Kaloriemærkning på kaffeautomater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kaloriemærkning på kaffeautomater"

Transkript

1 Rapport Kræftens Bekæmpelse Kaloriemærkning på kaffeautomater - får brugerne til at fravælge fede drikke

2 Kaloriemærkning på kaffeautomater - får brugerne til at fravælge fede drikke Forfattere Eva Vase, cand.scient.san Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent, cand. comm Jodie Anne Littlewood, forskningsassistent Review Anja Olsen, seniorforsker, Ph.d., M.Sc. Rapporten bygger primært på Eva Vases kandidatspeciale Effektmålinger og procesevaluering af Situated Information Nudging på kaffeautomater på to typer af virksomheder i Danmark fra 2013 ved den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Syddansk Universitet. Afsnit 4.2 og 4.3 stammer fra Birgitte Dalsgaard Silkjærs kandidatspeciale Kalorier på kaffeautomaten et interventionsstudie af effekten af kalorieinformation på kaffeautomater og betydning herfor fra 2014 fra samme institut. Kontakt Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse og Oplysning Strandboulevarden 49 DK-2100 København Ø Tlf Rapporten kan downloades fra Publiceret marts 2015

3 Resume Kaffeautomater på danske arbejdspladser med stort udvalg af kakao og andre kalorierige drikke betyder, at en del danskere drikker en masse kalorier hver dag, måske uden at være klar over det. Det bidrager til den negative udvikling, hvor næsten halvdelen af alle danskere er overvægtige. Nudging, hvis udgangspunkt er, at mennesker det meste af tiden er vanestyrede eller handler pr. automatik, har de senere år vundet indpas i mange lande. At sætte kaloriemærkning på kaffeautomaterne er et nudge, som forventes at få brugerne til at reflektere over kalorieindholdet - og nogle til at ændre drikkevaner. Formålet med interventionen er at undersøge, i hvilket omfang opsætning af kalorieinformation på kaffeautomater påvirker medarbejdernes drikkevaner, og hvordan selve implementeringen påvirker effekten. Interventionen fandt sted på to virksomheder: En mellemstor produktionsvirksomhed i Jylland og en stor handelsvirksomhed i hovedstadsområdet. Kaloriemærkningen bestod af mærkater med kalorieindholdet på trykknapperne og en planche med referenceværdier for dagligt energiindtag, fysisk aktivitet og sodavand. Drikkene i automaten blev inddelt i kalorierige drikke (>30 kcal) og kaloriefattige drikke (<30 kcal). Studiet var kvasi eksperimentelt med før- og eftermålinger. Designet for interventionen var todelt: Effektmåling ved aflæsning og analyse af forbruget fra kaffeautomaterne og en procesevaluering med observation og uformelle interviews for at afdække fremmende og hæmmende faktorer i forhold til effekten. Resultatet var, at de ansatte trak betydeligt færre kopper kalorierige drikke efter kaloriemærkningen, hvilket betød en signifikant nedgang i andelen af kalorierige drikke både i interventionsperioden og ved opfølgningen efter 7 måneder. Flertallet af de ansatte kendte ikke/i mindre grad kalorieindholdet i drikkene forud for mærkningen, ligesom flertallet forstod kalorieinformationen og ønskede den permanent. Fremmende faktorer for effekten var selve udformningen af kaloriemærkningen og det overraskende høje kalorieindhold i mange af drikkene. Hæmmende faktorer var dels manglende forhåndsorientering om mærkningen og en oplevelse af mærkningen som et indgreb i det frie valg. Kaloriemærkning på kaffeautomater er et let og billigt sundhedsfremmede tiltag, som overordnet har en positiv effekt på brugernes valg både på kort og på længere sigt. Kaloriemærkning er tilsyneladende effektiv på tværs af branche og beskæftigelse. Virksomheder kan med fordel sætte kaloriemærkning på kaffeautomater som led i en strukturel forebyggelsesstrategi på arbejdspladsen sammen med andre tiltag, som forebygger overvægt.

4 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og problemformulering Indledning Problemstilling Problemformulering Teoretisk ramme Nudging Administrativ beslutningsadfærd Dual proces teori Theory of Planned Behavior og dual proces teori Interventionen Kalorieinformationens placering og udformning Dataindsamling Inddeling i kalorierige og kaloriefattige drikke Statistisk analyse Resultater Kalorierige andele Kontrolautomater vs interventionsautomater Handelsvirksomheden vs. produktionsvirksomheden Det gennemsnitlige kalorieindhold Odds Ratio Langtidseffekt Opsummering Proces og resultat Resultat for procesevalueringen Nøjagtighed/tilpasning Frontpersonalet Målgruppe Konteksten Opsummering Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag... 32

5 1. Baggrund og problemformulering 1.1 Indledning Behovet for sundhedsstrategier, der kan ændre på folks adfærd i en sundere retning, skal ses i lyset af de store ændringer i danskernes kost, rygevaner, fysisk aktivitetsniveau og alkoholforbrug gennem de seneste år. Det har betydet en stigning i kroniske sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes (WHO, 2009) og visse kræftsygdomme fx brystkræft, tyktarmskræft og nyrekræft (Kræftens Bekæmpelse, 2013). Den ændrede livsførelse har medført en fedmeepidemi i hele verden og tilskrives en kombination af mere stillesiddende adfærd i fritid og arbejdsliv; større udbud af mad (Harnack & French, 2008) og stigning i portionsstørrelser (Skov et al., 2012, Richelsen et al., 2003). Mange underestimerer kalorieindholdet i mad med højt indhold af fedt, sukker og salt (Berman & Lavizzo-Mourey, 2008), og man risikerer at indtage flere kalorier end tiltænkt. USA indførte som de første lovgivning, der kræver, at fastfoodkæder og udbydere af automater oplyser kalorieindholdet på mad- og drikkevarer for at bremse udviklingen i fedmeepidemien (NCSL, 2012). Flere stater i Australien har siden fulgt efter. De fleste danskere har et ønske om at leve sundere (Mandag morgen & Trygfonden, 2008), selvom det kniber for de fleste at leve op til sundhedsanbefalingerne (KRAM, 2009). Der er store sociale forskelle i forekomsten af fedme i Danmark, som især findes i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste indkomster og ufaglærte jobs, ligesom der er flere overvægtige på landet sammenlignet med byen (Richelsen et al., 2003). Andre faktorer er kulturelle, som den nemme og billige adgang til energitætte mad- og drikkevarer samt manglen på fysisk aktivitet på arbejdspladser og i forbindelse med transport mellem arbejde og hjem (Ibid.). Blandt andet er der i de senere år på mange arbejdspladser blevet opstillet kaffeautomater, der udover kaffe og te også tilbyder kakao og andre kalorierige drikke, og ansatte risikerer uforvarende at drikke mange kalorier i løbet af dagen. Nudging som forandringsstrategi er italesat af adfærdsforsker og professor Richard H. Thaler og juraprofessor Cass R. Sunstein (2008) i bogen Nudging Improving Decisions about Health, Health and Happiness. Nudging er et paraplybegreb for tiltag, som påvirker menneskers adfærd i en forudsigelig retning ved at ændre i valgarkitekturen, dvs. tiltag med at indrette miljøet med få midler og uden brug af forbud eller økonomiske incitamenter. Nudging bygger på økonomiske og psykologiske adfærdsteorier med udgangspunkt i dual proces teoris antagelser om, at mennesker er kloge og fornuftige i et vist omfang, men ikke kan være fokuserede og refleksive hele tiden. Derfor er det forventeligt, at mennesker begår fejl i valgsituationer på trods af gode intentioner om fx at spise sundt. Nudging antages at kunne hjælpe mennesker til i højere grad at følge deres intention ved at få dem til at reflektere over egne valg (Ibid.). 1

6 1.2 Problemstilling Nudging i form af kalorieinformationer på menutavler er effektive i et vist omfang (Swartz, 2011; Skov et al., 2012; Hyldig & Littlewood, 2012). Til gengæld mangler der både viden om effekten af kalorieinformationer på selvbetjeningsautomater (Skov et al., 2012) og viden om undersøgelser med større metodisk styrke i naturlige miljøer (Harnack, French; 2008, Swartz et al., 2011). Et pilotprojekt i Kræftens Bekæmpelse Kalorier på kaffeautomater et pilotprojekt af situated information nudging (Scheller, 2012) viste et signifikant fald i andelen af kalorierige kaffedrikke i en af to deltagende afdelinger. Derfor er det relevant at gennemføre yderligere interventioner for at undersøge, om effekten var enkeltstående, eller om lignende interventioner andre steder ville vise samme resultat. Formålet med nærværende intervention er at undersøge, hvordan kalorieinformation på kaffeautomater påvirker medarbejdernes drikkevaner på to virksomheder en produktionsvirksomhed i Jylland og en handelsvirksomhed i hovedstadsområdet - samt at få en forståelse for hvilke forhold i forbindelse med implementeringen, der har betydning for effekten. 1.3 Problemformulering 1) I hvilket omfang medfører kaloriemærkning på kaffeautomater, at indtaget af drikke fra kaffeautomaterne ændrer sig, og er der forskel i effekten på de to virksomheder? 2) Hvorfor har interventionen opnået den pågældende effekt set i lyset af implementeringsmæssigt hæmmende eller fremmende faktorer? For at besvare problemformuleringen benyttes et todelt design: En måling af effektens omfang i form af aflæsning og analyse af forbruget fra kaffeautomaterne før og under interventionen samt en procesevaluering, som skal analysere, hvordan og hvorfor interventionen virkede. 2

7 2. Teoretisk ramme Det traditionelle udgangspunkt, at mennesker er rationelle og ikke begår fejl i deres intenderede adfærd (Thaler & Sunstein, 2008), anfægtes af socialpsykologiske teorier som opfatter mennesker som værende under indflydelse og påvirkning af de samfundsmæssige og kulturelle forhold, de lever under (Draborg, 1998; Odgen, 2010). Ligeledes har traditionelle tilgange til at ændre på menneskers sundhedsadfærd primært handlet om at påvirke individuelle faktorer, men det anerkendes i stigende grad, at også omgivelserne skal ændres for at få mennesker til at ændre adfærd. Denne intervention tager udgangspunkt i at forstå menneskelig adfærd ud fra det omgivende miljø og normer. 2.1 Nudging Nudge betyder oversat til dansk et lille puf. Nudging balancerer libertarianismens betoning af det frie valg med paternalismens forsvar for choice architecture, som en mulighed for at gøre det sunde valg lettere (Thaler & Sunstein, 2009). Nudging bygger på økonomiske og psykologiske teorier, herunder teori om administrativ beslutningsadfærd af Herbert Simon (John et al., 2011) og dual proces teori af Daniel Kahneman (2013). Sammen bibringer de forståelse af, hvorfor mennesker ikke altid vælger rigtigt ud fra deres egeninteresse. Dual proces teori, som er en førende forklaringsteori i forståelsen af, hvorfor nudging formodes at medvirke til adfærdsændringer (Skov et al., 2012; Hansen & Jespersen, 2013), er valgt som teoretisk forståelsesramme for denne undersøgelse. Grundantagelsen bag nudge-interventioner er, at det med få midler på en række områder er muligt at indrette miljøet på en måde, der påvirker folks valg og dermed adfærden i en forudsigelig og ønskelig retning uden brug af regler, forbud eller økonomiske incitamenter (Thaler & Sunstein, 2009). 2.2 Administrativ beslutningsadfærd Antagelser bag nudging bygger også til dels på Herbert Simons teori om administrativ beslutningsadfærd, som tager udgangspunkt i, at mennesker skal tage så mange beslutninger i løbet af en dag, at de ikke kan forventes at tage den rigtige beslutning hver gang (John et al., 2011). Vaner, følelser og tommelfingerregler påvirker, hvad mennesker fokuserer på eller ignorerer (Hansen & Jespersen, 2013; Thaler & Sunstein, 2009), for slet ikke at tale om miljøets og den sociale konteksts indflydelse på beslutningen (John et al., 2011). 2.3 Dual proces teori Det er altså ofte ikke nok, at mennesker ved, hvordan de bør/skal agere, fordi valget også påvirkes af vanemæssige, automatiserede processer. Dual proces teori er udviklet af psykolog Daniel Kahneman og går ud på, at hjernen fungerer på to måder: En automatisk og intuitiv, som er hurtig og ikke 3

8 kræver særlig anstrengelse, og en refleksiv og rationel, som er langsom, og kræver bevidstheden og koncentration. Menneskers adfærd kan være et resultat af begge tankeprocesser (Kahneman, 2013, Hansen & Jespersen, 2013). Det antages således, at kaloriemærkning vil give anledning til en vis refleksion, som kan medføre en ændring i en ellers vanedreven adfærd og gøre et ubevidst valg mere oplyst og bevidst (Thaler & Sunstein, 2009) for så vidt angår kalorieindtag. 2.4 Theory of Planned Behavior og dual proces teori The Theory of Planned Behavior supplerer dual proces teori ved at inddrage en forståelse af, hvordan mennesket kan ændre adfærd eller ikke gør det - på baggrund af værdier og holdninger i det omgivende miljø: Individets holdning til den nye adfærd; subjektive normer; og selvopfattelsen af, i hvilken grad man mestrer den nye adfærd (Odgen, 2004). Theory of Planned Behavior er således inddraget for at belyse, hvordan den sociale kontekst i form af arbejdspladsens normer og værdier kan virke hæmmende eller fremmende på effekten af kaloriemærkningen. 4

9 3. Interventionen I dette kapitel beskrives kaloriemærkningens udformning, dataindsamling og analysemetoder i forbindelse med effektmålingen. Formålet med kaloriemærkningen er som nævnt at undersøge, i hvilket omfang kaloriemærkningen medfører ændringer i forbruget fra kaffeautomaterne, og om der er forskel på effekten på de to virksomheder. 3.1 Kalorieinformationens placering og udformning Det er afgørende for effekten, at kaloriemærkningen fremgår tydeligt i selve købssituation eller valgsituationen (Skov et al., 2012). Kalorieinformation på fx dækkeservietter, emballage eller på internettet bruger forbrugerne i meget begrænset omfang (CSPINET, 2008; Krieger & Saelens, 2013; Roberto, Agnew & Brownell, 2009). Litteraturen anbefaler desuden at angive kontekstuel information i form af referenceværdier (Roberto et al., 2010; Hyldig & Littlewood, 2012; Fitch et al., 2009) og oversættelse til fx fysisk aktivitet (Dowray et al., 2012) eller sammenligning med sodavand for at forbedre brugernes forståelse af kalorieinformationen. Almindelige forbrugere kender ikke det daglige kaloriebehov. Fx kendte kun en tredjedel af New Yorkerne (Elbel, 2011) og ca. 20 % i Danmark (Aarup et al., 2012) det omtrentlige daglige kalorieforbrug, mens kendskabet for kilojoule (kj) var helt nede på 3-5 %. Det blev derfor besluttet at anvende kcal-mærkning alene i stedet for sammen med kilojoule, selvom Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne kræver begge. Der blev valgt to kopper som referenceværdi, fordi pilotprojektet i Kræftens Bekæmpelse viste, at de ansatte dagligt i gennemsnit drak to kopper kaffe (Scheller, 2012). Følgende format blev derfor anvendt på kaffeautomaterne i denne intervention (figur 1): Mærkat med kalorieindhold (kcal) på kaffeautomaternes trykknapper Planche på kaffeautomaterne med referenceværdier for o Dagligt referenceindtag for energi i kcal o Kalorieindholdet i to kopper sammenlignet med ½ liter sodavand o Hvor mange minutter, man skal løbe for at forbrænde 2 kopper Figur 1. Kaffeautomat med trykknap-kaloriemærker og planche med referenceværdier i relation til løb, sodavand og dagligt energibehov. 5

10 3.2 Dataindsamling Data blev indsamlet på to virksomheder: En mellemstor produktionsvirksomhed i Jylland og en stor (detail)handelsvirksomhed i hovedstadsområdet. Virksomhederne blev valgt, fordi de var forskellige både i forhold til geografisk placering, branche og medarbejdersammensætning, herunder uddannelseslængde. Det styrker den eksterne validitet. Handelsvirksomhedens ansatte er primært funktionærer inden for indkøb, logistik, HR, ledelse og salg. Interventions- og kontrolmaskiner, som findes i små fællesarealer på gangene og bruges af medarbejdere på kontorene i nærheden og deres gæster, var placeret på hver sin etage for at minimere sandsynligheden for, at brugerne af kontrolmaskinerne blev påvirket af kalorieinformationen på interventionsmaskinerne. Produktionsvirksomheden fremstiller brød, kager og snacks. De ansatte er fordelt med ca. 70 % i produktionen (skiftehold) og ca. 30 % i administration, ledelse og salg. Virksomheden har én kaffeautomat, som bruges af alle ansatte på virksomheden. Den findes i det fælles pauserum, hvor der også er adgang til bagværk og frugt. Forbruget af de forskellige varianter fra kaffeautomaterne blev aflæst ved baselineperiodens begyndelse; ved interventionsstart, hvor der også kom kaloriemærkning på kontrolmaskinerne og igen ved interventions afslutning. Der blev fulgt op på interventionen med en aflæsning efter 7 måneder, jf. figur 2. Handelsvirksomhed Baseline 5.mar 2. apr Intervention apr Follow-up 29. apr 29.nov Jan Febr Marts April Maj Juni Juli Aug Sept Okt Nov Dec 2013 Baseline 21. feb 21.mar Intervention 21.mar 30. apr Follow-up 30.apr 22.nov. Produktionsvirksomhed Figur 2. Tidslinje over baseline- og interventionsperiode samt follow-up 6

11 3.3 Inddeling i kalorierige og kaloriefattige drikke Kaffeautomaternes udbud blev inddelt i to grupper: Kaloriefattige drikke med <30 kcal/kop og kalorierige drikke med >30 kcal pr. kop (tabel 1). Variant Handelsvirksomhed Produktionsvirksomhed Kaloriefattige < 30 kcal/kop Kaffe/espresso 2 kcal/kop 0 kcal/kop Kaffe/espresso m. fløde 16 kcal/kop 11 kcal/kop Kaffe/espresso m. sukker 22 kcal/kop 20 kcal/kop Kalorierige > 30 kcal/kop Kaffe/espresso m. sukker og fløde 36 kcal/kop 31 kcal/kop Cappucino 41 kcal/kop 41 kcal/kop Wiener Melange 46 kcal/kop 60 kcal/kop Café au lait 35 kcal/kop 33 kcal/kop Espresso choko 48 kcal/kop 42 kcal/kop Chokolade 99 kcal/kop 79 kcal/kop Chokomælk 104 kcal/kop 81 kcal/kop Tabel 1. Oversigt over kalorieindholdet i drikke i kaffeautomaterne opdelt efter kaloriegruppe 3.4 Statistisk analyse Beregningerne af ændringer i forbruget fra kaffeautomaterne er lavet på basis af data fra føreftermålinger på alle automater på begge virksomheder, dels data fra kontrol- og interventionsautomater på handelsvirksomheden. Fordelen ved før og eftermålinger som metode ved evalueringer af korte interventioner er, at det er mindre sandsynligt, at andre forhold end selve interventionen har påvirket effekten (Rossi, 2004). Data fra interventions- og kontrolautomater tager derimod højde for eventuel grundlæggende forskel mellem interventions- og kontrolautomaterne og kan supplere undersøgelsens resultater ved at anskueliggøre, om en eventuel effekt er en konsekvens af kalorieinformationerne. I nærværende intervention anvendes den tillige til at sammenligne effekten på virksomhederne. Effektmålingen bestod af beregninger af Ændring i andelen af kalorierige drikke i henholdsvis baseline- og interventionsperioden på de to virksomheder Forskel i ændring i andelen af kalorierige drikke i interventions- og kontrolmaskiner i baseline- og interventionsperioden i handelsvirksomheden Ændring i kalorieindholdet pr. kop i baseline- og interventionsperioden på begge virksomheder Odds Ratio (OR) for at trække kaloriefattige drikke for henholdsvis interventions- og kontrolautomater i baseline- og interventionsperioden på begge virksomheder. Samt OR for at trække kaloriefattige drikke på interventions- hhv. kontrolmaskiner i interventionsperioden på handelsvirksomheden 7

12 Ændring i andelen af kalorierige drikke i follow-up perioden på de to virksomheder Der er foretaget en Chi 2 test (Juul, 2005) som til beregninger af andele i baseline- og interventionsperiode. For interventions-kontroldelen er anvendt principperne for differences-in-differences (Differenes-in-Differences, 2013), mens beregninger af ændringerne i det gennemsnitlige kalorieindhold pr. kop er foretaget ved for sammenligning af middelværdier mellem to grupper (Juul 2005). Alle beregninger er foretaget i regneprogrammet Excel. 8

13 4. Resultater I dette kapitel fremlægges resultaterne af interventionen. De grunddata, der indgår i beregningerne, findes i bilag Kalorierige andele Som det ses af tabel 2, var der på handelsvirksomheden et signifikant fald i andelen af kalorierige drikke (>30 kcal/kop) på 5 procentpoint på både maskine 1 og 2 (p= 0,0001), mens der ikke var ændringer i andelen på maskine 3. På kontrolmaskine 5 var der en signifikant stigning i andelen af kalorierige drikke på 6 procentpoint (p=0,0001), mens forbruget fra maskine 4 var uændret. Samlet set var der et signifikant fald i andelen af kalorierige drikke på 4 procentpoint på interventionsmaskinerne (p=0,001), mens der på kontrolmaskinerne samlet set var en signifikant stigning i andelen af kalorierige drikke på 4 procentpoint (p=0,001). Forbruget fra maskine 6 på produktionsvirksomheden viste et signifikant fald i andelen af kalorierige drikke på 7 procentpoint (p=0,0001). Baselineperiode Interventionsperiode Statistisk test Handels - virksomhed Kalorierig andel af total (p0) Kalorierig andel af total (p1) Difference (%-point) RD = (p1- p0) SE (RD) 95 % CI (RD) P værdi Maskine 1 I 17 % 12 % -5 % -0,05 0,01-0,02, -0,07 0,0001 Maskine 2 I 14 % 9 % -5 % -0,05 0,01-0,03, -0,08 0,0001 Maskine 3 I 21 % 21 % 0 % 0,00 0,02 0,04, -0,04 0 1, 2 og 3 total I 17 % 13 % -4 % -0,03 0,01 Maskine 4 K 25 % 24 % -1 % -0,01 0,02 Maskine 5 K 17 % 23 % 6 % 0,06 0,01 4 og 5 total K 20 % 24 % 4 % 0,04 0,01-0,01; -0,05 0,03, -0,05 0,09; 0,03 0,06; 0,02 0,001 0,5 0,0001 0,001 Produktions virksomhed Maskine 6 I 28 % 21 % -7 % -0,07 0,01-0,06, -0,09 0,0001 Tabel 2. Ændringer i andelen af kalorierige drikke (>30 kcal pr. kop) hhv. baselineperiode (p0) og interventionsperiode 1 (p1) opdelt på interventions(i)- og kontrol(k)maskine samt statistiske test på forskelle mellem målinger ved baseline og ved intervention. 9

14 30% 25% 20% 17% 20% 24% 20% 28% 21% 24% 15% 13% 11% 10% 5% 0% Baseline: 1 md før mærkning Intervention: 1 md efter mærkning Follow-up: 7 mdr. efter intervention Figur 3. Andelen af kalorierige drikke i baseline- og interventionsperiode samt follow-up efter 7 måneder 4.2 Kontrolautomater vs interventionsautomater Allerede i baselineperioden var andelen af kalorierige drikke signifikant lavere i interventionsautomaterne end i kontrolautomaterne. I interventionsperioden steg andelen af kalorierige drikke i kontrolautomaterne samtidig med, at den faldt i interventionsautomaterne, hvilket øgede differencen fra ca. 3 procentpoint til ca. 11 procentpoint. Anvendes principperne fra differences-in-differences analysen, bidrager interventionen til en nedgang i andelen af kalorierige drikke på ca. 8 procentpoint (tabel 3), selv når der tages højde for den grundlæggende forskel mellem automaterne. Periode Andel >30 kcal/kop Interventionsautomater Andel > 30 kcal/kop Kontrolautomater s.e* SE (RD) 95 % CI (RD) P værdi Baseline 0,17 (17 %) 0,20 (20 %) 0,01-0,04-0,05; -0,02 0,0002 Intervention 0,12 (13 %) 0,24 (24 %) 0,01-0,11-0,13; -0,09 <0,0001 Tabel 3 Forskellen i andelen af kalorierige drikke i kontrol- og interventionsautomaterne i baseline- og interventionsperioden. *Standard error på forskellen i andelene mellem kontrol- og interventionsautoamter (p1 p0), baseret på en kombination af s.e. på de individuelle andele. 10

15 4.3 Handelsvirksomheden vs. produktionsvirksomheden Sammenlignes de to virksomheder, viser beregningerne, at andelen af kalorierige drikke er højest i produktionsvirksomheden. Anvendes principperne for differences-in-differences analysen, blev andelen af kalorierige drikke mod forventning - reduceret med ca. 3 procentpoint mere (11 8) i produktionsvirksomheden end i handelsvirksomheden (tabel 4). Periode Andel >30 kcal/kop produktionsvirksomhed Andel > 30 kcal/kop handelsvirksomhed s.e* SE (RD) 95 % CI (RD) P værdi Baseline 0,28 (28 %) 0,17 (17 %) 0,01 0,11 0,13; -0,10 <0,0001 Intervention 0,21 (21 %) 0,12 (13 %) 0,01 0,08 0,10; -0,07 <0,0001 Tabel 4 Forskellen i andelen af kalorierige drikke i kalorierige drikke i produktions- og handelsvirksomheden i baselineog interventionsperioden *Standard error på forskellen i andelene mellem kontrol- og interventionsautoamter (p1 p0), baseret på en kombination af s.e. på de individuelle andele. 4.4 Det gennemsnitlige kalorieindhold Der var et signifikant fald i det gennemsnitlige kalorieindhold pr. kop på interventionsmaskine 1 og 2 på 2,8 kcal hhv. 4,4 kcal på handelsvirksomheden og på 4 kcal pr. kop på produktionsvirksomheden (tabel 5). Baseline Intervention 1 Statistisk test Handels - virksomhed Gennemsnitligt kalorieindhold pr. kop Difference (x1-x0) Se (RD) Standard forskelle 95 % (CI) p-værdi α=0,05 Maskine 1 I 10,8 8,6-2,8 0,7-1,5; -4,1 0,0001 Maskine 2 I 14,9 10,5-4,4 1,0-2,4; -6,4 0,0001 Maskine 3 I 14,0 12,1-2,1 1,2 0,2; -4,4 0,1 Maskine 4 K 24,6 22,2-2,4 1,5 0,6; -5,4 0,1 Maskine 5 K 15,9 19,4 3,5 1,3 1,0; 4,8 0,01 Produktionsvirksomhed Maskine 6 I 19,1 15,1-4 0,5-3,0; -5,0 0,0001 Tabel 5. Ændring i det gennemsnitlige kalorieindhold pr. kop i hhv. baselineperiode og interventionsperiode samt statistiske test på forskelle mellem målinger ved baseline og intervention 11

16 4.5 Odds Ratio Forholdet mellem kaloriefattige ( 30 kcal) og kalorierige (>30 kcal) drikke trukket i henholdsvis baseline- og interventionsperiode synliggøres tillige ved at beregne OR med det formål at undersøge, om effekten er forskellig på de to virksomheder. Sandsynligheden for på handelsvirksomheden at vælge kaloriefattige drikke fra de tre interventionsmaskiner samlet set sammenlignet med de to kontrolmaskiner er dobbelt så stor (tabel 6). OR In OR Se In OR 95 % sikkerhedsinterval P værdi Interventionsmaskiner 1-3 og kontrolmaskiner 4-5 2,19 0,77 0,02 2,49; 1,93 P α 0,05 Tabel 6. Odds Ratio for at trække kaloriefattige drikke på interventionsmaskiner i forhold til kontrolmaskiner i interventionsperioden På handelsvirksomheden var sandsynligheden for at trække kaloriefattige drikke på interventionsmaskiner desuden større i interventionsperioden sammenlignet med baselineperioden (OR 1,4). Den modsatte tendens viste sig på kontrolmaskinerne (OR 0,85). På produktionsvirksomheden var sandsynligheden for at trække kaloriefattige drikke en halv gang større (OR 1,5) i interventionsperioden sammenlignet med baselineperioden (tabel 7). OR In OR Se In OR 95 % sikkerhedsinterval p værdi α=0,05 Handelsvirksomheden Baseline og intervention Interventionsmaskiner Total 1, 2 og 3 1,4 0,06 0,02 1,50; 1,38 P 0,01 Kontrolmaskiner Total 4 og 5 0,85-0,23 0,05 0,83; 0,75 P 0,0001 Produktionsvirksomheden Baseline og intervention Interventionsmaskine 6 1,5 0,39 0,02 1,51; 1,41 P 0,0001 Tabel 7. Odds Ratio for kaloriefattige drikke trukket på interventionsmaskiner 1-3 i alt og 6 i henholdsvis baseline- og interventionsperiode samt OR for kaloriefattige drikke trukket på kontrolmaskiner 4-5 i alt 4.6 Langtidseffekt Der var en langtidseffekt af kalorieinformationerne på begge virksomheder sammenlignet med baseline. Ved opfølgningen efter 7 måneder på handelsvirksomheden sås et signifikant fald (P= 0,0001) i andelen af kalorierige drikke på 6 procentpoint på interventionsmaskinerne. På produktionsvirksomheden var faldet 4 procentpoint (P= 0,0001). 12

17 4.7 Opsummering Effekten af kaloriemærkning kan kort opsummeres som: - Et signifikant fald i andelen af kalorierige drikke i interventionsperioden og ved follow-up på 4 hhv. 6 procentpoint i handelsvirksomheden og 7 hhv. 4 procentpoint i produktionsvirksomheden - Et signifikant fald i kalorieindholdet pr. kop på tre af de fire interventionsmaskiner på mellem 2,8 kcal og 4,4 kcal pr. kop - Dobbelt så stor sandsynlighed for at trække kaloriefattige drikke i interventionsmaskiner sammenlignet med kontrolmaskiner i interventionsperioden på handelsvirksomheden. Og 50 % større sandsynlighed for at trække kaloriefattige drikke i interventionsperioden sammenlignet med baseline for begge virksomheder. 13

18 5. Proces og resultat Dette kapitel omhandler designet og resultatet af procesevalueringen, hvis formål er at undersøge implementeringsmæssige faktorer, der kan have en fremmende eller hæmmende betydning for effekten med henblik på at besvare anden del af problemformuleringen: Hvorfor har interventionen opnået den pågældende effekt set i lyset af implementeringsmæssigt hæmmende eller fremmende faktorer? Programteorien nedenfor illustrerer, hvordan kaloriemærkningen antages at virke sundhedsfremmende. Det er en 4-trins proces, hvor kalorieinformationen forventes at skabe opmærksomhed på kalorieindholdet i drikkene, hvilket kan medføre refleksive tankeprocesser og dermed påvirke brugerne til at vælge kalorielette varianter for at undgå overvægt. Input: Kalorieinformation Output: Øget bevidsthed Adfærdsmæssig effekt: Reflektion over information/mindre kalorieforbrug Sundhedseffekt: Mindre overvægt, bedre sundhed, øget levetid KONTEKST = NORMER/VÆRDIER (mekanisme) For at undersøge om interventionen fungerer i overensstemmelse med programmet, blev rammen for procesevalueringen udviklet. Den er inspireret af Saunders et al. (2005) og Rønnov & Marcmann (2010), idet den er velegnet til at dokumentere et programs implementering og forstå kontekstens betydning for effekten (Saunders, 2005); og til at identificere barrierer og fremmere af betydning for effekten (Rønnov & Marcmann, 2010). Fire relevante faktorer i denne sammenhæng dannede grundlag for procesevalueringen, jf. tabel 8: Nøjagtighed versus tilpasning Frontpersonalet 1 Målgruppen for tiltagene Kontekst 1 Frontpersonale er i denne sammenhæng de nøglepersoner på virksomhederne, som har ansvaret for kaffeautomaterne, og/eller har hjulpet med opsætning af kalorieinformation, aflæsning af forbrug, distribution og indsamling af spørgeskemaer og andre praktiske gøremål 14

19 Nøjagtighed/ tilpasning Rekruttering/ Frontpersonale Hæmmende/ fremmende faktor Spørgsmål Dataindsamlingsmetode Analyse Faktisk design i forhold til optimalt design Frontpersonales inddragelse, viden og ressourcer Blev interventionen gennemført som planlagt. Hvis ikke, hvordan så og hvorfor? Hvornår og hvordan blev frontpersonale rekrutteret og instrueret om opgaven? Litteraturgennemgang Dialog med Fødevarestyrelsen Et overblik over reglerne i anprisnings-forordningen vedr. ernærings- og sundhedsanprisninger (Fødevarestyrelsen 2012) Mailkorrespondance og instruktioner til frontpersonale Indledende observationer Anbefalinger fra litteraturen tilpasset dansk lovgivning Samtaler med frontpersonale Modtagelse/ Målgruppen Målgruppens accept af interventionen Hvordan opfattede målgruppen kalorieinformationerne? Korttidsetnografisk metode (Pedersen, Klitmøller & Nielsen 2012) Feltnoter (Crabtree &Miller) Uformelle interviews (n=45) Deltagerobservation Systematisk tekstkondensering (Malterud) Kontekst Arbejdspladsens (sundheds)normer og værdier i forhold til målgruppens Hvilke kontekstuelle faktorer har haft betydning for effekten og hvordan? Korttidsetnografisk metode (Pedersen, Klitmøller & Nielsen 2012) Uformelle interviews (n=45) Deltagerobservation Feltnoter (Crabtree &Miller) Systematisk tekstkondensering (Malterud) Tabel 8. Procesevalueringsramme. 5.1 Resultat for procesevalueringen I den videre analyse undersøges, i hvilket omfang disse faktorer har været virksomme, og om de i givet fald har fungeret som barrierer eller fremmere med henblik på at forstå effektens omfang og også at identificere evt. nye, overraskende forhold af betydning for effekten. 15

20 Nøjagtighed/tilpasning Her belyses, om designet for kaloriemærkningen har haft betydning for effekten. Kaloriemærkning inkl. trafiklys er mere effektiv end oplysning om kalorieindholdet alene (Hersye et al., 2013, Borgmeier, 2013). Eksempelvis resulterede trafiklysmærkning af mad- og drikkevarer på menukort i et lavere gennemsnitligt indtag af kalorier på 121 kcal sammenlignet med anvendelse af kalorieinformationer alene (Ellison, Lusk & Davis, 2013). Restriktioner i brugen af trafiklys og manglende afklaring af disse inden planlagt start gjorde det imidlertid uhensigtsmæssigt at bruge trafiklys i denne intervention. Referenceværdi for fysisk aktivitet har desuden vist sig at være ligeså effektiv (Dowray et al., 2013; Pang & Hammond, 2013), og der er ingen restriktioner for brugen heraf. Ved at tilføje referenceværdier for fysisk aktivitet, sodavand og dagligt energibehov blev formatet optimeret. På handelsvirksomheden blev kaloriemærkningen fjernet fra interventionsmaskine 2 ca. 1 uge efter start af intervention. Den blev ikke erstattet, da det først blev opdaget i forbindelse med aflæsningen ved interventionens afslutning Frontpersonalet Analysen af frontpersonalets rolle er foretaget ved gennemgang af korrespondance med og noter fra observationer og samtaler med disse. Frontpersonalet på begge virksomheder fulgte de instruktioner, de fik i forbindelse med deres rolle i interventionen, herunder undlod de at fortælle kollegaer om interventionen. De har på alle måder været hjælpsomme og kan derfor opfattes som en fremmende faktor i forståelsen af effekternes omfang på begge virksomheder Målgruppe Dataindsamling vedrørende målgruppe og kontekst er foretaget ved en korttidsetnografisk tilgang med deltagerobservation og uformelle interviews. Deltagerobservation er velegnet til at indhente viden om menneskers liv og ageren i deres aktuelle virkelighed, og hvordan normer, værdier og aktiviteter i en bestemt kontekst giver mening til en bestemt adfærd (Crabtree og Miller,1999). Uformelle interviews er velegnet til at udforske årsager til adfærd, fordi den mere uformelle karakter, og det at spørge i situationen, dvs. ved kaffeautomaterne, kan få deltagerne til at fortælle mere ærligt om bevægegrundene for deres handlinger (Pedersen, Klitmøller & Nielsen, 2012). Interviewene var semi-strukturerede, og der blev stillet åbne spørgsmål som Hvad valgte du? eller Hvad synes du om oplysningerne om kalorieindholdet på plancherne?. Der blev taget feltnoter, som blev analyseret gennem systematisk tekstkondensering (Malterud, 2003). 16

Hver tredje får kræft

Hver tredje får kræft Hver tredje får kræft Hvert år rammes 36.0000 af kræft Årligt dør 15.000 af kræft 230.000 danskere lever med eller efter kræft Kendte årsager til kræft (danske estimater) Tobak 6.600 Kost Overvægt og fedme

Læs mere

Kalorier på kaffeautomaten

Kalorier på kaffeautomaten Forebyggelse Kræftens Bekæmpelse Kalorier på kaffeautomaten - et pilotprojekt af situated information nudging Rapport af Hanne B. Scheller projektmedarbejder Forebyggelsesafdeling Fysisk aktivitet og Kost-gruppen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer

Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsfremme der virker i Tarzan kulturer Sundhedsambassadør Michael Povlsen Sundhedsambassadør Annita Møller Sundhedsambassadør John Balling Næstved Park & Vej Chefkonsulent Pernille Thau Alectia Tlf.

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Spis groft. Masser af grove grønsager, fuldkornsprodukter og brød lægger en fyldig bund, der begrænser det samlede energiindtag i løbet af dagen.

Spis groft. Masser af grove grønsager, fuldkornsprodukter og brød lægger en fyldig bund, der begrænser det samlede energiindtag i løbet af dagen. Person 1 - der gerne vil holde vægten 12. sep. 2006 13.41 artikler Opskriften på at holde en sund vægt er frem for alt fornuftige kostvaner. Der foreligger rigelig videnskabelig dokumentation for, at man

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed?

Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Hvordan sikrer vi mere lighed i sundhed? Lancering af Sundhedsprofil 2010 Region Sjælland Sorø 24. januar 2011 Torben Jørgensen Enhedschef, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til

Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Fedtkontrol i indkøbssituationen:

Fedtkontrol i indkøbssituationen: Fedtkontrol i indkøbssituationen: Hvordan kan man være v en god forbruger og undgå fristelserne samtidig? Annemette Nielsen, etnograf, ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab & Institut for Human Ernæring,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

Programteori: Fra indsats til virkning

Programteori: Fra indsats til virkning Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner rkr@niph.dk Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres?

deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres? Overvægtige teenageres og deres familiers syn på sundhed hvordan kan det forbedres? Anders Lindelof Anders.lindelof@stab.rm.dk Kan vi ændre børns præferencer for sundere mad? Århus d 23/8 2011 Program

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Epoxy-konferencen, Industriens Uddannelser, 11. marts 2014 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider 4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud. Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Kommunernes mulighed for strukturelle sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud Fra sundhedspolitik til resultater i dagtilbud Fødevarestyrelsen

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden VBA-gruppens arbejde Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden Program Rekruttering til rygestop To præmisser En skabelon til 4 rekrutteringsmetoder

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

WORKSHOP 304 PERMA. Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen

WORKSHOP 304 PERMA. Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen WORKSHOP 304 PERMA Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen AM2016 Nyborg Strand, November 2016 Arbejdsmiljørådgiverne: Marianne Graae Hansen

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere