PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for Rødovre Gymnasium

Transkript

1 PwC's benchmarkanalyse for gymnasier for 2015

2 Til ledelsen på de almengymnasiale institutioner i Danmark 15. august 2016 PwC's benchmarkanalyse for gymnasier 2015 Vi har her fornøjelsen at sende dig PwC s benchmarkanalyse for Analysen baserer sig på årsrapporterne, som de er elektronisk indberettet til Undervisningsministeriet, og datagrundlaget er hentet via Ministeriets regnskabsportal - Analysen indeholder 2 dele: En analyse, hvor 2015 tallene er benchmarket efter den størrelseskategori, som jeres institution tilhører. En tidsserieanalyse, hvor der er set på udviklingen i institutionens nøgletal for Benchmark som ledelsesværktøj Benchmark er et effektivt ledelsesværktøj. Ved vurdering af resultaterne af denne benchmarkanalyse skal man være opmærksom på, at der kan være en række specielle forhold, som har indvirkning på tallene - herunder især jeres egne tal, eksempelvis: * Administrative fællesskaber kan påvirke tallene. For værtsinstitutionerne kan det give en større omkostningsvolumen og øgede indtægter. For deltagerne kan tallene påvirkes i form af betalingen for deltagelse i det administrative fællesskab, hvilket omplacerer omkostninger fra lønninger til øvrige omkostninger. For både vært og deltager påvirkes også benchmark på årsværk. * Nogle institutioner har kostafdelinger, hvilket påvirker benchmark af samlede lønninger og antal årsværk. * Udlicitering af fx rengøring påvirker samlede lønninger og antal årsværk. * Det er vores erfaring, at lønninger til inspektorer og pædagogiske ledere bogføres forskelligt på gymnasierne. Ifølge formålskontoplanen er inspektorernes og pædagogiske lederes lønninger en undervisningsomkostning, da det kun er egentlig generel institutionsledelse og administration, der er ledelse og administration. Vi har dog erfaret, at nogle gymnasier konterer de pædagogiske ledere under ledelse og administration. Kontroller jeres egne tal Endvidere har vi i enkelte tilfælde konstateret, at der er forskel mellem de elektroniske indberettede data og tallene i årsrapporterne. I bør derfor kontrollere tallene for jeres institution (dvs. tallene i venstre kolonne). Analyse af tallene for hele landet Sidst i analysen har vi indsat en overordnet gennemgang af økonomien på gymnasierne på landsplan. Afslutning Er der forhold i analysen I ønsker at drøfte med os, er I velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen PwC Kim Vorret Niels Villadsen Carsten Nielsen Holstebro Holstebro København kiv@pwc.dk ntv@pwc.dk cni@pwc.dk Tlf Tlf Tlf

3 Benchmark 2015 For 2015 indeholder benchmarket 42 institutioner, og der er benchmarket med institutioner med ,9 årselever. Bemærk at kolonnen "Kvartil" er defineret således: - For indtægter: Øvre kvartil - For omkostninger eller ressourceforbrug: Nedre kvartil Resultatopgørelsen Totalt, DKK Pr. årselev, DKK institutioner Kvartil for 42 institutioner Årselever 779,0 764,0 2,0% Statstilskud ,6% 82,2 85,2 86,9 Deltagerbetaling og andre indtægter ,4% 0,3 3,3 2,9 Omsætning i alt ,0% 82,4 88,5 89,7 Undervisningens gennemførelse ,6% 64,2 63,2 59,9 Markedsføring ,4% 0,3 0,3 0,2 Ledelse og administration ,2% 6,0 7,2 6,5 Administrative fællesskaber, værtinstitution ,0% 0,0 1,5 0,0 Bygningsdrift ,7% 8,1 11,3 9,3 Aktiviteter med særlige tilskud ,0% 0,0 0,8 0,4 Kostafdeling ,0% 0,0 0,7 0,0 Driftomkostninger i alt ,6% 78,7 85,0 80,3 Driftsresultat før finansielle poster ,3% 3,8 3,5 4,3 Finansielle poster i alt ,2% -0,7-1,6-1,0 Ekstraordinære poster i alt ,0% 0,0 0,7 0,0 Årets resultat ,7% 3,0 2,503 3,3 Resultatopgørelsen, DKK mio Resultatopgørelsen pr. årselev, DKK Omsætning Omkostninger i alt Årets resultat Omsætning, DKK mio Omsætning pr. årselev, DKK Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omkostninger, DKK mio Omkostninger pr. årselev, DKK Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber, Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Kostafdeling 42 institutioner Kvartil for 42 institutioner 2

4 Balancen Totalt, DKK Pr. årselev, DKK Anlægsaktiver i alt ,2% 47,7 67,8-29,6% Omsætningsaktiver i alt ,9% 23,3 22,6 2,8% Aktiver i alt ,9% 71,0 90,4-21,5% Egenkapital ultimo ,1% 12,5 16,8-25,5% Hensatte forpligtelser i alt 0 0 0,0 0,0 Langfristede gældsforpligtelser i alt ,1% 34,2 47,9-28,6% Kortfristede gældsforpligtelser i alt ,9% 24,3 25,7-5,7% Passiver i alt ,9% 71,0 90,4-21,5% DKK mio DKK pr. årselev Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital ultimo Hensatte forpligtelser i alt Langfristede gældsforpligtelser i alt Kortfristede gældsforpligtelser i alt Passiver i alt 42 institutioner Pengestrømsopgørelsen Totalt, DKK Pr. årselev, DKK Driftsaktivitet ,6% 1,0 1,4-26,0% Investeringsaktivitet ,0% 0,0-5,4-100,0% Finansieringsaktivitet ,3% -1,1 0,3-473,9% Nettopengestrøm ,4% -0,1-3,8-97,5% DKK mio DKK pr. årselev Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Nettopengestrøm 42 institutioner 3

5 Regnskabsmæssige nøgletal Totalt, DKK Overskudsgrad 3,7 2,1 79,5% Likviditetsgrad 95,9 87,9 9,1% Soliditetsgrad 17,6 18,6-5,2% Finansieringsgrad 71,7 70,6 1,5% Overskudsgrad Likviditetsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad Årsværk 42 institutioner Totalt Pr. 100 årselever 42 institutioner Bedste kvartil for 42 institutioner Årselever 779,0 764,0 2,0% Årsværk i alt 93,0 91,4 1,7% 11,9 12,0 11,1 Antal årsværk 90,5 91,0 91,5 92,0 92,5 93,0 93,5 Antal årsværk pr. 100 årselever 10,5 11,0 11,5 12,0 12,5 Årsværk i alt 42 institutioner Kvartil for 42 institutioner 4

6 Løn og lønafhængige omkostninger Totalt, DKK Pr. årselever, DKK institutioner Kvartil for 42 institutioner Undervisningens gennemførelse ,5% 58,0 56,6 54,1 Markedsføring ,0% 0,0 0,0 0,0 Ledelse og administration ,8% 4,5 5,2 4,5 Administrative fællesskaber, værtinstitution ,0% 0,0 1,0 0,0 Bygningsdrift ,4% 1,2 2,8 1,6 Aktiviteter med særlige tilskud ,0% 0,0 0,7 0,3 Kostafdeling ,0% 0,0 0,3 0,0 Løn og lønafhængige omkostninger ,5% 63,8 66,7 63,4 Lønomkostninger DKK mio Lønomkostninger pr. årselev, DKK Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Administrative fællesskaber, værtinstitution Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Kostafdeling 42 institutioner Kvartil for 42 institutioner 5

7 Årsværk (indeks 2011 = 100) Årselever (indeks 2011 = 100) Tidsserieanalyse Udvikling i årselever Antal årselever Indeks (2010 = 100): 100,0 103,4 105,1 106,5 107,3 100,0 105,2 108,2 108,7 107, Udvikling i antal årsværk Indeks (2010 = 100): 100,0 111,1 112,3 113,6 114,8 100,0 105,0 108,0 109,0 108,

8 Personale omkostninger pr. årsværk Personaleomkostninger (indeks 2011 = 100) Årselever pr. årsværk Udvikling i årselever pr. årsværk 9,0 8,3 8,4 8,4 8,4 8,5 8,5 8,5 8,4 8,4 Indeks (2010 = 100): 100,0 93,1 93,5 93,7 93,5 100,0 100,2 100,2 99,7 99,2 9,0 8,8 8,6 8,4 8,2 8,0 Udvikling i personaleomkostninger DKK Indeks (2010 = 100): 100,0 108,6 115,9 119,5 121,8 100,0 106,3 112,6 113,2 114, Udvikling i personaleomkostninger pr. årsværk DKK

9 Underivningsomkostninger pr. årselev Underivningsomkostninger pr. årselev Personaleomkostninger pr. årselev Udvikling i personaleomkostninger pr. årselev DKK Udvikling i undervisningsomkostning pr. årselev DKK Udvikling i omkostning til ledelse og administration pr. årselev DKK

10 Underivningsomkostninger pr. årselev Udvikling i omkostning til bygningsdrift pr. årselev DKK

11 Udvikling i nøgletal Overskudsgrad 6,3-0,7 2,2 3,6 3,7 4,0 3,6 3,2 3,5 2,1 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0 Likviditetsgrad 17,5 134,0 94,3 85,7 95,9 101,6 95,1 92,2 88,5 88,2 150,0 100,0 50,0 0,0 Soliditetsgrad 16,2 7,7 10,7 12,3 17,6 12,1 14,2 16,9 18,3 21,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Finansieringsgrad 0,0 111,9 79,0 74,1 71,7 81,6 75,5 71,5 69,3 67,3 150,0 100,0 50,0 0,0 10

12 Analyse af tallene for hele landet Vi har foretaget en analyse af de regnskabsmæssige resultater for de almene gymnasier for Driften Landets gymnasier har opnået et regnskabsmæssigt overskud før ekstraordinære poster på DKK 170 mio., hvilket er et stort fald i forhold til 2014, hvor overskuddet før ekstraordinære poster var DKK 296 mio. For første gang i mands minde er der ikke vækst i antal årselever. Det blev samlet til årselever mod i 2014 eller et fald på 0,8 %. Tallene er opgjort ekskl. kostelever. Statstilskuddet pr. årselev er faldet med 0,6 % fra i gennemsnit DKK til DKK Pris- og lønudviklingen blev ved finansloven for 2015 sat til 1,0% (dog bygningstaxameteret 2,1%). Efterfølgende blev taxametrene nedsat med 1,055% Det samlede statstilskud pr. årselev kan godt falde med mere end pris- og lønudviklingen. Et ændret mix mellem stx og hf kan have en betydning, og man skal også være opmærksom på, at fælles- og bygningstaxameteret beregnes på elevtallet året før. Gymnasierne har i gennemsnit haft en relativ stor stigning i forbrug pr. elev til undervisningens gennemførelse. Udgifterne er i gennemsnit forøget med 1,8 % fra DKK til DKK pr. åreslev. Det kan beregnes, at lærerlønnen pr. årselev også er steget med 1,9% fra DKK til DKK Stigningen i udgiften pr. elev overstiger den overenskomstmæssige lønstigning, hvorfor vi skønner, at produktiviteten er faldet. Fx lavere klassekvotient. Omkostningerne til ledelse og administration er i gennemsnit pr. årselev steget med 0,6 % fra DKK til DKK Det er sikkert elevfaldet, som har medført højere omkostninger relativt. De samlede omkostninger til ledelse og administration er faldet fra DKK 694 mio. kr. til 693 mio. kr. Omkostningerne til bygningsdrift er faldet med 4,9 % pr. årselev fra DKK til DKK Renterne koster lidt mere end året før. Det er naturligt, at renteindtægterne falder fra i alt DKK 15 mio. til DKK 11 mio. Herudover er kursgevinsterne faldet fra DKK 8 mio. til DKK 0 mio. Så samlede finansielle indtægter pr. årselev falder fra DKK 239 pr. årselev til DKK 119 pr. årselev. Årsagen er sikkert det faldende renteniveau, hvor det i 2015 har været meget vanskeligt at få forrentet overskudslikviditeten. Herudover er en del investeringer sikkert finansieret af overskudslikviditet. Renteudgifterne er steget lidt fra DKK 159 mio. kr. til 165 mio. kr. Det faldende renteniveau har på den ene side medført en besparelse, men der har på den anden side været en stigning i den gennemsnitlige langfristede gæld på ca. DKK 200 mio. Renten i procent af den gennemsnitlige langfristede gæld + gennemsnitlige gæld til pengeinstitut er i både 2014 og ,8%. Vi kan se, at der i renteudgifterne er en del kurstab på værdipapirer og omkostninger ved låneomlægninger. Årets overskud i 2015 pr. årselev udgør i gennemsnit DKK Vi har opdelt gymnasierne i 3 størrelseskategorier. Overskuddene pr. årselev kan i de forskellige kategorier vises således: Gymnasier med under 650 årselever (36 gymnasier) Gymnasier med mellem 650 og 850 årselever (43 gymnasier) Gymnasier med mere end 850 årselever (42 gymnasier) Hele 17 gymnasier har i 2015 haft underskud. Kun 1 gymnasie har haft underskud i både 2014 og

13 Overskudsgraden svarer til 2,1 % af de samlede indtægter. I 2014 var overskudsgraden 3,5 %. Generelt ser det ud til, at gymnasierne har en sund driftsøkonomi. Dog er der en klar forringelse i forhold til tidligere år. Overskuddene skal ses i sammenhæng med, at gymnasierne først blev selvejende institutioner fra 2007, hvor de typisk blev etableret med en negativ egenkapital, hvorfor de har haft et naturligt behov for at polstre egenkapitalen. Investeringer Gymnasierne har i nogle år foretaget betydelige investeringer. I 2015 er der en klar opbremsning i investeringerne. Afsluttede investeringerne i bygninger er i 2015 på 457 mio., svarende til DKK pr. årselev. Der er alene foretaget bygningsafskrivninger på DKK 163 mio. svarende til DKK pr. årselev. I 2014 var bygningsinvesteringerne på DKK 805 mio. I 2013 var de på DKK 788 mio., og i 2012 var de på DKK 722 mio. Så der er over 4 år investeret over DKK 2,8 mia. i bygninger. Det hænger sikkert sammen med den betydelige aktivitetsforøgelse gymnasierne har oplevet. Endvidere har der sikkert været et økonomisk råderum til forbedring af den overtagne bygningsmasse. Likviditet Generelt er det vores opfattelse, at gymnasierne har en god likviditet, hvilket vi også anser for at være af stor betydning. Likviditetsgraden er et vigtigt nøgletal, som viser forholdet mellem omsætningsaktiverne og den kortfristede gæld. En likviditetsgrad på 100 svarer til, at gymnasiet har lige så store omsætningsaktiver som kortfristet gæld. Det skal i den forbindelse bemærkes, at feriepengeforpligtelse normalt ikke skal betales fuldt ud, men indgår i den kortfristede gæld. Likviditetsgraderne kan vises således: Likviditetsgraden tager ikke højde for, om gymnasiet har en trækningsret på en kassekredit. Nogle gymnasier har således lidt ekstra i likviditetsreserve. Vi anbefaler generelt, at gymnasier med en likviditetsgrad under 50 overvejer, om der ikke er behov for en forbedring af likviditeten. Der kan naturligvis også være gymnasier, som har en likviditet, som er højere end nødvendigt, og som med fordel kan indfri noget af den langfristede gæld og derved spare renteudgifter. 12

14 Egenkapital Gymnasiernes samlede egenkapital udgør pr. 31/ DKK mio. ud af en samlet balance på DKK mio. Det svarer til en soliditet på 21 %. En soliditet på 21 % må generelt betragtes som lav. Det skal dog tages i betragtning, at gymnasierne har fået lov til at købe ejendommene til en ret lav værdi (baseret på gymnasiernes betalingsevne). Som tidligere nævnt blev gymnasierne først selvejende i Da var gymnasiernes samlede egenkapital negativ med DKK 349 mio. Årsagen hertil var primært, at gymnasierne ikke fik godtgjort de overtagne medarbejderforpligtelser. 5 gymnasier har fortsat en negativ egenkapital. Det er en mindre end for et år siden. Analyse af tallene for hele landet (fortsat) Samlet økonomi Det må være naturligt, at gymnasiet vurderer den samlede økonomi, herunder: 1. Resultaterne. Er der et tilfredsstillende resultat. Et negativt resultat kan skyldes engangsforhold. 2. Udviklingen i elevtallet og den fremtidige demografiske udvikling. 3. Overgangsfrekvens. 4. Frafald. 5. Analyser af elevtilfredshed og feedback fra medarbejdere. 6. Likviditet. Er der en tilfredsstillende likvid kapital. Kan gymnasiet f.eks. tåle en forsinket udbetaling af statstilskud uden at få likviditetsproblemer. 7. Egenkapital. Det må være et naturligt krav, at den negative egenkapital fra overgangen til selveje bliver udlignet. Fremtiden Fremtiden kan blive noget vanskeligere: 1. Reduktion af statstilskud på 2% i 2016 stigende til 8% over de kommende 4 år. 2. Særlig reduktion af takster i 2017 for at finansiere bedre erhvervsuddannelser (bl. a. ensretning af takst stx og hhx) 3. Indførelse af karakterkrav Ungdomsårgangene har mange steder toppet og nogle steder er der udsigt til ret store nedgange. Dette benchmark er udarbejdet alene som en generel orientering om forhold, som måtte være af interesse, og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i dette benchmark, uden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i benchmarket, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af publikationen PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. 13