Faglighed for Alle. - et stærkt tilbud til de københavnske børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglighed for Alle. - et stærkt tilbud til de københavnske børn"

Transkript

1 Faglighed for Alle - et stærkt tilbud til de københavnske børn

2 Indhold Forord 3 Styrket indsats i dagtilbud 4 Integration 6 Trygge børn 8 Styrket faglighed 10 Udsatte børn 12 Skole-hjemsamarbejde 14 Sunde børn 16 Demokratisk dannelse 18 Heldagsskoler 20 Skoleledelse 22 2

3 Forord I København arbejder vi hårdt for at styrke fagligheden og skabe et stærkt tilbud til alle børn i dagtilbud og skole. Derfor søsatte et bredt politisk forlig Faglighed for Alle i Faglighed for Alle er et ambitiøst udviklingsprogram, der bryder den negative sociale arv og styrker fagligheden, trygheden, integrationen, trivslen og livsglæden for de københavnske børn. Desuden giver vi de københavnske skoleledelser et løft gennem ny ledelsesstruktur og efteruddannelse. Med Faglighed for Alle er det for første gang i mange år lykkedes at samle politikerne i Borgerrepræsentationen om en stor satsning på institutions- og skoleområdet. Og det står nu klart, hvad vi vil med de københavnske skoler og institutioner. Kursen er sat. Målet er en folkeskole helt i toppen af skolernes superliga. Og institutioner, der kan måle sig med de bedste rundt om i landet. Baggrunden for Faglighed for Alle er blandt andet undersøgelsen PISA København, der i 2004 viste, at 25 procent af eleverne forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne ordentligt. Vi kan desuden konstatere, at flere børn og deres familier har særlige behov for støtte, og at der i det hele taget er behov for at skabe større tryghed og trivsel for børnene i de københavnske skoler og institutioner. Faglighed for Alle er et ambitiøst projekt. I årene afsætter vi ca. 300 mio. kr. til projektet. Og når initiativerne er fuldt udfoldet i 2009 vil godt børn og unge og mere end ledere og medarbejdere være involveret. Målet er gode faglige resultater, pædagogisk udvikling, tilfredse forældre og ikke mindst glade, sunde og trygge børn. Denne pjece præsenterer kort og med enkelte eksempler - de mange initiativer i Faglighed for Alle. En mere detaljeret information om hvert enkelt projekt findes på God læselyst. Med venlig hilsen Bo Asmus Kjeldgaard Børne- og Ungdomsborgmester 3

4 Styrket indsats i dagtilbud Høj kvalitet i de københavnske dagtilbud Skal vi give alle børn lige muligheder for at udvikle sig socialt og fagligt, skal børn med særlige behov have støtte tidligst muligt. Derfor forbedrer vi indsatsen over for udsatte børn i de københavnske dagtilbud og styrker vores fokus på det enkelte barns lærings- og udviklingsmuligheder i dagtilbudene. Vores daginstitutioner er mere end blot et pasningstilbud, derfor er det vigtigt, at vi ser barnet som en helhed, og at vi forbereder barnet på den verden, det skal møde også efter børnehaven. Social kompensationspulje Vi afsætter flere penge til arbejdet med udsatte børn dvs. børn der har særlige behov i de daginstitutioner, der har flest udsatte børn. Pengene kan bruges til pædagogisk støtte, sproglig støtte, til at styrke forældresamarbejdet eller til at skabe bedre fysiske rammer for børnene, f.eks. bedre legepladser. Der oprettes desuden familiepladser i ti dagtilbud. En familieplads er et almindeligt institutionstilbud, hvor ikke kun barnet men hele familien en gang i mellem har brug for at blive understøttet. Pædagogiske læreplaner Gennem de næste tre år uddanner vi 30 pædagoger og institutionsledere, der skal fungere som nøglepersoner i arbejdet med at udvikle og kvalificere de pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Nøglepersonerne får en fuld pædagogisk diplomuddannelse. I den tre-årige periode, uddannelsen varer, fungerer nøglepersonerne i et bydækkende netværk på tværs af distrikterne med de pædagogiske konsulenter som faglige ledere. 4

5 Nye ord i naturen Læring er et vigtigt element i dagtilbud. Men det er vigtigt ikke at forveksle læringsbegrebet med undervisningsbegrebet, forklarer projektleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen Ruth Ingemann: - Små børn har ikke en for-forståelse af deres omgivelser, derfor er det vigtigt, at vi i læringsprocessen arbejder ud fra det håndgribelige og nære for derigennem at give børnene en begrebslig forståelse af det, vi taler om. Desuden er det vigtigt, at læringen foregår i samspil med og gennem aktiviteter, leg og handlinger. I børneinstitutionen Galaxen arbejder pædagogerne bevidst med at integrere læring i deres aktiviteter. Det har de blandt andet gjort i forbindelse med et projekt om naturen: - Naturen er noget, børnene er meget interesserede i. Og en stor interesse er et godt udgangspunkt for at lære nyt. Derfor har vi arrangeret aktiviteter, hvor børnene kan opleve de ændringer, der sker i naturen både i dyrelivet og vejret i løbet af de forskellige årstider og samtidig få udvidet deres begrebsverden. - Vi har for eksempel haft et projekt om sommerfugle, hvor vi fulgte deres udvikling på tæt hold. Bagefter malede børnene sommerfugle på pap og fik dem til at flyve!, fortæller leder Jens Pallisgaard fra Galaxen. 5

6 Integration Lige muligheder for alle Københavnske skoler og institutioner skal afspejle byens mangfoldige børnegruppe og skabe gode kulturmøder. Og alle københavnske børn skal have lige muligheder for at blive dygtige. Derfor styrker vi den tidlige støtte til tosprogede børns sproglige udvikling og sørger for en frivillig og bedre fordeling af et- og tosprogede børn i skoler og institutioner. Københavnermodellen Københavnermodellen for Integration skaber en bedre fordeling af et- og tosprogede børn i de københavnske folkeskoler. Det sker på to måder: Dels ved at tilbyde tosprogede elever plads på en skole med mange etsprogede elever, og dels ved at gøre skoler med mange tosprogede elever mere attraktive for etnisk danske forældre og børn. Oplysning om frit skolevalg Med oplysningskampagnen Frit Skolevalg vil vi sikre, at også de tosprogede forældre kender deres ret til frit at vælge skole. Mangfoldighed i Dagtilbud Vi fremmer mødet mellem etnisk danske børn og tosprogede børn i dagtilbud ved at tilbyde tosprogede børn sprogpladser i institutioner med få tosprogede børn. Samtidig skal institutioner med en høj andel af tosprogede børn de såkaldte brobyggerinstitutioner tiltrække flere etnisk danske børn gennem tilbud om en mangfoldig børnegruppe og interkulturel pædagogik. 6

7 En verden af venner Filosofvængets vuggestue i Bispebjerg er en af de omkring 60 københavnske institutioner, der har reserveret særlige sprogpladser til børn, hvor ingen af forældrene har dansk som modersmål. I øjeblikket har vuggestuen seks af deres 18 sprogpladser besat. Og ifølge leder Nina Dam Jensen har de seks børn haft stor glæde af tilbuddet: - Børnene har været i vuggestuen siden 1. september sidste år, og jeg synes, at de i den tid har udviklet sig meget sprogligt og er blevet rigtig gode til dansk. Nina Dam Jensen ser gerne, at andre børn får samme mulighed og arbejder på at vise forældre til tosprogede børn, hvad vuggestuen kan tilbyde: - Jeg er i samarbejde med en integrationsmedarbejder begyndt at lave opsøgende arbejde og åbent hus for mødrene til de tosprogede børn. I sidste uge viste jeg ti mødre rundt, og jeg oplevede, at de ved at få indsigt i hverdagen i en vuggestue blev mere interesserede i tilbuddet. De så, at vi har fælles værdier og sætter fokus på tryghed, stimulering, trivsel og god kost. Mens Filosofvængets vuggestue er godt i gang med at introducere de tosprogede forældre til vuggestue-tilbuddet, er udfordringen i Børnehaven Blankavej at tiltrække flere etnisk danske børn. De er nemlig en af kommunens brobyggerinstitutioner. - Vi ser det som en ressource, at vi har børn med forskellig kulturel baggrund. Det bidrager til bevidsthed om egen identitet og skaber nuancer f.eks. i måden at lege på. Det er det budskab, vi forsøger at få ud til de etnisk danske forældre, fortæller leder Connie Britt Jacobsen. For at gøre børnene bevidste om, hvad de selv kommer fra og rummelige over for andre, iværksætter børnehaven små projekter med forskellige temaer F.eks. Hvem er jeg? Hvem er du?, hvor de gennem mad, musik og lege lærer om hinandens lande. 7

8 Trygge børn Trygge børn lærer mere Tryghed og godt kammeratskab er med til at skabe grobund for læring, mens utryghed og uløste konflikter skaber uro og forstyrrer koncentrationen. I København lægger vi vægt på at skabe trygge rammer for børnenes institutions- og skoleliv og at lære dem at håndtere de konflikter, de møder i deres hverdag. Konflikthåndtering At kunne løse konflikter er nødvendigt for at kunne fungere socialt kompetent livet igennem. Derfor uddanner vi elev- og voksenmæglere på 40 københavnske folkeskoler og lærer eleverne, hvordan de selv kan være med til at finde løsninger på deres indbyrdes konflikter. Klasseledelse Det kræver dygtig ledelse fra lærerens side at skabe et godt og effektivt arbejdsmiljø i en klasse med 25 børn. I løbet af de næste år vil lærerne på en skole i hvert af de otte distrikter dygtiggøre sig i dette arbejde. Desuden vil 50 nyansatte lærere hvert år få mulighed for at deltage i kurser i klasseledelse. Konfliktmægling skaber et retssystem, børnene kan have tillid til, og det lærer dem i modsætning til det traditionelle retssystem at genoprette relationerne. Nina Raaschou, udviklingskonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen Konfliktløsning er noget af det, der fylder mest i lærerjobbet, og noget af det, der frustrerer lærere allermest, men det er jo, fordi man ikke har fået nogen redskaber på læreruddannelsen, der gør én i stand til at gå professionelt til værks. Trine Bloch Nielsen, lærer på Vesterbro 8

9 Man lærer at forstå hinanden - Når vi legede sammen begyndte vi altid at skrige og råbe af hinanden. Sådan er det ikke mere, for nu har vi aftalt, at man skal gå ud af legen, hvis man bliver sur. Sådan fortæller en pige fra tredje klasse på Amager Fælled Skole. Hun og to andre piger fra klassen havde gennem længere tid løbende haft store uoverensstemmelser. Faktisk havde det stået på i tre år, da en lærer foreslog, at de fik en mægler til at hjælpe dem med at tale sammen. - Da vi kom til mægling, skulle vi alle fortælle, hvad der var sket. Og selv om vi syntes det, de andre sagde, var forkert, måtte vi ikke afbryde. Til sidst skulle vi finde ud af, hvordan vi kunne undgå at komme til at skændes igen, fortæller pigen. På Amager Fælled Skole har eleverne de sidste år haft mulighed for at søge hjælp hos en mægler, når deres konflikter går i hårdknude. Nogle sager bliver håndteret af en voksenmægler, andre af elevmæglerne, men fremgangsmåden er den samme: Med mægleren som procesleder skal de involverede elever fortælle, hvordan de hver især har oplevet situationen. Den anden part må ikke afbryde. Målet er nemlig, at eleverne lærer at lytte til og forstå, hvordan den anden part har oplevet situationen. Derigennem skal de i fællesskab forsøge at nå frem til en løsning på problemet. En god mægling ender med, at parterne laver en aftale om, hvad de skal gøre for at undgå, at det samme problem opstår i fremtiden. 9

10 Styrket faglighed Det skal være sjovt at blive bedre Københavnske elever skal have udfordringer, der matcher deres faglige niveau. De skal have faglige og sociale kompetencer, der klæder dem på til at tage en uddannelse. Og så skal det være sjovt at lære, når man går i skole i København. Gennem de næste år styrker vi fagligheden på de københavnske skoler. Særligt har vi fokus på at højne det faglige niveau i læsning, matematik og naturfag og på også at udfordre de fagligt stærke elever. Løbende evalueringer skal sikre kvaliteten på de enkelte skoler. Fokus på tidlig sproglig udvikling Ved at sprogteste alle fem-årige børn og sikre pædagogisk opfølgning til de børn, der har et særligt behov, vil vi styrke børnenes sproglige udvikling og lyst til at lære. Naturfaglig satsning Efteruddannelse og inspirationsnetværk til faglærere, et naturfagligt videnscenter, flere naturfaglige events og en fagkonsulent skal være med til at give naturfagene på de københavnske folkeskoler det nødvendige løft. Fagolympiader Det skal være sjovt og udfordrende at blive bedre. Derfor giver vi de københavnske elever mulighed for at dyste inden for udvalgte fagområder. Udfordringer til fagligt stærke elever Det er vigtigt, at også de fagligt stærke elever udfordres. I samarbejde med skolerne vil skolekonsulenten for fastholdelse af stærke elever skabe rammer og aktiviteter, der fremmer elevernes faglige ambitioner. Københavns læsepolitik Københavnske børn skal være bedre til at læse, viste bl.a. PISA København. Det kræver efteruddannelse til lærere, læsevejledere på alle skoler og en fælles retning i form af en læsepolitik for Københavns Kommune. Evaluering og dokumentation Vi sætter skub i udviklingen af evalueringskulturen på skolerne dels ved at uddanne evalueringsvejledere, som kan fungere som sparringspartnere for deres kolleger dels ved at efteruddanne over 1000 lærere i evaluering i fagene. Skoleevaluering En ekstern evaluering ca. hvert fjerde år skal sikre kvaliteten på de enkelte folkeskoler. Evalueringen skal bruges aktivt i skolens arbejde med at kvalitetsudvikle praksis i forhold til elevernes læring og trivsel. Flagskibe Idrætsskole, musikskole, sprogskole. Specialiserede skoler med tydelige fagprofiler skal være med til at gøre de enkelte attraktive og unikke. Det første skud på stammen - Danmarks første idrætsfolkeskole slog dørene op ved skolestart

11 Vand og sanitet fra alverdens lande Omgivet af små vandboringer, vandværk og rensningsanlæg på den eksperimenterende miljøskole Energi- og Vandværkstedet står 25 elever fra 6.u med hver deres knappenål i hånden og er parate til at stikke den ind i et stort kort, der hænger på væggen. Knappenålen skal placeres i det land, som eleverne har tilknytning til. Mohammed sætter sin lige midt i Libanon. Situationen stammer fra det eksemplariske forløb Vand og sanitet i alverdens lande et forløb, der skal give faglærere ny inspiration til at undervise tosprogede i naturfagene. Flere undersøgelser har nemlig vist, at særligt de tosprogedes faglige niveau på naturfagsområdet trænger til et løft. Mohammed fortæller med stor begejstring om, hvordan han henter vand, når han er i Libanon og besøge sin familie: - Det vand, vi drikker, kan vi kun hente to gange om ugen. Så vi hælder det på flasker og gemmer det. Resten af tiden er vandet i rørene så beskidt, at man kan blive syg af at drikke det, men så kan vi bruge det til at bade i. Gennem forløbet lærer eleverne om drikkevands- og sanitetsforholdene i Danmark og i de lande, de også har tilknytning til, og lærerne får nye ideer til, hvordan de kan inspirere de tosprogede elever hjemme i faglokalerne. Fakta om PISA-København Baggrunden for beslutningen om at styrke læseindsatsen på de københavnske skoler er bl.a. resultaterne fra PISA-København fra PISA-undersøgelsen viste, at 24 % af 9. klasseeleverne læste så dårligt, at det kan give dem problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. 11

12 Heldagsskoler Sammenhæng i hverdagen Alle børn har behov for en udfordrende og tryg hverdag og sammenhæng mellem skole og fritid. I Københavns udsatte byområder er der færre børn, der går i fritidsinstitutioner, og mange af børnene har brug for støtte til sproglig udvikling og til at udvikle sociale kompetencer. Forsøg med heldagsskoler skal i tre udsatte byområder skabe en udfordrende, tryg og sammenhængende hverdag. På heldagsskolerne arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om at styrke elevernes individuelle udvikling. Målet er, at faglige udfordringer, lektiehjælp, fokus på sund mad og spændende fritidsaktiviteter skal styrke elevernes lyst til at lære og lege både i skole og fritid. Ved skolestart 2007 begyndte de første elever på heldagsskolerne Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole, og i 2008 åbner heldagsskolen på Tingbjerg Skole. 12

13 Fra det lokale til det globale: heldagsskole med profil Fagligheden er i højsædet også på heldagsskolerne. Derudover har heldagsskolen på Klostervængets Skole sin helt egen profil, fortæller skoleleder Karen Margrethe Grønlund: - Heldagsskolens profil, vores pejlemærke for arbejdet er fra det lokale til det globale. Gennem hele skoleforløbet er den røde tråd nemlig dannelse og demokratiforståelse. Så eleverne, når de går ud af skolen, har en oplevelse af at være medborgere, som tager en uddannelse og lever med de rettigheder og pligter, som kræves i Danmark. Vi ønsker, at: De små skal lære deres nærmiljø at kende, så de oplever betydningen af at være borgere i et nærmiljø. De næstmindste skal lære deres by at kende, så de oplever betydningen af at være borgere i en by-/hovedstaden. Mellemtrinnet skal lære Danmark at kende. Geografisk, politisk og kulturelt, så de oplever betydningen af at være borgere i en nation. I de store klasser skal de først erhverve kendskab til EU og dernæst et globalt kendskab, så de til sidst oplever betydningen af at være borgere i et globalt samfund. 13

14 Udsatte børn Tidlig og hurtig støtte til udsatte børn Hvor går man hen, når en elev bliver omsorgssvigtet? Og hvordan håndterer man samtalen med forældrene? I København tror vi på, at flere faglige nøglepersoner som psykologer og socialrådgivere på skoler og i dagtilbud kan bidrage til, at udsatte børn får hjælp så tidligt som muligt. Tidlig og familieorienteret indsats For at give bedst mulig støtte til de yngste udsatte børn og deres familie ansætter vi flere småbørnspsykologer. Desuden sørger vi for, at tværfaglige grupper med sundhedsplejersker, psykologer, og tale-hørepædagoger kan bidrage med hurtig og kvalificeret rådgivning til lærere og pædagoger, når der opstår problemer. Socialrådgivere på skolerne En hurtig og kvalificeret indsats over for børn, der har problemer, må ikke sinkes af manglende viden om procedurer og sagsbehandlingstid. Vi har ansat socialrådgivere, der skal arbejde på 25 københavnske skoler. I samarbejde med lærerne skal de sørge for, at udsatte børn får hjælp hurtigst muligt. Seks ud af ti lærere har haft med børn at gøre, som de føler, de burde have underrettet myndighederne om. Det viser en undersøgelse blandt knap 500 lærere foretaget af Månedsmagasinet Undervisere. 14

15 Serviceloven lige ved hånden Fra august 2007 har man kunnet møde socialrådgivere på 25 af de københavnske folkeskoler. En af de skoler, der har en socialrådgiver tilknyttet, er Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Det er en stor hjælp, fortæller skoleleder Lise Egholm: - Jeg er super glad for at have en socialrådgiver lige ved hånden, for hun kan serviceloven til fingerspidserne og ved, hvor man skal gå hen, når der opstår problemer for en familie. Udover at rådgive i procedurer og sørge for et godt samarbejde med Socialforvaltningen skal socialrådgiveren fungere som sparringspartner og rådgiver for lærerne, når der opstår problemer med et barn. På Rådmandsgades Skole har man også ladet socialrådgiveren dele ud af sin viden på pædagogiske rådsmøder. Og så har hun været med på hjemmebesøg hos nogle af skolens udsatte børn. 15

16 Skole-hjemsamarbejde Tættere kontakt mellem skole og hjem I København anser vi et godt skole-hjemsamarbejde mellem forældre og lærere som essentielt for barnets faglige og sociale udvikling. Derfor styrker vi dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem på alle københavnske folkeskoler. Hjemmebesøg For at skabe god kontakt og dialog mellem skole og hjem har vi iværksat hjemmebesøg på ca. 40 minutter i alle hjem én gang i indskolingen og én gang på mellemtrinnet. Evalueringssamtaler For at give forældrene bedre mulighed for at støtte deres barn i skolen tilbyder vi en gang om året alle forældre en evalueringssamtale. Samtalen tager afsæt i barnets elevplan og centrerer sig om barnets faglige udvikling, arbejdsvaner, trivsel og sociale kompetencer. Mange undersøgelser viser, at forældres engagement i deres børns skolegang medfører bedre resultater for eleverne både fagligt og socialt Jens Schjødt Thorsen, formand for skolebestyrelsen ved Lundehusskolen. 16

17 17

18 Sunde børn 60 minutter om dagen til alle københavnske børn Børn, der bevæger sig og spiser sundt, har lettere ved at lære. I København arbejder vi på, at børn og unge i skoler og institutioner bevæger sig mindst en time om dagen, og at idræt og bevægelse tænkes ind som en naturlig del af hverdagen og i undervisningen. Ekstra idrætstime Alle 4. og 6. klasser får en ekstra idrætstime om ugen. Idrætskoordinatorer På alle skoler skal en idrætskoordinator arbejde på at styrke idrætsundervisningen og skabe bevidsthed om, at man i alle fag skal tænke krop og bevægelse ind. Desuden kan koordinatoren arbejde på at styrke samarbejdet med lokale idrætsforeninger og lave tilbud efter skoletid. Motion i klassen Kurser og inspirationsmateriale skal give de københavnske lærere nye ideer til, hvordan bevægelse, leg, og idræt kan indgå i den daglige undervisning. Uddannelse og efteruddannelse af idræts- og svømmelærere Skal københavnske børn bevæge sig mere i hverdagen, kræver det dygtige idræts- og svømmelærere. I løbet af tre år uddanner og efteruddanner vi derfor 200 idræts- og svømmelærere. Idræt og bevægelse i dagtilbud Også de helt små skal opleve glæden ved idræt og bevægelse. Derfor udvikler vi nu 11 dagtilbud til idrætsinstitutioner og efteruddanner medarbejderne i pædagogisk idræt. Flagskibe Danmarks første idrætsfolkeskole slog dørene op på Bellahøj Skole ved skolestart

19 Krop og sundhed i centrum på landets første idrætsskole Landets første idrætsfolkeskole åbnede ved skolestart Dermed lød startskuddet til et banebrydende initiativ, der skal skabe stærkere faglige profiler på de københavnske skoler, fortæller afdelingsleder på Bellahøj Skole Morten Østergaard Jensen: - I København vil vi skabe attraktive skoler med særlige faglige profiler, fx musik, idræt, naturvidenskab eller sprog. Idrætsskolen på Bellahøj Skole er det første flagskib, og vi kan allerede nu se, at vi tiltrækker mange fagligt stærke elever, hvis forældre tidligere har fravalgt folkeskolen. De særlige ingredienser på Københavns Idrætsskole er bl.a. fem timers ugentlig idræt, tværfaglige temaer i alle klasser med krop og sundhed i centrum. Desuden har skolen en særlig idrætslinje fra 7. klasse, hvor eleverne har mulighed for at specialisere sig i en af de fem idrætsgrene: Badminton, basketball, fodbold, gymnastik og håndbold. Et stærkt hold af idrætsvejledere med landstræneren for herrelandsholdet i gymnastik i spidsen skal sørge for, at eleverne udvikler sig og får træning på et meget højt niveau. Og vejledernes kompetencer vil også kunne bruges i samarbejdet med de lokale idrætsklubber. 19

20 Demokratisk dannelse Københavnske elever har en stemme Skolen skal ikke bare forberede til demokrati den skal være demokrati. Eleverne skal i hverdagen opleve, at de bliver respekterede som individer med egne rettigheder, at de har indflydelse, og at de bliver hørt. Medborgerskabsprojektet Med projektet styrker vi de elevdemokratiske organer, der allerede findes i folkeskolen, så som elevråd og Københavns Elevsikkerhedsorganisation (KESO). Desuden udvikler vi pædagogiske metoder og undervisningsmaterialer, der kan skærpe elevernes interesse for demokratiet. Målet er, at eleverne får lyst til at engagere sig i de demokratiske processer også når de har afsluttet folkeskolen. I september 2007 fik de københavnske elevråds- og KESO-repræsentanter mulighed for at udtrykke deres holdninger til det formelle og uformelle demokrati i Københavns Kommune. Det skete på en stor ungdomskonference. Cirka halvdelen af de københavnske elever oplever, at de har medindflydelse i skolen, og 58 % af dem oplever, at elevrådet er med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen. Tallene stammer fra Kvalitetsrapporten for Københavns Kommune, som konkluderer, at det demokratiske aspekt i skolerne skal tydeliggøres. 20

21 21

22 Skoleledelse Styrket ledelse skaber forandring En dygtig og professionel ledelse er afgørende for enhver organisation særligt, når der skal skabes udvikling og forandring. Derfor forbedrer vi ledelsesstrukturen på de københavnske skoler og klæder skolelederne på til at navigere i forandringsprocesser. Ny ledelsesstruktur Vi ansætter administrative ledere på alle skolerne. Det betyder mere tid for skolelederen til pædagogisk og personalemæssig ledelse og desuden en udvidelse af kompetencerne i ledelsesteamet. Coaching og rådgivning Alle skoleledere tilbydes intensive forløb i blandt andet udvikling af ledelsesteamet, strategisk ledelse, personaleledelse og evaluering. Diplom i ledelse Målet er, at alle københavnske skoleledere på sigt har en diplomuddannelse i ledelse. Efteruddannelsen skal kvalificere skolelederne til at gennemføre visionære forandringer og til at følge op på arbejdet med analyser og evalueringer. Kontraktledelse og målstyring For at sikre udvikling, dokumentation og resultater indfører vi kontraktledelse på skolerne. Kontraktledelse omfatter resultatlønsaftale for skolelederen og virksomhedskontrakt mellem distriktsforvaltningen og den enkelte skole. 22

23 Hverdagen er blevet mere interessant - Jeg har haft stor glæde af at kunne sætte noget relevant teori på den praksis, jeg kender, fortæller Lasse Reichstein, der er souschef på Rådmandsgades Overbygningsskole. Han har netop afsluttet 3. modul på den diplomuddannelse i ledelse, som københavnske skoleledelser får tilbudt i forbindelse med Faglighed for Alle. Udover de teoretiske input har Lasse Reichstein haft glæde af at møde andre ledere og drøfte den praksis, de alle kender fra deres hverdag som ledere på forskellige københavnske skoler: - I hverdagen kan man godt være lidt alene som leder. Og det kan være svært at finde tid til at sparre med andre ledere. Derfor har det betydet meget for mig at træde ind i et rum, hvor der var plads til det. Som studerende på diplomuddannelsen i ledelse har Lasse Reichstein skullet undersøge sin egen arbejdsplads og reflektere over sin egen rolle som leder. Og det har været med til at gøre hverdagen på Rådmandsgades Overbygningsskole mere interessant: - Jeg er begyndt at arbejde bevidst med min lederstil og er blevet meget mere bevidst om lederrollen. Det betyder også, at jeg er meget bedre rustet til at arbejde med strategisk ledelse, fortæller Lasse Reichstein. 23

24 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Lars Nybøll, The LEGO Group, foto anvendt med tilladelse - Tryk: Datagraf

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Faglighed for Alle status over fremdrift, hele 2007

Faglighed for Alle status over fremdrift, hele 2007 Faglighed for Alle status over fremdrift, hele 2007 Indledning Dette notat beskriver den faglige fremdrift for de enkelte projekter i Faglighed for Alle for hele 2007. Oversigten er baseret på de politisk

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Lederne i Distrikt Syd

Lederne i Distrikt Syd Information til medarbejdere og forældre Vi er i vores ledelsesteam godt i gang med samarbejdet og første opgave for teamet har været at fordele personaleansvaret i distriktet. Den overordnede ledelsesfordeling

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Velkommen til den nye skoledag

Velkommen til den nye skoledag Velkommen til den nye skoledag Pjecen er udgivet af Københavns Kommune - Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Gurli Nielsen - Børne- og Ungdomsforvaltningen, 1408-34 Foto: Colourbox og private

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen

Kvalitetsrapport. for Holbergskolen Kvalitetsrapport for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR HOLBERGSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere