AD E F97 >/GIHIH2D JKMLON8PCQKRN SUTWVRXYVSEZ\[S^]T P`_XYVba'LONdc&egfRhYiRjkeglmegfUcnYNpo"[KRVRSYKRq T PmnKMS`L^P`rsIVbPYSYKta'KMLONuT KRVbv JLUS^wuXbaFnKRNpo+xUymV/Xgw" name="description"> AD E F97 >/GIHIH2D JKMLON8PCQKRN SUTWVRXYVSEZ\[S^]T P`_XYVba'LONdc&egfRhYiRjkeglmegfUcnYNpo"[KRVRSYKRq T PmnKMS`L^P`rsIVbPYSYKta'KMLONuT KRVbv JLUS^wuXbaFnKRNpo+xUymV/Xgw">

Velkommen... 3 FAMØS blomstrer. Interview med vores nye studievejleder... 4 Line Marie Svensson er ny studivejleder for matematik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen... 3 FAMØS blomstrer. Interview med vores nye studievejleder... 4 Line Marie Svensson er ny studivejleder for matematik"

Transkript

1 "!#$ &%' )(+*,-/. /#0% &%879%: B. C. >AD E F97 >/GIHIH2D JKMLON8PCQKRN SUTWVRXYVSEZ\[S^]T P`_XYVba'LONdc&egfRhYiRjkeglmegfUcnYNpo"[KRVRSYKRq T PmnKMS`L^P`rsIVbPYSYKta'KMLONuT KRVbv JLUS^wuXbaFnKRNpo+xUymV/Xgw SYKRV?SXYVbvtz{N [bv}vft vtzfk/zkym~rxyvsjkmlyn8p XYq SYK^rXN _ XYVba:LYN L^P`[SSXOVVKtaIT ƒ vtz^q XYVS+o _ XYVba:LYN VR KMSYKaFN LUSOva TWq ~RXbPYKBˆKRVSYKRVRSYK?v'ˆRsIN KSYKR RN Ktv}vFT LUVKRN XgaI[S^ÔTWz^q K5a'KMLONŠT KRN [SYKRV ngˆ^twq zbkœr KtPYKta r L\SYKRNdVK?r Xba:K^rXba}TWz ˆ^TWq q K5ˆRsIN K/[a'sIVYzBKRq T P+o

2 Indhold Velkommen FAMØS blomstrer Interview med vores nye studievejleder Line Marie Svensson er ny studivejleder for matematik Nyt fra Studenterkollokvierne Uforpligtende forelæsninger! Stabilitet og fornyelse Om et fremragende kursus, du sikkert ikke fulgte! Side 9-sætningen: Jensens ulighed No logo Løgn, forbandet løgn og statistik Bjørn Lomborg kritiseres en anelse af Inge Henningsen Artikelserie: Hvad forsker jeg i? Henrik Schlichtkrull starter vores serie om forskernes hverdag på IMF Abelprisen Nyt fra Norges land Mig & Menneskeheden En tegneserie om det desillusionerende matematikerliv Politisk vildleder To læsere kommenterer sidste nummers politiske leder Svar fra FAMØS Et kort svar på læserbrevet Valg af studenterrepræsentanter til IMF Nye studenter i instituttets politiske nævn Tegn-Selv-Graf Få fingrene ned i FAMØS Bagsiden 2

3 Velkommen mwm Den mørkeste time er som bekendt timen før daggry, og den koldeste dag er dagen inden forår, så vi løfter håbefuldt gardinerne og titter ud i den forfrosne verden i håbet om snart at se et lille, spinkelt solstrejf, høre et enkelt lyst kvidr eller se en ung, skrøbelig spire vove sig op af jorden, men endnu er vores håb ikke blevet imødekommet. Samtidig er matematikerne begyndt at vågne af deres eksamenshi, man ser dem tumle forsovne og sultne rundt på institutterne, hvor de leder efter ny åndelig føde. Men tiderne er endnu imod dem, ideerne gror spredt, sætningerne er trivielle og flere af dem fristes til at krybe tilbage på deres leje og sove en sæson til. Nødden forværres, og situationen spidses til. Nogle pantsætter desperat deres gamle bøger for at få råd til nye, andre forsøger uden held at finde lykken i andre fag, og andre igen tyr i deres desperation til underlødig eller populistisk litteratur i deres hunger efter input. Det er en kold tid, hvor frænde lader sig inspirere af frænde, og alle tænker lavmælt og forsigtigt og holder på beviserne. Men just som det hele ser allermest håbløst ud og himlen ser ud til at ville styrte ned om ørene på os, bryder lyset pludselig frem: Et funklende nyt, dugfriskt nummer af FAMØS kommer på gaden. En sten falder fra alles hjerter, og de sorte skyer letter. Hvor der før var knaphed og mistro, er der nu overflod og åbenhed. Det intellektuelle niveau højnes, debatten skærpes, og matematikken får indhold og retning. Og det er altsammen fordi det eksemplar af FAMØS, som du just i dette øjeblik holder i hænderne, er sprængfyldt med erkendelse og åndelig ballast, som kan underholde dig og udvide din horisont, mens du venter på at foråret begynder at vise, at det mener det alvorligt. I dette nummer starter en ny artikelserie om forskeres videnskabelige arbejde: Altså til hver kommende udgave af FAMØS (med mindre vi er løbet tør for VIP ere), vil vi have udvalgt en forsker til at skrive om sine videnskabelige heltegerninger. Og desuden gør vi opmærksom på at FAMØS hjemmeside er blevet opfrisket, numre af ældre dato kan (også) findes der. Se + + IŽp & U 9 )Ž' + )Ž} 9 - U š 3

