kan sand også bestå af kalkkorn, der sammen med grønne korn af mineralet glaukonit udgør det grønsand, der f.eks. kendes fra Sjælland. 5

7 Hovedkomponent Variationer i hovedkomponent efter dannelse og geologisk alder Smeltevandssten og -grus Sten (korn større end 6 cm) Morænegrus Grus (korn mellem 2 og 60 mm) Marint sten og grus (sømaterialer) Kvartsgrus Smeltevandssand Morænesand Flyvesand Sand Korn mellem 0,06 mm og 2 mm) Marint sand (strandsand) Nedskylssand Kvartssand Glimmersand Grønsand Smeltevandssilt og -ler Morænesilt og -ler Silt Korn mellem 0,002 mm. og 0,06mm Ler Korn under 0,002 mm. Silt og ler kan i våd tilstand trilles til en pølse - kun silt kan "gimpe". Nedskylssilt og -ler Flydejord Senglacial marint silt og ler Postglacial /interglacial ler og silt Glimmersilt og -ler fra Øvre Tertiær Plastisk ler fra Nedre Tertiær Muld Jordbund Overjord 6

8 Gytje (findelt organisk materiale) Ferskvandsgytje Saltvandsgytje Tørv (synlige planterester) Ferskvandstørv Saltvandstørv Kul Brunkul Skrivekridt (= Slamkalk) Kalk inkl. Kridt Materiale fra smådyr med kalkskaller Kalksandskalk og kalksiltsten Bryozokalk og koralkalk Saltholmskalk og københavnerkalk Grønsandskalk "Ølandskalk" Diatomit Moler fra Nedre Tertiær Materiale fra smådyr med kiselskaller Kiselgur (ferskvandsaflejring) Flint Kemiske udfældninger Kildekalk og øvrige kalkudfældninger Myremalm og øvrige jernudfældninger Salt (fra inddampning af havvand) Granit (magmabjergart langsom størkning) Grundfjeld (= klippe) Gnejs (metamorf bjergart) Basalt (magmabjergart hurtig størkning) Figur 2: Hovedtyper af danske jordarter og typiske variationer. Efter ref. 1. 7

9 Ler og silt De to jordarter er defineret ved deres kornstørrelser, som det fremgår af skalaen i figur1. Til trods for forskellen i kornstørrelse har ler og silt en række fællestræk, der gør, at det er naturligt at behandle dem som én gruppe i mange sammenhænge også inden for geotermiske egenskaber. De fælles kendetegn for ler og silt er f.eks., at de i våd tilstand er formbare og sammenhængende, medens de er faste i tør tilstand. Et andet fælles træk for ler og silt er, at de har dårlig permeabilitet men stor kapillaritet (dvs. hårrørsvirkning). Kapillariteten gør, at porerummene i ler og silt altid vil være helt fyldt med vand, når man ser bort fra en evt. udtørringszone allerøverst tæt på terræn. Denne zone med udtørring går højst ca. en meter ned. Af karakteristiske forskelle på karakteren af ler og silt kan nævnes, at kun silt kan "gimpe", dvs. udvise nogen elasticitet, når en vandmættet pølse af materialet skiftevis strækkes lidt ind og ud. Det skyldes, at silt har større kapillaritet end ler, og dermed sker vandtransporten i materialets porerum lidt hurtigere, end tilfældet er for ler. Muld Muld er en jordbundsdannelse, der naturligt udvikler sig, hvis klimaet ellers er til det. Der er altid levende mikroorganismer i naturligt muld, og der sker til stadighed en omsætning af det organiske stof, der findes i mulden. Muld er let genkendeligt på den mørke farve og den løse krummestruktur. Gytje Gytje består af helt findelt organisk stof, hvor det ikke længere er muligt at se, hvilke planter eller dyr, der oprindelig har leveret det organiske stof. Tidligere betegnedes gytje som "dynd", et navn der dog stadigvæk anvendes i mange sammenhænge om organiske sedimenter. Aflejringen af gytje er sket i vand. Derfor er fund af et gytjelag altid tegn på, at der på stedet har været en sø eller en fjord - dog under forudsætning af, at det pågældende gytjelag ikke er blevet flyttet efter aflejringen. Tørv Tørv består ligesom gytje af organisk stof, men tørv har til forskel fra gytje synlige rester med træ- eller plantestrukturer. Der er en jævn overgang mellem tørv og gytje, og undertiden kan det være svært at afgøre, om tørv eller gytje udgør hovedkomponenten i en given jordprøve. Typisk finder man tørven oven på gytjen, hvilket viser, at en sø med fri vandoverflade efterhånden er vokset til med siv o.l. Et kendetegn for tørv er, at man ved at knuge en tørveprøve med hånden kan presse vand ud af den. Kul Tørv og gytje kan ved stigende tryk og temperatur hærdne til kul. I Danmark kendes brunkul dels fra Midtjylland og dels fra Bornholm. De midtjyske brunkul er fra perioden Øvre Tertiær, medens de bornholmske brunkul er fra den langt ældre periode Mellem Jura. De enkelte kullag er typisk under 1 meter tykke og omgivet af lag med glimmersilt og finsand samt kvartssand. 8

10 Kalk Langt det meste af det kalk, der findes i danske jordlag, er dannet som ophobninger af skaller fra små dyr, idet skalmaterialet er opbygget af mineralet calcit (CaCO3). Typisk er skallerne af kalk meget små og i samme størrelsesorden som kornene i silt og ler. Jordarter med kalk kan altid kendes på, at de bruser ved tilsætning af fortyndet saltsyre. Det er luftarten CO 2, der bruser af, idet CO 2 dannes, når saltsyren (HCl) går i forbindelse med kalk (CaCO 3 ). Kalk forekommer i en række variationer, som det fremgår af figur 2. Kendetegn for de forskellige variationer er knyttet til hårdhed, kornstørrelse og struktur. Diatomit Jordarten diatomit er dannet ved ophobning af skalmateriale fra mikroskopiske dyr med en skal af kisel (SiO 2 ). Jordarten er ret sjælden i Danmark, men findes dog en del i Limfjordsområdet, hvor den fra gammel tid kaldes moler. Et væsentligt kendetegn for diatomit er dens lave vægtfylde, der fremkommer, fordi diatomit består af luftfyldt skalmateriale. Ofte er diatomit lys og ligner kalksten. Kemiske udfældninger Til trods for at kemiske udfældninger sjældent udgør hovedkomponenten i en jordart, skal de alligevel med i en oversigt over danske jordarter, idet de lokalt kan være meget dominerende. Flint kan således optræde som et sammenhængende lag i kalksten. Grundfjeld I Danmark er faststående grundfjeld i de øvre jordlag kun at finde på øen Bornholm, medens det er helt dominerende i de øvrige nordiske lande. Der er mange variationer af grundfjeld. Her er kun nævnt 3 eksempler, nemlig granit og gnejs, der kendes fra Bornholm, samt basalt, der f.eks. er udbredt i de øvre lag på Island og Færøerne. Basalt har en finkornet, tæt struktur og en mørk farve. 2.2 Jordarternes temperaturforhold Varmen i jordens øvre jordlag ned til ca. 6 meter er påvirket af solens indstråling og årstidsvariationen. Herunder sker der en langsom stigning af temperaturen med dybden udtrykt ved den geotermiske gradient. Ved at måle temperaturen i bunden af dybe boringer er den geotermiske gradient i Danmark målt til at ligge i gennemsnit mellem 1,8 til 4,2 grader for hver 100 meter nedad i dybden. Disse tal kan ses i en international database Global Heat Flow Database, der er tilgængelig på internettet, ref. /2.2/. De nyeste danske bidrag til denne database er i øvrigt fra 1979 det ser således ud til, at det er 30 år siden, der sidst er publiceret værdier for geotermiske temperaturgradienter i Danmark. Sædvanligvis omtales den geotermiske gradient i Danmarks som værende i gennemsnit 3 graders temperaturstigning for hver 100 meter. Der er et stærkt behov for nye målinger af de geotermiske gradienter i Danmark i de øvre jordlag ned til omkring 200 meter, der anses for at være den relevante maks. dybde for indvinding af jordvarme fra lodrette anlæg. Der er også et stærkt behov for at få kortlagt, hvad starttemperaturen er i jorden under den øvre zone, der er påvirket af solens indstråling. VIA har foretaget en temperaturmåling på Langmarksvej i september måned Her blev temperaturen målt til 10,2 grader under den zone, der kan antages at være påvirket af årstidsvariationen, se figur 3. Der kan ikke på figuren ses nogen temperaturgradient med dybden formodentlig fordi boringen ikke er dybere end 18 meter. 9

11 Figur 3: Temperaturkurve fra Langmarksvej i Horsens. Kurven er målt ved at nedsænke en termosonde, og manuelt aflæse på displayet for hver meter sonden blev sænket ned et lille pejlerør, monteret i borehullet sammen med jordvarmeslanger. På VIA s testareal på Chr. M. Østergaardsvej i Horsens er der fra de nedborede temperatursonder målt stabile jordtemperaturer fra 8,6 til 9,4 grader under den øvre årstidspåvirkede zone. Tallene tyder på, at der også er en temperaturgradient at spore i de 30 meter, som er dybden på testanlæggets varmeboringer. Der mangler imidlertid en statistisk bearbejdning af de mange temperaturmålinger (der logges automatisk hver halve time fra i alt 6 sensorer på hver af de nedborede i alt 10 sonder). 2.3 Varmefluxen i jorden Varmefluxen fra jordens indre og f.eks. ind til en boring angives som Watt pr. arealenhed. I Danmark er der beregnet varmeflux i størrelsesordenen 43 til 101 milli Watt pr. m 2 ifølge Global Heat Flow Database, ref./2.2/. Kilden til varmen fra jordens indre er radioaktive processer, der sker i nogle af de mineraler, der opbygger jordskorpen. Granit indeholder f.eks. radioaktive mineraler, og derfor ses en forholdsvis stor varmeflux fra jorden i områder med højtliggende granit. De radioaktive processer vil også ske i f.eks. smeltevandsgrus og sten, hvor der ofte er mange granitfragmenter og der kan derfor forventes nogen lokal variation i varmefluxen også i de øvre danske jordlag. 10

12 2.4 Jordarternes varmekapacitet og varmeledningsevne Jordarternes varmekapacitet og varmeledningsevne er afgørende egenskaber mht. til indvinding af varme fra lodrette anlæg. Varmekapaciteten af et materiale er dets evne til at lagre energi (dvs. hvor mange Joule skal der tilføres materialet for at opvarme det 1 grad). Varmekapaciteten angives som specifik varmekapacitet i forhold til en vægtenhed (J K -1 kg - 1 ) eller som volumetrisk varmekapacitet i forhold til et rumfang (J K -1 m -3 ). Varmeledningsevnen af et materiale er evnen til at overføre effekt i materialet. Den angives med enheden Watt pr. meter pr. grad temperaturændring (Wm -1 K -1 ). Idet 1 Watt er 1 J/sec kan varmeledningsevnen også opfattes som den hastighed, hvormed energien kan ledes af sted gennem materialet. Vi har ikke tilstrækkeligt erfaringsmateriale fra danske jordarter med hensyn til disse to vigtige parametre. Der findes i den tyske VDI-norm for termisk udnyttelse af undergrunden imidlertid tabeller over jordmaterialers varmekapacitet og varmeledningsevne, se figur 4 og ref. /2.3/. I tabellen er kun medtaget de jordarter fra den tyske norm, hvor man kan antage en vis sammenlignelighed med danske jordarter om end der kan være store forskelle på f.eks. moræneler, fordi det altid vil være stærkt præget af de jordlag, der var blottet i overfladen, da isen i sin tid gled hen over området. Jordart eller materiale Varmeledningsevne W/(m*K) Anbefalet varmeledningsevne W/(m*K) Specifik varmekapacitet (Volumetrisk) MJ/m 3 *K Densitet 10 3 kg/m 3 Ler og silt (tør) 0,4 1,0 0,5 1,5 1,6 1,8 2,0 Ler og silt (vandmættet) 1,1 3,1 1,8 2,0 2,8 2,0 2,2 Sand, tørt 0,3 0,9 0,4 1,3 1,6 1,8 2,2 Sand, fugtigt 1,0 1,9 1,4 1,6 2,2 1,9 2,3 Sand, vandmættet 2,0 3,0 2,4 2,2 2,8 1,9 2,3 Moræne 1,1 2,9 2,4 1,5 2,5 1,8 2,3 Kalksten 2,0 3,9 2,7 2,1 2,4 2,4 2,6 Bentonit 0,5 0,8 0,6 1,8 2,0 Beton 0,9 2,0 1,6 1,87 0,919 Vand (+10 C) 0,59 4,15 0,999 Figur 4: Eksempler på geotermiske egenskaber for jordarter. Uddrag af tabel 1 fra VDI 4660, Blatt 1. Ref I VIA s GEO-lab er der i foråret 2010 målt varmeledningsevne med udstyr fra det hollandske firma HUKSEFLUX. Der er tale om en non-steady state metode, der virker ved at en ret tynd sonde stikkes ned i materialet. Det kan give fysiske problemer med at få sonden anbragt i hårdt, komprimeret materiale. Metoden er stadig under indkøring. Nogle af de hidtidige resultater ses i figur 5 sammen med målinger foretaget af Geoteknisk Institut i 1982 i forbindelse med et projekt om jordvarme. 11

13 Oversigt målte varmeledningsevner i danske jordarter Jordart Reference λ min λ max λ avg SAND, fint, siltrigt (w = 0%) Geoteknisk institut ( ) SAND, fint, siltrigt (w = 19.41%) Geoteknisk institut ( ) SAND, fint, siltrigt (w = 15%) Geoteknisk institut ( ) SAND, fint, siltrigt (w = 3.06%) Geoteknisk institut ( ) SAND, fint, siltrigt (w = 20.59%) Geoteknisk institut ( ) (W/mk) (W/mk) (W/mk) 0,319 0,323 0,32 1,943 2,122 1,94 1,704 1,713 1,71 0,898 0,88 0,88 1,95 2,004 1,97 SAND, mellemk., ringe sorteret, silthold (w = 0%) SAND, mellemk., ringe sorteret, silthold (w = 17.05%) SAND, mellemk., ringe sorteret, silthold (w = 2.76%) Geoteknisk institut ( ) Geoteknisk institut ( ) Geoteknisk institut ( ) 0,305 0,305 0,305 1,89 1,9 1,9 0,84 0,866 0,85 MORÆNLER, sandet, gruset Geoteknisk institut ( ,18 2,31 2,21 (w = 12.4 %) 1982) MORÆNLER, sandet, ret fedt, gruset Geoteknisk institut ( ,18 2,21 2,21 (w = 16.3) 1982) MORÆNLER, sandet, gruset Geoteknisk institut ( ,09 2,06 (w = 17) 1982) MORÆNLER, meget sandet, gruset Geoteknisk institut ( ,2 2,31 2,27 (w = 12,2) 1982) Tør sand EED ref. /2.8/ + VDI- 0,3 0,9 0,6 Richtlinie 4640 Fugtig og vandmættet sand EED ref. /2.8/+ VDI ,5 Richtlinie 4641 Moræneler EED ref. /2.8/+ VDI- 1,1 2,9 2 Richtlinie 4642 Ler og gytje (Tør) EED ref. /2.8/+ VDI- 0,4 1 0,7 Richtlinie 4643 Ler og gytje - vandholdigt EED ref. /2.8/+ VDI- 1,1 3,1 2,1 Richtlinie 4644 SILT usorteret (w = 15.94) Brædstrup (VIA ,12 2,88 2,5 2010) ref. /2.7/ Moræneler (w = 15.75) Brædstrup (VIA ,6 2010) ref. /2.7/ SAND, mellemk. og gruset. ( w = 1.740) Brædstrup (VIA ) ref. /2.7/ 0,22 SAND og SILT ( 38m,w = 9.45) Brædstrup (VIA ,02 12

14 2010) ref. /2.7/ SAND og SILT ( 49m, w = 7.17) Brædstrup ( VIA ) ref. /2.7/ 0,55 Ler, tørt Ler, vånd Grus, tørt Grus, vånd Sand, tørt Sand, tørt (komprimeret) Sand, vånd Sand, fugtigt Sand, frosset Silt, tørt Silt, vånd/fugtigt Moræneler Vand 0-10 ⁰ C Is ⁰ C Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ Data fra software EED ref. /2.8/ 0,4 0,9 0,65 0,9 2,22 1,56 0,4 0,52 0,46 1,8 0,27 0,75 0,51 1,2 1,25 1,23 1,73 5,02 2,87 1 1,75 1,375 1,25 2,94 2,095 0,38 1 0,69 3,3 1 2,2 1 2,5 1,75 0,56 0,59 0,58 2,2 2,32 2,26 Sand, gruset, fugtigt (w = 2.41) Lars Koldkur ref. /2.6/ 1,05 1,16 1,09 Sand, gruset, vådt (w = 9.99) Lars Koldkur ref. /2.6/ 2,34 2,5 2,43 Kvartsand m. glim. Vådt (w = 19.89) Lars Koldkur ref. /2.6/ 2,31 2,77 2,55 Grus, groft 2-20mm. Tørt ( w = Lars Koldkur ref. /2.6/ 0,07 0,07 0, ) Grus, groft, vådt (w = 25.37) Lars Koldkur ref. /2.6/ 1,18 1,25 1,21 Grus, sandet, fugtift (w = 4.76) Lars Koldkur ref. /2.6/ 1,36 1,68 1,55 Grus, sandet, vådt (w = 10.86) Lars Koldkur ref. /2.6/ 2,54 3,21 2,83 Moræneler, Langmarksvej Lars Koldkur ref. /2.6/ 2,04 2,34 2,23 fugtigt/vådt ( w = 12.40) Figur 5: Målinger af danske jordarters varmeledningsevne samt værdier angivet i EED software. 13

15 2.5 Geologiske oplysninger fra et konkret område Når en given lokalitet skal vurderes med hensyn til, hvor meget varme, der vil kunne indvindes fra et lodret anlæg på stedet, er det relevant at se på følgende: Hvilke jordarter er der på stedet, og hvad er deres tykkelse og udstrækning Beliggenhed af grundvandspejlet i forhold til terræn Ud fra disse to hovedtyper af oplysninger vurderes, hvorvidt der er grundvandsmagasiner til stede i den geologiske lagserie, og hvis det er tilfældet, er det relevant at se på den specifikke kapacitet af disse magasiner samt grundvandets strømningsretning. Det man søger, er en tredimensional model over de øvre jordlag i form af f.eks. et eller flere snit til at vise en konceptuel model. Det kan være en skitse i stil med figur 6, der viser, hvordan jordlagene opfattes langs et snit gennem et område. Figur 6: Eksempel på en konceptuel geologisk model. For at skitsere en konceptuel model anvendes først og fremmest indberettede boreoplysninger fra det aktuelle område. Disse oplysninger kan i nogen udstrækning findes i Jupiterdatabasen over danske boringer. Databasen drives af GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse), og den er tilgængelig på webstedet Her kan man på et danmarkskort zoome ind og få vist registrerede boreoplysninger, som vist i figur 7, hvilket er et eksempel på boringer i et område syd for Køge. 14

16 Figur 7: Kort over et område sydøst for Køge med borepunkter. Skærmprint fra Det er muligt at klikke på borepunktet og få vist de enkelte borejournaler med oplysninger om gennemborede jordlag og grundvandsspejl, se f.eks. figur 8, der er udsnit af borejournal Ud fra de boringer, der ligger ved eller i omgivelserne til den givne, kan så tolkes en model af hvilke jordlag og grundvandsmagasiner, der er til stede. I det viste eksempel for boring viser borejournalen således øverst 5 meter moræneler, der dækker over 13 meter morænegrus. Herunder er der kalk og kridt ned til boringens slutdybde på 35 meter. Ud fra almindelig geologisk baggrundsviden ved vi, at kalken fortsætter til stor dybde. Borejournalen viser også, at grundvandsspejlet står 7 meter under terræn, og at kalken udgør et grundvandsmagasin, hvorfra der kan oppumpes 28m 3 /time ved en sænkning af vandspejlet på 3 meter. 15

17 Figur 8: Udsnit af borejournal Skærmprint fra I nogle områder er der et tæt net af boringer, og her kan der udarbejdes en relativ sikker tolkning af den geologiske lagserie og udbredelsen af grundvandsmagasiner. Hvor der er tyndt besat med boreoplysninger må tolkning af tilstedeværende jordlagstyper og grundvandsmagasiner baseres på geologiske oversigtskort samt baggrundsviden om processer i de forskellige geologiske perioder. Ud fra den tolkede (eller konstaterede) geologiske lagserie kan der på baggrund af eksisterende tabelværdier (se figur 4 og figur 5) gives et skøn over den samlede lagsøjles varmekapacitet og varmeledningsevne. 16

18 Begrænsninger pga. vandindvindinger I princippet er den danske undergrund egnet til lodrette boringer alle steder, men der er forskellige hensyn, der gør, at nogle områder kan anses for mindre egnede. Det er først og fremmest hensynet til grundvandet, der spiller ind, og i den forbindelse kan man i første omgang se bort fra arealer, der er kortlagte som Områder med særlige drikkevandsinteresser, se figur 9. De risici, der kan være tale om for grundvandet kan opdeles i tre typer: Risiko ved temperaturstigning i grundvandet Risiko ved uønsket lækage mellem øvre og nedre grundvandsmagasiner Risiko ved udslip af frostvæske Risiko ved temperaturstigning i grundvandet I forbindelse med jordvarmeanlæg kan der være et ønske om at tilføre jorden overskudsvarme i sommerperioden. Men hvad vil der ske ved, at temperaturen stiger i grundvandet? Hvilke kemiske processer kan forekomme, og hvad sker der med mikrobiologien? Hvordan er temperaturkravene i bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg fastsat? Ifølge jordvarmebekendtgørelsen (ref. /2.5/) må temperaturen højest stige 0,5 grader i det grundvand, der indvindes i naboanlæg og maks. 25 grader for vand, der infiltreres samt gennemsnitlig over en måned ikke over 20 grader. Der er mange spørgsmål og ikke ret megen viden endnu. I Danmark vil en vurdering af risikoen for varmeforurening af grundvandet skulle ses i forbindelse med den vurdering, der allerede er foretaget i kortlægning af grundvandsinteresser. Her skelnes mellem 3 kategorier, som ses på figur 9. Indenfor områder med begrænsede drikkevandsinteresser kan man forestille sig, at kommunerne vil tillade et større spillerum mht. forsøg med lagring af varme i jorden eller infiltrering af varmt vand. Disse forsøg kan være med til at levere viden om, hvad der sker i grundvandszonen ved opvarmning Risiko for uønsket lækage mellem øvre og nedre magasiner Bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg (ref. /2.5/) kræver, at jordvarmeboringer skal udføres som A-boringer, dvs. der skal tætnes mellem forerør og omgivende jordlag af ler. Ved de lukkede systemer er boringen ikke tænkt udbygget med forerør. Det er en udfordring for brøndboreren at forsegle ud for lerlag. En måde at gøre det på er at pumpe opslæmmet bentonit ned i det lille midterhul, som findes i nogle af de jordslangeruller, der er på markedet. Det skal være en speciel bentonit, der pumpes ned, idet almindelig bentonit har en relativ lille varmeledningsevne og virker derfor isolerende. Der skal også opereres med et relativt højt pumpetryk for at få bentonitten ned. Generelt mangler formidling af erfaringer fra borefirmaerne mht., hvordan man sikrer en tilstrækkelig forsegling ud for dybereliggende lerlag i jordvarmeboringer uden forerør. 17

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver Artikel i Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver I mange år er behovet for opvarmning af huse i Danmark blevet klaret ved hjælp af jordens ressourcer af kul, olie og naturgas. Efterhånden

Læs mere

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Virkemåde Udbredelse Geologi Risiko Krav Tilsyn Claus Ditlefsen Temadag om jordvarmeboringer 25-06-2015 Udfordring For at imødegå global opvarmning og stigende

Læs mere

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER

INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

JORDEN SOM VARMEKILDE D

JORDEN SOM VARMEKILDE D JORDEN SOM VARMEKILDE D anmarks undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer i form af både dyb geotermi og overfladenær geotermi eller jordvarme. Ved dyb geotermi udnyttes meget varmt vand

Læs mere

Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager

Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager Varmepumper med lodrette boringer som varmeoptager Elforsk projekt nr.: 343-037 Januar 2013 Energi & Klima Køle- og Varmepumpeteknik 1 Indhold 2 Forord...3 3 Diskussion af resultater og konklusion...4

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Resume Projektets formål er at tilvejebringe og formidle viden og værktøjer som kan bane vejen for en

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer

Husejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI Dybe jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI 1 Dybe jordvarmeanlæg Udførelsen af jordvarmeboringer krav tilsyn Udslip fra jordvarmeanlæg risikovurdering aktion Erfaringer/bekymringer 2 Jordvarmeboring

Læs mere

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen

Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Ejendomsselskabet Hedemarken, Grindsted Torvegade 16 6600 Vejen Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 14 boringer 1. sep 2015 Billund Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering. Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset

Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset Potentiale for el-drevne varmepumper til parcelhuset af: Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lidt historie Oliekrise i starten af 70 erne satte gang i udviklingen

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Følgegruppemøde 19-03-2012, GEUS, Århus De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem

Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Fjernvarmeindustriens Årsmøde 2014 11.09.2014 Udnyttelse af lavtemperatur varmekilder i fjernvarmem Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Indhold Udfordringerne Konklusioner ATES funktionsprincip Varmepumpe

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Landsbyvarme med ATES.

Landsbyvarme med ATES. Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige

Læs mere

Octopus for en holdbar fremtid

Octopus for en holdbar fremtid EN MILJØRIGTIG VARMEPUMP FOR I DAG OG I MORGEN Octopus har udviklet og fabrikeret varmepumper siden 1981 og har gennem flere års udvikling nået frem til det bedste for miljøet og kunden. Det seneste produkt

Læs mere

Arbejder med energi, funderet I jordvarmeboringer. Eksterne partnere I form af virksomheder og myndigheder Andre VIA afdelinger Studerende

Arbejder med energi, funderet I jordvarmeboringer. Eksterne partnere I form af virksomheder og myndigheder Andre VIA afdelinger Studerende Breakfast Club lyn-introduktion til Energi-gruppen Hvem er vi? 1 chef 3 undervisere (og endnu en undervejs) 1 projektmedarbejder 1 Erhvervs-PhD studerende Lidt løs hjælp I form af tidligere og nuværende

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg Erik Jensen Rosengårdsvej 29 5230 Odense M Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 6223 3000 Fax 6222 8810 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til

Læs mere

Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune

Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Sagsnr.: 07/11844 Åben sag Sagen afgøres i: Fraværende: Bilag: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) Bent Winkler

Læs mere

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper : Afdelingsleder PlanEnergi pas@planenergi.dk PlanEnergi: 30 års erfaring med vedvarende energi biomasse biogas solvarme sæsonvarmelagring varmepumper fjernvarme energiplanlægning Formålet med opgaven

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet

GECO 2 -BRUGG. Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet Geotermisk opvarmning med CO 2 til gavn for miljøet Henter varmen i jorden CO 2 neutral Den geotermiske varmesonde GECO 2 -BRUGG fra Fontenay Rør A/S gør det muligt at hente varme ud af undergrunden med

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Energifanger til varmepumpesystemer

Energifanger til varmepumpesystemer Energifanger til varmepumpesystemer Sept. 2011 Beskrivelse med priser og dimensionering www.solarventi.dk 200 cm Energifanger element 200 x 100 cm for 50 meter PP ribberør Ø = 25 mm Samles således 32 cm

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER November 2005 INDHOLD FORORD (1) BAGGRUND (2) Lerindhold, geofysik og sårbarhed

Læs mere

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag Geotermisk energi Energien under vores fødder Vores undergrund rummer energi nok til at dække en stor del af vores opvarmningsbehov. Men hidtil har denne energikilde ligget næsten ubenyttet hen. På trods

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark.

Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Grundvandskøling og ATES state of the art i Danmark. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Med ibrugtagningen af Widex A/S nye domicilbygning i Vassingerød skrives

Læs mere

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune

NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET. Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune 1 NÅR MILJØBORINGER ER SKIDT FOR MILJØET Geolog Elsebeth Engsig-Karup, Gladsaxe Kommune Miljøboringer udfører man for at vurdere forureninger og som led i beskyttelsen af miljøet. Det er dog ikke altid,

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Idékatalog for vedvarende energi

Idékatalog for vedvarende energi Idékatalog for vedvarende energi Et samlet overblik Vi skal alle sammen være med til at opnå regeringens mål om at al rumopvarmning skal være fossilfri i 2035. For større etageboligområder findes der

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent.

Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Garneriet Hjortebjerg på vej mod at blive energiproducent. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS Tuborg Boulevard 12, 3 2900 Hellerup INDLEDNING Gartneriet Hjortebjerg tager som det første gartneri i Danmark

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

REGEOCITIES Workshop Rapport om status for overfladenær geotermi i Danmark. Thomas Vangkilde-Pedersen Aarhus 09-04-2013

REGEOCITIES Workshop Rapport om status for overfladenær geotermi i Danmark. Thomas Vangkilde-Pedersen Aarhus 09-04-2013 REGEOCITIES Workshop Rapport om status for overfladenær geotermi i Danmark Thomas Vangkilde-Pedersen GEUS Aarhus 09-04-2013 Definition af overfladenær geotermi Geotermi forbindes normalt med dybe anlæg:

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde

Varmepumper. Varmepumper. fremtidens miljøvenlige varmekilde Varmepumper Varmepumper fremtidens miljøvenlige varmekilde 2 Udnyt den gratis energi i naturen Moderne, højeffektive varmepumper er fremtidens miljøvenlige varmekilde i boligen. Med et minimalt forbrug

Læs mere

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden

FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden FSTA Årskonference 2014 Lagring af overskudsvarme og kulde i undergrunden 1. Imødekommer det politiske energimål 2. Energioptimerende Sparer 90% af kulde og op til 75% på varme 3. Bæredygtigt, miljøvenligt

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening

1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 6 1. Drikkevand 1. Fakta om drikkevand 2. Vand og geologi 3. Kalk og kridt 4. Grundvand 5. Drikkevand 6. Overvågning og forurening 7. Case A: Syrer og baser Case B: Østerbyværket Case C: Rensning Case

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere