Miljøscreening af Vallensbæk rådhus 2011

Transkript

1 Miljøscreening af Vallensbæk rådhus 2011 Praktikrapport af Cristina Colette Landt Studerende på Tek.sam. Roskilde Universitets Center

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Forord... 4 Hensigten med miljøscreeningen... 4 Sammenligning... 7 De valgte parametre... 8 Fravalg... 9 Del Kortlæg bygningen og beskriv brugen af denne: Ressourceforbruget Vandforbruget Varmeforbruget Papirforbruget Elforbruget Vurderingen af miljøbelastning gennem CO 2 fodaftryk Del Lovgivningen Indkøbspolitik Medarbejderadfærd Vurderingen af resultaterne Vand Papir Varme El Mindre tekniske installationer Større tekniske installationer Carbon footprint Opsummering Del Interviewpersoner Litteraturliste:

3 Resumé Rapporten har undersøgt ressourceforbruget på Vallensbæk rådhus gennem udvalgte parametre. Fokus har været at se på det ressourceforbrug, der er skabt gennem adfærd hos medarbejderne på rådhuset. Overordnet konkluderer rapporten, at vandforbruget er steget en del og papirforbruget ligeledes, hvorimod varme- og elforbruget er faldet over en periode på 3 år. Generelt konkluderer rapporten, at der foreligger et besparelsespotentiale på især el, papir og varme, og i mindre grad på vand. Rapporten har en række af anbefalinger, som rådhuset bør implementerer, men vil i resuméet fremhæve fire følgende tiltag: Rapportens første anbefaling har karakter af at være overordnet og retningsangivende for alle medarbejdere i kommunen. Rapporten vil anbefale at udforme retningslinjer, der sikrer at alle indkøb fremover inddrager en miljø- og ressourcebetragtninger i forhold til indkøb af nye varer og produkter. Dette vil sikre rådhuset og kommunen en bevidsthed vedrørende ressourceforbruget, ikke kun blandt indkøberne, men også blandt brugerne. Retningslinjerne medfører, at rådhuset kender de fulde omkostninger (økonomiske og ressourcemæssige) ved køb af nye produkter, både ved anskaffelsen og i driftsperioden. Se afsnit: Indkøbspolitik på side 35 for yderligere uddybning. Rapportens anden anbefaling er relateret direkte til brugerne på rådhuset, og har til sigte at få medarbejderne inddraget i ressourceproblematikken. Rapporten anbefaler, at der afholdes faciliterings møder med medarbejderne i de enkelte afdelinger på rådhuset. Grundelementerne i denne type møder er en videns-deling, der leder til beslutninger og handlinger, som skaber medbestemmelse og forankring. På disse faciliterings møder fremlægges rapportens overordnede data, og med udgangspunkt i den enkelte afdelings kompetence og ansvarsområde diskuteres der hvilke tiltag afdelingen og den enkelte medarbejder kan gøre for at nedbringe ressourceforbruget. Rapporten vil videre anbefale, at der, som endnu et resultat af disse møder, vælges en ambassadør i afdelingen, som skal følge op på hensigtsmæssig adfærd i forhold til ressourceforbruget. Se afsnit Medarbejderadfærd i anden del af rapporten på side 37 for yderligere uddybning. 3

4 Rapporten tredje anbefaling er relateret i forhold til varmeforbruget. Rapporten vil anbefale at temperaturen sænkes fra at være omkring C i arbejdstiden til en temperatur på C. Rapporten anbefaler videre at der i CTS-anlægget indstilles til at have nat- og weekend sænkning. Se afsnit om Varmeforbrug på side 42. Rapportens fjerde anbefaling er af visionær karakter. Rapporten har fundet en række barrierer i en eventuel regulering af varme- og lysforholdene samt barrierer mellem varme- og lysforhold og mellem den enkelte medarbejders behov og komfort. Rapporten anbefaler derfor, at rådhuset overvejer at installere IBI, som både kan regulere lysstyrken i forhold til det naturlige dagslys og regulere varmen i lokalet, og som kan indstilles efter den enkelte medarbejdes behov og komfort. Se afsnit vurderingen af elforbruget i anden del rapporten på side 48 for yderligere uddybning. Rapporten kendetegner tre forskellige adfærdsgrupper på rådhuset, i dette resumé fremhæves to typer af adfærdsgrupper, som er bestemmende for ressourceforbruget; superbruger og bruger. De to adfærdsgrupper har rapportens fokus. Kendetegnende ved superbrugere er, at de kan regulere typen af ressource som anvendes i huset og i et vist omfang også mængden af ressourceforbruget. Superbrugere dækker over driftspersonale/betjente og indkøbere. Kendetegn ved den anden adfærdsgruppe, brugerne, er at de i udførelse af arbejdsopgaver forbruger ressourcer, og at brugerne i mere eller mindre grad ikke tænker på deres ressourceforbrug i hverdagen. Forord Denne rapport er udarbejdet af Cristina Colette Landt, og er et led i min uddannelse på niende semester på Tek.sam. ved Roskilde Universitet som miljøplanlægger. Jeg vil gerne takke til alle de medarbejdere på rådhuset, som har hjulpet med at fremskaffe data, dokumenter, og har stillet op til interviews. Også tak til Dansk Energi Management for datamateriale, og en stor tak til Kommunale Ejendomme for at have taget undertegnede ind i varmen og under deres vinger i forhold til praktikplads og praktikrapport. Hensigten med miljøscreeningen Det har været et ønske at få indsigt i Vallensbæk rådhus miljøbelastning og ressourceforbrug. Denne miljøscreening tilvejebringer oplysninger om 4

5 ressourceforbrug på rådhuset for årene fra 2008, 2009 og Data fra disse tre år har til hensigt i at anskueliggøre, hvor ressourceforbruget forekommer. Med afsæt i denne miljøscreening udarbejdes forslag til tiltag, med fokus på adfærd og mindre tekniske installationer for at reducere rådhusets miljøbelastning og ressourceforbrug. Miljøbelastning En miljøbelastning dækker over en eller flere former for handlinger, som påvirker det omgivende miljø. Handlinger skal forstås som en aktivitet f.eks. fremstilling af et produkt, det kan være en genstand eller et dokument, samt dække over aktiviteter som transport med mere. Det omgivende miljø kan både forstås som nærmiljø, eksempelvis indeklima, det lokale miljø og det nationale og globale miljø. I en vurdering af miljøbelastningen er der flere forskellige metodiske tilgange til at vurdere aktiviteter eller produkters belastning af det omgivende miljø. En vurdering kan have et eller flere centrale hovedområder i undersøgelsesfeltet. Der kan være fokus på hvordan en bestemt aktivitet belaster en eller flere dele af jord, vand, luft og organismer. En vurdering kan desuden tage udgangspunkt i forskellige aktiviteter som påvirker en enkelt del, eksempelvis luften. Rapporten har til hensigt at undersøge, hvordan forskellige handlinger på rådhuset medfører en CO 2 udledning, som i første led påvirker ozonlaget, i andet led påvirker det globale miljø, og som i tredje led påvirker det lokale miljø. Ressourceforbrug Rapporten sætter fokus på det ressourceforbrug, som medarbejderne på rådhuset afstedkommer. Enten direkte gennem adfærd i og omkring arbejdsopgaver, eller indirekte gennem brug af forskellige serviceydelser, der medfører et ressourceforbrug. Adfærd Adfærd betragtes overordnet som aktiviteter og handlinger, som kan være kendetegn for individet, grupper og organisationer m.v. Den individuelle adfærd er bl.a. præget af personlige behov, erfaringer og værdier. Adfærden i grupper kan være påvirket af samspil, konflikter, mere eller mindre fastlagte arbejdsgange, og af formelle og uformelle normer. Adfærden i organisationen kan anskues ud fra en systembetragtning, hvor adfærden ses som en koordinering og fordeling af organisations arbejdsopgaver (Bakker & Fivelsdal, 2008:25). Adfærden på rådhuset er 5

6 overordnet set en koordinering af arbejdsopgaver, der fordeles på fem hovedområder. I hvert af hovedområderne er der mindre arbejdsgrupper, som varetager specifikke opgaver, hvor medarbejderne indgår i fastlagte teams. Den enkelte medarbejder varetager sine opgaver i temaet. I forhold til adfærden hos medarbejderne på rådhuset ser rapporten adfærden, dels som behovsrelateret og dels som funktionsrelateret. Den behovsrelaterede adfærd indbefatter behovet for lys, varme og frisk luft osv. for at opnå en komfort, der giver gode arbejdsbetingelser for medarbejderne. Den funktionsrelaterede adfærd handler i høj grad om, hvordan at medarbejderne benytter en række forskellige funktionelle hjælpemidler til at udføre deres arbejdsopgaver. Hjælpemidler forstås som computere, printere, telefoner, regnemaskiner og flere andre produkter som alle trækker på el og papir. Medarbejderne på rådhuset har hvert deres speciale inden for en række arbejdsopgaver, som de er blevet ansat til at varetage. Medarbejderne har muligvis ingen interesse eller indsigt i miljø- og energimæssige forhold, og handler ikke ud fra disse elementer i dagligdagen. I en undersøgelse af det interne flow, som er adfærdsrelateret, er det vigtigt at forholde sig til, om efterfølgende tiltag skal have udgangspunkt i at være restriktions-skabende eller muligheds-givende i forhold til medarbejderne. At nedsætte energiforbruget har indlejret en restriktionstankegang om at begrænse bestemte typer af handlinger, der har indvirkning på forbruget. I stedet for at tænke på begrænsninger, indskærpelser og restriktioner kan man tænke ud af boksen og se muligheder, udvikling og innovative processer, der kan bevirke, at energiforbruget reduceres. Derfor er det centralt i denne rapport at medtænke tiltag, der kan være med til at udvikle adfærden i organisationen og skabe innovative processer der medfører at energiforbruget reduceres. CO 2 fodaftryk Man kan med fordel undersøge rådhusets CO 2 -fodaftryk, da denne målemetode inddrager mængden af ressourcer og efterfølgende vurderer CO 2 - udledningen. Rapporten vil dermed kunne vurdere rådhusets CO 2 - belastning af det globale miljø. 6

7 Sammenligning I denne vurdering af datamaterialet af rådhusets ressourceforbrug har rapporten valgt at sammenholde resultaterne med en anden administration. Halsnæs kommune har Frederiksværk rådhus, der tilnærmelsesvis har samme karakterer som Vallensbæk rådhus, med undtagelses af serverrum. Det som var de udslagsgivende elementer for at sammenholde data fra Frederiksværk rådhus var: Antallet af m 2 (9618 m 2, ca. 300 m 2 større end Vallensbæk rådhus) Antal af medarbejdere (210, dvs. 25 flere ansatte) Type af ventilation med lindende træk (ingen ventilation hos det administrative personale) Mad produktion i et storkøkken Se bilag: Halsnæs kommune data. Frederiksværks datamateriale vil fremgå i 2. del af miljøscreeningen i forbindelse med vurderingen af Vallensbæk rådhus ressourceforbrug, der må tages forbehold for af Frederiksværk rådhus ikke har et serverrum og derfor må forvente at havde en betydelig mindre elforbrug. Endvidere har det ikke været muligt at skaffe data for Frederiksværks transportforbrug og papirforbrug. Rapporten struktur Del 1 - Skabe et overblik over ressourceforbruget Første del af miljøscreeningen skal give et indblik i forbruget af ressourcer. Der indhentes data vedrørende bygningen, medarbejdere og relevante parametere (se nedenstående afsnit), der illustreres i diagrammer, grafer og lignende. Del 2 Vurdere resultaterne og foreslå ændringer Ud fra de resultater, som er tilvejebragt i første del, vurderes resultaterne og sammenholdes med ressourceforbruget på rådhuset i Halsnæs kommune. Undervejs vurderes det, hvor og hvordan, der skal sætte ind i forhold til ressourceforbruget. Rapporten vil foreslå forskellige former for metoder, som skal benyttes som redskab til at reducere forbruget. Det kan være fremgangsmåde som faciliterings møder i de respektive afdelinger, ambassadør metoden eller en kombination af begge, samt mindre tekniske installationer. 7

8 Del 3 - Opfølgning på indsatsen og evaluering Som opfølgning på indsatsen vil rapporten komme med et bud på hvorledes rådhuset efterfølgende kan vurdere indsatsen. De valgte parametre Miljøscreening tager afsæt i det interne flow, idet der sættes fokus på direkte adfærd og vaner i bygningen, som kan ændre ressourceforbruget. Det betyder, at rapporten ikke undersøger muligheder for forbedringer via ændringer af større installationer i bygningen, da disse ikke påvirkes af adfærd og vaner, men i stedet har fokus på, hvordan de forskellige installationer benyttes, og om adfærden er hensigtsmæssig i forhold til ressourceforbruget. Fokus i denne rapport vil være på de interne flows, forstået som: El Vand Varme Papir Transport- og kørselsforbruget redegøres i forhold til der nuværende forbrug. Rapporten har fravalgt komme med anbefalinger i at reducering af transport- og kørselsforbruget. Rapporten vælger at se på el i forhold til forskellige el-forbrugende produkter og apparater, der er adfærdsrelevante. Det er ikke muligt at kortlægge hele forbruget på el-siden, men der gives et kvalificeret bud på, hvad der er kendetegnet for elforbruget. Vand-forbruget på rådhuset er hovedsagligt brug af toiletter og kantinen. Rapporten vil i forhold til varmeforbruget have fokus på, hvordan den enkelte medarbejder har indvirkning på varmekomforten på eget kontor, samt på hvordan CTS-anlæg styres af de medarbejdere som betjener anlægget. Da papir er en central del af det administrative arbejde, er denne ressource medtaget i miljøscreeningen. Rapporten vil belyse det overordnede forbrug og udpege enkelte funktioner som behandles. 8

9 Rapporten vil belyse transportforbruget i forhold til bilisme og brugen af rådhusets biler, samt danne et overblik over brugen af private biler i arbejdssammenhæng der er relateret til rådhusets medarbejdere. Fravalg Rapporten har fravalgt at inddrage rengøring. Dette begrundes med, at rengøring af rådhuset og forbruget af rengøringsmidler er en arbejdsopgave, som er udliciteret til et privat firma, og at skulle ændre adfærd og vaner hos et eksternt firma ligger uden for for denne rapports arbejdsområde. Fødevareforbruget er endvidere fravalgt, da udregninger og ændringer i af brugen af fødevarer i produktionen af mad og tilberedningen af mad med mindst muligt spild ligger uden for denne rapports hensigter. Der er en del eksterne brugere af rådhuset eller brugere af rådhusets services, som eksempelvis serverrum. Disse eksterne brugere og deres adfærd indgår ikke direkte i denne rapport, men der reflekteres over deres konsekvenser hvor dette er relevant. Tilsvarende er der heller ikke inddraget de indirekte påvirkninger, som rådhusets aktiviteter medfører, som f.eks. trafikplanlægning og byggesagsbehandling. Tilvejebringelses af data De data som ligger til grund for miljøscreening er fundet via kommunens egne Grønne Regnskaber, regninger fra firmaer og leverandører, og ligeledes er der indhentet dokumentation om apparaters strømforbrug, samt opsat el-måler på udvalgte apparater. Endvidere har rapporten indsamlet oplysninger om strømforbrug gennem observationer og stikmålinger. Interview er ligeledes blevet brugt som metode til indsamling af oplysninger om adfærd og vaner hos medarbejderne. Teori og praksis i forhold til data Rapporten har så vidt det var muligt indsamlet konkrete data om ressourceforbruget. Rapporten har foretaget målinger og stikprøver på enkelte dage og produkter. Disse data skal bruges til at forklare og redegøre for ressourceforbruget over et helt år, hvilket bliver til en teoretisk antagelse af ressourceforbruget, baseret på praktiske oplysninger. Disse redegørelser og udregninger bygger på reelle handlinger og aktiviteter på rådhuset, men det kan diskuteres hvor vidt det siger noget om 9

10 ressourceforbruget i det enkelte år. Rapporten har erfaret, at det ikke er muligt at indsamle al ønsket data som f.eks. en kaffemaskines reelle forbrug af kwh i et år. På samme måde gælder dette også kwh-forbruget i forhold til computerne på et år og andre elementer. Derfor vil der i redegørelserne indgå teoretiske betragtninger om ressourceforbruget eller offentligt tilgængeligt standard data om eksempelvis produkters elforbrug. Det vil fremgå af udregningen, som kan finde i div. bilag, hvor vidt der er brugt data baseret på faktuelle målinger eller teoretiske betragtninger. Del 1 I dette afsnit er der en kortlægning af ressourceforbruget i forhold til de udvalgte parametre. De enkelte resultater kommenteres som de fremkommer. Rapporten finder det vigtigt at beskrive bygningen og kendetegnene ved den, samt angive antal af medarbejdere, da disse elementer kan være udslagsgivende for ressourceforbruget ved enkelte parametre. Kortlæg bygningen og beskriv brugen af denne: Vallensbæk Rådhus består af to hovedbygninger, der er fritliggende, og som sammenholdes af en mindre bygning i en let konstruktion af glas (Hau, 2009:4). Det samlede areal er på 9275 m 2 inklusiv fuld kælder, hvor alt er opvarmet (Hau, 2009:5). Bygningen er opført i 1989, den ene fløj har fire etager (den som peger mod nord) og den anden fløj har fem etager. Ud over den lette konstruktion som sammenholder bygningen, som er i tre etager, er der kommunalbestyrelsens mødesal, der ses på midten i tegningen. 10

11 (Kilde: Rådhusbyggeri, 1983:11). Bygningen er opført, så den peger mod nord i den ene ende (øverst til venstre på tegningen) og syd er tilsvarende i den modsatte ende af bygningen. Dette er relevant, da der er store forskelle i forhold til medarbejdernes behov for kunstigt lys, afhængigt af hvor deres kontor er placeret i bygningen, i relation til øst/vest og tilgangen til det naturlige dagslys. Dette underbygger behovet for individuel belysning. Til dagligt arbejder der ca. 180 medarbejdere i bygningen. Dette er kommunens administrative personale. Primært består en del administrativt arbejde i at servicere kommunens bygninger, borgere, brugere og virksomheder, gennem eksempelvis Jobcenteret og Børne- og Kulturforvaltningen. På rådhuset er der endvidere en kantine som producerer frokost til medarbejderne og som leverer mad og drikke til møder eksternt og internt i huset m.v. (se afsnittet om kantinen for nærmere uddybning). 11

12 Graf 1: Antal af medarbejdere på rådhuset Personale Bilag: Ansatte på rådhuset Personale Tallene er udregnet på baggrund af oplysninger fra personaleafdelingen. Tallene fra det enkelte år er gennemsnittet af personale fordelt ud på hele året, hvilket betyder at der i perioder i det enkelte år kan have været flere eller færre ansatte. Som det fremgår ud fra ovenstående graf, er der en lille stigning i antallet af medarbejdere på rådhuset jævnt fordel over de tre år. Rapporten har valgt at opdele brugerne af rådhuset i tre kategorier: De eksterne brugere Superbrugere Brugere De eksterne brugere er eksempelvis ansatte i kommunen som bruger IT-service leveret fra serverrummet på rådhuset, men som befinder sig eksempelvis på en daginstitution. Superbrugerne er medarbejdere som kontrollerer flowet af ressourcer ind i rådhuset, eksempelvis indkøbere der styrer indkøb og driftsmedarbejdere, der styrer CTSanlægget. Brugere dækker over alle andre medarbejdere som har deres arbejdsopgaver i og på rådhuset. Ressourceforbruget Vandforbruget På rådhuset forefindes der kun en enkelt måler, som angiver forbruget for hele rådhuset. Derfor kan det være svært at præcisere, hvordan forbruget er fordelt. Forbruget går til de i alt 27 toiletter med håndvask, manuel opvask i de ni tekøkkener, fire badeværelser med bad i kælderen, samt et badeværelse inklusiv bad ved borgmesterens kontor, drikkevand som især hentes i kantinens vandkøler-automat, 12

13 kaffe/te- fremstilling. Endvidere bruges der en del vand til madlavning i kantinen, til opvaskemaskinen og til rengøringen. Som det kan ses i nedenstående diagram målt i m 3 har vandforbruget været minimalt stigende fra 2008 og til 2009, hvorefter forbruget er i kraftigt vækst. Vandforbrug i m 3 /år Vandforbrug i kr./år Vand 0 Vand i kr. Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og 2010 Dette kan have flere årsager. Gennem samtale med rådhuset VVS-specialist, har der været 5-6 wc er, som har løbet i det pågældende år. Endvidere beretter denne medarbejder om kantinens opvaskemaskine, som ikke har fungeret korrekt, hvilket har medført, at den i tændt tilstand har trukket nyt vand ind hele tiden. Først på et relativt sent tidspunkt er medarbejderen blevet bekendt med dette, hvilket har bevirket, at opvaskemaskinen har haft et vandspild over en længere periode. I forhold til at beregne, det ekstraordinære forbrug set ud fra antallet af personale er fordelingen således (opgjort i m 3 ): Graf over varmeforbrug fordel på antallet af medarbejder Vandforbruget (m 3 ) fordel pr. medarbejder 8,5 8 7,5 7 6, Vandforbruget fordel pr. medarbejder Når der er taget højde for den stigning, som der har været i medarbejderstablen, er den reelle stigning på 0,71 m 3 /medarbejder fra 2009 til

14 I diagrammet Vandforbrug i kr./år forekommer der en regelmæssig stigning i omkostninger til vandforbruget. Stigningen i vandforbrug fra 2009 til 2010 udgør en ekstra omkostning på i alt kr. Varmeforbruget Rådhuset bliver opvarmet med fjernvarme, som leveres af Vejlegårdens Fjernvarmecentral. Varmen på rådhuset ledes via et utal af radiatorer ud på de 9275 m 2. I hvert kontor er der cirka en radiator under hvert vindue, der er et sted mellem radiatorer i alt. Disse kunne for få år siden kun indstilles manuelt mellem punkt 2 og punkt 3 på termostaten. Men efter kritik fra medarbejderne har man fjernet disse restriktioner, og i dag kan medarbejderne, selv indstille termostaten efter eget behov (kilde: interview med Rådhusbetjent A). Radiatorerne er delvist skjult bag en vindueskarm med el-installationer. Diagram for varmeforbruget i MWh/år MWh Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og 2010 Som det kan ses i figuren er varmeforbruget stigende. Dette kan skyldes flere forhold, eksempelvis en tidlig start på varmesæsonen eller en køligere vinter. Diagram over varmeforbruget i kr./år Varmeforbrug kr Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og

15 Omkostningerne til varmeforbruget følger forbruget. For år tilbage var varmeanlægget indstillet til weekendsænkning, med neddrosling af temperaturen med 3-4 grader i weekenderne (Kilde: interview med rådhusbetjent A, kl. 11:15ff). Men dette skabte problemer, da bygningen ikke var tilstrækkelig varm mandag morgen, og endvidere skulle anlægget bruge meget energi for at få bygningen varm igen (interview med rådhusbetjent B, kl. 29:13 og rådhusbetjent A, kl. 11:15). Derudover har arbejdspladsen en mere fleksibel arbejdstidskultur i dag, hvor personalet kan møde ind i weekenden, og dette gør en weekendsænkning urealistisk (interview med rådhusbetjent A, kl. 12:00). Rapporten finder alligevel, at CTS-anlægget kan og er, indstillet i nat- og weekendsænkning i forhold til varmeressourcen. Radiatoranlægget er opdelt i to faser. Den ene fase gælder for kælder, stuen og første etage, og den anden fase gælder for anden, tredje og fjerde etage. CTS-anlægget er sat til at varme i tiden: Mandag kl Tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Minimumtemperaturen er på 17 C ifølge CTS-anlægget og har en daglig temperatur på op til 22-25,5 C i ovenstående tidsintervaller. Den anden fase (2-4 sal) er indstillet til ovenstående temperatur- og tidsintervaller (bilag: CTS-anlæg). Varmeforbruget fordelt på antallet af m Varmeforbruget fordelt på m Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og

16 Denne figur illustrerer igen, at det en gradvis stigning i varmeressourcen som især er synlig i 2010, hvor der bliver brugt 66,08 kwh/m 2. Disse tal er rene faktuelle data, og der er ikke taget højde for graddage. Se efterfølgende for en korrektur for varmeforbruget og graddage. En faktor i forhold til at analysere på varmeforbruget er de såkaldte graddage. Graddage er et mål for hvor varmt og koldt, vejrmæssigt, den enkelte måned eller år har været i forhold til et normalt år. Antallet af graddage er et udtryk for kalenderårets behov for opvarmning. Antallet af graddage stiger således med en køligere vinter. Graf om graddage: Graddage Normalt år Graddage (Kilde: Vallensbæk kommune (A) 2010:39) Ud fra ovenstående tal kan det læses, at år 2010 har været et koldere år end de to foregående. Ved at lave en beregning, hvor man korrigerer varmeforbruget på rådhuset i det enkelte år med antal af graddage, ser varmeforbruget således ud: Graf over varmforbruget korrigeret med graddage: Varmeforbruget i kwh i forhold til graddage Varmeforbruget i kwh i forhold til graddage Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og

17 Grafen viser, at der har været et højere varmeforbrug i 2008 end i de efterfølgende år, når der taget højde for graddagpåvirkningen. I interview med rådhusbetjent A, beretter han om, at kraftig blæst påvirker indeklimaet og varmebehovet på rådhuset, men at rådhusbetjentene kan regulerer på CTS-anlægget i kælderen, hvis det er nødvendigt (Interview med rådhusbetjent A: kl. 14ff). Ligeledes må det antages, at solens stråler kan påvirke indeklimaet i bygningen, og dermed behovet for udluftning på varme dage og at der derfor er forskelligt behov for varme, afhængigt af på hvilken siden af bygningen man har kontor. Papirforbruget Da denne arbejdsplads hovedsagligt består i administrative opgaver bruges der store mængder af papir. Det papir, som på nuværende tidspunkt bliver anvendt er kvalitets papir som er beregnet til at bruges på begge sider, og som består 65 % genbrugs materiale. Papirforbruget er ikke lige fordelt mellem afdelingerne eller medarbejderne, og derfor vil rapporten beskrive forbruget generelt. Der afholdes en hel del møder, især i kommunalbestyrelsen og på direktørniveau. Ofte forekommer der, til kommunalbestyrelsesmøder og udvalgsmøder, større dokumenter. Materialet bliver sendt på mail og bliver (efter vedtaget specifik procedure, se nedenstående afsnit) på forhånd printet af rådhusbetjentene og herefter kørte ud til hver enkelt deltager (se nedenstående tabel). Til andre møder er det op til den enkelte deltager, om man ønsker at læse dokumenterne på pc er eller printe det. Procedurerne for udvalgsmøderne (tre udvalg og økonomiudvalg), består i, at der tolv dage før mødet afholdes, printes tre dagsordner og de tilhørende bilag, samt fire dagsordner uden bilag. Disse dagsordner bliver gennemgået og justeres, hvorefter den nyeste version bliver trykt og leveret i otte eksemplarer. Den endelige dagsorden printes med bilag i 20 eksemplarer og i ni styks uden bilag. Dette, køres ud af rådhusbetjentene til kommunalbestyrelsen (Bilag: Udarbejdelsen og aflevering af dagsordenspunkter til Teknik- og Miljøudvalgsmøder). Proceduren beskriver intet om at printe/kopiere på begge sider af papiret. Der afholdes udvalgsmøder og KBmøder elleve gange om året for hvert udvalg. En dagsorden, samt mængden af de tilhørende bilag, kan variere fra møde til møde. Fredag i uge 42 kørte rådhusbetjente ud med styk print som var dagsordner til 17

18 et økonomiudvalgsmøde og et FOU møde. Ifølge betjentene var dette en lille dagsorden. Gennemsnittet for mængden af papirforbrug, et møde i TMU, er 161,8 sider og dette inkluderer både en dagsorden og bilag. Tallene er beregnet ud fra 10 måneders mødeaktivitet i Gennemsnittet for dagsordner er 48,2 sider og bilag 113,6 sider. Til hver møde printes der i gennemsnit (ifølge procedure (44*dagsordner & 31*bilag)) 2120,8 siders dagsordner og 3521,6 siders bilag. På et år løber op på sider for 11 TMU-møder (Bilag: Screen print af dagsordner samt bilag fra TMUmøder). Stikprøver foretaget på en helt almindelig uge (uden TMU møder) viser at den tekniske direktør modtog og printede 405 stykker papir, hvoraf kun tre af disse havde print på begge sider. Det kan diskuteres om dette er repræsentativt for alle direktørerne og om hvor vidt det fortæller noget om papirforbruget hos alle direktørerne fordelt på alle uger af året. Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om samtlige direktørers forbrug pr. år. Derfor er understående tabel kun et kvalificeret bud på forbruget for direktører på uger uden møder. Papirforbrug på direktør En uges papir forbrug 36 ugers papir forbrug niveau En direktør 405 stk./uge stk./år. Samtlige direktører (6 inkl. Borgmesteren) stk./uge stk./år. (Bilag: Direktørs papirforbrug på en uge) (35 uger er beregnet ud fra, at følgende uger fraregnes: 4 ugers sommerferie, 1 uges juleferie og 11 uger med møder i de forskellige udvalg, eksempelvis TMU). Der forekommer ikke noget entydigt billede af papirforbruget på den resterende del af rådhuset. Jobcentret og Borgerservice håndterer henvendelser fra borgere, som skal udfylde en eller flere formularer. Mange af disse formularer og dokumenter har afdelingerne ikke mulighed for at påvirke udformningen af, ej heller ikke i forhold til at printe på begge sidder af papiret. Det er formularer, som er udstukket fra et eller flere ministerier. Dog er der andre afdelinger, som selv udformer deres formularer. Men den generelle opfattelse på rådhuset er, at borgerne ikke er vant til at læse et brev eller dokument, hvor der er skrevet på begge sider af papiret. Man er på flere afdelinger i gang med at guide borgerne ind i den digitale verden og det papirløse 18

19 samfund, men må også rette telefonisk henvendelse til borgerne, om at være opmærksom på eventuel print på bagsiden af dokumentet, som er blevet sendt eller udleveret til den enkelte. Rådhusbetjentene Rådhusbetjentene varetager som beskrevet en del printeropgaver for afdelingerne i huset samt en del opgaver fra eksterne brugere. Opgaver fra afdelingerne kan som beskrevet være dagsordener til TMU-møder, BKU-møder, BK-møder og så videre, samt visitkort til enkelte personer i de forskellige afdelinger. De eksterne brugere er eksempelvis biblioteket som ønsker et dokument printet og efterfølgende sendt ud til borgere i kommunen. Printermaskinerne i kældrene repræsenterer ikke rådhusbetjentenes forbrug, men derimod andre afdelingers, internt som eksternt, brug af betjentenes printerservice. Servicer til eksterne og interne brugere i form af visitkort med videre bliver fra 2011 faktureret til den enkelte afdeling. Som det kan ses i diagrammet nedenfor kan forbruget differentieres ud fra hvor printerne er opstillet. Men som beskrevet i et tidligere afsnit, er det svært at sige, hvad der bruges papir til, diagrammet viser mængden af forbruget på etagerne. Print & kopi fordelt på afdelinger opgivet i stykvis Kælderen Stuen 1.Sal A-fljø 1. Sal B-fløj 2. Sal A-fløj 2. Sal B-fløj 3. Sal 4. Sal I alt styk for 2009 Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og 2010 I diagrammet ovenfor ses antal gange printer/kopimaskinerne er benyttet fordelt på etager og fløje. 19

20 Afdelinger på etagerne Kælderen Rådhusbetjentene Stuen A fløjen Borgerservice og Jobcentret Stuen B-fløjen Kommunalbestyrelsens udvalgslokaler, Byrådssal og Pædagogisk værksted 1 sal A-fløjen Borgerservice og Jobcentret 1 sal B-fløjen Borgerservice og Børne- og Fritidsafdelingen 2 sal A Fløj Sundhedsafdeling, Socialsekretariat og Jobcentret 2 sal B fløj Kommunale Ejendomme og Byg, Plan & Miljø 3 sal A-fløj IT & digitaliser centret, og Økonomi Centret 3 Sal B-fløj Kantinen 4 Sal Borgmester, Kommunaldirektør, Organiseringen og Politik I den nedenstående graf ses udviklingen af papirforbruget over de tre år. Antallet af brevpapir og konvolutter er relativt lille, set i lyset af forbruget af normalt papir. Brevpapir og konvolutter ligger lige over i 2010 hvor det normale papirforbrug næsten runder stk. Hvis det antages, at et brev indeholder 1-2 stykker papir, svare dette til at 5-10 % af papirforbruget er forsendelser til borgere resten er til intern brug ( stk.). Papirforbrug(A3 & A4) stk Forbruget af papir (stykvis) Brevpapir Konvolutter og brev Antal af brug af printer og kopi maskiner Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og 2010 Omkostningerne forbundet med indkøb af papir, brevpapir og konvolutter ligger lige under kr. i 2010 (blå og rød graf). Omkostninger forbundet med printer og kopimaskiner (grøn graf) forstås som udgifter til leverandører ved hvert enkelt print og kopi, herunder printervæske og hvor serviceaftale er indregnet i det enkelte papirforbrug, her ligger omkostningerne på lidt under kr./u moms i

21 Papirforbruget i kr./år Samlede omkostninger for papir forbruget u/moms inkl. brevpapir Samlede omkostninger til breve og konvolutter u/moms Samlede omkostninger ved brug af printer/kopi maskinen Toalt omkostninger Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og 2010 De samlede omkostninger ses i den lilla graf, hvor udgifterne er på lige under en ½ mio. kr. Der er en del usikkerhed forbundet med tallene fra 2008 da materialet er af anden karakter end de to efterfølgende år. Generelt bruges der lige knap en ½ mio. kr. (uden moms) til at drive rådhusets papirforbrug. Hertil står der en række mindre private printere på nogle kontorer, som ikke hører ind under Canon-aftalen. Forskellen mellem antal af gange Canon-aftale - printere og kopimaskiner er benyttet og mængden af indkøbt papir er eksempelvis lidt under stk. (99.664) i Dette kan muligvis skyldes forbruget af disse mindre private printere. Elforbruget Opgørelsen af fordelingen af elforbruget til forskellige formål er ikke et enkelt regnestykke, først og fremmest fordi der eksisterer mange produkter, der bruger strøm og fordi der ikke forekommer elmålere til eksempelvis de enkelte afdelinger. Desuden bruger mange produkter strøm i to eller tre forskellige variationer; 1. ved aktiv anvendelse og 2. ved standbyforbrug samt 3. power-off-forbrug 1. De strømforbrugende produkter som vil blive behandlet i denne rapport er følgende: lyskilder, computere, printere, kaffeautomater og hæve-sænke-borde. Videre vil rapporten anskueliggøre strømforbruget i server-rummet, ventilation og i kantinen. 1 Power-off-forbrug (Preben IT-medarbejder) fortæller at dele i computerne er stadige tændte, efter medarbejderen har valgt Luk Computer i software-programmet. 21

22 Den generelle fordelingen af el-forbruget i administration og kontor Belysning It Ventilation Køling Kilde: Go-energi (A). I diagrammet illustreres det hvor stor en andel af belysning og it der bruges i det samlede el-forbrug. Der skal tages højde for, at der er sket en lille ændring i forhold mellem it og belysning, idet el-forbruget til it er steget en smule og forbruget til belysningen er faldet en smule (kilde: Ibid.). El-forbrug på Vallensbæk rådhuset ud fra generel fordelingsnøgle IT/Kontorudstyr Serverrum Belysning Ventilation Køling Øvrigt 12% 17% 18% 15% 20% 18% Kilde: Spar el (A) Denne fordelingsnøgle af Vallensbæk rådhus, er fundet på nettet hos spare-el. Som det kan ses er der stor forskel på de ovenstående diagrammer. Øverst er den meget generelle, og den nederste er mere detaljeret, men alligevel forholdsvis lige opdelt af fordelingerne. Belysning i det første diagram står for ca. halvdelen, hvor den kun udgør 18 procent i det andet diagram. 22

23 Strøm er en forholdsvis omkostningstung post i det samlede budget. Rådhuset betaler lidt under en mio. kr. om året inkl. moms, CO 2 -afgift og distributionsbidrag. Som det kan ses i nedenstående diagrammer, er forbruget støt dalende, hvori mod prisen har svinget en del. El forbrug opgjort i kwh/år El forbrug i kwh Bilag: Elforbrug 2008, 09 og 2010 Som det kan ses, er forbruget nedadgående, og er i 2010 helt nede på kwh. I nedenstående diagram ses det, at omkostninger til el varierer meget. Dette kan skyldes, at rådhuset har indgået en ny aftale med et firma i 2009, som køber el på elbørsen (Kilde: NOE (A)), og derfor svinger el-prinsen og hermed omkostningerne til denne. El forbruget i kr./år El forbruget i Kr./år. Bilag: Elforbrug 2008, 09 og Prisen på el varierer en del, når el købes på el-børsen, derfor har projektet fravagt at angive prisen på el/kwh, og der henvises til NOE s hjemmeside for at få oplysninger 23

24 om prisen på el/kwh. Oplysningerne stammer fra regninger sendt via mail til rådhuset fra NOE. Denne figur viser Vallensbæk rådhus el over en periode på 13 uger. Kilde: Spar el (A) Y-asken angiver kw og X-aksen angiver ugedage. Den grønne kurve angiver forbruget for den sidste uge (uge 48). Den blå kurve angiver forbruget for fire uger siden og den røde kurve angiver forbruget for 13 uger siden. Rådhuset har et stabilt forbrug på lige omkring de 20 procent, af det samlede forbrug, i weekenden. Grafen viser at rådhuset har et minimum forbrug 40 kw i hele denne periode. Endvidere har spare-el beregnet at rådhuset har et basis forbrug på ca. 60 procent af forbruget. Basisforbrug viser hvor stor andel af elforbruget i perioden, der er et basisforbrug. Basisforbruget er det samlede elforbrug i periode, hvis forbruget var konstant lig med det mindste forbrug (min.-værdien). (kilde: Spar el (B). I de kommende afsnit vil strømforbruget i de forskellige produkter blive vurderet, og dette skal bruges til at senere at vurdere, hvor indsatsen bør være. De produkter, som er inddraget er kaffeautomater, printere, computere, hæve-sænke-borde og lyskilder. I de næste afsnit vil rapporten redegøre for dele af forbruget, især det som er påvirket af adfærden. Dette gøres ud fra indsamlet data foretaget i efteråret 2011 og kan derfor ikke direkte overføres til forbruget fra , men redegøre for kendetegn for forbruget, da det drejer sig om mange af de samme apparater og produkter som anvendes i dag, som også blev anvendt i

25 Kaffe maskiner & kaffeautomater Der er opstillet otte kaffeautomater på rådhuset, hvoraf syv af dem virker. Disse kan levere friskbrygget kaffe og kakao til personalet på rådhuset. Automaterne har en indbygget timer, som er indstillet til at kunne levere produkter fra kl hver dag inkl. weekender. Desværre har det ikke været muligt at måle det præcise elforbrug med spar-0-meter da maskinerne trækker 380 volt og spar-0-meteret kun kan anvendes til 220 volt. Vejledningen til kaffeautomaten beretter om, at den blandt andet bruger 2,9 kw (CoEx Kaffeautomat, 2004:7). Kaffeautomat 12 timer/døgn x 7 dage/uge 52 uger En automat i kwh 5,60 kwh 291,2 kwh. En automat i kr. 9,137 kr. 475,12 kr. 7 Automater i kwh 39,2 kwh 2038,4 kwh 7 Automater i kr. 63,95 kr. 3325,86 kr. Bilag: Kaffeautomat udregning Ovenstående har udgangspunktet en pris på el på 1,63 kr./kwh. Hertil kommer et ukendt strømforbrug i dvale tidsrummet (de tolv timer). Regnestykket er forenklet, da det ikke inddrager råstof som kaffe og kakao samt service men denne del af omkostningerne ligger uden for denne rapport. Til sammenligning måles en BKI Novo kaffemaskine, som står to steder på rådhuset (målt i et døgn (24 timer), på en helt almindelig hverdag den 19. okt. 2011) til følgende: Kaffemaskine 1 døgn 5 døgn 50 uger En kaffe maskine i kwh 1,255 kwh kwh/5 døgn 313,75 kwh/år 1 Kaffemaskine i kr. 2,065 kr. 10,33 kr./ 5 døgn 516,25 kr./år 8 Kaffemaskine kwh 10,04 kwh 50,2 kwh/5 døgn 2510 kwh/år 8 Kaffemaskine kr. 16,52 kr. 82,6 kr kr./år Bilag: Spar-o-meter måling Ud fra denne måling har kaffe automaten et mindre strømforbrug end kaffe maskinen, og dette skyldes formodentlig, at automaten har en kraftig termostat, der bevirker at 25

26 vandet holdes varmt i en længere periode, og kun behøver at blive opvarmet i få minutter, hvorimod kaffe maskinen konstant bruger strøm til varmeelementet for at holde glaskaffekanden varm. Køleskabe På rådhuset findes 10 køleskabe rundt omkring i afdelingerne (for kantinens køles- og frostskabe, se afsnittet om kantinen). Der er fem ældre køleskabe og fem nyere, og tilsammen bruger de kwh/år og omkostninger til el er på 3136 kr./år. Forskellen på et nyt og et gammelt køleskab er ca. 100 kwh/år. Computer Der er flere forskellige slags computere på rådhuset. Overordnet kan man sige, at der forekommer tre grundlæggede typer; En stationær med tilhørende skærm, en all-inone -skærm-model samt en bærbar model. Inden for hver af de tre hovedgrupper forekommer der 2-3 variationer på rådhuset. Der er igangsat en proces, hvor de gamle stationære pc er bliver udskiftet med nyere all-in-one skærm modeller. De nye computere er indkøbt efter funktionalitet for medarbejderne, pga. sikkerhed og evnen til at kommunikere med det samlede system. På rådhuset forefinder omtrent ca. 90 stationære computere, 90 all-in-one -modeller og 55 bærbare, der tilsammen har et energiforbrug på kwh/år og omkostninger på kr./år (bilag: Computernes strømforbrug). Idet der foregår en udskiftning af computere har rapporten valgt at fokusere på medarbejdernes vaner, der kan relatere til computer forbruget og ikke på forskellen på strømforbruget i de enkelte computere. Rapporten har valgt at registrere adfærden omkring pc er ved at foretage optællingen på en sen aften. Ved optællingen registrerede rapporten, at 98 computerskærme var tændt, hvilket er lidt over halvdelen af medarbejderne på rådhuset (Bilag: Registeret strømforbrug en hverdag). Printer På anden etage er der opstillet en printer, og der findes 10 andre af slagsen på rådhuset (bilag: Spar-o-meter -måling). Der er foretaget en måling med Spar-ometer, og omregnet til årsbasis svarer dette registrerede forbrug rundt regnet til 183 kwh/år og omtrent 300 kr./år. Printerne er tændt hele tiden, men er indstillet til at gå 26

27 i dvale og har en hurtig vågne - op -funktion. En samlet beregning af printerne, forudsat, at de alle har det samme forbrug er på 1830 kwh/år og 3000 kr./år. Hæve-sænke-borde Rapporten har foretaget to målinger af elforbruget på hæve-sænke-borde. Begge målinger er foretaget med et Spar-o-meter, og begge over et helt døgn. Det er meget forskelligt hvor meget den enkelte medarbejder benytter sig af hæve-sænke funktionen, men bordet har et standby-forbrug, og derfor kan målingen inddrages i undersøgelsen, da målingen består af 17 timers standby-forbrug. Som det fremgår af bilaget Spar-o-meter-måling, er den mindste registrerede måling af Wattforbruget på 2 Watt, hvilket er bordets standby forbrug. På rådhuset er der 198 hæve-sænke-borde, disse forbruger 3819,8 kwh/år, som svare til 6226 kr./år, når der tage udgangspunkt målingen. Lyskilder Der forekommer en række forskellige lyskilder på rådhuset og overordnet kan disse betragtet som enten kunstig almenbelysning, dvs. loftlamper og punktbelysning dvs. skrivebordslamper. Variationerne er mange (se bilag Lamper på rådhuset for uddybning), nedenfor vises to eksempler: Loftlamper Der er en række arbejdskrav, som skal overholdes i forhold til belysningen på kontorer. På kontorer skal der være en kombination af kunstig almenbelysning (fra lofter og vægge) og punktbelysning (skrivebordslamper), og begge dele skal være flimmer fri (Viden center for Arbejdsmiljø (A)). Der findes på rådhuset 637 lamper (bilag: Loftarmaturer 637 stk. og 332 stk.) med lysstofrør på 36 Watt og 5 Watt i drosselspoler (lamper i kælderen ved lagerrum samt nogle af kommunalbestyrelsens lokaler i stueetagen er ikke medtaget), som bruges både som almenbelysning og belysning på gangarealer. På kontorerne tændes disse manuelt ikke enkeltvis men alle på en gang i det pågældende kontor, på nogle kontorer vil det dreje sig om 2 armaturer (små kontorer, en medarbejder), andre (og dette er standarden), vil have mellem 4-8 armaturer (2-4 medarbejdere). På gangarealerne tændes en halvfløj ad gangen, og lyset er indstillet til at slukke automatisk efter 20 minutter. 27

28 I en teoretisk betragtning hvor samtlige 637 loftarmatur var tændt i 50 uger om året og i 45 timer i driftstiden (Hau, 2009:4) om ugen, ville de forbruge: Samtlige loftarmaturers forbrug på et år: kwh/år, udgift kr./år. Stikprøve foretaget på en helt normal formiddag ved højlys dag beretter om, at der var 332 loftlamper tændt, hvilket svarer til et årligt forbrug på: kwh/år, udgifter 49,922 kr./år. hvor prisen er 1,63 kr./kwh (Bilag: Loftarmatur 637 stk. og 332 stk.). Punktbelysning Al punktbelysningen (skrivebordslamper) reguleres manuelt af den enkelte medarbejder. Der forefindes et par forskellige slags skrivebordslamper på rådhuset. De fleste medarbejdere har overtaget lampen fra den forrige medarbejder, eller betjentene har haft en lampe på lager. Dog er der flere kontorer, som selv har investeret i nyere skrivebordslamper. De mest anvendte skrivebordslamper er lamper som enten bruger mindre lysstofrør på 18 Watt plus 5 watt i drosselspoler, halogen på 50 Watt og el-pære på 60 Watt. Der tegner sig altså ikke noget entydigt billede af ressourceforbruget af kwh. Nedenstående tabel skal bidrage med et overblik over forbruget. Målingen er foretaget på en helt almindelig hverdag. Tabellen viser forbruget af punktbelysningen på en dag hvor solen skinnede. Skrivebordslamper 45 timer*50 uger Kr. Lysstofrør på 23 Watt (15 stk.) 776 kwh/år 1012 kr./år Halogen - 50 Watt (15 stk.) kwh/år 2200 kr./år Alm. Pære 60 Watt (4 stk.) 540 kwh/år 704 kr. /år Totalt kwh/år Kr./år (Bilag: Punktbelysning 15,15,4) Det kan ses ud fra tabellen, at der var 34 medarbejdere som have behov for punktbelysningen den pågældende dag, hvilket er relativt lavt. I en vurdering af datamaterialet kommer rapporten frem til, at rådhuset har et samlede energiforbrug i forhold til lys på kwh/år, som svarer til omkostninger på kr. (Bilag: Lamper på rådhuset). 28

29 Server rum Der er ingen på rådhuset, som kender til el-forbruget i serverrummet. Derfor tager rapporten udgangspunkt i Go-energi s analyse af generelle server rum for offentlige institutioner og bruger oplysninger fra producenter og leverandører. Serveren betjener ikke kun medarbejderne på rådhuset, men også medarbejderne på de forskellige institutioner rundt om i kommunen. Serveren på rådhuset leverer ressourcer, adgang til internettet og tager back-ups af kommunens computere. Go energi oplyser, at serverrum generelt har en fordeling af energiforbruget, der ser således ud: Fordelingen af energiforbruget i et serverrum 10% 30% 60% Server Køling Tilbehør Kilde: Go-energi (B) S & H Klimateknik der leverer kølerne i serverrummet, oplyser at serverrummets forbrug er ca kilowatt timer på køl årligt (Bilag: S & H klimateknik mail), hvilket svarer til kr./år. Ifølge Go-energi skulle dette kun være 30 % af energiforbruget i server rummet. Dette er ens betydende med, at serveren bruger kwh/år og tilbehøret bruger kwh/år, med et totalt forbrug på kwh/år. Omregnet er det kr./år. Dette beløb vurderer rapporten som værende urealistisk højt, da man inden for Go-energi refererer til en normal omkostning mellem og kr./årligt. Dette giver grund til at undersøge nærmere, hvor meget energi serverrummet helt præcist forbruger. Køling Endvidere er der et kølerum ved siden af kantinen på 3 sal. Dette rum bliver benyttet til køle- og fryseskabe samt opbevaring af konserves mad. Døren til kølerummet står altid åben, når køkkenpersonalet er på arbejde. Der findes ingen data for energiforbruget af dette rum. 29

30 Ventilation Det er noget usædvanligt, men der forefindes ingen mekanisk ventilation til medarbejderne i administrationen. Medarbejderne er henvist til at bruge den naturlige ventilation, dvs. åbne vinduer. Der er mekanisk ventilation til wc erne, printer rum, køkkenet i kantine, serverrum (bliver behandlet i særskilt afsnit), byrådssalen, borgmesterkontoret og ved garagen i kælderen. Denne ventilation er centralt styret i CTS-anlægget. Der er specifikke tidsintervaller i de forskellige steder, hvor ventilationen er installeret (se bilag: CTS-Anlægget for yderligere information). I køkkenet har personalet mulighed for at forlænge det tidsrum, den fungerer i, via en kontakt i køkkenet. Medarbejderne har, med undtagelses af kantineoersonalet, igennem deres adfærd ingen indflydelse på ventilationen. Ventilation har et el-forbrug på kwh/år. Dette svarer til ,67 kr. (Esco Vallensbæk kommune, 2009). Kantinen Personalet bruger gennem madproduktion mange ressourcer. Herunder vand og el (madvarer er fravalgt). Kantinen har blandt mange remedier et kølerum, som benyttes til opbevaring af kolonialvarer samt større antal industri køle- og fryseskabe. Størrelsen af elforbruget til disse køleskabe og fryser er svært at beregne, idet række forskellige forhold har indvirkning på elforbruget. Det faktum, at skabene er placeret i et kølerum nedsætter energiforbruget på de enkelte køle- fryseskabe. Et andet faktum er mængden af varm mad som kommes i køleskabet, da dette øger behovet for køling (men overholder retningslinjer for fødevarehåndtering). Antallet af gange, skabene åbnes og mange flere aktiviteter påvirker elforbruget, og gør en præcis beregning umulig. Derfor har rapporten valgt at tage udgangspunkt i Go-energis vejledning vedr. industri køkkener og energiforbruget. 30

31 Typisk fordeling af energiforbruget på apparater i storkøkkener: 10% 10% 5% 5% 20% 25% 25% Køleskabe og fryser Koge- og stegeudstyr og ovne Opvask Belysning Ventilation Varmeholdningsudstyr Andet (Kilde: Center for Energibesparelser, 2011:5) Rapporten har udarbejdet et bud på kantinens elforbrug er på køle- og fryseskabe (inkl. dem i kælderen), Kip-steger, og ovn. Forbruget er kwh/år. (bilag: Kantinen ). Her til kommer forbrug til belysning, ventilation, opvask, røremaskine, koge-ø og andet. Transport kørsels Behovet for transport i bil er opgjort fra 2010, da rådhuset ikke gemmer data længere tilbage. Datamaterialet er enkelt dele som til sammen skal give et indblik i behovet for bilkørsel i rådhusregi. Hele kommunens medarbejdere har samlet kørt ,73 km i private biler, hvor der er blevet refunderet for ,47 kr. i Ifølge løn medarbejder er der af disse blevet udbetalt ,56 kr. til rådhusets medarbejdere (pris er 3,56 kr./km) som svarer til, at rådhuset har kørt km i bil i 2010 i private biler. (bilag: Kommunedataløn) Rådhuset råder over tre fælles biler, som kan bookes i det interne system på rådhuset. To af disse biler bruger benzin og den sidste diesel. Der er anvendt 366 liter benzin og 404 liter diesel i år 2010 (Bilag: Forbrug af varme, transport, vand & papir 08, 09 og 2010 ). Derudover besidder Job-centret en del biler, hvoraf to er knyttet til Vallensbæk rådhus og andre biler er tilknyttet Ishøj rådhus, idet der er indgået et samarbejde om 31

32 arbejdsopgaver i Job-centret. Endvidere besidder beredskabet en del vogne og biler, der også er en del af et samarbejde over kommunegrænsen. Ligeledes bliver der også anvendt taxi, men det har kun været muligt at fremskaffe data for taxa-kørsel som dækker KB-medlemmerne (Bilag: Taxa kørsel og omregning til km.). KB-medlemmerne har i 2010 kørte i taxa, som svarer til 1119 km. Vurderingen af miljøbelastning gennem CO 2 fodaftryk I det ovenstående er der gennemgået ressourceforbrug for de udvalgte parametre. I dette afsnit vil mængden af CO 2 der udledes i forbindelses med forbruget af de valgte ressourcer bliver indregnet. I afsnittet vil der fremgå en beskrivelses af hvordan generelle nationale og internationale analysefirmaer opdeler CO 2 -udledning i kategorier, også kaldet scope. Dette afsnit bygger på studier af litteratur fra Concito (2010), Greenhouse Gas Protocol og Klimakompassets hjemmeside. Efterfølgende redegøres for hvilke datamateriale som er inddraget i udregningen af rådhusets Carbon Footprint. Rapporten har valgt at bruge Klimakompasset som metode værktøj til at beregne Carbon footprint. Klimakompasset er blevet til i et samarbejde mellem DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet i 2008 (Kilde: Klimakompasset (A)). Generelt udledes der CO 2 i forbindelse med mange forskellige aktiviteter og handlinger. Der findes en række forskellige internationale standarder for, hvordan kortlæggelse af en persons, et produkt eller et firmas CO 2 emission foregår. Disse standarder skelner imellem direkte og indirekte emission, og man inddeler i tre scope. 1. Scope (alle direkte drivhusgasemissioner) Direkte emissioner fra kilder, der er ejet eller kontrolleret af selskabet. Ved brændselsforbrug for egne transportmidler anvendes emissionsfaktorer for brændsler og brændstoffer. 32

33 Kilde: Greenhouse Gas Protocol (A). 2. Scope (Indirekte drivhusgasemissioner) Emissionsfaktorer for elektricitet og fjernvarme købt hos anden produktionsvirksomhed. 3. Scope (Andre indirekte udledninger) Alle andre indirekte udledninger som følge af virksomhedens aktiviteter, der finder sted fra kilder, der ikke ejes eller kontrolleres af selskabet. I rådhusets Carbon footprint er der i 1. scope data fra rådhusets egne biler, hvilket vil sige: Jobcentrets to biler, og de tre biler som kan bookes via det interne system. I scope 2 er den mængde af elektricitet og fjernvarme, som rådhuset har købt og i 3. scope er medindregnet medarbejdernes transport i egne biler og BK s transport i taxa, samt mængden af papir som er indkøbt. 33

34 Figur: Carbon Footprint Scope 1. Scope 2. Scope 3. (bilag: Carbon Footprint (A)). Rapporten har udregnet Vallensbæks rådhus Carbon footprint for år 2010, og ifølge disse beregninger, udleder rådhuset 433,40 ton CO 2 - som svarer til 2,35 ton per medarbejder i I forhold til Scope 3. har det ikke været muligt at fremskaffe data om bl.a. det samlede køb af varer, da indkøb på rådhuset også dækker indkøb for eksterne brugere. Det fremgår af illustrationen, at den største del af udledningen forekommer gennem køb af el og varme. 34

35 Rapporten har fravalgt at udregne for 2008 og 2009, da der ikke foreligger tilsvarende data for disse to år, og blandt andet foreligger der ingen data for kørsel i egen bil og derfor vil resultatet ikke kunne sammenlignes med Del 2 I denne del af rapporten analyseres hvorledes rådhuset opnår den mest hensigtsmæssige reduktion af ressourcerne i forhold til medarbejderadfærd. Rapporten finder det hensigtsmæssigt at redegøre for den lovgivning, der har til sigte at nedbringe energiforbruget, og som kan være et økonomisk incitament til at gennemføre energireducerende tiltag. Overordnet påvirkes adfærden på rådhuset af de indkøbte produkter og varer som medarbejderne bruger i hverdagen. Derfor er det vigtig at sætte fokus på kommunens indkøbspolitik, da denne er grundelementerne for adfærd. Indkøbte produkter berører indirekte adfærden hos medarbejderne. Efterfølgende vurderes de enkelte parametre (vand, papir, transport, varme og lys), og der kommes med forslag til ændringer. I henhold til forslag til ændringer vil der i beskrivelsen vurderes: Økonomisk vurdering af udgifterne og besparelser Vurdering af miljøbelastningen Omfanget af handlinger forbundet med ændringerne Lovgivningen I 2009 indgik Klima- og Energiministeren en aftale med elnet-, naturgas-, olie- og fjernvarmeselskaberne om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Aftalen af 20. november 2009 skal medvirke til at realisere dokumenterbare energibesparelser, og herigennem bidrage til den samlede indsats for at sikre Danmark en årlig energibesparelse på 1½ procent af slutforbruget (Energistyrelsens (A)). Aftalen gælder fra 2010 og til 2020 (Kilde: Aftalen af 20. november 2009, 2.1), med revision hvert tredje år. Aftalen betyder, at Energiselskaberne skal yde en konkret indsats, der medvirker til realisering af en energibesparelse hos en slutforbruger, der ikke ville være sket uden selskabets indsats. Det kan f.eks. være gennem rådgivning, faglig bistand eller finansiel bistand, herunder tilskud til gennemførelse af energibesparelser (Energistyrelsen (A)). Dette betyder at man som 35

36 slutforbruger (rådhuset) kan indgå i et samarbejde med sit distributionsselskab, og herigennem opnå fordelagtige aftaler i forbindelse med kommende energitiltag. I lovgivningen er der indarbejdet en metodefrihed, som medfører at distributionsselskaberne kan gennemføre besparelser uden for eget forsyningsområde mv., det står derfor frit for forbruger, hvilket selskab man ønsker at indgå aftale med. Et væsentligt krav i lovgivningen er dog, at distributionsselskaberne kun kan godskrives for og indberette besparelser (konkrete aktiviteter) som selskabet selv har medvirket til realiseringen af, eller gennem aftaler med tredjepart (Aftalen af 20. november 2009, 6.1), hvilket betyder, at slutbrugeren skal indgå aftale om rådgivning, tilskud osv. med et distributionsselskab inden påbegyndelsen af aktiviteter, der fører til energibesparelser. En aftale eller et samarbejde kan f.eks. være: Involveringen kan være udelukkende finansiel. Det betyder, at net- og distributionsselskabernes involvering kan bestå i tilskud (køb af besparelser), men tilskuddet skal på samme måde som øvrige aktiviteter være med til at fremme besparelser, som ikke ville blive realiseret uden dette tilskud (Kilde: Aftalen af 20. november 2009, Bilag 3). Der forekommer i lovgivningen en række af indsatsområder hvori besparelsen kan opnås igennem, her nævnes blot nogle, der er interessante for denne rapport; varmepumper, belysning, og pc-udstyr (Kilde: Aftalen af 20. november 2009, Bilag 8). Dette betyder i al sin enkelthed, at rådhuset kan indgå aftale med Dong, som er distributionsselskab af el og varme om at give rådgivning og tilskud til gennemførelses af energispareforslag, og her igennem opnå en fordelagtig aftale om at få prisen ned med øre/kwh. Rapporten vil henstille til at rådhuset indleder et sådant samarbejde med distributionsselskab før videre handlinger mod energibesparelser, da besparelser kan nedbringe omkostninger til installation af f.eks. Intelligente Bygnings Installationer (IBI). Indkøbspolitik I kommunen vil man gerne tage del i arbejdet med klima- og miljøproblematikkerne og der igangsættes en række tiltag, der skal prøve at afhjælpe disse problematikker og vise vejen frem. Kommunen beskriver sig selv på hjemmesiden som værende en kommune der arbejder for klimaet (Vallensbæk kommune (A)). Kommunen har 36

37 indledt en række tiltag der støtter op om denne beskrivelse. Kommunen har i 2008 indgået et ESCO-samarbejde med Dansk Energi Management (DEM) der skal renovere nogle af de kommunale ejendomme i forhold til energiforbruget. Ligeledes beslutter kommunen i 2008 at deltage i Danmarks Naturfredningsforenings kampagne om klimakommuner. Kommunen forpligtiger sig til at arbejde med projekter, som fører til reelle CO 2 -besparelser. Som klimakommune skal man årligt reducere sin CO 2 udledning med 2 % (Kilde: Vallensbæk kommune (A)). I forlængelse af dette fokus på klimaet og miljøet indgår kommunen endnu en aftale, Kurveknækkeraftalen med Elsparefonden om at spare 2 % af elforbruget pr. år indtil 2013 (Kilde: Vallensbæk kommune (B)). Rapporten anbefaler, at kommunen udformer en indkøbspolitik, der er i tråd med den miljø- og klimapolitik, som er lanceret. Rapporten har erfaret gennem interview (interview med indkøbsansvarlig medarbejder), at energi- og ressourceforbrug ikke er et element som generelt inddrages, når der indgås aftaler med leverandører. Endvidere fortæller den indkøbsansvarlige, at afdelingerne ( brugerne ) ikke spørger til energiforbruget ved køb af forskellige former for varer eller når længerevarende aftaler skal indgås med leverandører, som f.eks. SKI-aftaler. Rapporten har spurgt medarbejderne om energi- og ressourceforbruget i driftsperioden på enkelte produkter og varer som afdelingen har indkøbt, og generelt kunne ingen medarbejdere oplyse rapporten om energiforbruget på produktet eller varen. Det er de færreste medarbejdere, som har gjort sig tanker om energi og ressource parametre ved indkøb af produkter. Gennem en indkøbspolitik, der indeholder retningslinjer for ressourcer- og energiforbruget (i bl.a. driftsfasen), øget opmærksomhed på energiproblematikken, sikrer kommunen en bevidsthed omkring energi- og ressourceforbruget blandt medarbejderne. Ligeledes sikrer det kommunen en mindre belastningen af miljøet, en reducering af energiforbruget og potentiale for at leve op til indgåede aftaler, samt endnu en mulighed for at brande sig som klimaog miljøkommune. Rapporten anbefaler, at rådhuset ser på hvordan Albertslund kommune har indført en grøn indkøbspolitik, evt. ved at indkalde indkøbere fra de to kommuner til at mødes for at få be- eller afkræftet hypoteser vedr. grøn- eller energirigtigindkøbspolitik. Albertslund kommune har opstillet konkrete miljømål som indkøberne skal understøtte 37

38 gennem indkøb til kommunen. Lignende tiltag kunne være fordelagtige i Vallensbæk kommune; eksempelvis at opstille energi- og miljømål, så som: 2 % reduktion af CO 2 udledning årligt indtil Indkøb af nye energiforbrugende produkter skal være mærket med Energy- Star mærket eller AAA+. I forbindelse med køb af produkter eller serviceydelser kan en indkøbspolitik endvidere efterspørge leverandører, som udviser miljøhensyn i forbindelse med produktionen og/eller forhandler miljørigtige produkter. Det kan være virksomheder der er certificeret efter EMAS-forordningen eller ISO Disse ordninger er miljøledelsessystemer, som kan dokumentere, at firmaet har en miljøpolitik og at denne efterleves. Rapporten vil anbefale, at TMU og Økonomi Centeret udarbejder forslag til en energirigtig indkøbspolitik, der efterfølgende kan komme til videre behandling. Rapporten har i lavet et bilag hvor der er link til inspiration og information til grønne/energi rigtige indkøb. Se bilag: Links. Medarbejderadfærd Undervejs i processen af denne rapport, er restriktionstankegangen og mulighedstankegangen blevet reflekteret særligt under interview med diverse medarbejdere og analysen af disse interviews. I restriktionstankegangen kan der ligge indlejret en løftet pege finger og et budskab om, at handlinger som har været alment godkendte, ikke længere er accepterede. Mulighedstankegangen har indlejret et fremtidssyn om åbenhed i relation til de berørte handlinger. Gennem interviews er det kommet til udtryk at man ikke kan sætte energi- og ressourcebegrænsende foranstaltninger på specifikke funktioner som den pågældende medarbejder arbejder med til dagligt, da det vil medføre forskellige former for problemer (interview med Børn- og kultur medarbejder; It-tekniker; kontorelev i Borgerservice og Indkøbsansvarlig). Flere medarbejdere har udtrykt tilbageholdenhed i forhold til nye tiltag, der berører deres arbejdsområde. Rapporten er gennem indsamling af data og interviews med medarbejdere på rådhuset, stødt på forskellige former for barrierer i forhold til at indføre de umiddelbart ressourcebesparende løsninger. 38

39 Ligeledes er det gennem interviews blevet rapporten bekendt, at medarbejderne er specialister indenfor deres eget felt, herunder arbejdsopgaver. Det er medarbejderne som besidder det fulde indblik i deres arbejdsopgaver, funktionalitet og brugen af de forskellige ressourcer. Det centrale i denne rapport er adfærden blandt personalet og deres brug af valgte parametre. Derfor er det vigtigt at vurdere, hvordan rapporten kan håndtere mulige barrierer. En metode til at håndtere barriererne i forhold til medarbejderne er at give medarbejderne indflydelse på nye tiltag. Medarbejderne er en del af nøglen til løsningerne og dermed til adfærdsændringen på rådhuset. Det er medarbejdernes adfærd, der bruger ressourcerne til daglig og i fremtiden. Derfor anbefaler rapporten afholdelse af faciliteringsmøder, hvor medarbejderne bliver delagtiggjort i forhold til rådhusets ressourceforbrug og miljøbelastningen og har mulighed for at komme med ideer til løsninger. Rapporten foreslår, at der afholdes faciliteringsmøder på afdelingsniveau. Faciliteringsmøderne tager udgangspunkt i denne miljøscreening og fremlægger de overordnede resultater, og går derefter i dybden med den eller de ressourcer, som er væsentlige for afdelingen. Afdelingen har kompetencer og indsigt i sine arbejdsopgaver, og ved disse faciliteringsmøder vil medarbejderne kunne repræsentere sig selv og egene løsninger på ressourceforbruget og miljøbelastningen. Denne metode vil kunne skabe løsninger, der har opbakning og skaber forankring hos medarbejderne og give mulighed for at kunne aflæse en direkte ændring i adfærden og hermed en reduktion af ressourceforbruget. I forlængelse af faciliteringsmøderne findes der er en medarbejder (ambassadør) fra hver afdeling, vil deltage i et tværgående team. Hensigten med teamet at medarbejderne mødes, bliver vejledt i energi-, miljø, og ressource problematikker i forhold til adfærd på deres arbejdsplads. På møder i teamet, vil der være et forum, hvor idéer kan diskuteres og ambassadørerne kan sparre med hinanden, eksempelvis hvordan et konkret tiltag har virket. Temaet kan mødes fire gange årligt, hvor oplægsholder kommer med nyt inspiration til ambassadører, og man kan evt. sammenholde energi- og ressourcereduktioner mellem de forskellige afdelinger. 39

40 Vurderingen af resultaterne Vand Gennemsnitligt var vandforbruget fra på 1355 m 3 og til sammenligning brugte Frederiksværk rådhus 1830 m 3 i samme tidsperiode (bilag: Halsnæs Kommune data). Vandforbruget er eskaleret i Der er taget hånd om flere af de problemer, som kan være skyld i det ekstra forbrug, blandt andet reparation af opvaskemaskinen i kantinen. I fremtiden kunne der etableres bedre arbejdsgange i tilknytning til opdagelsen af vandspild. Der kunne indkøbes målere som synliggjorde vandforbruget, hvor det var hensigtsmæssigt, eksempelvis på opvaskemaskinen. Rapporten anbefaler desuden, at man indsætter vandbesparende blandingsbatteri på alle 26 håndvaske og i de 9 køkkenerne. De nuværende wc er har enten 2-4 liters skyl eller 3-6 liters skyl, så her er der ikke de stor besparelser at komme efter hverken økonomisk eller ressourcemæssigt, og endvidere er det heller ikke funktionelt at minimere vandgenstrømningen i rørene yderligere. Ved udskiftning af samtlige blandingsbatterier på både wc er og i køkkener vil der være en omkostning på kr. forbundet med indkøb at produkterne. Opsætningen vil kræve en VVS-kyndig medarbejder (evt. udgifter til denne) anslået arbejdstid to dage. De valgte blandingsbatterier har et specielt design, der har en energispareteknik, som mindsker energiforbruget med 40 % (kilde: Gustavsberg, 2011:80). Energiforbruget dækker her både mængden af vand og temperaturen på vandet. Blandingsbatterierne er e-tap og Nordic Quality -mærket. Da der ikke findes data for hvordan vandforbruget er afstedkommet på rådhuset, refereres til fordelingen af forbruget mellem de forskellige typer af forbrug, kan der kun foreligge en teoretisk anskuelse af besparelserne ved installering af ovenstående blandingsbatteri. Da der i 2010 har været et højere vandforbrug, grundet vandspild, i opvaskemaskinen, tager rapporten udgangspunkt i gennemsnittet af vandforbruget fordelt over de tre år. Gennemsnittet er 1355,14 m 3. Rapporten antager, at blandingsbatteriernes energispareteknik reducerer vandforbruget med 20 %. Det vil give en besparelse på 271 m 3 vand, og det 40

41 samlede forbrug vil falde til 1084,14 m 3 der svarer til kr. hvilket vil svare til besparelse på 9505,66 kr. pr/år, beregnet ud fra det gennemsnitlige forbrug og omkostninger (den gennemsnitlige omkostning har været på vand er ,66 kr.). Tilbagebetalingstiden er knap 1½ år. Papir Generelt bruges der meget papir på rådhuset. Derfor peger rapporten på denne ressource som et område, hvor man bør udarbejde en strategi. Rapporten peger på følgende områder: Det nuværende indkøb af papir foregår lidt sporadisk, fordi rådhuset lige har afsluttet en printer/kopi-aftale med Canon og startet en ny med et andet firma. Anbefalingerne består i, at rådhuset køber genbrugspapir, da der indirekte kan spares kwh (herunder CO 2 ) der svarer til cirka kwh energi og 10 m3 vand pr. tons papir (Kilde: Forum for Bæredygtig Indkøb (A)). Dokumenter til borgerne m.v. Papirforbruget kunne minimeres, hvis personalet printede på begge sider af papiret. Der er dog flere dokumenter i de forskellige afdelinger, hvor det ikke er muligt at printe på begge sider, men i andre afdelinger, hvor personalet selv udarbejder dokumenterne, kan disse indstilles til at printe på begge sider. Rapporten anbefaler at IT-afdelingen i software-opsætning af computerne altid sætter udskriv -funktionen til at printe på begge sider, undtagen Job-centret og Borgerservice, hvor der udprintes dokumenter udarbejdet af forskellige styrelser i ministerierne. Hvis medarbejderne kun ønsker at bruge papirets ene side, kan dette ske ved aktiv ændring af opsættelsen af udskrivning funktionen på det enkelte dokument. Afdelingsmøder med personalet I forbindelse med møder i afdelingerne kan der spares en noget mindre andel men fokus bør være på en ny mødekultur, hvor der lægges op til, at medarbejderne læser eventuelle dokumenter på pc en samt kun medbringer punkter til/fra dagsordnen. Dagordner til kommunalbestyrelsen og møder i div. udvalg Der forekommer en del læsemateriale til disse møder, hvor det er normen at medbringe dokumenterne for at bruge dem som opslagsværker (kilde: interview med TMU s direktør). Man kunne henstille til at disse ledere og direktører benytter sig af 41

42 deres bærbare computer, som opslagsværker eller eventuelt indkøber ipads eller lign. til dette formål. I forbindelse med møder i kommunalbestyrelsen og i de forskellige udvalg, som økonomiudvalget med flere, printer rådhusbetjente en del materialer ud (dagsordner og bilag). Mængden af papirforbruget til dette varierer, men rapporten vil anbefale at dette materiale sendes til de respektive deltagere på mail, og at man opfordrer til at deltagerne læse materialet digitalt og medbringe deres udleverede bærbare computere. Der vil ikke være nogen udgift forbundet med en besparelse på papir og de mange dagsordner og medhørende bilag. Til gengæld kræver det en ændring i mødestrukturer og mødeprocedure. Rapporten henstiller til at, man også på dette niveau indfører det digitale samfund og papirløse samfund ligesom man er ved at indføre hos borgerne. Hvis alle afdelinger, kommunalbestyrelsen og direktører forsætte med at printe som hidtil, vil der kunne opnås en besparelse ved at printe på begge sider i alle afdelinger i forhold til 2010-tal (undtaget Borger-service og Job-centret) på: styk papir kr. i sparet udgifter til print og papir. Opsætning at samtlige computere til at printe på begge sider af papiret med undtagelse af Borger-service og Job-centret, kan varetages indenfor egne rækker af IT-afdelingen. Tiltag vil dog skulle følges op af en vejledning i forhold til, hvordan medarbejderne så kan printe lejlighedsvis på kun en side, når det er nødvendigt. For uddybelse, se bilag: Besparelses ved print på begge sider. Vælger rådhuset derimod at digitaliserer kommunalbestyrelsens dagsordner og bilag, med undtagelsen af de tre eksemplar som forligger ved hvert møde, kan der opnås en besparelse på: stykker papir kr. i besparelse til udgifter på papir. 42

43 Anbefalingen kræver en omstilling og omstrukturering af mødeaktivitet. I det alt materiale skal læses på bærbare computere, og medbringes på bærbar computer, hvis mødedeltagerne har gjort noter i dokumenterne. Ingen udgifter forbundet med anbefalingen, med mindre mødedeltagerne har ønsker til det IT-udstyr, som dokumenterne skal læses på. For uddybelse, se bilag: Besparelses ved digitaliseringen af kommunalbestyrelsens dagsordner og bilag Varme Gennemsnitligt var varmeforbruget fra på 560 MWh og til sammenligning brugte Frederiksværk rådhus 607,3 MWh i samme tidsperiode (bilag: Halsnæs kommune data). Vallensbæk rådhus brugte i gennemsnittet 60,3 kwh/m 2 i 2010 Frederiksværk rådhus brugte i gennemsnittet 63,1 kwh/m 2 i 2010 I forhold til ændringer af varmen og især i forhold til adfærdsrelateret tiltag, finder rapporten en række problematiske elementer. 1) Termostaterne på radiatorerne er svært tilgængelige for medarbejderne. 2) Rådhus betjentene er ikke fuldt ud bekendt med CTS-anlægget. 3) Generelt er medarbejderne vant til et indeklima på 22-25,5 C. Som forholdene på kontorerne er nu, appelleres der ikke til en adfærd, hvor den enkelte medarbejder skurer ned eller helt slukker for varmen. Den metode som anvendes er, som en medarbejder fortæller: der hersker russiske tilstande (kilde: interview med rådhusbetjent kl ). Dette skal forstås som at medarbejderne ikke kravler ind under vindueskarmen med el-panelet og eventuelle skriveborde, for at skrue ned for varmen. På trods af, at man har indført muligheden for individuel varme ved at have åbne termostater, vurderer rapporten, at det kun er få medarbejdere, som benytter sig af denne mulighed. Hvis der er for varmt, åbner man blot vinduerne. Ifølge Go-energi (som er en uafhængig offentlig organisation under Klima- og Energiministeriet) bør der altid lukkes for varmen i radiatorerne, når en udluftning foretages (kilde: Go-Energi (C)). 43

44 Rapporten anbefaler at rådhuset indleder i en proces, om at installerer en kobling mellem vindue og radiatorer, der medfører af radiatorerne slukkes automatisk når vinduet åbnes. Dette kan gøres ved f.eks. IBI løsning, se side 48. Betjentene beskriver CTS-anlægget som værende ulogisk bygget op. Ifølge betjentene kan det samme parameter have to forskellige betydninger, afhængigt af hvilken softwareside i programmet, betjentene opererer på. Som beskrevet tidligere forekommer en sænkningen af temperaturen uden for driftstiden, hvilket betjentene ikke er bekendt med. Det er problematisk, at personalet som skal betjene CTSanlægget ikke er opdateret med anlægget og dets funktioner. CTS-anlægget har to faser i forhold til varmefordelingen på rådhuset. Ifølge betjentene var der ingen natte- og weekendsænkning, men rapporten fandt, at der var sænkning af varmen på den ene af de to faser. Rapporten vil videre anbefale, af rådhuset også indstiller CTS-anlægget til en nat- og weekendsænkning med en temperatur 18 C på begge varmefløje (i efterår og forårsmåneder, men dog ikke i de koldeste måneder/uger). Dette forslag kan afprøves over eksempelvis to uge, hvor man fortager målinger før og efter, for at finde besparelserne og er opmærksom på komforten hos medarbejderne. Rapporten anbefaler at begge faserne sættes til nat- og weekend sænkning på 18 C. Samt at minimum to af rådhusbetjentene kommer på kursus, i forhold til at kunne betjene CTS-anlægget. Det er vigtigt, at der er et godt indeklima. Et godt og sundt indeklima skaber bedre arbejdsbetingelser og øger produktiviteten. Temperaturforhold påvirker indeklimaet og medarbejdere og deres produktivitet. Undersøgelser viser at hvis man sænker temperaturen fra 24 C og til 22 C øger det produktiviteten med 15 % (LO og COWI, 2010:32) Ifølge COWI er en optimal arbejdstemperatur 21,75 C (LO og COWI, 2010:29), mens Arbejdstilsynet skriver: Generelt bør temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold holdes på C ved stillesiddende arbejde (Kilde: Arbejdstilsynet, 2005:5). Rapporten vil anbefale en sænkning af temperaturen til C i driftstiden. Dette vil medføre en besparelses på 45,9 MWh og kr. 44

45 Der er ingen udgifter forbundet med denne anbefaling. For yderlig uddybning se bilag: Besparelses på varmeforbruget. Københavns Energi beregner at én grad sænkning af temperaturen svare til en besparelse på 5 procent af det samlede forbrug. Ovenstående udregningen er af generel karakter. En dybdegående beregning skal tage højde for bygningskonstruktion, isoleringen, type af vindue, antal af kubikmeter som skal opvarmes og flere andre parametre. En udregning af denne karakter, vil rapporten afholde sig fra at lave. El Gennemsnitligt var elforbruget fra på kwh og til sammenligning brugte Frederiksværk rådhus kwh i samme tidsperiode (bilag: Halsnæs kommune data). Vallensbæk rådhus havde et gennemsnitligt forbrug på 57 kwh/m 2 fra Frederiksværk rådhus havde et gennemsnitligt forbrug på 35 kwh/m 2 fra Som illustreret i første del af denne rapport er der en økonomisk gevinst ved at forsætte det gode arbejde med indsats i elforbruget. Elforbruget er faldende, men det udgør omkring 513 MWh, der svarer til en lille mio. kr. ( ,-) i 2010-tal, samt udgør en betydelig mængde CO 2, 313,10 tons (både el og varme), se CO 2 -fodaftryk. Rapportens anbefalinger af en række af tiltag som har karakter af mindre tekniske installationer. Rapporten har udover dette fundet et interessant system som kort gennemgås efterfølgende. Dette system har karakter af større tekniske installationer, men er interessant i forbindelses med ECSO-projektet til næste år. De mindre omkostelige tiltag er eksempelvis udskiftning af pærer og lysstofrør i eksisterende armatur og indkøb af el-sparreskinner mv. De større tekniske installeringer omhandler Intelligens Bygnings Installation (IBI), hvor rådhus med fordel kunne indgå samarbejde med net- og distributionsselskab (se afsnit vedr. lovgivning). 45

46 Mindre tekniske installationer Kaffemaskiner Rapporten kender ikke det fulde omfang af serviceaftalen og forbruget af produkter i forbindelse med kaffe/te produktion. Energimæssigt forbruger kaffeautomaten mindre energi end kaffemaskinen. Der er en række faktorer at tage højde for i beregning af automatens forbrug, blandt andet antallet af kopper kaffe, som bliver drukket pr. medarbejder. Kaffemaskinens højere energiforbrug skyldes den manglende isolering af kanden, og at varmelegemet står tændt over længere tid. Vælger rådhuset at afskaffe automaterne, må der etableres nye rutiner i forhold til kaffemaskinen. Her kan rådhuset trække på temaet af ambassadører, og herigennem skabe rutiner, der er hensigtsmæssige i forhold til kaffeproduktion. El spareskinne Rapporten anbefaler, at rådhuset indkøber 200 stk. el spareskinner til at håndtere elforbruget hos medarbejderne ved hver enkelt arbejdsplads. Rapporten anbefaler, at rådhuset køber spareskinner, der tilkobles computeren og som har seks mulige tilslutninger. Dette begrundes med, at mange medarbejdere har flere forskellige apparater som skal bruge til udføre diverse arbejdsopgaver. Rapporten anbefaler, at skærme (på gamle computermodeller), skrivebordslampe(er), hæve-skænke-borde, regnemaskiner og eventuelle bærbare computer er tilkoblet el-spareskinnen. Der er en del medarbejdere som har radio og blæser stående, og disse bør ligeledes blive koblet på, dog i anden række. Rapporten anbefaler at købe en spareskinne med USBstik, da denne kan fungere tilfredsstillende i forhold til funktionalitet og sikkerhed som IT-centeret opererer med. Indkøbet af el-spareskinner har en omkostning på 7990 kr. (u. moms) for 200 stk. Besparelsen ved at tilslutte hæve-sænke-borde, regnemaskiner, skrivebordslamper og eventuelle bærbare computer med oplader til spareskinnen er beregnet til at være: 3008 kwh/årlig, omregnet 4903 kr./årligt. Altså med en tilbagebetalingstid på godt 1½ år. Arbejdsindsatsen kan håndteres indenfor egen rækker, og påtænkte at være en dags arbejde for to rådhusbetjente. 46

47 Computer Rådhuset er godt i gang med udskiftningen af de energiforbrugende stationære computere til energirigtig all-in-one computer. Rapporten anbefaler at al teknisk udstyr i fremtiden, købes efter Energy-star mærket. Energy-star er en mærkning af energieffektivt kontor udstyr. Rapporten har vedlagt et link til Energy-star, i bilag: Links. Printer Mængden af kwh-forbruget i forhold til printerne udgør en lille andel af rådhuset samlede elforbrug og omkostningerne hertil er ligeledes små. Alligevel anbefaler rapporten at rådhuset ved indgåelses af nye serviceaftaler med printer-firma, forhører sig om energiforbruget i driftstiden og vælger derefter. Loftlamper Lysstofrørene i de 637 loftarmatur kan med fordel udskiftes med en helt ny LCD teknologi. Lysstofrørene er designet således at de kun afgiver lys på den ene side af røret. Bagsiden af lysstofrøret, som vender mod loftet i armaturer, afgiver intet lys. Hvilket betyder at man også her har et mindre forbrug af strøm. Røret er flimmerfri og har en indbygget lysdæmperfunktion, der kan reducere lyset med henholdsvis 60 eller 40 procent. Det er en stor investering at udskifte samtlige lysstofrør, men til gengæld undgås udskiftning af armaturet. En udskiftning af rørene kan eventuelt ske ved naturlig udskiftning. Nedenstående beregning har dog udgangspunkt i at udskifte samtlige 637 lysstofrør. Prisen på et enkelt rør er 299 kr. uden afgifter, inkl. CO2. Omkostninger ved indkøb af 637 rør er beregnet til kr. Den årlige besparelse på elforbruget er kr. Den årlige besparelse i CO 2 er på 10 ton. Tilbagebetalingstiden er 6,1 år. Denne beregning har udgangspunkt i en driftstid på 45 ugentligt og 21 arbejdsdage/md. (Se Bilag: TC-energispare-rør). Rapporten anbefaler at rådhuset afprøver TC-energispare rør i de kontorer hvor kommende ambassadører har deres arbejdsplads. Ambassadørerne kan få erfaring 47

48 med TC-rørene i forhold til lysmængden og dæmpefunktionen. Ambassadørerne vil kunne skabe opmærksomhed i forhold til energiforbruget ved belysningen i afdelingen. Forskellige lamper Som det kan se i nedenstående tabel er der besparelser at hente ved at udskifte nuværende pære med LED eller sparepære. Den eneste tunge omkostnings post er udskiftningen af spots i byrådssalen, med en udgift på ca kr. Lampe Udgift til ny pære Besparelser kwh Besparelser kr. Tilbagebetalingstid Borgmester 2970 kr kwh/år kr./år. 0,4 år. lamper Lamper på 525 kr kwh/år. 923 kr./år. 0,4 år. hovedtrappen PH-lamper i byrådssal 2345 kr kwh/år kr./år. 0,4 år. & kantinen Plantebelysning 770 kr kwh/år kr./år. 0,1 år. Lamper i Hall 890 kr. 698 kwh/år kr./år. 0,9 år Spots i byrådssal kr kwh/år kr./år. 7,2 år Spots i kantinen kr kwh/år kr./år. 1,1 år. I alt kr kwh/år kr./år. #### (bilag: Indkøb af sparepære). Rapporten vil anbefale rådhuset udskiftning som det fremgå af tabellen, dog med forbehold for spots i byrådssalen. Her bør rådhuset overveje om man eventuelt kunne udskifte elpærerne til en type som kun kan dæmpes i f.eks. tre forskellige grader. Dette vil medføre et større valg af mulig sparepære. Rapporten har ikke fundet nogle mulige besparelser ved at udskifte lysstofrørene i de mindre armaturer, som bland andet er installeret i receptionen. Rapporten anbefaler at rådhuset bibeholder gangarealerne med de 20. min. tidsindstillingen på lysarmaturerne. Det er ikke rentabelt at nedsætte tidsperioden, hellere ej at opsætte rumføler, da lysstofrørene har et højere startforbrug. Punktbelysning Rapporten vil anbefale at rådhuset bibeholder de mange skrivebordslamper, som bruger lysstofrør. I forhold til de skrivebordslamper som anvender 50 watts halogen 48

49 vil rapporten anbefale at rådhuset fremover køber skrivebordslamper som har en E27 sokkel (stor sokkel), da mulighederne for at anvende sparepære f.eks. 11 Watt, der svare til 60 watt glødepære. Rapporten vil henvise til et beregningsværktøj som eksempelvis rådhusbetjente kan benytte ved fremtidige indkøb af sparepære eller ændring i driftstiden på forskellige armaturer (se bilag Links ). Kantinen Rapporten vil anbefale at man gennem faciliteringsmøder og i samarbejde med køkkenpersonalet vurderer hvorledes forskellige former for adfærd kan ænders, så energiforbruget nedsættes. Samt man i forbindelses hermed ser på komforten hos medarbejder, i forbindelses med varme og udluftning. Rapporten henviser til et link, der omhandler energibesparelser i storkøkkener i forhold til adfærd, indkøb og indretning (se bilag: Links ). Større tekniske installationer Tilstedeværelses sensorer, dagslysregulering og IBI Især på lyssiden kan der være fordele ved dagslysregulering i forhold til ressourceforbruget af kwh. Grundtanken ved dagslysregulering er at benytte det naturlige dagslys, så længe det er kraftigt nok, til at overholde regulativet for antal af lumen for arbejdsbelysning i kontorer. Dagslysregulatoren registrerer lysmængden og tænder loftarmaturet automatisk når det naturlige dagslys ikke er tilstrækkeligt, i en passende mængde som overholder arbejdsreglerne. Dagslysregulatoren kan yderligere installeres så den fungerer som en tilstedeværelses sensor. Således vil lyset automatisk slukke når der ikke længere er nogen tilstede på kontoret. Disse dagslysregulatorer og tilstedeværelsesensorer kan være en del af en større installation som både regulere lys og varme i det enkelte kontor. Systemet kan integrere både lys og varme, samt mange andre funktioner, i forhold til tilstedeværelsen af medarbejdere kaldes: Intelligente Bygnings Installation (IBI). IBI kan gradvist udvides efterhånden som man ønsker flere funktioner. Udover de fysiske sensorer på kontorerne kan der tilkoble software til systemet. Dette giver et udtal af muligheder, blandt andet mulighed for at have lavt varmeforbrug i et mødelokal som er ubrugt, og ved en eventuelt bookning af mødelokalet, opvarmes rummet 49

50 automatisk ½ time før brug. Den samme metode kan brugs ved f.eks. afholdelse af ferier hos den enkelte medarbejder. IBI har endnu en funktion som kunne være nyttig i forhold til den uhensigtsmæssige indretning af radiatorerne på rådhuset, nærmere bestemt tilgangen til termostaterne på radiatorerne. Funktionen bevirker at radiatorerne slukkes øjeblikkeligt når vinduet åbnes. Der er en del omkostninger ved etablering af dagslysregulering efter som det forudsætter lysstofrør som kan dæmpes (hvilket de nuværende rør ikke kan), som endvidere vil medfører en udskiftning af armaturer. Ligeledes er der en del omkostninger forbundet med reguleringen af radiatorerne. På trods af dette vil rapporten anbefale at man i forbindelse med det fremtidige ESCO-projekt undersøger mulighederne for at integrerer IBI sammen med ESCO-projektet. Rapporten har dog indhentet tilbud, der er oplyst i store runde tal, som kan give en fornemmelse af omkosterne og besparelserne. Lysreguleringen: Besparelse 60 procent forbruget til lys. Omkostninger 3,3 mio. kr. Varmereguleringen: Besparelser på 25 procent af varmeforbruget. Omkostninger på 1 mio. kr. For uddybning se bilagene: Energioptimeringsforslag fra Høyrup & Clemmensen - 1 del og Energioptimeringsforslag fra Høyrup & Clemmensen - 2 del. Ovenstående afsnit er medtaget i rapporten, som en mulig løsning på varme- og lys forbruget på rådhuset. Rapporten vil anbefale at rådhuset definerer ønsker på tiltag til lys- og varmeregulering, og derefter indhenter et par konkrete tilbud. Carbon footprint Rapporten har gennem klimakompasset beregnet rådhusets Carbon footprint, i henhold til rapportens anbefalinger. Alle anbefalingerne har ikke kunne medtages, da visse anbefalinger berører samme område. I det nedenstående Carbon footprint er besparelserne vedr. forbruget følgende; Elforbruget: el-spareskinner, LCD rør og sparepære i div. lamper på rådhuset. 50

51 Varmeforbruget: sænkning af temperaturen i dirftstiden til C. Papirforbruget: Printning på begge sider. I carbon footprint er der ingen ændringer på transport- og kørselsforbruget. Carbon footprint - Anbefalinger Med rapportens anbefalinger vil rådhus efterfølgende have et Carbon Footprint på 387,64 tons, hvilket svare til en reduktion på 45,76 tons. Opsummering Rapporten er kommet med en række anbefalinger. Nogle anbefalinger har karakter af at være konkrete i form af tilbud, nogle anbefalinger er af overordnet karakter så som at udarbejde en indkøbspolitik. Endvidere er rapporten kommet med anbefalinger som har karakter af at være organisatoriske og medarbejderinddragende i form af faciliteringsmøder og ambassadører. Sidste nævnte anbefaling IBI er mere vidtrækkende og fremadrettet. 51

52 Del 3 Som opfølgning på indsatsen vil rapporten kort komme med et par bud på, hvordan rådhuset efterfølgende kan vurdere indsatsen. Opsættelses af skærm, eventuelt i kantinen, som viser det faktiske forbrug på el, vand og varme. Ved denne metode opnå rådhuset en synlighed i hverdagen til gavn for medarbejderne, energiforbruget, superbrugerne samt ambassadørerne. Ambassadører vil kunne bruges skærm-oplysninger som redskab til det videre arbejde i afdelingerne. Fravælger rådhuset at investerer i en skærm som kan viser ressourceforbruget, kan en indsats i henhold til elforbruget vurderes ud fra nedenstående figur, som kan hentes på nettet. Figuren viser udviklingen i elforbruget gennem (her over et døgn), der løbene måler forbruget på rådhuset. Forbrug (kw) Kilde: Spar el (B) Y-asken angiver kw og X-aksen angiver timer. Rådhuset, og eventuelle ambassadører, kan efter ændringer i adfærd eller i tekniske installationer, se konsekvenserne på forbruget. Dette er et effektivt virkemiddel i forhold til at få superbrugere, brugere, ambassadører og beslutningstagere til at handle energirigtigt. I forhold til papirforbruget vil rapporten anbefale at eventuelle ambassadører, bliver vejledt i hvordan papirforbruget kan aflæses, eksempelvis kvartalvis, på printerne i deres afdeling. 52