4 Interview med vores nye studievejleder Henrik Christian Grove FAMØS:Hvor længe har du læst? Jeg er igang med mit 8. semester. FAMØS:Har du været indblandet i andre aktiviteter på matematikstudiet? Jeg har været rusvejleder to år, for årgang 2000 og FAMØS:Hvordan har du det med den fordom, at hvis man har dumpet en del kurser og bumlet lidt rundt, så kan man altid blive studievejleder? Jeg har endnu ikke selv hørt den fordom, men hvis folk tror det er sådan må de selv om det. Men altid blive studievejleder er vist ikke helt realistisk, vi er jo kun én fra hvert fag. FAMØS:Hvad har din største sag hidtil været? Jeg har haft en del klager over eksamener. Det er noget af det største, for folk føler sig utrolig meget trådt på hvis eksamen ikke afspejler det de er blevet undervist i. FAMØS:Hvad ser du som din største udfordring i jobbet? Det er da selvfølgelig at alle kan gå glade fra mit kontor med en følelse af at jeg har hjulpet dem, så de ikke længere føler at det hele er imod dem. Jeg har også en ambition om at lave nogle flere oplæg/foredrag om hvad man kan når man en gang bliver kandidat. Karriere-dage bliver med stor succes afholdt på bl.a. idræt og biologi. FAMØS:Hvad er det for nogle problemer folk typisk kommer med? Det er meget afhængig af hvornår på året det er. Lige i øjeblikket har vi mange med eksamensklager og folk der har dumpet eksamener og nu skal vide hvad de gør med SU. FAMØS: Hvem er det der typisk kommer? Alle! Alle kan på et eller andet tidspunkt have behov for at få et godt råd, eller komme til en der ved hvor de kryptiske regler og love findes. Vejledningen er ikke for en bestemt slags studerende FAMØS: Hvordan mener du selv du er kvalificeret til jobbet? Jeg vil meget gerne hjælpe folk til at føle sig godt tilpas på studiet. Det var også derfor at jeg blev rusvejleder den gang. Men det er nok en ting alle studievejlederne gerne vil, jeg tror ikke det er en særegen ting ved mig. FAMØS: Har du fået indfriet dine forventninger til jobbet? 4

5 Helt sikkert. Det er et meget spændende og alsidigt job, og jeg bliver mere og mere glad for det. FAMØS: Har du fået nogen overraskelser i jobbet? Tidsforbruget skal jeg lige vænne mig til. Hvis jeg beslutter mig for at gå på arbejde i 2 timer, så kan jeg lige så godt indstille mig på at det bliver i 4 timer. FAMØS: Ligger der andet i jobbet end vejledning af studerende? Ja, vi holder også oplæg for uddannelsessøgende og er med til at udgive en masse informationsmateriale. Det primære er selvfølgelig at vejlede de studerende vi har. Nyt fra Studenterkollokvierne Marie Christophersen og Sara Arklint Et studenterkollokvium er et foredrag henvendt til studerende med interesse for matematik. Der er i skrivende stund planlagt to studenterkollokvier: 21. marts: Gert Kjærgård Pedersen: Dimensionsteori for topologiske rum 4. april: Flemming Topsøe: Et integral der er til at forstå Begge kollokvier burde være egnet for også 1. og 2. årsstuderende. Der er ikke planlagt flere kollokvier for forårssemestret, så skulle du have lyst til at holde et, må du meget gerne sende os en . Husk at du kan holde et kollokvium som en af de to formidlingsaktiviteter, du skal lave for at blive kandidat. Har du lyst til at deltage i planlægningen af studenterkollokvierne, eller har du bare et forslag til et foredrag, må du også meget gerne sende os en . Vores adresser er: - šœ šž\ÿu - U 9 )Ž} 9 )Ž} 9 og - U U + 9ŸU - U 9 )Ž} 9 )Ž} 9. 5

6 Stabilitet og fornyelse Lars Myrup Jensen 1 Stabilitet af stof og bølger... Det lyder måske som noget andet, men faktisk var det emnet for et klassisk analyse kursus, der blev udbudt fra matematisk institut sidste semester, i samarbejde med Lund universitet. Der var ikke så mange matematikstuderende fra København til dette kursus, derfor synes jeg lige at I skulle have mulighed for at få et indtryk af hvad der foregik. Kurset gav tre punkter (7,5 ECTS) og blev afholdt hver anden onsdag over fire lektioner. Det specielle, bortset fra emnet, var at hveranden af disse onsdage foregik i Lund. Vi tog således toget, eller bil når vi kun var 4 studerende, til Lund om formiddagen og vendte hjem ved mørkets frembrud. Holdet fra Lund mødte således op hos os de resterende gange. På denne måde mødte vi dels studerende fra Lund universitet, dels en af professorene der, Adrian Constantin, der tog sig af forelæsningerne, om stabilitet af de soliton bølger, der viste sig at løse visse partielle differential ligninger. Bl.a. kiggede vi på løsninger til Korteweg-de Vries ligning og Camasa-Holm ligningen. Det blev klart for os, at en sammensat bølge med tiden vil skille sig op i de enkelte solitonbølger den består af (med den hurtigste forrest). Stabiliteten af disse bølger består i at den enkelte solitonbølges form i alt væsentligt er bevaret i tiden. Disse forhold kunne vi senere benytte, til at få hold på nogle schrödinger operatorer, der netop havde bølgen s ligning som potentiale. Den anden (københavnske) del af kurset stod professor Jan Philip Solovej for. Her handlede det også om stabilitet, men nu af stof, forstået som eksistens af en nedre grænse på den operator der beskriver energien for en partikel, eller senere i kurset på et helt system af partikler. Som vi så undervejs i kurset kan partiklens energi således ikke blive mindre end som så. D.v.s. de negative egenværdier for operatoren, der angiver de laveste energiniveauer for de tilstande partiklen(-erne) kan befinde sig i, bliver aldrig uendeligt store negative tal. Det kommer altså til at betyde at stoffet/partiklen ikke kan slippe af med uendeligt meget energi, og altså heller ikke komme i en ustabil tilstand hvor den opfører sig som en bombe, og det er jo rimeligt betryggende. Kurset afsluttede med at vi (de studerende) fremlagde et emne for resten af holdet. Fra Sverigeholdets side hørte vi således mere om stabilitets kriterier for løsningerne til Camasa-Holm ligningen, og de dertil hørende bevarede størrelser eller conservation laws. Vores medstuderende fra DTU indviede os i det electrostatiske estimat. Jeg 1 Tak til Jan Philip Solovej for at kigge teksten igennem. 6

7 var selv i en 2 mands gruppe og vi fik med noget møje bevist en ulighed, det drejede sig om en nedre grænse på summen af de negative egenværdier, for den èn dimensionelle schrödinger operator: H t = d2 + u(, t), hvor u(x, t) løser KdV ligningen: u t 6uu x + u xxx = 0. Her er en (noget rå) skitse af beviset, dx 2 hvor adskellige overvejelser omkring domaine for operatorene, og lignende, er helt udeladt. Indfør først operatoren A t = 4 d3 6u(, t) d 3u dx 3 dx x(, t), som ses at opfylde: A t = A t. Nogle udregninger vil vise at kommutatoren:[h t, A t ] = u t = u xxx + d 6uu x, lad nu operatoren U t opfylde: U dt t = A t U t, og U 0 = I, denne operator er unitær! (vis surjektivitet og bevarelse af det indre produkt). Sættes nu H t = Ut H tu t får man d H dt t = 0, H t er altså uændret i tiden, derfor fåes Ut H t U t = H t = H 0 = H 0, så H t og H 0 er altså unitært ækvivalente og har så ens spectrum. Det vides at løsningen u(x, t) til KdV ligningen er en kombination af funktioner af formen: u a (x, t) = 2a 2 cosh(a(x 4a 2 t)x) 2, som nævnt tidligere splitter de op i de enkelte dele, når tiden går, og derfor gælder: lim u(x, t) N u aj (x, t) = 0 t j=1 Ved brug af nogle smarte tricks fra differentialregning kan man slå fast at spec( d2 + u dx 2 aj ) { a 2 j } [0, [, og derfor får vi netop en negativ egenværdi for hver af de soliton bølger u aj (x, t) som tilsammen udgør u(x, t) - potentialet i H t. Lav partiel integration et par gange, brug at u opfylder KdV, og at det u der bruges forsvinder i uendelig, ligesåvel som u s afledede (skal) gøre så kan man se at d u 2 dx = 2 uu t dx = 12u 2 u x 2uu xxx dx = dt 4 d dx (u3 ) + 2u x u xx dx = 4 d dx (u3 ) + d dx (u2 x )dx = 0 så u(x, t) 2 dx er en bevaret størrelse i tiden. Udnyttes dette samt opskrivningen w(x, t) = u(x, t) N j=1 u a j (x, t) der giver : u(x, t) = N j=1 u a j (x, t)χ R (x 4a 2 jt) + w(x, t)(1 N j=1 χ R(x 4a 2 jt))+ N j=1 u a j (x, t)(1 χ R (x 4a 2 j t)) + w(x, t) N j=1 χ R(x 4a 2 j t). Hvor χ R (x) = 1 hvis x R og 0 ellers Anvend trekantsuligheden for 2- normen adskillige gange og lad så først t og derefter R, så kommer det frem at u 2 2 = u(x, 0) 2 dx N j=1 u aj (x) 2 dx = 16 3 N j=1 a 3 j 7

8 - hvor sidste lighed er en almindelig udregning af integralet. Lad nu endelig e 1, e 2,... være de negative egenværdier til operatoren d2 V (x) hvor man dx 2 kan bruge u(x, t) som V (x) så gælder altså ifølge ovenstående ulighed at for V L 2 (R) N e 3 2 j 3 V (x) 2 dx < 16 j=! Alt ialt var det et forrygende godt kursus. Vi havde mange hyggelige ture over sundet, og blev en del mere stedkendte i matematikhuset i Lund. For mig at se har vi brug for sådanne tiltag, da man desværre alt for nemt kan glemme, at der findes folk uden for E-bygningen, der deler ens interesser, og at vi ikke nødvendigvis kun skal følge de kurser og aktiviteter, der forgår inden for vores egne fire vægge. 8

9 Side 9-sætningen: Jensens ulighed mwm Jeg har altid syntes, at IMFs logo var lidt nørdet og repræsenterede matematikkens mest kryptiske side. Som de fleste på instituttet vidste jeg, at logoet var Jensens ulighed, men jeg vidste ikke, hvor den optrådte eller hvad den udtalte sig om. For mig var det bare endnu et stykke uforståeligt krimskrams, som instituttets æggehoveder tilfældigvis tillagde stor betydning. Jeg blev derfor oprigtigt overrasket, da jeg lærte, at de sære, betydningsløse kruseduller er en del af en enkel og nyttig sætning om konvekse funktioner, og at hverken sætningen eller beviset er spor kryptisk. Jeg vil derfor hermed viderebringe Erik Christensens bevis for sætningen om Jensens ulighed, så alle interesserede kan finde ud af, hvad IMFs logo egentlig forestiller. Scenen er et reelt vektorrum, som vi identificerer med R n af praktiske grunde, og hovedrolleindehaveren er funktionen f : D R, hvor D R n. Før vi kan formulere sætningen har vi behov for 4 ord: Konveks kombination En linearkombination af vektorer fra R n kaldes en konveks kombination, hvis alle koefficienterne i kombinationen er ikke-negative og summen af dem er 1. Det vil altså for k N 0 sige, at k λ i x i er en konveks kombination k λ i = 1 og λ i 0 for i = 0,..., k. Konveks mængde En mængde D R n siges at være konveks, hvis enhver konveks kombination k λ ix i af vektorer fra D igen er et element i D. Epigraf Epigrafen for en funktion f : D R (D R n ) er punkterne, der ligger over grafen for f, dvs. {(x, t) D R f(x) t}. Bemærk, at hvis man ændrer ulighedstegnet til et lighedstegn fås grafen for f. 9

10 Konveks funktion hvis En funktion f : D R (D R n ) siges at være konveks, den er defineret på en konveks mængde (altså hvis D er konveks) og epigrafen for f er konveks. Med denne terminologi i bagagen er vi nu klar til at formulere Jensens ulighed Lad f : D R være en reel funktion defineret på en konveks mængde D R n. Så er f konveks hvis og kun hvis enhver konveks kombination k λ ix i af elementer fra D opfylder uligheden ( k ) k f λ i x i λ i f(x i ). Den geometriske fortolkning af sætningen er, at f er konveks hvis og kun hvis enhver linie, der forbinder to punkter på grafen forløber helt inde i epigrafen. Bevis: Antag først, at f er konveks. Så er epigrafen for f en konveks mængde, og da punkterne (x 0, f(x 0 )), (x 1, f(x 1 )),..., (x k, f(x k )) ligger på grafen, ligger de også på epigrafen. Pga. konveksiteten vil en vilkårlig konveks kombination ( k k ) k λ i (x i, f(x i )) = λ i x i, λ i f(x i ) af disse punkter også tilhøre epigrafen og dermed opfylde den definerende betingelse ( k ) k f λ i x i λ i f(x i ). Antag nu, at uligheden er opfyldt for alle konvekse kombinationer af elementer fra D. Vi skal så vise, at epigrafen for f er konveks, dvs at hvis punkterne (x 0, t 0 ), (x 1, t 1 ),..., (x k, t k ) opfylder ulighederne f(x i ) t i, i = 0,..., k, så vil enhver konveks kombination k λ i(x i, t i ) af punkterne også opfylde uligheden ( k ) k f λ i x i λ i t i. Vi har imidlertid antaget ( k ) f λ i x i 10 k λ i f(x i ),

11 og da λ i 0, i = 0,..., k og f(x i ) t i, i = 0,..., k er λ i f(x i ) λ i t i, i = 0,..., k. Vi kan derfor foretage vurderingen ( k ) f λ i x i og har dermed vist hvad vi ville. k λ i f(x i ) k λ i t i The MacTutor History of Mathematics archive har også en artikel om Jensen, se š + 9 ) t & + Ž} -ž+ ŽM Y \ m Žk -ž Ž: š Y 9 \ - \ +ª& Y«6 U š 6-9 9žš m \ 9 m \ 9 \ )Ž: " m Beviset for Jensens ulighed, som jeg har tyvlånt, kan findes i sin oprindelige form i Erik Christensen: Konvekse mængder. 11

12 Løgn, forbandet løgn og statistik Inge Henningsen Afdeling for anvendt matematik og statistik Bjørn Lomborgs bog Verdens Sande Tilstand har lige siden sin fremkomst skabt debat. Diskussionen er blevet aktualiseret gennem Udvalget for Videnskabelig Uredeligheds (UVVU) afgørelse om, at man fandt Bjørn Lomborgs publikationer objektivt uredelige. Bjørn Lomborg præsenteres i offentligheden som statistiker, og tal spiller en fremtrædende rolle i hans argumentation. Jeg formoder, at det er derfor FAMØS redaktion har bedt mig om at skrive. Dette er så den første af to artikler. Den handler om Lomborg og talbrug. Den næste handler om debat og videnskab og manglende videnskabelig debat, sådan som jeg ser det aktualiseret af UVVUs afgørelse om Lomborg og det videnskabelige samfunds reaktion på afgørelsen. Lad mig begynde med at sige, at mange af de konkrete metodemæssige kritikpunkter, man kan fremføre over for Lomborg, kan man også fremføre over for dem, han polemiserer imod. Enhver statistiker, der er sin løn værd, kan bevise hvad som helst, hvis han eller hun får adgang til alle data i hele verden og får lov til at regne på dem efter eget forgodtbefindende. Og de fleste har nok gjort det ved en eller anden lejlighed. Bjørn Lomborg er i øvrigt ikke statistiker i den forstand vi kender det her på fakultetet, dvs. en person med en uddannelse i matematisk/teoretisk statistik. Han er uddannet på statskundskab ved Århus Universitet og underviser i metode samme sted. For offentligheden er denne skelnen sikkert irrelevant, men den kan være på sin plads overfor FAMØS læsere. Skal man behandle Lomborg-sagen dækkende, kræver det mere end en artikel i FAMØS. Jeg vælger derfor at illustrere Lomborgs metode ved at koncentrere mig om det afsnit i hans bog, der handler om pesticider (altså sprøjtegifte og lignende). Netop regulering af pesticidbrug er igen aktuelt på grund af nye tal om et stigende antal vandboringer, der må lukkes på grund af forurening med pesticider, og et EU-direktiv om frigivelse af kraftigere virkende pesticider, der frygtes at ville medføre, at man i fremtiden skal til at rense alt drikkevand i Danmark 1. 1 Miljøministeren kæmper aktuelt imod, at dette direktiv skal gælde for Danmark. Mon ikke hans modstandere har været ufine nok til at citere hans miljøvurderingsdirektør, Bjørn Lomborg, der skriver...eftersom drikkevandet ikke på nogen måde medvirker til risici ved pesticider, og vi vil blot have betalt 5 milliarder kroner for en æstetisk værdi (rent 12

13 Bjørn Lomborg behandler pesticider i afsnittet Frygten for pesticider (Lomborg 1998: ), og han konkluderer afsluttende. Overraskende og overrumplende, som det formentlig må være, er valget egentlig ganske klart. Hvis vi vælger at fjerne pesticider fra produktionen, får vi fødevarer og drikkevand uden spor af disse stoffer. Det vil formentlig også betyde, at vi undgår et halvt dødsfald om året. Omkostningen vil derimod være omkring 5 milliarder kroner, at mere natur skal lægges under plov, og at måske flere vil dø årligt af kræft. Det er vores valg. Jeg vil i de følgende afsnit se, hvorledes Lomborg når frem til de tal han bruger i denne konklusion. Se på en del af et problem og konkludere om det hele En vurdering af pesticiders virkning må inddrage mange forskellige faktorer: Påvirkning af artsrigdom i sprøjtede marker. Direkte giftvirkning på mennesker og dyr. Påvirkning af fertilitet. Mere indirekte virkninger, herunder pesticider som kræftfremkaldere. Langtidsvirkninger som pesticiders nedsivning i grundvandet. Andre kendte og ukendte virkninger. Det er således ikke nok at vurdere faren ved pesticidbrug bare ved at se på f.eks. kræft. En generel kritik af Bjørn Lomborg er netop at han kun fokuserer på nogle få udvalgte aspekter af de problemer han beskæftiger sig med. drikkevand). (Lomborg 1998:313) 13

14 Hvordan når Bjørn Lomborg frem til sine tal? Beregningen af det halve kræftdødsfald om året i Danmark bygger i alt væsentligt på arbejder af Doll & Peto (1981) og Scheuplein (1991). Doll & Peto har i en artikel forsøgt at opgøre, hvor stor andel af kræfttilfældene, der skyldes forskellige faktorer som tobak, fødevarer, alkohol, etc. Deres skøn er, at 35% af alle kræftdødsfald kan tilskrives fødevarer, og Scheuplein skønner for kræft forårsaget af fødevarer, at 0.01% [kan antages at stamme] fra pesticider (insekticider, herbicider, fungicider, PBC, DDE, dioxin, aflatoxin etc.). (Citeret efter Lomborg 1998:203). Lomborg omsætter dette på følgende måde: Hvis vi tager antallet af kræftdødsfald i Danmark på ca , bruger Doll og Petos overslag, der siger, at omkring en tredjedel skyldes fødevarer (5.000) og fordeler dem efter Dr. Scheuplein, kan man se resultatet i figur 100. Mere realistisk forårsager pesticider altså omkring et halvt, statistisk dødsfald om året i Danmark. (Lomborg 1998:204).. Doll & Petos opgørelse er epidemiologisk og bygger primært på opgørelser af socialt og geografisk varierende kræftraters sammenhæng med forskellige baggrundsfaktorer, såsom tobak, fødevarer og også forurening. Derimod inddrager de ikke egentlige kausale forklaringer på kræfts opståen. En første indvending mod brug af Doll & Petos tal på et enkelt land er, at da disse tal er baseret på regionale forskelle, kan de i sagens natur ikke forventes også at gælde 14

15 for de enkelte lande. Samtidig har de undersøgte faktorer ændret sig. Rygemønstret er et andet, og konkret for pesticider er brugen eksploderet efter 2. verdenskrig, noget som knapt nok kan have nået at manifestere sig i Doll & Petos tal. En mere væsentlig indvending er imidlertid, at kræft ikke kommer fra en enkelt påvirkning. Kræft udvikler sig gennem en række stadier, og her er der både skade- og reparationsmekanismer på spil. Kræft opstår og udvikler sig således i almindelighed ved et samspil af en lang række faktorer, hvorfor det i realiteten ikke giver mening at ville sætte procenter på de enkelte faktorers bidrag 2. Men dette aspekt nævnes overhovedet ikke af Lomborg. Det er i øvrigt en af hovedindvendingerne mod Lomborg, at han generelt ikke problematiserer grundlaget for sine beregninger. Lomborg omtaler en række andre undersøgelser, hvis resultater han dog ikke bruger. Metodemæssigt kan man konstatere, at hele beregningen hænger på vurderingen i Scheuplein om, at pesticider er skyld i 0.01% af de fødevarefrembragte kræfttilfælde. Her må man igen pege på, at kræft i almindelighed ikke kan tilskrives en enkelt faktor. Men mere væsentligt er det, at de 0.01% nærmer sig det rene gætteri. Der er da også i den internationale litteratur stor uenighed om skønnet for pesticidforårsagede kræfttilfælde i Danmark (fra Lomborgs halve til tal fra EPA, der omregnet giver dødsfald). Det halve dødsfald er således behæftet med stor usikkerhed. Samtidig er det ikke kræftdødsfald, der i de fleste seriøse vurderinger er den væsentlige indvending mod pesticider i grundvand. Men selv om man medgiver Lomborg, at der er en overdreven frygt for pesticider, så er denne frygt dog højst reel sammenlignet for eksempel med den aktuelle frygt for terrorisme. De to trusselbilleder har dog det reelle fælles indhold, at man ikke ved hvordan de vil udvikle sig. Man ved ikke, om det man ser kun er toppen af isbjerget, og der for eksempel med pesticider er ved at ske uoprettelige skader på det danske grundvand. Kogalskabsepidemien i England bør her være en påmindelse om, at tingene hurtigt kan gå rigtig galt, hvis man tilsidesætter fornuftige sikkerhedsprincipper. Men Lomborgs cost-benefit analyser kan ikke rumme sådanne overvejelser. Syntetiske østrogenlignende stoffer Lomborg inkluderer en separat diskussion af den kræftfremkaldende virkning af de østrogenlignende pesticider, der illustrerer, hvorledes han fejlfortolker statistiske undersøgelser. Lomborg konkluderer i afsnittet om pesticider og kræft: Vores bedste viden tilsiger altså, at der ikke er nogen sammenhæng mellem brystkræft og de østrogene stoffer som DDT, DDE og PBC. (Lomborg 1998:210). Et væsentligt argument for denne konklusion er to (små) 2 Hvis man ville sætte sagen på spidsen kunne man hævde, at al kræft skyldtes fødevarer. For hvis man ikke spiste, var der ingen der døde af kræft. 15

16 undersøgelser, hvor man ikke har fundet nogen signifikant sammenhæng. Men alle, der har haft bare et indledende statistikkursus, ved, at når det drejer sig om små undersøgelser kan man ikke slutte, at fordi man ikke får signifikans, så er der ingen virkning. Nedenfor gengives Lomborgs beskrivelse af de to undersøgelser I 1997 kom så de to hidtil største studier af sammenhængen mellem brystkræft og østrogener. Det amerikanske studie så på 240 kvinder med brystkræft. Man udnyttede at de tidligere havde givet deres blod til en national database, så man kunne undersøge indholdet af DDE og PBC i deres blod op til tre år før kræften indtrådte. Konklusionen var at undersøgelsen kan ikke bekræfte den hypotese, at DDT og PBC forøger kræftrisikoen. Verden største studie fra Europa undersøgte 265 kvinder med brystkræft i Tyskland, Holland, Nordirland, Svejts og Spanien. Her undersøgte man indholdet af DDE i kvindernes fedtlag og fandt, at DDE-koncentrationerne faktisk var afgørende lavere for kvinder med brystkræft. Konklusionen var igen at undersøgelsen ikke kan bekræfte hypotesen, at DDE øger risikoen for brystkræft. Selv om disse studier omtales som de hidtil største er de små i forhold til det, man ønsker at undersøge. Ingen ville i disse studier på forhånd vente voldsomme effekter. Ikke en gang hvis virkningen af pesticider var 100 gange større end det Lomborg regner med, ville testet have nogen som helst styrke af betydning. Man kan derfor ikke slutte fra manglende signifikans til manglende virkning. Bemærk i øvrigt, at hvis Lomborg refererer rigtigt, så drejer den amerikanske undersøgelsen sig om DDE og PBC, mens der konkluderes på DDT og PBC dødsfald ved pesticidforbud Også Bjørn Lomborgs beregninger af det øgede antal kræfttilfælde der skulle følge af et forbud mod pesticider er tvivlsomme. Udgangspunktet er den almindelige antagelse, at visse stoffer i grønsager kan have en reparationsvirkning i forhold til kræft. Bjørn Lomborgs argumentet er så, at afskaffelse af pesticider vil gøre grønsager dyrere, hvorfor folk vil spise færre grønsager og der vil komme flere kræfttilfælde. Bjørn Lomborg baserer imidlertid ikke sine slutninger på nogen analyse af priselasticiteten på grønsager. I stedet henviser han til en amerikansk undersøgelse fra 1988, der undersøger sammenhængen mellem indkomst og forbrug af grønsager (note 1184) og skriver: Vi ved at folk spiser mindre frugt og færre grøntsager, jo færre penge de har. Men deraf kan man faktisk ikke slutte, at stigende priser på grønsager betyder mindre forbrug. Indtag af grønsager er i meget høj grad forbundet med socialgruppe, køn, etnicitet, religion etc. Indkomst er på en kompliceret måde forbundet med de samme faktorer. Man kan derfor ikke slutte fra sammen- 16

17 hængen mellem indkomst og grøntspisning til sammenhæng mellem pris og spisning af grønsager, således som Lomborg gør. Dette er et typisk eksempel på det man plejer at kalde konfundering. Hvilket valg Til slut kan man bemærke, at Bjørn Lomborg opstiller et helt urealistisk billede med kun to valgmuligheder: Enten fortsætter vi som nu, eller også forbyder vi pesticider fuldstændigt. Ingen regner imidlertid med et pesticidforbud fra den ene dag til den anden. Men man kunne f.eks. starte med at begrænse sprøjtning omkring vandboringer, som det netop er blevet foreslået af de danske vandværker. Alternativt kunne man vælge at begrænse brugen af sprøjtegifte og så forsøge at sikre grønsagsforbruget ved at fjerne moms på grønsager. Osv. osv., der er mange muligheder. Bjørn Lomborgs behandling af spørgsmålet om pesticider og kræftrisiko er således ikke noget der kan fungere som et seriøst beslutningsgrundlag. Det er imidlertid typisk bogen igennem, at Bjørn Lomborg selv konstruerer sine modstanderes synspunkter for lettere at kunne argumentere mod dem. (At nogle af dem han angriber gør det samme, er kun en dårlig undskyldning.) Det gennemgående træk er, at Bjørn Lomborg opererer med naive risikoanalyser, som man f.eks. også så i atomkraftens barndom, hvor man ud fra (ofte tendentiøst udvalgte) delsystemer hævder at kunne vurdere risici og omkostninger ved forskellige valg. Mangel på videnskabelig debat Ovenstående er kun et par enkelte eksempler på Bjørn Lomborgs argumentation. De er ikke valgt tilfældigt, men jeg mener, at de kan anses for at være repræsentative. De leder op til anden del af artiklen, der under titlen Videnskab, debat og mangel på videnskabelig debat beskæftiger sig med de mekanismer i samfundet som helhed og i den videnskabelige verden, der gør at man må forholde sig til Lomborgs bog som andet og mere end endnu et eksempel på dårlig og tendentiøs statistik. Referencer Lomborg, Bjørn (1998) Verdens sande tilstand Centrum, København Scheuplein, Robert (1991) Do pesticides cause cancer?, Consumers Research Magazine, Vol 74:12:30-3. Doll, Richard & Richard Peto (1981) The Causes of Cancer: Quantitative Estimates of Avoidable Risks of Cancer in the United States Today, Journal of the National Cancer Institute, Vol 66:6:

18 Artikelserie: Hvad forsker jeg i? Henrik Schlichtkrull Mit forskningsområde er harmonisk analyse. Det er en videreudvikling af teorien for Fourier rækker, hvor der yderligere indgår repræsentationsteori for en gruppe G. For mit vedkommende er G altid en Lie gruppe. De resultater, som jeg selv betragter som mine bedste, har jeg fundet i samarbejde med en hollandsk matematiker, Erik van den Ban, som er ansat ved universitetet i Utrecht. Sammen har vi skrevet en halv snes artikler, som er udkommet i forskellige tidsskrifter. Vi begyndte samarbejdet for cirka 15 år siden, og det fortsætter stadig. Det drejer sig om harmonisk analyse på såkaldt symmetriske rum. Min interesse for symmetriske rum fik jeg allerede, mens jeg var kandidatstuderende, og mit speciale handlede da også om noget repræsenatationsteori, der har med symmetriske rum at gøre. Samarbejdet med van den Ban opstod nogle år efter jeg blev phd. Jeg traf ham ved en konference, hvor vi opdagede at vi havde den fælles interesse for disse symmetriske rum. De store skridt i vores samarbejde tager vi når vi engang imellem mødes, enten i forbindelse med konferencer som vi begge deltager i, eller ved at en af os gæster den andens institut. Feks var jeg i Utrecht en uge i januar i år. De små skridt tager vi med , og over telefonen. Et symmetrisk rum er et kvotientrum G/H, hvor G er en Lie gruppe og H en undergruppe. Desuden skal der findes en involution σ af G, hvis fikspunktgruppe er H (en involution er en homomorfi G G som er sin egen inverse, og fikspunktgruppen er {g G σ(g) = g}). Et på mange måder typisk eksempel på et symmetrisk rum fås ved at lade G = SL(2, R), gruppen af 2 2 reelle matricer med determinant 1, og H = SO(2), undergruppen af ortogonale matricer med determinant 1. Den tilhørende involution af G er givet ved σ(g) = (g t ) 1. Kvotienten SL(2, R)/ SO(2) kan identificeres med den hyperbolske plan. I dette tilfælde er geometrien af det symmetriske rum Riemannsk, men mere generelt kan den også være det man kalder pseudo- Riemannsk. Navnlig vil jeg godt fremhæve vores arbejde med Plancherel dekompositionen for G/H. Det er et projekt som har strukket sig over 10 år, og som vi afsluttede for et års tid siden med to artikler The Plancherel decomposition for a reductive symmetric space, I-II. De er endnu ikke udkommet i et tidsskrift, men de kan findes som preprints ud fra matematisk afdelings hjemmeside ved at gå ind under forskning. De to artikler bygger på en række af tidligere 18

19 artikler, hvoraf de mest betydningsfulde er: E. P. van den Ban and H. Schlichtkrull, The most continuous part of the Plancherel decomposition for a reductive symmetric space. Ann. of Math. 145 (1997), , E. P. van den Ban and H. Schlichtkrull, Fourier inversion on a reductive symmetric space. Acta Math. 182 (1999), Her vil jeg forsøge at forklare hvad det var for et problem vi dermed løste. Lad os tage udgangspunkt i teorien for Fourier rækker, som kendes fra 2AN. Klassisk beskæftiger harmonisk analyse sig med analysen af fænomener med periodisk natur. Hvis fænomenet er beskrevet ved en funktion f(x) med periode f.eks. 2π, består den harmoniske analyse i at bestemme Fourierkoefficienterne c n = 1 2π π π f(x)e inx dx for f, hvor n Z. Teorien for Fourier rækker er i sig selv meget omfattende. Et af de mest fundamentale resultater er "Plancherel sætningen", som siger, at afbildningen, der til funktionen f knytter følgen af dens Fourierkoefficienter, er en isometri af Hilbertrummet L 2 (] π, π]) på 2 (Z). Endvidere er der sætninger om,hvordan man finder f ud fra dens Fourier koefficienter, nemlig ved at summere Fourier rækken f(x) = n Z c n e inx. Konvergensen af denne række er som bekendt fra 2AN ret kritisk. Afhængig af hvilken type konvergens man ønsker, findes der en klasse af funktioner for hvilke konvergensen kan opnås. F.eks. gælder konvergens i L 2 for alle funktioner f L 2. Formlen (2) kaldes en inversionsformel, fordi den anviser den inverse til afbildningen fra funktion til Fourier koefficienter. Den ovennævnte teori har fascineret mig, lige siden jeg første gang mødte den på Matematik 1. Ideen, at skrive en "vilkårlig"periodisk funktion, uanset hvor sammensat den synes at være, som sum af rene svingninger e inx, finder jeg tiltalende og smuk. Teorien har et utal af generalisationer, og det problem, van den Ban og jeg løste, hører herunder. Typisk er, at man erstatter intervallet ] π, π], hvorpå funktionen f er defineret, med en anden mængde X. Man taler så om harmonisk analyse på X. I vores tilfælde er X = G/H et symmetrisk rum, som tidligere omtalt. Det skal naturligvis også præciseres, hvilke funktioner på X der skal erstatte bølgefunktionerne e inx. Det er her repræsentationsteorien kommer ind i billedet, idet de relevante bølgefunktioner (kaldet sfæriske funktioner) dannes ud fra en serie af irreducible repræsentationer af G. (en repræsentation af G er en homomorfi fra G til gruppen af lineære operatorer på et vektorrum). Med disse funktioner som byggesten viser vi en Plancherel 19

20 sætning, som giver en isometri af L 2 (G/H) på et andet L 2 -rum, der tjener til at parametrisere de sfæriske funktioner. Endvidere finder vi en inversionsformel for den tilhørende Fourier transformation. Den såkaldt regulære repræsentation π af G på Hilbertrummet L 2 (G/H) er givet ved at g G virker på funktionerne ved translation, nærmere betegnet [π(g)f](x) = f(g 1 x) (det er en egenskab ved det benyttede mål på G/H at π(g) bevarer L 2 -egenskaben). Set fra et repræsentationsteoretisk synspunkt har vi i vores artikler opnået at dekomponerere denne repræsentation i irreducible delkomponenter. Hvad har det så med Fourier rækkerne at gøre? Jo, funktionen e inx kan betragtes som en repræsentation af cirkelgruppen T = {z z C, z = 1}, nemlig den 1-dimensionale repræsentation givet ved homomorfien z = e ix z n = e inx. Plancherelsætningen for Fourier rækker giver dermed, at den regulære repræsentation af cirkelgruppen på L 2 (T) L 2 (] π, π]) er den direkte sum af alle de 1-dimensionale repræsentationer z z n. Vores resultater bygger naturligvis på en række tidligere resultater af andre matematikere. Først og fremmest skal Harish-Chandras arbejde nævnes. Harish-Chandra, som var fra Indien men arbejdede i Princeton, USA, brugte stort set hele sit liv på at løse det ovennævnte problem i tilfældet hvor X = G, en semisimpel Lie gruppe (jeg vil undlade at præcisere,hvad semisimpel betyder). Hans resultater betragtes som et højdepunkt indenfor forskningen i Lie grupper. Det, som van den Ban og jeg har opnået, generaliserer faktisk Harish-Chandras arbejde, idet en semisimpel Lie gruppe G også selv er symmetrisk rum; den er nemlig kvotienten af G G med den diagonale undergruppe {(g, g) g G}. Den tilhørende involution af G G er afbildningen (x, y) (y, x), hvis fikspunkter netop er elementerne af formen (g, g). Endvidere skal det også nævnes, at van den Ban og jeg ikke har været ene om at løse problemet. Samtidig med at vi løste det blev det nemlig også løst af en fransk kollega, Patrick Delorme, fra Marseille. Hans arbejde og vores er ikke uafhængige af hinanden, idet vi hver især bygger på tidligere arbejder af hinanden, men metoderne til at bevise sætningen er vidt forskellige. Delorme beviste sætningen på samme tid som os, men han var først ude med at publicere det. Hans bevis udkom i 1998 (i Annals of Mathematics). Derudover annoncerede en japansk matematiker, T. Oshima, ved en konference for 15 år siden at han havde løsningen, men han er aldrig fremkommet med et bevis, så det tæller ikke rigtig. 20

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 8 Morten Grud Rasmussen 18. oktober 216 1 Fourierrækker 1.1 Periodiske funktioner Definition 1.1 (Periodiske funktioner). En periodisk funktion f er

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Mere om differentiabilitet

Mere om differentiabilitet Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Noter til Perspektiver i Matematikken

Noter til Perspektiver i Matematikken Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013 Heisenbergs usikkerhedsrelationer Nils Byrial Andersen Institut for Matematik Matematiklærerdag 013 1 / 17 Abstrakt Heisenbergs usikkerhedsrelationer udtrykker at man ikke på samme tid både kan bestemme

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Ekstern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 0 0,0%

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Ølopgaver i lineær algebra

Ølopgaver i lineær algebra Ølopgaver i lineær algebra 30. maj, 2010 En stor del af de fænomener, vi observerer, er af lineær natur. De naturlige matematiske objekter i beskrivelsen heraf bliver vektorrum rum hvor man kan lægge elementer

Læs mere

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Tidligere Eksamensopgaver MM55 Lineær Algebra Indhold Typisk forside.................. 2 Juni 27.................... 3 Oktober 27..................

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold?

Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan vurderer du modulets pædagogiske indhold? 1 06.02.2016/Lis

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Intern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Intern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Intern evaluering af Makroøkonomi 2 Langt sigt Forelæsninger, efterår 2003 Underviser: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 7 9,1%

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013 Punktmængdetopologi Mikkel Stouby Petersen 1. marts 2013 I kurset Matematisk Analyse 1 er et metrisk rum et af de mest grundlæggende begreber. Et metrisk rum (X, d) er en mængde X sammen med en metrik

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II nr

Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II nr - I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II Jens Højgaard Jensen august 2013 (2. udgave) nr. 492-2013 Roskilde Universitet, Institut for Natur,

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? 1 Var kurset fagligt interessant? Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Økonomi Jeg havde håbet at der var tættere forbindelse

Læs mere

I kurset Samhørende og partielle differentialligninger vil vi i foråret 2006 benytte bogen

I kurset Samhørende og partielle differentialligninger vil vi i foråret 2006 benytte bogen S.&P. DIFFERENTIALLIGNINGER 2. februar 2006 Oversigt nr. 1 I kurset Samhørende og partielle differentialligninger vil vi i foråret 2006 benytte bogen [EP] Elementary differential equations with boundary

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst?

1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? 2. Hvor meget af det udleverede pensum har du læst? 1. Hvor stor en del af forelæsningerne på dette modul har du deltaget i? Ingen eller næsten ingen (0-20 %) 1 6,7% Få (21-40 %) 0 0,0% En del (41-60 %) 1 6,7% En stor del (61-80 %) 2 13,3% Alle eller næsten

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Fra Administrationen: Mona Nørgaard, Sarah Barfoed Mcintyre, Drude Katrine Jørgensen

Fra Administrationen: Mona Nørgaard, Sarah Barfoed Mcintyre, Drude Katrine Jørgensen Møde den: Onsdag d. 21. november 2012 kl. 12.30-15 Lokale 345 Møde i Studienævnet for Idræt REFERAT Til stede: Jan Kahr Sørensen, Henrik Sørensen, Ask Vest Christiansen,, Morten Toft, Aleksander Kokholm

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 29. april 2010. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 29. april 2010 Kontaktpersoner Magnus Find - magnus06@imada.sdu.dk Niels Kjeldsen - tiels@imada.sdu.dk Tilde My Larsen - tilla07@student.sdu.dk Anders Nielsen Helmar

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 11. juli 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer?

Hvordan synes du planlægning, sekretariat og moodle fungerer? - Hvordan synes du planlægningen af studiet fungerer? Hvor har du undervisningen? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? Hvilken bacheloruddannelse er du optaget på studiet med? - Andet, hvad? Antropologi Supp.-kursus. Udd sygeplejerske

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende

Læs mere

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02) SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE UNIVERSITET INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM2) Fredag d. 2. januar 22 kl. 9. 3. 4 timer med alle sædvanlige skriftlige

Læs mere

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, ESBEN BISTRUP HALVORSEN 1 Indledning De fleste kan nok blive enige om, at mængden {a, b, c} er større end mængden {d} Den ene indeholder jo tre elementer,

Læs mere

Varmeligningen og cosinuspolynomier.

Varmeligningen og cosinuspolynomier. Varmeligningen og cosinuspolynomier. Projekt for MM50 Marts 009 Hans J. Munkholm 0. Praktiske oplysninger Dette projekt besvares af de studerende, som er tilmeldt eksamen i MM50 uden at være tilmeldt eksamen

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Underviser-info no. 2 december 2012

Underviser-info no. 2 december 2012 Underviser-info no. 2 december 2012 Kære kollega Hermed december måneds underviser-info. Undervisningen og administrationen deromkring er stadig præget af, at vi arbejder på at finde fornuftige måder at

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere