Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II"

Transkript

1 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL METODE EFFEKTIVITETSBEGREBET OVERSIGT OVER RAPPORTEN 9 2 PESTICIDFORBRUGET INDLEDNING GENEREL BESKRIVELSE AF FAKTORER DER PÅVIRKER PESTICIDFORBRUGET Pesticidregulering Anden regulering Agronomiske, økonomiske og strukturelle faktorer UDVIKLING I PESTICIDFORBRUGET Effekter af pesticidanvendelsen 16 3 VALG AF VIRKEMIDLER PROJEKTERNE OG DERES INDBYRDES SAMMENHÆNG BARRIERER OG LØSNINGSFORSLAG 19 4 ERFA GRUPPER, RÅDGIVNING, EFTERUDDANNELSE OG DEMONSTRATION FORMÅL MED PROJEKTET OVERSIGT OVER PROJEKTET DEMONSTRATION PÅ STUDIELANDBRUG Beskrivelse Resultater ERFA-GRUPPER Beskrivelse Resultater RÅDGIVNING OG EFTERUDDANNELSE Beskrivelse Resultater BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 36 5 VIDEREUDVIKLING AF BESLUTNINGSSTØTTESYSTEMER FORMÅL OG PROJEKTBESKRIVELSER PC-PLANTEVÆRN/PLANTEVÆRN ONLINE VARSLINGSSYSTEMER BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 47 6 BEDRIFTSORIENTERET UKRUDTSKONTROL FORMÅL BESKRIVELSE AF PROJEKTET 49 3

4 6.2.1 Resultater af beslutningsstøtteværktøj vedr. ukrudtsfrøpulje i vårbyg og vinterhvede (delprojekt 1) Resultater af strategier for bedriftsorienteret ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske bedrifter (delprojekt 2) Resultater af forsøg med ikke-kemiske metoder til ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske bedrifter (delprojekt 3) Resultater af forsøg med båndsprøjtning og radrensning (delprojekt 4) BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 54 7 REDUKTIONSPLANER FOR PESTICIDANVENDELSEN PÅ BEDRIFTSNIVEAU FORMÅL MED PROJEKTET BESKRIVELSE AF PROJEKTET Måltal Behandlingsindeks Reduktionsplan Opfølgningsplan Resultater BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 61 8 INDSATS MOD PUNKTKILDER FORMÅL MED PROJEKTET BESKRIVELSE AF PROJEKTET Kursusaktivitet Tjeklister Bedriftstjek Resultater BARRIERER OG POTENTIALE VURDERING 66 9 AFSLUTNING OVERSIGT POTENTIALE BARRIERER VURDERING AF VIRKEMIDLERNE Ændring i behandlingshyppigheden Virkemidlernes effekt Konsulentens engagement er en vigtig motivationsfaktor Projektdeltagernes repræsentativitet Virkemidlernes potentiale for at reducere pesticidforbruget yderligere Virkemidlernes potentiale for udbredelse Virkemidlernes omkostninger KONKLUSION Pesticidhandlingsplan II s mål og midler har vundet bred accept Virkemidlerne supplerer hinanden Stadig potentiale for at reducere pesticidforbruget Deltagerne har ikke været repræsentative Egentlig effektivitetsmåling har ikke været mulig Bedriftsspecifikke tiltag har størst effekt Der er potentiale for udbredelse af de enkelte virkemidler Virkemidlerne skal tilgodese samfundsøkonomiske hensyn Landmandens behov skal drive udbuddet af rådgivningsydelser Der mangler direkte tilskyndelser til at motivere landmanden Viden skal suppleres med motivation 81 4

5 Forord Et af målene i Pesticidhandlingsplan II har været at reducere behandlingshyppigheden til under 2,0 inden udgangen af I denne rapport evalueres en række rådgivnings- og informationsbaserede virkemidler med henblik på en status for reduktionen af pesticidanvendelsen og en vurdering af behovet for nye initiativer i den forbindelse. Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Tove Christensen og Henrik Huusom, Fødevareøkonomisk Institut (FØI). Til arbejdet har været nedsat en følgegruppe med deltagelse af følgende personer : - Per Kristensen, Dansk Planteværn - Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening - Anne Marie Zinck, Dansk Landbrug - Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks Jordbrugsforskning. - Poul Henning Petersen og Carl Åge Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning 1 - Kaj Juhl Madsen (formand) og Lene Graversen, Miljøstyrelsen - Anni Kær Pedersen, Fødevareministeriet Foruden gode kommentarer og faglig sparring fra følgegruppen, har vi under arbejdet modtaget værdifulde oplysninger og materiale fra: - Ghita Cordsen Nielsen, Jens Bligaard og Jens Erik Jensen (Dansk Landbrugsrådgivning). - Arne Helweg, Jørgen Jakobsen, Per Rydahl, Leif Hagelskjær, Egon Noe og Bo Melander (Danmarks Jordbrugsforskning). - Jens Erik Ørum, Johannes Christensen og Søren Frandsen (Fødevareøkonomisk Institut). Vi takker hermed for hjælpen. Vi påtager os selv det fulde ansvar for tolkninger og vurderinger af det indsamlede materiale, samt de endelige konklusioner. Fødevareøkonomisk Institut, maj 2003 Tove Christensen og Henrik Huusom 1 Dansk Landbrugsrådgivning er i selve rapporten konsekvent omtalt som Landbrugets Rådgivningscenter (LR). 5

6 6

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Et af målene i Pesticidhandlingsplan II er at behandlingshyppigheden på de behandlede arealer bliver så lille som muligt. I første omgang er målet, at behandlingshyppigheden ved udgangen af 2002 skal være reduceret til under 2,0. Der er iværksat en række juridiske, økonomiske og frivillige virkemidler, som kan bidrage til at nedsætte landbrugets pesticidforbrug og dermed behandlingshyppigheden. De frivillige virkemidler, der indgår i Pesticidhandlingsplan II er bl.a.: ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer Bedriftsorienteret ukrudtskontrol Reduktionsplaner på bedriftsniveau Der foreligger flere vurderinger/undersøgelser af juridiske og økonomiske virkemidler, mens der for de ovennævnte virkemidler ikke er foretaget en vurdering af effektiviteten. Herudover er der iværksat initiativer vedrørende punktkilder. 1.2 Formål Formålet med denne evaluering er at vurdere, i hvilket omfang ovenstående frivillige virkemidler har bidraget til at nedsætte behandlingshyppigheden i perioden Desuden er det hensigten at vurdere disse virkemidlers effektivitet, og hvorvidt der er særlige forudsætninger knyttet dertil. 1.3 Metode Evalueringen af virkemidlerne er baseret på anvendelse af en grundlæggende økonomisk tankegang. Der tages således udgangspunkt i at landmænd og konsulenter er rationelle individer, der maksimerer deres nyttefunktion. Nyttefunktionen indeholder profit, men også mere overordnede værdier som holdning, viden og risikohåndtering. Risikohåndtering er et vigtigt element i landmandens beslutninger, idet mange beslutninger skal tages inden der er fuld viden om beslutningens konsekvenser. Dette er eksempelvis tilfældet med bekæmpelsesstrategier, som derfor må tilrettelægges ud fra forventninger til udviklingen i bl.a. skadevoldere, klima og værdi af udbyttet. Usikkerheden kan ikke fjernes, til gengæld er det vigtigt at den håndteres så rationelt som muligt. Det vil være individuelt, hvordan den enkelte landmand bedst inddrager usikkerhed. Ud fra en økonomisk synsvinkel anbefales det ofte at de forventede fordele og ulemper ved forskellige strategier holdes op mod hinanden. Det betyder fx at de forventede gevinster ved et lavt pesticidforbrug (bl.a. sparede kemikalieomkostninger over en årrække) holdes op mod de forventede ulemper (som fx udbyttetab i et år, hvor det viser sig at man skulle have sprøjtet mere). 7

8 Ved at udnytte den økonomiske tankegang fås en ramme, hvori det er muligt at vurdere hvilken effekt virkemidlerne logisk set må forventes at have. Hvis virkemidlerne ikke virker efter hensigten søges efter logiske og rationelle årsager (barrierer). Evalueringen forholder sig ikke til om samfundets udgifter herunder landmandens står mål med evt. gevinster for miljø og sundhed som følge af ændringer i pesticidforbruget. Ligeledes ligger det udenfor evalueringens rammer at vurdere om virkemidlerne udfra en samlet samfundsøkonomisk betragtning er valgt, så de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med opfyldelse af pesticidreduktionsmålsætningen er mindst mulige. Den konkrete fremgangsmåde er som følger. Kildematerialet består hovedsagelig af slutrapporter for de enkelte virkemiddel projekter, interviews med repræsentanter fra projekterne, repræsentanter fra rådgivningstjenesten samt offentligt tilgængelige statistikker. Repræsentanter for hvert projekt kontaktes og litteratur om virkemidlerne bearbejdes. Der foretages for hvert af de iværksatte virkemidler en evaluering med henblik på at undersøge projektdeltagernes baggrund og repræsentativitet om virkemidlet fungerer efter hensigten dvs. om behandlingshyppigheden reduceres. om virkemidlerne har sideeffekter dvs. om landmandens adfærd påvirkes i andre retninger end i retning af lavere pesticidforbrug. om virkemidlerne har uudnyttede potentialer i relation til reduktion af behandlingshyppigheden. om der er barrierer for virkemidlets virkning om der er synergi eller overlap til andre virkemidler og målsætninger både internt i pesticidpolitikken og til andre miljøtiltag. i hvilket omfang andre faktorer end virkemidlerne i Pesticidhandlingsplan II har medført ændringer i behandling shyppigheden om der vurderes at have været omkostninger eller besparelser forbundet med at ændre adfærd. I givet fald, hvad har så været medvirkende til at landmændene har ændret adfærd. om virkemidlerne kunne have været implementeret på en mere effektiv måde. Afslutningsvis evalueres virkemidlerne overfor hinanden med henblik på en vurdering af, hvilke virkemidler der har uudnyttede potentialer for reduktion af behandlingseffekten, samt eventuelle barrierer for deres udbredelse og virkning. Der gives en vurdering af om behandlingshyppigheden ville have været nedbragt lige så meget uden virkemidlerne. 1.4 Effektivitetsbegrebet Det fælles formål med virkemidlerne er at understøtte at eksisterende viden om og teknikker til nedsættelse af pesticidforbruget implementeres i praksis, så behandlingshyppigheden på landsplan reduceres til under 2,0 ved udgangen af Nogle af virkemidlerne har som mål at videreudvikle og/eller demonstrere teknikker og metoder til reduktion af behandlingshyppigheden. Disse virkemidler er således ikke direkte relateret til en specifik kvantitativ reduktionsmålsætning (behandlingshyppighed) på ejendomsniveau. 8

9 I projektet vurderes et virkemiddel at have en effekt, hvis virkemidlet har bevirket at landmanden ændrer adfærd så behandlingshyppigheden reduceres. Mht. hvorvidt der er særlige forudsætninger knyttet til virkemidlernes effektivitet, har det ikke indenfor opgavens rammer været muligt at gennemføre egne detaljerede undersøgelser af virkemidlernes målgrupper. Det har således ikke været muligt at vurdere om der er særlige forudsætninger, så som uddannelsesniveau, motivation, alder, bedriftstype m.v. knyttet til virkemidlernes effektivitet. Vurderingen er derfor baseret på det foreliggende grundlag. 1.5 Oversigt over rapporten Rapporten består af en indledende del (kapitel 1 til 3), en beskrivende del (kapitel 4 til 8) og en afsluttende del (kapitel 9). Den indledende del gør rede for baggrunden for evalueringen, samt giver en kort beskrivelse af landbrugets pesticidanvendelse og en begrundet motivation for valg af virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Den beskrivende del er opbygget, så hvert kapitel behandler et projekt. Der skelnes mellem projekt og virkemiddel, således at et projekt består af implementering af et eller flere virkemidler. Kapitlerne er opbygget systematisk, så der i hvert kapitel indledes med formålet for projektet efterfulgt af en kort projektbeskrivelse. I resultatafsnittet er resultaterne for projektet overvejende formuleret som projektforfatternes vurderinger, mens vores vurderinger hovedsagelig er præsenteret i afsnittene vedrørende barrierer og potentiale samt i den afsluttende vurdering af hvert projekt. Projektdeltagernes repræsentativitet er kommenteret under afsnittet vedrørende barrierer og potentiale. I det afsluttende kapitel gives vores samlede vurdering af virkemidlerne vedrørende deres effekt og potentiale. 9

10 10

11 2 Pesticidforbruget 2.1 Indledning Pesticidanvendelse er en kompleks størrelse. Dels spiller mange faktorer ind i forbindelse med landmandens valg af optimal bekæmpelsesstrategi, og dels har pesticidanvendelsen en række utilsigtede negative virkninger som nødvendiggør regulerende indgreb. I forbindelse med fastsættelse af målsætninger og regulering på pesticidområdet er det derfor vigtigt ikke blot at kende udviklingen i pesticidforbruget, men også have kendskab til de faktorer, der påvirker pesticidanvendelsen. I indeværende kapitel gives en kort oversigt over hvilke faktorer, der bestemmer pesticidforbruget samt udviklingen over tid. 2.2 Generel beskrivelse af faktorer der påvirker pesticidforbruget Pesticidregulering Siden vedtagelsen af Pesticidhandlingsplan I i 1986 har der været et politisk ønske om at reducere pesticidanvendelsen. I grundlaget for den nuværende pesticidpolitik, Pesticidhandlingsplan II fra marts 2000, opstilles en række delmål samt en række virkemidler til opnåelse af delmålene: Mål om reducering af behandlingshyppigheden til 2,0 inden udgangen af år Virkemidlerne omfatter rådgivning, oprettelse af demonstrationsbrug og ERFA-grupper, øget anvendelse af beslutningsstøtte- og varslingssystemer, informationskampagner og efteruddannelse af landmænd og konsulenter, indførelse af bedriftsspecifikke måltal og behandlingsindeks, rådgivning på bedriftsniveau. Disse virkemidler evalueres i nærværende rapport. Mål om friholdelse af arealer langs målsatte vandløb og søer over 1000 m 2. Virkemidlerne er etablering af randzoner og mere målrettethed i braklægning. Beskyttelse af særligt følsomme områder. Virkemidlerne er identificering af områderne, regulering af pesticidanvendelsen, opstramning af godkendelsesordningen og udarbejdelse af retningslinier for sprøjtning langs private haver. Udvidelse af økologiske arealer Revision af godkendelsesordningen Anden regulering Andre reguleringstiltag kan have mere eller mindre tilsigtede påvirkninger af pesticidanvendelsen. Her kan nævnes Vandmiljøhandlingsplan II s krav om 65% vinterdække for at reducere kvælstofudvaskningen. Alt andet lige øger dette krav pesticidforbruget, idet vinterafgrøder typisk er mere pesticidkrævende end vårafgrøder 2. EU s braklægningsstøtte samt hektarstøtte 2 I øjeblikket foregår en gennemgribende evaluering af VMP2 med henblik på at udforme en VMP3. I disse overvejelser ligger regelforenkling højt på listen, det er således usikkert krav om vinterdække opretholdes. 11

12 påvirker også pesticidforbruget, idet de ændrer de relative outputpriser og derigennem afgrødevalget. Endvidere forventes det at implementering af Vandrammedirektivet samt en evt. afkobling af EU s landbrugspolitik, hvor hensigten er at gøre landbrugsstøtten produktionsuafhængig, kommer til at påvirke pesticidforbruget. Der foreligger dog endnu ikke konkrete planer på disse politikker Agronomiske, økonomiske og strukturelle faktorer Pesticider anvendes ud fra et ønske om at reducere niveauet af ukrudt, skadedyr og sygdomme for at stabilisere udbyttet. Behovet for bekæmpelse af skadevoldere afhænger af mange faktorer. Afgrødevalget er en af de vigtigste faktorer. Landbrugets samlede arealfordeling er vist i tabel 2.1. Herudover påvirkes pesticidforbruget af bl.a. forhold som sædskiftet, jordtype, sortvalg, så- og gødskningsteknik og vejrliget i det enkelte år. Alt sammen forhold der er kendt for at påvirke niveauet af skadevoldere. Derudover kan forbruget være påvirket af strukturelle faktorer såsom bedriftstype og bedriftsstørrelse, ligesom landmandens vidensniveau, holdning og risikovurdering kan spille en vigtig rolle. Endelig er de relative priser for pesticider og andre inputs samt output priser vigtige faktorer for jordbrugerens pesticidforbrug 3. Tabel 2.1 Landbrugsarealets benyttelse i 2001, 1000 ha 2001 Vinterhvede 649 Vårbyg 606 Græs og kl. græs i omdrift 242 Øvrige arealer inkl. brak 1) 198 Græs og kl. græs udenfor omdrift 184 Vinterbyg 149 Helsæd, lucerne og grønfoder 92 Frø til udsæd 83 Majs 79 Vinterraps 71 Vinterrug 66 Havre 60 Sukkerroer 56 Kartofler 38 Triticale 35 Bælgsæd 32 Gartneriprodukter 23 Foderroer 13 Vårhvede 8 Vårraps 8 Andet 4 I alt ) Justeret i henhold til oplysninger fra Direktoratet for FødevareErhverv. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2002, Landbrugets Rådgivningscenter. 2.3 Udvikling i pesticidforbruget Pesticidforbruget opgøres både som kg aktivt stof, behandlingshyppighed og behandlingsindeks. I boks 1 gives en oversigt over begreberne. Behandlingshyppigheden beregnes nu efter to metoder. Efter den gamle metode, som er anvendt siden den første Pesticidhandlingsplan blev indført i 1986, tæller de enkelte produkter i forhold til normaldosis. Efter den nye metode, som har været anvendt siden 1998, tæller produkterne efter deres indhold af aktivstof. Det medfører at den nye behandlingshyppighed i 3 Afsnittet er baseret på Christensen, T. & Schou, J. (1999). Oversigt over økonomiske analyser af landbrugets pesticidanvendelse. SJFI working paper 6/

13 gennemsnit bliver 5% højere end den gamle. I figur 2.1 og figur 2.2 ses hvordan pesticidforbruget målt som henholdsvis kg aktivstof og behandlingshyppighed har udviklet sig fra til Målet for den første pesticidhandlingsplan var en halvering af pesticidforbruget både målt som kg aktivstof og behandlingshyppighed. Pesticidhandlingsplan II fokuserer på fortsat reduktion af behandlingshyppigheden. Målsætningen er 2.0 inden udgangen af år 2002 (målt på den gamle måde). Dette mål var allerede nået i år 2000, mens behandlingshyppigheden steg en smule (4.5% efter den gamle metode) i år 2001 denne stigning dækker over et fald i salget af ukrudtsmidler samt en stigning i salget af skadedyrs- og vækstregulatorer, mens salget af svampemidler var uændret. De endelige tal for pesticidforbruget i år 2002 er endnu ikke tilgængelige. I figur 2.2 vises udviklingen i behandlingshyppigheden beregnet efter både ny og gammel metode. Figur 2.1 Salg af bekæmpelsesmidler til landbrugsformål i 2001, tons aktivstof Gns Note: Oplysninger om salg i 2002 er endnu ikke tilgængelige. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2002, Landbrugets Rådgivningscenter. Der skelnes mellem behandlingshyppighed (BH) og behandlingsindeks (BI). Begge opgørelser defineres som det antal gange en afgrøde kan sprøjtes, når der anvendes standarddoser. Behandlingshyppighed er den statistiske opgørelse baseret på salget af bekæmpelsesmidler i et kalenderår, mens behandlingsindeks baseres på det faktiske forbrug i en vækstsæson. Behandlingsindeks beregnes efter den ny metode. Det er således behandlingsindeks der anvendes i rådgivningen, mens behandlingshyppighed anvendes i forbindelse med de årlige opgørelser af forbruget og vurderingen af om Pesticidhandlingsplanens overordnede målsætning opfyldes. 13

14 Figur 2.2 Behandlingshyppighed i ,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Gns Mål 31/ Behandlingshyppighed (gl) Note: Behandlingshyppighed i 2002 er ikke tilgængelig. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2002, Landbrugets Rådgivningscenter. Behandlingshyppighed (ny) Behandlingshyppigheden kan fordeles på henholdsvis herbicider, fungicider, vækstregulatorer og insekticider viser at ukrudtsmidlerne udgør godt halvdelen af pesticidforbruget (56%) målt som behandlingshyppighed, det ses i figur 2.3. Et andet vigtigt begreb er måltal (se boks 2.1). Måltallene for de enkelte afgrøder er beregnet således at hvis måltallene som gennemsnit på landsplan overholdes, vil behandlingshyppigheden efter den nye beregningsmetode ligge under 2,1 svarende til 2,0 efter den gamle beregningsmetode. Måltallet korresponderer således med målet for behandlingshyppighed 2,0 i Pesticidhandlingsplan II. For at illustrere forskelle i måltal ses i tabel 2.2 måltallene for de vigtigste afgrøder i

15 Figur 2.3 Behandlingshyppighed for 2001 fordelt på pesticidtyper Insekticider 13% Fungicider 22% Herbicider 58% Vækstregulatorer 7% Herbicider Vækstregulatorer Fungicider Insekticider Note: Behandlingshyppigheden i 2001 var 2,09 (gl. beregningsmetode) Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2001, Miljøstyrelsen. Boks 2.1 Definition af behandlingshyppighed, behandlingsindeks og måltal Behandlingshyppighed (BH) defineres som det gennemsnitlige antal gange landbrugsareal kan behandles med en standarddosering med (kalender)årets salg af pesticider. Det gennemsnitlige antal pesticidbehandlinger beregnes ud fra det arealvægtede gennemsnit for behandlingshyppigheden i de enkelte afgrøder. Det dyrkede areal i omdrift består af det samlede dyrkede landbrugsareal fratrukket udyrket brak, vedvarende græs samt økologiske arealer. Behandlingsindekset (BI) defineres som det antal gange en afgrøde i en vækstsæson, ud fra det faktiske forbrug, kan behandles med en standarddosis. Måltallene for de enkelte afgrøder er beregnet således at hvis måltallene som gennemsnit på landsplan overholdes, vil behandlingshyppigheden efter den nye beregningsmetode ligge under 2,1 svarende til 2,0 efter den gamle beregningsmetode. Måltallet korresponderer således med målet for behandlingshyppighed 2,0 i Pesticidhandlingsplan II. Tabel 2.2 Måltal for behandlingsindeks i salgsafgrøder i 2001 I alt Vinterhvede 2,30 Vinterrug 1,40 Vinterbyg 1,55 Triticale 1,65 Vårbyg 1,40 Havre 1,10 Vårhvede 1,80 Vinterraps 1,55 Vårraps 1,45 Ærter 2,50 Kartofler, lægge 6,15 Kartofler, mel 9,60 Kartofler, konsum 7,85 Sukkerroer 3,05 Kvikbekæmpelse 1) 0,30 1) Kvik kan bekæmpes med hel dosis af et Roundup-middel ca. hvert 4. år på alle arealer i omdrift Kilde: Dyrkningsvejledning - behandlingsindeks og måltal,

16 Formålet med at opstille måltal på bedriftsniveau har været at synliggøre pesticidhandlingsplanens mål på bedriftsniveau og at angive et mål for bekæmpelsesindsatsen under gennemsnitlige forhold i den enkelte afgrøde ved god landbrugsmæssig praksis. Måltallene er fastsat i et samarbejde mellem DJF og LR og afspejler det bedste bud på en rationel fordeling af et samlet BI på 2 ud fra eksisterende viden om bekæmpelsesbehovet Effekter af pesticidanvendelsen Pesticidanvendelsen har en række tilsigtede og utilsigtede effekter. Dels påvirkes mål-organismerne dvs. de planter og dyr, hvis forekomst ønskes reduceret ved indsatsen (skadevolderne). Det er en tilsigtet virkning. Derudover er der utilsigtede påvirkninger af den omkringliggende flora og fauna samt vandløb, søer og grundvand. Yderligere er der ingen garanti for at pesticidrester i fødevarer ikke har utilsigtede effekter på den humane sundhed. Alle pesticider gennemgår en omfattende godkendelsesprocedure, som skal sikre at kun midler, der vurderes ikke at skade miljø og sundhed godkendes. Proceduren sikrer dog ikke helt mod negative effekter af pesticidanvendelsen I Pesticidhandlingsplan II er virkemidlerne hovedsagelig rettet mod at reducere behandlingshyppigheden samt forurening fra punktkilder. 16

17 3 Valg af virkemidler I dette kapitel præsenteres de vigtigste faktorer af økonomisk, viden-relateret eller holdningsmæssig art, der fungerer som barrierer for den fulde udnyttelse af det omkostningsfri potentiale for at reducere pesticidforbruget, som foreslået af Bichel-udvalget. Det er bl.a. disse barrierer og samtidig en række forslag til deres overvindelse, der har begrundet valget af virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Kapitlet beskriver således valget af virkemidler samt de bagvedliggende projekters indbyrdes sammenhæng. 3.1 Projekterne og deres indbyrdes sammenhæng I denne rapport evalueres de frivillige, informationsbaserede virkemidler, der sammen med fx en udvidelse af det økologisk drevne areal og forbudet mod sprøjtning i randzoner, har udgjort kernen i Pesticidhandlingsplan II s aktiviteter, jf. afsnit 2.2. Disse virkemidler har været organiseret i 5 projekter, der har været udført i samarbejde mellem Landbrugets Rådgivningscenter og Danmarks Jordbrugsforskning. Det samlede budget for projekterne for perioden er på knap 40 mio. kroner. Projekterne er vist i tabel 3.1 med angivelse af samlet budget og ansvarlig institution. Projekterne udgør en sammenhængende helhed, idet aktiviteterne spænder fra den grundlæggende videnudvikling og den praktiske implementering af nye teknikker på udvalgte bedrifter, over formidlingstiltag som demonstration, undervisning og erfaringsudveksling, til individuel rådgivning og bedriftsbesøg hos den enkelte landmand. Figur 3.1 viser sammenhængen mellem de fem projekter, som er sat i værk for at implementere en række virkemidler med det formål at reducere behandlingshyppigheden samt afdække og reducere barrierer for et lavere pesticidforbrug. Projektnumrene er vist i parentes og henviser til tabel 3.1. Som det fremgår af figuren, sker den primære skabelse og udvikling af ny grundviden på planteværnsområdet i projekt 2 og 3. Projekt 3 fokuserer på mekanisk ukrudtsbekæmpelse, mens projekt 2 anvender varslingssystemer og skadetærskelsmodeller som grundlag for anbefalinger af kemiske metoder til bekæmpelse af sygdomme og skadevoldere. Disse virkemidler kan siges at udgøre det grundlæggende lag af udvikling af ny grundviden. 17

18 Tabel 3.1 Projektnummer og titel Oversigt over de evaluerede projekter Institution Budget (mio. kr) 1. ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse og demonstration LR, FØI, DJF 7, Pesticidhandlingsplan II i praksis demonstration på studielandbrug 1.2. ERFA-grupper 1.3. Rådgivning og uddannelse 2. Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer DJF, LR, DMI 12, Videreudvikling af varslingssystemer (2 delprojekter) 2.2. Videreudvikling af PC-Planteværn (9 delprojekter) 3. Bedriftsorienteret ukrudtskontrol på konventionelle og økologiske landbrug DJF, LR 7, Beslutningsstøtteværktøj vedrørende ukrudtsfrøpulje 3.2. Strategier for bedriftsorienteret ukrudtskontrol 3.3. Forsøg med ikke-kemiske metoder til ukrudtskontrol 3.4. Forsøg med båndsprøjtning og radrensning 4. Reduktionsplaner for pesticidanvendelsen på bedriftsniveau LR 7,7* 5. Indsats mod punktkilder LR 3,6 I alt 38,3 Noter: LR: Landbrugets rådgivningscenter DJF: Danmarks Jordbrugsforskning DMI: Danmarks Meteorologiske Institut FØI: Fødevareøkonomisk Institut *) Projekt 4 forventes forlænget til På finansloven er der foreløbig afsat 9,9 mio. kr. til videreførelse af projektet indtil Kilde: Projekternes statusrapporter (august 2001) Det næste lag omfatter de tiltag, som demonstrerer den nye viden og indhenter de praktiske erfaringer på udvalgte bedrifter. Det vil sige projekt 3, som omfatter ukrudtskontrollerende tiltag på 15 bedrifter med fokus på mekanisk bekæmpelse, og de 17 studiebrug der indgår i projekt 1, der har fokus på at implementere Pesticidhandlingsplan II i praksis. De udvalgte studiebrug bliver også brugt til andre formål end demonstration af Pesticidhandlingsplan II i praksis. Resultaterne fra disse to lag har bl.a. været anvendt i udviklingen og gennemførelsen af de undervisnings- og kursusaktiviteter som primært gennemføres i projekt 1, og som udgør det næste lag. Endelig består det øverste lag af individuelle rådgivnings- og planlægningsaktiviteter som anvendes i projekt 4 og 5. 18

19 Figur 3.1 Projekternes organisering og virkemidlernes indbyrdes sammenhæng Virkemidler til reduktion af pesticid-anvendelsen/bi på behandlede arealer Virkemidler til reduktion af miljøbelastning af grund- og overfladevand Praktisk implementering (Specifik) Formidling Individuelle tiltag Erfaringsudveksling/ Dialog Information/ undervisning Reduktionsplaner (4) ERFA (1) Kurser (1) Studiebrug (1) Tjekliste (5) (punktkilder) Demonstration Bedriftsstrategier (3) Udvikling (Generel) Grundviden Markforsøg (3) Beslutningsstøttesystemer (2) Som vist på figur 3.1, er projekt 2 som omhandler videreudvikling af beslutningsstøttesystemer - dvs. primært PC-Planteværn/Planteværn Online (PVO) repræsenteret i samtlige lag. Dette skyldes at resultaterne og faciliteterne fra dette projekt anvendes i alle lag samt af både forskere, konsulenter og landmænd. Sammenfattende ses, at projekterne er organiseret således at de forskellige virkemidler komplementerer hinanden og kan derfor ikke opfattes som alternativer. 3.2 Barrierer og løsningsforslag Valget af virkemidler hænger nøje sammen med eksistensen af en række økonomiske, videns- og holdningsmæssige barrierer for at udnytte det omkostningsfri reduktionspotentiale på procent af pesticidforbruget som anvist af Bichel-udvalget. I barriererapporten 4 angives en lang række af disse barrierer. I tabel 3.2 er angivet, om barriererne er relevante for henholdsvis landmanden, konsulenten eller dem begge. Udsagnene er desuden klassificerede efter om det primært er mangel på motivation (M) eller information (I), der udgør barrieren. Desuden angives hvilke projekter, jf. tabel 3.1, der primært retter sig mod at nedbryde de enkelte barrierer. 4 Barriererapportens fulde navn er Barrierer for formidling og anvendelse af den eksisterende viden, om muligheder for at optimere anvendelsen af pesticider resultater af en arbejdsgruppes overvejelser, Miljøstyrelsen

20 Tabel 3.2 Klassificering af barrierer for reduktion af pesticidforbruget og deres relation til de enkelte projekter Barrierer Landmand Type Projektnummer Begrænset anvendelse af beslutningsstøttesystemer I 1,2 Ca. halvdelen bruger ofte eller nogen gange mekanisk bekæmpelse I 3 Begrænset økonomisk incitament til at nedsætte anvendelsen M - Manglende forståelse af begrebet behandlingshyppighed I 1 Manglende kendskab til potentialet og muligheder for at reducere behandlingshyppigheden I 1,3,4 på afgrøde og bedriftsniveau Usikkerhed hos den enkelte landmand m.h.t. om det kan lade sig gøre at nedsætte I 1,3,4 pesticidanvendelsen uden det medfører økonomiske tab Øget tidsforbrug i marken til monitering af skadegørere, manglende erkendelse af de I 1,3,4 besparelser der kan opnås ved at monitere Manglende kapacitet (maskiner, tid) til udnyttelse af visse reduktionsmuligheder? 1,3,4 For få tilbud om deltagelse i ERFA-grupper med fokus på lav pesticidanvendelse I 1 Manglende kendskab til arealgrundlaget for en investering i maskiner til mekanisk I 3 ukrudtsbekæmpelse Faglig stolthed der siger, at der ikke må findes ukrudt i marken M 1,3,4 Landmand og konsulent Manglende motivation til en indsats for nedsættelse af behandlingshyppigheden M 1 Manglende accept i landbruget af behandlingshyppigheden som reduktionsmålsætning M 1 Reduktionsmålsætning har ikke været defineret på afgrøde og bedriftsniveau M 1,3,4 Konsulent Manglende sikkerhed/uddannelse i at kunne rådgive om reduceret pesticidanvendelse I 1 Frygt for at miste landmandens (kundens) tillid, hvis råd om reduceret M - pesticidanvendelse medfører tab Begrænsninger i forhold til oprettelse af i ERFA-grupper*? 1 Noter: I= Information, M= Motivation Projektnumrene er angivet i tabel 3.1 *) Fx pga. bedre indtjening for konsulenten ved individuel rådgivning eller at landmændene ikke har tid i vækstsæsonen, hvor ERFA-gruppen netop kræver en indsats. Kilde: Barriererapport (1999, pp ) Det ses af tabel 3.2, at det primært er de bedriftsspecifikke tiltag, som implementeres i projekterne 1,3 og 4 som rettes direkte mod barriererne for at reducere behandlingsindekset. I barriererapporten peges desuden på en række muligheder for at overvinde barriererne. I tabel 3.3 er forsøgt for hvert løsningsforslag at bestemme den primære målgruppe, forslagets karakter samt hvilket eller hvilke projekter, der primært retter sig mod den pågældende løsning. 20

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside:

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Fax Hjemmeside: Pesticidhandlingsplan II Rådgivning nytter! 1 Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf. 8740 5000 Fax. 8740 5090 Hjemmeside: www.lr.dk Oplag 10.000

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

PESTICIDHANDLINGSPLAN II PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og

Læs mere

Landbruget og pesticiderne

Landbruget og pesticiderne en faktuel og historisk oversigt Nærværende artikel giver en oversigt over udviklingen i landbrugets forbrug af pesticider og den hidtidige politik på området. Målt ved mængden af aktivt stof er landbrugets

Læs mere

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Velkommen til Seminar om Planteværn Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl

Velkommen til Seminar om Planteværn Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Velkommen til Seminar om Planteværn 2002 Introduktion og aktuelt nyt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Pesticidforbruget Miljøstyrelsens statistik for salg og behandlingshyppighed (BH) Database

Læs mere

Pesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Pesticidhandlingsplan II. Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Landskonsulent Poul Henning Petersen og Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Pesticidhandlingsplan II Status Landmandens økonomi Kan vi reducere forbruget yderligere? Mekanisk

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Sammenfatning og konklusioner

Sammenfatning og konklusioner Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet

Læs mere

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse

Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse 1. Danske Planteavlskongres 2004 Driftsøkonomiske muligheder for en reduceret og miljøvenlig pesticidanvendelse Farm economic potential for a reduced and environmental-friendly use of pesticides Jens Erik

Læs mere

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper

Læs mere

Status for Pesticidhandlingsplan II

Status for Pesticidhandlingsplan II 2000 Status for Pesticidhandlingsplan II Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold INDHOLD...4 1 INDLEDNING...5 2 STATUS...6 2.1 BEHANDLINGSHYPPIGHED...6 2.2 RANDZONER...7

Læs mere

Aktuelt om lovgivning og miljø

Aktuelt om lovgivning og miljø Aktuelt om lovgivning og miljø Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Emner Godkendelse af bekæmpelsesmidler Variable randzoner Præparatdirektiv Pesticidhandlingsplan II Fylde-/vaskepladser Arbejdspladsbrugsanvisninger

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande

Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande Strategier for planteværn i Danmark og i vore nabolande Lise Nistrup Jørgensen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF - Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug Baggrund og

Læs mere

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer

Planteværn Online. Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Planteværn Online Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for Plantebeskyttelse Indledning n PVO frigivet vinteren 2002 n ingen

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009 Plantekongres 2009 Cand.oecon. Henning Thomsen, Manager A/S Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Læs mere

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl

Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Ha 2. semester Seminarhold nr. Forfatter Seminarvejleder Forbruget af pesticider i landbrugets planteavl Handelshøjskolen i Århus 2001 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Salget af pesticider 2 2.1 Årsager

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Efterårskonference 2000

Efterårskonference 2000 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Efterårskonference 2000 Arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning og

Læs mere

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016

UDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016 UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik

Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Driftsøkonomisk analyse af reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Behandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften

Behandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften Behandlingshyppighed, pesticidbelastning og effekt af pesticidafgiften Jens Erik Ørum IFRO-KU Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen AGRO-AU Indlæg 37.1 Plantekongressen i Herning 17. januar 2017 Plantekongres

Læs mere

Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen

Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi Anita Fjelsted Miljøstyrelsen Plantekongres Jan. 2019 Hvorfor et partnerskab om præcisionssprøjtning? Politisk aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 Den dobbelte

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Pesticidindsatsen

Pesticidindsatsen Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning

Læs mere

Resultater fra ENDURE

Resultater fra ENDURE & Per Kudsk Institut for Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug 1 Hvad er ENDURE? ENDURE et EU Network of Excellence med deltagelse af 15 partnere fra 10 lande, heriblandt DJF og

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark

Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der

Læs mere

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)

Belastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH) Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens

Læs mere

Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II

Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II Aktiviteter til opfølgning af Pesticidhandlingsplan II Landbrugets Rådgivningscenter & Danmarks JordbrugsForskning April 2000 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 ERFA-grupper, rådgivning, efteruddannelse

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt.

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Markbrug mod nye mål -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt. Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke udviklings-

Læs mere

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug

Læs mere

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen

Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Gennemførelse af grupperådgivningsforløb

Gennemførelse af grupperådgivningsforløb Gennemførelse af grupperådgivningsforløb Anbefalinger på baggrund af gennemførte forløb hos Centrovice og Djursland Landboforening Udarbejdet af Heidi Hundrup Rasmussen, specialkonsulent i SEGES, i projekt

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Landbrugets anvendelse af pesticider

Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets brug af pesticider påvirker omgivelserne langt mindre end tidligere. Der er en række grunde hertil. For det første har Danmark gennemført en meget skrap

Læs mere

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi

Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Wilhjelm + 8 Pesticiderne udenfor markerne Peter Esbjerg Prof Land- & Havebrugszoologi Dias 1 Kilde: http://www.naturbes kyttelse.dk/2009/10/ giftforbruget-tordneri-vejret/ Skadeligt for naturen og landbrugets

Læs mere

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK Michael Højholdt Mikkel Gejl Hansen Aabenraa 5. juni 2017 INDHOLD 1. Formål med FMS og anvendelse af FMS 2. Indsamling, validering og anvendelse

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 20 2003 Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion

Læs mere

Landsudvalget for Planteproduktion. Strategi 2013

Landsudvalget for Planteproduktion. Strategi 2013 Landsudvalget for Planteproduktion Strategi 2013 Denne strategi for Landsudvalget for Planteproduktion er et led i udarbejdelsen af den samlede strategi 2013 for Dansk Landbrugsrådgivning. Landsudvalgets

Læs mere

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på

Læs mere

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen

Om IPM i Danmark. Af Rolf Thostrup Poulsen Om IPM i Danmark Af Rolf Thostrup Poulsen Integreret plantebeskyttelse EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider Integreret plantebeskyttelse (IPM) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

DanSeed Symposium 20. marts Muligheder for den danske frøbranche. v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug

DanSeed Symposium 20. marts Muligheder for den danske frøbranche. v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug DanSeed Symposium 20. marts 2007 Muligheder for den danske frøbranche v/henrik Høegh viceformand i Dansk Landbrug H:\OVH-DL\ANDET-Foredrag\0286kha.ppt 1 16.03.2007 Hvad har betydning for dyrkning af frø

Læs mere

Konsekvenser af et forbud mod glyphosat

Konsekvenser af et forbud mod glyphosat Konsekvenser af et forbud mod glyphosat Hvad sker der i UK, Frankrig og Tyskland? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Danmark Lidt historik Nyvurdering af glyphosat senest d. 30. juni 2016 I marts

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES

Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og. hvad gør branchen. for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES Hvorfor og hvordan bruger landbruget pesticider, og hvad gør branchen for at begrænse brugen? v/ landskonsulent Poul Henning Pedersen, SEGES Mine budskaber Pesticider er afgørende for den konventionelle

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2011

Salg af pesticider til brug i private haver 2011 Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT

Læs mere

Velkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen

Velkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen Velkommen til temaet Tag chancen, men kend risikoen Michael Maahr, Danske Bank Thomas Frederiksen, Danske Bank Torben Ulf Larsen, Hvor vil vi stille skarpt? Metode til risikostyring Danske Banks kreditvurdering

Læs mere

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider?

Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Hvordan kan vi mindske brugen af pesticider? Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd Politikens Hus 26. januar 2016 Overordnet situation Dansk jordbrug sprøjter mindre end de fleste andre i-

Læs mere

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte?

Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte? Hvordan tager landmænd beslutninger om deres sædskifte? HighCrop Workshop Koldkærgaard, 5. november 2012 Egon Noe Agroøkologi Århus universitet Ideen bag HighCrop Bygger på hypotesen om at man med grundlag

Læs mere

KURSUS i Planteværn: Tid og sted Tirsdag den 19. og onsdag den 20. december 2017

KURSUS i Planteværn: Tid og sted Tirsdag den 19. og onsdag den 20. december 2017 KURSUS i Planteværn: Planteværn for professionelle sprøjteførere AMU-kursus nummer 48175: Opfølgningskursus, sprøjtecertifikat landbrug AMU-kursus nummer 46686: Håndtering af data vedr. nærings- og hjælpestoffer

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere