NATUR & MILJØ 2001 VAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR & MILJØ 2001 VAND"

Transkript

1 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden i mange områder er stadig dårlig. Miljøfremmede stoffer findes i stigende omfang i vandmiljøet.

2 182

3 Foto: DMU/Jens Skriver 3.1 Indledning Miljøpåvirkningerne i forbindelse med vand kan generelt relateres til tre faktorer: Vandressourcer og for stor vandindvinding. Fysisk ødelæggelse af vandområder som udretning af vandløb og dræning af ådale samt afvanding af søer og lukkede fjorde. Udledning af forurenende stoffer herunder næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Vandressourcer En bæredygtig udnyttelse af grundvandet er baseret på, at der dannes mindst lige så meget nyt grundvand, som vi indvinder (figur 3.1.1). Udnyttelsesgraden må ikke være så stor, at grundvandskvaliteten og restvandføringen i vandløb påvirkes i negativ retning. I praksis vil det betyde, at formentlig mellem 25% og 75% af den naturlige grundvandsdannelse er udnyttelig. Indvindingen af grundvand er i dag bæredygtig i størstedelen af landet. I det østlige Sjælland og i nogle andre tætbefolkede områder dannes der dog mindre nyt grundvand, end der fjernes. Dette betyder, at nogle vandløb i perioder efter nogle tørre år, kan være tørlagte pga. for stor indvinding. En del af Danmarks grundvand er pga. forurening med pesticider, nitrat og andre stoffer ubrugeligt som drikkevand. Hvis fremtidens drikkevand skal sikres, må vi forebygge yderligere forurening og spare mest muligt på det grundvand, som stadig er rent. Vandforbrug og indvinding Almene vandværker 56 % Husholdninger Erhverv Institutioner Erhvervsvanding 34 % Landbrug Gartnerier Dambrug Industri mv. 1 % Med egen vandindvinding Nedbør, fordampning, grundvandsdannelse og afstrømning via vandløb Fysisk påvirkning af vandområder Vandløb er blevet forandret som følge af udviklingen, især i landbruget. For at afvande markerne er der foretaget omfattende dræninger, og mange vandløb er blevet reguleret, udrettet eller lagt i rør. Samtidig fremmes afvandingen ved grødeskæring i vandløbene. Disse indgreb har for 9% af tidligere naturlige vandløbsstrækninger skabt Figur Konceptuel figur som illustrerer sammenhæng mellem vandforbrug og vandressourcer. Procent angiver andel af vandforbrug (gennemsnit ). Mangel på drikkevand Sænkning af grundvandsspejlet Påvirkning af grundvandskvaliteten Udtørring af vandløb Effekter af for stor vandindvinding Påvirkning af planteog dyrelivet 183

4 væsentligt forringede levesteder for dyr og planter. Mange søer og vandhuller er forsvundet pga. landbrugets og byernes udvikling. De naturlige marine biotoper, specielt i de kystnære, er blevet reduceret som følge af inddragelse af lavvandede havområder til land, ændring af havbunden i forbindelse med råstofindvinding og anlægsaktiviteter og modificering af kystområderne. Derudover påvirker fiskeriet og den store skibstrafik i de danske farvande naturtilstanden. Aktiviteter i samfundet Dambrug Landbrug Husdyrgødning Handelsgødning NH 3 Tilførsel af gødning Jord Næringsstoffer Et af de væsentligste miljøproblemer i det danske vandmiljø er stor tilførsel af næringsstofferne, fosfor og kvælstof. Den store tilførsel medfører dels en forringelse af kvaliteten af drikkevand dels ødelæggelse af livsbetingelserne for dyr og planter. Eksempelvis er for højt indhold af nitrat i drikkevandet sundhedsskadeligt, og som følge heraf har en del drikkevandsboringer måttet lukke. Algegrønne søer, grumset og uklart vand samt døde bunddyr i marine områder er andre eksempler på effekter af for stor tilførsel af næringsstoffer. Figur Konceptuel figur som beskriver sammenhængen mellem menneskelig aktivitet, tilførsel af næringsstoffer og effekter i vandmiljøet. Forbrug af kemiske stoffer i forskellige samfundssektorer Industri Kemiske stoffer i produktionen og produkter Afbrænding af fossile brændsler og affald Energiproduktion Transport Landbrug Brug af pesticider Tilførsel og forekomst af næringsstoffer i vandmiljøet Atmosfærisk nedfald NO x NH 3 Udvaskning fra dyrkede arealer Grundvand Jord Punktkilder Renseanlæg Særskilte industriudledninger Spredt bebyggelse Grundvand Tilførsel og forekomst i vandmiljøet Atmosfærisk nedfald Vandløb og søer Tilførsel fra punktkilder Vandløb, søer, kystnære og marine områder Tilførsel fra punktkilder Kystnære og marine områder Effekter af eutrofiering Effekter på akvatiske økosystemer Grumset, uklart vand Algegrønne søer Døde bunddyr og iltsvind Effekter på mennesker Højt nitratindhold i drikkevand Giftige alger Lugtgener Effekter af miljøfremmede stoffer Effekter på økosystemer Påvirkning af arter som snegle, fisk sæler og isbjørne Effekter på mennesker Giftige eller kræftfremkaldende stoffer Stoffer der påvirker immunforsvaret, fertiliteten eller hormonsystemet Mange menneskelige aktiviteter fører til udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet, herunder spildevand fra husholdninger og industri og næringsstoffer fra landbrug og dambrug (figur 3.1.2). Atmosfærisk nedfald af næringsstoffer kan i nogle områder også have betydning. Landbruget er den største kilde med hensyn til kvælstof og en stor kilde til fosfortilførsel, men her er der også store bidrag fra punktkilder og spredt bebyggelse. Effekterne af for stor tilførsel af næringsstoffer er især synlig i grundvandet (nitrat), i søer (fosfor) samt i fjorde, kystnære områder og det åbne hav. Vandløbene transporterer en stor del af de næringsstoffer, som tilføres søerne og de kystnære områder. Miljøfremmede stoffer Der findes talrige miljøfremmede stoffer i vandmiljøet, som stammer fra vort forbrug af kemiske stoffer (figur 3.1.3). De mest omfattende forureninger af vandmiljøet skyldes pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Vort spildevand indeholder mange miljøfremmede stoffer fx fra vaskemidler eller andre ting vi skyller ud i kloakken. Derudover findes mange stoffer som anvendes i industriproduktionen og i transportsektoren, fx tilsætningsstoffet MTBE, som anvendes i blyfri benzin. Der findes talrige miljøfremmede organiske stoffer i grundvandet bl.a. pesticider og nedsivende stoffer fra forurenede grunde. I vandløb findes også pesticider. Der er bekymring for hormonlignende stoffer, som kan ændre kønskarakteren hos eksempelvis skaller. I de kystnære områder er man i de senere år blevet opmærksom på effekterne af miljøfremmede stoffer eksempelvis antibegroningsmidlet TBT som påvirker snegle. I temaafsnittet beskrives mere detaljeret de miljøfremmede stoffer i de marine områder. Figur Konceptuel figur som beskriver sammenhængen mellem forbrug af miljøfremmede stoffer og forekomst samt effekter i vandmiljøet. 184

5 Foto: Roskilde Amt/Per Helmgaard 3.2 Tilførsler til vand Kilder til tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet er mange og kan opdeles i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Renseanlæg, særskilte industrielle udledere, ferskvandsdambrug, regnvandsbetingede udløb, spredt bebyggelse og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer, udyrkede arealer og atmosfærisk deposition (nedfald) Spildevand og renseanlæg Spildevandet der ledes til renseanlæggene kommer fra husholdninger, industrier og institutioner. Spildevandet renses typisk i biologisk-kemiske renseanlæg, hvor forurenende stoffer i betydelig grad nedbrydes eller fjernes. Danmark har de sidste 25 år investeret store beløb i et effektivt spildevandssystem, med kloakker og rensning af spildevandet i renseanlæg. I dag er hovedparten af Danmarks ejendomme kloakerede, og det meste husholdnings- og industrispildevand ledes gennem de kommunale og private renseanlæg, før det ledes ud til havet eller vandløb. I 1999 behandlede de 25 største og mest avancerede renseanlæg næsten halvdelen af spildevandsmængden. Der er sket en kraftig udbygning og forbedring af spildevandsrensningen. I 197 erne gennemgik størstedelen af spildevandet kun begrænset rensning, mens renseanlæggene i dag fjerner størstedelen af det iltforbrugende organiske stof samt fosfor og kvælstof (figur 3.2.1). Især efter Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 er renseanlæggene udbygget med fosfor- og kvælstoffjernelse. Knap 6% af spildevandet til de kommunale renseanlæg kommer fra hus- Figur Udvikling i spildevandsrensning. Symbolforklaring: M = mekanisk K = kemisk B = biologisk N = nitrifikation D = denitrifikation (Kilde: Miljøstyrelsen, 2). Spildevandsrensning, procent holdninger og serviceerhverv, mens den resterende del stammer fra industrivirksomheder. Mere end 1 store industrier har egen udledning af spildevand og står selv for spildevandsrensning. Fra 1989 til 1999 er udledningerne af organisk stof fra kommunale og private renseanlæg faldet fra 36.5 til 3.5 tons, en reduktion på mere end 9%. Udledningerne af fosfor og kvælstof er tilsvarende faldet med hhv. 87% og 72%. Også for de særskilte industrielle udledninger er der gennem 199 erne sket markante reduktioner. Organisk stof, fosfor og kvælstof er faldet med hhv. 85%, 95% og 85%. MBND, MBNDK MK, MB, MBK Mekanisk Urenset

6 Figur Udledninger fra renseanlæg. (Kilde: Miljøstyrelsen, 2). Husholdning og serviceerhverv Industriens produktionsprocesser 59 procent 41 procent Over 1 store industrier Kommunale og private renseanlæg Særskilt industri Samlet udledning fra renseanlæg Stof (1. tons) Procent reduktion Organisk stof (BI5) 36,5 3,5 9 Kvælstof 18, 5,1 72 Fosfor 4,5,58 87 Udledning fra særskilte industriudledninger Stof (1. tons) Procent reduktion Organisk stof (BI5) 56,2 8,3 85 Kvælstof 6,5,97 85 Fosfor 1,4, ,5 1, 1,5 1. tons BI5 1. tons N 1. tons P Udvikling i udledningen fra kommunale og private renseanlæg Før VMP Før VMP Før VMP tons BI tons N tons P 186

7 Udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer Den forbedrede rensning på renseanlæggene har også betydet at en stor del af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer helt eller delvist nedbrydes eller tilbageholdes i spildevandsslammet (jf. afsnit 3.6.2). Indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslam kontrolleres løbende (jf. afsnit 4.4) Andre punktkilder Efter at udledningerne fra renseanlæg er kraftigt nedbragt, har en række mindre punktkilder relativt fået større betydning. I 1999 stod de mindre punktkilder som regnvandsbetingede udløb, spredt bebyggelse og fiskeopdræt således for omkring 4-5% af punktkildeudledningerne af organisk stof, fosfor og kvælstof (tabel 3.2.1). Op gennem 199 erne er der dog også for disse mindre punktkilder sket reduktioner i udledningerne. Eksempelvis er udledningerne af fosfor fra spredt bebyggelse faldet pga. øget anvendelse af fosfatfrit vaskepulver. Udledningerne fra ferskvandsdambrug er desuden halveret pga. bundfældningsbassiner og bedre foderudnyttelse. Siden 1989 har der samlet været en reduktion i udledningerne fra punktkilder på 66% for kvælstof, 81% for fosfor og 74% for organisk stof (figur 3.2.3). Disse reduktioner er for kvælstof og fosfor primært sket ved markante reduktioner i udledninger fra renseanlæg og særskilte industrielle udledere. Vandmiljøplanens reduktionsmål for udledninger fra renseanlæg og særskilte industrielle udledere har været opfyldt siden Den atmosfæriske tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet stammer både fra udenlandske og danske udslip til atmosfæren. Omkring 15% af nedfaldet af kvælstof til de danske farvande stammer fra danske kilder (jf. afsnit 2.4 og 3.6). Udledning i 1999 i 1. tons Organisk stof Fosfor Kvælstof (BI5) Renseanlæg 3,5 (15%),58 (47%) 5,1 (55%) Særskilte industrielle udledere 8,3 (36%),7 (6%),9 (9%) Regnvandsanlæg 2,8 (12%),25 (2%) 1, (1%) Spredt bebyggelse 3,8 (17%),22 (18%) 1, (1%) Ferskvandsdambrug 3, (13%),8 (7%) 1,1 (12%) Saltvandsbaseret fiskeopdræt 1,6 (7%),3 (3%),3 (3%) I alt 23, 1,24 9,4 Figur Årlige udledninger til vandmiljøet fra punktkilder. (Kilde: Bøgestrand, 2 og Miljøstyrelsen, 2). Kvælstof i 1. tons Tabel Udledninger fra punktkilder 1999, 1. tons. (Kilde: Miljøstyrelsen, 2). Dambrug og havbrug Spredt bebyggelse Regnvandsanlæg Særskilte industri udledere Renseanlæg Fosfor i 1. tons Dambrug og havbrug Spredt bebyggelse Regnvandsanlæg Særskilte industri udledere Renseanlæg Foto: SNS/Bent Lauge Madsen 187

8 3.2.3 Landbrugets tilførsel af næringsstoffer Det danske landbrug anvender husdyrog handelsgødning, spildevandsslam og industriaffald til at dække afgrødernes behov for kvælstof og fosfor. Når næringsstofferne tilføres i større mængder, end planterne kan optage, siver en del af overskuddet ned i grundvandet eller udvaskes til vandløb, søer og havet. Det samlede overskud af næringsstoffer til landbrugsjorden er forskellen mellem den tilførte mængde af især handelsgødning og husdyrgødning og den fraførte mængde i form af afgrøder. Overskuddet udgør det potentielle tab til vand- og luftmiljøet. På grund af ændret dyrkningspraksis, nedsat handelsgødningsforbrug og ændret hus- dyrproduktion er forskellen mellem tilog fraførsel fra landbrugsjorden faldet med 37% for kvælstof og med 32% for fosfor (jf. afsnit 1.2 og 3.8). Det er vanskeligt direkte at måle tilførslen til vandområderne fra det dyrkede land. Ud fra målinger af transporten nedstrøms i de store vandløb og kendskab til udledninger fra punktkilder kan udledninger fra det åbne land beregnes, dvs. fra landbrugs- og naturarealer. Landbruget er den vigtigste kilde til kvælstofforurening, omkring 4/5 af udledningerne kommer fra de dyrkede arealer. Hvad fosfor angår, stammede lidt over halvdelen af udledningerne i 1999 fra landbruget, mens resten kom fra punktkilder. Tilførslen fra de dyrkede arealer afhænger dels af overskuddet af kvælstof og fosfor på markerne, dels af vejret. Jo mere nedbør, jo større udvaskning. Tilførslen af kvælstof til havet har været ret konstant i 199 erne, omkring 1. tons (figur 3.2.4). Den lave tilførsel i 1996 og 1997 skyldes vejret; de to år var meget tørre, hvorfor vandafstrømningen fra land - og dermed tilførslen af kvælstof til havet - var lille. Omvendt var der stor tilførsel i våde år som 1994, 1998 og Renseanlæg og andre punktkilder stod for 9% af tilførslen af fosfor til havet i 1989, men under halvdelen i 1999 (figur 3.2.5). Resten af tilførslen kommer fra marker og udyrkede arealer i det åbne land. Også for fosfor ses større tilførsel fra det åbne land i våde år som 199, 1994 og Kvælstof i 1. tons Vand, km Kvælstof Afstrømning Fosfor i 1. tons Punktlkilder Åbent land Figur Udvikling i kvælstoftilførsel og vandafstrømning til havet. Landbruget står for 4/5 af kvælstoftilførslen. (Kilde: Bøgestrand, 2). Figur Udvikling i fosfortilførsel til havet fra hhv. punktkilder og det åbne land. (Kilde: Bøgestrand, 2). 188

9 Foto: GEUS/Peter Warna-Mors 3.3 Vandressourcer Danmarks ferskvandsressources størrelse og variationer Den bæredygtigt udnyttelige vandressource i Danmark er på landsplan større end den samlede indvundne vandmængde. Den seneste landsdækkende opgørelse, der blev foretaget af Vandrådet i 1992, vurderede den udnyttelige grundvandsressource til i alt 1,8 mia. m 3 pr. år, hvilket er større end det nuværende vandforbrug på omkring,85 mia. m 3 pr. år (tabel 3.3.1). Den danske drikkevandsforsyning er 99% baseret på oppumpet grundvand. Overfladevand anvendes kun i meget begrænset omfang. mm mia. m 3 Nettonedbør 3 12, Udnyttelig vandressource 4 1,8 Vandindvinding 2,85 (gns ) Tabel Vandbalance for Danmark. (Kilde: Vandrådet 1992 og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 2). Store regionale forskelle betyder, at der visse steder i landet er vand nok, mens der andre steder er knaphed på vand (figur 3.3.1). Nettonedbøren og den udnyttelige vandressource er størst i det sydvestlige Jylland og mindst på øerne Da vandforbruget er størst i Østjylland og på øerne, er det et fordelingsmæssigt problem, således at der i visse dele af landet er vand nok, mens der fx omkring København sker en overudnyttelse af vandressourcen Figur Årlig nedbør, (Kilde: Henriksen & Madsen, 1997; Frich et al., 1997). 189

10 Udnyttelsesgraden af den udnyttelige grundvandsressource på landsplan er 51% og opdeles Danmark i fire hydrogeologisk adskilte områder, ses en betydelig regional variation. Udnyttelsesgraden baseret på Vandrådets skøn er 84% for Sjælland, 65% for Fyn, 46% for Jylland og 33% for Bornholm (figur 3.3.2). Især på Sjælland og Fyn men også andre tætbefolkede regioner som Østjylland er reserven ikke særlig stor, så situationen i lange tørre perioder kan blive kritisk. Der er væsentlig usikkerheder på vurderingen af den udnyttelige grundvandsressources størrelse. I skønnet er der taget hensyn til, at visse områder generelt har vanskelige indvindingsforhold, og at den naturlige vandkvalitet andre steder er så dårlig, at vandet ikke umiddelbart kan udnyttes. Desuden sætter miljøtilstanden i vandløb og vådområder grænser for, i hvilket omfang vandressourcen kan udnyttes. Indvindingen må ikke være så stor at forholdene for dyre- og planteliv ødelægges pga. udtørring. Der er imidlertid ikke taget hensyn til tre væsentlige forhold i opgørelsen af ressourcens størrelse: Forurening som følge af miljøfremmede stoffer fx pesticider Betydningen af længerevarende klimavariationer, fx flere tørre år efter hinanden Eksisterende geologiske og hydrogeologiske data En vurdering af den udnyttelige vandressource, inkl. fradrag af forurenet vand og længerevarende tørkeperioder, vil derfor give et væsentligt reduceret skøn af den bæredygtig vandressource på landsplan i forhold til de 1,8 mia. m 3 pr. år. Et andet problem ved Vandrådets skøn er at usikkerheden ikke er nærmere kvantificeret. Vandrådets skøn bygger blot på en simpel antagelse omkring den procentdel af nettonedbøren, der er udnyttelig. Estimatet kan gøres mere sikkert ved at inddrage de mange hydrologiske og geologiske data, der findes. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS ) er i øjeblikket ved at færdiggøre en National Vandressource Model for hele landet, som vil inddrage samtlige eksisterende data og som har til formål at kvantificere den udnyttelige grundvandsressources størrelse og regionale fordeling, herunder den fremtidige udvikling. Et bedre bud på den udnyttelige grundvandsressources størrelse forventes at kunne foreligge ultimo 22. Udnyttelsesgrad af grundvandsressource, procent Sjælland Fyn Jylland Bornholm Figur Udnyttelsesgraden af grundvandsressourcen på Sjælland, Fyn, Jylland og Bornholm. Baseret på Vandrådets skøn. Københavns og Frederiksberg kommuner er ikke medtaget i beregningerne af udnyttelsesgraden på Sjælland. (Kilde: Vandrådet, 1992). Samlet vandforbrug, liter pr. person pr. dag 3 25 Indvinding af vand, mio. m 3 pr. år Vandværksvinding i alt Almene vandværker Erhvervsvanding Industri mv. Overfladevand Figur Udvikling i vandforbrug i Københavns Kommune, (Kilde: By- og boligministeriet, 1999). Figur Indvindingen af vand, (Kilde: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 21). Note: Kategorierne er ikke helt entydige idet mange industrier eksempelvis forsynes gennem almene vandværker. Således udgør det samlede industriforbrug en væsentlig større andel. Erhvervsvanding dækker vandforbrug i landbruget, bl.a. markvanding samt forbrug i dambrug. 19

11 Indvinding og forbrug af vand I 2 forsynede de almene vandværker husholdningerne og industrien med 42 mio. m 3 grundvand, og indu strier samt andre med egen vandindvinding brugte 98 mio. m 3. Gartnerierne, landbruget og dambrugene (erhvervsvanding) brugte 192 mio. m 3, og indvindingen af overfladevand var 16 mio. m 3. Den samlede vandindvinding var på 71 mio. m 3. Indvinding og forbrug af vand har været stigende fra 2. verdenskrig til 197 erne. Eksempelvis blev vandforbruget per person i Københavns Kommune fordoblet fra 2. verdenskrig til 197 (figur 3.3.3). Vandforbruget var nogenlunde konstant gennem 198- erne og har været faldende gennem 199 erne. I 1989 var den samlede vandindvinding godt 1. mio. m 3 og var i 2 faldet med 3% til 71 mio. m 3 (figur 3.3.4). Faldet skyldes overvejende, at indvinding af vand til almene vandværker er faldet med 1 /3 (eller godt 2 mio. m 3 ), men også at de sidste somre har været forholdsvis regnfulde, hvilket formindskede gartneriernes og landmændenes vandingsbehov. I tørre år som 1996 og 1997 var ind vinding til erhvervsvanding omkring 4 mio. m 3, mens den i våde år kun er omkring det halve. Siden 1989 er husholdningernes forbrug af vand faldet med 3%. Dette skyldes dels, at prisen på vand er blevet mere end fordoblet siden 1991 (jf. afsnit 1.5.7), dels at befolkningens miljøbevidsthed, brug af vandsparende udstyr fx ved toiletter, og regnvandsopsamling er øget i perioden. Prisstigningen på vand skyldes primært stigende udgifter til afledning og rensning af spildevand. Fra 1. januar 1994 blev der indført en afgift på ledningsført vand (i dag 5 kr. pr. m 3 ), og der blev indført en spildevandsafgift fra 1. januar Forbruget på industrier med egen vandindvinding har ligget nogenlunde konstant på omkring 9 mio. m 3 pr. år. Igennem de sidste 1-2 er der på mange industrivirksomheder foretaget investeringer i renere teknologi for at spare på vandforbruget. Eksempelvis er vandforbruget til fx at fremstille øl, slagte samt fremstille papir og glasuld markant reduceret (jf. afsnit 1.5.5) Grundvandets kvalitet Grundvandets kvalitet er truet af forskellige forhold såsom udvaskning af nitrat og pesticider fra de dyrkede arealer, samt mere afgrænsede forureninger fra punktkilder såsom kemikalieaffaldsdepoter, lossepladser, olietanke og forurenede industrigrunde. Vurdering af grundvandets kvalitet bygger på oplysninger fra: 67 grundvandsovervågningsområder fordelt over landet. Her undersøges både det yngre og ældre grundvand. I alt er der omkring 1 filtre, hvor grundvandet undersøges Omkring 1 filtre i grundvandet i de fem landovervågningsoplande. Her overvåges bl.a. kvaliteten af det helt nydannede grundvand og sammenhængen med landbrugets dyrkningspraksis Vandværkernes boringskontrol, dvs. analyser af det vand, som indvindes til drikkevand De tre områder giver tilsammen et omfattende kvalitativt billede af grundvandets kemi og forureningstilstand. Flere boringer lukket Vi har i Danmark en særdeles decentral vandforsyningsstruktur med 285 fælles vandforsyninger og ca. 9. private enkeltvandforsyninger. Figur Lukkede boringer. (Kilde: Miljøstyrelsen, 21). Naturskabte kvalitetsproblemer og tekniske årsager Pesticider Andre miljøfremmede stoffer Nitrat Anden eller ukendt årsag Indberetninger fra kommunerne i perioden viser, at vandværkerne har lukket et større antal vandforsyningsboringer på grund af menneskeskabt forurening. Pesticider eller deres nedbrydningsprodukter er årsag til omkring halvdelen af lukningerne. Omkring 2% skyldes forureninger med andre miljøgifte, mens 3% af boringerne blev lukket, fordi der var for meget nitrat i grundvandet (figur 3.3.5). Antallet af vandboringer, der er lukket som følge af forurening med pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, er steget stærkt siden Det vurderes, at stigningen i høj grad skyldes et øget antal pesticidanalyser, og herunder også et øget antal analyser af forskellige enkeltstoffer. Gennem 199 erne har antallet af boringer, som er blevet lukket på grund af nitrat eller andre miljøfremmede stoffer end pesticider, været nogenlunde konstant. Selv om mange boringer er blevet lukket på grund af menneskeskabt forurening, er endnu flere blevet lukket på grund af naturskabte problemer med vandkvaliteten eller af tekniske årsager. Vandfonden, som blev oprettet i slutningen af 1997, har til opgave at yde tilskud til forureningstruede vandindvindinger. I perioden fra 1997 til og med 2 er der givet i alt tilsagn om støtte. Disse er fordelt med 144 tilsagn til almen vandforsyning, 87 til ikke-almen vandforsyning, tilsagn om støtte til enkeltindvindere (private brønde og boringer) samt 24 tilsagn om støtte til generelle projekter Før Antal 191

12 Nitrat i grundvandet Mange steder forurenes grundvandet med nitrat i en sådan grad, at det bliver uegnet som drikkevand. Landbruget anvender gødning til at dække afgrødernes behov, men tilførslen er generelt større end den mængde planterne kan optage og en del af overskuddet siver ned i grundvandet. Drikkevand forurenet med nitrat anses for at udgøre en sundhedsrisiko for spædbørn. Omkring 61% af overvågningsboringerne og 69% af vandforsyningsboringerne, indeholder ikke nitrat over den anvendte detektionsgrænse (1 mg NO 3 /l). Omkring 24% af overvågningsboringerne indeholder mere nitrat end den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg/l og 18% mere end den højest tilladte mængde på 5 mg/l. Tilsvarende indeholder 8,5% af vandforsyningsboringerne nitratkoncentrationer over 25 mg/l og 2% over 5 mg/l. Det lavere tal for vandforsyningsboringer skyldes bl.a., at mange af boringerne med højt nitratindhold er blevet lukket, og at vandforsyningsboringer gennemsnitligt er lidt dybere end overvågningsboringer. Dette gør dem mindre følsomme over for forurening fra jordoverfladen. De grundvandsmagasiner og vandværker, som er mest nitratbelastede, ligger i Viborg og Århus Amter (figur og figur 3.3.8). Grundvandet på øerne er generelt mindre belastet med nitrat. Det er særlig grundvand dannet efter 196, som har forhøjet nitratindhold, og der er en god sammenhæng mellem nitratindholdet, grundvandets alder og landbrugets handelsgødningsforbrug (figur 3.3.7). Nitratmåling NO 3 mg pr. liter Handelsgødningsforbrug kg N pr. ha Figur Sammenhæng mellem grundvandets alder, indhold af nitrat og forbrug af handelsgødning. Note: Grundvandet der er dannet i perioden med højt kvælstofgødningsforbrug har også et generelt højt nitratindhold. (Kilde: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 1999 og Plantedirektoratet, 21) Nitrat mg/l 25-5 > 5 Figur Nitratkoncentration i vandværkernes boringskontrol for perioden Note: Kun boringer med koncentrationer over 25 mg NO 3 pr. liter er medtaget. (Kilde: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 2). 192

13 Den generelle vurdering af nitratindholdet i grundvandet er, at der ikke kan konstateres noget signifikant ændret nitratindhold siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987 (figur 3.3.8). Det svarer til forventningerne, da langt det meste af det overvågede grundvand er dannet før vedtagelsen. På den anden side er det meste af det grundvand vi indvinder i dag dannet efter 195. Derfor bør de første tegn kunne ses i løbet af den næste tiårs periode. Andre salte i grundvandet Salt (natriumklorid) findes i dybtliggende grundvand og i grundvand ved kystnære områder. Salt kan være en begrænsning for indvinding til drikkevand. Ved for stor vandindvinding kan indtrængende eller optrængende saltvand ødelægge grundvandet. Des- uden kan vejsaltning i vinterperioden også forårsage lokalt forhøjede kloridog natriumværdier i grundvandet. Sulfat optræder især i områder med sulfidmineraler i jorden, hvor en grundvandssænkning fremmer iltningen. Fluor-mineraler findes særligt i grundvandsmagasiner i kalk, hvor de kan frigives som fluorid til grundvandet. Metaller i grundvandet Afhængig af jordtypen findes der et større eller mindre indhold af uorganiske sporstoffer, herunder metaller, i grundvandet. Metaller findes naturligt i grundvandet, men sænkning af grundvandsspejlet og iltning af metalholdige mineraler kan øge indholdet. Høje koncentrationer af metaller fx arsen i grund- og drikkevandet kan være yderst sundhedsskadeligt. Nikkel og zink er fundet i hhv. ca. 1% og 5% af overvågningsfiltrene i grundvand fundet i koncentrationer, der overskrider det højst tilladelige indhold for drikkevand. Begge stoffer formodes at være frigivet fra sulfidmineraler i jorden på grund af sænkning af grundvandsspejlet og iltning. Aluminium er fundet i koncentrationer over det højst tilladte for drikkevand i 15% af overvågningsfiltrene og 23% af 172 analyserede vandværksboringerne, fortrinsvis i Vestjylland, hvor ph-værdien er lav. Det gælder dog generelt, at metallerne i væsentlig grad tilbageholdes i vandværkernes sandfiltre ved den almindelige vandværksdrift median mg/l NO 3 Udvikling fra til mg/l NO >5 <=1 Antal filtre Figur Nitrat i grundvandet. Farverne viser grundvandets nitratindhold fra Pilene viser, hvor og hvordan nitrat indholdet har ændret 5 sig i perioden fra til Udviklingen er baseret på målinger med over mg NO 3 /l. (Kilde: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 21). 193

14 Pesticider i grundvand I 199 erne blev programmerne til analyse af pesticider i grundvandet udvidet betragteligt, og i takt hermed er der fundet pesticider i et stadigt stigende antal grundvands- og drikkevandsboringer. Pesticiderne bruges i landbruget, i gartnerier, langs veje og jernbaner samt i private haver. Truslen mod grundvandet har medført, at Miljøstyrelsen i dag ikke godkender pesticider, som ved nedsivning til grundvandet kan føre til at grænseværdien for drikkevand som gennemsnit over et år overskrides i en meters dybde. Amterne og vandværkerne har i perioden fra 1993 til 2 fundet pesticider eller deres nedbrydningsprodukter i ca. en fjerdedel af de undersøgte boringer, og grænseværdien for drikkevand på,1 µg/l var overskredet i 7-1% boringerne (jf. afsnit 4.5). Pesticiderne findes især i det yngste grundvand, hvoraf halvdelen er forurenet med pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. I de fleste tilfælde er der dog tale om fund under grænseværdien for drikkevand. Organiske miljøgifte i grundvandet Grundvandsovervågningen omfatter også organiske miljøgifte, som har været brugt i store mængder, er spredt i naturen, er letopløselige i vand, og som anses for kræftfremkaldende eller på anden måde sundhedsfarlige. Det drejer sig især om aromatiske kulbrinter som benzen, toluen og xylen samt om klorerede opløsningsmidler som tetraklorkulstof, triklorethen og kloroform. De aromatiske kulbrinter stammer typisk fra lossepladser, olieanlæg, benzinanlæg, asfaltfabrikker, tjærevirksomheder og gasværker. Benzen, som er et af de hyppigst fundne aromatiske kulbrinter, er fundet i 8% af de undersøgte overvågningsboringer. De klorerede opløsningsmidler stammer især fra metal- og farveindustri, lossepladser, benzinanlæg og tøjrenserier. Triklorethen og kloroform er fundet i henholdsvis 4% og 9% af boringerne. Generelt er grænseværdierne for drikkevand sjældent overskredet for disse stoffer. Fenoler, som bl.a. dannes ved naturlig nedbrydning af organisk stof, er fundet i 13% af overvågningsboringerne, men optræder normalt i koncentrationer, der ligger betydeligt under grænseværdien for drikkevand. MTBE i grundvandet Boks Nedsivning af organiske miljøgifte kan ramme grundvandet. MTBE er siden 1985 blevet brugt til at hæve oktantallet i benzin i stedet for bly. Der anvendes for tiden 5. tons MTBE i dansk benzin om året. Langt det største indhold, op mod 1%, findes i 98 oktan benzin. MTBE er svært nedbrydelig, og lækager ved bl.a. benzinstationer kan derfor føre til forurening af grundvandet. Stoffet får drikkevand til at lugte og smage grimt ved ganske lave koncentrationer. I årene er der i alt i grundvandsovervågningen analyseret for MTBE i 158 boringer, men der er kun fundet MTBE i 1. I vandværksboringerne er der fundet MTBE i 38 ud af 238 undersøgte boringer (16%). Forurening af grundvandet med MTBE er udbredt under nedlagte benzinstationer. Der er her konstateret forurening med MTBE i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand på 5 mg/l. Grænseværdien for drikkevand er alene fastsat for at undgå dårlig lugt og smag. Sundhedsskadelige effekter optræder først ved koncentrationer, som er højere. Da MTBE er let opløseligt og svært nedbrydeligt i grundvandet, vil det sprede sig fra forureningskilden med den naturlige grundvandsstrømning med risiko for forurening af drikkevandsboringer. Som følge af problemerne med MTBE, har Miljøstyrelsen drøftet løsninger med oliebranchen i Danmark. Oliebranchens Fællesrepræsentation har efterfølgende offentliggjort en udfasningsplan for MTBE i dansk benzin. Ifølge planen bliver MTBE i løbet af 21 fjernet fra al benzin med oktantal 95 og 92, og markedsføringen af den fortsat MTBE-holdige 98 oktan benzin begrænses til mindre end en tiendedel af de nuværende benzinstationer, hvilket altså vil betyde en væsentlig reduktion i antallet af potentielle forureningskilder for MTBE. Oliebranchens udfasningsplan løber indtil videre kun til 1. januar 25. Det er fordi skærpede EU krav til benzinens aromatindhold på det tidspunkt kan betyde et fornyet behov for at tilsætte MTBE til 95 oktan benzin. Fra dansk side vil der blive lagt pres på EU for at finde langsigtede løsninger vedrørende MTBE. 194

15 Foto: DMU/Annette Baattrup-Pedersen 3.4 Miljøtilstanden i vandløb Vandløb især påvirket af fysiske ændringer Det danske landskab gennemskæres på kryds og tværs af 35. kilometer naturlige vandløb samt 25. kilometer menneskeskabte grøfter og kanaler. Vandløb er blevet forandret betydeligt som følge af udviklingen, især i landbruget. For at afvande markerne er der foretaget omfattende dræninger, og mange vandløb er blevet reguleret, udrettet eller lagt i rør. Afvandingen fremmes ved grødeskæring og nogle steder opgravning af sand i vandløbene. Disse indgreb har skabt væsentligt forringede levesteder for dyr og planter i 9% af de naturlige vandløb. Vandløbenes miljøtilstand forringes også som følge af dårlig vandkvalitet, bl.a. på grund af udledninger af spildevand, okkerudsivning og udledning af miljøfremmede stoffer. Spildevand fra huse, gårde, sommerhuse og landsbyer, som ikke er tilsluttet kloaknettet, påvirker ofte små vandløb stærkt. Spildevandet fra nogle få boliger kan belaste en lille bæk lige så hårdt som en hel bys rensede spildevand belaster en stor å. Smådyr viser tilstanden Et godt mål for den generelle vandløbskvalitet er artssammensætningen af de smådyr, som lever i åer og bække. I vandløb med forringet kvalitet er der færre arter end normalt, og de er ofte særligt hårdføre, fx dyr, som er tilpasset dårlige iltforhold. Efter en fastlagt metode: Dansk Vandløbsfaunaindeks, bedømmes vandløbene i en af syv faunaklasser: Faunaklasse 1, 2 og 3 tildeles vandløb, der har en er stærk eller meget stærk påvirket fauna Faunaklasse 4 svarer til en moderat påvirket fauna Faunaklasserne 5, 6 og 7 svarer til vandløb, hvor faunaen er upåvirket eller svagt påvirket Procent Hele landet Jylland og Fyn Sjælland, Lolland og Falster 2 1 Figur Biologisk vandløbskvalitet på 153 stationer i 1999 fordelt over hele landet. (Kilde: Bøgestrand, 2). Upåvirkede eller svagt påvirkede Moderat påvirket Kraftig eller meget kraftig påvirkede 195

16 Ud fra det nationale net på 1.53 stationer havde 46% af stationerne en moderat påvirket fauna (faunaklasse 4) i 1999 (figur 3.4.1). I disse vandløb mang ler enten hovedparten af de mere krævende smådyrarter, eller de er meget fåtallige. De upåvirkede eller svagt påvirkede stationer udgjorde en tredjedel mens kraftigt eller meget kraftigt påvirkede vandløbsstationer udgjorde de resterende 2%. Der er en tendens til, at større vandløb på over 5 meters bredde har en bedre tilstand end små vandløb. Kun 8% af de større vandløb var kraftigt eller meget kraftigt påvirkede mod 22% af de små vandløb. Vandløbenes miljøtilstand er bedre i Jylland og på Fyn end i den øvrige del af landet. I Jylland og på Fyn er 42% af stationerne upåvirkede eller svagt påvirkede, mens det er 15% for Sjæl- land, Lolland og Falster (figur 3.4.1). De kraftigt eller meget kraftigt påvirkede er henholdsvis 13% og 38%. En mulig forklaring er, at vandløbene og vandføringerne er mindre øst for Storebælt, så eventuelle tilledninger, som husspildevand og landbrugsudledninger, får større betydning. Boks Hadsten Lilleå et eksempel på, at spildevands rensning har hjulpet. Spildevandsrensning i Hadsten Lilleå Hadsten Lilleå er et mellemstort tilløb til Gudenå ved Langå. Åen var i 197 erne stærkt forurenet af dårligt renset husspildevand, industrispildevand og ulovlige landbrugsudledninger. På flere strækninger var bunden dækket af slam og lammehaler. Forureningen fra Hadsten var særlig slem, fordi der oven i husspildevandet blev udledt spildevand fra slagteriet. På lange strækninger nedenfor byen kunne kun de mest forureningstolerante dyr leve i åen. I begyndelsen af 199 erne blev der etableret en effektiv spildevandsrensning i alle byer og landsbyer i oplandet, de ulovlige landbrugsudledninger ophørte og svineslagteriet i Hadsten lukkede. Alt dette medførte en markant bedring af vandkvaliteten i Hadsten Lilleå og dele af åen er nu stort set uforurenet. 197 erne III: Ret stærkt forurenet IV: Meget stærkt forurenet Hadsten Figur Miljøtilstand i Hadsten Lilleå i 197 erne og 199 erne. (Kilde: Århus Amt, 2) I-II: Uforurenet II: Ret svagt forurenet II-III: Noget forurenet Hadsten 196

17 3.4.2 Udvikling i tilstanden Danske vandløbs miljøtilstand er generelt blevet forbedret inden for de seneste 1-15 år. Især antallet af stærkt forurenede vandløbsstrækninger er faldet markant. Eksempelvis faldt andelen af stærkt forurenede vandløb på Fyn og i Århus Amt fra omkring 2% midt i 198 erne til hhv. 5% for større vandløb og 12% for alle vandløb i dag. I dag er det især de små vandløb, der er stærkt forurenede. Også antallet af vandløbsstrækninger der vurderes okkerpåvirkede er faldet. Disse vandløb findes især i de vestjyske amter. Den forbedrede vandkvalitet især i de større vandløb skyldes mindre udledninger af iltforbrugende organisk stof fra byer, dam- og landbrug herunder færre ulovlige landbrugsudledninger af gylle, møddingsvand og ensilagesaft. I modsætning til de større vandløb er mange små vandløb stadig påvirket af dårlig renset spildevand fra spredt bebyggelse, sommerudtørring og hårdhændet vedligeholdelse. Vedligeholdelsen af vandløb er blevet mere skånsom Hårdhændet grødeskæring og opgravning af sand har en stor påvirkning af planter og dyr i vandløbet. Vedligeholdelsen af mange vandløb er blevet mere skånsom i de seneste år. I 1985 havde 26% af vandløbene ingen eller skånsom vedligeholdelse, mens der var hård vedligeholdelse i halvdelen af vandløbene. I 1996 var det ændret til 52% med ingen eller skånsom vedligeholdelse og kun 7% med hård vedligeholdelse. Vandplanter Sammenligner man vandløbsfloraen i dag med den, som fandtes for 1 år siden, er mange af de arter, der tidligere var almindelige, forsvundet (jf. afsnit 4.3). I 1896 blev der på 13 vandløbslokaliteter fundet 16 arter af vandaks, mens der i 1996 kun blev fundet syv arter. Antallet af egentlige undervandsplanter viser tilsvarende et markant fald i løbet af de sidste 1 år. Udviklingen har medført, at vandløbsvegetationen er domineret af færre og mere udbredte arter, som bedre tåler forstyrrelser og næringsrige forhold fx pindsvindknop, vandstjerne og vandpest. Udvikling i vandløbenes målsætningsopfyldelse I de amtslige regionplaner er der fastsat målsætninger for omkring 24. km vandløb. Ved vandløbstilsynet i 2 blev der udført tilsyn på 6.42 stationer og resultaterne viste, at målsætningerne er opfyldt for 45% af vandløbene (figur 3.4.2). Opgørelsen dækker dog over store amtslige forskelle. Således opfyldte 7% af vandløbene målsætningerne i Ribe Amt, mens der i andre amter er mindre end 1% som opfylder målsætningerne. Igennem 199 erne har kun omkring 4% af vandløbene opfyldt målsætningerne. Figur Udviklingen i vandløbenes målsætningsopfyldelse i perioden (Kilde: Miljøstyrelsen, 21). Vandløbenes målsætningsopfyldelse i procent Ej opfyldt Opfyldt Foto: KUBL/Dean Jacobsen Foto: SNS/Bent Lauge Madsen 197

18 Hanskaller skifter køn Boks Miljøfremmede stoffer i vandløb påvirker faunaen. (Kilde: Århus Amt, 2). Vort spildevand indeholder mange miljøfremmede stoffer, eksempelvis kemiske stoffer fra vaskemidler eller andre ting vi skyller ud i kloakken. En del af de miljøfremmede stoffer i spildevand nedbrydes i renseanlæggene, men resten ledes ud til vandmiljøet. En af effekterne af miljøfremmede stoffer kan være en hormonpåvirkning, hvor stofferne har samme effekt som det kvindelige kønshormon, østrogen. Handyr, der påvirkes af østrogen eller østrogenlignende kemikalier, kan udvikle hunlige træk i kønsorganerne. Odense Universitet og Århus Amt har i samarbejde undersøgt kønsorganerne hos skaller på tre vandløbslokaliteter og i de to vandløb med spildevandstilførsel var skallerne begyndt at danne æg i tekstiklerne. Tilsvarende fund er gjort i England og blandt havsnegle langs de danske kyster (jf. afsnit 3.6.2). Det er endnu uafklaret, hvilke stoffer der er årsag til påvirkningen. Mistanken samler sig dels om en række organiske miljøfremmede stoffer, som ender i spildevandet, dels om p-pille-østrogener eller kvinders naturlige østrogener, som udskilles med urinen og ledes til renseanlæg. 198

19 Foto: DMU/Martin Søndergaard 3.5 Miljøtilstanden i søer Figur Udviklingen i søernes målsætningsopfyldelse i perioden (Kilde: Miljøstyrelsen, 21). Søers målsætningsopfyldelse i procent Ej opfyldt Opfyldt Indledning Danmarks søer spiller både rekreativt og landskabs- og naturmæssigt en stor rolle. Der findes omkring 12. søer større end 1 m 2, størstedelen er damme og moser, og kun godt 2.5 er større end 1 ha. Udviklingen i antallet af søer har gennem mange år været nedadgående som følge af landbrugets og byernes udvikling. Eksempelvis faldt antallet af søer i Århus kommune fra omkring 19 til 835 i 198. På det seneste er udviklingen vendt da også de mindre søer er blevet beskyttet, og ved naturgenopretning er der genetableret en række søer, som tidligere var blevet afvandet. Det vurderes, at der i øjeblikket årligt gives tilladelse til anlæggelse af flere hundrede nye søer og damme. Vandkvaliteten i hovedparten af vore søer er ringe. Vandet er ofte uklart og artsrigdommen blandt planter og dyr er generelt ringe. Planterne på søbunden er forsvundet fra mange af søerne, og i perioder kan der optræde store mængder af blågrønalger, der kan dække vandoverfladen som et malingsagtigt lag. Fiskebestanden er ofte stor og domineret af fredfisk som skalle og brasen. Der er kun få fugle, fordi fødemulighederne er dårlige. Amterne har opstillet kvalitetsmål for de større danske søer, heraf har 37% målsætning om at søen kun skal være svagt påvirket. I 58% af søerne accepteres lidt menneskelig påvirkning, og i 5% af søerne må i et vist omfang være forurenede af spildevand eller landbrugsaktiviteter. Den dårlige miljøtilstand afspejles i at i 2 opfyldte kun ca. en tredjedel af de undersøgte søer den fastsatte målsætning, hvilket er næsten uforandret i forhold til tidligere år (figur 3.5.1). Den ringe miljøtilstand skyldes stor tilførsel af næringsstofferne fosfor og kvælstof. For at forbedre tilstanden er der gennem de sidste 2-35 år foretaget store investeringer i at nedbringe næringsstoftilførslen ikke mindst tilførslen fra byernes spildevand

20 Udvikling i søernes vandkvalitet Vandets gennemsigtighed er en god indikator for en søs miljøtilstand. I rene søer er sigtbarheden om sommeren over 2-3 meter. Det er en sjældenhed i Danmark. Omkring 6% af søerne har en sigtdybe på under en meter og kun 25% har en sigtdybe på mellem en og to meter. Kun 15% af søerne har rimeligt klart vand. I upåvirkede danske søer, fx i skov- og naturområder er koncentrationen af fosfor typisk under,1-,2 mg P/l. I dag er koncentrationen i mange af søerne mere end ti gange højere. Det betyder, at planteplankton har gode betingelser og vandet i sommerperioden bliver uklart og grumset. Ud fra gamle forskningsartikler og analyser af biologiske rester i forskellige lag i søbunden ved man, at for blot 6-8 år siden var de danske søer langt mere klarvandede og havde et væsentlig mere varieret plante- og dyreliv end i dag. Eksempelvis havde de lavvandede søer bunden dækket af vandplanter. I dag er planterne forsvundet i hovedparten af de lavvandede søer. Siden 197 erne er der dog sket en forbedring i tilstanden. Spildevandet bliver renset bedre, og fosfortilledningen til danske søer er derfor blevet meget mindre. Koncentrationen af fosfor i det vand, der løber til søerne, er gennemsnitligt mere end halveret i perioden Dette har betydet, at fosforindholdet i søvandet er faldet i samme periode (figur 3.5.2). Faldet i fosforindholdet i søvandet har betydet, at søerne er blevet mere klarvandede. Sigtdybden er fx ændret fra 1,45 m i 1989 til 1,6 meter i 2 (figur 3.5.2). Samtidig er der sket forbedringer i den biologiske tilstand. Boks Udvikling i en sø s tilstand efter nedsættelse af næringsstoftilførslen. Søbygård Sø Søbygård Sø ved Hammel (søareal 29 ha, middeldybde 1 m) er et velundersøgt eksempel på søers reaktion på en nedsættelse af næringsstoftilførslen. Søen blev op gennem 195 erne og 196 erne tilført store mængder kun mekanisk renset spildevand fra Hammel. I 197 erne forekom hyppig fiskedød i søen på grund af stort iltforbrug. I 1976 blev der etableret biologisk rensning på renseanlægget; det blev i 1982 fulgt op af fosforfjernelse. Det sidste medførte et drastisk fald i fosfortilførslen til søen (figur 3.5.3A), der senere blev efterfulgt af en reduktion i kvælstoftilførslen i 1987 efter lukning af slagteriet i Hammel. Foto: DMU/Martin Søndergaard Det markante fald i fosfortilførslen førte kun til et langsomt fald i fosforkoncentrationen i søen (figur 3.5.3B), fordi en del af den fosfor, som var blevet akkumuleret i søbunden nu blev frigivet. Frigivelsen har været så stor at søens fosforbalance har været negativ i foreløbigt 19 år (figur 3.5.3A), dvs. der løber mere fosfor ud af søen end den modtager. Modelberegninger har vist at overskudspuljen i søbunden først vil være endeligt udtømt i 216 altså hele 34 år efter at tilførslen blev nedsat. Det på trods af at søen er hurtigt gennemstrømmet med en opholdstid for vandet på blot en måned. Omvendt synes faldet i koncentrationen af kvælstof at følge faldet i tilførslen til søen uden tidsforsinkelse. Der er begyndt at ske ændringer i søens biologiske tilstand. Mængden af alger målt som klorofyl-a er faldet og vandet er blevet lidt mere klarvandet (figur 3.5.3C). Desuden er fiskebestanden ændret markant. Mens der kun er sket et mindre fald i den samlede fangst af fisk, er der sket en markant forøgelse i andelen af rovfisk fra næsten ingen til nu 34% af den samlede fangst (figur 3.5.3D). Rovfiskenes andel er nu så høj, at de i væsentlig grad regulerer byttefiskene, som især består af skaller. Blandt rovfiskene er aborre dominerende, men også gedde og sandart forekommer i et pænt antal. En sådan forøgelse i rovfiskenes andel af fiskebestanden er også konstateret i en række andre danske søer efter at fosfortilførslen er reduceret. 2

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast

3. Vand. 3.1 Indledning. Natur og Miljø 2001 udkast 3. Vand Dette dokument indeholder 3.1 Indledning; 3.2 Tilførsler til vand; 3.3 Vandressourcer; 3.4 Miljøtilstanden i vandløb; 3.5 Miljøtilstanden i søer; 3.6 Kystnære og marine områder & 3.7 Målsætninger

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Danmarks vandressource er kun det halve af hvad

Danmarks vandressource er kun det halve af hvad 3 Danmarks vandressource er kun det halve af hvad Vand man tidligere troede den var og i flere dele af landet er vandindvindingen større end ressourcen. Forureningen af vandmiljøet er faldet meget som

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Vandmiljø 2001. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Faglig rapport fra DMU, nr. 379 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljø 21

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

NATUR & MILJØ TEMA: VORES VAND

NATUR & MILJØ TEMA: VORES VAND ST O 2003 NATUR & MILJØ TEMA: VORES VAND Indhold Vores vand indledning.................... 2 Rent grundvand et truet privilegium........... 4 Iltsvind og næringsstoffer i fjorde og have........ 12 Vandløb

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor. Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere