Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL METODE EFFEKTIVITETSBEGREBET OVERSIGT OVER RAPPORTEN 9 2 PESTICIDFORBRUGET INDLEDNING GENEREL BESKRIVELSE AF FAKTORER DER PÅVIRKER PESTICIDFORBRUGET Pesticidregulering Anden regulering Agronomiske, økonomiske og strukturelle faktorer UDVIKLING I PESTICIDFORBRUGET Effekter af pesticidanvendelsen 16 3 VALG AF VIRKEMIDLER PROJEKTERNE OG DERES INDBYRDES SAMMENHÆNG BARRIERER OG LØSNINGSFORSLAG 19 4 ERFA GRUPPER, RÅDGIVNING, EFTERUDDANNELSE OG DEMONSTRATION FORMÅL MED PROJEKTET OVERSIGT OVER PROJEKTET DEMONSTRATION PÅ STUDIELANDBRUG Beskrivelse Resultater ERFA-GRUPPER Beskrivelse Resultater RÅDGIVNING OG EFTERUDDANNELSE Beskrivelse Resultater BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 36 5 VIDEREUDVIKLING AF BESLUTNINGSSTØTTESYSTEMER FORMÅL OG PROJEKTBESKRIVELSER PC-PLANTEVÆRN/PLANTEVÆRN ONLINE VARSLINGSSYSTEMER BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 47 6 BEDRIFTSORIENTERET UKRUDTSKONTROL FORMÅL BESKRIVELSE AF PROJEKTET 49 3

4 6.2.1 Resultater af beslutningsstøtteværktøj vedr. ukrudtsfrøpulje i vårbyg og vinterhvede (delprojekt 1) Resultater af strategier for bedriftsorienteret ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske bedrifter (delprojekt 2) Resultater af forsøg med ikke-kemiske metoder til ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske bedrifter (delprojekt 3) Resultater af forsøg med båndsprøjtning og radrensning (delprojekt 4) BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 54 7 REDUKTIONSPLANER FOR PESTICIDANVENDELSEN PÅ BEDRIFTSNIVEAU FORMÅL MED PROJEKTET BESKRIVELSE AF PROJEKTET Måltal Behandlingsindeks Reduktionsplan Opfølgningsplan Resultater BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 61 8 INDSATS MOD PUNKTKILDER FORMÅL MED PROJEKTET BESKRIVELSE AF PROJEKTET Kursusaktivitet Tjeklister Bedriftstjek Resultater BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 66 9 AFSLUTNING OVERSIGT POTENTIALE BARRIERER VURDERING AF VIRKEMIDLERNE Ændring i behandlingshyppigheden Virkemidlernes effekt Konsulentens engagement er en vigtig motivationsfaktor Projektdeltagernes repræsentativitet Virkemidlernes potentiale for at reducere pesticidforbruget yderligere Virkemidlernes potentiale for udbredelse Virkemidlernes omkostninger KONKLUSION Pesticidhandlingsplan II s mål og midler har vundet bred accept Virkemidlerne supplerer hinanden Stadig potentiale for at reducere pesticidforbruget Deltagerne har ikke været repræsentative Egentlig effektivitetsmåling har ikke været mulig Bedriftsspecifikke tiltag har størst effekt Der er potentiale for udbredelse af de enkelte virkemidler Virkemidlerne skal tilgodese samfundsøkonomiske hensyn Landmandens behov skal drive udbuddet af rådgivningsydelser Der mangler direkte tilskyndelser til at motivere landmanden Viden skal suppleres med motivation 81 4

5 Forord Et af målene i Pesticidhandlingsplan II har været at reducere behandlingshyppigheden til under 2,0 inden udgangen af I denne rapport evalueres en række rådgivnings- og informationsbaserede virkemidler med henblik på en status for reduktionen af pesticidanvendelsen og en vurdering af behovet for nye initiativer i den forbindelse. Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Tove Christensen og Henrik Huusom, Fødevareøkonomisk Institut (FØI). Til arbejdet har været nedsat en følgegruppe med deltagelse af følgende personer : - Per Kristensen, Dansk Planteværn - Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening - Anne Marie Zinck, Dansk Landbrug - Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks Jordbrugsforskning. - Poul Henning Petersen og Carl Åge Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning 1 - Kaj Juhl Madsen (formand) og Lene Graversen, Miljøstyrelsen - Anni Kær Pedersen, Fødevareministeriet Foruden gode kommentarer og faglig sparring fra følgegruppen, har vi under arbejdet modtaget værdifulde oplysninger og materiale fra: - Ghita Cordsen Nielsen, Jens Bligaard og Jens Erik Jensen (Dansk Landbrugsrådgivning). - Arne Helweg, Jørgen Jakobsen, Per Rydahl, Leif Hagelskjær, Egon Noe og Bo Melander (Danmarks Jordbrugsforskning). - Jens Erik Ørum, Johannes Christensen og Søren Frandsen (Fødevareøkonomisk Institut). Vi takker hermed for hjælpen. Vi påtager os selv det fulde ansvar for tolkninger og vurderinger af det indsamlede materiale, samt de endelige konklusioner. Fødevareøkonomisk Institut, maj 2003 Tove Christensen og Henrik Huusom 1 Dansk Landbrugsrådgivning er i selve rapporten konsekvent omtalt som Landbrugets Rådgivningscenter (LR). 5

6 6

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Et af målene i Pesticidhandlingsplan II er at behandlingshyppigheden på de behandlede arealer bliver så lille som muligt. I første omgang er målet, at behandlingshyppigheden ved udgangen af 2002 skal være reduceret til under 2,0. Der er iværksat en række juridiske, økonomiske og frivillige virkemidler, som kan bidrage til at nedsætte landbrugets pesticidforbrug og dermed behandlingshyppigheden. De frivillige virkemidler, der indgår i Pesticidhandlingsplan II er bl.a.: ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer Bedriftsorienteret ukrudtskontrol Reduktionsplaner på bedriftsniveau Der foreligger flere vurderinger/undersøgelser af juridiske og økonomiske virkemidler, mens der for de ovennævnte virkemidler ikke er foretaget en vurdering af effektiviteten. Herudover er der iværksat initiativer vedrørende punktkilder. 1.2 Formål Formålet med denne evaluering er at vurdere, i hvilket omfang ovenstående frivillige virkemidler har bidraget til at nedsætte behandlingshyppigheden i perioden Desuden er det hensigten at vurdere disse virkemidlers effektivitet, og hvorvidt der er særlige forudsætninger knyttet dertil. 1.3 Metode Evalueringen af virkemidlerne er baseret på anvendelse af en grundlæggende økonomisk tankegang. Der tages således udgangspunkt i at landmænd og konsulenter er rationelle individer, der maksimerer deres nyttefunktion. Nyttefunktionen indeholder profit, men også mere overordnede værdier som holdning, viden og risikohåndtering. Risikohåndtering er et vigtigt element i landmandens beslutninger, idet mange beslutninger skal tages inden der er fuld viden om beslutningens konsekvenser. Dette er eksempelvis tilfældet med bekæmpelsesstrategier, som derfor må tilrettelægges ud fra forventninger til udviklingen i bl.a. skadevoldere, klima og værdi af udbyttet. Usikkerheden kan ikke fjernes, til gengæld er det vigtigt at den håndteres så rationelt som muligt. Det vil være individuelt, hvordan den enkelte landmand bedst inddrager usikkerhed. Ud fra en økonomisk synsvinkel anbefales det ofte at de forventede fordele og ulemper ved forskellige strategier holdes op mod hinanden. Det betyder fx at de forventede gevinster ved et lavt pesticidforbrug (bl.a. sparede kemikalieomkostninger over en årrække) holdes op mod de forventede ulemper (som fx udbyttetab i et år, hvor det viser sig at man skulle have sprøjtet mere). 7

8 Ved at udnytte den økonomiske tankegang fås en ramme, hvori det er muligt at vurdere hvilken effekt virkemidlerne logisk set må forventes at have. Hvis virkemidlerne ikke virker efter hensigten søges efter logiske og rationelle årsager (barrierer). Evalueringen forholder sig ikke til om samfundets udgifter herunder landmandens står mål med evt. gevinster for miljø og sundhed som følge af ændringer i pesticidforbruget. Ligeledes ligger det udenfor evalueringens rammer at vurdere om virkemidlerne udfra en samlet samfundsøkonomisk betragtning er valgt, så de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med opfyldelse af pesticidreduktionsmålsætningen er mindst mulige. Den konkrete fremgangsmåde er som følger. Kildematerialet består hovedsagelig af slutrapporter for de enkelte virkemiddel projekter, interviews med repræsentanter fra projekterne, repræsentanter fra rådgivningstjenesten samt offentligt tilgængelige statistikker. Repræsentanter for hvert projekt kontaktes og litteratur om virkemidlerne bearbejdes. Der foretages for hvert af de iværksatte virkemidler en evaluering med henblik på at undersøge projektdeltagernes baggrund og repræsentativitet om virkemidlet fungerer efter hensigten dvs. om behandlingshyppigheden reduceres. om virkemidlerne har sideeffekter dvs. om landmandens adfærd påvirkes i andre retninger end i retning af lavere pesticidforbrug. om virkemidlerne har uudnyttede potentialer i relation til reduktion af behandlingshyppigheden. om der er barrierer for virkemidlets virkning om der er synergi eller overlap til andre virkemidler og målsætninger både internt i pesticidpolitikken og til andre miljøtiltag. i hvilket omfang andre faktorer end virkemidlerne i Pesticidhandlingsplan II har medført ændringer i behandling shyppigheden om der vurderes at have været omkostninger eller besparelser forbundet med at ændre adfærd. I givet fald, hvad har så været medvirkende til at landmændene har ændret adfærd. om virkemidlerne kunne have været implementeret på en mere effektiv måde. Afslutningsvis evalueres virkemidlerne overfor hinanden med henblik på en vurdering af, hvilke virkemidler der har uudnyttede potentialer for reduktion af behandlingseffekten, samt eventuelle barrierer for deres udbredelse og virkning. Der gives en vurdering af om behandlingshyppigheden ville have været nedbragt lige så meget uden virkemidlerne. 1.4 Effektivitetsbegrebet Det fælles formål med virkemidlerne er at understøtte at eksisterende viden om og teknikker til nedsættelse af pesticidforbruget implementeres i praksis, så behandlingshyppigheden på landsplan reduceres til under 2,0 ved udgangen af Nogle af virkemidlerne har som mål at videreudvikle og/eller demonstrere teknikker og metoder til reduktion af behandlingshyppigheden. Disse virkemidler er således ikke direkte relateret til en specifik kvantitativ reduktionsmålsætning (behandlingshyppighed) på ejendomsniveau. 8

9 I projektet vurderes et virkemiddel at have en effekt, hvis virkemidlet har bevirket at landmanden ændrer adfærd så behandlingshyppigheden reduceres. Mht. hvorvidt der er særlige forudsætninger knyttet til virkemidlernes effektivitet, har det ikke indenfor opgavens rammer været muligt at gennemføre egne detaljerede undersøgelser af virkemidlernes målgrupper. Det har således ikke været muligt at vurdere om der er særlige forudsætninger, så som uddannelsesniveau, motivation, alder, bedriftstype m.v. knyttet til virkemidlernes effektivitet. Vurderingen er derfor baseret på det foreliggende grundlag. 1.5 Oversigt over rapporten Rapporten består af en indledende del (kapitel 1 til 3), en beskrivende del (kapitel 4 til 8) og en afsluttende del (kapitel 9). Den indledende del gør rede for baggrunden for evalueringen, samt giver en kort beskrivelse af landbrugets pesticidanvendelse og en begrundet motivation for valg af virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Den beskrivende del er opbygget, så hvert kapitel behandler et projekt. Der skelnes mellem projekt og virkemiddel, således at et projekt består af implementering af et eller flere virkemidler. Kapitlerne er opbygget systematisk, så der i hvert kapitel indledes med formålet for projektet efterfulgt af en kort projektbeskrivelse. I resultatafsnittet er resultaterne for projektet overvejende formuleret som projektforfatternes vurderinger, mens vores vurderinger hovedsagelig er præsenteret i afsnittene vedrørende barrierer og potentiale samt i den afsluttende vurdering af hvert projekt. Projektdeltagernes repræsentativitet er kommenteret under afsnittet vedrørende barrierer og potentiale. I det afsluttende kapitel gives vores samlede vurdering af virkemidlerne vedrørende deres effekt og potentiale. 9

10 10

11 2 Pesticidforbruget 2.1 Indledning Pesticidanvendelse er en kompleks størrelse. Dels spiller mange faktorer ind i forbindelse med landmandens valg af optimal bekæmpelsesstrategi, og dels har pesticidanvendelsen en række utilsigtede negative virkninger som nødvendiggør regulerende indgreb. I forbindelse med fastsættelse af målsætninger og regulering på pesticidområdet er det derfor vigtigt ikke blot at kende udviklingen i pesticidforbruget, men også have kendskab til de faktorer, der påvirker pesticidanvendelsen. I indeværende kapitel gives en kort oversigt over hvilke faktorer, der bestemmer pesticidforbruget samt udviklingen over tid. 2.2 Generel beskrivelse af faktorer der påvirker pesticidforbruget Pesticidregulering Siden vedtagelsen af Pesticidhandlingsplan I i 1986 har der været et politisk ønske om at reducere pesticidanvendelsen. I grundlaget for den nuværende pesticidpolitik, Pesticidhandlingsplan II fra marts 2000, opstilles en række delmål samt en række virkemidler til opnåelse af delmålene: Mål om reducering af behandlingshyppigheden til 2,0 inden udgangen af år Virkemidlerne omfatter rådgivning, oprettelse af demonstrationsbrug og ERFA-grupper, øget anvendelse af beslutningsstøtte- og varslingssystemer, informationskampagner og efteruddannelse af landmænd og konsulenter, indførelse af bedriftsspecifikke måltal og behandlingsindeks, rådgivning på bedriftsniveau. Disse virkemidler evalueres i nærværende rapport. Mål om friholdelse af arealer langs målsatte vandløb og søer over 1000 m 2. Virkemidlerne er etablering af randzoner og mere målrettethed i braklægning. Beskyttelse af særligt følsomme områder. Virkemidlerne er identificering af områderne, regulering af pesticidanvendelsen, opstramning af godkendelsesordningen og udarbejdelse af retningslinier for sprøjtning langs private haver. Udvidelse af økologiske arealer Revision af godkendelsesordningen Anden regulering Andre reguleringstiltag kan have mere eller mindre tilsigtede påvirkninger af pesticidanvendelsen. Her kan nævnes Vandmiljøhandlingsplan II s krav om 65% vinterdække for at reducere kvælstofudvaskningen. Alt andet lige øger dette krav pesticidforbruget, idet vinterafgrøder typisk er mere pesticidkrævende end vårafgrøder 2. EU s braklægningsstøtte samt hektarstøtte 2 I øjeblikket foregår en gennemgribende evaluering af VMP2 med henblik på at udforme en VMP3. I disse overvejelser ligger regelforenkling højt på listen, det er således usikkert krav om vinterdække opretholdes. 11

12 påvirker også pesticidforbruget, idet de ændrer de relative outputpriser og derigennem afgrødevalget. Endvidere forventes det at implementering af Vandrammedirektivet samt en evt. afkobling af EU s landbrugspolitik, hvor hensigten er at gøre landbrugsstøtten produktionsuafhængig, kommer til at påvirke pesticidforbruget. Der foreligger dog endnu ikke konkrete planer på disse politikker Agronomiske, økonomiske og strukturelle faktorer Pesticider anvendes ud fra et ønske om at reducere niveauet af ukrudt, skadedyr og sygdomme for at stabilisere udbyttet. Behovet for bekæmpelse af skadevoldere afhænger af mange faktorer. Afgrødevalget er en af de vigtigste faktorer. Landbrugets samlede arealfordeling er vist i tabel 2.1. Herudover påvirkes pesticidforbruget af bl.a. forhold som sædskiftet, jordtype, sortvalg, så- og gødskningsteknik og vejrliget i det enkelte år. Alt sammen forhold der er kendt for at påvirke niveauet af skadevoldere. Derudover kan forbruget være påvirket af strukturelle faktorer såsom bedriftstype og bedriftsstørrelse, ligesom landmandens vidensniveau, holdning og risikovurdering kan spille en vigtig rolle. Endelig er de relative priser for pesticider og andre inputs samt output priser vigtige faktorer for jordbrugerens pesticidforbrug 3. Tabel 2.1 Landbrugsarealets benyttelse i 2001, 1000 ha 2001 Vinterhvede 649 Vårbyg 606 Græs og kl. græs i omdrift 242 Øvrige arealer inkl. brak 1) 198 Græs og kl. græs udenfor omdrift 184 Vinterbyg 149 Helsæd, lucerne og grønfoder 92 Frø til udsæd 83 Majs 79 Vinterraps 71 Vinterrug 66 Havre 60 Sukkerroer 56 Kartofler 38 Triticale 35 Bælgsæd 32 Gartneriprodukter 23 Foderroer 13 Vårhvede 8 Vårraps 8 Andet 4 I alt ) Justeret i henhold til oplysninger fra Direktoratet for FødevareErhverv. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2002, Landbrugets Rådgivningscenter. 2.3 Udvikling i pesticidforbruget Pesticidforbruget opgøres både som kg aktivt stof, behandlingshyppighed og behandlingsindeks. I boks 1 gives en oversigt over begreberne. Behandlingshyppigheden beregnes nu efter to metoder. Efter den gamle metode, som er anvendt siden den første Pesticidhandlingsplan blev indført i 1986, tæller de enkelte produkter i forhold til normaldosis. Efter den nye metode, som har været anvendt siden 1998, tæller produkterne efter deres indhold af aktivstof. Det medfører at den nye behandlingshyppighed i 3 Afsnittet er baseret på Christensen, T. & Schou, J. (1999). Oversigt over økonomiske analyser af landbrugets pesticidanvendelse. SJFI working paper 6/

13 gennemsnit bliver 5% højere end den gamle. I figur 2.1 og figur 2.2 ses hvordan pesticidforbruget målt som henholdsvis kg aktivstof og behandlingshyppighed har udviklet sig fra til Målet for den første pesticidhandlingsplan var en halvering af pesticidforbruget både målt som kg aktivstof og behandlingshyppighed. Pesticidhandlingsplan II fokuserer på fortsat reduktion af behandlingshyppigheden. Målsætningen er 2.0 inden udgangen af år 2002 (målt på den gamle måde). Dette mål var allerede nået i år 2000, mens behandlingshyppigheden steg en smule (4.5% efter den gamle metode) i år 2001 denne stigning dækker over et fald i salget af ukrudtsmidler samt en stigning i salget af skadedyrs- og vækstregulatorer, mens salget af svampemidler var uændret. De endelige tal for pesticidforbruget i år 2002 er endnu ikke tilgængelige. I figur 2.2 vises udviklingen i behandlingshyppigheden beregnet efter både ny og gammel metode. Figur 2.1 Salg af bekæmpelsesmidler til landbrugsformål i 2001, tons aktivstof Gns Note: Oplysninger om salg i 2002 er endnu ikke tilgængelige. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2002, Landbrugets Rådgivningscenter. Der skelnes mellem behandlingshyppighed (BH) og behandlingsindeks (BI). Begge opgørelser defineres som det antal gange en afgrøde kan sprøjtes, når der anvendes standarddoser. Behandlingshyppighed er den statistiske opgørelse baseret på salget af bekæmpelsesmidler i et kalenderår, mens behandlingsindeks baseres på det faktiske forbrug i en vækstsæson. Behandlingsindeks beregnes efter den ny metode. Det er således behandlingsindeks der anvendes i rådgivningen, mens behandlingshyppighed anvendes i forbindelse med de årlige opgørelser af forbruget og vurderingen af om Pesticidhandlingsplanens overordnede målsætning opfyldes. 13

14 Figur 2.2 Behandlingshyppighed i ,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Gns Mål 31/ Behandlingshyppighed (gl) Note: Behandlingshyppighed i 2002 er ikke tilgængelig. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2002, Landbrugets Rådgivningscenter. Behandlingshyppighed (ny) Behandlingshyppigheden kan fordeles på henholdsvis herbicider, fungicider, vækstregulatorer og insekticider viser at ukrudtsmidlerne udgør godt halvdelen af pesticidforbruget (56%) målt som behandlingshyppighed, det ses i figur 2.3. Et andet vigtigt begreb er måltal (se boks 2.1). Måltallene for de enkelte afgrøder er beregnet således at hvis måltallene som gennemsnit på landsplan overholdes, vil behandlingshyppigheden efter den nye beregningsmetode ligge under 2,1 svarende til 2,0 efter den gamle beregningsmetode. Måltallet korresponderer således med målet for behandlingshyppighed 2,0 i Pesticidhandlingsplan II. For at illustrere forskelle i måltal ses i tabel 2.2 måltallene for de vigtigste afgrøder i

15 Figur 2.3 Behandlingshyppighed for 2001 fordelt på pesticidtyper Insekticider 13% Fungicider 22% Herbicider 58% Vækstregulatorer 7% Herbicider Vækstregulatorer Fungicider Insekticider Note: Behandlingshyppigheden i 2001 var 2,09 (gl. beregningsmetode) Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2001, Miljøstyrelsen. Boks 2.1 Definition af behandlingshyppighed, behandlingsindeks og måltal Behandlingshyppighed (BH) defineres som det gennemsnitlige antal gange landbrugsareal kan behandles med en standarddosering med (kalender)årets salg af pesticider. Det gennemsnitlige antal pesticidbehandlinger beregnes ud fra det arealvægtede gennemsnit for behandlingshyppigheden i de enkelte afgrøder. Det dyrkede areal i omdrift består af det samlede dyrkede landbrugsareal fratrukket udyrket brak, vedvarende græs samt økologiske arealer. Behandlingsindekset (BI) defineres som det antal gange en afgrøde i en vækstsæson, ud fra det faktiske forbrug, kan behandles med en standarddosis. Måltallene for de enkelte afgrøder er beregnet således at hvis måltallene som gennemsnit på landsplan overholdes, vil behandlingshyppigheden efter den nye beregningsmetode ligge under 2,1 svarende til 2,0 efter den gamle beregningsmetode. Måltallet korresponderer således med målet for behandlingshyppighed 2,0 i Pesticidhandlingsplan II. Tabel 2.2 Måltal for behandlingsindeks i salgsafgrøder i 2001 I alt Vinterhvede 2,30 Vinterrug 1,40 Vinterbyg 1,55 Triticale 1,65 Vårbyg 1,40 Havre 1,10 Vårhvede 1,80 Vinterraps 1,55 Vårraps 1,45 Ærter 2,50 Kartofler, lægge 6,15 Kartofler, mel 9,60 Kartofler, konsum 7,85 Sukkerroer 3,05 Kvikbekæmpelse 1) 0,30 1) Kvik kan bekæmpes med hel dosis af et Roundup-middel ca. hvert 4. år på alle arealer i omdrift Kilde: Dyrkningsvejledning - behandlingsindeks og måltal,

16 Formålet med at opstille måltal på bedriftsniveau har været at synliggøre pesticidhandlingsplanens mål på bedriftsniveau og at angive et mål for bekæmpelsesindsatsen under gennemsnitlige forhold i den enkelte afgrøde ved god landbrugsmæssig praksis. Måltallene er fastsat i et samarbejde mellem DJF og LR og afspejler det bedste bud på en rationel fordeling af et samlet BI på 2 ud fra eksisterende viden om bekæmpelsesbehovet Effekter af pesticidanvendelsen Pesticidanvendelsen har en række tilsigtede og utilsigtede effekter. Dels påvirkes mål-organismerne dvs. de planter og dyr, hvis forekomst ønskes reduceret ved indsatsen (skadevolderne). Det er en tilsigtet virkning. Derudover er der utilsigtede påvirkninger af den omkringliggende flora og fauna samt vandløb, søer og grundvand. Yderligere er der ingen garanti for at pesticidrester i fødevarer ikke har utilsigtede effekter på den humane sundhed. Alle pesticider gennemgår en omfattende godkendelsesprocedure, som skal sikre at kun midler, der vurderes ikke at skade miljø og sundhed godkendes. Proceduren sikrer dog ikke helt mod negative effekter af pesticidanvendelsen I Pesticidhandlingsplan II er virkemidlerne hovedsagelig rettet mod at reducere behandlingshyppigheden samt forurening fra punktkilder. 16

17 3 Valg af virkemidler I dette kapitel præsenteres de vigtigste faktorer af økonomisk, viden-relateret eller holdningsmæssig art, der fungerer som barrierer for den fulde udnyttelse af det omkostningsfri potentiale for at reducere pesticidforbruget, som foreslået af Bichel-udvalget. Det er bl.a. disse barrierer og samtidig en række forslag til deres overvindelse, der har begrundet valget af virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Kapitlet beskriver således valget af virkemidler samt de bagvedliggende projekters indbyrdes sammenhæng. 3.1 Projekterne og deres indbyrdes sammenhæng I denne rapport evalueres de frivillige, informationsbaserede virkemidler, der sammen med fx en udvidelse af det økologisk drevne areal og forbudet mod sprøjtning i randzoner, har udgjort kernen i Pesticidhandlingsplan II s aktiviteter, jf. afsnit 2.2. Disse virkemidler har været organiseret i 5 projekter, der har været udført i samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter og Danmarks Jordbrugsforskning. Det samlede budget for projekterne for perioden er på knap 40 mio. kroner. Projekterne er vist i tabel 3.1 med angivelse af samlet budget og ansvarlig institution. Projekterne udgør en sammenhængende helhed, idet aktiviteterne spænder fra den grundlæggende videnudvikling og den praktiske implementering af nye teknikker på udvalgte bedrifter, over formidlingstiltag som demonstration, undervisning og erfaringsudveksling, til individuel rådgivning og bedriftsbesøg hos den enkelte landmand. Figur 3.1 viser sammenhængen mellem de fem projekter, som er sat i værk for at implementere en række virkemidler med det formål at reducere behandlingshyppigheden samt afdække og reducere barrierer for et lavere pesticidforbrug. Projektnumrene er vist i parentes og henviser til tabel 3.1. Som det fremgår af figuren, sker den primære skabelse og udvikling af ny grundviden på planteværnsområdet i projekt 2 og 3. Projekt 3 fokuserer på mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mens projekt 2 anvender varslingssystemer og skadetærskelsmodeller som grundlag for anbefalinger af kemiske metoder til bekæmpelse af sygdomme og skadevoldere. Disse virkemidler kan siges at udgøre det grundlæggende lag af udvikling af ny grundviden. 17

18 Tabel 3.1 Projektnummer og titel Oversigt over de evaluerede projekter Institution Budget (mio. kr) 1. ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration LR, FØI, DJF 7, Pesticidhandlingsplan II i praksis demonstration på studielandbrug 1.2. ERFA-grupper 1.3. Rådgivning og uddannelse 2. Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer DJF, LR, DMI 12, Videreudvikling af varslingssystemer (2 delprojekter) 2.2. Videreudvikling af PC-Planteværn (9 delprojekter) 3. Bedriftsorienteret ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske landbrug DJF, LR 7, Beslutningsstøtteværktøj vedrørende ukrudtsfrøpulje 3.2. Strategier for bedriftsorienteret ukrudtskontrol 3.3. Forsøg med ikke-kemiske metoder til ukrudtskontrol 3.4. Forsøg med båndsprøjtning og radrensning 4. Reduktionsplaner for pesticidanvendelsen på bedriftsniveau LR 7,7* 5. Indsats mod punktkilder LR 3,6 I alt 38,3 Noter: LR: Landbrugets rådgivningscenter DJF: Danmarks Jordbrugsforskning DMI: Danmarks Meteorologiske Institut FØI: Fødevareøkonomisk Institut *) Projekt 4 forventes forlænget til På finansloven er der foreløbig afsat 9,9 mio. kr. til videreførelse af projektet indtil Kilde: Projekternes statusrapporter (august 2001) Det næste lag omfatter de tiltag, som demonstrerer den nye viden og indhenter de praktiske erfaringer på udvalgte bedrifter. Det vil sige projekt 3, som omfatter ukrudtskontrollerende tiltag på 15 bedrifter med fokus på mekanisk bekæmpelse, og de 17 studiebrug der indgår i projekt 1, der har fokus på at implementere Pesticidhandlingsplan II i praksis. De udvalgte studiebrug bliver også brugt til andre formål end demonstration af Pesticidhandlingsplan II i praksis. Resultaterne fra disse to lag har bl.a. været anvendt i udviklingen og gennemførelsen af de undervisnings- og kursusaktiviteter som primært gennemføres i projekt 1, og som udgør det næste lag. Endelig består det øverste lag af individuelle rådgivnings- og planlægningsaktiviteter som anvendes i projekt 4 og 5. 18

19 Figur 3.1 Projekternes organisering og virkemidlernes indbyrdes sammenhæng Virkemidler til reduktion af pesticid-anvendelsen/bi på behandlede arealer Virkemidler til reduktion af miljøbelastning af grund- og overfladevand Praktisk implementering (Specifik) Formidling Individuelle tiltag Erfaringsudveksling/ Dialog Information/ undervisning Reduktionsplaner (4) ERFA (1) Kurser (1) Studiebrug (1) Tjekliste (5) (punktkilder) Demonstration Bedriftsstrategier (3) Udvikling (Generel) Grundviden Markforsøg (3) Beslutningsstøttesystemer (2) Som vist på figur 3.1, er projekt 2 som omhandler videreudvikling af beslutningsstøttesystemer - dvs. primært PC-Planteværn/Planteværn Online (PVO) repræsenteret i samtlige lag. Dette skyldes at resultaterne og faciliteterne fra dette projekt anvendes i alle lag samt af både forskere, konsulenter og landmænd. Sammenfattende ses, at projekterne er organiseret således at de forskellige virkemidler komplementerer hinanden og kan derfor ikke opfattes som alternativer. 3.2 Barrierer og løsningsforslag Valget af virkemidler hænger nøje sammen med eksistensen af en række økonomiske, videns- og holdningsmæssige barrierer for at udnytte det omkostningsfri reduktionspotentiale på procent af pesticidforbruget som anvist af Bichel-udvalget. I barriererapporten 4 angives en lang række af disse barrierer. I tabel 3.2 er angivet, om barriererne er relevante for henholdsvis landmanden, konsulenten eller dem begge. Udsagnene er desuden klassificerede efter om det primært er mangel på motivation (M) eller information (I), der udgør barrieren. Desuden angives hvilke projekter, jf. tabel 3.1, der primært retter sig mod at nedbryde de enkelte barrierer. 4 Barriererapportens fulde navn er Barrierer for formidling og anvendelse af den eksisterende viden, om muligheder for at optimere anvendelsen af pesticider resultater af en arbejdsgruppes overvejelser, Miljøstyrelsen

20 Tabel 3.2 Klassificering af barrierer for reduktion af pesticidforbruget og deres relation til de enkelte projekter Barrierer Landmand Type Projektnummer Begrænset anvendelse af beslutningsstøttesystemer I 1,2 Ca. halvdelen bruger ofte eller nogen gange mekanisk bekæmpelse I 3 Begrænset økonomisk incitament til at nedsætte anvendelsen M - Manglende forståelse af begrebet behandlingshyppighed I 1 Manglende kendskab til potentialet og muligheder for at reducere behandlingshyppigheden I 1,3,4 på afgrøde og bedriftsniveau Usikkerhed hos den enkelte landmand m.h.t. om det kan lade sig gøre at nedsætte I 1,3,4 pesticidanvendelsen uden det medfører økonomiske tab Øget tidsforbrug i marken til monitering af skadegørere, manglende erkendelse af de I 1,3,4 besparelser der kan opnås ved at monitere Manglende kapacitet (maskiner, tid) til udnyttelse af visse reduktionsmuligheder? 1,3,4 For få tilbud om deltagelse i ERFA-grupper med fokus på lav pesticidanvendelse I 1 Manglende kendskab til arealgrundlaget for en investering i maskiner til mekanisk I 3 ukrudtsbekæmpelse Faglig stolthed der siger, at der ikke må findes ukrudt i marken M 1,3,4 Landmand og konsulent Manglende motivation til en indsats for nedsættelse af behandlingshyppigheden M 1 Manglende accept i landbruget af behandlingshyppigheden som reduktionsmålsætning M 1 Reduktionsmålsætning har ikke været defineret på afgrøde og bedriftsniveau M 1,3,4 Konsulent Manglende sikkerhed/uddannelse i at kunne rådgive om reduceret pesticidanvendelse I 1 Frygt for at miste landmandens (kundens) tillid, hvis råd om reduceret M - pesticidanvendelse medfører tab Begrænsninger i forhold til oprettelse af i ERFA-grupper*? 1 Noter: I= Information, M= Motivation Projektnumrene er angivet i tabel 3.1 *) Fx pga. bedre indtjening for konsulenten ved individuel rådgivning eller at landmændene ikke har tid i vækstsæsonen, hvor ERFA-gruppen netop kræver en indsats. Kilde: Barriererapport (1999, pp ) Det ses af tabel 3.2, at det primært er de bedriftsspecifikke tiltag, som implementeres i projekterne 1,3 og 4 som rettes direkte mod barriererne for at reducere behandlingsindekset. I barriererapporten peges desuden på en række muligheder for at overvinde barriererne. I tabel 3.3 er forsøgt for hvert løsningsforslag at bestemme den primære målgruppe, forslagets karakter samt hvilket eller hvilke projekter, der primært retter sig mod den pågældende løsning. 20

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Det grønne pesticidregnskab

Det grønne pesticidregnskab Det grønne pesticidregnskab Udvikling og analyse af et enkelt værktøj til vurdering af individuelle bedrifters pesticidforbrug i forhold til det gennemsnitlige forbrug på landsplan og måltallene for behandlingsindeks

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes

Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes university of copenhagen Produktionsøkonomiske analyser af mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse i dansk gartneri Ørum, Jens Erik; Christensen, Johannes Publication date: 2001 Document Version

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2001 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Rådgivning til store kvægbedrifter

Rådgivning til store kvægbedrifter Kvæg Rådgivning til store kvægbedrifter Tid og sted 5.-7. februar 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund Der stilles forskellige krav til management og organisering alt efter, om der er én eller flere

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Mark Online

Kom godt i gang med DLBR Mark Online Kom godt i gang med DLBR Mark Online DLBR Mark Online indeholder Markplan og Dyrkningsjournal. Markplan bruger du til at du oprette og redigere i bedriftens markplan, mens du bruger dyrkningsjournalen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sådan tjener du penge på dit sprøjtebudget...

Sådan tjener du penge på dit sprøjtebudget... Sådan tjener du penge på dit sprøjtebudget... www.hardi-twin.com www.hardi.dk Eksempel 1: Vælg HARDI TWIN næste gang du køber sprøjte Højere hastighed øg kapaciteten op til 100% Få ekstra kapacitet med

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere