Kaloriemærkning på kaffeautomater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kaloriemærkning på kaffeautomater"

Transkript

1 Rapport Kræftens Bekæmpelse Kaloriemærkning på kaffeautomater - får brugerne til at fravælge fede drikke

2 Kaloriemærkning på kaffeautomater - får brugerne til at fravælge fede drikke Forfattere Eva Vase, cand.scient.san Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent, cand. comm Jodie Anne Littlewood, forskningsassistent Review Anja Olsen, seniorforsker, Ph.d., M.Sc. Rapporten bygger primært på Eva Vases kandidatspeciale Effektmålinger og procesevaluering af Situated Information Nudging på kaffeautomater på to typer af virksomheder i Danmark fra 2013 ved den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Syddansk Universitet. Afsnit 4.2 og 4.3 stammer fra Birgitte Dalsgaard Silkjærs kandidatspeciale Kalorier på kaffeautomaten et interventionsstudie af effekten af kalorieinformation på kaffeautomater og betydning herfor fra 2014 fra samme institut. Kontakt Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse og Oplysning Strandboulevarden 49 DK-2100 København Ø Tlf Rapporten kan downloades fra Publiceret marts 2015

3 Resume Kaffeautomater på danske arbejdspladser med stort udvalg af kakao og andre kalorierige drikke betyder, at en del danskere drikker en masse kalorier hver dag, måske uden at være klar over det. Det bidrager til den negative udvikling, hvor næsten halvdelen af alle danskere er overvægtige. Nudging, hvis udgangspunkt er, at mennesker det meste af tiden er vanestyrede eller handler pr. automatik, har de senere år vundet indpas i mange lande. At sætte kaloriemærkning på kaffeautomaterne er et nudge, som forventes at få brugerne til at reflektere over kalorieindholdet - og nogle til at ændre drikkevaner. Formålet med interventionen er at undersøge, i hvilket omfang opsætning af kalorieinformation på kaffeautomater påvirker medarbejdernes drikkevaner, og hvordan selve implementeringen påvirker effekten. Interventionen fandt sted på to virksomheder: En mellemstor produktionsvirksomhed i Jylland og en stor handelsvirksomhed i hovedstadsområdet. Kaloriemærkningen bestod af mærkater med kalorieindholdet på trykknapperne og en planche med referenceværdier for dagligt energiindtag, fysisk aktivitet og sodavand. Drikkene i automaten blev inddelt i kalorierige drikke (>30 kcal) og kaloriefattige drikke (<30 kcal). Studiet var kvasi eksperimentelt med før- og eftermålinger. Designet for interventionen var todelt: Effektmåling ved aflæsning og analyse af forbruget fra kaffeautomaterne og en procesevaluering med observation og uformelle interviews for at afdække fremmende og hæmmende faktorer i forhold til effekten. Resultatet var, at de ansatte trak betydeligt færre kopper kalorierige drikke efter kaloriemærkningen, hvilket betød en signifikant nedgang i andelen af kalorierige drikke både i interventionsperioden og ved opfølgningen efter 7 måneder. Flertallet af de ansatte kendte ikke/i mindre grad kalorieindholdet i drikkene forud for mærkningen, ligesom flertallet forstod kalorieinformationen og ønskede den permanent. Fremmende faktorer for effekten var selve udformningen af kaloriemærkningen og det overraskende høje kalorieindhold i mange af drikkene. Hæmmende faktorer var dels manglende forhåndsorientering om mærkningen og en oplevelse af mærkningen som et indgreb i det frie valg. Kaloriemærkning på kaffeautomater er et let og billigt sundhedsfremmede tiltag, som overordnet har en positiv effekt på brugernes valg både på kort og på længere sigt. Kaloriemærkning er tilsyneladende effektiv på tværs af branche og beskæftigelse. Virksomheder kan med fordel sætte kaloriemærkning på kaffeautomater som led i en strukturel forebyggelsesstrategi på arbejdspladsen sammen med andre tiltag, som forebygger overvægt.

4 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og problemformulering Indledning Problemstilling Problemformulering Teoretisk ramme Nudging Administrativ beslutningsadfærd Dual proces teori Theory of Planned Behavior og dual proces teori Interventionen Kalorieinformationens placering og udformning Dataindsamling Inddeling i kalorierige og kaloriefattige drikke Statistisk analyse Resultater Kalorierige andele Kontrolautomater vs interventionsautomater Handelsvirksomheden vs. produktionsvirksomheden Det gennemsnitlige kalorieindhold Odds Ratio Langtidseffekt Opsummering Proces og resultat Resultat for procesevalueringen Nøjagtighed/tilpasning Frontpersonalet Målgruppe Konteksten Opsummering Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag... 32

5 1. Baggrund og problemformulering 1.1 Indledning Behovet for sundhedsstrategier, der kan ændre på folks adfærd i en sundere retning, skal ses i lyset af de store ændringer i danskernes kost, rygevaner, fysisk aktivitetsniveau og alkoholforbrug gennem de seneste år. Det har betydet en stigning i kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes (WHO, 2009) og visse kræftsygdomme fx brystkræft, tyktarmskræft og nyrekræft (Kræftens Bekæmpelse, 2013). Den ændrede livsførelse har medført en fedmeepidemi i hele verden og tilskrives en kombination af mere stillesiddende adfærd i fritid og arbejdsliv; større udbud af mad (Harnack & French, 2008) og stigning i portionsstørrelser (Skov et al., 2012, Richelsen et al., 2003). Mange underestimerer kalorieindholdet i mad med højt indhold af fedt, sukker og salt (Berman & Lavizzo-Mourey, 2008), og man risikerer at indtage flere kalorier end tiltænkt. USA indførte som de første lovgivning, der kræver, at fastfoodkæder og udbydere af automater oplyser kalorieindholdet på mad- og drikkevarer for at bremse udviklingen i fedmeepidemien (NCSL, 2012). Flere stater i Australien har siden fulgt efter. De fleste danskere har et ønske om at leve sundere (Mandag morgen & Trygfonden, 2008), selvom det kniber for de fleste at leve op til sundhedsanbefalingerne (KRAM, 2009). Der er store sociale forskelle i forekomsten af fedme i Danmark, som især findes i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste indkomster og ufaglærte jobs, ligesom der er flere overvægtige på landet sammenlignet med byen (Richelsen et al., 2003). Andre faktorer er kulturelle, som den nemme og billige adgang til energitætte mad- og drikkevarer samt manglen på fysisk aktivitet på arbejdspladser og i forbindelse med transport mellem arbejde og hjem (Ibid.). Blandt andet er der i de senere år på mange arbejdspladser blevet opstillet kaffeautomater, der udover kaffe og te også tilbyder kakao og andre kalorierige drikke, og ansatte risikerer uforvarende at drikke mange kalorier i løbet af dagen. Nudging som forandringsstrategi er italesat af adfærdsforsker og professor Richard H. Thaler og juraprofessor Cass R. Sunstein (2008) i bogen Nudging Improving Decisions about Health, Health and Happiness. Nudging er et paraplybegreb for tiltag, som påvirker menneskers adfærd i en forudsigelig retning ved at ændre i valgarkitekturen, dvs. tiltag med at indrette miljøet med få midler og uden brug af forbud eller økonomiske incitamenter. Nudging bygger på økonomiske og psykologiske adfærdsteorier med udgangspunkt i dual proces teoris antagelser om, at mennesker er kloge og fornuftige i et vist omfang, men ikke kan være fokuserede og refleksive hele tiden. Derfor er det forventeligt, at mennesker begår fejl i valgsituationer på trods af gode intentioner om fx at spise sundt. Nudging antages at kunne hjælpe mennesker til i højere grad at følge deres intention ved at få dem til at reflektere over egne valg (Ibid.). 1

6 1.2 Problemstilling Nudging i form af kalorieinformationer på menutavler er effektive i et vist omfang (Swartz, 2011; Skov et al., 2012; Hyldig & Littlewood, 2012). Til gengæld mangler der både viden om effekten af kalorieinformationer på selvbetjeningsautomater (Skov et al., 2012) og viden om undersøgelser med større metodisk styrke i naturlige miljøer (Harnack, French; 2008, Swartz et al., 2011). Et pilotprojekt i Kræftens Bekæmpelse Kalorier på kaffeautomater et pilotprojekt af situated information nudging (Scheller, 2012) viste et signifikant fald i andelen af kalorierige kaffedrikke i en af to deltagende afdelinger. Derfor er det relevant at gennemføre yderligere interventioner for at undersøge, om effekten var enkeltstående, eller om lignende interventioner andre steder ville vise samme resultat. Formålet med nærværende intervention er at undersøge, hvordan kalorieinformation på kaffeautomater påvirker medarbejdernes drikkevaner på to virksomheder en produktionsvirksomhed i Jylland og en handelsvirksomhed i hovedstadsområdet - samt at få en forståelse for hvilke forhold i forbindelse med implementeringen, der har betydning for effekten. 1.3 Problemformulering 1) I hvilket omfang medfører kaloriemærkning på kaffeautomater, at indtaget af drikke fra kaffeautomaterne ændrer sig, og er der forskel i effekten på de to virksomheder? 2) Hvorfor har interventionen opnået den pågældende effekt set i lyset af implementeringsmæssigt hæmmende eller fremmende faktorer? For at besvare problemformuleringen benyttes et todelt design: En måling af effektens omfang i form af aflæsning og analyse af forbruget fra kaffeautomaterne før og under interventionen samt en procesevaluering, som skal analysere, hvordan og hvorfor interventionen virkede. 2

7 2. Teoretisk ramme Det traditionelle udgangspunkt, at mennesker er rationelle og ikke begår fejl i deres intenderede adfærd (Thaler & Sunstein, 2008), anfægtes af socialpsykologiske teorier som opfatter mennesker som værende under indflydelse og påvirkning af de samfundsmæssige og kulturelle forhold, de lever under (Draborg, 1998; Odgen, 2010). Ligeledes har traditionelle tilgange til at ændre på menneskers sundhedsadfærd primært handlet om at påvirke individuelle faktorer, men det anerkendes i stigende grad, at også omgivelserne skal ændres for at få mennesker til at ændre adfærd. Denne intervention tager udgangspunkt i at forstå menneskelig adfærd ud fra det omgivende miljø og normer. 2.1 Nudging Nudge betyder oversat til dansk et lille puf. Nudging balancerer libertarianismens betoning af det frie valg med paternalismens forsvar for choice architecture, som en mulighed for at gøre det sunde valg lettere (Thaler & Sunstein, 2009). Nudging bygger på økonomiske og psykologiske teorier, herunder teori om administrativ beslutningsadfærd af Herbert Simon (John et al., 2011) og dual proces teori af Daniel Kahneman (2013). Sammen bibringer de forståelse af, hvorfor mennesker ikke altid vælger rigtigt ud fra deres egeninteresse. Dual proces teori, som er en førende forklaringsteori i forståelsen af, hvorfor nudging formodes at medvirke til adfærdsændringer (Skov et al., 2012; Hansen & Jespersen, 2013), er valgt som teoretisk forståelsesramme for denne undersøgelse. Grundantagelsen bag nudge-interventioner er, at det med få midler på en række områder er muligt at indrette miljøet på en måde, der påvirker folks valg og dermed adfærden i en forudsigelig og ønskelig retning uden brug af regler, forbud eller økonomiske incitamenter (Thaler & Sunstein, 2009). 2.2 Administrativ beslutningsadfærd Antagelser bag nudging bygger også til dels på Herbert Simons teori om administrativ beslutningsadfærd, som tager udgangspunkt i, at mennesker skal tage så mange beslutninger i løbet af en dag, at de ikke kan forventes at tage den rigtige beslutning hver gang (John et al., 2011). Vaner, følelser og tommelfingerregler påvirker, hvad mennesker fokuserer på eller ignorerer (Hansen & Jespersen, 2013; Thaler & Sunstein, 2009), for slet ikke at tale om miljøets og den sociale konteksts indflydelse på beslutningen (John et al., 2011). 2.3 Dual proces teori Det er altså ofte ikke nok, at mennesker ved, hvordan de bør/skal agere, fordi valget også påvirkes af vanemæssige, automatiserede processer. Dual proces teori er udviklet af psykolog Daniel Kahneman og går ud på, at hjernen fungerer på to måder: En automatisk og intuitiv, som er hurtig og ikke 3

8 kræver særlig anstrengelse, og en refleksiv og rationel, som er langsom, og kræver bevidstheden og koncentration. Menneskers adfærd kan være et resultat af begge tankeprocesser (Kahneman, 2013, Hansen & Jespersen, 2013). Det antages således, at kaloriemærkning vil give anledning til en vis refleksion, som kan medføre en ændring i en ellers vanedreven adfærd og gøre et ubevidst valg mere oplyst og bevidst (Thaler & Sunstein, 2009) for så vidt angår kalorieindtag. 2.4 Theory of Planned Behavior og dual proces teori The Theory of Planned Behavior supplerer dual proces teori ved at inddrage en forståelse af, hvordan mennesket kan ændre adfærd eller ikke gør det - på baggrund af værdier og holdninger i det omgivende miljø: Individets holdning til den nye adfærd; subjektive normer; og selvopfattelsen af, i hvilken grad man mestrer den nye adfærd (Odgen, 2004). Theory of Planned Behavior er således inddraget for at belyse, hvordan den sociale kontekst i form af arbejdspladsens normer og værdier kan virke hæmmende eller fremmende på effekten af kaloriemærkningen. 4

9 3. Interventionen I dette kapitel beskrives kaloriemærkningens udformning, dataindsamling og analysemetoder i forbindelse med effektmålingen. Formålet med kaloriemærkningen er som nævnt at undersøge, i hvilket omfang kaloriemærkningen medfører ændringer i forbruget fra kaffeautomaterne, og om der er forskel på effekten på de to virksomheder. 3.1 Kalorieinformationens placering og udformning Det er afgørende for effekten, at kaloriemærkningen fremgår tydeligt i selve købssituation eller valgsituationen (Skov et al., 2012). Kalorieinformation på fx dækkeservietter, emballage eller på internettet bruger forbrugerne i meget begrænset omfang (CSPINET, 2008; Krieger & Saelens, 2013; Roberto, Agnew & Brownell, 2009). Litteraturen anbefaler desuden at angive kontekstuel information i form af referenceværdier (Roberto et al., 2010; Hyldig & Littlewood, 2012; Fitch et al., 2009) og oversættelse til fx fysisk aktivitet (Dowray et al., 2012) eller sammenligning med sodavand for at forbedre brugernes forståelse af kalorieinformationen. Almindelige forbrugere kender ikke det daglige kaloriebehov. Fx kendte kun en tredjedel af New Yorkerne (Elbel, 2011) og ca. 20 % i Danmark (Aarup et al., 2012) det omtrentlige daglige kalorieforbrug, mens kendskabet for kilojoule (kj) var helt nede på 3-5 %. Det blev derfor besluttet at anvende kcal-mærkning alene i stedet for sammen med kilojoule, selvom Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne kræver begge. Der blev valgt to kopper som referenceværdi, fordi pilotprojektet i Kræftens Bekæmpelse viste, at de ansatte dagligt i gennemsnit drak to kopper kaffe (Scheller, 2012). Følgende format blev derfor anvendt på kaffeautomaterne i denne intervention (figur 1): Mærkat med kalorieindhold (kcal) på kaffeautomaternes trykknapper Planche på kaffeautomaterne med referenceværdier for o Dagligt referenceindtag for energi i kcal o Kalorieindholdet i to kopper sammenlignet med ½ liter sodavand o Hvor mange minutter, man skal løbe for at forbrænde 2 kopper Figur 1. Kaffeautomat med trykknap-kaloriemærker og planche med referenceværdier i relation til løb, sodavand og dagligt energibehov. 5

10 3.2 Dataindsamling Data blev indsamlet på to virksomheder: En mellemstor produktionsvirksomhed i Jylland og en stor (detail)handelsvirksomhed i hovedstadsområdet. Virksomhederne blev valgt, fordi de var forskellige både i forhold til geografisk placering, branche og medarbejdersammensætning, herunder uddannelseslængde. Det styrker den eksterne validitet. Handelsvirksomhedens ansatte er primært funktionærer inden for indkøb, logistik, HR, ledelse og salg. Interventions- og kontrolmaskiner, som findes i små fællesarealer på gangene og bruges af medarbejdere på kontorene i nærheden og deres gæster, var placeret på hver sin etage for at minimere sandsynligheden for, at brugerne af kontrolmaskinerne blev påvirket af kalorieinformationen på interventionsmaskinerne. Produktionsvirksomheden fremstiller brød, kager og snacks. De ansatte er fordelt med ca. 70 % i produktionen (skiftehold) og ca. 30 % i administration, ledelse og salg. Virksomheden har én kaffeautomat, som bruges af alle ansatte på virksomheden. Den findes i det fælles pauserum, hvor der også er adgang til bagværk og frugt. Forbruget af de forskellige varianter fra kaffeautomaterne blev aflæst ved baselineperiodens begyndelse; ved interventionsstart, hvor der også kom kaloriemærkning på kontrolmaskinerne og igen ved interventions afslutning. Der blev fulgt op på interventionen med en aflæsning efter 7 måneder, jf. figur 2. Handelsvirksomhed Baseline 5.mar 2. apr Intervention apr Follow-up 29. apr 29.nov Jan Febr Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec 2013 Baseline 21. feb 21.mar Intervention 21.mar 30. apr Follow-up 30.apr 22.nov. Produktionsvirksomhed Figur 2. Tidslinje over baseline- og interventionsperiode samt follow-up 6

11 3.3 Inddeling i kalorierige og kaloriefattige drikke Kaffeautomaternes udbud blev inddelt i to grupper: Kaloriefattige drikke med <30 kcal/kop og kalorierige drikke med >30 kcal pr. kop (tabel 1). Variant Handelsvirksomhed Produktionsvirksomhed Kaloriefattige < 30 kcal/kop Kaffe/espresso 2 kcal/kop 0 kcal/kop Kaffe/espresso m. fløde 16 kcal/kop 11 kcal/kop Kaffe/espresso m. sukker 22 kcal/kop 20 kcal/kop Kalorierige > 30 kcal/kop Kaffe/espresso m. sukker og fløde 36 kcal/kop 31 kcal/kop Cappucino 41 kcal/kop 41 kcal/kop Wiener Melange 46 kcal/kop 60 kcal/kop Café au lait 35 kcal/kop 33 kcal/kop Espresso choko 48 kcal/kop 42 kcal/kop Chokolade 99 kcal/kop 79 kcal/kop Chokomælk 104 kcal/kop 81 kcal/kop Tabel 1. Oversigt over kalorieindholdet i drikke i kaffeautomaterne opdelt efter kaloriegruppe 3.4 Statistisk analyse Beregningerne af ændringer i forbruget fra kaffeautomaterne er lavet på basis af data fra føreftermålinger på alle automater på begge virksomheder, dels data fra kontrol- og interventionsautomater på handelsvirksomheden. Fordelen ved før og eftermålinger som metode ved evalueringer af korte interventioner er, at det er mindre sandsynligt, at andre forhold end selve interventionen har påvirket effekten (Rossi, 2004). Data fra interventions- og kontrolautomater tager derimod højde for eventuel grundlæggende forskel mellem interventions- og kontrolautomaterne og kan supplere undersøgelsens resultater ved at anskueliggøre, om en eventuel effekt er en konsekvens af kalorieinformationerne. I nærværende intervention anvendes den tillige til at sammenligne effekten på virksomhederne. Effektmålingen bestod af beregninger af Ændring i andelen af kalorierige drikke i henholdsvis baseline- og interventionsperioden på de to virksomheder Forskel i ændring i andelen af kalorierige drikke i interventions- og kontrolmaskiner i baseline- og interventionsperioden i handelsvirksomheden Ændring i kalorieindholdet pr. kop i baseline- og interventionsperioden på begge virksomheder Odds Ratio (OR) for at trække kaloriefattige drikke for henholdsvis interventions- og kontrolautomater i baseline- og interventionsperioden på begge virksomheder. Samt OR for at trække kaloriefattige drikke på interventions- hhv. kontrolmaskiner i interventionsperioden på handelsvirksomheden 7

12 Ændring i andelen af kalorierige drikke i follow-up perioden på de to virksomheder Der er foretaget en Chi 2 test (Juul, 2005) som til beregninger af andele i baseline- og interventionsperiode. For interventions-kontroldelen er anvendt principperne for differences-in-differences (Differenes-in-Differences, 2013), mens beregninger af ændringerne i det gennemsnitlige kalorieindhold pr. kop er foretaget ved for sammenligning af middelværdier mellem to grupper (Juul 2005). Alle beregninger er foretaget i regneprogrammet Excel. 8

13 4. Resultater I dette kapitel fremlægges resultaterne af interventionen. De grunddata, der indgår i beregningerne, findes i bilag Kalorierige andele Som det ses af tabel 2, var der på handelsvirksomheden et signifikant fald i andelen af kalorierige drikke (>30 kcal/kop) på 5 procentpoint på både maskine 1 og 2 (p= 0,0001), mens der ikke var ændringer i andelen på maskine 3. På kontrolmaskine 5 var der en signifikant stigning i andelen af kalorierige drikke på 6 procentpoint (p=0,0001), mens forbruget fra maskine 4 var uændret. Samlet set var der et signifikant fald i andelen af kalorierige drikke på 4 procentpoint på interventionsmaskinerne (p=0,001), mens der på kontrolmaskinerne samlet set var en signifikant stigning i andelen af kalorierige drikke på 4 procentpoint (p=0,001). Forbruget fra maskine 6 på produktionsvirksomheden viste et signifikant fald i andelen af kalorierige drikke på 7 procentpoint (p=0,0001). Baselineperiode Interventionsperiode Statistisk test Handels - virksomhed Kalorierig andel af total (p0) Kalorierig andel af total (p1) Difference (%-point) RD = (p1- p0) SE (RD) 95 % CI (RD) P værdi Maskine 1 I 17 % 12 % -5 % -0,05 0,01-0,02, -0,07 0,0001 Maskine 2 I 14 % 9 % -5 % -0,05 0,01-0,03, -0,08 0,0001 Maskine 3 I 21 % 21 % 0 % 0,00 0,02 0,04, -0,04 0 1, 2 og 3 total I 17 % 13 % -4 % -0,03 0,01 Maskine 4 K 25 % 24 % -1 % -0,01 0,02 Maskine 5 K 17 % 23 % 6 % 0,06 0,01 4 og 5 total K 20 % 24 % 4 % 0,04 0,01-0,01; -0,05 0,03, -0,05 0,09; 0,03 0,06; 0,02 0,001 0,5 0,0001 0,001 Produktions virksomhed Maskine 6 I 28 % 21 % -7 % -0,07 0,01-0,06, -0,09 0,0001 Tabel 2. Ændringer i andelen af kalorierige drikke (>30 kcal pr. kop) hhv. baselineperiode (p0) og interventionsperiode 1 (p1) opdelt på interventions(i)- og kontrol(k)maskine samt statistiske test på forskelle mellem målinger ved baseline og ved intervention. 9

14 30% 25% 20% 17% 20% 24% 20% 28% 21% 24% 15% 13% 11% 10% 5% 0% Baseline: 1 md før mærkning Intervention: 1 md efter mærkning Follow-up: 7 mdr. efter intervention Figur 3. Andelen af kalorierige drikke i baseline- og interventionsperiode samt follow-up efter 7 måneder 4.2 Kontrolautomater vs interventionsautomater Allerede i baselineperioden var andelen af kalorierige drikke signifikant lavere i interventionsautomaterne end i kontrolautomaterne. I interventionsperioden steg andelen af kalorierige drikke i kontrolautomaterne samtidig med, at den faldt i interventionsautomaterne, hvilket øgede differencen fra ca. 3 procentpoint til ca. 11 procentpoint. Anvendes principperne fra differences-in-differences analysen, bidrager interventionen til en nedgang i andelen af kalorierige drikke på ca. 8 procentpoint (tabel 3), selv når der tages højde for den grundlæggende forskel mellem automaterne. Periode Andel >30 kcal/kop Interventionsautomater Andel > 30 kcal/kop Kontrolautomater s.e* SE (RD) 95 % CI (RD) P værdi Baseline 0,17 (17 %) 0,20 (20 %) 0,01-0,04-0,05; -0,02 0,0002 Intervention 0,12 (13 %) 0,24 (24 %) 0,01-0,11-0,13; -0,09 <0,0001 Tabel 3 Forskellen i andelen af kalorierige drikke i kontrol- og interventionsautomaterne i baseline- og interventionsperioden. *Standard error på forskellen i andelene mellem kontrol- og interventionsautoamter (p1 p0), baseret på en kombination af s.e. på de individuelle andele. 10

15 4.3 Handelsvirksomheden vs. produktionsvirksomheden Sammenlignes de to virksomheder, viser beregningerne, at andelen af kalorierige drikke er højest i produktionsvirksomheden. Anvendes principperne for differences-in-differences analysen, blev andelen af kalorierige drikke mod forventning - reduceret med ca. 3 procentpoint mere (11 8) i produktionsvirksomheden end i handelsvirksomheden (tabel 4). Periode Andel >30 kcal/kop produktionsvirksomhed Andel > 30 kcal/kop handelsvirksomhed s.e* SE (RD) 95 % CI (RD) P værdi Baseline 0,28 (28 %) 0,17 (17 %) 0,01 0,11 0,13; -0,10 <0,0001 Intervention 0,21 (21 %) 0,12 (13 %) 0,01 0,08 0,10; -0,07 <0,0001 Tabel 4 Forskellen i andelen af kalorierige drikke i kalorierige drikke i produktions- og handelsvirksomheden i baselineog interventionsperioden *Standard error på forskellen i andelene mellem kontrol- og interventionsautoamter (p1 p0), baseret på en kombination af s.e. på de individuelle andele. 4.4 Det gennemsnitlige kalorieindhold Der var et signifikant fald i det gennemsnitlige kalorieindhold pr. kop på interventionsmaskine 1 og 2 på 2,8 kcal hhv. 4,4 kcal på handelsvirksomheden og på 4 kcal pr. kop på produktionsvirksomheden (tabel 5). Baseline Intervention 1 Statistisk test Handels - virksomhed Gennemsnitligt kalorieindhold pr. kop Difference (x1-x0) Se (RD) Standard forskelle 95 % (CI) p-værdi α=0,05 Maskine 1 I 10,8 8,6-2,8 0,7-1,5; -4,1 0,0001 Maskine 2 I 14,9 10,5-4,4 1,0-2,4; -6,4 0,0001 Maskine 3 I 14,0 12,1-2,1 1,2 0,2; -4,4 0,1 Maskine 4 K 24,6 22,2-2,4 1,5 0,6; -5,4 0,1 Maskine 5 K 15,9 19,4 3,5 1,3 1,0; 4,8 0,01 Produktionsvirksomhed Maskine 6 I 19,1 15,1-4 0,5-3,0; -5,0 0,0001 Tabel 5. Ændring i det gennemsnitlige kalorieindhold pr. kop i hhv. baselineperiode og interventionsperiode samt statistiske test på forskelle mellem målinger ved baseline og intervention 11

16 4.5 Odds Ratio Forholdet mellem kaloriefattige ( 30 kcal) og kalorierige (>30 kcal) drikke trukket i henholdsvis baseline- og interventionsperiode synliggøres tillige ved at beregne OR med det formål at undersøge, om effekten er forskellig på de to virksomheder. Sandsynligheden for på handelsvirksomheden at vælge kaloriefattige drikke fra de tre interventionsmaskiner samlet set sammenlignet med de to kontrolmaskiner er dobbelt så stor (tabel 6). OR In OR Se In OR 95 % sikkerhedsinterval P værdi Interventionsmaskiner 1-3 og kontrolmaskiner 4-5 2,19 0,77 0,02 2,49; 1,93 P α 0,05 Tabel 6. Odds Ratio for at trække kaloriefattige drikke på interventionsmaskiner i forhold til kontrolmaskiner i interventionsperioden På handelsvirksomheden var sandsynligheden for at trække kaloriefattige drikke på interventionsmaskiner desuden større i interventionsperioden sammenlignet med baselineperioden (OR 1,4). Den modsatte tendens viste sig på kontrolmaskinerne (OR 0,85). På produktionsvirksomheden var sandsynligheden for at trække kaloriefattige drikke en halv gang større (OR 1,5) i interventionsperioden sammenlignet med baselineperioden (tabel 7). OR In OR Se In OR 95 % sikkerhedsinterval p værdi α=0,05 Handelsvirksomheden Baseline og intervention Interventionsmaskiner Total 1, 2 og 3 1,4 0,06 0,02 1,50; 1,38 P 0,01 Kontrolmaskiner Total 4 og 5 0,85-0,23 0,05 0,83; 0,75 P 0,0001 Produktionsvirksomheden Baseline og intervention Interventionsmaskine 6 1,5 0,39 0,02 1,51; 1,41 P 0,0001 Tabel 7. Odds Ratio for kaloriefattige drikke trukket på interventionsmaskiner 1-3 i alt og 6 i henholdsvis baseline- og interventionsperiode samt OR for kaloriefattige drikke trukket på kontrolmaskiner 4-5 i alt 4.6 Langtidseffekt Der var en langtidseffekt af kalorieinformationerne på begge virksomheder sammenlignet med baseline. Ved opfølgningen efter 7 måneder på handelsvirksomheden sås et signifikant fald (P= 0,0001) i andelen af kalorierige drikke på 6 procentpoint på interventionsmaskinerne. På produktionsvirksomheden var faldet 4 procentpoint (P= 0,0001). 12

17 4.7 Opsummering Effekten af kaloriemærkning kan kort opsummeres som: - Et signifikant fald i andelen af kalorierige drikke i interventionsperioden og ved follow-up på 4 hhv. 6 procentpoint i handelsvirksomheden og 7 hhv. 4 procentpoint i produktionsvirksomheden - Et signifikant fald i kalorieindholdet pr. kop på tre af de fire interventionsmaskiner på mellem 2,8 kcal og 4,4 kcal pr. kop - Dobbelt så stor sandsynlighed for at trække kaloriefattige drikke i interventionsmaskiner sammenlignet med kontrolmaskiner i interventionsperioden på handelsvirksomheden. Og 50 % større sandsynlighed for at trække kaloriefattige drikke i interventionsperioden sammenlignet med baseline for begge virksomheder. 13

18 5. Proces og resultat Dette kapitel omhandler designet og resultatet af procesevalueringen, hvis formål er at undersøge implementeringsmæssige faktorer, der kan have en fremmende eller hæmmende betydning for effekten med henblik på at besvare anden del af problemformuleringen: Hvorfor har interventionen opnået den pågældende effekt set i lyset af implementeringsmæssigt hæmmende eller fremmende faktorer? Programteorien nedenfor illustrerer, hvordan kaloriemærkningen antages at virke sundhedsfremmende. Det er en 4-trins proces, hvor kalorieinformationen forventes at skabe opmærksomhed på kalorieindholdet i drikkene, hvilket kan medføre refleksive tankeprocesser og dermed påvirke brugerne til at vælge kalorielette varianter for at undgå overvægt. Input: Kalorieinformation Output: Øget bevidsthed Adfærdsmæssig effekt: Reflektion over information/mindre kalorieforbrug Sundhedseffekt: Mindre overvægt, bedre sundhed, øget levetid KONTEKST = NORMER/VÆRDIER (mekanisme) For at undersøge om interventionen fungerer i overensstemmelse med programmet, blev rammen for procesevalueringen udviklet. Den er inspireret af Saunders et al. (2005) og Rønnov & Marcmann (2010), idet den er velegnet til at dokumentere et programs implementering og forstå kontekstens betydning for effekten (Saunders, 2005); og til at identificere barrierer og fremmere af betydning for effekten (Rønnov & Marcmann, 2010). Fire relevante faktorer i denne sammenhæng dannede grundlag for procesevalueringen, jf. tabel 8: Nøjagtighed versus tilpasning Frontpersonalet 1 Målgruppen for tiltagene Kontekst 1 Frontpersonale er i denne sammenhæng de nøglepersoner på virksomhederne, som har ansvaret for kaffeautomaterne, og/eller har hjulpet med opsætning af kalorieinformation, aflæsning af forbrug, distribution og indsamling af spørgeskemaer og andre praktiske gøremål 14

19 Nøjagtighed/ tilpasning Rekruttering/ Frontpersonale Hæmmende/ fremmende faktor Spørgsmål Dataindsamlingsmetode Analyse Faktisk design i forhold til optimalt design Frontpersonales inddragelse, viden og ressourcer Blev interventionen gennemført som planlagt. Hvis ikke, hvordan så og hvorfor? Hvornår og hvordan blev frontpersonale rekrutteret og instrueret om opgaven? Litteraturgennemgang Dialog med Fødevarestyrelsen Et overblik over reglerne i anprisnings-forordningen vedr. ernærings- og sundhedsanprisninger (Fødevarestyrelsen 2012) Mailkorrespondance og instruktioner til frontpersonale Indledende observationer Anbefalinger fra litteraturen tilpasset dansk lovgivning Samtaler med frontpersonale Modtagelse/ Målgruppen Målgruppens accept af interventionen Hvordan opfattede målgruppen kalorieinformationerne? Korttidsetnografisk metode (Pedersen, Klitmøller & Nielsen 2012) Feltnoter (Crabtree &Miller) Uformelle interviews (n=45) Deltagerobservation Systematisk tekstkondensering (Malterud) Kontekst Arbejdspladsens (sundheds)normer og værdier i forhold til målgruppens Hvilke kontekstuelle faktorer har haft betydning for effekten og hvordan? Korttidsetnografisk metode (Pedersen, Klitmøller & Nielsen 2012) Uformelle interviews (n=45) Deltagerobservation Feltnoter (Crabtree &Miller) Systematisk tekstkondensering (Malterud) Tabel 8. Procesevalueringsramme. 5.1 Resultat for procesevalueringen I den videre analyse undersøges, i hvilket omfang disse faktorer har været virksomme, og om de i givet fald har fungeret som barrierer eller fremmere med henblik på at forstå effektens omfang og også at identificere evt. nye, overraskende forhold af betydning for effekten. 15

20 Nøjagtighed/tilpasning Her belyses, om designet for kaloriemærkningen har haft betydning for effekten. Kaloriemærkning inkl. trafiklys er mere effektiv end oplysning om kalorieindholdet alene (Hersye et al., 2013, Borgmeier, 2013). Eksempelvis resulterede trafiklysmærkning af mad- og drikkevarer på menukort i et lavere gennemsnitligt indtag af kalorier på 121 kcal sammenlignet med anvendelse af kalorieinformationer alene (Ellison, Lusk & Davis, 2013). Restriktioner i brugen af trafiklys og manglende afklaring af disse inden planlagt start gjorde det imidlertid uhensigtsmæssigt at bruge trafiklys i denne intervention. Referenceværdi for fysisk aktivitet har desuden vist sig at være ligeså effektiv (Dowray et al., 2013; Pang & Hammond, 2013), og der er ingen restriktioner for brugen heraf. Ved at tilføje referenceværdier for fysisk aktivitet, sodavand og dagligt energibehov blev formatet optimeret. På handelsvirksomheden blev kaloriemærkningen fjernet fra interventionsmaskine 2 ca. 1 uge efter start af intervention. Den blev ikke erstattet, da det først blev opdaget i forbindelse med aflæsningen ved interventionens afslutning Frontpersonalet Analysen af frontpersonalets rolle er foretaget ved gennemgang af korrespondance med og noter fra observationer og samtaler med disse. Frontpersonalet på begge virksomheder fulgte de instruktioner, de fik i forbindelse med deres rolle i interventionen, herunder undlod de at fortælle kollegaer om interventionen. De har på alle måder været hjælpsomme og kan derfor opfattes som en fremmende faktor i forståelsen af effekternes omfang på begge virksomheder Målgruppe Dataindsamling vedrørende målgruppe og kontekst er foretaget ved en korttidsetnografisk tilgang med deltagerobservation og uformelle interviews. Deltagerobservation er velegnet til at indhente viden om menneskers liv og ageren i deres aktuelle virkelighed, og hvordan normer, værdier og aktiviteter i en bestemt kontekst giver mening til en bestemt adfærd (Crabtree og Miller,1999). Uformelle interviews er velegnet til at udforske årsager til adfærd, fordi den mere uformelle karakter, og det at spørge i situationen, dvs. ved kaffeautomaterne, kan få deltagerne til at fortælle mere ærligt om bevægegrundene for deres handlinger (Pedersen, Klitmøller & Nielsen, 2012). Interviewene var semi-strukturerede, og der blev stillet åbne spørgsmål som Hvad valgte du? eller Hvad synes du om oplysningerne om kalorieindholdet på plancherne?. Der blev taget feltnoter, som blev analyseret gennem systematisk tekstkondensering (Malterud, 2003). 16

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Lancering af Sundhedsprofil 2010 Region Sjælland Sorø 24. januar 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Epoxy-konferencen, Industriens Uddannelser, 11. marts 2014 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Kom i gang med at nudge

Kom i gang med at nudge 1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, 2014-15 Kom i gang med at nudge Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum Pixibog 2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Hvad er nudging? s.2 Kapitel

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Nudging. - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland -

Nudging. - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland - Nudging - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland - Program Projekt Nærvær i Nærmiljøet Intro til nudging Planlægning Udførelse Resultater Medier Læringspunkter Projekt Nærvær i Nærmiljøet

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder

Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Nyt fra forskningen om skolebørns bevægelse

Nyt fra forskningen om skolebørns bevægelse Nyt fra forskningen om skolebørns bevægelse Jasper Schipperijn & Charlotte Pawlowski Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Forskningsenheden for Active Living Active Living Hvad er Active

Læs mere