Faglighed for Alle. - et stærkt tilbud til de københavnske børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglighed for Alle. - et stærkt tilbud til de københavnske børn"

Transkript

1 Faglighed for Alle - et stærkt tilbud til de københavnske børn

2 Indhold Forord 3 Styrket indsats i dagtilbud 4 Integration 6 Trygge børn 8 Styrket faglighed 10 Udsatte børn 12 Skole-hjemsamarbejde 14 Sunde børn 16 Demokratisk dannelse 18 Heldagsskoler 20 Skoleledelse 22 2

3 Forord I København arbejder vi hårdt for at styrke fagligheden og skabe et stærkt tilbud til alle børn i dagtilbud og skole. Derfor søsatte et bredt politisk forlig Faglighed for Alle i Faglighed for Alle er et ambitiøst udviklingsprogram, der bryder den negative sociale arv og styrker fagligheden, trygheden, integrationen, trivslen og livsglæden for de københavnske børn. Desuden giver vi de københavnske skoleledelser et løft gennem ny ledelsesstruktur og efteruddannelse. Med Faglighed for Alle er det for første gang i mange år lykkedes at samle politikerne i Borgerrepræsentationen om en stor satsning på institutions- og skoleområdet. Og det står nu klart, hvad vi vil med de københavnske skoler og institutioner. Kursen er sat. Målet er en folkeskole helt i toppen af skolernes superliga. Og institutioner, der kan måle sig med de bedste rundt om i landet. Baggrunden for Faglighed for Alle er blandt andet undersøgelsen PISA København, der i 2004 viste, at 25 procent af eleverne forlader 9. klasse uden at kunne læse og regne ordentligt. Vi kan desuden konstatere, at flere børn og deres familier har særlige behov for støtte, og at der i det hele taget er behov for at skabe større tryghed og trivsel for børnene i de københavnske skoler og institutioner. Faglighed for Alle er et ambitiøst projekt. I årene afsætter vi ca. 300 mio. kr. til projektet. Og når initiativerne er fuldt udfoldet i 2009 vil godt børn og unge og mere end ledere og medarbejdere være involveret. Målet er gode faglige resultater, pædagogisk udvikling, tilfredse forældre og ikke mindst glade, sunde og trygge børn. Denne pjece præsenterer kort og med enkelte eksempler - de mange initiativer i Faglighed for Alle. En mere detaljeret information om hvert enkelt projekt findes på God læselyst. Med venlig hilsen Bo Asmus Kjeldgaard Børne- og Ungdomsborgmester 3

4 Styrket indsats i dagtilbud Høj kvalitet i de københavnske dagtilbud Skal vi give alle børn lige muligheder for at udvikle sig socialt og fagligt, skal børn med særlige behov have støtte tidligst muligt. Derfor forbedrer vi indsatsen over for udsatte børn i de københavnske dagtilbud og styrker vores fokus på det enkelte barns lærings- og udviklingsmuligheder i dagtilbudene. Vores daginstitutioner er mere end blot et pasningstilbud, derfor er det vigtigt, at vi ser barnet som en helhed, og at vi forbereder barnet på den verden, det skal møde også efter børnehaven. Social kompensationspulje Vi afsætter flere penge til arbejdet med udsatte børn dvs. børn der har særlige behov i de daginstitutioner, der har flest udsatte børn. Pengene kan bruges til pædagogisk støtte, sproglig støtte, til at styrke forældresamarbejdet eller til at skabe bedre fysiske rammer for børnene, f.eks. bedre legepladser. Der oprettes desuden familiepladser i ti dagtilbud. En familieplads er et almindeligt institutionstilbud, hvor ikke kun barnet men hele familien en gang i mellem har brug for at blive understøttet. Pædagogiske læreplaner Gennem de næste tre år uddanner vi 30 pædagoger og institutionsledere, der skal fungere som nøglepersoner i arbejdet med at udvikle og kvalificere de pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Nøglepersonerne får en fuld pædagogisk diplomuddannelse. I den tre-årige periode, uddannelsen varer, fungerer nøglepersonerne i et bydækkende netværk på tværs af distrikterne med de pædagogiske konsulenter som faglige ledere. 4

5 Nye ord i naturen Læring er et vigtigt element i dagtilbud. Men det er vigtigt ikke at forveksle læringsbegrebet med undervisningsbegrebet, forklarer projektleder i Børne- og Ungdomsforvaltningen Ruth Ingemann: - Små børn har ikke en for-forståelse af deres omgivelser, derfor er det vigtigt, at vi i læringsprocessen arbejder ud fra det håndgribelige og nære for derigennem at give børnene en begrebslig forståelse af det, vi taler om. Desuden er det vigtigt, at læringen foregår i samspil med og gennem aktiviteter, leg og handlinger. I børneinstitutionen Galaxen arbejder pædagogerne bevidst med at integrere læring i deres aktiviteter. Det har de blandt andet gjort i forbindelse med et projekt om naturen: - Naturen er noget, børnene er meget interesserede i. Og en stor interesse er et godt udgangspunkt for at lære nyt. Derfor har vi arrangeret aktiviteter, hvor børnene kan opleve de ændringer, der sker i naturen både i dyrelivet og vejret i løbet af de forskellige årstider og samtidig få udvidet deres begrebsverden. - Vi har for eksempel haft et projekt om sommerfugle, hvor vi fulgte deres udvikling på tæt hold. Bagefter malede børnene sommerfugle på pap og fik dem til at flyve!, fortæller leder Jens Pallisgaard fra Galaxen. 5

6 Integration Lige muligheder for alle Københavnske skoler og institutioner skal afspejle byens mangfoldige børnegruppe og skabe gode kulturmøder. Og alle københavnske børn skal have lige muligheder for at blive dygtige. Derfor styrker vi den tidlige støtte til tosprogede børns sproglige udvikling og sørger for en frivillig og bedre fordeling af et- og tosprogede børn i skoler og institutioner. Københavnermodellen Københavnermodellen for Integration skaber en bedre fordeling af et- og tosprogede børn i de københavnske folkeskoler. Det sker på to måder: Dels ved at tilbyde tosprogede elever plads på en skole med mange etsprogede elever, og dels ved at gøre skoler med mange tosprogede elever mere attraktive for etnisk danske forældre og børn. Oplysning om frit skolevalg Med oplysningskampagnen Frit Skolevalg vil vi sikre, at også de tosprogede forældre kender deres ret til frit at vælge skole. Mangfoldighed i Dagtilbud Vi fremmer mødet mellem etnisk danske børn og tosprogede børn i dagtilbud ved at tilbyde tosprogede børn sprogpladser i institutioner med få tosprogede børn. Samtidig skal institutioner med en høj andel af tosprogede børn de såkaldte brobyggerinstitutioner tiltrække flere etnisk danske børn gennem tilbud om en mangfoldig børnegruppe og interkulturel pædagogik. 6

7 En verden af venner Filosofvængets vuggestue i Bispebjerg er en af de omkring 60 københavnske institutioner, der har reserveret særlige sprogpladser til børn, hvor ingen af forældrene har dansk som modersmål. I øjeblikket har vuggestuen seks af deres 18 sprogpladser besat. Og ifølge leder Nina Dam Jensen har de seks børn haft stor glæde af tilbuddet: - Børnene har været i vuggestuen siden 1. september sidste år, og jeg synes, at de i den tid har udviklet sig meget sprogligt og er blevet rigtig gode til dansk. Nina Dam Jensen ser gerne, at andre børn får samme mulighed og arbejder på at vise forældre til tosprogede børn, hvad vuggestuen kan tilbyde: - Jeg er i samarbejde med en integrationsmedarbejder begyndt at lave opsøgende arbejde og åbent hus for mødrene til de tosprogede børn. I sidste uge viste jeg ti mødre rundt, og jeg oplevede, at de ved at få indsigt i hverdagen i en vuggestue blev mere interesserede i tilbuddet. De så, at vi har fælles værdier og sætter fokus på tryghed, stimulering, trivsel og god kost. Mens Filosofvængets vuggestue er godt i gang med at introducere de tosprogede forældre til vuggestue-tilbuddet, er udfordringen i Børnehaven Blankavej at tiltrække flere etnisk danske børn. De er nemlig en af kommunens brobyggerinstitutioner. - Vi ser det som en ressource, at vi har børn med forskellig kulturel baggrund. Det bidrager til bevidsthed om egen identitet og skaber nuancer f.eks. i måden at lege på. Det er det budskab, vi forsøger at få ud til de etnisk danske forældre, fortæller leder Connie Britt Jacobsen. For at gøre børnene bevidste om, hvad de selv kommer fra og rummelige over for andre, iværksætter børnehaven små projekter med forskellige temaer F.eks. Hvem er jeg? Hvem er du?, hvor de gennem mad, musik og lege lærer om hinandens lande. 7

8 Trygge børn Trygge børn lærer mere Tryghed og godt kammeratskab er med til at skabe grobund for læring, mens utryghed og uløste konflikter skaber uro og forstyrrer koncentrationen. I København lægger vi vægt på at skabe trygge rammer for børnenes institutions- og skoleliv og at lære dem at håndtere de konflikter, de møder i deres hverdag. Konflikthåndtering At kunne løse konflikter er nødvendigt for at kunne fungere socialt kompetent livet igennem. Derfor uddanner vi elev- og voksenmæglere på 40 københavnske folkeskoler og lærer eleverne, hvordan de selv kan være med til at finde løsninger på deres indbyrdes konflikter. Klasseledelse Det kræver dygtig ledelse fra lærerens side at skabe et godt og effektivt arbejdsmiljø i en klasse med 25 børn. I løbet af de næste år vil lærerne på en skole i hvert af de otte distrikter dygtiggøre sig i dette arbejde. Desuden vil 50 nyansatte lærere hvert år få mulighed for at deltage i kurser i klasseledelse. Konfliktmægling skaber et retssystem, børnene kan have tillid til, og det lærer dem i modsætning til det traditionelle retssystem at genoprette relationerne. Nina Raaschou, udviklingskonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen Konfliktløsning er noget af det, der fylder mest i lærerjobbet, og noget af det, der frustrerer lærere allermest, men det er jo, fordi man ikke har fået nogen redskaber på læreruddannelsen, der gør én i stand til at gå professionelt til værks. Trine Bloch Nielsen, lærer på Vesterbro 8

9 Man lærer at forstå hinanden - Når vi legede sammen begyndte vi altid at skrige og råbe af hinanden. Sådan er det ikke mere, for nu har vi aftalt, at man skal gå ud af legen, hvis man bliver sur. Sådan fortæller en pige fra tredje klasse på Amager Fælled Skole. Hun og to andre piger fra klassen havde gennem længere tid løbende haft store uoverensstemmelser. Faktisk havde det stået på i tre år, da en lærer foreslog, at de fik en mægler til at hjælpe dem med at tale sammen. - Da vi kom til mægling, skulle vi alle fortælle, hvad der var sket. Og selv om vi syntes det, de andre sagde, var forkert, måtte vi ikke afbryde. Til sidst skulle vi finde ud af, hvordan vi kunne undgå at komme til at skændes igen, fortæller pigen. På Amager Fælled Skole har eleverne de sidste år haft mulighed for at søge hjælp hos en mægler, når deres konflikter går i hårdknude. Nogle sager bliver håndteret af en voksenmægler, andre af elevmæglerne, men fremgangsmåden er den samme: Med mægleren som procesleder skal de involverede elever fortælle, hvordan de hver især har oplevet situationen. Den anden part må ikke afbryde. Målet er nemlig, at eleverne lærer at lytte til og forstå, hvordan den anden part har oplevet situationen. Derigennem skal de i fællesskab forsøge at nå frem til en løsning på problemet. En god mægling ender med, at parterne laver en aftale om, hvad de skal gøre for at undgå, at det samme problem opstår i fremtiden. 9

10 Styrket faglighed Det skal være sjovt at blive bedre Københavnske elever skal have udfordringer, der matcher deres faglige niveau. De skal have faglige og sociale kompetencer, der klæder dem på til at tage en uddannelse. Og så skal det være sjovt at lære, når man går i skole i København. Gennem de næste år styrker vi fagligheden på de københavnske skoler. Særligt har vi fokus på at højne det faglige niveau i læsning, matematik og naturfag og på også at udfordre de fagligt stærke elever. Løbende evalueringer skal sikre kvaliteten på de enkelte skoler. Fokus på tidlig sproglig udvikling Ved at sprogteste alle fem-årige børn og sikre pædagogisk opfølgning til de børn, der har et særligt behov, vil vi styrke børnenes sproglige udvikling og lyst til at lære. Naturfaglig satsning Efteruddannelse og inspirationsnetværk til faglærere, et naturfagligt videnscenter, flere naturfaglige events og en fagkonsulent skal være med til at give naturfagene på de københavnske folkeskoler det nødvendige løft. Fagolympiader Det skal være sjovt og udfordrende at blive bedre. Derfor giver vi de københavnske elever mulighed for at dyste inden for udvalgte fagområder. Udfordringer til fagligt stærke elever Det er vigtigt, at også de fagligt stærke elever udfordres. I samarbejde med skolerne vil skolekonsulenten for fastholdelse af stærke elever skabe rammer og aktiviteter, der fremmer elevernes faglige ambitioner. Københavns læsepolitik Københavnske børn skal være bedre til at læse, viste bl.a. PISA København. Det kræver efteruddannelse til lærere, læsevejledere på alle skoler og en fælles retning i form af en læsepolitik for Københavns Kommune. Evaluering og dokumentation Vi sætter skub i udviklingen af evalueringskulturen på skolerne dels ved at uddanne evalueringsvejledere, som kan fungere som sparringspartnere for deres kolleger dels ved at efteruddanne over 1000 lærere i evaluering i fagene. Skoleevaluering En ekstern evaluering ca. hvert fjerde år skal sikre kvaliteten på de enkelte folkeskoler. Evalueringen skal bruges aktivt i skolens arbejde med at kvalitetsudvikle praksis i forhold til elevernes læring og trivsel. Flagskibe Idrætsskole, musikskole, sprogskole. Specialiserede skoler med tydelige fagprofiler skal være med til at gøre de enkelte attraktive og unikke. Det første skud på stammen - Danmarks første idrætsfolkeskole slog dørene op ved skolestart

11 Vand og sanitet fra alverdens lande Omgivet af små vandboringer, vandværk og rensningsanlæg på den eksperimenterende miljøskole Energi- og Vandværkstedet står 25 elever fra 6.u med hver deres knappenål i hånden og er parate til at stikke den ind i et stort kort, der hænger på væggen. Knappenålen skal placeres i det land, som eleverne har tilknytning til. Mohammed sætter sin lige midt i Libanon. Situationen stammer fra det eksemplariske forløb Vand og sanitet i alverdens lande et forløb, der skal give faglærere ny inspiration til at undervise tosprogede i naturfagene. Flere undersøgelser har nemlig vist, at særligt de tosprogedes faglige niveau på naturfagsområdet trænger til et løft. Mohammed fortæller med stor begejstring om, hvordan han henter vand, når han er i Libanon og besøge sin familie: - Det vand, vi drikker, kan vi kun hente to gange om ugen. Så vi hælder det på flasker og gemmer det. Resten af tiden er vandet i rørene så beskidt, at man kan blive syg af at drikke det, men så kan vi bruge det til at bade i. Gennem forløbet lærer eleverne om drikkevands- og sanitetsforholdene i Danmark og i de lande, de også har tilknytning til, og lærerne får nye ideer til, hvordan de kan inspirere de tosprogede elever hjemme i faglokalerne. Fakta om PISA-København Baggrunden for beslutningen om at styrke læseindsatsen på de københavnske skoler er bl.a. resultaterne fra PISA-København fra PISA-undersøgelsen viste, at 24 % af 9. klasseeleverne læste så dårligt, at det kan give dem problemer med at gennemføre en ungdomsuddannelse. 11

12 Heldagsskoler Sammenhæng i hverdagen Alle børn har behov for en udfordrende og tryg hverdag og sammenhæng mellem skole og fritid. I Københavns udsatte byområder er der færre børn, der går i fritidsinstitutioner, og mange af børnene har brug for støtte til sproglig udvikling og til at udvikle sociale kompetencer. Forsøg med heldagsskoler skal i tre udsatte byområder skabe en udfordrende, tryg og sammenhængende hverdag. På heldagsskolerne arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om at styrke elevernes individuelle udvikling. Målet er, at faglige udfordringer, lektiehjælp, fokus på sund mad og spændende fritidsaktiviteter skal styrke elevernes lyst til at lære og lege både i skole og fritid. Ved skolestart 2007 begyndte de første elever på heldagsskolerne Hillerødgades Skole og Klostervængets Skole, og i 2008 åbner heldagsskolen på Tingbjerg Skole. 12

13 Fra det lokale til det globale: heldagsskole med profil Fagligheden er i højsædet også på heldagsskolerne. Derudover har heldagsskolen på Klostervængets Skole sin helt egen profil, fortæller skoleleder Karen Margrethe Grønlund: - Heldagsskolens profil, vores pejlemærke for arbejdet er fra det lokale til det globale. Gennem hele skoleforløbet er den røde tråd nemlig dannelse og demokratiforståelse. Så eleverne, når de går ud af skolen, har en oplevelse af at være medborgere, som tager en uddannelse og lever med de rettigheder og pligter, som kræves i Danmark. Vi ønsker, at: De små skal lære deres nærmiljø at kende, så de oplever betydningen af at være borgere i et nærmiljø. De næstmindste skal lære deres by at kende, så de oplever betydningen af at være borgere i en by-/hovedstaden. Mellemtrinnet skal lære Danmark at kende. Geografisk, politisk og kulturelt, så de oplever betydningen af at være borgere i en nation. I de store klasser skal de først erhverve kendskab til EU og dernæst et globalt kendskab, så de til sidst oplever betydningen af at være borgere i et globalt samfund. 13

14 Udsatte børn Tidlig og hurtig støtte til udsatte børn Hvor går man hen, når en elev bliver omsorgssvigtet? Og hvordan håndterer man samtalen med forældrene? I København tror vi på, at flere faglige nøglepersoner som psykologer og socialrådgivere på skoler og i dagtilbud kan bidrage til, at udsatte børn får hjælp så tidligt som muligt. Tidlig og familieorienteret indsats For at give bedst mulig støtte til de yngste udsatte børn og deres familie ansætter vi flere småbørnspsykologer. Desuden sørger vi for, at tværfaglige grupper med sundhedsplejersker, psykologer, og tale-hørepædagoger kan bidrage med hurtig og kvalificeret rådgivning til lærere og pædagoger, når der opstår problemer. Socialrådgivere på skolerne En hurtig og kvalificeret indsats over for børn, der har problemer, må ikke sinkes af manglende viden om procedurer og sagsbehandlingstid. Vi har ansat socialrådgivere, der skal arbejde på 25 københavnske skoler. I samarbejde med lærerne skal de sørge for, at udsatte børn får hjælp hurtigst muligt. Seks ud af ti lærere har haft med børn at gøre, som de føler, de burde have underrettet myndighederne om. Det viser en undersøgelse blandt knap 500 lærere foretaget af Månedsmagasinet Undervisere. 14

15 Serviceloven lige ved hånden Fra august 2007 har man kunnet møde socialrådgivere på 25 af de københavnske folkeskoler. En af de skoler, der har en socialrådgiver tilknyttet, er Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Det er en stor hjælp, fortæller skoleleder Lise Egholm: - Jeg er super glad for at have en socialrådgiver lige ved hånden, for hun kan serviceloven til fingerspidserne og ved, hvor man skal gå hen, når der opstår problemer for en familie. Udover at rådgive i procedurer og sørge for et godt samarbejde med Socialforvaltningen skal socialrådgiveren fungere som sparringspartner og rådgiver for lærerne, når der opstår problemer med et barn. På Rådmandsgades Skole har man også ladet socialrådgiveren dele ud af sin viden på pædagogiske rådsmøder. Og så har hun været med på hjemmebesøg hos nogle af skolens udsatte børn. 15

16 Skole-hjemsamarbejde Tættere kontakt mellem skole og hjem I København anser vi et godt skole-hjemsamarbejde mellem forældre og lærere som essentielt for barnets faglige og sociale udvikling. Derfor styrker vi dialogen og samarbejdet mellem skole og hjem på alle københavnske folkeskoler. Hjemmebesøg For at skabe god kontakt og dialog mellem skole og hjem har vi iværksat hjemmebesøg på ca. 40 minutter i alle hjem én gang i indskolingen og én gang på mellemtrinnet. Evalueringssamtaler For at give forældrene bedre mulighed for at støtte deres barn i skolen tilbyder vi en gang om året alle forældre en evalueringssamtale. Samtalen tager afsæt i barnets elevplan og centrerer sig om barnets faglige udvikling, arbejdsvaner, trivsel og sociale kompetencer. Mange undersøgelser viser, at forældres engagement i deres børns skolegang medfører bedre resultater for eleverne både fagligt og socialt Jens Schjødt Thorsen, formand for skolebestyrelsen ved Lundehusskolen. 16

17 17

18 Sunde børn 60 minutter om dagen til alle københavnske børn Børn, der bevæger sig og spiser sundt, har lettere ved at lære. I København arbejder vi på, at børn og unge i skoler og institutioner bevæger sig mindst en time om dagen, og at idræt og bevægelse tænkes ind som en naturlig del af hverdagen og i undervisningen. Ekstra idrætstime Alle 4. og 6. klasser får en ekstra idrætstime om ugen. Idrætskoordinatorer På alle skoler skal en idrætskoordinator arbejde på at styrke idrætsundervisningen og skabe bevidsthed om, at man i alle fag skal tænke krop og bevægelse ind. Desuden kan koordinatoren arbejde på at styrke samarbejdet med lokale idrætsforeninger og lave tilbud efter skoletid. Motion i klassen Kurser og inspirationsmateriale skal give de københavnske lærere nye ideer til, hvordan bevægelse, leg, og idræt kan indgå i den daglige undervisning. Uddannelse og efteruddannelse af idræts- og svømmelærere Skal københavnske børn bevæge sig mere i hverdagen, kræver det dygtige idræts- og svømmelærere. I løbet af tre år uddanner og efteruddanner vi derfor 200 idræts- og svømmelærere. Idræt og bevægelse i dagtilbud Også de helt små skal opleve glæden ved idræt og bevægelse. Derfor udvikler vi nu 11 dagtilbud til idrætsinstitutioner og efteruddanner medarbejderne i pædagogisk idræt. Flagskibe Danmarks første idrætsfolkeskole slog dørene op på Bellahøj Skole ved skolestart

19 Krop og sundhed i centrum på landets første idrætsskole Landets første idrætsfolkeskole åbnede ved skolestart Dermed lød startskuddet til et banebrydende initiativ, der skal skabe stærkere faglige profiler på de københavnske skoler, fortæller afdelingsleder på Bellahøj Skole Morten Østergaard Jensen: - I København vil vi skabe attraktive skoler med særlige faglige profiler, fx musik, idræt, naturvidenskab eller sprog. Idrætsskolen på Bellahøj Skole er det første flagskib, og vi kan allerede nu se, at vi tiltrækker mange fagligt stærke elever, hvis forældre tidligere har fravalgt folkeskolen. De særlige ingredienser på Københavns Idrætsskole er bl.a. fem timers ugentlig idræt, tværfaglige temaer i alle klasser med krop og sundhed i centrum. Desuden har skolen en særlig idrætslinje fra 7. klasse, hvor eleverne har mulighed for at specialisere sig i en af de fem idrætsgrene: Badminton, basketball, fodbold, gymnastik og håndbold. Et stærkt hold af idrætsvejledere med landstræneren for herrelandsholdet i gymnastik i spidsen skal sørge for, at eleverne udvikler sig og får træning på et meget højt niveau. Og vejledernes kompetencer vil også kunne bruges i samarbejdet med de lokale idrætsklubber. 19

20 Demokratisk dannelse Københavnske elever har en stemme Skolen skal ikke bare forberede til demokrati den skal være demokrati. Eleverne skal i hverdagen opleve, at de bliver respekterede som individer med egne rettigheder, at de har indflydelse, og at de bliver hørt. Medborgerskabsprojektet Med projektet styrker vi de elevdemokratiske organer, der allerede findes i folkeskolen, så som elevråd og Københavns Elevsikkerhedsorganisation (KESO). Desuden udvikler vi pædagogiske metoder og undervisningsmaterialer, der kan skærpe elevernes interesse for demokratiet. Målet er, at eleverne får lyst til at engagere sig i de demokratiske processer også når de har afsluttet folkeskolen. I september 2007 fik de københavnske elevråds- og KESO-repræsentanter mulighed for at udtrykke deres holdninger til det formelle og uformelle demokrati i Københavns Kommune. Det skete på en stor ungdomskonference. Cirka halvdelen af de københavnske elever oplever, at de har medindflydelse i skolen, og 58 % af dem oplever, at elevrådet er med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen. Tallene stammer fra Kvalitetsrapporten for Københavns Kommune, som konkluderer, at det demokratiske aspekt i skolerne skal tydeliggøres. 20

21 21

22 Skoleledelse Styrket ledelse skaber forandring En dygtig og professionel ledelse er afgørende for enhver organisation særligt, når der skal skabes udvikling og forandring. Derfor forbedrer vi ledelsesstrukturen på de københavnske skoler og klæder skolelederne på til at navigere i forandringsprocesser. Ny ledelsesstruktur Vi ansætter administrative ledere på alle skolerne. Det betyder mere tid for skolelederen til pædagogisk og personalemæssig ledelse og desuden en udvidelse af kompetencerne i ledelsesteamet. Coaching og rådgivning Alle skoleledere tilbydes intensive forløb i blandt andet udvikling af ledelsesteamet, strategisk ledelse, personaleledelse og evaluering. Diplom i ledelse Målet er, at alle københavnske skoleledere på sigt har en diplomuddannelse i ledelse. Efteruddannelsen skal kvalificere skolelederne til at gennemføre visionære forandringer og til at følge op på arbejdet med analyser og evalueringer. Kontraktledelse og målstyring For at sikre udvikling, dokumentation og resultater indfører vi kontraktledelse på skolerne. Kontraktledelse omfatter resultatlønsaftale for skolelederen og virksomhedskontrakt mellem distriktsforvaltningen og den enkelte skole. 22

23 Hverdagen er blevet mere interessant - Jeg har haft stor glæde af at kunne sætte noget relevant teori på den praksis, jeg kender, fortæller Lasse Reichstein, der er souschef på Rådmandsgades Overbygningsskole. Han har netop afsluttet 3. modul på den diplomuddannelse i ledelse, som københavnske skoleledelser får tilbudt i forbindelse med Faglighed for Alle. Udover de teoretiske input har Lasse Reichstein haft glæde af at møde andre ledere og drøfte den praksis, de alle kender fra deres hverdag som ledere på forskellige københavnske skoler: - I hverdagen kan man godt være lidt alene som leder. Og det kan være svært at finde tid til at sparre med andre ledere. Derfor har det betydet meget for mig at træde ind i et rum, hvor der var plads til det. Som studerende på diplomuddannelsen i ledelse har Lasse Reichstein skullet undersøge sin egen arbejdsplads og reflektere over sin egen rolle som leder. Og det har været med til at gøre hverdagen på Rådmandsgades Overbygningsskole mere interessant: - Jeg er begyndt at arbejde bevidst med min lederstil og er blevet meget mere bevidst om lederrollen. Det betyder også, at jeg er meget bedre rustet til at arbejde med strategisk ledelse, fortæller Lasse Reichstein. 23

24 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Lars Nybøll, The LEGO Group, foto anvendt med tilladelse - Tryk: Datagraf

Tekstforslag til Københavns Kommunes Servicestrategi 2006

Tekstforslag til Københavns Kommunes Servicestrategi 2006 Tekstforslag til Københavns Kommunes Servicestrategi 2006 Det kloge København De københavnske folkeskoler står overfor en række væsentlige udfordringer i form af opdelte skoler, svage faglige resultater

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Kender du folkeskolerne i Brønshøj?

Kender du folkeskolerne i Brønshøj? 2700 Kender du folkeskolerne i Brønshøj? folkeskolerne er bydelens hjerte Hvad var vores bydel uden det daglige mylder af skolebørn og forældre på vej til den lokale skole og uden de mange fritids- og

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:

Anders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi: Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

VELKOMMEN. til skolerne på Bispebjerg. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen. Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen

VELKOMMEN. til skolerne på Bispebjerg. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen. Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen VELKOMMEN til skolerne på Bispebjerg Grøndalsvængets Skole Holbergskolen Lundehusskolen Tagensbo Skole Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære forældre Jeg vil gerne benytte

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E

F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Indledning 1. april 2015 igangsættes en ny sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 års området. Strukturen har været i høring blandt medarbejdere,

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Faglighed for Alle status over fremdrift

Faglighed for Alle status over fremdrift Faglighed for Alle status over fremdrift Indledning Dette notat beskriver den faglige fremdrift for de enkelte projekter i Faglighed for Alle i 3. kvartal 2007. Oversigten er baseret på de politisk vedtagne

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere