Faglighed for Alle. - et stærkt tilbud til de københavnske børn

Transkript

1 Faglighed for Alle - et stærkt tilbud til de københavnske børn

2 Indhold Forord 3 Styrket indsats i dagtilbud 4 Integration 6 Trygge børn 8 Styrket faglighed 10 Udsatte børn 12 Skole-hjemsamarbejde 14 Sunde børn 16 Demokratisk dannelse 18 Heldagsskoler 20 Skoleledelse 22 2

3 Forord I København arbejder vi hårdt for at styrke fagligheden og skabe et stærkt tilbud til alle børn i dagtilbud og skole. Derfor søsatte et bredt politisk forlig Faglighed for Alle i Faglighed for Alle er et ambitiøst udviklingsprogram, der bryder den negative sociale arv og styrker fagligheden, trygheden, integrationen, trivslen og livsglæden for de københavnske børn. Desuden giver vi de københavnske skoleledelser et løft gennem ny ledelsesstruktur og efteruddannelse. Med Faglighed for Alle er det for første gang i mange år lykkedes at samle politikerne i Borgerrepræsentationen om en stor satsning på institutions- og skoleområdet. Og det står nu klart, hvad vi vil med de københavnske skoler og institutioner. Kursen er sat. Målet er en folkeskole helt i toppen af skolernes superliga. Og institutioner, der kan måle sig med de bedste rundt om i landet. Baggrunden for Faglighed for Alle er blandt andet undersøgelsen PISA København, der i 2004 viste, at 25 procent af eleverne forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne ordentligt. Vi kan desuden konstatere, at flere børn og deres familier har særlige behov for støtte, og at der i det hele taget er behov for at skabe større tryghed og trivsel for børnene i de københavnske skoler og institutioner. Faglighed for Alle er et ambitiøst projekt. I årene afsætter vi ca. 300 mio. kr. til projektet. Og når initiativerne er fuldt udfoldet i 2009 vil godt børn og unge og mere end ledere og medarbejdere være involveret. Målet er gode faglige resultater, pædagogisk udvikling, tilfredse forældre og ikke mindst glade, sunde og trygge børn. Denne pjece præsenterer kort og med enkelte eksempler - de mange initiativer i Faglighed for Alle. En mere detaljeret information om hvert enkelt projekt findes på God læselyst. Med venlig hilsen Bo Asmus Kjeldgaard Børne- og Ungdomsborgmester 3

4 Styrket indsats i dagtilbud Høj kvalitet i de københavnske dagtilbud Skal vi give alle børn lige muligheder for at udvikle sig socialt og fagligt, skal børn med særlige behov have støtte tidligst muligt. Derfor forbedrer vi indsatsen over for udsatte børn i de københavnske dagtilbud og styrker vores fokus på det enkelte barns lærings- og udviklingsmuligheder i dagtilbudene. Vores daginstitutioner er mere end blot et pasningstilbud, derfor er det vigtigt, at vi ser barnet som en helhed, og at vi forbereder barnet på den verden, det skal møde også efter børnehaven. Social kompensationspulje Vi afsætter flere penge til arbejdet med udsatte børn dvs. børn der har særlige behov i de daginstitutioner, der har flest udsatte børn. Pengene kan bruges til pædagogisk støtte, sproglig støtte, til at styrke forældresamarbejdet eller til at skabe bedre fysiske rammer for børnene, f.eks. bedre legepladser. Der oprettes desuden familiepladser i ti dagtilbud. En familieplads er et almindeligt institutionstilbud, hvor ikke kun barnet men hele familien en gang i mellem har brug for at blive understøttet. Pædagogiske læreplaner Gennem de næste tre år uddanner vi 30 pædagoger og institutionsledere, der skal fungere som nøglepersoner i arbejdet med at udvikle og kvalificere de pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Nøglepersonerne får en fuld pædagogisk diplomuddannelse. I den tre-årige periode, uddannelsen varer, fungerer nøglepersonerne i et bydækkende netværk på tværs af distrikterne med de pædagogiske konsulenter som faglige ledere. 4

5 Nye ord i naturen Læring er et vigtigt element i dagtilbud. Men det er vigtigt ikke at forveksle læringsbegrebet med undervisningsbegrebet, forklarer projektleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen Ruth Ingemann: - Små børn har ikke en for-forståelse af deres omgivelser, derfor er det vigtigt, at vi i læringsprocessen arbejder ud fra det håndgribelige og nære for derigennem at give børnene en begrebslig forståelse af det, vi taler om. Desuden er det vigtigt, at læringen foregår i samspil med og gennem aktiviteter, leg og handlinger. I børneinstitutionen Galaxen arbejder pædagogerne bevidst med at integrere læring i deres aktiviteter. Det har de blandt andet gjort i forbindelse med et projekt om naturen: - Naturen er noget, børnene er meget interesserede i. Og en stor interesse er et godt udgangspunkt for at lære nyt. Derfor har vi arrangeret aktiviteter, hvor børnene kan opleve de ændringer, der sker i naturen både i dyrelivet og vejret i løbet af de forskellige årstider og samtidig få udvidet deres begrebsverden. - Vi har for eksempel haft et projekt om sommerfugle, hvor vi fulgte deres udvikling på tæt hold. Bagefter malede børnene sommerfugle på pap og fik dem til at flyve!, fortæller leder Jens Pallisgaard fra Galaxen. 5

6 Integration Lige muligheder for alle Københavnske skoler og institutioner skal afspejle byens mangfoldige børnegruppe og skabe gode kulturmøder. Og alle københavnske børn skal have lige muligheder for at blive dygtige. Derfor styrker vi den tidlige støtte til tosprogede børns sproglige udvikling og sørger for en frivillig og bedre fordeling af et- og tosprogede børn i skoler og institutioner. Københavnermodellen Københavnermodellen for Integration skaber en bedre fordeling af et- og tosprogede børn i de københavnske folkeskoler. Det sker på to måder: Dels ved at tilbyde tosprogede elever plads på en skole med mange etsprogede elever, og dels ved at gøre skoler med mange tosprogede elever mere attraktive for etnisk danske forældre og børn. Oplysning om frit skolevalg Med oplysningskampagnen Frit Skolevalg vil vi sikre, at også de tosprogede forældre kender deres ret til frit at vælge skole. Mangfoldighed i Dagtilbud Vi fremmer mødet mellem etnisk danske børn og tosprogede børn i dagtilbud ved at tilbyde tosprogede børn sprogpladser i institutioner med få tosprogede børn. Samtidig skal institutioner med en høj andel af tosprogede børn de såkaldte brobyggerinstitutioner tiltrække flere etnisk danske børn gennem tilbud om en mangfoldig børnegruppe og interkulturel pædagogik. 6

7 En verden af venner Filosofvængets vuggestue i Bispebjerg er en af de omkring 60 københavnske institutioner, der har reserveret særlige sprogpladser til børn, hvor ingen af forældrene har dansk som modersmål. I øjeblikket har vuggestuen seks af deres 18 sprogpladser besat. Og ifølge leder Nina Dam Jensen har de seks børn haft stor glæde af tilbuddet: - Børnene har været i vuggestuen siden 1. september sidste år, og jeg synes, at de i den tid har udviklet sig meget sprogligt og er blevet rigtig gode til dansk. Nina Dam Jensen ser gerne, at andre børn får samme mulighed og arbejder på at vise forældre til tosprogede børn, hvad vuggestuen kan tilbyde: - Jeg er i samarbejde med en integrationsmedarbejder begyndt at lave opsøgende arbejde og åbent hus for mødrene til de tosprogede børn. I sidste uge viste jeg ti mødre rundt, og jeg oplevede, at de ved at få indsigt i hverdagen i en vuggestue blev mere interesserede i tilbuddet. De så, at vi har fælles værdier og sætter fokus på tryghed, stimulering, trivsel og god kost. Mens Filosofvængets vuggestue er godt i gang med at introducere de tosprogede forældre til vuggestue-tilbuddet, er udfordringen i Børnehaven Blankavej at tiltrække flere etnisk danske børn. De er nemlig en af kommunens brobyggerinstitutioner. - Vi ser det som en ressource, at vi har børn med forskellig kulturel baggrund. Det bidrager til bevidsthed om egen identitet og skaber nuancer f.eks. i måden at lege på. Det er det budskab, vi forsøger at få ud til de etnisk danske forældre, fortæller leder Connie Britt Jacobsen. For at gøre børnene bevidste om, hvad de selv kommer fra og rummelige over for andre, iværksætter børnehaven små projekter med forskellige temaer F.eks. Hvem er jeg? Hvem er du?, hvor de gennem mad, musik og lege lærer om hinandens lande. 7

8 Trygge børn Trygge børn lærer mere Tryghed og godt kammeratskab er med til at skabe grobund for læring, mens utryghed og uløste konflikter skaber uro og forstyrrer koncentrationen. I København lægger vi vægt på at skabe trygge rammer for børnenes institutions- og skoleliv og at lære dem at håndtere de konflikter, de møder i deres hverdag. Konflikthåndtering At kunne løse konflikter er nødvendigt for at kunne fungere socialt kompetent livet igennem. Derfor uddanner vi elev- og voksenmæglere på 40 københavnske folkeskoler og lærer eleverne, hvordan de selv kan være med til at finde løsninger på deres indbyrdes konflikter. Klasseledelse Det kræver dygtig ledelse fra lærerens side at skabe et godt og effektivt arbejdsmiljø i en klasse med 25 børn. I løbet af de næste år vil lærerne på en skole i hvert af de otte distrikter dygtiggøre sig i dette arbejde. Desuden vil 50 nyansatte lærere hvert år få mulighed for at deltage i kurser i klasseledelse. Konfliktmægling skaber et retssystem, børnene kan have tillid til, og det lærer dem i modsætning til det traditionelle retssystem at genoprette relationerne. Nina Raaschou, udviklingskonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen Konfliktløsning er noget af det, der fylder mest i lærerjobbet, og noget af det, der frustrerer lærere allermest, men det er jo, fordi man ikke har fået nogen redskaber på læreruddannelsen, der gør én i stand til at gå professionelt til værks. Trine Bloch Nielsen, lærer på Vesterbro 8

9 Man lærer at forstå hinanden - Når vi legede sammen begyndte vi altid at skrige og råbe af hinanden. Sådan er det ikke mere, for nu har vi aftalt, at man skal gå ud af legen, hvis man bliver sur. Sådan fortæller en pige fra tredje klasse på Amager Fælled Skole. Hun og to andre piger fra klassen havde gennem længere tid løbende haft store uoverensstemmelser. Faktisk havde det stået på i tre år, da en lærer foreslog, at de fik en mægler til at hjælpe dem med at tale sammen. - Da vi kom til mægling, skulle vi alle fortælle, hvad der var sket. Og selv om vi syntes det, de andre sagde, var forkert, måtte vi ikke afbryde. Til sidst skulle vi finde ud af, hvordan vi kunne undgå at komme til at skændes igen, fortæller pigen. På Amager Fælled Skole har eleverne de sidste år haft mulighed for at søge hjælp hos en mægler, når deres konflikter går i hårdknude. Nogle sager bliver håndteret af en voksenmægler, andre af elevmæglerne, men fremgangsmåden er den samme: Med mægleren som procesleder skal de involverede elever fortælle, hvordan de hver især har oplevet situationen. Den anden part må ikke afbryde. Målet er nemlig, at eleverne lærer at lytte til og forstå, hvordan den anden part har oplevet situationen. Derigennem skal de i fællesskab forsøge at nå frem til en løsning på problemet. En god mægling ender med, at parterne laver en aftale om, hvad de skal gøre for at undgå, at det samme problem opstår i fremtiden. 9

10 Styrket faglighed Det skal være sjovt at blive bedre Københavnske elever skal have udfordringer, der matcher deres faglige niveau. De skal have faglige og sociale kompetencer, der klæder dem på til at tage en uddannelse. Og så skal det være sjovt at lære, når man går i skole i København. Gennem de næste år styrker vi fagligheden på de københavnske skoler. Særligt har vi fokus på at højne det faglige niveau i læsning, matematik og naturfag og på også at udfordre de fagligt stærke elever. Løbende evalueringer skal sikre kvaliteten på de enkelte skoler. Fokus på tidlig sproglig udvikling Ved at sprogteste alle fem-årige børn og sikre pædagogisk opfølgning til de børn, der har et særligt behov, vil vi styrke børnenes sproglige udvikling og lyst til at lære. Naturfaglig satsning Efteruddannelse og inspirationsnetværk til faglærere, et naturfagligt videnscenter, flere naturfaglige events og en fagkonsulent skal være med til at give naturfagene på de københavnske folkeskoler det nødvendige løft. Fagolympiader Det skal være sjovt og udfordrende at blive bedre. Derfor giver vi de københavnske elever mulighed for at dyste inden for udvalgte fagområder. Udfordringer til fagligt stærke elever Det er vigtigt, at også de fagligt stærke elever udfordres. I samarbejde med skolerne vil skolekonsulenten for fastholdelse af stærke elever skabe rammer og aktiviteter, der fremmer elevernes faglige ambitioner. Københavns læsepolitik Københavnske børn skal være bedre til at læse, viste bl.a. PISA København. Det kræver efteruddannelse til lærere, læsevejledere på alle skoler og en fælles retning i form af en læsepolitik for Københavns Kommune. Evaluering og dokumentation Vi sætter skub i udviklingen af evalueringskulturen på skolerne dels ved at uddanne evalueringsvejledere, som kan fungere som sparringspartnere for deres kolleger dels ved at efteruddanne over 1000 lærere i evaluering i fagene. Skoleevaluering En ekstern evaluering ca. hvert fjerde år skal sikre kvaliteten på de enkelte folkeskoler. Evalueringen skal bruges aktivt i skolens arbejde med at kvalitetsudvikle praksis i forhold til elevernes læring og trivsel. Flagskibe Idrætsskole, musikskole, sprogskole. Specialiserede skoler med tydelige fagprofiler skal være med til at gøre de enkelte attraktive og unikke. Det første skud på stammen - Danmarks første idrætsfolkeskole slog dørene op ved skolestart

11 Vand og sanitet fra alverdens lande Omgivet af små vandboringer, vandværk og rensningsanlæg på den eksperimenterende miljøskole Energi- og Vandværkstedet står 25 elever fra 6.u med hver deres knappenål i hånden og er parate til at stikke den ind i et stort kort, der hænger på væggen. Knappenålen skal placeres i det land, som eleverne har tilknytning til. Mohammed sætter sin lige midt i Libanon. Situationen stammer fra det eksemplariske forløb Vand og sanitet i alverdens lande et forløb, der skal give faglærere ny inspiration til at undervise tosprogede i naturfagene. Flere undersøgelser har nemlig vist, at særligt de tosprogedes faglige niveau på naturfagsområdet trænger til et løft. Mohammed fortæller med stor begejstring om, hvordan han henter vand, når han er i Libanon og besøge sin familie: - Det vand, vi drikker, kan vi kun hente to gange om ugen. Så vi hælder det på flasker og gemmer det. Resten af tiden er vandet i rørene så beskidt, at man kan blive syg af at drikke det, men så kan vi bruge det til at bade i. Gennem forløbet lærer eleverne om drikkevands- og sanitetsforholdene i Danmark og i de lande, de også har tilknytning til, og lærerne får nye ideer til, hvordan de kan inspirere de tosprogede elever hjemme i faglokalerne. Fakta om PISA-København Baggrunden for beslutningen om at styrke læseindsatsen på de københavnske skoler er bl.a. resultaterne fra PISA-København fra PISA-undersøgelsen viste, at 24 % af 9. klasseeleverne læste så dårligt, at det kan give dem problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. 11

12 Heldagsskoler Sammenhæng i hverdagen Alle børn har behov for en udfordrende og tryg hverdag og sammenhæng mellem skole og fritid. I Københavns udsatte byområder er der færre børn, der går i fritidsinstitutioner, og mange af børnene har brug for støtte til sproglig udvikling og til at udvikle sociale kompetencer. Forsøg med heldagsskoler skal i tre udsatte byområder skabe en udfordrende, tryg og sammenhængende hverdag. På heldagsskolerne arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om at styrke elevernes individuelle udvikling. Målet er, at faglige udfordringer, lektiehjælp, fokus på sund mad og spændende fritidsaktiviteter skal styrke elevernes lyst til at lære og lege både i skole og fritid. Ved skolestart 2007 begyndte de første elever på heldagsskolerne Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole, og i 2008 åbner heldagsskolen på Tingbjerg Skole. 12

13 Fra det lokale til det globale: heldagsskole med profil Fagligheden er i højsædet også på heldagsskolerne. Derudover har heldagsskolen på Klostervængets Skole sin helt egen profil, fortæller skoleleder Karen Margrethe Grønlund: - Heldagsskolens profil, vores pejlemærke for arbejdet er fra det lokale til det globale. Gennem hele skoleforløbet er den røde tråd nemlig dannelse og demokratiforståelse. Så eleverne, når de går ud af skolen, har en oplevelse af at være medborgere, som tager en uddannelse og lever med de rettigheder og pligter, som kræves i Danmark. Vi ønsker, at: De små skal lære deres nærmiljø at kende, så de oplever betydningen af at være borgere i et nærmiljø. De næstmindste skal lære deres by at kende, så de oplever betydningen af at være borgere i en by-/hovedstaden. Mellemtrinnet skal lære Danmark at kende. Geografisk, politisk og kulturelt, så de oplever betydningen af at være borgere i en nation. I de store klasser skal de først erhverve kendskab til EU og dernæst et globalt kendskab, så de til sidst oplever betydningen af at være borgere i et globalt samfund. 13

14 Udsatte børn Tidlig og hurtig støtte til udsatte børn Hvor går man hen, når en elev bliver omsorgssvigtet? Og hvordan håndterer man samtalen med forældrene? I København tror vi på, at flere faglige nøglepersoner som psykologer og socialrådgivere på skoler og i dagtilbud kan bidrage til, at udsatte børn får hjælp så tidligt som muligt. Tidlig og familieorienteret indsats For at give bedst mulig støtte til de yngste udsatte børn og deres familie ansætter vi flere småbørnspsykologer. Desuden sørger vi for, at tværfaglige grupper med sundhedsplejersker, psykologer, og tale-hørepædagoger kan bidrage med hurtig og kvalificeret rådgivning til lærere og pædagoger, når der opstår problemer. Socialrådgivere på skolerne En hurtig og kvalificeret indsats over for børn, der har problemer, må ikke sinkes af manglende viden om procedurer og sagsbehandlingstid. Vi har ansat socialrådgivere, der skal arbejde på 25 københavnske skoler. I samarbejde med lærerne skal de sørge for, at udsatte børn får hjælp hurtigst muligt. Seks ud af ti lærere har haft med børn at gøre, som de føler, de burde have underrettet myndighederne om. Det viser en undersøgelse blandt knap 500 lærere foretaget af Månedsmagasinet Undervisere. 14

15 Serviceloven lige ved hånden Fra august 2007 har man kunnet møde socialrådgivere på 25 af de københavnske folkeskoler. En af de skoler, der har en socialrådgiver tilknyttet, er Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Det er en stor hjælp, fortæller skoleleder Lise Egholm: - Jeg er super glad for at have en socialrådgiver lige ved hånden, for hun kan serviceloven til fingerspidserne og ved, hvor man skal gå hen, når der opstår problemer for en familie. Udover at rådgive i procedurer og sørge for et godt samarbejde med Socialforvaltningen skal socialrådgiveren fungere som sparringspartner og rådgiver for lærerne, når der opstår problemer med et barn. På Rådmandsgades Skole har man også ladet socialrådgiveren dele ud af sin viden på pædagogiske rådsmøder. Og så har hun været med på hjemmebesøg hos nogle af skolens udsatte børn. 15

16 Skole-hjemsamarbejde Tættere kontakt mellem skole og hjem I København anser vi et godt skole-hjemsamarbejde mellem forældre og lærere som essentielt for barnets faglige og sociale udvikling. Derfor styrker vi dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem på alle københavnske folkeskoler. Hjemmebesøg For at skabe god kontakt og dialog mellem skole og hjem har vi iværksat hjemmebesøg på ca. 40 minutter i alle hjem én gang i indskolingen og én gang på mellemtrinnet. Evalueringssamtaler For at give forældrene bedre mulighed for at støtte deres barn i skolen tilbyder vi en gang om året alle forældre en evalueringssamtale. Samtalen tager afsæt i barnets elevplan og centrerer sig om barnets faglige udvikling, arbejdsvaner, trivsel og sociale kompetencer. Mange undersøgelser viser, at forældres engagement i deres børns skolegang medfører bedre resultater for eleverne både fagligt og socialt Jens Schjødt Thorsen, formand for skolebestyrelsen ved Lundehusskolen. 16

17 17

18 Sunde børn 60 minutter om dagen til alle københavnske børn Børn, der bevæger sig og spiser sundt, har lettere ved at lære. I København arbejder vi på, at børn og unge i skoler og institutioner bevæger sig mindst en time om dagen, og at idræt og bevægelse tænkes ind som en naturlig del af hverdagen og i undervisningen. Ekstra idrætstime Alle 4. og 6. klasser får en ekstra idrætstime om ugen. Idrætskoordinatorer På alle skoler skal en idrætskoordinator arbejde på at styrke idrætsundervisningen og skabe bevidsthed om, at man i alle fag skal tænke krop og bevægelse ind. Desuden kan koordinatoren arbejde på at styrke samarbejdet med lokale idrætsforeninger og lave tilbud efter skoletid. Motion i klassen Kurser og inspirationsmateriale skal give de københavnske lærere nye ideer til, hvordan bevægelse, leg, og idræt kan indgå i den daglige undervisning. Uddannelse og efteruddannelse af idræts- og svømmelærere Skal københavnske børn bevæge sig mere i hverdagen, kræver det dygtige idræts- og svømmelærere. I løbet af tre år uddanner og efteruddanner vi derfor 200 idræts- og svømmelærere. Idræt og bevægelse i dagtilbud Også de helt små skal opleve glæden ved idræt og bevægelse. Derfor udvikler vi nu 11 dagtilbud til idrætsinstitutioner og efteruddanner medarbejderne i pædagogisk idræt. Flagskibe Danmarks første idrætsfolkeskole slog dørene op på Bellahøj Skole ved skolestart

19 Krop og sundhed i centrum på landets første idrætsskole Landets første idrætsfolkeskole åbnede ved skolestart Dermed lød startskuddet til et banebrydende initiativ, der skal skabe stærkere faglige profiler på de københavnske skoler, fortæller afdelingsleder på Bellahøj Skole Morten Østergaard Jensen: - I København vil vi skabe attraktive skoler med særlige faglige profiler, fx musik, idræt, naturvidenskab eller sprog. Idrætsskolen på Bellahøj Skole er det første flagskib, og vi kan allerede nu se, at vi tiltrækker mange fagligt stærke elever, hvis forældre tidligere har fravalgt folkeskolen. De særlige ingredienser på Københavns Idrætsskole er bl.a. fem timers ugentlig idræt, tværfaglige temaer i alle klasser med krop og sundhed i centrum. Desuden har skolen en særlig idrætslinje fra 7. klasse, hvor eleverne har mulighed for at specialisere sig i en af de fem idrætsgrene: Badminton, basketball, fodbold, gymnastik og håndbold. Et stærkt hold af idrætsvejledere med landstræneren for herrelandsholdet i gymnastik i spidsen skal sørge for, at eleverne udvikler sig og får træning på et meget højt niveau. Og vejledernes kompetencer vil også kunne bruges i samarbejdet med de lokale idrætsklubber. 19

20 Demokratisk dannelse Københavnske elever har en stemme Skolen skal ikke bare forberede til demokrati den skal være demokrati. Eleverne skal i hverdagen opleve, at de bliver respekterede som individer med egne rettigheder, at de har indflydelse, og at de bliver hørt. Medborgerskabsprojektet Med projektet styrker vi de elevdemokratiske organer, der allerede findes i folkeskolen, så som elevråd og Københavns Elevsikkerhedsorganisation (KESO). Desuden udvikler vi pædagogiske metoder og undervisningsmaterialer, der kan skærpe elevernes interesse for demokratiet. Målet er, at eleverne får lyst til at engagere sig i de demokratiske processer også når de har afsluttet folkeskolen. I september 2007 fik de københavnske elevråds- og KESO-repræsentanter mulighed for at udtrykke deres holdninger til det formelle og uformelle demokrati i Københavns Kommune. Det skete på en stor ungdomskonference. Cirka halvdelen af de københavnske elever oplever, at de har medindflydelse i skolen, og 58 % af dem oplever, at elevrådet er med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen. Tallene stammer fra Kvalitetsrapporten for Københavns Kommune, som konkluderer, at det demokratiske aspekt i skolerne skal tydeliggøres. 20

21 21

22 Skoleledelse Styrket ledelse skaber forandring En dygtig og professionel ledelse er afgørende for enhver organisation særligt, når der skal skabes udvikling og forandring. Derfor forbedrer vi ledelsesstrukturen på de københavnske skoler og klæder skolelederne på til at navigere i forandringsprocesser. Ny ledelsesstruktur Vi ansætter administrative ledere på alle skolerne. Det betyder mere tid for skolelederen til pædagogisk og personalemæssig ledelse og desuden en udvidelse af kompetencerne i ledelsesteamet. Coaching og rådgivning Alle skoleledere tilbydes intensive forløb i blandt andet udvikling af ledelsesteamet, strategisk ledelse, personaleledelse og evaluering. Diplom i ledelse Målet er, at alle københavnske skoleledere på sigt har en diplomuddannelse i ledelse. Efteruddannelsen skal kvalificere skolelederne til at gennemføre visionære forandringer og til at følge op på arbejdet med analyser og evalueringer. Kontraktledelse og målstyring For at sikre udvikling, dokumentation og resultater indfører vi kontraktledelse på skolerne. Kontraktledelse omfatter resultatlønsaftale for skolelederen og virksomhedskontrakt mellem distriktsforvaltningen og den enkelte skole. 22

23 Hverdagen er blevet mere interessant - Jeg har haft stor glæde af at kunne sætte noget relevant teori på den praksis, jeg kender, fortæller Lasse Reichstein, der er souschef på Rådmandsgades Overbygningsskole. Han har netop afsluttet 3. modul på den diplomuddannelse i ledelse, som københavnske skoleledelser får tilbudt i forbindelse med Faglighed for Alle. Udover de teoretiske input har Lasse Reichstein haft glæde af at møde andre ledere og drøfte den praksis, de alle kender fra deres hverdag som ledere på forskellige københavnske skoler: - I hverdagen kan man godt være lidt alene som leder. Og det kan være svært at finde tid til at sparre med andre ledere. Derfor har det betydet meget for mig at træde ind i et rum, hvor der var plads til det. Som studerende på diplomuddannelsen i ledelse har Lasse Reichstein skullet undersøge sin egen arbejdsplads og reflektere over sin egen rolle som leder. Og det har været med til at gøre hverdagen på Rådmandsgades Overbygningsskole mere interessant: - Jeg er begyndt at arbejde bevidst med min lederstil og er blevet meget mere bevidst om lederrollen. Det betyder også, at jeg er meget bedre rustet til at arbejde med strategisk ledelse, fortæller Lasse Reichstein. 23

24 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Lars Nybøll, The LEGO Group, foto anvendt med tilladelse - Tryk: Datagraf