Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 19. september 2008

Transkript

1 Returadresse Land og Vand, Landbrug Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Søren Christensen Ånumvej Skjern Sagsbehandler Dorthe Juul Direkte telefon E-post Dato Sagsnummer TA Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 19. september 2008 for husdyrbruget Ånumvej Skjern Virksomhedens art: Matrikel nr.: Betegnelse: Tilsynsmyndighed: Kvalitetssikret af: Økologisk kødkvæg med opdræt og gæs 6a Ånum, Skjern Jorder, m.fl. Husdyrbrug omfattet af 11 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ringkøbing-Skjern Kommune AMS 1

2 Stamblad: Tillægsgodkendelse af husdyrbruget beliggende på adressen Ånumvej 150, 6900 Skjern Bedriftens ejer og driftsansvarlig Søren Christensen Ånumvej Skjern Bedriftens adresse Ånumvej Skjern Bedriftens miljøkonsulent Vestjysk Landboforening Konsulent Kristian Andreassen Fastnet telefon: Mobil: Bedriftens matrikelnumre 6a Ånum. Skjern Jorder Kommune 6h 6i 6k 6f 6g Ånum. Skjern Jorder Ånum. Skjern Jorder Ånum. Skjern Jorder Ånum. Skjern Jorder Ånum. Skjern Jorder 23 Ånum. Skjern Jorder 17e Stovstrup by, Ådum 153d Tarm by, Egvad Ringkøbing Skjern Kommune CVR-nr. / P-nr. / CHR-nr / / Ejendomsnummer Bedriftens betegnelse Husdyrbrug omfattet af 11 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgning nr version 4 downloadet den 17. marts

3 Oplysninger om husdyrbruget: Nedenstående tabel er kopieret fra miljøgodkendelsen fra september Nudriften i nedenstående skemaer er således fra før miljøgodkendelsen i Og den ansøgte drift er det Søren Christensen søgte om og fik tilladelse til tilbage i september Eksisterende stald, bygning 1 Nudrift Ansøgt drift Antal DE Staldsystem Antal DE Staldsystem Ammeko Dybstrøelse, lang Dybstrøelse, lang 10 6, , kg ædeplads med fast gulv ædeplads med fast gulv Ammeko Dybstrøelse, lang ,00 Over 600 kg ædeplads med fast gulv Småkalv, tung race (0-6 mdr.) ,16 Dybstrøelse (hele arealet) Sum 10 6, ,41 Eksisterende stald, bygning 2 Nudrift Ansøgt drift Antal DE Staldsystem Antal DE Staldsystem Kvie/stud, tung race (6 mdr.- 12 mdr.) 58 16,29 Dybstrøelse (hele arealet) 55 15,45 Dybstrøelse (hele arealet) Tyrekalv, tung race ( kg) ,85 Dybstrøelse (hele arealet) Småkalv, tung race (5 mdr. - 6 mdr.) 10 2,37 Dybstrøelse (hele arealet) Sum , ,45 Kvie/stud, tung race (12 mdr.- 16 mdr.) Kvie/stud, tung race (16 mdr.- 24 mdr.) Kvie/stud, tung race (24 mdr.- 26 mdr.) Kvie/stud, tung race (16 mdr.- 24 mdr.) Ungtyr, tung race ( kg) Eksisterende stald nordøst for stuehus, bygning 3 Nudrift Ansøgt drift Antal DE Staldsystem Antal DE Staldsystem 39 13,43 Dybstrøelse (hele arealet) 36 12,39 Dybstrøelse (hele arealet) 39 16, , , ,83 Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl, eller ringkanal) Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl, eller ringkanal) Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl, eller ringkanal) Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl, eller ringkanal) 37 15,55 Sengestald m/spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) ,55 Sum , ,49 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl, eller ringkanal) Eksisterende stald forpagtet, Ånumvej 154, bygning 4 Nudrift Ansøgt drift Antal DE Staldsystem Antal DE Staldsystem Ammeko kg 30 18,75 Dybstrøelse (hele arealet) 27 16,88 Dybstrøelse (hele arealet) Småkalv, tung race (0-6 mdr.) 6 1,19 Dybstrøelse (hele arealet) 15 3,06 Dybstrøelse (hele arealet) Sum 36 19, ,94 Total antal dyreenheder i kvæg Nudrift Ansøgt drift 136,93 DE 138,29 DE 3

4 Husdyrbrugets udbringningsarealer: Ejet Forpagtet Aftaleareal Ansøgt drift 73,5 ha 46,5 ha 0 ha Udbringningsareal i alt 120 ha Rest arealer ca. 0,4 ha Andre arealer Arealer SNS / 0 kg N ca. 95 ha ca. 95 ha Bygningsmæssige forhold: Nudrift Ansøgt drift Eksisterende stald 1 (beliggende vest for stald 2)* ca. 755 m 2 ca. 755 m 2 Eksisterende stald 2 (beliggende vest for laden) * ca. 343 m 2 ca. 343 m 2 Eksisterende stald 3 (beliggende nordøst for stuehus) * ca m 2 ca m 2 Eksisterende stald 4 (forpagtet Ånumvej 154) * ca. 198 m 2 ca. 198 m 2 Total ca m 2 ca m 2 *erhversareal ifølge BBR 4

5 Godkendt i miljøgodkendelsen dateret september 2008 (Beregnet ud fra nugældende omregningsfaktor for DE) Ansøgt i tillæg til miljøgodkendelse 2015 Dyrehold Antal DE Antal DE Ammekøer, kg ,88 Ammekøer over 600 kg ,43 Småkalve (0 6 md) 16 4, ,86 Kvier/stude (6 24 md) , ,28 Tyrekalve ( kg) , Ungtyre ( kg) , Gæs ,37 I alt 164,83* 175,81 Ha Arealer Ha Ejet og forpagtet - 135,90 udbringningsareal - Aftaleareal - - Udbringningsareal i alt - 135,90 Bygningsmæssige forhold Kapacitet m 3 Areal (m 2 ) Kapacitet m 3 Areal (m 2 ) Eksisterende stald Eksisterende stald Eksisterende stald Eksisterende stald Eksisterende gyllebeholder Eksisterende møddingsplads I alt * Dyreholdet er på et tilsyn den 22. oktober 2013 nedskrevet til 145,18 DE. Tabellen på næste side er en oversigt over antallet af dyreenheder til udbringning på ejede/forpagtede, samt aftalearealer. 5

6 Staldanlæg med dyr, Ansøgt drift Kategori Staldsystem Antal årsdyr Antal DE Indgangs vægt (kg) eller alder ind Udgangs vægt (kg) eller alder ud Antal stipladser Gns. vægt ved maks. staldbelægning eller foderkor. / andet / særlige virkemidler Eksisterende stald 1 Ammeko o/ Dybstrøelse 600 kg Småkalve Dybstrøelse 93 66, ,81 0 md 6 md - - Eksisterende stald 2 Kvier/stude Dybstrøelse 55 20,56 6 md 12 md - - Eksisterende stald 3 Kvie/stude Dybstrøelse Kvie/stude Sengestald m/ spalter Kvie/stude Dybstrøelse 36 16,48 12 md 16 md ,12 16 md 24 md ,12 16 md 24 md - - Eksisterende stald 4 (forpagtet på Ånumvej 154) Ammeko Dybstrøelse kg 27 16, Småkalve Dybstrøelse 15 4,05 0 md 6 md - - Læskur Gæs I alt , ,

7 Fordelingen af husdyrgødning/dyreenheder: Ånumvej 150 Antal DE Produceret 175,81 gødning i alt Afsat ved afgræsning udenfor 80,50 udbringningsarealet Tilført gødning Egerisvej Birkmosevej 67 3,63 Afsat til aftalearealer I alt til - aftalearealer Til afsætning på 178,94 ejede/forpagtede arealer 7

8 INDHOLDSFORTEGNELSE: STAMBLAD:... 2 OPLYSNINGER OM HUSDYRBRUGET:... 3 STALDANLÆG MED DYR, ANSØGT DRIFT... 6 FORDELINGEN AF HUSDYRGØDNING/DYREENHEDER: MEDDELELSE AF TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE BAGGRUND OG KORT RESUMÉ AFGØRELSEN VILKÅR FOR TILLÆGGET Generelt Årsproduktion Opbevaringsanlæg generelt Transport Udbringningsarealer Ophør LOVGRUNDLAG OFFENTLIGHED KLAGEVEJLEDNING UDNYTTELSE BILAG 1. MILJØREDEGØRELSE FOR TILLÆGGET IKKE TEKNISK RESUMÉ OPLYSNINGER OMKRING ANLÆGGET OG EJENDOMMEN OPLYSNINGER OM STALDANLÆG OG BESÆTNING OPLYSNINGER OM OPBEVARINGSANLÆG BEREGNINGER PÅ ANLÆG OPLYSNINGER OMKRING AREALER OPLYSNINGER OM GØDNING BEREGNINGER PÅ AREALER OPBEVARINGSKAPACITET BAT (BEDST TILGÆNGELIG TEKNIK/ RENERE TEKNOLOGI) BILAG 2. MILJØVURDERING FOR TILLÆGGET BAGGRUND FOR TILLÆGGET TIL MILJØGODKENDELSE BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD Afstandskrav Beskyttelseslinjer Kulturmiljø Placering i landskabet INDRETNING OG DRIFT BAT bedste tilgængelige teknik Håndtering af regnvand og restvand Medicin, olie og brændstof Håndtering og opbevaring af affald Håndtering af unormale driftssituationer, eller uheld BEGRÆNSNING AF EVENTUELLE GENER FOR NABOER Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Trafik, til- og frakørsel Egenkontrol ALTERNATIVE LØSNINGER alternativ OPHØR NATUR OG VAND

9 2.7.1 International natur beskrivelse Vandmiljøet Opland Sædskifte Bilag IV-arter Kvælstofudvaskning til overfladevand Fosforudvaskning til overfladevand Ammoniakemission Grundvand PROJEKTETS SANDSYNLIGE MILJØPÅVIRKNING KONKLUSION BILAG 3. KOMMENTARER TIL TILLÆGGET KOMPOST TIL MARKSTAK STØJ BILAG 4. OVERSIGTSKORT, SAMLEDE ANLÆG BILAG 5. UDBRINGNINGSAREALER, NATUR BILAG 6. UDBRINGNINGSAREALER, FOSFOR BILAG 7. UDBRINGNINGSAREALER, NITRATKLASSER BILAG 8. UDBRINGNINGSAREALER, GRUNDVAND BILAG 9. UDBRINGNINGSAREALER, KULTURMILJØ BILAG 10. UDBRINGNINGSAREALER, REKREATIVT OMRÅDE BILAG 11. BEREGNING, NATUR BILAG 12. UDTALELSE FRA HERNING KOMMUNE BILAG 13. BEREDSKABSPLAN BILAG 14. TRANSPORTVEJE Copyright Kortmateriale er gengivet af Ringkøbing-Skjern Kommune med tilladelse fra Kort- og matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og matrikelstyrelsen 1992 /KD Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto er gengivet af Ringkøbing-Skjern Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. 9

10 1. Meddelelse af tillæg til miljøgodkendelse 1.1 Baggrund og kort resumé Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har iht. 11 stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse modtaget en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse dateret den 7. maj Husdyrbruget ligger på adressen Ånumvej 150, 6900 Skjern. I dette tillæg søges der om udvidelse af dyreholdet. Der ønskes en fleksibilitet i godkendelsen i forhold til antallet af tyre der studes. Baggrunden for den ønskede fleksibilitet er, at antallet af tyre der bliver studet varierer fra år til år. På en økologisk ejendom, hvor både tyre og stude afgræsser, er den eneste forskel, at studene er langsommere i tilvækst end tyrene. Det betyder, at de økologiske tyre hurtigere når deres slagtevægt og derfor er yngre når de sendes på slagteri. For at dokumentere, at der ikke vil ske en negativ belastning af miljøet i forhold til, at tyrekalvene ikke studes, men i stedet for vokser op som tyre, så har ansøger lavet en beregning der viser N og P udskillelse ved de 2 alternativer. Afstandskrav Alle lovpligtige afstandskrav er ifølge ansøgningen overholdt. Ca. 37 meter øst for stald 3 ligger en nabobeboelse. Beboelsen ejes af Søren Christensen. Afstandskravet til nabobeboelsen er jf. bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 6, stk. 1, nr. 4, 50 meter. Afstandskravet er dog kun gældende hvis projektet medfører en forøget forurening. I det konkrete projekt er der alene tale om en mindre udvidelse af dyreholdet. Derudover er der tale om en kødkvægsbesætning, som er udegående i mere end 5 måneder af året. Der er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er tale om en forøget forurening fra ejendommen og afstandskravet er således ikke gældende. Hele mark 53-0, 54-0, 26-1, 26-0, 22-0, 20-1, 16-1, samt de dele af mark 16-0, 17-0, 19-0 og 20-0, der ligger i rammeområde der er udlagt til et rekreativt område. Arealerne kan dog kun anvendes til udbringningsareal, indtil området overføres til anden anvendelse ved lokalplan. Ammoniak Husdyrbruget er som udgangspunkt omfattet af krav om reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006. Ejendomme med et dyrehold bestående af kødkvæg, som i hovedparten af tiden er udegående, er ikke omfattet af kravet om det generelle krav om reduktion af ammoniak. Idet denne ejendom har denne driftsform er der ingen krav til reduktion af ammoniak i forbindelse med dette tillæg. Lugt Som udgangspunkt er husdyrbruget omfattet af beskyttelsesniveauet for lugtgener. Husdyrbrug med et dyrehold, der ikke har daglig adgang til staldanlæg, det vil sige at dyrene er udegående i hele perioden fra 1. maj til 1. oktober indgår ikke i disse beregninger. Ifølge ansøgningen fremgår det, at alle dyrene på ejendommen er udegående i minimum 5 måneder om året og derfor er husdyrbruget ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for lugtgener. 10

11 Der ligger endvidere ikke fremtidig byzone-, eller sommerhusområder inden for geneafstanden fra husdyrbruget. Fosfor Ifølge ansøgningen afvander alle udbringningsarealerne, som er beliggende i Ringkøbing- Skjern Kommune, til Natura 2000-området Ringkøbing Fjord. De ejede/forpagtede udbringningsarealer er ifølge ansøgningen beliggende på (JB1), (JB4) og (JB11) jorde. 82,58 ha ligger i P-klasse 2, som er drænede/grøftede lavbundsarealer. Ifølge ansøgningen ligger 48,56 af udbringningsarealerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i Pklasse 0. Ifølge ansøgningen er det gennemsnitlige fosforoverskud på 4,7 kg P/ha/år, hvilket samlet er 2 kg P mindre end det lovpligtige fosforoverskud. Husdyrlovens generelle fosforbeskyttelses-niveau overholdes dermed. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer skråner 6 grader eller derover mod vandområder. Nitrat, overfladevand Alle udbringningsarealerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i nitratklasse II. I nitratklasse II er der som udgangspunkt krav om, at der kun må udbringes svarende til 65 % af, hvad harmonireglerne tillader. Størrelsen af det samlede ejede og forpagtede udbringningsareal der er berørt, medfører at husdyrbruget, som udgangspunkt, skal reducere husdyrtrykket svarende til 66,23 % af fuldt husdyrtryk på de ejede og forpagtede arealer. Det reducerede husdyrtryk svarer til 1,02 DE/ha (DEmax) og en udvaskning til overfladevandet (DEmax) på 68,8 kg N/ha/år. Det ansøgte husdyrtryk er 1,32 DE/ha (DEreel). Husdyrlovens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevandet er overholdt, idet den reelle udvaskning til overfladevandet (DEreel) reduceres til 52,3 kg N/ha/år, ifølge beregning foretaget i ansøgningssystemet. Nitrat, grundvand Nogle af udbringningsarealerne ligger i område med drikkevandsinteresser og andre ligger uden for områder med drikkevandsinteresser. På nogle af husdyrbrugets arealer er der markvandingsboringer. Ca. 52,29 ha af husdyrbrugets ejede/forpagtede udbringningsarealer ligger i nitratfølsomme indvindingsområder. Husdyrbruget er derfor omfattet af et skærpet beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen fra rodzonen. Natur Afstanden til nærmeste Kategori 1-naturområde er ca. 1,7 km fra anlægget. Naturtypen har nummer 61, Skjern Å. Naturområdet ligger øst for anlægget. Der er tale om et 3 hede / mose område. Området er A-målsat. En beregning af ammoniakdepositionen til området viser, at totaldepositionen til naturområdet fra det samlede produktionsanlæg maksimalt vil være på 0,0 kg N pr ha. pr. år. Afstanden til nærmeste Kategori 2-natur er ca. 830 m. Området ligger sydøst for ejendommen. Området er et B-målsat overdrevsområde. En beregning af ammoniakdepositionen til området viser, at totaldepositionen til området fra det samlede produktionsanlæg maksimalt vil være på 0,00 kg N/ha/år. 11

12 Inden for meter fra staldanlægget er der registreret moser, som kan være kvælstoffølsom Kategori 3-Natur. Moser, heder og overdrev er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Kategori 3-Naturområderne indenfor m fra staldanlægget er angivet i tabellen nedenfor: Naturtype Afstand fra N-dep Målsætning i Retning anlæg beregning Kommuneplan Mose 813 Sydøst - - Mose 240 Vest 0,0 C Mose 480 Nordvest 0,0 C Der er registeret potentielt ammoniakfølsomme skove inden for meter fra husdyrbruget. Skovområderne ligger henholdsvis nordvest og øst for anlægget. Der er tale om Skjern Birk Plantage og Lundenæs Plantage. Ingen af skovområderne er mere end 200 år gamle. Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er registreret som beskyttede naturtyper. Flere af udbringningsarealerne grænser op til 3-beskyttede naturområder. Der er tale om 3 overdrev, enge, moser, søer. Ingen af udbringningsarealerne skråner mere end 6 grader ned mod 3-beskyttet natur. Udtalelse fra Herning Kommune Nogle af husdyrbrugets arealer ligger i Herning Kommune. Herning Kommune har derfor i henhold til 46 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug haft arealerne i høring. Udtalelsen er vedlagt som bilag. 12

13 1.2 Afgørelsen Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler hermed tillæg til miljøgodkendelse af 19. september Husdyrbruget ligger på adressen Ånumvej 150, 6900 Skjern, på ejendommen matr. nr. 6a m.fl., Ånum, Skjern Jorder. Afgørelsen meddeles i medfør af 11 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og på de angivne vilkår. Tillægget omfatter en udvidelse i husdyrholdet fra 145,18 DE i ammekvæg med opdræt til 27 stk. ammekvæg ( kg), 93 stk. ammekvæg over 600 kg, 55 stk. småkalve (0 6 mdr.), 55 stk. kvier/stude (6 12 mdr.), 36 stk. kvier/stude (12 16 mdr.), 72 stk. kvier/stude (16 24 mdr.) og 100 stk. gæs i alt svarende til 175,81 DE. Der ønskes en fleksibilitet i godkendelsen i forhold til antallet af tyre der studes. Baggrunden for den ønskede fleksibilitet er, at antallet af tyre der bliver studet varierer fra år til år. På en økologisk ejendom, hvor både tyre og stude afgræsser, er den eneste forskel, at studene er langsommere i tilvækst end tyrene. Det betyder, at tyrene hurtigere når deres slagtevægt og derfor er yngre når de sendes på slagteri. Tillægget omfatter alle arealer drevet under ejendommens CVR-nummer, hvoraf 135,90 ha er udbringningsarealer. Der foretages intet byggeri i forbindelse med dette tillæg. Afgørelse om tillægsgodkendelse sker på baggrund af ansøgning skema nr , version 4, downloadet den 17. marts Afgørelsen meddeles på baggrund af, at Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet, uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til naboer, landskab, natur og miljø. Husdyrbruget skal indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen, samt supplerende oplysninger, indkommet til Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen, med mindre vilkårene i miljøgodkendelsen dateret 19. september 2008 og dette tillæg samt generel lovgivning, stiller skærpede krav. Der gøres hermed opmærksom på, at tillægsgodkendelsen ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, eller dispensation efter anden lovgivning, herunder Museumsloven. Eventuelt byggeri må først påbegyndes, når der ligger en særskilt tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Vi anmoder om, at Ringkøbing-Skjern Kommune bliver orienteret, såfremt der sker ændringer i ejerforhold eller af driftsansvarlig. 13

14 2. Vilkår for tillægget Konkrete bestemmelser i lovgivningen, som er generelt gældende for landbrug, er som hovedregel ikke nævnt i dette tillæg. Tillægget meddeles på de nedenstående vilkår. 2.1 Generelt 1) Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen og med de eventuelle ændringer, der fremgår af tillægget. 2) Tillægget skal være udnyttet inden 2 år fra meddelelsen af denne. Med udnyttet menes, at der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være opfyldt 2 år efter meddelelse af dette tillæg. Hvis tillægget ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 år på hinanden følgende år, bortfalder den del af tillægget, som ikke har været udnyttet i de senest 3 år. 3) De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4) Drifts-, indretnings-, eller bygningsmæssige ændringer, skal anmeldes til kommunen inden de påbegyndes. Kommunen vurderer, om de aktuelle planer for ændring/udvidelse/renovering kan ske inden for rammerne af dette tillæg. 2.2 Årsproduktion 5) Den godkendte husdyrproduktion skal være jævnt fordelt over året. 6) Miljøgodkendelsen inklusiv tillægget omfatter et dyrehold bestående af 27 stk. ammekvæg ( kg), 93 stk. ammekvæg over 600 kg, 55 stk. småkalve (0 6 mdr.), 55 stk. kvier/stude (6 12 mdr.), 36 stk. kvier/stude (12 16 mdr.), 72 stk. kvier/stude (16 24 mdr.) og 100 stk. gæs, i alt svarende til 175,81 DE. Note: I tilfælde af kommende ændringer af dyreenhedsdefinitionerne skal det påpeges, at der ved fortolkning af en afgørelse skal anvendes den dyreenhedsdefinition, der var gældende på det tidspunkt, hvor godkendelsen blev givet). Naturlige produktionsudsving er tilladt inden for de maksimale 175,81 DE. 7) Det accepteres, at en andel af kvierne/studene kan erstattes af et antal tyre. Antallet af DE, i forbindelse med denne fleksibilitet, må ikke overstige 175,80 DE. 2.3 Opbevaringsanlæg generelt Fast gødning 8) På udbringningsarealer inden for 300 m fra de i 7 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug beskyttede naturområder (se bilag 5), må der ikke placeres markstakke. 14

15 2.4 Transport 9) Transport af husdyrgødning skal som udgangspunkt forgå af de på bilag 14 angivne veje. 2.5 Udbringningsarealer 10) Husdyrbrugets husdyrgødning må udbringes på de udbringningsarealer, der er angivet på bilagene ) Hele mark 53-0, 54-0, 26-1, 26-0, 22-0, 20-1, 16-1, samt de dele af mark 16-0, 17-0, 19-0 og 20-0, der ligger i rammeområde der er udlagt til et rekreativt område (se bilag 10). Arealerne kan dog kun anvendes til udbringningsareal, indtil området overføres til anden anvendelse ved lokalplan. 12) På husdyrbrugets udbringningsarealer, må der i alt udbringes gylle/dybstrøelse med maksimalt kg P/år og kg N/år i alt svarende til 1,32 DE/ha. Ønskes der udbragt husdyrgødning med et samlet større indhold af fosfor og/eller kvælstof, skal kommunen godkende det. 13) Ønskes udbringningsarealet ændret, skal det anmeldes til kommunen inden planårets begyndelse den 1.august. Kommunen vurderer herefter om udbringningen af husdyrgødning vil påvirke de nye arealer væsentligt. 14) På udbringningsarealerne må der afsættes gødning fra græssende dyr svarende til nedenstående tabel: Antal Kategori dyr m/aldersgruppe 93 Ammeko over 600 kg 40 Småkalve (0-6 mdr.) 55 Kvier/stude (6 12 mdr.) 36 Kvier/stude (12 16 mdr.) 36 Kvier/stude (16 24 mdr.) 36 Kvier/stude (16 24 mdr.) 27 Ammeko ( kg) 15 Småkalve (0 6 mdr.) Antal mdr. uden for Antal mdr. inden for udbringningsarealerne udbringningsarealerne ) Husdyrbrugets ejede og forpagtede arealer må ikke tilføres handelsgødning. 16) Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener begrænses. Såfremt god landmandspraksis ikke efterleves, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud med henblik på at sikre, at god landmandspraksis overholdes. 17) Udbringning af husdyrgødning må ikke foretages, når jorden er mættet med vand, oversvømmet, frossen, eller dækket af sne, eller forud for varslede kraftige regnskyl/store nedbørsmængder. 15

16 2.6 Ophør 18) Ved ophør af driften, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. Bl.a. skal stoffer, der kan forurene jord, grundvand og overfladevand, samt affald bortskaffes, efter gældende regler. Kommunen kan kræve, at tiloversblevne bygninger, gyllebeholdere m.v. skal nedrives, såfremt de ikke efterfølgende, skal anvendes til andet formål og såfremt de ved syn og skøn, vurderes misligholdt. Note: Efter landzonebestemmelserne jf. planlovens 37 og 38 kan overflødige driftsbygninger tages i brug til en række formål, uden egentlig kommunal godkendelse, altså alene efter anmeldelse. Følgende vilkår fra den oprindelige miljøgodkendelse dateret den 19. september 2008 falder bort/erstattes af nye vilkår i tillægget: Vilkår 1, 2, 3 og 5 vedr. generelt udgår Vilkår 9, 10, 12 vedr. årsproduktion udgår Vilkår 18 vedr. ensilage- og kompostopbevaring udgår Vilkår 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68 vedr. udbringningsarealer udgår De øvrige vilkår i miljøgodkendelsen af 19. september 2008 er stadig gældende. 16

17 3. Formalia 3.1 Lovgrundlag Tillægget er givet på nedenstående lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der gælder på godkendelsestidspunktet). Der gøres opmærksom på, at ansøger selv har ansvar for at indhente nødvendige godkendelser/tilladelser i henhold til anden lovgivning. Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 (Husdyrloven). Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 8. december 2014 (Husdyrbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 853 af 30. juni 2014 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, nr. 951 af 3. juli 2013 (Naturbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Offentlighed Udkastet til tillægget har været i 3 ugers høring hos ansøger, konsulent og naboer fra 20. marts 2015 til 10. april 2015, hvor der ikke er indkommet bemærkninger til det ansøgte. Afgørelse om tillægsgodkendelse vil blive offentliggjort den på Ringkøbing- Skjern Kommunes hjemmeside på Klagevejledning I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kapitel 7, kan der klages over tillægget af ansøgeren, Miljøministeriet, samt enhver, der må antages, at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af de myndigheder og organisationer, der angivet i lovens Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Udnyttelse af tillægsgodkendelsen i klageperioden og imens eventuel klage behandles sker på eget ansvar. Ansøgeren vil få besked, hvis der klages over afgørelsen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Klagegebyret tilbagebetales, hvis du får helt, eller delvis medhold i din klage, hvis den påklagede afgørelse ændres, eller ophæves, eller klagen afvises som følge af overskredet frist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af klagenævnets kompetence. Klagefristen er 4 uger og regnes fra datoen for offentliggørelsen. Klagen skal være modtaget og registreret senest den 29. maj

18 Indsendelse af klage Det er obligatorisk for klager at bruge Natur-og Miljøklagenævnets digitale klageportal, med mindre du har fået en tilladelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, der fritager dig for at anvende den digitale klageportal. I nedenstående tekst kan du se, hvordan du skal bruge den digitale klageportal. Digital Klageportal Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen. Du kan finde et link på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du betaler klagegebyret med betalingskort i Klageportalen. Anmodning om fritagelse for indsendelse via klageportal Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende din klage og en begrundet anmodning til Ringkøbing-Skjern Kommune, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hjælp til klage Natur-og Miljøklagenævnet stiller i et vist omfang en supportfunktion til rådighed ved oprettelse af en klage. Supportfunktionen kan kontaktes pr. tlf.: eller på mail: nmkn@nmkn.dk. De kan kontaktes på følgende tidspunkter: man.-tors , fre Udnyttelse Tillægget bortfalder, såfremt det ikke er udnyttet inden 2 år fra meddelelse af tillægget, jævnfør vilkår 2 i tillægget. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt, eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Med dette tillæg følger 8 års retsbeskyttelse, på de i tillægget meddelte vilkår. Dette tilllæg skal, jf. 40 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første revurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Første revurdering vil derfor blive påbegyndt i På vegne af Teknik- og Miljøudvalget Ivan Thesbjerg Fagleder Land og Vand, Landbrug Ringkøbing-Skjern Kommune Dorthe Juul Miljømedarbejder Land og Vand, Landbrug Ringkøbing-Skjern Kommune 18

19 Kopi af udkast til tillæg er sendt til: Ansøger: Søren Christensen, Ånumvej 150, 6900 Skjern Konsulent: Vestjysk Landboforening, konsulent Kristian Andreassen, Ejere af nærmeste ejendomme: Ulla Nygård Nielsen, Ånumvej 154, 6900 Skjern Jørgen Leegaard Bjerre, Ånumvej 156, 6900 Skjern Diana Louise Rabjerg Bjerre, Ånumvej 156, 6900 Skjern Kirsten Dalgaard Ostersen, Vester Birk 32, 6900 Skjern (ånumvej 156B) Niels Holt Sørensen, Ånumvej 158, 6900 Skjern Anders Handerup Thygesen, Ånumvej 145, 6900 Skjern Marie Bro Thygesen, Ånumvej 145, 6900 Skjern Preben Johansen, Damsøvej 2, 6900 Skjern Kopi af tillæg er sendt til: Vestjysk Landboforening, konsulent Kristian Andreassen, Ringkøbing-Skjern museum, Arkæologisk Afdeling v/torben Egebjerg, Det økologiske Råd, 2200 København N, Dansk Ornitologisk Forening, Sundhedsstyrelsen, Lyseng Allé 1, 8270 Høbjerg, Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité for Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet Midt-Vest, 19

20 Bilag 1. Miljøredegørelse for tillægget Oplysninger om husdyrbrugets indretning og drift stammer fra ansøgningen om miljøgodkendelse og tillægsansøgning, samt fra supplerende oplysninger, indhentet efter modtagelsen af ansøgningen. Der er, ifølge ansøgningen, anvendt skema nr , version 4, downloadet den 17. marts Ikke teknisk resumé Ejeren af Ånumvej 150 søger om tillæg til miljøgodkendelse. Ejeren har tidligere fået en miljøgodkendelse der delvis blev udnyttet. Ændringerne der søges om i tillægsansøgningen er tilladelse til 100 gæs samt øge antallet af ammekøer. Byggeri i forbindelse ændring Ingen Sammensætning af besætningen. I ansøgningen søges der om en besætning på 120 ammekøer med tilhørende opdræt/stude (118/100 stk.) og til 100 gæs. Ansøger ønsker en fleksibilitet i godkendelse. Baggrunden for den ønskede fleksibilitet er at antallet af tyre der bliver studet varierer fra år til år. På en økologisk ejendom hvor både tyre og stude afgræsser er den eneste forskel at studene er mere rolige, mens tyrene har en lidt hurtigere tilvækst. Sidst nævnte betyder at de økologiske tyre lidt hurtigere når slagtevægt og derfor at yngre nå de sendes på slagteriet. For at dokumenterer at det ikke vil ske en negativ belastning af miljøet ved at tyrekalvene ikke studes, men i stedet vokser op som tyre har jeg via husdyrgodkendelse.dk lavet en beregning der viser N og P udskillelse ved de 2 alternativer. Dokumentationen er vedhæftet hovedansøgningen. 1. alle tyrene studes. 2. ingen tyre studes. Biaktiviteter Ingen 20

21 1.2 Oplysninger omkring anlægget og ejendommen Lokalisering Der bygges ikke i forbindelse med udvidelsen af dyreholdet. Faste afstandskrav Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m) Almene vandforsyningsanlæg (50 m) Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m) Offentlig vej og privat fællesvej (15 m) levnedsvirksomhed (25 m) beboelse på samme ejendom (15 m) naboskel (30 m) nabobeboelse (Der sker ingen forøgelse af dyreholdet i de bygninger der er beliggende mindre end 50 meter fra nabobeboelse). Energiforbrug Bedriftens årlige elforbrug i nudrift er på ca kwh. Der forventes kun minimale ændringer. Forbruget af dieselolie er i nudrift ca liter. Her forventes der også kun minimale ændringer. Vandforbrug Vandet der anvendes i bedriften kommer fra egen vandboring. Det beregnede vandforbrug er i nudriften på m 3 og dette forventes kun at blive øget lidt. Rengøring og desinficering Der foretages jævnligt rengøring i og omkring siloer og bygninger med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at undgå uhygiejniske forhold. Døde dyr Antallet af døde dyr i dag er meget begrænset og forventes ikke at ændre sig. Placering af døde dyr ses på kortbilag. Dyrene er placeret så de ikke kan ses af uvedkommende og vil være overdækket med presenning. Fast affald Affald håndteres efter kommunes affaldsregulativ og bortskaffelse sker enten ved brug af opsat container eller ved at affaldet køres på genbrugsplads. Brændbart materiale opsamles i container der tømmes når den er fyldt op. Tømning forventes at ske 2 gange om året. Kemi affald: Med baggrund i at ejendommen drives med en økologisk kødkvægsbesætning er der ingen emballage fra rengøringsmidler og pesticider og på ejendommen. Olie affald: opbevares på fast beton i 200 liters tromler og bortskaffes til kommunens genbrugsplads af ansøger. Affald og kemikalier Olie: Tank på 1500 liter opsat i maskinhus på fast beton. Påfyldes 4-5 gange om året. Ved uheld vil spild blive opsamlet ved brug af savsmuld. Kemi: Ingen kemi pga. af økologisk drift. 21

22 Management og egenkontrol Medarbejderne orienteres om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. Ved kørsel med maskiner hvor der afsættes jord/husdyrgødning på vejene foretages der rengøring. At markdriften sker med udgangspunkt i udarbejdede mark-gødningsplaner. Forbruget af vand, energi og indkøbt foder, (registres i driftsregnskabet). Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der bliver lagt vægt på høj dyrevelfærd. Blandt andet vil der blive brugt tid på opsyn, så syge dyr kan få behandling hurtigst muligt. Problemer i besætningen vil også i det daglige forsøges forebygget ved at de fysiske rammer for dyrene er i orden bla. Ved at dyrene sikres et tørt leje. Forebyggelse af uheld og driftsforstyrrelser ved alm. opmærksomhed, og ved at medarbejdere i forbindelse med brug af maskiner tilser at tingene fungerer og at afskærmningerne er i orden. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Restvand Spildevandsmængden på bedriften er meget begrænset. Fremkommer kun i forbindelse med den årlige rengøring af staldanlæg. Spildevandet ledes til gyllebeholder. Transport Transporten fra og til ejendommen er for størstedelen foder, dyr og husdyrgødning. I vækstsæsonen er der endvidere et antal transporter til og fra de dyrkede arealer, hovedsageligt i forbindelse med ensilering af grovfoderafgrøder og udbringning af husdyrgødning. * I spidsbelastningssituationer vil gyllekørsel og transport af foder til køresiloer kunne ske uden for normal arbejdstid og kunne forekomme i weekender. Der vil, i den udstrækning det er muligt, blive taget hensyn til omkringboende. Vedr. transport af gylle er der udarbejdet kort der viser transportruter. Risici Redegørelse for mulige uheld Der forekommer sjældent driftsforstyrrelser, som vil kunne medføre forøget forurening. De alvorligste uheld på landbrugsejendomme forekommer i forbindelse med udslip af gylle, olier, kemikalier, ved strømsvigt eller ved brand. Minimering af forurening: Gylle: Ved håndtering af gylle er der altid en potentiel risiko for forurening. For at undgå uheld sker gyllepumpning under opsyn. Gyllen pumpes til tank via neddykket studs, og tages fra tank med kran. Kemikalier: forefindes ikke da ansøger er økolog: Strømsvigt: Elinstallationer efterses med jævne mellemrum Olieudslip: Hvor der håndteres olier og diesel vil der være potentiel risiko for forurening. For at minimerer risikoen for spild sker påfyldning af diesel altid under opsyn. Eventuelt spild opsamles med sugende materiale som finder i nærheden. Minimering af gene: Der bliver i forbindelse med miljøansøgningen udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen og planen vil løbende blive revideret. Beredskabsplan vil blive fulgt i forbindelse med uheld. 22

23 Støjkilder Beskrivelse af støjkilder: Der er ikke mange støjkilder på ejendommen. Støj der til tider ville kunne høres af omkringboende er støj der fremkommer i forbindelse med markarbejde på arealer tæt på nabobeboelser, ved indlæggelse af grovfoder i siloer. Driftsperiode: Mark : Støj vedr. markdriften vil hovedsagligt ske i vækstsæsonen. Spidsbelastningerne vil være i forbindelse med udkørsel af gylle (primo april-ultimo maj) og ved ensilering. Ensileringen sker primært i perioden ca. 20.maj til 15.juli. Ensilering og udbringning af gylle forekommer normalt hverdage mellem Produktionsanlægget: Støjen fra kødkvægsbesætninger er normalt meget begrænset. Støj der kan høres udenfor ejendommens bygninger vil som oftest være relateret til transport til og fra ejendommen. Fodertransporter: Da ejendommen i fremtiden er økologisk vil egen avl udgøre en stor del af foderet. Det vurderes ikke, at naboerne i det daglige vil blive generet af støj fra bedriften. Vurderingen er at det ikke ændrer sig fra nudrift og til ansøgt drift. Tiltag: Al kørsel uden for normal arbejdstid forsøges undgået. Der vurderes ikke, at der er behov for at lave tiltag mod støj på ejendommen. Støv Der forventes ikke generende støv fra ejendommen. Fluer og skadedyr Tilstedeværelse af skadedyr på bedriften forbygges ved orden og ved at bekæmpe eventuelle problemer så snart de opstår. Fluegener forebygges ved rengøring. Rotter: Tilstedeværelse af rotter forbygges ved orden og ved at være tilmeldt godkendt firma. Kemikalier Opbevaring af foder og ensilage Opbevaring af ensilage sker enten i køresilo eller markstak. ca. 50 % oplagres i køresilo. Spildevand/regnvand fra siloplads ledes til gyllebeholder. Lysforhold Lys er kun tændt efter behov. Dvs. at når udefra kommende dagslys er tilstrækkelig slukkes lyset. Efter mørkets frembrud vil der altid i perioden oktober til marts være vågebelysning Foranstaltninger ved ophør af produktion Produktions ophør: Såfremt produktionen ophører, vil der blive foretaget oprydning, for at sikre der ikke sker en unødig forurening. 23

24 1.3 Oplysninger om staldanlæg og besætning 24

25 25

26 Stald anlæg med dyr, Nudrift Kategori Staldsystem Antal årsdyr Antal DE Indgangs vægt (kg) Eller Alder ind Udgangs vægt (kg) Eller Alder ud Antal stipladser Eller foderkor. / andet Gns. vægt ved maks. Staldbelægning Eller foderkor. / andet / særlige virkemidler Eksisterende stald 1 Ammeko Dybstrøelse kg Eksisterende stald 2 Kvier/stude Dybstrøelse Tyrekalve Dybstrøelse Småkalve Dybstrøelse 10 6, , ,65 40 kg 220 kg , Eksisterende stald 3 Kvier/stude Dybstrøelse Kvier/stude Sengestald m/spalter Kvier/stude Dybstrøelse 39 17, , , Kvier/stude Sengestald 19 12, m/spalter Ungtyr Dybstrøelse , kg 350 kg Eksisterende stald 4 Ammeko Dybstrøelse kg Småkalve Dybstrøelse 30 18, , I alt - 164,

27 Staldanlæg med dyr, Ansøgt drift Kategori Staldsystem Antal årsdyr Antal DE Indgangs vægt (kg) eller alder ind Udgangs vægt (kg) eller alder ud Antal stipladser Gns. vægt ved maks. staldbelægning eller foderkor. / andet / særlige virkemidler Eksisterende stald 1 Ammeko Dybstrøelse over 600 kg Småkalve Dybstrøelse 93 66, ,81 0 md 6 md - - Eksisterende stald 2 Kvier/stude Dybstrøelse 55 20,56 6 md 12 md - - Eksisterende stald 3 Kvie/stude Dybstrøelse Kvie/stude Sengestald m/ spalter Kvie/stude Dybstrøelse 36 16,48 12 md 16 md ,12 16 md 24 md ,12 16 md 24 md - - Eksisterende stald 4 (forpagtet på Ånumvej 154) Ammeko Dybstrøelse kg 27 16, Småkalve Dybstrøelse 15 4,05 0 md 6 md - - Læskur Gæs I alt , ,

28 1.4 Oplysninger om opbevaringsanlæg Dimension (dybde x diameter) Lagerandel flydende i procent Lagerandel fast i procent Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Gyllebeholder 1 Møddingsplads Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt 14,4 x 4 14,4 x 4 30 x x tons 650 tons 1000 tons 1000 tons Fast overdækning Nej Nej

29 1.5 Beregninger på anlæg Ammoniak Generel ammoniakreduktion Påvirkning af natur Se bilag 11 29

30 Lugt Der er ikke foretaget lugtberegninger i dette tillæg og derfor viser nedenstående tabel ingenting. Opdræt, som dem i ansøgt drift, der er udegående i mindst 5 måneder indgår ikke i lugtberegningen. Derudover er dyrene ude i perioden fra maj til og oktober og indregnes ikke i beregningen af lugtemission. Der er i dette tillæg stillet vilkår til, at dyrene er udegående. Resultat af lugtgeneberegning 30

31 1.6 Oplysninger omkring arealer Grundlæggende arealinformationer 31

32 Egne og forpagtede udbringningsarealer 32

33 1.7 Oplysninger om gødning Gødningsregnskab (Nudrift) Produceret gødningsmængde Tilført gødningsmængde Ingenting Afsat gødningsmængde Ingenting Total gødningsmængde Harmonital 1,7 DE/ha 33

34 Gødningsregnskab (ansøgt) Produceret gødningsmængde Tilført gødningsmængde Afsat gødningsmængde Ingenting Total gødningsmængde Harmonital 1,54 DE/ha 34

35 Hvis alle tyrene studes viser beregningerne i Husdyrgodkendelse.dk nedestående. Samlet N og P er taget fra den fiktive ansøgning 65340, version 2. Mængderne nedenfor er total produceret N og P fra 120 stk. kvier og 100 stk. stude. Hvis tyrene ikke bliver studet viser beregningerne i Husdyrgodkendelse.dk nedenstående. Samlet N og P er taget fra den fiktive ansøgning 65339, version 2. Mængderne nedenfor er total produceret N og P fra 120 stk. kvier og 73 stk. tyre til 550 kg. Udgangspunktet er, at der i fremtiden vil blive født mellem 60 og 70 tyrekalve om året. 35

36 1.8 Beregninger på arealer Fosforberegning Nitratberegning (Overfladevand) 36

37 Nitratberegning (Grundvand) 37

38 1.9 Opbevaringskapacitet Besætning Dybstrøelse Dybstrøelsen opbevares enten i staldanlæg, i markstak, eller udbringes direkte på arealerne i forbindelse med markarbejde. Kapaciteten er tilstrækkeligt, til at dybstrøelsen kan opbevares og udbringes efter reglerne. Skyldes at dyrene er udgående i store dele af året. Kvæggylle På Ånumvej 150 er der medtaget følgende i kapacitetsberegningen. Tank på 650 m 3 Der produceres ifølge mark-online 500 tons gylle. Derudover er der ekstra vand fra befæstede arealer på ca. 400 m 3 i alt ca. 900 m 3. Med en kapacitet på minimum 650 m 3 ekskl. kanaler giver det en opbevaringskapacitet på 8,7 mdr. Med baggrund i at ansøger er økolog og at dyrene i hovedparten af året er udegående er der rigelig kapacitet da mængden af opsamlet husdyrgødning reelt er % mindre end det der er angivet i oversigten. 38

39 1.10 BAT (Bedst tilgængelig teknik/ renere teknologi) Management og Egenkontrol Ansøger er bevidst om at miljøet i den udstrækning det er muligt skal til gode ses, at der skal være en høj dyrevelfærd og at der ikke anvendes unødvendige ressourcer. (Godt landmandskab). Derfor vil af ansøger i den daglige drift blandt andet have fokus på følgende: Medarbejderne orienteres om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. Ved kørsel med maskiner hvor der afsættes jord/husdyrgødning på vejene foretages der rengøring. At markdriften sker med udgangspunkt i udarbejdede mark-gødningsplaner. Forbruget af vand, energi og indkøbt foder, (registres i driftsregnskabet). Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der bliver lagt vægt på høj dyrevelfærd. Blandt andet vil der blive brugt tid på opsyn, så syge dyr kan få behandling hurtigst muligt. Problemer i besætningen vil også i det daglige forsøges forebygget ved at de fysiske rammer for dyrene er i orden bla. Ved at dyrene sikres et tørt leje. Forebyggelse af uheld og driftsforstyrrelser ved alm. opmærksomhed, og ved at medarbejdere i forbindelse med brug af maskiner tilser at tingene fungerer og at afskærmningerne er i orden. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Opbevaring af gødning Tanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen, og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det at der senest 14 dage efter at der igen er gylle i tanken, er etableret flydelag Hvis dybstrøelse opbevares i markstak sker det jf. regler for opbevaring i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. 39

40 Tanken er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Gyllen nedfældes Fodring Ammekvægsbesætningen fodres ad libitum, og hovedparten af foder består af græsprodukter, Gælder hele besætningen. Dyr der skal gøres færdige til slagt fodres efter foderplan. Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden inden for kvægfodring Staldteknologier Generelt for alle stalde. At staldene er indrettet som de er i dag, har forskellige årsager. Når landmanden skal vælge hvilket staldsystem det skal være, har både, økonomi, management og dyrevelfærd stor indflydelse på de beslutninger der træffes enten alene eller i et samspil. Dette gælder også for de staldbygninger der indgår i denne produktion. 40

41 Baggrunden for de forhåndenværende staldsystemer er At ansøger forsat har et ønske om at anvende de stalde der tidligere var brugt til malkekvægsbesætningen. At der er en god dyrevelfærd i de perioder, hvor dyrene er på stald. At staldene overholder de krav der stilles af de aftagere der i fremtiden køber levedyr/slagtedyr fra ejendommen. At de arbejdsmæssigt er håndterbare. Der følges løbende med i udviklingen på staldsystemer der både til gode ser; dyrene, ansatte og miljøet. Fravalg af staldteknologi Fravalg af dyre teknologier sker primært ud fra proportionalitetsprincippet, men også på grund af at vi taler om en ammekvægsbesætning der er ude hovedparten af året. Dvs. effekter i forhold til miljø vil være meget begrænset da belægningsgraden i store perioder af året enten er nul eller meget lavt. Fravalg af overdækning af gylletanke Der er ikke etableret fast overdækning på tankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak. 41

42 Bilag 2. Miljøvurdering for tillægget 2.1 Baggrund for tillægget til miljøgodkendelse Ringkøbing-Skjern Kommune har den 7. maj 2014 modtaget en ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse af Ånumvej 150, 6900 Skjern. I miljøgodkendelsen fra september 2008 er der givet tilladelse til udvidelse / ændring af dyreholdet samt omlægning til økologi. Alle arealerne er med i miljøgodkendelsen. Der blev ikke bygget i forbindelse med det ansøgte projekt i I dette tillæg søges der om udvidelse af dyreholdet og godkendelse af alle arealerne. Der bygges ikke i forbindelse med dette tillæg. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer i det nedenstående miljø- og genepåvirkningen som følge af den ansøgte ændring af husdyrbruget. Nedenstående belyser endvidere, om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, opfylder kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik. Der gøres hermed opmærksom på, at i de følgende afsnit, anvendes forkortelsen 7 i loven, hvilket henviser til 7 i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. 2.2 Beliggenhed og planmæssige forhold Afstandskrav Alle lovpligtige afstandskrav er ifølge ansøgningen overholdt. Ca. 37 meter øst for stald 3 ligger en nabobeboelse. Beboelsen ejes af Søren Christensen. Afstandskravet til nabobeboelsen er 50 meter jf. bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 6, stk. 1, nr. 4. Afstandskravet er dog kun gældende hvis projektet medfører en forøget forurening. I det konkrete projekt er der alene tale om en mindre udvidelse af dyreholdet. Derudover er der tale om en kødkvægsbesætning, som er udegående i mere end 5 måneder af året. Der er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er tale om en forøget forurening fra ejendommen og afstandskravet er således ikke gældende. Hele mark 53-0, 54-0, 26-1, 26-0, 22-0, 20-1, 16-1, samt de dele af mark 16-0, 17-0, 19-0 og 20-0, der ligger i rammeområde der er udlagt til et rekreativt område. Arealerne kan dog kun anvendes til udbringningsareal, indtil området overføres til anden anvendelse ved lokalplan. Øvrige lovpligtige afstandskrav jf. 6 og 8 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er ifølge ansøgningens oplysninger overholdt. Idet der alene er tale om en lille udvidelse af dyreholdet, som primært er udegående og idet der ikke etableres nye bygninger er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at anlægget placeringsmæssigt, ikke vil give væsentlige gener for omgivelserne eller væsentlig risiko for forurening Beskyttelseslinjer Husdyrbrugets anlæg ligger uden for beskyttelseslinjer for klitfredede arealer, strand, søer, åer, skove, fortidsminder og kirker. Anlægget ligger endvidere uden for kystnærhedszone. 42

43 Det er på baggrund af ovenstående Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at husdyrbrugets anlæg ikke er i modstrid med de hensyn, der skal tages i forhold til ovennævnte emner Kulturmiljø Området indeholder iht. Kommuneplan 2013 til 2025 et værdifuldt kulturmiljø i form af Lundenæs voldsted, Kongevejen med vejdæmning, Lønborggård, række-bebyggelse i Bøel og Ånum afvandingslandskab med pumpestationer og naturgenopretningsprojektet. Det er vurderet, at udvidelsen og ændringen af husdyrbruget ikke vil påvirke kulturmiljøet væsentligt. Der findes gravhøje på, eller ved husdyrbrugets udbringningsarealer, mark 57-0, (se bilag 9) og der gøres hermed opmærksom på, at der i henhold til 29 f i Museumsloven ikke må foretages jordbehandling, gødes, eller plantes (herunder også juletræer og lignende) på gravhøje og inden for en afstand af 2 meter fra dem. Jf. 18 i Lov om naturbeskyttelse må der endvidere ikke etableres ny beplantning, eller foretages lignende ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra gravhøje, medmindre Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler dispensation hertil Placering i landskabet Landskabelige hensyn Landskabet omkring ejendommen er ifølge kommuneplanen udpeget som bevaringsværdige landskaber. I et landskabeligt interesseområde tillægges landskabelige værdier, der primært er de visuelle værdier, særlig stor vægt og målsætningen er, at disse værdier skal beskyttes samt bevares. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse der kan forringe landskabets karakter skal derfor vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende. Det betyder, at der kun gives dispensation/tilladelse til tilstandsændringer, der understøtter de landskabelige karaktertræk. Landskabsbeskrivelse Landskabet er et åbent landbrugslandskab, hvor spredte læhegn, punktbeplantning og skovbevoksning adskiller marker. Den spredte bebyggelse i området ligger i forbindelse med eksisterende beplantning. Det betyder, at der er mange udsigt og indsigtslinjer i landskabet. Landskabstype Ejendommen og dele af udbringningsarealerne er beliggende i et ådals landskab. Ådale er karakteriseret ved, at være markante og værdifulde landskaber, der indeholder landskabselementer i stor skala eller over store afstande. De er ofte stort set ubebyggede. Ådale er en sårbar og følsom landskabstype, der er udpræget værdifulde og derfor også er indsats- og beskyttelsesområde i kommuneplanen. Ådale er principielt derfor uegnet for nyplacering og udbygning sf store landbrug. De øvrige udbringningsarealer er beliggende i et område med slettelandskab. Slettelandskabet er karakteriseret ved et langstrakt og fladt eller jævnt faldende terræn og en meget ensartet topografi. Det kan være store åbne arealer eller mindre, afgrænset af læhegnsstruktur. Det er en robust landskabstype og er dermed som udgangspunkt egnet for nyplacering eller udvidelse af eksisterende landbrug. Det er på baggrund af ovenstående Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt ikke er i modstrid med ønsket om at bevare det åbne landskab og beskytte de landskabelige hensyn, der er beskrevet i kommuneplanens retningslinjer for udviklingen af Ringkøbing-Skjern Kommune. Husdyrbruget vurderes således, hverken at 43

44 skæmme landskabet, have synlige langtrækkende konsekvenser for landskabet, eller på anden vis påvirke de landskabelige værdier væsentligt. 2.3 Indretning og drift Der er stillet vilkår om, at antallet af dyreenheder som gennemsnit per år maksimalt må være 175,81 DE med den forskydning mellem de enkelte dyretyper, som kan tilskrives naturlige produktionsudsving. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at en eventuel forskydning inden for de enkelte dyretyper i henhold til vilkår, er foreneligt med hensynet til beskyttelse af omgivelserne mod væsentlige gener fra husdyrbruget BAT bedste tilgængelige teknik Formålet med Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er, at medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Forebyggelse og begrænsning af forurening skal først og fremmest ske ved anvendelse af bedst tilgængelig teknik herunder renere teknologi, f.eks. mindre forurenende anlæg, processer og råvarer. BAT er at betragte som en generel ikke stedbunden branchenorm. Dette betyder, at særlige følsomme, eller for den sags skyld robuste omgivelser ikke har indflydelse på niveauet ved fastlæggelse af BAT. Miljøstyrelsen har udarbejdet emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor for såvel visse typer af eksisterende stalde, samt nybyggeri/gennemgribende renoveringer. Disse grænseværdier tager udgangspunkt i, hvad der for branchen anses for økonomisk opnåeligt. Miljøstyrelsen har for svin, kvæg og fjerkræ udarbejdet emissionsgrænseværdier for en række staldsystemer i nudrift og ansøgt drift. Med hensyn til mink, er der fra Natur og Miljøklagenævnet afgjort to afgørelser, som fastlægger BAT-niveauet for mink. Ringkøbing-Skjern Kommune tager ved fastlæggelsen af BAT-niveauet for husdyrbruget udgangspunkt i disse emissionsgrænseværdier. Emissionsgrænseværdi for ammoniak Idet der i dette projekt alene er tale om ammekvæg med opdræt, som er udegående mere end 5 måneder om året, så findes der ingen vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. Emissionsgrænseværdi for nitrat Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier, vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at den generelle lovgivning, i forhold til håndtering af husdyrgødning, kan betragtes som værende BAT med hensyn til nitratudvaskning i forbindelse med udbringning. Emissionsgrænseværdi for fosfor Idet der i dette projekt alene er tale om ammekvæg med opdræt, som er udegående mere end 5 måneder om året, så findes der ingen vejledende emissionsgrænseværdier for fosfor. Staldindretning Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at det ansøgte overholder niveauet for BAT med hensyn til staldindretning, idet der er tale om en ejendom med udegående ammekvæg med opdræt. Besætningen er udegående mere end 5 måneder om året og resten af tiden har de adgang til stalde med dybstrøelse. 44

45 Management Der er blandt andet fokus på, at medarbejderne orienteres om, at ejendommen er miljøgodkendt. Derudover er der opmærksomhed på forebyggelse af uheld og driftsforstyrrelser. Der foretages jævnligt rengøring i og omkring siloer og bygninger. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer således, at det ansøgte overholder niveauet for BAT m.h.t. management Foder Ammekvægsbesætningen fodres ad libitum, og hovedparten af foderet består af græsprodukter. Dyr der skal gøres færdige til slagtning fodres efter foderplanen. Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med nyeste viden inden for kvægfodring. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at det ansøgte overholder niveauet for BAT m.h.t. foder. Forbrug af energi og vand Der er blandt andet fokus på forbruget af vand og energi, og det registreres i driftsregnskabet. Det er Ringkøbing-Skjern Kommune vurdering, at det ansøgte overholder niveauet for BAT m.h.t. energi og vand for den type bedrift. Opbevaring og behandling af husdyrgødning Ansøger har blandt andet oplyst, at tanken tømmes 1 gang årligt således der kan foretages inspektion og vedligeholdelse. Der er ligeledes konstant flydelag på gyllebeholderen. Der føres logbog over flydelaget og tanken er tilmeldt de lovpligtige eftersyn. Opbevaringskapaciteten på ejendommen er beregnet til 8,7 måneder. Det er Ringkøbing-Skjern Kommune vurdering, at det ansøgte overholder niveauet for BAT m.h.t. Opbevaring af husdyrgødning. Udbringning af husdyrgødning Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at de generelle regler i husdyr- og husdyrgødningsbekendtgørelsen for udbringning af husdyrgødning, som værende tilstrækkelige til at opfylde kravene til BAT for udbringning. Ringkøbing-Skjern Kommune anser det i øvrigt for værende BAT, at man tager højde for udbringningsarealernes fysiske karakter i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Dvs., eks. jordtype, struktur og hældning, samt forhold som regn, vanding og sædskifte. Der er stillet vilkår om, at udbringning af husdyrgødning ikke må foretages på frossen, vandmættet, oversvømmet, eller snedækket jord, samt forud for varsling om kraftig regn/nedbør. Vilkåret er stillet for at reducere unødig forurening af vandmiljøet. Alternativer og fravalg BAT Idet der er tale om en ammekvægsbesætning, som er ude hovedparten af året, så vil effekten af dyre teknologier i forhold til miljøet være begrænset og ikke være proportionelt i forhold til netop effekten. 45

46 Konkluderende vurdering af BAT På baggrund af ovenstående redegørelse for BAT inden for management, staldteknologi, foder, energi- og vandforbrug, opbevaring og udbringning, vurderes det, at den konkrete anvendelse af BAT lever op til det, Ringkøbing-Skjern Kommune anser, som værende BATstandard for en bedrift af denne størrelse og dyresammensætning. Samtidig vurderes det, at ansøger har redegjort i tilstrækkelig grad for de alternativer, som har været overvejet i ansøgningen, samt begrundet fravalg af BAT Håndtering af regnvand og restvand Der er stillet vilkår om, at vask af landbrugsmaskiner og redskaber skal ske på vaskeplads med afløb til opsamlingslager, eller alternativt ske i marken. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at generel lovgivning, samt vilkår i miljøgodkendelsen samt i dette tillæg tager tilstrækkelig hånd om husdyrbruget håndtering af regnvand og restvand, således det ikke påvirker omgivelserne væsentligt Medicin, olie og brændstof Der er stillet vilkår om opbevaring af brændstof, fyringsolie og medicin. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at de stillede vilkår, samt generel lovgivning er tilstrækkelig til at beskytte omgivelserne mod væsentlige påvirkninger, som følge af husdyrbrugets anvendelse af fyringsolie og brændstof Håndtering og opbevaring af affald Der er stillet vilkår om håndtering og opbevaring af affald. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at på baggrund af redegørelsen fra ansøger, samt vilkår i miljøgodkendelsen vil håndteringen og opbevaring af affald fra husdyrbruget ske under hensyntagen til omgivelserne Håndtering af unormale driftssituationer, eller uheld I forbindelse med dette tillæg, udarbejdes der en beredskabsplan, der beskriver, hvorledes der skal reageres i unormale driftssituationer og i tilfælde af uheld med eks. gylle. Der er stillet vilkår om, at beredskabsplanen til en hver tid skal være ajourført. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at udarbejdelse af en beredskabsplan tilskynder ansøger i at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, om der skal ændres i drift eller indretning, således at risikoen for uheld minimeres samt at omfanget af skaden ved uheld reduceres. 2.4 Begrænsning af eventuelle gener for naboer Lugt Som udgangspunkt er husdyrbruget omfattet af beskyttelsesniveauet for lugtgener. Husdyrbrug med et dyrehold, der ikke har daglig adgang til staldanlæg, det vil sige at dyrene er udegående i hele perioden fra 1. maj til 1. oktober indgår ikke i disse beregninger. Ifølge ansøgningen fremgår det, at alle dyrene på ejendommen er udegående i minimum 5 måneder om året og derfor er husdyrbruget ikke omfattet af beskyttelsesniveauet for lugtgener. Der ligger endvidere ikke fremtidig byzone-, eller sommerhusområder inden for geneafstanden fra husdyrbruget. 46

47 Idet de lovpligtige beskyttelsesniveau for lugtgener er overholdt, vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige lugtgener for naboer og andre omkringboende. Det er ud fra de lovpligtige afstandskrav vurderet, at husdyrbruget i fremtiden drives sådan, at hensynet til naboer tilgodeses mht. eventuelle lugtgener Støj Støjkilder fra husdyrbruget udgøres primært af markarbejde og ved indlæggelse af foder i siloer. Ansøger har oplyst, at der ikke er mange støjkilder fra husdyrbruget og derfor ikke er et problem for de omkringboende. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at støj fra husdyrbruget i fremtiden ikke forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger i forbindelse med udarbejdelsen af denne miljøgodkendelse. Der er i tillægget fastsat vilkår om, at såfremt der skulle opstå støjgener for de omkringboende og tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal der foretages støjmålinger. Der er endvidere fastsat vilkår om støjniveauer for husdyrbruget. Herudover henvises der til, at det er god landmandpraksis, at transport til og fra husdyrbruget foregår ved hensynsfuld kørsel, for at begrænse bl.a. støjgener Lys På husdyrbruget er lyset kun tændt efter behov. I perioden fra oktober til marts vil der altid, efter mørkets frembrud, være vågebelysning. Det vurderes, at lys fra ejendommen ikke vil give anledning til væsentlige gener for de omkringboende, idet staldanlæggene primært vender væk fra naboerne og fordi de til dels er omgivet af beplantning Fluer og skadedyr Der er stillet vilkår om, at der skal foretages en effektiv fluebekæmpelse og at foder skal opbevares, så der ikke opstår risiko for tilhold af rotter m.v. På forlangende skal bekæmpelse af rotter, eller lign. foretages af et autoriseret rottebekæmpelsesfirma. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende til at forebygge og løse et eventuelt opstået problem med skadedyr Støv Det forventes ikke, at husdyrbruget vil give anledning til støvgener for de omkringboende. Der er fastsat vilkår til, at sikre de omkringboende mod støvgener fra husdyrbruget. Herudover henvises der til, at det er god landmandpraksis, at transport til og fra husdyrbruget foregår ved hensynsfuld kørsel, for at begrænse bl.a. støvgener Trafik, til- og frakørsel Ansøgte projekt vil betyde en begrænset forøgelse i antallet af transport til og fra husdyrbruget. Forøgelsen af transporter er efter Ringkøbing-Skjern Kommunes opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener for omkringboende med hensyn til støj, støv eller lugt. Der er stillet vilkår om, hvilken veje transport af husdyrgødning som udgangspunkt skal foregå af. Ved tilsvining af det offentligt tilgængelige vejareal i forbindelse med arbejdskørsler, skal der opstilles skilte, der informerer andre trafikanter om forholdene. Ved arbejdskørslernes 47

48 ophør skal det offentlige vejareal, jf. Færdselsloven, rengøres. Det er Politiet, der er myndighed for færdsel på offentligt areal Egenkontrol Der er stillet vilkår om, at husdyrbruget for egen regning skal eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt, såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj fra husdyrbruget, er velbegrundede. Der er tilsvarende stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan kræve, at husdyrbruget foretager undersøgelse af lugtkilder, hvis det skønnes, at eventuelle klager over lugt fra anlægget, er velbegrundede. Endeligt er der stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan anmode om nye beregninger af nitratudvaskning til overfladevand og grundvand, fosforoverskud, ammoniakemission og ammoniakdeposition. 2.5 Alternative løsninger alternativ Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at miljøpåvirkningen, som følge af ansøgte projekt, ikke vil påvirke omgivelserne væsentligt (se den øvrige del af miljøvurderingen). Det er endvidere, Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser af 0-alternativet (fastholdelse af konstant produktionsniveau), vil være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet, derfor kunne betyde færre arbejdspladser, dels på slagterierne, men også i virksomheder, såsom vognmænd, foderstoffer m.fl. Det kan, som følge af 0-alternativ, forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 2.6 Ophør Der er stillet vilkår om ved ophør, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger for, at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til tilfredsstillende tilstand. Der er endvidere stillet vilkår om, at kommunen kan kræve bygninger, gyllebeholdere m.v. fjernet ved ophør. 2.7 Natur og vand International natur beskrivelse De internationale naturbeskyttelsesområder, er en samlet betegnelse for EF- Habitatområder, EF-Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Hvert internationalt naturbeskyttelsesområde består af et, eller flere af disse udpegede områder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne, der er udpeget på grundlag af EU s naturdirektiver, udgør tilsammen Natura 2000, der er et økologisk netværk af beskyttede områder i hele EU. Ramsarområderne er udpeget på grundlag af Ramsarkonventionen om beskyttelse af vigtige vådområder. Ramsarområderne ligger alle indenfor grænserne af fuglebeskyttelsesområder og beskyttelsen er dækket ind af EU-beskyttelsen. Direktiverne fastsætter et overordnet mål for at sikre, eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og dyre- og plantearter inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse 48

49 af status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. Habitatdirektivet rummer også regler om at beskytte særlige arter, både i og udenfor Natura 2000-områder. Det er de såkaldte bilag IV-arter. Disse arter (flere padder, markfirben, odder, hasselmus m.fl.) må ikke få beskadiget, deres yngle-, eller rasteområder. Målsætningen for Habitat- og Fuglebeskyttelsesområderne er at sikre, eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, de er udpeget for. For Ramsarområder er målsætningen, at beskyttelsen fremmes. En art anses for at have gunstig bevaringsstatus, når undersøgelser peger på, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som levedygtig bestand, samt artens udbredelsesområder sandsynligvis ikke er i tilbagegang. Nærmeste internationale naturområder er habitatområde Skjern Å, som ligger 820 meter fra husdyrbrugets anlæg. Habitatområdet grænser op til nogle af udbringningsarealerne. Alle arealerne ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord. For beskrivelser af de internationale naturområder henvises til Naturstyrelsens hjemmeside Vandmiljøet Kvaliteten af vandmiljøet i søer og fjorde er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer, der medfører øget vækst af planktonalger og enårige alger som eks. søsalat. Ved for store tilførsler af næringsstoffer reduceres sigtdybden i vandet, bundvegetationen, som eks. ålegræs reduceres, opvækstmuligheder for fisk forringes og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. Generelt tilføres markerne flere næringsstoffer, end der fjernes med afgrøderne. Etablering, udvidelse, eller ændring af husdyrbrug kan give anledning til et øget tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Transporten af næringsstoffer fra arealerne kan ske via udvaskning til grundvandet, som dernæst føder vandløb, søer og fjorde, eller ske som overfladeafstrømning via dræn, eller direkte til vandløb, søer og fjorde. Vandplan for Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. (Vandplanen findes på Naturstyrelsens hjemmeside Vandløb Miljømål for vandløb omfatter både kemisk tilstand og økologisk tilstand. Størstedelen af vandløbene i hovedvandoplandet skal opfylde målet om god økologisk tilstand, mens en mindre del målsættes til et godt økologisk potentiale. I sidstnævnte tilfælde er der tale om vandløb, som er kunstigt anlagte, eller stærkt fysisk modificerede. En mindre andel af vandløbene har et strengere miljømål i form af høj økologisk tilstand, fordi den nuværende tilstand er fauna klasse 7. 49

50 Miljømål for vandløb: Tallene i tabellen refererer til smådyrsfaunaen bedømt ved hjælp at Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). En del af husdyrbrugets arealer ligger ved, eller i oplandet til vandløb Skjern Å. Ifølge Vandplan må vandløbene ikke anvendes til formål, der hindrer opfyldelse af de konkrete miljømål fastsatte i Vandplanen. Ifølge Vandplan er miljømålet for vandløbet Skjern Å høj økologisk tilstand (Ht). I den konkrete sag er det ikke vurderet, om der er målopfyldelse for vandløbet. Det forventes, at de generelle forbedringer i forhold til vandkvalitet, fysiske forhold, fri passage og vandindvinding, i et vist omfang vil bidrage til at sikre gunstig bevaringsstatus for de særlige arter og naturtyper, der er tilknyttet vandløb i oplandet. Det er kommunens vurdering, at almindelig landbrugsdrift på vandløbsnære arealer ikke vil påvirke vandløbskvaliteten i væsentlig grad. Med de nye krav om 10 meter randzoner langs væsentlige vandløb, vil påvirkningen på vandløb fra landbrugs relateret arealdrift være yderst minimal. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at husdyrbruget har udbringningsarealer, som ligge ned til vandløb, der er omfattet af Lov om randzoner og Lov om ændring af lov om randzoner. For disse vandløb gælder: Der må ikke på indtil 9 meter fra bredden foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning, eller anden jordbearbejdning. Det betyder, at randzonearealet ikke kan indgå som udbringningsarealer, men vil kunne anvendes til afgræsning. Det er ansøgers pligt, at oplyse dem der udbringer gyllen eller foretager anden jordbearbejdning om forhold vedrørende vandløbsbræmmer og sikre, at det bliver overholdt på husdyrbrugets udbringningsarealer Opland Husdyrbrugets ejede/forpagtede udbringningsarealer består af i alt 135,90 ha. De 131,13 ha er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune. De resterende 4,77 ha er beliggende i Herning Kommune. Alle arealerne beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i oplandet til Ringkøbing Fjord Sædskifte På alle markerne er der valgt et K2 sædskifte, hvilket svarer til referencesædskiftet for husdyrbruget. Eftersom ansøger har valgt samme sædskifte som referencesædskiftet for alle marker, er beregningerne af kvælstofudvaskningen og fosforoverskuddet foretaget på baggrund af referencesædskiftet. Der er derfor ikke stillet krav til specifikke sædskifter, idet ansøger ikke har anvendt sædskifte som virkemiddel for at reducere udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet. 50

51 2.7.5 Bilag IV-arter EU-medlemslandene skal, i henhold til Habitatdirektivets artikel 12, indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder, eller udenfor. Disse arter fremgår af Habitatdirektivets bilag IV. For dyrearterne, er der bl.a. forbud i mod beskadigelse, eller ødelæggelse af yngle-, eller rasteområder og i mod forsætlig forstyrrelse af arterne, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer, eller vandre. For plantearterne er der bl.a. forbud i mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod, eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen aktuelle registreringer af plantearter, der står på Habitatdirektivets Bilag IV, på ejendommens udbringningsarealer. Det er endvidere Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at plantearterne næppe findes på udbringningsarealerne. Følgende dyrearter kan tænkes, at forekomme i Ringkøbing-Skjern kommune: Småflagermus, Markfirben, Odder, Spidssnudet frø og Strandtudse, samt visse vandtilknyttede insekter. Arterne er næppe tilknyttet driftsbygningerne, men nedenstående arter kan muligvis have levested, fødesøgningsområde, eller opholdssted i habitater tilknyttet, eller i nærheden af udbringningsarealerne: Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af driften af husdyrbruget. Odder: Kan forekomme i nærområdet i tilknytning til vandløb, sø eller fjord, men er med sin levevis næppe truet af driften af husdyrbruget. Markfirben: Er udbredt i store dele af landet, men trues næppe af driften af husdyrbruget. Visse vandtilknyttede insekter: Kan være tilknyttet nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Der foreligger dog ingen aktuelle registreringer. Disse påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges, eller gror til. Spidssnudet frø og strandtudse: Kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Der foreligger ingen aktuelle registreringer.paddder påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller ændrer karakter. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på grundlag af det oplyste: At der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske øvrige ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for Bilag IV-arters trivsel At driften af husdyrbruget, samlet set, ikke vil medføre beskadigelse, eller ødelæggelse af yngle-, eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a, samt ikke vil medføre ødelæggelse af de plantearter, som er optaget på EF-habitatdirektivets Bilag IV, litra b Kvælstofudvaskning til overfladevand Kvælstofudvaskningen fra marker afhænger af vandafstrømningen og dermed af nedbørsmængderne. Når der korrigeres for variationen i afstrømningen, er der sket et tydeligt fald i nitratudvaskningen til Ringkøbing Fjord siden 1992, hvilket må tilskrives effekten af tiltag til nedbringelse af kvælstofbelastningen fra især landbruget. Effekten af tiltagene er dog ikke større end, at de senere års generelle tendens til en stigning i nedbørsmængderne og dermed ferskvandafstrømningen, delvist modvirker effekten af tiltagene til reduktion af kvælstofbelastningen. 51

52 Husdyrlovens generelle nitratbeskyttelse I husdyrloven er beskyttelsen af vandområderne mod nitratudvaskningen rettet mod oplande, der afvander til de mest kvælstofsårbare Natura 2000-områder jf. Miljøstyrelsens Nitratklassekort. Arealer, som hører under kategorierne Nitratklasse I, II eller III, er omfattet af krav om lavere husdyrtryk pr. hektar, end de generelle harmoniregler giver mulighed for (dog med visse modifikationer). Alle udbringningsarealerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger i nitratklasse II, se bilag 7. I nitratklasse II er der som udgangspunkt krav om, at der kun må udbringes svarende til 65 % af, hvad harmonireglerne tillader. Størrelsen af det samlede ejede og forpagtede udbringningsareal der er berørt, medfører at husdyrbruget, som udgangspunkt, skal reducere husdyrtrykket svarende til 66,23 % af fuldt husdyrtryk på de ejede og forpagtede arealer. Det reducerede husdyrtryk svarer til 1,02 DE/ha (DEmax) og en udvaskning til overfladevandet (DEmax) på 68,8 kg N/ha/år. Det ansøgte husdyrtryk er 1,32 DE/ha (DEreel). Husdyrlovens beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevandet er overholdt, idet den reelle udvaskning til overfladevandet (DEreel) reduceres til 52,3 kg N/ha/år, ifølge beregning foretaget i ansøgningssystemet. Grundlag for skærpet nitratbeskyttelse. Det følger af husdyrgodkendelsesloven, at kommunalbestyrelsen, inden der meddeles tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug, skal vurdere om det ansøgte kan medføre væsentlige virkninger på miljøet i sig selv, eller i kumulation med andre projekter og planer. Til opfyldelse deraf foretages der, for husdyrbruget, en konkret vurdering af om der er grundlag for en nitratbeskyttelse, som er højere end den generelle beskyttelse. I forhold til skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevande, har Miljøstyrelsen fastlagt følgende afskæringskriterium: Et projekt for husdyrbrug, kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande, herunder Natura områder, samt yngle-, eller rasteområder for beskyttede arter, som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter alle er opfyldt: Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter: Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder, end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade, et øget dyretryk i det aktuelle opland. Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv. Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion, er mindre end 1 pct. af den samlede ni- 52

53 tratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin, og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering af pkt. 1, projektet i kumulation: Ringkøbing-Skjern kommune har ikke fundet andre kilder til nitratudvaskning, som kan bidrage til en øget udvaskning fra oplandet siden 1. januar For alle dambrugene i oplandet til Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord gælder, at der ikke er givet tilladelse til merudledning af nitrat siden 90 erne. Data fra Naturstyrelsen over spildevandsudledningerne til de to oplande viser, at der siden 2007 er sket et fald på 3,17 tons i udledning af nitrat til Stadil Fjord og 47,99 tons i udledning af nitrat til Ringkøbing Fjord. Hvad angår spildevand fra det åbne land, så er det primært nedsivningstilladelser der gives og kun i få tilfælde, hvor andet ikke har kunnet lade sig gøre, er der givet tilladelse til minirensningsanlæg. Derudover vil kommunen fra og med i år give påbud til ejere med direkte udledning til sårbar recipient om, at de inden for en given tidsfrist, skal have etableret nedsivningsanlæg. Det er derfor kommunens opfattelse, at udvaskningen af nitrat fra spildevand i det åbne land til de 2 oplande, har været faldende inden for den sidste årrække og vil blive ved med at falde de kommende år. Ringkøbing-Skjern Kommune konstaterer i forhold til antal dyreenheder i oplandet, at nyeste data fra Miljøstyrelsen (dateret d. 10. december 2014) viser, at i hele oplandet til Ringkøbing Fjord og dermed inden for kommunens grænser, er husdyrintensiteten i perioden fra 2007 til 2014 steget og tendensen er sikker. Stigningen er på 1,53 % fra ,93 DE i 2007 til ,18 DE i I henhold til Miljøstyrelsen, kan kommunen dog godt godkende projekter i oplande med et stigende husdyrtryk, hvis nitratudvaskningen ikke er større end den, der svarer til et planteavlsbrug. I tilfælde af, at udvaskningen er større, kan den reduceres med en række virkemidler f. eks: Reducerede gødningsnormer Flere efterafgrøder Ændret sædskifte Afbrænding af husdyrgødning Separering af husdyrgødning Afsætning til biogasanlæg I det konkrete projekt, er udvaskningen fra et planteavlsbrug, i ansøgningen, beregnet til 66,1 kg N/ha. Kvælstofudvaskning i det konkrete projekt, DEreel, er jf. ansøgningen 52,3 kg N/ha og overstiger dermed ikke udvaskningen, der svarer til et planteavlsbrug. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at påvirkningen fra projektet i kumulation med andre planer og projekter, opfylder afskæringskriterie 1 i forhold til påvirkning af overfladevande, herunder Natura 2000-områder, samt yngle-, eller rasteområder for beskyttede arter, som følge af nitratudvaskning. 53

54 Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering af pkt. 2A og 2B, projektet i sig selv Husdyrbrugets udbringningsarealer har, det lukkede bassin Ringkøbing Fjord som slutrecipient og er derfor omfattet af det skærpede krav på 1 %. På baggrund af Naturstyrelsens basisanalyser, med oplysninger om størrelsen af landbrugsarealer og den samlede kvælstofudvaskning fra oplandene, er det beregnet, hvor stor en påvirkning af recipienterne, som ansøgningen i sig selv vil medføre. Beregningen er gennemført som et Worst cases scenarie, hvor der er valgt det mindst mulige reduktionspotentiale og regnet på den totale kvælstofudvaskning, i stedet for merudvaskningen fra et husdyrbrug. Opgørelse af worst case nitratudvaskning til overfladevand: Ringkøbing Fjord Landbrugsareal i opland (ha) Samlet udvaskning af kvælstof fra opland (kg) Det ansøgte: Kvælstof udvaskning fra udbringningsareal i opland: Maks. 25 % kvælstofudvaskning (Red, potentiale %) (ha) 0 Maks. 50 % kvælstofudvaskning (Red. potentiale %) (ha) 131,13 Maks. 100 % kvælstofudvaskning (Red, potentiale 0-50 %) (ha) 0 Husdyrbrugets kvælstofoverskud (DEreel) (kgn/ha/år) 51,6 Maksimal udvaskning fra udbringningsarealer (kgn/år) 3383 Maksimal andel af kvælstofudvaskning til Ringkøbing Fjord (%) 0,123 Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, på baggrund af worst case scenariet af husdyrbrugets maksimale andel af kvælstofudvaskningen til Ringkøbing Fjord, at afskæringskriterie pkt. 2A og 2B er opfyldt, idet påvirkningen fra projektet i sig selv, er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland og derfor ikke vil påvirke overfladevande, herunder Natura 2000-områder, samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning. Samlet set, er det derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der på baggrund af den konkrete vurdering af ansøgningen, ikke er behov for en skærpelse af den generelle nitratbeskyttelse af overladevande Fosforudvaskning til overfladevand Husdyrlovens generelle fosforbeskyttelse Risikoen for tilførsel af fosfor til vandmiljøet er bl.a. bestemt af fosforpuljen i jorden, jordtype og dræningsforhold, hvilket beskyttelsesniveauerne i husdyrloven er fastlagt på baggrund af. Beskyttelsen af vandområderne mod fosfor er rettet mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, jf. Miljøstyrelsens fosforkort. (På bilag 6 ses udbringningsarealerne i forhold potentielle fosforklasser (P-klasser)). Ifølge ansøgningen afvander alle udbringningsarealerne, som er beliggende i Ringkøbing- Skjern Kommune, til Natura 2000-området Ringkøbing Fjord. De ejede/forpagtede udbringningsarealer er ifølge ansøgningen beliggende på (JB1), (JB4) og (JB11) jorde. 54

55 82,58 ha ligger i P-klasse 2, som er drænede/grøftede lavbundsarealer. For disse udbringningsarealer er der generelt krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må være 2 kg P/ha/år. Ifølge ansøgningen ligger 48,56 af udbringningsarealerne i Ringkøbing-Skjern Kommune i P-klasse 0. Disse arealer udløser derfor ikke som udgangspunkt skærpede krav til husdyrbrugets fosforoverskud, idet de generelle harmoniregler generelt anses tilstrækkelige til beskyttelse af Natura 2000-området mod fosfortilførsel fra arealerne. Det tilladte fosforoverskud fra bedriftens arealdrift beregnes på bedriftsniveau og ikke i forhold til de enkelte marker. Eventuelle vilkår til fosforoverskuddet stilles ligeledes på bedriftsniveau (jf. Miljøstyrelsens Wiki-vejledning). Ifølge ansøgningen er det gennemsnitlige fosforoverskud på 4,7 kg P/ha/år, hvilket samlet er 2 kg P mindre end det lovpligtige fosforoverskud. Husdyrlovens generelle fosforbeskyttelses-niveau overholdes dermed. Risikoarealer Tilførslen af fosfor fra markerne til overfladevand sker hovedsagligt ved overfladisk afstrømning, udvaskning via dræn, brinkerosion, direkte grundvandsafstrømning og sand/jordfygning. En fortsat nettotilførsel af fosfor til jorden, øger risikoen for øget tilførsel af fosfor til vandmiljøet, idet jordens evne til at tilbageholde fosfor falder, som følge af øgede akkumulering. Ved overfladiske transportprocesser tabes der også mere fosfor til vandmiljøet i takt med, at fosforindholdet i overjorden stiger. Effekten af husdyrudvidelser på fosforafstrømningen til vandområder er vanskelig at kvantificere. Analyser i det tidligere Ringkjøbing Amt, viser dog en klar sammenhæng mellem fosforkoncentrationen i vandløb og husdyrtætheden. Således stiger fosforkoncentrationen og dermed transporten jo større husdyrtæthed, der er i oplandet. Landbrugsdriften på arealer, som enten skråner eller afvandes, bør tilrettelægges således, at fosfortilførslen til vandområderne minimeres. Der er ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer som er beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune, som skråner 6 grader, eller derover mod vandområder. Det er derfor vurderet, at der ikke er særlig risiko for overfladestrømning af fosfor fra husdyrbrugets udbringningsarealer til vandmiljøet. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at landbrugsdrift, herunder udbringning af husdyrgødning i henhold til gældende regler på de vandløbsnære arealer, ikke vil påvirke flora og fauna i vandløbene negativt. Grundlag for skærpelse af husdyrlovens generelle fosforbeskyttelse Det følger af husdyrgodkendelsesloven, at kommunalbestyrelsen, inden der meddeles tilladelse, eller godkendelse af et husdyrbrug skal vurdere, om det ansøgte kan medføre væsentlige virkninger på miljøet i sig selv, eller i kumulation med andre projekter og planer. Til opfyldelse deraf, foretages der for husdyrbruget en konkret vurdering af, om der er grundlag for en fosforbeskyttelse, der er højere end den generelle beskyttelse. Ringkøbing-Skjern kommune har ikke fundet andre kilder til fosforudvaskning, som kan bidrage til en øget udvaskning fra oplandet siden 1. januar 2007 og der vurderes derfor kun på husdyrbrugets påvirkning. 55

56 Som grundlag for at vurdere om, der er behov for at skærpe kravene uden for de fastlagte fosforklasser, beregnes det ansøgtes andel af fosforbelastningen til de Natura områder, der er overbelastet med fosfor. Er denne belastning væsentlig, fastlægges der vilkår i overensstemmelse med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. På baggrund af Naturstyrelsens basisanalyser, med oplysninger om, den samlede fosforudvaskning fra oplande er det beregnet, hvor stor en andel af udvaskningen til recipienterne, som ansøgningen i sig selv vil medføre. Beregningerne er lavet med forudsætningerne: Den forøgede udvaskning svarer den procentvise forøgelse af fosforpuljen over 20 år. Gennemsnitligt fosfor indhold i de øverste 25 cm af landbrugsjord er 2000 kg P/ha Maksimal udvaskning af fosfor fra sammenhængende landbrugsareal er 1 kg P/ha. Opgørelse af Worst case fosforudledning til overfladevand: Beregning af forøgelsen i jordens fosforpulje Fosforoverskud på husdyrbruget (kgp/ha 4,7 Fosfor i jordens øverste 25 cm (kgp/ha) 2000 Forøgelse af fosforpulje i den 20 årige afskrivningsperiode. (%) 4,7 Vandområde Beregning af fosforudledning Ringkøbing Fjord Beregning af fosforudvaskning Husdyrbrugets udbringningsareal i opland (ha) 131,13 Worst case udvaskning (kgp/ha) 1 Worst case udvaskning fra husdyrbruget (kg P) 6,2 Beregning af husdyrbrugets andel af fosforudvaskning i opland Total fosfor udledning til recipient. (kg) Husdyrbrugets andel af udledning (%) 0,0067 Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ovenstående beregninger, at selv om dyretrykket er stigende i oplandet til Ringkøbing Fjord, ligger husdyrbrugets fosforbidrag langt under grænsen på 1 % af den samlede fosforudledning og vil derfor ikke påvirke Natura 2000-området Ringkøbing Fjord væsentligt. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer derfor ikke, at der er grundlag for en skærpelse af den generelle fosforbeskyttelse, idet husdyrbruget, ifølge beregningerne, ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet i sig selv, eller i kumulation med andre projekter og planer. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at den generelle lovgivning er tilstrækkelig til at beskytte Ringkøbing Fjord mod en væsentlig påvirkning med fosfor fra husdyrbrugets drift. 56

57 2.7.8 Ammoniakemission Beskyttelsesniveauet for ammoniak er sammensat af flere elementer: Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af 11 og 12 i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Den maksimale tilladte totaldeposition af ammoniak på ammoniakfølsomme naturområder omfattet af 7 stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Den maksimale tilladte merdeposition af øvrige ammoniakfølsomme naturområder efter konkret vurdering, jf. 27, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. En forbudszone, hvor der ikke må etableres, udvides, eller foretages ændringer af stalde, eller gødningsopbevaringsanlæg indenfor 10 meter til Kategori 1- og 2-Natur. Det generelle krav om reduktion af ammoniak for husdyrbrug omfattet af i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Husdyrbruget er som udgangspunkt omfattet af krav om reduktion af ammoniakemissionen fra stald og lager i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006. Ejendomme med et dyrehold bestående af kødkvæg, som i hovedparten af tiden er udegående, er ikke omfattet af kravet om det generelle krav om reduktion af ammoniak. Idet denne ejendom har denne driftsform er der ingen krav til reduktion af ammoniak i forbindelse med dette tillæg. De specifikke krav til ammoniakdepositionen for de forskellige ammoniakfølsomme naturtyper, Kategori 1-, Kategori 2- og Kategori 3-Natur. Kategori 1-Natur 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for Internationale Naturbeskyttelsesområder. De Natura 2000-naturtyper, som omfattes af 7, stk. 1, nr. 1, er afgrænset til de ammoniakfølsomme Natura naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000 planlægningen. Desuden omfatter 7, stk.1, nr. 1 heder og overdrev inden for Internationale Naturbeskyttelsesområder, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3. Kategori 2-Natur 7, stk. 1, nr. 2, omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for Internationale Naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om naturtyperne: Højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kategori 3-Natur. For ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af ovenstående Kategori 1- og 2- Natur, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal fastsættes krav. Kommunen skal konkret vurdere, følgende beskyttede ammoniakfølsomme naturtyper uden for de Internationale Naturbeskyttelsesområder, der ikke er omfattet af 7 stk. 1, nr. 1 og 2: Det drejer sig om heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. 57

58 Kommunen skal også konkret vurdere ammoniakfølsomme skove, der ligger uden for de Internationale Naturbeskyttelsesområder. Ved den konkrete vurdering af, om der er tale om særlige regionale, eller lokale naturinteresser og ved vurdering af, om der skal stilles krav til den maksimale N- merdeposition på naturområder omfattet af Kategori 3-Natur, skal kommunen inddrage følgende fire kriterier: 1. Det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt, om det aktuelle ammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning af særligt værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljøer, samt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser. 2. Om de aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje, eller anden planlagt naturindsats. 3. Det aktuelle naturområdes naturkvalitet og 4. Kvælstofbidrag fra området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder, for så vidt angår skove, om de gødskes. Kravene til ammoniakdepositionen er forskellige i de tre kategorier. Kravene fremgår af nedenstående tabel. Med»totaldeposition«menes ammoniakdepositionen fra stald og lager fra hele husdyrbruget (både fra den ansøgte og eksisterende drift), mens der med»merdeposition«menes ændringen i ammoniakdepositionen fra husdyrbrugets anlæg (stald og lager), som følge af det ansøgte. Naturtyper Kategori 1. 7 stk. 1, nr. 1 Kategori 2. 7 stk. 1, nr. 2 Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 og ammoniakfølsomme skove. Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden *) : 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. Samlet vurdering af husdyrbrugets påvirkning på ammoniakfølsom natur Påvirkningen af nærmeste Kategori 1-Natur Afstanden til nærmeste Kategori 1-naturområde er ca. 1,7 km fra anlægget. Naturtypen har nummer 61, Skjern Å. Naturområdet ligger øst for anlægget. Der er tale om et 3 hede / mose område. Området er A-målsat. Tålegrænsen for naturområdet vurderes til at være mellem kg N/ha/år. Ringkøbing-Skjern Kommune er allerede belastet med atmosfærisk kvælstof, der kan udgøre en trussel for den beskyttede natur. Denne belastning kaldes baggrundsbelastningen og er ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 2012 beregnet til 14,3 kg N/ha/år i området omkring naturarealet. En beregning af ammoniakdepositionen til området viser, at totaldepositionen til naturområdet fra det samlede produktionsanlæg maksimalt vil være på 0,0 kg N pr ha. pr. år. 58

59 Da den totale ammoniakbelastning fra det samlede ansøgte anlæg på Natura området, således vil ligge under 0,2 kg N pr/ha/år er det ikke påkrævet, at vurdere nærmere på eventuel kumulation med andre husdyrbrug, da beskyttelsesniveauet i forhold til Kategori 1-Natur vil være overholdt i kraft af afstanden fra anlægget. Den ansøgte drift af anlægget, vurderes ikke at ville påvirke det pågældende Habitatområde og dets udpegningsgrundlag på en måde, der hindrer målopfyldelse for Habitatområdet og det kan ikke på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget vil medføre en påviselig biologisk ændring af området, selv om beskyttelsesniveauet er overholdt. Herudover er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er andre ammoniakfølsomme områder inden for Internationale Naturbeskyttelsesområder, som ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod ammoniak fra det ansøgte projekt og det samlede husdyrbrug. Vurdering er baseret på baggrund af de store afstande til de øvrige Internationale Naturbeskyttelsesområder. Påvirkningen af nærmeste Kategori 2-Natur Afstanden til nærmeste Kategori 2-natur er ca. 830 m. Området ligger sydøst for ejendommen. Området er et B-målsat overdrevsområde. Det er store, eller små områder, hvor der er arter, som forekommer hist og her i kommunen og indikerer god naturkvalitet, Natura 2000-områder med Habitat-naturtyper, eller områder, som er fredede med naturbeskyttelse som formål. Områder, som skønnes at have potentiale til at udvikle sig hen imod en A-målsætning. Der arbejdes aktivt for en gunstig bevaringsstatus for områdernes plante- og dyreliv Området vurderes at have en tålegrænse på kg N/ha/år. Ringkøbing-Skjern Kommune er allerede belastet med atmosfærisk kvælstof, der kan udgøre en trussel for den beskyttede natur. Denne belastning kaldes baggrundsbelastningen og er, ifølge Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 2012, beregnet til 13,8 kg N/ha/år i området omkring naturarealet. En beregning af ammoniakdepositionen til området viser, at totaldepositionen til området fra det samlede produktionsanlæg maksimalt vil være på 0,00 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet for Kategori 2-Natur er fastsat til en samlet belastning fra husdyrbruget på maksimalt 1 kg N/ha/år. Da totalbelastningen af naturområdet vil ligge væsentligt under 1 kg N/ha/år, er beskyttelsesniveauet til det konkrete naturområde overholdt. Herudover er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er andre Kategori 2- Natur områder, som ikke er beskyttet tilstrækkeligt mod ammoniak fra det ansøgte projekt og det samlede husdyrbrug. Vurdering er baseret på baggrund af de store afstande til de øvrige Kategori 2-Natur områder. Påvirkningen af nærmeste Kategori 3-Natur og øvrig natur Inden for meter fra staldanlægget er der registreret moser, som kan være kvælstoffølsom Kategori 3-Natur. Moser, heder og overdrev er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven. Kategori 3-Naturområderne indenfor m fra staldanlægget er angivet i tabellen nedenfor: Naturtype Afstand fra N-dep Målsætning i Retning anlæg beregning Kommuneplan Mose 813 Sydøst - - Mose 240 Vest 0,0 C Mose 480 Nordvest 0,0 C 59

60 Alle moseområderne er C-målsat. Det er beskyttede naturtyper og egekrat i øvrigt, som på lang sigt har potentiale til at kunne udvikles til nye naturområder. Der arbejdes for at bevare en god biologisk tilstand af de målsatte områder. Tålegrænserne for områderne vurderes til at ligge på kg N/ha/år. Der er foretaget beregninger til de to nærmeste moseområder. Beregningerne viser en merdeposition af ammoniak til områderne fra det samlede produktionsanlæg på maksimalt 0 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet for Kategori 3-Natur er fastsat til en merbelastning på 1 kg N/ha/år med mulighed for, at der kan tillades en højere merdeposition, hvis det vurderes, at det konkrete naturområde kan tåle det. Idet merbelastningen til Kategori 3-Natur områderne ligger under 1 kg N/ha/år, er beskyttelsesniveauet overholdt til Kategori 3-Natur. Potentielt ammoniakfølsomme skove Der er registeret følgende potentielt ammoniakfølsomme skove inden for meter fra husdyrbruget. Ca. 880 meter nordvest for anlægget ligger Skjern Birk Plantage. Kommunen har undersøgt skovens alder ved hjælp af Kort- og Matrikelstyrelsen målebordsblade, som viser, at skoven er plantet efter 1940 og dermed er skoven ikke mere end 200 år gammel. Kommunen har ingen registreringer af skoven. Der er ikke foretaget beregninger til selve skovområdet. Ca. 720 meter øst for anlægget ligger Lundenæs Plantage. Kommune har undersøgt skovens alder ved hjælp af Kort- og Matrikelstyrelsens målebordsblade, som viser, at skoven er plantet i perioden mellem Dermed er skoven ikke mere end 200 år gammel. Kommunen har ingen registreringer af skoven. Der er ikke foretaget beregninger til selve skovområdet. Der er dog foretaget beregninger til et par 3 naturområder, som ligger tættere på anlægget end skovområderne. Disse beregninger viser en merbelastning med ammoniak på 0,00 kg N/ha/år. Det er Ringkøbing- Skjern Kommunes vurdering, at merbelastning med ammoniak til skovområderne også vil være 0,00 kg N/ha/år på grund af, at skovområder ligger endnu længere væk end naturområderne. Kommunen vurderer, at projektet ikke vil medføre en ændring af skovens artssammensætning og biologiske tilstand. På baggrund af ovenstående kriterier, vurderer kommunen, at skovene ikke er ammoniakfølsom. Inden for meter fra staldanlægget forekommer derudover vandhuller og enge, som ikke er Kategori 3-Natur, men 3-beskyttet natur. Kommunen vurderer, at udvidelsen af husdyrbruget ikke vil medføre påvirkning af naturområderne, idet områderne ikke er ammoniakfølsomme naturtyper. Samlet vurdering i forhold til ammoniakudledningen fra anlægget Det generelle ammoniakreduktionskrav er, ifølge ansøgningen, overholdt. Tilsvarende er de generelle beskyttelsesniveauer i forhold til Kategori 1-, 2- og 3-Natur overholdt. Der ligger ingen stalde, eller lagre inden for 10 meter til Kategori 1-, 2- og 3-Natur. Overholdelsen af det generelle ammoniakreduktionskrav og det generelle beskyttelsesniveau beskytter, som udgangspunkt, de kvælstoffølsomme naturtyper tilstrækkeligt mod kvælstofpåvirkning fra husdyrbrugets produktionsanlæg. Den reelle ammoniakudledning fra husdyrbrugets anlæg vil afhænge af flere forhold, men ammoniakudledningen vil især kunne minimeres ved grundig og hyppig rengøring af 60

61 overflader, som husdyrgødningen afsættes på. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste: At husdyrbruget ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen - drives således, at påvirkningen på omgivelserne med luftbårne kvælstof fra produktionsanlægget minimeres til et acceptabelt niveau At ammoniakudledningen fra produktionsanlægget i sig selv og sammen med andre nærliggende husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de omkringliggende naturområder. At det ikke på et konkret eksperimentelt videnskabeligt grundlag kan dokumenteres, at ammoniakpåvirkningen fra husdyrbruget vil medføre en påviselig biologisk ændring af egnens naturområder. Natur i forhold til udbringningsarealerne Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er registreret som beskyttede naturtyper. Flere af udbringningsarealerne grænser op til 3-beskyttede naturområder (se bilag 5). Der er tale om 3 overdrev, enge, moser, søer. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning, vil påvirkningen med ammoniak, selv tæt på naturområderne, være langt under 1 kg N/ha/år, hvis gyllen nedbringes, nedfældes, eller der anvendes forsuret gylle. En påvirkning over 1kg N/ha/år til naturen vurderes, som værende væsentlig og kan medføre tilstandsændringer af naturområderne, mens en påvirkning under 1 kg N/ha/år vurderes som uvæsentlig. Al udbringning af flydende husdyrgødning skal ske ved nedfældning på arealer uden etablerede afgrøder til høst og på fodergræsmarker. Alternativ kan der anvendes gylleforsuring, hvis der anvendes en teknologi, der står opført på Miljøstyrelsens teknologiliste. Nogle af udbringningsarealerne grænser op til et større 3 engområde med moser og søer. Området er primært A-målsat. I A-målsatte naturområder, gøres der en særlig indsat for at videreudvikle områdernes naturværdier ved f.eks. naturpleje. Området er ligeledes en del af EF habitatområdet Skjern Å. Ingen af udbringningsarealerne skråner mere end 6 grader ned mod 3-beskyttet natur og det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke vil være væsentlig risiko for, at overfladestrømning vil påvirke den 3-beskyttede natur. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på den baggrund, at 3 naturområder ikke vil blive væsentlig påvirket af udbringning af husdyrgødning på de nærliggende markarealer og at de generelle regler for udbringning er tilstrækkelige til at beskytte området imod påvirkning af tilstanden. Reglerne for opbevaring i markstak fremgår af bilag 3. Markstakke skal, ifølge reglerne, overdækkes med vandtætmateriale, som reducerer ammoniaktabet fra markstakken. Kommunen har vurderet, at en placering af markstakken minimum 300 meter fra de ammoniakfølsomme 7-naturområde er tilstrækkelig til at beskytte naturområdet imod påvirkning fra markstakken. Herudover er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er andre naturområder, herunder andre Natura 2000-områder, der ikke er beskyttet tilstrækkeligt 61

62 mod ammoniak fra den ansøgte arealdrift. Vurdering er baseret på baggrund af de store afstande til de andre naturområder. På baggrund af ansøgningen og oplysninger fra ansøger vurderes det, at driften af udbringningsarealerne ikke ændres væsentligt i forhold til den hidtidige drift. Markdrift i form af omlægning, gødskning, sprøjtning og andre jordbrugsaktiviteter vurderes ikke at give anledning til væsentlig merbelastning af områdets beskyttede naturområder. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer på baggrund af ansøgningen, at de lovpligtige beskyttelsesniveauer er overholdt, vilkår i miljøgodkendelsen, samt udmeldinger fra Miljøstyrelsen, at tilstanden af naturområderne omkring husdyrbrugets udbringningsarealer ikke vil ændres væsentligt, som følge af ansøgte projekt. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke er særlige forhold, som kan begrunde en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer i husdyrloven Grundvand Nogle af udbringningsarealerne ligger i område med drikkevandsinteresser og andre ligger uden for områder med drikkevandsinteresser. En lille del af udbringningsarealerne ligger i indvindingsområde Vandværk Øst. På husdyrbrugets arealer er der markvandingsboringer. Ved boringer, jf. 8, stk. 4 i Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, skal der holdes et fredningsbælte omkring borestedet på mindst 10 meter for almene vandforsyningsboringer og på mindst 5 meter for ikke-almene vandforsyningsboringer. Det vil sige, at der skal holdes en sprøjte- og gødningsfri zone omkring vandboringerne på mindst 5 meter. Opblanding og opbevaring af bekæmpelsesmidler, herunder tom emballage, samt andre stoffer, der kan forurene grundvandet, er heller ikke tilladt inden for fredningsbæltet. Fra 1. august 2011 blev det lovpligtigt, at etablere en 25 meter beskyttelseszone omkring almene indvindingsboringer, hvor der ikke må dyrkes, gødes, eller sprøjtes med pesticider. Almene indvindingsboringer er boringer, der forsyner mindst 10 ejendomme med vand. Beskyttelsen af grundvandet mod nitratudvaskning fra rodzonen er i husdyrloven rettet mod de nitratfølsomme indvindingsområder. Ifølge ansøgningen ligger 52,29 ha af husdyrbrugets ejede/forpagtede udbringningsarealer i nitratfølsomme indvindingsområder (se bilag 8) Husdyrbruget er derfor omfattet af et skærpet beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen fra rodzonen. For de arealer, som ligger inden for det nitratfølsomme indvindingsområde og hvor udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat/liter i eftersituationen, er der stillet vilkår om, at der ikke må ske en merbelastning med nitrat. Beregningerne i ansøgningen viser, at nitratudvaskningen uden anvendelse af projekttilpasningen vil være henholdsvis 35 og 44 mg nitrat/liter på alle ejede/forpagtede udbringningsarealer i det nitratfølsomme indvindingsområde og merbelastningen vil være henholdsvis 12 og - 15 mg nitrat/liter. Beskyttelsesniveauet for det nitratfølsomme indvindingsområde er således overholdt uden anvendelse af projekttilpasning. Idet ansøger er økolog har det ikke været nødvendigt at anvende virkemidler. På udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til grundvandet harmonigrænsen, hvilket ifølge ansøgningen er overholdt 62

63 Da beskyttelsesniveauerne er overholdt, vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig nitratpåvirkning af grundvandet, herunder de nitratfølsomme indvindingsområder. 2.8 Projektets sandsynlige miljøpåvirkning Der vil sandsynligvis ske en påvirkning af det omgivende miljø, men det er vurderet, ud fra ovenstående, at påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet ikke vil være af sådant omfang, at driften af husdyrbruget vil få væsentlig indflydelse på miljøet, idet alle lovpligtige afstandskrav og beskyttelsesniveauer, er overholdt. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke en viden, der kan begrunde, at de generelle afstandskrav og beskyttelsesniveauer, skal skærpes yderligere, idet det og de stillede vilkår, vurderes tilstrækkelige til, at beskytte omgivelserne mod væsentlige virkninger som følge af driften af husdyrbruget. 2.9 Konklusion Idet de lovpligtige afstandskrav og beskyttelsesniveauer er overholdt, vurderer Ringkøbing- Skjern Kommune at: Udvidelse af dyreholdet til 27 stk. ammekvæg ( kg), 93 stk. ammekvæg over 600 kg, 55 stk. småkalve (0 6 mdr.), 55 stk. kvier/stude (6 12 mdr.), 36 stk. kvier/stude (12 16 mdr.), 72 stk. kvier/stude (16 24 mdr.) og 100 stk. gæs i alt svarende til 175,81 DE, kan tillades, idet udvidelsen og det samlede husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, Kategori 1-, 2- og 3-Natur, Natura 2000-områder overbelastet med fosfor Ringkøbing Fjord, kvælstofsårbare Natura 2000-områder Ringkøbing Fjord, grundvand, herunder nitratfølsomme indvindingsområder, samt landskabelige værdier og kulturmiljøer. Derudover er det vurderet, at udvidelsen og det samlede husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af 3-områder, eller andre naturområder som er beskyttet mod tilstandsændring, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, eller særlig sårbar over for næringsstofpåvirkning. Endvidere er det vurderet, at det ansøgte projekt og det samlede husdyrbrug ikke vil have væsentlig virkning på de bestande af vilde planter, dyr (herunder Bilag IVarter), eller deres levesteder, som de ovennævnte områder er udpeget på baggrund af. Der anvendes den bedst tilgængelige teknik, til at forebygge og begrænse eventuel forurening. 63

64 Bilag 3. Kommentarer til tillægget Beredskabsplan Beredskabsplanen/driftsforskriften skal beskrive, hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan have konsekvenser for miljøet. Den skal, som minimum, indeholde: a. Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet og begrænse udbredelsen. b. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres, herunder telefonnumre. c. Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og drænsystemer, vandløb m.m. d. En opgørelse over materiale, der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med kort varsel og som kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af spild/lækage. Kompost til markstak Dybstrøelse, som har ligget i stald i 3 4 måneder er oftest kompostlignende, dog kan dybstrøelse fra fjerkræstalde være kompostlignende, allerede efter 1 2 måneder. Kompostlignende dybstrøelse må opbevares i markstak, når tørstofprocenten er mindst 30 % for ethvert delparti. Der gøres opmærksom på, at dybstrøelse fra gødningsmåtte under kalve- og svinehytter, også kun må opbevares i markstak, når det er kompostlignende. Støj Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift), eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Støjmålinger skal udføres, som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden, aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. 64

65 Bilag 4. Oversigtskort, samlede anlæg 65

66 66

67 67

68 68

69 69

70 70

71 71

72 Bilag 11. Beregning, natur N-depositionsberegning til 3 mose beliggende vest for ejendommen. N-depositionsberegning til 3 mose beliggende nordvest for ejendommen. 72

73 N-depositionsberegning til 3 overdrev beliggende sydøstt for ejendommen. 73

74 N-depositionsberegning til 7 område beliggende øst for ejendommen. 74