RESUME. Dansk Økonomi efterår Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUME. Dansk Økonomi efterår 2004. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:"

Transkript

1 Dansk Økonomi efterår 2004 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: -Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I -Udflytning af arbejdspladser, kapitel II -Vand og natur, kapitel III Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Opsving i 2004 og 2005 Høj eksportvækst og en lav rente bidrager positivt Oliepriser og amerikansk økonomi er risikofaktorer Ledigheden er faldet gennem 2004, og væksten har været forholdsvis høj. I år ventes væksten således at blive omkring 2½ pct., og næste år skønnes væksten også at blive over 2 pct. På baggrund af den pæne vækst ventes det, at ledigheden vil nå ned under personer ved udgangen af I forudses mere moderate vækstrater på omkring 1¾ pct., og ledigheden vurderes derfor at flade ud på et niveau omkring personer. Væksten er i år primært trukket af en overraskende høj stigning i eksporten, men også den indenlandske efterspørgsel bidrager væsentligt til væksten. Eksportstigningen er et resultat af en høj global vækst, og den internationale konjunktursituation har således overrasket positivt i første halvår af i år, ikke mindst uden for Europa. Også den lavere rente har bidraget positivt til konjunktursituationen. Den internationale økonomi har vist sig relativt robust over for de høje oliepriser, selvom de har bidraget til, at der er opstået en vis usikkerhed om det internationale opsving. Også ubalancerne i amerikansk økonomi udgør en risikofaktor. Det vurderes, at væksten i den internationale økonomi bliver lavere i de kommende år, uden dog at der bliver tale om en egentlig afmatning. Resumeet er færdigredigeret den 15. november

2 Problemer med stabilitets- og vækstpagten er selvforskyldte men også problemer med selve pagten Det private forbrug trækker væksten op i 2004 og 2005 Fortsat fald i ledigheden næste år Lav inflation i år men højere næste år I Europa er der betydelige problemer med at overholde stabilitets- og vækstpagten. De aktuelle problemer er overvejende selvforskyldte. De dårlige konjunkturer i Europa bidrager til de store offentlige underskud, men den væsentligste årsag til de aktuelle underskud er underskud på de underliggende, strukturelle offentlige budgetter. En revision af pagten bør derfor ikke begrundes med de aktuelle problemer. Imidlertid er der flere problemer med stabilitets- og vækstpagten. Et problem er, at der er et for ringe incitament til at konsolidere de offentlige finanser i gode tider. Et andet problem er, at sanktionsreglerne ikke er tilstrækkeligt afpolitiserede. Disse og andre problemer er gode grunde til at overveje en ændring af pagtens regelsæt. En mulig løsning kunne være at indføre et system med omsættelige kvoter for de tilladte budgetunderskud. En eventuel ændring af pagten bør dog ikke føre til en generel lempelse af kravene til finanspolitikken. Udviklingen i den indenlandske efterspørgsel er ikke mindst påvirket af skattelettelserne, der blev fremrykket i forbindelse med vedtagelsen af forårspakken. Det private forbrug ventes således at vokse med omkring 3½ pct. i år og omkring 3 pct. næste år. Den positive udvikling i indkomsterne og den lavere rente har også bidraget til en mærkbar stigning i kontantprisen på boliger. Dermed er boliginvesteringerne vokset betragteligt, hvilket yderligere trækker den indenlandske efterspørgsel opad. Den høje vækst i efterspørgslen har bevirket, at importen er steget mærkbart, og trods pæn eksportvækst ventes nettoeksporten at bidrage negativt til den samlede vækst frem til Ledigheden er faldet med omkring personer siden begyndelsen af året. Faldet i ledigheden ventes at fortsætte i 2005, og ledigheden skønnes i at nå ned på et niveau omkring personer. Til trods for en stigende oliepris har den danske inflation været meget lav i Baggrunden er en kombination af en styrket kronekurs, lidt lavere lønstigninger, en relativt høj produktivitetsstigning samt effekten af lavere punktafgifter i forbindelse med grænsehandelspakken. Næste år ventes en inflation på omkring 2 pct., hvilket bl.a. kan til- 2

3 skrives de højere oliepriser. Det ventes, at de danske lønstigninger vil blive omkring 3½ pct. om året i hele prognoseperioden, der løber frem til Dette er lidt lavere end i de seneste år, men fortsat højere end i udlandet. Overskud på offentlige finanser og betalingsbalance fastholdes Finanspolitisk lempelse ikke nødvendig En konjunkturforværring skaber konflikt mellem det korte og lange sigt Enighed om, at finanspolitikken er uholdbar i fravær af reformer Konjunkturvurderingen indebærer, at overskuddene på såvel de offentlige finanser som betalingsbalancen vil stige lidt de kommende år. Overskuddet på de offentlige finanser ventes at udgøre ca. 25 mia. kr. i 2007, svarende til knap 1½ pct. af BNP, mens overskuddet på betalingsbalancen ventes at stige fra omkring 40 mia. kr. sidste år til omkring 60 mia. kr. i Udviklingen på betalingsbalancen indebærer, at udlandsgælden kan være bragt ud af verden på det tidspunkt. I lyset af de relativt gunstige udsigter for dansk økonomi er der ikke behov for yderligere lempelser af finanspolitikken for at stimulere den økonomiske udvikling. Hvis der mod forventning sker en kraftig forværring af konjunkturbilledet med en mærkbar stigning i arbejdsløsheden til følge, opstår der et finanspolitisk dilemma mellem de kortsigtede og langsigtede hensyn for finanspolitikken. På længere sigt er der ikke plads til finanspolitiske lempelser, da den nuværende finanspolitik er uholdbar, jf. Dansk Økonomi, forår Skal holdbarheden sikres uden en stramning af finanspolitikken, kræver det strukturreformer, der øger beskæftigelsen med ca personer frem mod I fravær af sådanne reformer vil der være behov for en stramning af de offentlige finanser svarende til en forhøjelse af bundskatten med 4,2 pct.point eller en offentlig udgiftsbesparelse på knap 30 mia. kr. om året. Blandt fagøkonomer er der enighed om, at finanspolitikken i lyset af den demografiske udvikling ikke er holdbar, med mindre der gennemføres nye reformer på arbejdsmarkedet. Analyser og vurderinger præsenteret af f.eks. Finansministeriet, Velfærdskommissionen, AErådet og Det Økonomiske Råd viser, at der i fravær af reformer er behov for en finanspolitisk stramning svarende til en permanent reduktion af de offentlige udgifter på mellem 15 og 60 mia. kr. årligt. Der er flere årsager til, at der er uenighed om den præcise størrelsesorden. Den væsentligste årsag er forskelle 3

4 i vurderingen af den fremtidige levetid og dermed det fremtidige pres på de offentlige udgifter. Uenigheden om en række andre forudsætninger giver også anledning til, at vurderingerne af omfanget af holdbarhedsproblemet er forskellige. Det bør imidlertid understreges, at vurderingerne til trods for uenigheden samstemmende peger på, at velfærdsstaten står over for store udfordringer som følge af en ændret befolkningssammensætning i de kommende år planen: Et vigtigt led i den økonomiske politik men behov for nye pejlemærker Opsparing eller tilpasning? I 2000 fremlagde den daværende regering 2010-planen med bred politisk opbakning. Formålet med denne plan er at sikre dansk økonomi mod udfordringerne fra en ændret befolkningssammensætning gennem strukturreformer og en stram offentlig udgiftsstyring planen har haft en gunstig virkning og har bidraget til troværdighed og disciplin omkring finanspolitikken i Danmark. Udviklingen i de seneste år indikerer dog, at det er særdeles vanskeligt at leve op til målsætningerne, og specielt er manglen på nye initiativer i beskæftigelsespolitikken bekymrende. Med udgangspunkt i analyserne fra bl.a. Velfærdskommissionen bør der udarbejdes nye initiativer til at sikre den fremtidige velfærd. Disse initiativer bør indarbejdes i en ny plan for dansk økonomi, der på en troværdig måde sætter nye pejlemærker for den økonomiske politik. Pejlemærkerne kan hensigtsmæssigt række ind i perioden efter En ny plan bør indeholde såvel operationelle mål som angivelse af midlerne til at indfri disse mål. Den finanspolitiske holdbarhed kan sikres på mange måder. Der er to overordnede og forskellige tilgange. Den ene tilgang, opsparingsstrategien, indebærer, at holdbarheden sikres gennem store overskud på de offentlige finanser. Herved opbygges en offentlig formue, der kan bidrage til at finansiere fremtidens velfærdsstat planen er et eksempel på en sådan strategi, da en central målsætning er, at den offentlige gæld skal halveres mellem 2000 og Det er et problem ved opsparingsstrategien, at det er vanskeligt på en gang at operere med store offentlige budgetoverskud for at opbygge en stor offentlig formue og på samme tid at fastholde og forklare behovet for en stram finanspolitik. Herudover indebærer denne tilgang, at de nulevende genera- 4

5 tioner bærer en forholdsvis stor del af byrden ved at opnå finanspolitisk holdbarhed. Den anden tilgang, tilpasningsstrategien, indebærer, at holdbarheden sikres ved gradvise opstramninger, f.eks. gennem reformer på arbejdsmarkedet eller på pensionsområdet. Problemet med tilpasningsstrategien er, at det er vanskeligt at opnå troværdighed omkring en sådan strategi. Det skyldes grundlæggende, at politikere i dag ikke kan love, hvad morgendagens politikere skal gøre for at sikre velfærdsstaten. Fortsat behov for opsparing, men også og ikke mindst for reformer Sort arbejde kan mindskes ved at indføre fradrag for vedligeholdelse af egen bolig Sidegevinster: En bedre arbejdsdeling og et større udbud af arbejde Et stort holdbarhedsproblem kan ikke udelukkende løses gennem en øget offentlig opsparing. En sådan strategi vil kræve enten dramatiske stramninger af de offentlige finanser eller en urealistisk kort tidshorisont til at gennemføre strukturreformer. Omvendt risikerer en tilpasningsstrategi at få karakter af systematisk udskydelse af nødvendige tiltag. Det mest hensigtsmæssige vil være at kombinere de to tilgange. En fastholdelse af målsætningen om overskud på de offentlige finanser må derfor kombineres med reformer på arbejdsmarkedet. Sådanne reformer kan næppe undgå at berøre tilbagetrækningsalderen, og det er derfor vigtigt, at reformerne annonceres i god til, så borgerne får mulighed for at tilpasse sig de nye regler. Regeringen har taget initiativ til at bekæmpe sort arbejde gennem anvendelsen af en række lovmæssige kontrolinstrumenter. Disse tiltag bør understøttes af økonomiske incitamenter, der mindsker tilskyndelsen til brugen af sort arbejde. En mulighed vil være at indføre fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af egen bolig. Et sådan fradrag bør finansieres gennem en forhøjelse af ejendomsværdibeskatningen, hvilket sikrer, at der ikke sker en yderligere subsidiering af ejerboliger. Hvis det vurderes at være administrativt uhensigtsmæssigt at indføre et sådant skattefradrag, kan det alternativt overvejes at indføre en tilskudsordning for vedligeholdelse af ejerboliger, ligeledes finansieret gennem en forhøjelse af ejendomsværdibeskatningen. Indførelsen af fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af egen bolig vil ud over at modvirke sort arbejde have en række andre gunstige effekter. Boligejerne vil blive tilskyndet til at ansætte fagfolk til at udføre vedligeholdelsesarbej- 5

6 det frem for at udføre det som gør-det-selv-arbejde. Dette vil gennem en bedre arbejdsdeling øge produktiviteten i samfundet. I tilgift er det sandsynligt, at det ordinære arbejdsudbud vil stige, når gør-det-selv-arbejdet bliver mindre attraktivt, hvilket også vil give en samfundsøkonomisk gevinst. Skattestop omdrejningspunkt for skattepolitikken Nominalprincippet udhuler de offentlige finanser med 10 mia. kr. og er en tilfældig lempelse af vare- og boligskatter Skattestoppet er omdrejningspunktet for skattepolitikken og har både fordele og ulemper. Skattestoppet skal hindre stigende skatter, og det har uden tvivl været medvirkende til at dæmpe væksten i de offentlige udgifter gennem de seneste år. Skattestoppet er dog kun et indirekte styringsmiddel, og i Dansk Økonomi, forår 2002 argumenteres for, at en direkte udgiftsstyring kombineret med omsættelige kommunale udgiftskvoter vil være en mere hensigtsmæssig metode til at opnå de langsigtede målsætninger i udgiftspolitikken. Det må også konstateres, at sanktionerne mod kommunerne ved overtrædelser af skattestoppet er uklare, hvilket kan udhule den disciplinerende virkning. En væsentlig ulempe ved skattestoppet er, at det hindrer hensigtsmæssige omlægninger i det danske skattesystem. Skattestoppet betyder også, at en uventet overskridelse af rammerne for de offentlige udgifter nødvendigvis må øge den offentlige gæld. Et særligt problem ved skattestoppet er nominalprincippet, der indebærer, at de offentlige indtægter frem mod 2010 udhules med ca. 10 mia. kr. som følge af en fastfrysning af punktafgifterne og ejendomsværdibeskatningen i kroner og øre på 2002-niveau. Nominalprincippet er reelt en lempelse af bolig- og varebeskatningen, idet provenuet fra disse skatter gradvist udhules af inflationen. Der er en række forhold, der taler mod denne type skattelettelser. For det første forvrider beskatning af boliger i mindre omfang arbejdsudbuddet end arbejdsindkomstbeskatning. Derfor vil en lempelse af indkomstbeskatningen være mere gunstig for den fremtidige økonomiske udvikling. For det andet er den aktuelle ejendomsværdibeskatning så lav, at den indebærer en subsidiering af ejerboligerne, jf. Dansk Økonomi, forår En fortsat udhuling af ejendomsværdibeskatningen vil gradvist øge subsidieringen af ejerboliger. For det tredje har det været 6

7 historiske tilfældigheder, som har været afgørende for, om en afgift er defineret som en stykafgift, der berøres af nominalprincippet, eller som en procentsats, der ikke berøres af nominalprincippet. En lempelse af varebeskatningen gennem nominalprincippet er derfor tilfældig. Hertil kommer, at nogle punktafgifter som f.eks. benzinafgifter bl.a. er indført af miljøhensyn, mens andre som f.eks. spiritus-, øl- og cigaretafgifter bl.a. er motiveret ud fra sundhedspolitiske hensyn. Lempelser på disse områder er derfor problematiske. Ophæves nominalprincippet kan skatten på arbejde lempes Bedre at lempe skatten på arbejde En ophævelse af nominalprincippet vil inden for rammerne af uændret holdbarhed i finanspolitikken give mulighed for at lempe beskatningen af arbejdsindkomst. En ophævelse af nominalprincippet vil indebære, at punktafgifterne følger den generelle inflation, og at ejendomsværdibeskatningen stiger i takt med boligpriserne. En lempelse af indkomstbeskatningen finansieret gennem en ophævelse af nominalprincippet mindsker forvridningen af arbejdsudbuddet, hvilket fører til en højere beskæftigelse og større velstand på længere sigt. De største gevinster fås ved skattelettelser, der enten sænker marginalskatterne eller målrettet øger gevinsten ved beskæftigelse. Analyserne i afsnit I.8 tyder på, at nominalprincippet alene over en fireårs periode reducerer beskæftigelsen i et omfang svarende til ca fuldtidspersoner sammenlignet med en situation, hvor skattelettelserne målrettes mod arbejdsindkomsterne. Analyserne viser således klart, at de skattelettelser, der følger af nominalprincippet, er en uhensigtsmæssig måde at lempe beskatningen på. Lettelser i skatten på arbejdsindkomst giver en langt større samfundsøkonomisk gevinst. 7

8 Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) 0,5 2,5 2,3 1,7 1,7 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 4,2 3,6 3,6 3,6 3,5 Inflation (pct.) 1,8 1,1 2,1 1,7 1,7 Anm.: Inflationen er opgjort som væksten i deflatoren for det private forbrug. Udflytning af arbejdspladser Outsourcing kun ansvarlig for lille del af dynamikken på arbejdsmarkedet Fokus på outsourcing kan skyldes Der er i de seneste årtier sket et skift i efterspørgslen efter arbejdskraft mod mere uddannet arbejdskraft. I kapitlet er der set nærmere på, i hvilket omfang outsourcing kan forklare denne udvikling. Kapitlets analyser giver ikke belæg for at konkludere, at udflytningen af arbejdspladser har været stærkt tiltagende i de seneste år. Outsourcing er dog ikke uden betydning for arbejdsmarkedets funktionsmåde, og på individniveau kan der konstateres effekter af outsourcing. En højere grad af outsourcing i en branche giver således anledning til en lavere løn for den enkelte. Samtidig indebærer en højere grad af outsourcing i en branche også et større antal jobnedlæggelser. Beregninger i kapitlet viser, at med det niveau for outsourcing, der var gældende i begyndelsen af dette årti, kan omfanget opgøres til knap jobnedlæggelser årligt inden for fremstillingserhverv. Hertil kommer et formodentligt beskedent antal jobnedlæggelser i andre brancher. Det samlede tab af job skal ses i sammenhæng med, at der hvert år nedlægges omkring job. Outsourcing er således kun direkte årsag til en begrænset del af de mange jobnedlæggelser, der finder sted hvert år. Ny teknologi har i den henseende sandsynligvis langt større betydning. Alligevel er der stor fokus på outsourcing og andre aspekter af globaliseringen. Det hænger måske sammen med, at beslutningen om at flytte arbejdsopgaver til udlandet er en 8

9 beskæftigelsessituationen Outsourcing kan tage til i de kommende år Relevant at forholde sig til virkninger af outsourcing Fleksibilitet og omstillingsevne nødvendig mere synlig årsag til jobnedlæggelser end andre grunde hertil; og så kan det være mere bekymrende at miste arbejdspladser på et tidspunkt, hvor beskæftigelsesvæksten er begrænset i forhold til fremgangen i slutningen af 1990 erne. Outsourcing har fundet sted i mange år og er en naturlig følge af muligheden for at flytte stadig mere specialiserede jobfunktioner. Der kan tænkes at være forhold, der i en periode kan forstærke denne udvikling. I hvert fald forventer mange virksomheder i stigende grad at basere dele af produktionen på outsourcing, og det er sandsynligt, at Kinas og Indiens integration i verdensøkonomien vil føre til eller allerede har ført til en vis stigning i udflytningen af arbejdspladser. Sådanne formodninger kan dog ikke aflæses i nogen statistikker endnu. Statistikkerne er imidlertid ikke fyldestgørende, og der er behov for en bedre dækning på området. Det er under alle omstændigheder relevant at forholde sig til de kvalitative virkninger af outsourcing, også fordi muligheden for at outsource i sig selv kan påvirke løndannelsen. Hertil kommer, at outsourcing deler mange fællestræk med andre forhold, der påvirker udviklingen på arbejdsmarkedet, bl.a. den teknologiske udvikling. Outsourcing svarer således i mange henseender til automatisering af produktionen, og de relevante svar på udviklingen vil i mange tilfælde være de samme. Det betyder også, at generelle arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der kan fremme beskæftigelsen for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, vil være relevante i relation til outsourcing. Outsourcing er en form for international arbejdsdeling og bidrager derved til, at ressourcer kan anvendes mere effektivt, og er som sådan en potentiel gevinst for samfundet. En betingelse er dog, at arbejdskraft, der bliver ledig i denne proces, forholdsvis hurtigt kan anvendes i nye funktioner. Dette stiller krav til fleksibilitet og omstillingsevne på arbejdsmarkedet. Da det ofte vil være mest lønsomt at flytte ufaglærte arbejdsfunktioner til udlandet, vil det i første omgang være ufaglærte, der står over for det største pres for tilpasning. Analyserne i kapitlet viser, at der er sket et skift i 9

10 efterspørgslen over mod mere uddannet arbejdskraft; men det er sket uden en markant stigning i lønspredningen eller ledigheden for ufaglærte. Løbende opkvalificering nødvendig Flere skal have en kompetencegivende uddannelse I den forbindelse er opkvalificering af arbejdsstyrken afgørende. Det er vigtigt dels at sikre, at unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, har et tilstrækkeligt højt kompetenceniveau, dels at give ansatte løbende efteruddannelse. Med hensyn til den første gruppe kan det konstateres, at unge uden uddannelse står over for en betydelig risiko for at ende i ledighed. Når ufaglærte hidtil ikke har oplevet større negative konsekvenser af skift i efterspørgslen efter arbejdskraft, hænger det uden tvivl sammen med, at udbuddet af ufaglært arbejdskraft er faldet forholdsvis meget i takt med, at grupper af ældre ufaglærte har forladt arbejdsmarkedet. Fortsætter tendensen til skift i efterspørgslen mod højtuddannet arbejdskraft, vil personer uden uddannelse komme til at stå betydeligt ringere på arbejdsmarkedet fremover. Det er positivt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter skal analysere problemstillinger i forbindelse med livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. I det følgende præsenteres en række overvejelser, som det bl.a. i den forbindelse kan være naturligt at undersøge nærmere. Som udgangspunkt er det afgørende, at så mange som muligt får en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. For unge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse, er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt antal elev- og praktikpladser. Dette er også i virksomhedernes interesse, da det senere vil give dem et større udbud af kvalificeret faglært arbejdskraft, men den enkelte virksomhed eller virksomheder inden for bestemte brancher har måske ikke i tilstrækkelig grad tilskyndelse til at bære omkostningerne i forbindelse med uddannelse. Det Økonomiske Råd har tidligere anbefalet en grundig udredning, der kan fastlægge en hensigtsmæssig tilskuds- eller afgiftsmodel, som giver virksomhederne en økonomisk tilskyndelse til at oprette flere praktikpladser, jf. Dansk Økonomi, efterår En del af løsningen på manglende elev- og praktikpladser kan også være mere fleksible elev- og lærlingelønninger, der kan skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsel inden for de enkelte brancher. Et andet problem knytter sig til 10

11 Niveauet i folkeskolen skal op Uddannelseskonti Offentlig støtte til almen uddannelse og generel opkvalificering frafaldet på uddannelserne. For at mindske dette er det nødvendigt at styrke det faglige niveau i folkeskolen, uden at det går ud over den selvstændighed og kreativitet, som det danske skolesystem giver eleverne. Danske elevers boglige færdigheder ligger ifølge internationale undersøgelser under jævnaldrendes i udlandet, og et utilstrækkeligt fagligt niveau er en ulempe i det videre uddannelsesforløb. Generelt deltager ufaglærte og personer med kort uddannelse mindst i efteruddannelse, jf. Dansk Økonomi, efterår Der mangler viden om, hvorfor dette er tilfældet. Årsagerne kan knytte sig til, at lønmodtagere har manglende viden om allerede eksisterende muligheder og rettigheder, at mulighederne begrænses af arbejdsgiveren, og at der ikke findes relevante kurser. Hertil kommer andre barrierer, f.eks. at det for den enkelte kan være uvant og kræve en særlig motivation at skulle efteruddannes. Under alle omstændigheder er det et problem, fordi denne gruppe har brug for mere uddannelse for at leve op til arbejdsmarkedets krav. Et muligt tiltag, der må antages at kunne styrke tilskyndelsen til at tage mere uddannelse, er oprettelse af individuelle uddannelseskonti, som den enkelte lønmodtager har en klar ret til at trække på. En sådan ordning vil synliggøre de midler, der er til rådighed i efteruddannelsessystemet, og kan være med til at sikre, at udbuddet af uddannelser bedre bliver tilpasset efterspørgslen. Incitamentet til at udnytte de indestående midler kan øges ved at lade retten til dem udløbe efter en periode. En nærmere analyse af fordele og ulemper ved uddannelseskonti bør også forholde sig til finansieringen, herunder om der skal tilføres yderligere offentlige midler til efteruddannelsessystemet, og om de nuværende midler skal anvendes på en anden måde, end tilfældet er i dag. Et fornuftigt princip er at lade det offentlige finansiere en stor del af de almene uddannelser og den generelle opkvalificering, mens erhvervelse af virksomhedsspecifikke kvalifikationer overvejende bør finansieres af arbejdsmarkedets parter. Adgangen til offentligt finansierede uddannelseskonti bør i første omgang primært henvende sig til ufaglærte og personer med kort uddannelse, mens omfanget og karakteren af efteruddannelse af f.eks. personer med en lang vide- 11

12 regående uddannelse i langt højere grad bør kunne fastlægges i henhold til overenskomster. Indsats for unge bør prioriteres højest Stiv lønstruktur hæmmer tilpasning Satsregulering bør følge ufaglærtes lønninger Skattelettelser i bunden I prioriteringen af offentlige ressourcer til uddannelse er det nødvendigt, at indsatsen i høj grad rettes mod unge, der skal sikres et tilstrækkeligt grundlag for at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Desuden bør midler målrettes grupper på arbejdsmarkedet med et klart behov for en generel opkvalificering. På kort sigt kan den forholdsvis stive danske lønstruktur skabt af de institutionelle rammer på arbejdsmarkedet og indretningen af velfærdsstaten være en barriere for tilpasningen. Foregår denne trægt, er der stor risiko for, at nogle ender i langvarig ledighed eller forsvinder helt ud af arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt at overveje, hvad der kan gøres for at imødegå denne udvikling, vel vidende at ingen tiltag er ideelle. I det følgende er der skitseret tre forslag, der hver især kan øge efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft. Forslagene, der vedrører omlægning af satsreguleringen, skattelettelser i bunden og løntilskud til de svagest stillede, kan eventuelt gennemføres i kombination med hinanden. Ændringer i dagpengesystemet kunne være en måde at skabe større lønfleksibilitet på, jf. anbefalingerne i Dansk Økonomi, efterår Lønfleksibiliteten er bl.a. påvirket af satsreguleringen, der følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Stiger aflønningen af højtuddannet arbejdskraft, vil bl.a. dagpenge og kontanthjælp automatisk stige, hvilket igen vil føre til stigninger i de laveste lønninger. Brydes bindingen til den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet ved at lade satsreguleringen for understøttelse til ledige følge aflønningen af ufaglært arbejdskraft, vil en øget lønfleksibilitet blandt de beskæftigede kunne sikres. Endvidere vil en tendens til stigning i kompensationsgraden blive modvirket. Mindre beskatning af de laveste arbejdsindkomster, f.eks. i form af en forhøjelse af procentsatsen for beskæftigelsesfradraget, men med bibeholdelse af et loft over fradraget, vil tilskynde til større lønfleksibilitet, da det vil øge gevinsten 12

13 ved at tage arbejde. Samtidig vil det modvirke en større ulighed i fordelingen af indkomsterne efter skat. Et større arbejdsudbud giver en vis grad af selvfinansiering, jf. beregningerne i kapitel I. Herudover kan en eventuel omlægning af satsreguleringen give et vist provenu, der kan dække noget af finansieringsbehovet. Et mere progressivt skattesystem, som vil være resultatet af skattelettelser i bunden, kan dog være problematisk på den måde, at det hæmmer incitamentet til uddannelse og opkvalificering, medmindre der samtidig sker en tilsvarende forøgelse af spredningen i lønningerne før skat. Løntilskud kan hjælpe tilpasning på kort sigt Løntilskud kan være problematiske En tredje måde at øge efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft på er løntilskud. Eksempelvis kan løntilskudsordningen for aktiverede tidligere benævnt jobtræning udvides og målrettes personer, hvis kvalifikationer ikke længere efterspørges af virksomhederne. Ansættelse med løntilskud gives i udgangspunktet til ledige, når andre muligheder for overgang til ordinært job er udtømte, dvs. som sidste trin i den såkaldte trappemodel. Sammenlignet med andre ordninger har ansættelse med løntilskud den største effekt i form af efterfølgende beskæftigelse på ordinære vilkår. Der kan imidlertid være en tendens til, at det er ledige med de bedste kvalifikationer, der ansættes med løntilskud. Derfor kan det være relevant at målrette ordningen mod de personer, der besidder de svageste kvalifikationer. Samtidig bør ordningen kombineres med et eventuelt virksomhedsrettet opkvalificeringselement, så de omfattede personer vil stå stærkere på arbejdsmarkedet og efterfølgende kan få job på ordinære vilkår. En anden løntilskudsordning er fleksjobordningen. Ordningen anvendes i de situationer, hvor arbejdsevnen er permanent nedsat. I det omfang ufaglærtes situation på arbejdsmarkedet i de kommende år forringes med efterfølgende ledighed til følge, kan en udvidet adgang til og brug af ansættelse med løntilskud blive en nødvendig konsekvens. Løntilskud er dog ikke et generelt instrument til at øge efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft, men en hjælp til de svagest stillede. Løntilskud kan være problematiske af en række grunde, idet de påvirker incitamenter og skaber forvridninger. De indebærer en fare for, at ordinær arbejdskraft skal konkurrere 13

14 med støttet arbejdskraft på ulige vilkår, og kan blive en form for skjult erhvervsstøtte. Oprettelsen af job med løntilskud bør derfor så vidt muligt begrænses og bruges som sidste udvej, når arbejdsmarkedspolitikken i øvrigt har fejlet. Det skal samtidig sikres, at ordninger med løntilskud ikke fortrænger ordinær beskæftigelse. Hvis ordningen målrettes gruppen med de svageste kvalifikationer og samtidig kombineres med et opkvalificeringselement, er der mindre risiko for, at ordinær beskæftigelse fortrænges. Uddannelse er bedste svar på udviklingen Rammevilkår er ikke snærende Normalt ingen gode grunde til erhvervsstøtte Det ønskelige er, at alle har kompetencer, der afspejler arbejdsmarkedets behov. Muligheden for outsourcing og andre aspekter af globaliseringen, herunder den teknologiske udvikling, er med til at skærpe kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer og fleksibilitet, og mere uddannelse er en nødvendighed for at undgå en skæv udvikling på arbejdsmarkedet. Hvis det ikke lykkes at løfte uddannelsesniveauet, vil det være vanskeligt at undgå en øget ulighed enten i form af større ledighed blandt ufaglærte eller i form af lavere relativ løn for ufaglærte. I det ovenstående er skitseret tre forslag, der kan øge beskæftigelsen for grupper, der ellers ville stå svagt på arbejdsmarkedet. Sådanne initiativer kan være blandt de nødvendige tiltag, i det omfang det ikke lykkes at imødegå globaliseringens pres på arbejdsmarkedet gennem en opkvalificeringsstrategi. For erhvervslivets vedkommende drejer diskussionen om outsourcing sig om at have rammevilkår, der gør det muligt at omlægge produktionsprocesser eller starte ny produktion. Danske jobbeskyttelsesregler er ikke specielt restriktive, og rammebetingelserne synes i øvrigt at være rimelig favorable, jf. Dansk Økonomi, forår I den seneste vurdering i Global Competitiveness Report fra World Economic Forum er Danmark placeret som den femte mest konkurrencedygtige økonomi i verden målt på et indeks, der måler rammevilkår. Der synes ikke at være gode grunde til at beskytte brancher, der er under et stigende internationalt konkurrencepres, eller til at begunstige brancher, der vurderes at have et potentiale for stor værditilvækst i fremtiden. Førstnævnte form for tiltag vil være at forsinke en uundgåelig proces og dermed 14

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2004

Dansk Økonomi Efterår 2004 Dansk Økonomi Efterår 2004 Konjunkturvurdering Udflytning af arbejdspladser Vand og natur Danish Economy Autumn 2004 English summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T Pris 140 kr. inkl. moms

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere