MOTIVATION FOR SUNDHED SÅDAN STØTTER DU DIT BARNS UDVIKLING TIPS OG GODE RÅD OM BØRNEMAD BREVKASSE NR. 2 / 20. ÅRGANG / SOMMER 2011
|
|
- Jan Victor Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NR. 2 / 20. ÅRGANG / SOMMER 2011 INDHOLD I DETTE NUMMER MOTIVATION FOR SUNDHED SÅDAN STØTTER DU DIT BARNS UDVIKLING TIPS OG GODE RÅD OM BØRNEMAD BREVKASSE
2 Kolofon Målgruppe: Redaktion: Lægekonsulenter: Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl., der arbejder professionelt med spæd- og småbørn Mathilde Østergård Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. H. C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital Karsten Hjelt Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling E Herlev Hospital Sundhedsplejerske: Beauvais Børnemad: Udgiver: Distribution: Brevkassen: Kontakt: Abonnement: Helen Lyng Hansen NetSundhedsplejerske.dk Mathilde Østergård Susie L. Christensen Beauvais foods A/S Hørsvinget 1-3 Postboks 139, 2630 Taastrup Tlf Fax Udsendes elektronisk 4 gange årligt Spørgsmål besvares løbende og redaktionen forbeholder sig ret til at publicere spørgsmål og svar i det omfang det er muligt Forslag til emner samt meddelelse om adresseændring sendes til: mathilde.ostergard@beauvaisfoods.dk - under sundhedspersonale
3 Beauvais Børnemad ønsker dig en god sommer I denne sommerudgave af Om spæd- og småbørn tager vi udgangspunkt i dialogen med familierne, og vi sætter fokus på motivation og sundhed. Måske kan du finde inspiration til din daglige rådgivning af familier, og muligvis også i forhold til motivation i andre sammenhænge det kunne jeg. Du kan printe hele udgivelsen fra det samlede pdf-dokument eller læse artiklerne enkeltvis. Junior Produktchef hos Beauvais Børnemad, Mathilde Østergård, Cand. Scient. i Human Ernæring. Jeg håber du får en skøn sommer! Mathilde Østergård Du er altid velkommen til at kontakte mig eksempelvis vedr. produktspørgsmål. Tlf , mathilde.ostergard@ beauvaisfoods.dk
4 Motivation for sundhed AF Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring, selvstændig underviser og konsulent Det er nødvendigt med en fundamental nytænkning af motivation i forhold til sundhed. Motivation bliver ofte misforstået, når det drejer sig om sundhed. Der er efter min erfaring fem sejlivede misforståelser, som vi med fordel kan hjælpe familier med at give slip på, hvis de vil være sunde og slanke og ikke bare drømme om det. Misforståelse 1: Motivation smitter Motivations-guruer, der prøver på at motivere andre ved selv at være overmotiverede og overenergiske, har en meget kortvarig effekt. Man bliver i bedste fald underholdt og forført, men det fører sjældent til nogen reel adfærdsændring. Der bliver ofte skabt en afhængighed, hvor motivationen hele tiden skal fodres udefra. Behovet for peptalkere inden for sundhedsområdet skyldes en kollektiv enighed om, at sundhed kræver en indsats, som ingen dybest set har lyst til. Det er derfor nødvendigt, tror man, med en ekstrem høj grad af motivation for at gennemføre sundhedsprojektet. Der er altså en fælles enighed om, at motion, kost og sundhed kræver hårdt arbejde, som ikke nødvendigvis er rart, mens det står på, men til gengæld får man en belønning for det bagefter i form af øget sundhed, tabte kilo, god samvittighed eller mere energi. På denne måde har man faktisk overført normerne for lønarbejde til sundhed: Du er nødt til at arbejde hårdt, hvis du vil tjene til kontoen. Moderne management-strategier dominerer tidens populære tilgange til motivation for sundhed, specielt på arbejdspladser hvor mange forældre jo også støder på sundhedsfremmende tiltag nu om stunder. Disse strategier omfatter bl.a. projektbaseret udvikling og etablering af et stærkt fællesskab. Projekter er noget, der begynder på en bestemt dato, og som slutter igen ofte med et klart mål og en skarp deadline. Man lærer derfor også at betragte sundhed, som noget, der kræver en målrettet og stor indsats i en tidsafgrænset periode, hvorefter det slutter igen, og man kaster sig over et nyt projekt. Fællesskabets primære funktion er ofte at forhindre deltagerne i at opdage, hvor absurd og hårdt sundhedsprojektet egentlig er. Der er ingen tvivl om, at fællesskab kan virke stærkt motiverende, men man kommer let til at glemme, at motivationen i første omgang skal komme indefra, og hver enkelt må gå sin egen vej, hvis det skal føre til noget varigt, også efter det fælles projekt er slut. Misforståelse 2: Sunde virkninger motiverer Det motiverer også kun kortvarigt at få at vide, at sund kost og motionstræning har sunde virkninger på længere sigt. Det motiverer mere, hvis man umiddelbart kan mærke de sunde virkninger, og derfor prøver mange at bilde folk ind, at man kan mærke virkningerne relativt hurtigt. Men det kan man som regel ikke. Hvad angår kosten, går der meget lang tid, fra man laver en ændring, til man får de sundhedsmæssige resultater. Det, der i bedste fald sker, er ingenting: Man bliver ikke ramt af hjertekarsygdom, type 2-diabetes eller kræft. Man holder sig rask, uden at man oplever noget ekstra sundt og fantastisk nu. Varige livsstilsændringer, der kan føre til varigt vægttab, giver et så langsomt vægttab, at det opleves som om, at det ikke virker. Men det er kun de varige ikke de forbigående livsstilsændringer, der fører til varigt vægttab. Forbigående, oversunde livsstilsændringer er ret ligegyldige.
5 Det er sundere med mindre sunde livsstilsændringer, der til gengæld kan holde permanent. Det, mange umiddelbart mærker ved motion, er ikke glæde og energi, men ubehag undervejs og træthed bagefter. Men det er tabu i denne motionsfascistiske tid at indrømme dette, så man holder det hemmeligt, mens man kryber tilbage på sofaen. Misforståelse 3: Skræmmekampagner virker motiverende Skræmmekampagner, med fokus på alle de forfærdelige virkninger af usund levevis, giver ofte bagslag. Der er især mange mænd og fædre, der får lyst til at gøre det modsatte for at vise, at de er rigtige mænd. Mange mænd bliver nemlig bekræftet i deres maskuline identitet ved at leve livet farligt. Det omfatter også cigaretter, guldøl, tandsmør, rigtig cola med sukker og ingen motion. Mændene kan jo umiddelbart føle sig som sande supermænd, da man jo ikke dør lige med det samme, selvom man lever modsat alle anbefalinger, og da det umiddelbart føles meget rart af leve usundt. Misforståelse 4: Målsætninger motiverer Formulering af mål er en klassisk metode til at styrke motivationen. Det kan eksempelvis være at tabe 10 kg på 3 måneder eller gennemføre Copenhagen Marathon næste år. Der er ofte tale om store, urealistiske mål, hvor man forveksler drømmen om målet med motivationen for at gå vejen derhen imod. Store mål fjerner opmærksomheden fra processen, hvilket faktisk kan virke en smule tåbeligt, da der jo i realiteten ikke er andet end proces. Målmani er en slags flugt væk fra nu et og processen, der fører til, at man med bind for øjnene kaster sig hovedkulds ud i altomfattende forandringer, som er helt uholdbare. Målsætningerne omfatter også ofte en masse delmål, hvor længslen efter målet forhindrer en i at finde frem til realistiske, sunde og holdbare ændringer. Delmålenes funktion er at nå i mål, og når man så langt om længe når sit mål, så er man måske euforisk i kort tid, men derefter glider man tilbage til start ind i processen og livet igen, som man netop, i sin målmani, ikke har lært at forholde sig til. Misforståelse 5: Resultater motiverer Mange overvægtige siger, at det er vægttabet, der giver dem motivationen for at gøre en indsats i forhold til deres kost- og motionsvaner. De mister derfor motivationen, når vægttabet går langsommere, end de ønsker hvilket det let kan gøre. Det er ikke vægttabet, der skal give motivationen. Det er motivationen, der skal give vægttabet. Motivationen skal i det hele taget ikke komme udefra. Den skal især komme indefra som en blanding af egenomsorg og et ønske om gode oplevelser undervejs. Vægttab og andre sundhedsmæssige resultater i fremtiden motiverer ikke i særlig lang tid ad gangen. Det er motivation for alt mulig andet, der styrer her og nu, og som kan føre til vægttab og sund livsstil, der holder. Alt mulig andet er de betydninger, virkninger eller oplevelser man får, mens man udfører adfærden eller lader være med at udføre den. Forening af modsætninger i stedet for krig Der skal mere fokus på mikromotivation og mindre på makromotivation. Makro- og mikromotiver skal forenes i stedet for at bekrige hinanden som modsætninger. Det kan lade sig gøre, når man tænker i små skridt, er kreativ og tager små og gradvise i stedet for store og pludselige skridt. Det kræver en meget anerkendende tilgang til livsstilsvejledning. Det, der virkeligt virker motiverende for adfærdsændring hos de fleste mennesker på længere sigt, er de virkninger eller oplevelser, man reelt får, imens man er i gang med den pågældende adfærd. Det kan man betegne som mikromotiver, fordi de har betydning i det meget kortvarige (mikro) tidsperspektiv. Den store fejl, som mange sundhedsprofessionelle gør, er, at man prøver på at motivere via ydre motivation og via makromotiver. Makromotiver er de sundhedsmæssige virkninger, f.eks. vægttab og forebyggelse af sygdomme, der kommer på længere (makro) sigt. Den enkelte kan godt opleve disse virkninger som meget vigtige, og have stor motivation, men ensidig motivation er ikke nok til at opnå varige livsstilsændringer. Hvis det skal føre til varige ændringer, så skal de konkrete adfærdsændringer, der fører til de ønskede sundhedsvirkninger, samtidig følge af nogle mikromotiver, der er
6 betydningsfulde for den enkelte. Det er det, jeg mener med forening af modsætninger. Den slags mikromotiver, som jeg hentyder til, bliver ofte opfattet som modstand mod forandring (ambivalens) eller som udtryk for dovenskab, grådighed eller synd. Men der er reelt tale om nogle meget menneskelige motiver, der ikke skal bekriges, men integreres. Integrationen foregår ved, at man hjælper den enkelte og familien til at finde frem til ændringer, der følger af makro- og mikromotiverne samtidig. På denne måde vil ændringerne være tilpasset den individuelle families værdier, både i det større perspektiv og i familiens konkrete hverdag, hvilket vil øge sandsynligheden for vedvarende i stedet for forbigående ændringer. Plan B Jeg arbejder med at uddanne både sundhedsprofessionelle og almindelige mennesker i en slags Plan B i forhold til kost, motion, livsstil og vægt. Jeg vil ikke udelukke, at Plan A kan virke udmærket i nogle sammenhænge. Plan B er en mulighed for dem, der har erfaret, at Plan A ikke virker godt nok på længere sigt. Plan A er den herskende tilgang. Den er domineret af ydre regulering uden forening af modsætninger. Den kommer konkret til udtryk i form af kostplaner, diæter, slankekure, træningsprogrammer, regler og forbud, som er udarbejdet af eksperter. Det omfatter store og pludselige ændringer. Plan B forener modsætninger og omfatter både ydre og indre regulering. Det omfatter små og gradvise ændringer. Små Skridt og mindful spisning er eksempler på konkrete metoder inden for Plan B-paradigmet. Fysisk Psykosocialt Makromotiver Tabe 10 kg Undgå sygdom Sikre god ernæring og vækst Tage på på en sund måde Blive mere attraktiv Passe mindre tøjstørrelser Få en kæreste Få et job Få venner Ikke blive mobbet Ikke være nedtrykt Blive tilfreds med min krop Eksempler på makro- og mikromotiver Mikromotiver Blive ordentligt mæt Få tilfredsstillet hjernens behov for nydelse Sænke organismens stressniveau Få mere energi Være en del af fællesskabet Gøre noget, jeg kan finde ud af Få en god oplevelse imens Spare tid eller penge Vise at jeg er en rigtig mand Undgå ubehagelige tanker og følelser Give mig selv eller andre omsorg Trøste eller belønne mig selv Problem Plan A Plan B Overvægt Slankekur/diæt Små, gradvise, selvvalgte ændringer Usunde kostvaner Kostplan Små, gradvise, selvvalgte ændringer Ingen motion Motionsprogram Små, gradvise, selvvalgte ændringer For meget slik Slik-forbud Mindful slik-spisning For store madmængder Kalorie- og mængdekontrol Spis efter sultfornemmelsen Overspisningsanfald Diæt og adfærdsmodifikation Mindful spisning Eksempler på de to forskellige typer løsninger på livsstilsproblemer
7 Faglitteratur Bacon L. End the war on obesity: make peace with your patients. MedGenMed Nov 27;8(4):40. Bacon L, Aphramor L. Weight science: evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutr J Jan 24;10:9. Bacon L, Keim NL, Van Loan MD, Derricote M, Gale B, Kazaks A, Stern JS. Evaluating a non-diet wellness intervention for improvement of metabolic fitness, psychological well-being and eating and activity behaviors. Int J Obes Relat Metab Disord Jun;26(6): Kegan A, Lahey LL. Immunity to Change. Harvard Business Press (2009). Patientrettet litteratur 10 veje til vægttab. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning (2011). Fletcher B, Pine K, Penman D. Tankekuren. Aschehoug (2006). Maurer R. Kaizen. Borgen (2006). Små skridt til vægttab der holder. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning (2009). Web SmaaSkridt.dk Kegan A, Lahey LL. How the Way We Talk Can Change the Way We Work. Harvard Business Press (2009). Jossey-Bass (2001). Sbrocco T, Nedegaard RC, Stone JM, Lewis EL. Behavioral Choice Treatment Promotes Continuing Weight Loss: Preliminary Results of a Cognitive-Behavioral Decision- Based Treatment for Obesity. Journal of Consulting and Clinical Psychology 1999;67(2): Stroebe W, Mensink W, Aarts H, Schut H, Kruglanski AW. Why dieters fail: Testing the goal conflict model of eating. Journal of Experimental Social Psychology 2008;44: Thomas SL m.fl. They all work...when you stick to them : A qualitative investigation of dieting, weight loss, and physical exercise, in obese individuals. Nutrition Journal 2008;7:34.
8 Sådan støtter du dit barns udvikling AF HELEN LYNG HANSEN, NETSUNDHEDSPLEJERSKE.DK Forældre i dag stiller store krav til sig selv. De vil gerne det bedste for deres børn og er meget bevidste om, hvordan de møder børnene. Forældrene har de bedste hensigter, og det gør det ekstra frustrerende, hvis barnet ikke reagerer som forventet. Det er derfor vigtigt, at vi hjælper forældrene til at forstå deres børn og tolke de signaler, som børn sender. For hvorfor gør børn det de gør, og hvad er det de vil eller ikke vil? Børn er naturligt udforskende, børn har en naturlig lyst til at undersøge verden, pille ved ting og de har brug for at gøre det igen og igen og igen. Det kan virke provokerende på nogle forældre, når barnet bliver ved med at røre ved potteplanten, tømmer hundens vandskål eller gentagende gange banker skeen i bordet når nu man har sagt nej!. Børn lærer ved at prøve ting mange gange. De bruger den samme metode som forskerne. Børnene opstiller hypoteser om hvordan verden fungerer eller mor og far reagerer, og så afprøver de hypoteserne igen og igen, indtil de til sidst har lært sammenhængen mellem deres handlinger og reaktionerne fra omverdenen. For det lille barn kan det være: Hvis jeg skubber til tallerkenen, så falder den ned eller hvis jeg stikker fingrene ned i potteplanten, bliver mine fingre våde. Barnet skal prøve mange gange for at forstå sammenhængen. Det er derfor vigtigt, at man lader sit barn udforske verden og få erfaringer. Erfaringerne kommer også via forældrenes reaktioner. Derfor er det godt, at man som forældre siger nej!, hvis barnet gør noget uhensigtsmæssigt. Man skal altså ikke bare lade barnet gøre alting uhindret, men det er vigtigt, at man indstiller sig på, at barnet skal prøve mange gange inden det af sig selv holder sig fra potteplanten eller lader tallerkenen stå på bordet. Det kræver stor tålmodighed. Her er det vigtigt, at man er bevidst om, at barnet ikke modarbejder forældrene eller forsøger at provokere, når det for tredje gang stikker fingrene i potteplanten. Barnet er blot ved at afprøve en hypotese, og når barnet på et tidspunkt kigger på mor eller far lige inden det atter stikker fingrene i potteplanten, ja så er det et tegn på, at barnet opstiller en ny hypotese om potteplanten: Hvis jeg stikker fingrene ned i planten, siger mor nej.
9 Forståelse af sammenhænge Med tiden vil barnet få en bedre forståelse af større sammenhænge. Eksempelvis vil en pige på 21 måneder være godt i gang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og hun vil stadig have en voldsom trang til at udforske. Hun begynder at indse, at hun kan gøre (ulovlige) ting, når mor og far ikke ser det. Hun ved f.eks. godt, at hun skal holde sig fra mors håndtaske, men hvis hun tager håndtasken med bag sofaen, så kan hun måske sidde i fred og tømme indholdet ud, kigge på og røre ved alt uden at mor eller far opdager det. Pigen her er ikke udspekuleret og gør det ikke for at provokere sine forældre. Hun gør det fordi hendes lyst til at udforske er stor, og hun har lyst til at undersøge den taske, som mor altid bruger. Det er positivt det viser at hun er opmærksom på andre mennesker og deres handlinger. Hun ved godt, at mor plejer at sige nej, du må ikke pille ved tasken, hun har hørt det og ved, at det er forkert derfor sætter hun sig bag sofaen. Men netop fordi hun er så opmærksom, så begynder hun også at kunne huske reaktionen på de ting hun gør også selvom det er et par dage siden, hun gjorde præcis det samme sidst. Det betyder, at hvis der ligger en læbestift i mors taske, som pigen smører sig i ansigtet med, fordi hun har set mor gøre det, så gør hun det igen. Men bagefter går hun hen og vasker det af, fordi hun kan huske, at det var det, mor ville have hende til sidste gang. Hun begynder altså nu, i en alder af 21 måneder, at få en forståelse for at en sådan situation har en begyndelse og en ende. Hun ved hvordan det starter og hvordan det slutter. Når man som forældre fanger sit barn i en sådan situation, er det vigtigt ikke at skælde ud, men i stedet se det positive ved, at ens barn begynder at forstå flere sammenhænge. Viden kan afhjælpe frustrationer Når vi forstår vores børn, forstår hvorfor de handler som de handler og hvad der ligger bag deres handlinger, så kan vi støtte dem, guide og hjælpe dem. Vi kan have realistiske forventninger til vores børn og møde dem med krav, som de kan honorere og forstå. For mig handler det at støtte små børns udvikling om at se barnet som det enestående menneske det er. Det vigtigste forældre kan give deres børn er nærvær og tryghed, og noget af det vigtigste vi, som sundhedsplejersker, kan give forældre, er viden om, hvorfor barnet gør som det gør og hvordan man så støtter det videre i en sund og god retning. Forældre vil ofte stille spørgsmål i stil med hvordan får jeg min datter til at holde op med at eller hvordan får jeg min søn til at lade være med at. Det er meget fristende at komme med et quick-fix og anbefale, at man stiller potteplanterne væk. Jeg vil dog gerne opfordre til, at vi som sundhedsplejersker benytter lejligheden til en snak om, hvordan børn lærer og udvikler sig. For i morgen er det ikke potteplanten men noget helt andet, som barnet naturligt skal undersøge og lære at kende. Reference Bogen: Sådan støtter du dit barns udvikling fra tilfreds baby til glad tumling, Gads Forlag Jeg har skrevet bogen til forældre, men den kan med fordel også læses af sundhedsplejersker, pædagoger og andre som vejleder forældre i hvordan små børn udvikler sig. Bogen gennemgår barnets udvikling fra det er få timer gammelt til det fylder 3 år med hovedvægt på at forstå barnets følelser og behov hvad er det barnet vil og hvorfor handler barnet som det gør?
10 Tips og gode råd om børnemad AF MATHILDE ØSTERGÅRD, BEAUVAIS BØRNEMAD Tip Tip Proviant til rejsen grød uden kogt vand Hvis familier med små børn skal på udflugt, eller rejsen går mod fremmede himmelstrøg, kan det være praktisk at have et nemt og ernæringsrigtigt måltid med i tasken. Når barnet er mere end 4 måneder, gælder det for hele grødsortimentet fra Beauvais Børnemad, at grøden kan tilberedes med frisk koldt vand. Det er altså ikke nødvendigt med kogt vand. Denne tilberedning har ikke betydning for ernæringsværdien, og serveringstemperaturen er hermed mere en smagssag. En undtagelse kan dog være, hvis der anvendes vand fra en privat vandboring eller barnet har nedsat immunforsvar eller lignende. Her skal det vurderes, om vandet til barnets mad skal koges først. Frysning af modermælkserstatning Hos familier, der bruger modermælkserstatning som supplement, kan nedfrysning af pulveret være en god mulighed for at forlænge holdbarheden. Både Profylac og Beauvais Modermælkserstatning 1, 2 og Syrnet kan nedfryses: Straks efter åbning af folieposen/dåsen kan pulveret nedfryses i portioner i fryseegnet emballage. Holdbarheden er herefter max. 3 måneder ved -18 C, dog ikke udover mindste holdbarhed. Efter optøning bør pulveret anvendes inden for få dage. Af hygiejnemæssige hensyn må færdig tilberedt modermælkserstatning ikke nedfryses i hjemmet. Hvis Beauvais Modermælkserstatning og Profylac opbevares tørt og mørkt ved normal rumtemperatur efter åbning af emballagen, bør modermælkserstatningen anvendes inden for én måned, dog ikke udover mindste holdbarhed. Pulveret bør opbevares i folieposen/dåsen, der lukkes tæt.
11 Brevkasse Skriv gerne til brevkassen, hvis du har et spørgsmål til vores ekspertpanel. Spørgsmål sendes til Spørgsmål Svar Hoftedysplasi hos et barn på 8 måneder Jeg har et spørgsmål i forbindelse med et barn på 8 måneder, som har fået konstateret hoftedysplasi for en måned siden. Forældrene har fået at vide, at barnet vil vokse sig fra det, hvis det får tyngde på hoften, og man kan derved undgå yderligere behandling. Lægerne/børneafdelingen har derfor anbefalet, at forældrene skal lære deres barn at kravle og gå snarest, og lægerne har foreslået, at familien sætter barnet i en gåstol. Barnet er motorisk rigtig fint med: Sidder stabilt, kan nå alt inden for rækkevidde, kommer fra siddende til liggende stilling, kryber baglæns, drejer om egen akse, trækker sig op at stå ved ting og kan gå med forældrene i hænderne. Hvis barnet kommer i en gåstol er der risiko for at kravlestadiet springes over. Hvad anbefaler I normalt omkring hoftedysplasi og behandling? Er det en fordel at barnet sidder, kravler eller går mest muligt? Med venlig hilsen Jeg går ud fra, at der er fundet en acetabular dysplasi, men at hofterne er stabile. En sådan tilstand skal blot observeres og vil i mange tilfælde normaliseres under den videre vækst. Er hofteskålen fortsat stejl i 4-5 års alderen, og sker der ikke løbende en bedring, vil anbefalingen være en bækkenoperation på dette tidspunkt. Der er ingen dokumentation for effekt af de anbefalinger, der tilsyneladende er givet. Barnet skal have lov til at udvikle sig uden nogen form for indblanding betinget af den konstaterede hoftedysplasi. Gåstol eller ikke gåstol, kravle eller ikke kravle - børneortopæder har ikke specielle råd! Der bør løbende foretages kontrol, typisk et årligt røntgenbillede, så man kan følge udviklingen, og dermed se, om der sker en gradvis bedring af dysplasien. Der er hermed ingen grund til specielle tiltag. Det eneste, man skal sikre sig, er løbende kontrol hos kyndig børneortopæd, herunder et årligt røntgenbillede. Med venlig hilsen Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. H. C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital En sundhedsplejerske
Vaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereSå spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen
Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser
Læs mereGuide: Sandt og falsk om slankekure
Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereMotivation. Indledning. Alt er muligt
Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereTæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN
Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereVid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.
Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereTRIN 1 EN NY BEGYNDELSE
TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE TRIN 1 Vurdér din krops tilstand lige nu: På en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst, hvordan har du det med din krop? Din fordøjelse? 1 10 Din hud? 1 10 Dit energiniveau? 1 10 Din
Læs mere"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"
GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereLev dit liv med glæde
Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,
Læs mereLivsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning
Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs merePisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb.
Øvelse - Motivation Når du er i gang med dit vægttab, kommer du til at være meget fokuseret på, om din vægt går nedad. Din vægt får dermed en stor rolle for din motivation. Det er meget motiverende, når
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereTab to buksestørrelser på 6 uger
Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mere1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes
1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs mereat barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner
30 Tema Rut råber og raser og kaster med sand Hun sprutter og taler så grimt som man kan Alle de griner og råber at Rut Er skolens trold og den sureste prut Når alle de leger, går Rut for sig selv For
Læs mereGuide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil
Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending
Læs mereGuide. motivationen. Beløn dig selv når. halter. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Januar Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Beløn dig selv når motivationen halter Styrk dit liv med Chris MacDonald Beløn dig selv, når motivationen halter Af Line Felholt
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereDiætisten - Din hjælp til et sundere liv
Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereIndhold. FADL s Forlag Blegdamsvej 26 2200 København N www.forlag-fadl.dk forlag@fadl.dk. Skriv til forlagsredaktøren: tt@fadl.dk
Indhold Din guide til et varigt vægttab Susanne Kristensen, Lone Viggers og Allan Stubbe Christensen 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-609-7 Fotografier efter aftale
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSkal bleen af så lad den blive på
Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereVelkommen til SlankeDoktor.dk
Velkommen til SlankeDoktor.dk 1 Denne startinstruktion skal give dig et hurtigt overblik over det vigtigste, for at du kommer godt i gang med dit vægttab. Du skal læse om: Din vejledning Din kostplan og
Læs mereJeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereBlå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen
Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereOg deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.
4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage
Læs mereEn dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen
En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereKend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog
Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs mereLUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig
LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereForord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereSelvværd en styringsteknik?
Selvværd en styringsteknik? Kirsten Marie Bovbjerg DPU Centrale spørgsmål Stress og intervention, nye ledelsesformer og grænseløst arbejde i offentlige organisationer Hvilke forestillinger om det nye arbejdsliv
Læs mereInformation til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt
Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereOg så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.
Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som
Læs mereRAW CAKE Workshop. -Pimp Dine Vaner PROGRAM. Tirsdag den 1. marts kl. 15-00-21.00. DOT House, Vesterbrogade 112C, 1. sal.
RAW CAKE Workshop -Pimp Dine Vaner PROGRAM Tirsdag den 1. marts kl. 15-00-21.00 DOT House, Vesterbrogade 112C, 1. sal 1620 København V Kender du til trøstespisning? Altså, de dage hvor du "kommer til"
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereHVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER?
HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT AT ÆNDRE VANER? Få 3 tips til at overvinde de dumme vaner Martine Eskildsen Denne e-bog er lavet til dig, der gang på gang har forsøgt at ændre på dine vaner. Du siger ofte til
Læs merePS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann
PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereVil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?
Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem
Læs mere