NATUR & MILJØ 2001 VAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATUR & MILJØ 2001 VAND"

Transkript

1 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden i mange områder er stadig dårlig. Miljøfremmede stoffer findes i stigende omfang i vandmiljøet.

2 182

3 Foto: DMU/Jens Skriver 3.1 Indledning Miljøpåvirkningerne i forbindelse med vand kan generelt relateres til tre faktorer: Vandressourcer og for stor vandindvinding. Fysisk ødelæggelse af vandområder som udretning af vandløb og dræning af ådale samt afvanding af søer og lukkede fjorde. Udledning af forurenende stoffer herunder næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Vandressourcer En bæredygtig udnyttelse af grundvandet er baseret på, at der dannes mindst lige så meget nyt grundvand, som vi indvinder (figur 3.1.1). Udnyttelsesgraden må ikke være så stor, at grundvandskvaliteten og restvandføringen i vandløb påvirkes i negativ retning. I praksis vil det betyde, at formentlig mellem 25% og 75% af den naturlige grundvandsdannelse er udnyttelig. Indvindingen af grundvand er i dag bæredygtig i størstedelen af landet. I det østlige Sjælland og i nogle andre tætbefolkede områder dannes der dog mindre nyt grundvand, end der fjernes. Dette betyder, at nogle vandløb i perioder efter nogle tørre år, kan være tørlagte pga. for stor indvinding. En del af Danmarks grundvand er pga. forurening med pesticider, nitrat og andre stoffer ubrugeligt som drikkevand. Hvis fremtidens drikkevand skal sikres, må vi forebygge yderligere forurening og spare mest muligt på det grundvand, som stadig er rent. Vandforbrug og indvinding Almene vandværker 56 % Husholdninger Erhverv Institutioner Erhvervsvanding 34 % Landbrug Gartnerier Dambrug Industri mv. 1 % Med egen vandindvinding Nedbør, fordampning, grundvandsdannelse og afstrømning via vandløb Fysisk påvirkning af vandområder Vandløb er blevet forandret som følge af udviklingen, især i landbruget. For at afvande markerne er der foretaget omfattende dræninger, og mange vandløb er blevet reguleret, udrettet eller lagt i rør. Samtidig fremmes afvandingen ved grødeskæring i vandløbene. Disse indgreb har for 9% af tidligere naturlige vandløbsstrækninger skabt Figur Konceptuel figur som illustrerer sammenhæng mellem vandforbrug og vandressourcer. Procent angiver andel af vandforbrug (gennemsnit ). Mangel på drikkevand Sænkning af grundvandsspejlet Påvirkning af grundvandskvaliteten Udtørring af vandløb Effekter af for stor vandindvinding Påvirkning af planteog dyrelivet 183

4 væsentligt forringede levesteder for dyr og planter. Mange søer og vandhuller er forsvundet pga. landbrugets og byernes udvikling. De naturlige marine biotoper, specielt i de kystnære, er blevet reduceret som følge af inddragelse af lavvandede havområder til land, ændring af havbunden i forbindelse med råstofindvinding og anlægsaktiviteter og modificering af kystområderne. Derudover påvirker fiskeriet og den store skibstrafik i de danske farvande naturtilstanden. Aktiviteter i samfundet Dambrug Landbrug Husdyrgødning Handelsgødning NH 3 Tilførsel af gødning Jord Næringsstoffer Et af de væsentligste miljøproblemer i det danske vandmiljø er stor tilførsel af næringsstofferne, fosfor og kvælstof. Den store tilførsel medfører dels en forringelse af kvaliteten af drikkevand dels ødelæggelse af livsbetingelserne for dyr og planter. Eksempelvis er for højt indhold af nitrat i drikkevandet sundhedsskadeligt, og som følge heraf har en del drikkevandsboringer måttet lukke. Algegrønne søer, grumset og uklart vand samt døde bunddyr i marine områder er andre eksempler på effekter af for stor tilførsel af næringsstoffer. Figur Konceptuel figur som beskriver sammenhængen mellem menneskelig aktivitet, tilførsel af næringsstoffer og effekter i vandmiljøet. Forbrug af kemiske stoffer i forskellige samfundssektorer Industri Kemiske stoffer i produktionen og produkter Afbrænding af fossile brændsler og affald Energiproduktion Transport Landbrug Brug af pesticider Tilførsel og forekomst af næringsstoffer i vandmiljøet Atmosfærisk nedfald NO x NH 3 Udvaskning fra dyrkede arealer Grundvand Jord Punktkilder Renseanlæg Særskilte industriudledninger Spredt bebyggelse Grundvand Tilførsel og forekomst i vandmiljøet Atmosfærisk nedfald Vandløb og søer Tilførsel fra punktkilder Vandløb, søer, kystnære og marine områder Tilførsel fra punktkilder Kystnære og marine områder Effekter af eutrofiering Effekter på akvatiske økosystemer Grumset, uklart vand Algegrønne søer Døde bunddyr og iltsvind Effekter på mennesker Højt nitratindhold i drikkevand Giftige alger Lugtgener Effekter af miljøfremmede stoffer Effekter på økosystemer Påvirkning af arter som snegle, fisk sæler og isbjørne Effekter på mennesker Giftige eller kræftfremkaldende stoffer Stoffer der påvirker immunforsvaret, fertiliteten eller hormonsystemet Mange menneskelige aktiviteter fører til udledninger af næringsstoffer til vandmiljøet, herunder spildevand fra husholdninger og industri og næringsstoffer fra landbrug og dambrug (figur 3.1.2). Atmosfærisk nedfald af næringsstoffer kan i nogle områder også have betydning. Landbruget er den største kilde med hensyn til kvælstof og en stor kilde til fosfortilførsel, men her er der også store bidrag fra punktkilder og spredt bebyggelse. Effekterne af for stor tilførsel af næringsstoffer er især synlig i grundvandet (nitrat), i søer (fosfor) samt i fjorde, kystnære områder og det åbne hav. Vandløbene transporterer en stor del af de næringsstoffer, som tilføres søerne og de kystnære områder. Miljøfremmede stoffer Der findes talrige miljøfremmede stoffer i vandmiljøet, som stammer fra vort forbrug af kemiske stoffer (figur 3.1.3). De mest omfattende forureninger af vandmiljøet skyldes pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Vort spildevand indeholder mange miljøfremmede stoffer fx fra vaskemidler eller andre ting vi skyller ud i kloakken. Derudover findes mange stoffer som anvendes i industriproduktionen og i transportsektoren, fx tilsætningsstoffet MTBE, som anvendes i blyfri benzin. Der findes talrige miljøfremmede organiske stoffer i grundvandet bl.a. pesticider og nedsivende stoffer fra forurenede grunde. I vandløb findes også pesticider. Der er bekymring for hormonlignende stoffer, som kan ændre kønskarakteren hos eksempelvis skaller. I de kystnære områder er man i de senere år blevet opmærksom på effekterne af miljøfremmede stoffer eksempelvis antibegroningsmidlet TBT som påvirker snegle. I temaafsnittet beskrives mere detaljeret de miljøfremmede stoffer i de marine områder. Figur Konceptuel figur som beskriver sammenhængen mellem forbrug af miljøfremmede stoffer og forekomst samt effekter i vandmiljøet. 184

5 Foto: Roskilde Amt/Per Helmgaard 3.2 Tilførsler til vand Kilder til tilførsel af næringsstoffer, organisk stof, tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet er mange og kan opdeles i punkt- og diffuse kilder. Punktkilder omfatter udledninger fra: Renseanlæg, særskilte industrielle udledere, ferskvandsdambrug, regnvandsbetingede udløb, spredt bebyggelse og saltvandsbaseret fiskeopdræt. Diffuse kilder omfatter udledninger fra: Dyrkede arealer, udyrkede arealer og atmosfærisk deposition (nedfald) Spildevand og renseanlæg Spildevandet der ledes til renseanlæggene kommer fra husholdninger, industrier og institutioner. Spildevandet renses typisk i biologisk-kemiske renseanlæg, hvor forurenende stoffer i betydelig grad nedbrydes eller fjernes. Danmark har de sidste 25 år investeret store beløb i et effektivt spildevandssystem, med kloakker og rensning af spildevandet i renseanlæg. I dag er hovedparten af Danmarks ejendomme kloakerede, og det meste husholdnings- og industrispildevand ledes gennem de kommunale og private renseanlæg, før det ledes ud til havet eller vandløb. I 1999 behandlede de 25 største og mest avancerede renseanlæg næsten halvdelen af spildevandsmængden. Der er sket en kraftig udbygning og forbedring af spildevandsrensningen. I 197 erne gennemgik størstedelen af spildevandet kun begrænset rensning, mens renseanlæggene i dag fjerner størstedelen af det iltforbrugende organiske stof samt fosfor og kvælstof (figur 3.2.1). Især efter Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987 er renseanlæggene udbygget med fosfor- og kvælstoffjernelse. Knap 6% af spildevandet til de kommunale renseanlæg kommer fra hus- Figur Udvikling i spildevandsrensning. Symbolforklaring: M = mekanisk K = kemisk B = biologisk N = nitrifikation D = denitrifikation (Kilde: Miljøstyrelsen, 2). Spildevandsrensning, procent holdninger og serviceerhverv, mens den resterende del stammer fra industrivirksomheder. Mere end 1 store industrier har egen udledning af spildevand og står selv for spildevandsrensning. Fra 1989 til 1999 er udledningerne af organisk stof fra kommunale og private renseanlæg faldet fra 36.5 til 3.5 tons, en reduktion på mere end 9%. Udledningerne af fosfor og kvælstof er tilsvarende faldet med hhv. 87% og 72%. Også for de særskilte industrielle udledninger er der gennem 199 erne sket markante reduktioner. Organisk stof, fosfor og kvælstof er faldet med hhv. 85%, 95% og 85%. MBND, MBNDK MK, MB, MBK Mekanisk Urenset

6 Figur Udledninger fra renseanlæg. (Kilde: Miljøstyrelsen, 2). Husholdning og serviceerhverv Industriens produktionsprocesser 59 procent 41 procent Over 1 store industrier Kommunale og private renseanlæg Særskilt industri Samlet udledning fra renseanlæg Stof (1. tons) Procent reduktion Organisk stof (BI5) 36,5 3,5 9 Kvælstof 18, 5,1 72 Fosfor 4,5,58 87 Udledning fra særskilte industriudledninger Stof (1. tons) Procent reduktion Organisk stof (BI5) 56,2 8,3 85 Kvælstof 6,5,97 85 Fosfor 1,4, ,5 1, 1,5 1. tons BI5 1. tons N 1. tons P Udvikling i udledningen fra kommunale og private renseanlæg Før VMP Før VMP Før VMP tons BI tons N tons P 186

7 Udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer Den forbedrede rensning på renseanlæggene har også betydet at en stor del af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer helt eller delvist nedbrydes eller tilbageholdes i spildevandsslammet (jf. afsnit 3.6.2). Indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslam kontrolleres løbende (jf. afsnit 4.4) Andre punktkilder Efter at udledningerne fra renseanlæg er kraftigt nedbragt, har en række mindre punktkilder relativt fået større betydning. I 1999 stod de mindre punktkilder som regnvandsbetingede udløb, spredt bebyggelse og fiskeopdræt således for omkring 4-5% af punktkildeudledningerne af organisk stof, fosfor og kvælstof (tabel 3.2.1). Op gennem 199 erne er der dog også for disse mindre punktkilder sket reduktioner i udledningerne. Eksempelvis er udledningerne af fosfor fra spredt bebyggelse faldet pga. øget anvendelse af fosfatfrit vaskepulver. Udledningerne fra ferskvandsdambrug er desuden halveret pga. bundfældningsbassiner og bedre foderudnyttelse. Siden 1989 har der samlet været en reduktion i udledningerne fra punktkilder på 66% for kvælstof, 81% for fosfor og 74% for organisk stof (figur 3.2.3). Disse reduktioner er for kvælstof og fosfor primært sket ved markante reduktioner i udledninger fra renseanlæg og særskilte industrielle udledere. Vandmiljøplanens reduktionsmål for udledninger fra renseanlæg og særskilte industrielle udledere har været opfyldt siden Den atmosfæriske tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet stammer både fra udenlandske og danske udslip til atmosfæren. Omkring 15% af nedfaldet af kvælstof til de danske farvande stammer fra danske kilder (jf. afsnit 2.4 og 3.6). Udledning i 1999 i 1. tons Organisk stof Fosfor Kvælstof (BI5) Renseanlæg 3,5 (15%),58 (47%) 5,1 (55%) Særskilte industrielle udledere 8,3 (36%),7 (6%),9 (9%) Regnvandsanlæg 2,8 (12%),25 (2%) 1, (1%) Spredt bebyggelse 3,8 (17%),22 (18%) 1, (1%) Ferskvandsdambrug 3, (13%),8 (7%) 1,1 (12%) Saltvandsbaseret fiskeopdræt 1,6 (7%),3 (3%),3 (3%) I alt 23, 1,24 9,4 Figur Årlige udledninger til vandmiljøet fra punktkilder. (Kilde: Bøgestrand, 2 og Miljøstyrelsen, 2). Kvælstof i 1. tons Tabel Udledninger fra punktkilder 1999, 1. tons. (Kilde: Miljøstyrelsen, 2). Dambrug og havbrug Spredt bebyggelse Regnvandsanlæg Særskilte industri udledere Renseanlæg Fosfor i 1. tons Dambrug og havbrug Spredt bebyggelse Regnvandsanlæg Særskilte industri udledere Renseanlæg Foto: SNS/Bent Lauge Madsen 187

8 3.2.3 Landbrugets tilførsel af næringsstoffer Det danske landbrug anvender husdyrog handelsgødning, spildevandsslam og industriaffald til at dække afgrødernes behov for kvælstof og fosfor. Når næringsstofferne tilføres i større mængder, end planterne kan optage, siver en del af overskuddet ned i grundvandet eller udvaskes til vandløb, søer og havet. Det samlede overskud af næringsstoffer til landbrugsjorden er forskellen mellem den tilførte mængde af især handelsgødning og husdyrgødning og den fraførte mængde i form af afgrøder. Overskuddet udgør det potentielle tab til vand- og luftmiljøet. På grund af ændret dyrkningspraksis, nedsat handelsgødningsforbrug og ændret hus- dyrproduktion er forskellen mellem tilog fraførsel fra landbrugsjorden faldet med 37% for kvælstof og med 32% for fosfor (jf. afsnit 1.2 og 3.8). Det er vanskeligt direkte at måle tilførslen til vandområderne fra det dyrkede land. Ud fra målinger af transporten nedstrøms i de store vandløb og kendskab til udledninger fra punktkilder kan udledninger fra det åbne land beregnes, dvs. fra landbrugs- og naturarealer. Landbruget er den vigtigste kilde til kvælstofforurening, omkring 4/5 af udledningerne kommer fra de dyrkede arealer. Hvad fosfor angår, stammede lidt over halvdelen af udledningerne i 1999 fra landbruget, mens resten kom fra punktkilder. Tilførslen fra de dyrkede arealer afhænger dels af overskuddet af kvælstof og fosfor på markerne, dels af vejret. Jo mere nedbør, jo større udvaskning. Tilførslen af kvælstof til havet har været ret konstant i 199 erne, omkring 1. tons (figur 3.2.4). Den lave tilførsel i 1996 og 1997 skyldes vejret; de to år var meget tørre, hvorfor vandafstrømningen fra land - og dermed tilførslen af kvælstof til havet - var lille. Omvendt var der stor tilførsel i våde år som 1994, 1998 og Renseanlæg og andre punktkilder stod for 9% af tilførslen af fosfor til havet i 1989, men under halvdelen i 1999 (figur 3.2.5). Resten af tilførslen kommer fra marker og udyrkede arealer i det åbne land. Også for fosfor ses større tilførsel fra det åbne land i våde år som 199, 1994 og Kvælstof i 1. tons Vand, km Kvælstof Afstrømning Fosfor i 1. tons Punktlkilder Åbent land Figur Udvikling i kvælstoftilførsel og vandafstrømning til havet. Landbruget står for 4/5 af kvælstoftilførslen. (Kilde: Bøgestrand, 2). Figur Udvikling i fosfortilførsel til havet fra hhv. punktkilder og det åbne land. (Kilde: Bøgestrand, 2). 188

9 Foto: GEUS/Peter Warna-Mors 3.3 Vandressourcer Danmarks ferskvandsressources størrelse og variationer Den bæredygtigt udnyttelige vandressource i Danmark er på landsplan større end den samlede indvundne vandmængde. Den seneste landsdækkende opgørelse, der blev foretaget af Vandrådet i 1992, vurderede den udnyttelige grundvandsressource til i alt 1,8 mia. m 3 pr. år, hvilket er større end det nuværende vandforbrug på omkring,85 mia. m 3 pr. år (tabel 3.3.1). Den danske drikkevandsforsyning er 99% baseret på oppumpet grundvand. Overfladevand anvendes kun i meget begrænset omfang. mm mia. m 3 Nettonedbør 3 12, Udnyttelig vandressource 4 1,8 Vandindvinding 2,85 (gns ) Tabel Vandbalance for Danmark. (Kilde: Vandrådet 1992 og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 2). Store regionale forskelle betyder, at der visse steder i landet er vand nok, mens der andre steder er knaphed på vand (figur 3.3.1). Nettonedbøren og den udnyttelige vandressource er størst i det sydvestlige Jylland og mindst på øerne Da vandforbruget er størst i Østjylland og på øerne, er det et fordelingsmæssigt problem, således at der i visse dele af landet er vand nok, mens der fx omkring København sker en overudnyttelse af vandressourcen Figur Årlig nedbør, (Kilde: Henriksen & Madsen, 1997; Frich et al., 1997). 189

10 Udnyttelsesgraden af den udnyttelige grundvandsressource på landsplan er 51% og opdeles Danmark i fire hydrogeologisk adskilte områder, ses en betydelig regional variation. Udnyttelsesgraden baseret på Vandrådets skøn er 84% for Sjælland, 65% for Fyn, 46% for Jylland og 33% for Bornholm (figur 3.3.2). Især på Sjælland og Fyn men også andre tætbefolkede regioner som Østjylland er reserven ikke særlig stor, så situationen i lange tørre perioder kan blive kritisk. Der er væsentlig usikkerheder på vurderingen af den udnyttelige grundvandsressources størrelse. I skønnet er der taget hensyn til, at visse områder generelt har vanskelige indvindingsforhold, og at den naturlige vandkvalitet andre steder er så dårlig, at vandet ikke umiddelbart kan udnyttes. Desuden sætter miljøtilstanden i vandløb og vådområder grænser for, i hvilket omfang vandressourcen kan udnyttes. Indvindingen må ikke være så stor at forholdene for dyre- og planteliv ødelægges pga. udtørring. Der er imidlertid ikke taget hensyn til tre væsentlige forhold i opgørelsen af ressourcens størrelse: Forurening som følge af miljøfremmede stoffer fx pesticider Betydningen af længerevarende klimavariationer, fx flere tørre år efter hinanden Eksisterende geologiske og hydrogeologiske data En vurdering af den udnyttelige vandressource, inkl. fradrag af forurenet vand og længerevarende tørkeperioder, vil derfor give et væsentligt reduceret skøn af den bæredygtig vandressource på landsplan i forhold til de 1,8 mia. m 3 pr. år. Et andet problem ved Vandrådets skøn er at usikkerheden ikke er nærmere kvantificeret. Vandrådets skøn bygger blot på en simpel antagelse omkring den procentdel af nettonedbøren, der er udnyttelig. Estimatet kan gøres mere sikkert ved at inddrage de mange hydrologiske og geologiske data, der findes. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS ) er i øjeblikket ved at færdiggøre en National Vandressource Model for hele landet, som vil inddrage samtlige eksisterende data og som har til formål at kvantificere den udnyttelige grundvandsressources størrelse og regionale fordeling, herunder den fremtidige udvikling. Et bedre bud på den udnyttelige grundvandsressources størrelse forventes at kunne foreligge ultimo 22. Udnyttelsesgrad af grundvandsressource, procent Sjælland Fyn Jylland Bornholm Figur Udnyttelsesgraden af grundvandsressourcen på Sjælland, Fyn, Jylland og Bornholm. Baseret på Vandrådets skøn. Københavns og Frederiksberg kommuner er ikke medtaget i beregningerne af udnyttelsesgraden på Sjælland. (Kilde: Vandrådet, 1992). Samlet vandforbrug, liter pr. person pr. dag 3 25 Indvinding af vand, mio. m 3 pr. år Vandværksvinding i alt Almene vandværker Erhvervsvanding Industri mv. Overfladevand Figur Udvikling i vandforbrug i Københavns Kommune, (Kilde: By- og boligministeriet, 1999). Figur Indvindingen af vand, (Kilde: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 21). Note: Kategorierne er ikke helt entydige idet mange industrier eksempelvis forsynes gennem almene vandværker. Således udgør det samlede industriforbrug en væsentlig større andel. Erhvervsvanding dækker vandforbrug i landbruget, bl.a. markvanding samt forbrug i dambrug. 19

11 Indvinding og forbrug af vand I 2 forsynede de almene vandværker husholdningerne og industrien med 42 mio. m 3 grundvand, og indu strier samt andre med egen vandindvinding brugte 98 mio. m 3. Gartnerierne, landbruget og dambrugene (erhvervsvanding) brugte 192 mio. m 3, og indvindingen af overfladevand var 16 mio. m 3. Den samlede vandindvinding var på 71 mio. m 3. Indvinding og forbrug af vand har været stigende fra 2. verdenskrig til 197 erne. Eksempelvis blev vandforbruget per person i Københavns Kommune fordoblet fra 2. verdenskrig til 197 (figur 3.3.3). Vandforbruget var nogenlunde konstant gennem 198- erne og har været faldende gennem 199 erne. I 1989 var den samlede vandindvinding godt 1. mio. m 3 og var i 2 faldet med 3% til 71 mio. m 3 (figur 3.3.4). Faldet skyldes overvejende, at indvinding af vand til almene vandværker er faldet med 1 /3 (eller godt 2 mio. m 3 ), men også at de sidste somre har været forholdsvis regnfulde, hvilket formindskede gartneriernes og landmændenes vandingsbehov. I tørre år som 1996 og 1997 var ind vinding til erhvervsvanding omkring 4 mio. m 3, mens den i våde år kun er omkring det halve. Siden 1989 er husholdningernes forbrug af vand faldet med 3%. Dette skyldes dels, at prisen på vand er blevet mere end fordoblet siden 1991 (jf. afsnit 1.5.7), dels at befolkningens miljøbevidsthed, brug af vandsparende udstyr fx ved toiletter, og regnvandsopsamling er øget i perioden. Prisstigningen på vand skyldes primært stigende udgifter til afledning og rensning af spildevand. Fra 1. januar 1994 blev der indført en afgift på ledningsført vand (i dag 5 kr. pr. m 3 ), og der blev indført en spildevandsafgift fra 1. januar Forbruget på industrier med egen vandindvinding har ligget nogenlunde konstant på omkring 9 mio. m 3 pr. år. Igennem de sidste 1-2 er der på mange industrivirksomheder foretaget investeringer i renere teknologi for at spare på vandforbruget. Eksempelvis er vandforbruget til fx at fremstille øl, slagte samt fremstille papir og glasuld markant reduceret (jf. afsnit 1.5.5) Grundvandets kvalitet Grundvandets kvalitet er truet af forskellige forhold såsom udvaskning af nitrat og pesticider fra de dyrkede arealer, samt mere afgrænsede forureninger fra punktkilder såsom kemikalieaffaldsdepoter, lossepladser, olietanke og forurenede industrigrunde. Vurdering af grundvandets kvalitet bygger på oplysninger fra: 67 grundvandsovervågningsområder fordelt over landet. Her undersøges både det yngre og ældre grundvand. I alt er der omkring 1 filtre, hvor grundvandet undersøges Omkring 1 filtre i grundvandet i de fem landovervågningsoplande. Her overvåges bl.a. kvaliteten af det helt nydannede grundvand og sammenhængen med landbrugets dyrkningspraksis Vandværkernes boringskontrol, dvs. analyser af det vand, som indvindes til drikkevand De tre områder giver tilsammen et omfattende kvalitativt billede af grundvandets kemi og forureningstilstand. Flere boringer lukket Vi har i Danmark en særdeles decentral vandforsyningsstruktur med 285 fælles vandforsyninger og ca. 9. private enkeltvandforsyninger. Figur Lukkede boringer. (Kilde: Miljøstyrelsen, 21). Naturskabte kvalitetsproblemer og tekniske årsager Pesticider Andre miljøfremmede stoffer Nitrat Anden eller ukendt årsag Indberetninger fra kommunerne i perioden viser, at vandværkerne har lukket et større antal vandforsyningsboringer på grund af menneskeskabt forurening. Pesticider eller deres nedbrydningsprodukter er årsag til omkring halvdelen af lukningerne. Omkring 2% skyldes forureninger med andre miljøgifte, mens 3% af boringerne blev lukket, fordi der var for meget nitrat i grundvandet (figur 3.3.5). Antallet af vandboringer, der er lukket som følge af forurening med pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, er steget stærkt siden Det vurderes, at stigningen i høj grad skyldes et øget antal pesticidanalyser, og herunder også et øget antal analyser af forskellige enkeltstoffer. Gennem 199 erne har antallet af boringer, som er blevet lukket på grund af nitrat eller andre miljøfremmede stoffer end pesticider, været nogenlunde konstant. Selv om mange boringer er blevet lukket på grund af menneskeskabt forurening, er endnu flere blevet lukket på grund af naturskabte problemer med vandkvaliteten eller af tekniske årsager. Vandfonden, som blev oprettet i slutningen af 1997, har til opgave at yde tilskud til forureningstruede vandindvindinger. I perioden fra 1997 til og med 2 er der givet i alt tilsagn om støtte. Disse er fordelt med 144 tilsagn til almen vandforsyning, 87 til ikke-almen vandforsyning, tilsagn om støtte til enkeltindvindere (private brønde og boringer) samt 24 tilsagn om støtte til generelle projekter Før Antal 191

12 Nitrat i grundvandet Mange steder forurenes grundvandet med nitrat i en sådan grad, at det bliver uegnet som drikkevand. Landbruget anvender gødning til at dække afgrødernes behov, men tilførslen er generelt større end den mængde planterne kan optage og en del af overskuddet siver ned i grundvandet. Drikkevand forurenet med nitrat anses for at udgøre en sundhedsrisiko for spædbørn. Omkring 61% af overvågningsboringerne og 69% af vandforsyningsboringerne, indeholder ikke nitrat over den anvendte detektionsgrænse (1 mg NO 3 /l). Omkring 24% af overvågningsboringerne indeholder mere nitrat end den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg/l og 18% mere end den højest tilladte mængde på 5 mg/l. Tilsvarende indeholder 8,5% af vandforsyningsboringerne nitratkoncentrationer over 25 mg/l og 2% over 5 mg/l. Det lavere tal for vandforsyningsboringer skyldes bl.a., at mange af boringerne med højt nitratindhold er blevet lukket, og at vandforsyningsboringer gennemsnitligt er lidt dybere end overvågningsboringer. Dette gør dem mindre følsomme over for forurening fra jordoverfladen. De grundvandsmagasiner og vandværker, som er mest nitratbelastede, ligger i Viborg og Århus Amter (figur og figur 3.3.8). Grundvandet på øerne er generelt mindre belastet med nitrat. Det er særlig grundvand dannet efter 196, som har forhøjet nitratindhold, og der er en god sammenhæng mellem nitratindholdet, grundvandets alder og landbrugets handelsgødningsforbrug (figur 3.3.7). Nitratmåling NO 3 mg pr. liter Handelsgødningsforbrug kg N pr. ha Figur Sammenhæng mellem grundvandets alder, indhold af nitrat og forbrug af handelsgødning. Note: Grundvandet der er dannet i perioden med højt kvælstofgødningsforbrug har også et generelt højt nitratindhold. (Kilde: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 1999 og Plantedirektoratet, 21) Nitrat mg/l 25-5 > 5 Figur Nitratkoncentration i vandværkernes boringskontrol for perioden Note: Kun boringer med koncentrationer over 25 mg NO 3 pr. liter er medtaget. (Kilde: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 2). 192

13 Den generelle vurdering af nitratindholdet i grundvandet er, at der ikke kan konstateres noget signifikant ændret nitratindhold siden vedtagelsen af Vandmiljøplanen i 1987 (figur 3.3.8). Det svarer til forventningerne, da langt det meste af det overvågede grundvand er dannet før vedtagelsen. På den anden side er det meste af det grundvand vi indvinder i dag dannet efter 195. Derfor bør de første tegn kunne ses i løbet af den næste tiårs periode. Andre salte i grundvandet Salt (natriumklorid) findes i dybtliggende grundvand og i grundvand ved kystnære områder. Salt kan være en begrænsning for indvinding til drikkevand. Ved for stor vandindvinding kan indtrængende eller optrængende saltvand ødelægge grundvandet. Des- uden kan vejsaltning i vinterperioden også forårsage lokalt forhøjede kloridog natriumværdier i grundvandet. Sulfat optræder især i områder med sulfidmineraler i jorden, hvor en grundvandssænkning fremmer iltningen. Fluor-mineraler findes særligt i grundvandsmagasiner i kalk, hvor de kan frigives som fluorid til grundvandet. Metaller i grundvandet Afhængig af jordtypen findes der et større eller mindre indhold af uorganiske sporstoffer, herunder metaller, i grundvandet. Metaller findes naturligt i grundvandet, men sænkning af grundvandsspejlet og iltning af metalholdige mineraler kan øge indholdet. Høje koncentrationer af metaller fx arsen i grund- og drikkevandet kan være yderst sundhedsskadeligt. Nikkel og zink er fundet i hhv. ca. 1% og 5% af overvågningsfiltrene i grundvand fundet i koncentrationer, der overskrider det højst tilladelige indhold for drikkevand. Begge stoffer formodes at være frigivet fra sulfidmineraler i jorden på grund af sænkning af grundvandsspejlet og iltning. Aluminium er fundet i koncentrationer over det højst tilladte for drikkevand i 15% af overvågningsfiltrene og 23% af 172 analyserede vandværksboringerne, fortrinsvis i Vestjylland, hvor ph-værdien er lav. Det gælder dog generelt, at metallerne i væsentlig grad tilbageholdes i vandværkernes sandfiltre ved den almindelige vandværksdrift median mg/l NO 3 Udvikling fra til mg/l NO >5 <=1 Antal filtre Figur Nitrat i grundvandet. Farverne viser grundvandets nitratindhold fra Pilene viser, hvor og hvordan nitrat indholdet har ændret 5 sig i perioden fra til Udviklingen er baseret på målinger med over mg NO 3 /l. (Kilde: Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 21). 193

14 Pesticider i grundvand I 199 erne blev programmerne til analyse af pesticider i grundvandet udvidet betragteligt, og i takt hermed er der fundet pesticider i et stadigt stigende antal grundvands- og drikkevandsboringer. Pesticiderne bruges i landbruget, i gartnerier, langs veje og jernbaner samt i private haver. Truslen mod grundvandet har medført, at Miljøstyrelsen i dag ikke godkender pesticider, som ved nedsivning til grundvandet kan føre til at grænseværdien for drikkevand som gennemsnit over et år overskrides i en meters dybde. Amterne og vandværkerne har i perioden fra 1993 til 2 fundet pesticider eller deres nedbrydningsprodukter i ca. en fjerdedel af de undersøgte boringer, og grænseværdien for drikkevand på,1 µg/l var overskredet i 7-1% boringerne (jf. afsnit 4.5). Pesticiderne findes især i det yngste grundvand, hvoraf halvdelen er forurenet med pesticider eller deres nedbrydningsprodukter. I de fleste tilfælde er der dog tale om fund under grænseværdien for drikkevand. Organiske miljøgifte i grundvandet Grundvandsovervågningen omfatter også organiske miljøgifte, som har været brugt i store mængder, er spredt i naturen, er letopløselige i vand, og som anses for kræftfremkaldende eller på anden måde sundhedsfarlige. Det drejer sig især om aromatiske kulbrinter som benzen, toluen og xylen samt om klorerede opløsningsmidler som tetraklorkulstof, triklorethen og kloroform. De aromatiske kulbrinter stammer typisk fra lossepladser, olieanlæg, benzinanlæg, asfaltfabrikker, tjærevirksomheder og gasværker. Benzen, som er et af de hyppigst fundne aromatiske kulbrinter, er fundet i 8% af de undersøgte overvågningsboringer. De klorerede opløsningsmidler stammer især fra metal- og farveindustri, lossepladser, benzinanlæg og tøjrenserier. Triklorethen og kloroform er fundet i henholdsvis 4% og 9% af boringerne. Generelt er grænseværdierne for drikkevand sjældent overskredet for disse stoffer. Fenoler, som bl.a. dannes ved naturlig nedbrydning af organisk stof, er fundet i 13% af overvågningsboringerne, men optræder normalt i koncentrationer, der ligger betydeligt under grænseværdien for drikkevand. MTBE i grundvandet Boks Nedsivning af organiske miljøgifte kan ramme grundvandet. MTBE er siden 1985 blevet brugt til at hæve oktantallet i benzin i stedet for bly. Der anvendes for tiden 5. tons MTBE i dansk benzin om året. Langt det største indhold, op mod 1%, findes i 98 oktan benzin. MTBE er svært nedbrydelig, og lækager ved bl.a. benzinstationer kan derfor føre til forurening af grundvandet. Stoffet får drikkevand til at lugte og smage grimt ved ganske lave koncentrationer. I årene er der i alt i grundvandsovervågningen analyseret for MTBE i 158 boringer, men der er kun fundet MTBE i 1. I vandværksboringerne er der fundet MTBE i 38 ud af 238 undersøgte boringer (16%). Forurening af grundvandet med MTBE er udbredt under nedlagte benzinstationer. Der er her konstateret forurening med MTBE i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand på 5 mg/l. Grænseværdien for drikkevand er alene fastsat for at undgå dårlig lugt og smag. Sundhedsskadelige effekter optræder først ved koncentrationer, som er højere. Da MTBE er let opløseligt og svært nedbrydeligt i grundvandet, vil det sprede sig fra forureningskilden med den naturlige grundvandsstrømning med risiko for forurening af drikkevandsboringer. Som følge af problemerne med MTBE, har Miljøstyrelsen drøftet løsninger med oliebranchen i Danmark. Oliebranchens Fællesrepræsentation har efterfølgende offentliggjort en udfasningsplan for MTBE i dansk benzin. Ifølge planen bliver MTBE i løbet af 21 fjernet fra al benzin med oktantal 95 og 92, og markedsføringen af den fortsat MTBE-holdige 98 oktan benzin begrænses til mindre end en tiendedel af de nuværende benzinstationer, hvilket altså vil betyde en væsentlig reduktion i antallet af potentielle forureningskilder for MTBE. Oliebranchens udfasningsplan løber indtil videre kun til 1. januar 25. Det er fordi skærpede EU krav til benzinens aromatindhold på det tidspunkt kan betyde et fornyet behov for at tilsætte MTBE til 95 oktan benzin. Fra dansk side vil der blive lagt pres på EU for at finde langsigtede løsninger vedrørende MTBE. 194

15 Foto: DMU/Annette Baattrup-Pedersen 3.4 Miljøtilstanden i vandløb Vandløb især påvirket af fysiske ændringer Det danske landskab gennemskæres på kryds og tværs af 35. kilometer naturlige vandløb samt 25. kilometer menneskeskabte grøfter og kanaler. Vandløb er blevet forandret betydeligt som følge af udviklingen, især i landbruget. For at afvande markerne er der foretaget omfattende dræninger, og mange vandløb er blevet reguleret, udrettet eller lagt i rør. Afvandingen fremmes ved grødeskæring og nogle steder opgravning af sand i vandløbene. Disse indgreb har skabt væsentligt forringede levesteder for dyr og planter i 9% af de naturlige vandløb. Vandløbenes miljøtilstand forringes også som følge af dårlig vandkvalitet, bl.a. på grund af udledninger af spildevand, okkerudsivning og udledning af miljøfremmede stoffer. Spildevand fra huse, gårde, sommerhuse og landsbyer, som ikke er tilsluttet kloaknettet, påvirker ofte små vandløb stærkt. Spildevandet fra nogle få boliger kan belaste en lille bæk lige så hårdt som en hel bys rensede spildevand belaster en stor å. Smådyr viser tilstanden Et godt mål for den generelle vandløbskvalitet er artssammensætningen af de smådyr, som lever i åer og bække. I vandløb med forringet kvalitet er der færre arter end normalt, og de er ofte særligt hårdføre, fx dyr, som er tilpasset dårlige iltforhold. Efter en fastlagt metode: Dansk Vandløbsfaunaindeks, bedømmes vandløbene i en af syv faunaklasser: Faunaklasse 1, 2 og 3 tildeles vandløb, der har en er stærk eller meget stærk påvirket fauna Faunaklasse 4 svarer til en moderat påvirket fauna Faunaklasserne 5, 6 og 7 svarer til vandløb, hvor faunaen er upåvirket eller svagt påvirket Procent Hele landet Jylland og Fyn Sjælland, Lolland og Falster 2 1 Figur Biologisk vandløbskvalitet på 153 stationer i 1999 fordelt over hele landet. (Kilde: Bøgestrand, 2). Upåvirkede eller svagt påvirkede Moderat påvirket Kraftig eller meget kraftig påvirkede 195

16 Ud fra det nationale net på 1.53 stationer havde 46% af stationerne en moderat påvirket fauna (faunaklasse 4) i 1999 (figur 3.4.1). I disse vandløb mang ler enten hovedparten af de mere krævende smådyrarter, eller de er meget fåtallige. De upåvirkede eller svagt påvirkede stationer udgjorde en tredjedel mens kraftigt eller meget kraftigt påvirkede vandløbsstationer udgjorde de resterende 2%. Der er en tendens til, at større vandløb på over 5 meters bredde har en bedre tilstand end små vandløb. Kun 8% af de større vandløb var kraftigt eller meget kraftigt påvirkede mod 22% af de små vandløb. Vandløbenes miljøtilstand er bedre i Jylland og på Fyn end i den øvrige del af landet. I Jylland og på Fyn er 42% af stationerne upåvirkede eller svagt påvirkede, mens det er 15% for Sjæl- land, Lolland og Falster (figur 3.4.1). De kraftigt eller meget kraftigt påvirkede er henholdsvis 13% og 38%. En mulig forklaring er, at vandløbene og vandføringerne er mindre øst for Storebælt, så eventuelle tilledninger, som husspildevand og landbrugsudledninger, får større betydning. Boks Hadsten Lilleå et eksempel på, at spildevands rensning har hjulpet. Spildevandsrensning i Hadsten Lilleå Hadsten Lilleå er et mellemstort tilløb til Gudenå ved Langå. Åen var i 197 erne stærkt forurenet af dårligt renset husspildevand, industrispildevand og ulovlige landbrugsudledninger. På flere strækninger var bunden dækket af slam og lammehaler. Forureningen fra Hadsten var særlig slem, fordi der oven i husspildevandet blev udledt spildevand fra slagteriet. På lange strækninger nedenfor byen kunne kun de mest forureningstolerante dyr leve i åen. I begyndelsen af 199 erne blev der etableret en effektiv spildevandsrensning i alle byer og landsbyer i oplandet, de ulovlige landbrugsudledninger ophørte og svineslagteriet i Hadsten lukkede. Alt dette medførte en markant bedring af vandkvaliteten i Hadsten Lilleå og dele af åen er nu stort set uforurenet. 197 erne III: Ret stærkt forurenet IV: Meget stærkt forurenet Hadsten Figur Miljøtilstand i Hadsten Lilleå i 197 erne og 199 erne. (Kilde: Århus Amt, 2) I-II: Uforurenet II: Ret svagt forurenet II-III: Noget forurenet Hadsten 196

17 3.4.2 Udvikling i tilstanden Danske vandløbs miljøtilstand er generelt blevet forbedret inden for de seneste 1-15 år. Især antallet af stærkt forurenede vandløbsstrækninger er faldet markant. Eksempelvis faldt andelen af stærkt forurenede vandløb på Fyn og i Århus Amt fra omkring 2% midt i 198 erne til hhv. 5% for større vandløb og 12% for alle vandløb i dag. I dag er det især de små vandløb, der er stærkt forurenede. Også antallet af vandløbsstrækninger der vurderes okkerpåvirkede er faldet. Disse vandløb findes især i de vestjyske amter. Den forbedrede vandkvalitet især i de større vandløb skyldes mindre udledninger af iltforbrugende organisk stof fra byer, dam- og landbrug herunder færre ulovlige landbrugsudledninger af gylle, møddingsvand og ensilagesaft. I modsætning til de større vandløb er mange små vandløb stadig påvirket af dårlig renset spildevand fra spredt bebyggelse, sommerudtørring og hårdhændet vedligeholdelse. Vedligeholdelsen af vandløb er blevet mere skånsom Hårdhændet grødeskæring og opgravning af sand har en stor påvirkning af planter og dyr i vandløbet. Vedligeholdelsen af mange vandløb er blevet mere skånsom i de seneste år. I 1985 havde 26% af vandløbene ingen eller skånsom vedligeholdelse, mens der var hård vedligeholdelse i halvdelen af vandløbene. I 1996 var det ændret til 52% med ingen eller skånsom vedligeholdelse og kun 7% med hård vedligeholdelse. Vandplanter Sammenligner man vandløbsfloraen i dag med den, som fandtes for 1 år siden, er mange af de arter, der tidligere var almindelige, forsvundet (jf. afsnit 4.3). I 1896 blev der på 13 vandløbslokaliteter fundet 16 arter af vandaks, mens der i 1996 kun blev fundet syv arter. Antallet af egentlige undervandsplanter viser tilsvarende et markant fald i løbet af de sidste 1 år. Udviklingen har medført, at vandløbsvegetationen er domineret af færre og mere udbredte arter, som bedre tåler forstyrrelser og næringsrige forhold fx pindsvindknop, vandstjerne og vandpest. Udvikling i vandløbenes målsætningsopfyldelse I de amtslige regionplaner er der fastsat målsætninger for omkring 24. km vandløb. Ved vandløbstilsynet i 2 blev der udført tilsyn på 6.42 stationer og resultaterne viste, at målsætningerne er opfyldt for 45% af vandløbene (figur 3.4.2). Opgørelsen dækker dog over store amtslige forskelle. Således opfyldte 7% af vandløbene målsætningerne i Ribe Amt, mens der i andre amter er mindre end 1% som opfylder målsætningerne. Igennem 199 erne har kun omkring 4% af vandløbene opfyldt målsætningerne. Figur Udviklingen i vandløbenes målsætningsopfyldelse i perioden (Kilde: Miljøstyrelsen, 21). Vandløbenes målsætningsopfyldelse i procent Ej opfyldt Opfyldt Foto: KUBL/Dean Jacobsen Foto: SNS/Bent Lauge Madsen 197

18 Hanskaller skifter køn Boks Miljøfremmede stoffer i vandløb påvirker faunaen. (Kilde: Århus Amt, 2). Vort spildevand indeholder mange miljøfremmede stoffer, eksempelvis kemiske stoffer fra vaskemidler eller andre ting vi skyller ud i kloakken. En del af de miljøfremmede stoffer i spildevand nedbrydes i renseanlæggene, men resten ledes ud til vandmiljøet. En af effekterne af miljøfremmede stoffer kan være en hormonpåvirkning, hvor stofferne har samme effekt som det kvindelige kønshormon, østrogen. Handyr, der påvirkes af østrogen eller østrogenlignende kemikalier, kan udvikle hunlige træk i kønsorganerne. Odense Universitet og Århus Amt har i samarbejde undersøgt kønsorganerne hos skaller på tre vandløbslokaliteter og i de to vandløb med spildevandstilførsel var skallerne begyndt at danne æg i tekstiklerne. Tilsvarende fund er gjort i England og blandt havsnegle langs de danske kyster (jf. afsnit 3.6.2). Det er endnu uafklaret, hvilke stoffer der er årsag til påvirkningen. Mistanken samler sig dels om en række organiske miljøfremmede stoffer, som ender i spildevandet, dels om p-pille-østrogener eller kvinders naturlige østrogener, som udskilles med urinen og ledes til renseanlæg. 198

19 Foto: DMU/Martin Søndergaard 3.5 Miljøtilstanden i søer Figur Udviklingen i søernes målsætningsopfyldelse i perioden (Kilde: Miljøstyrelsen, 21). Søers målsætningsopfyldelse i procent Ej opfyldt Opfyldt Indledning Danmarks søer spiller både rekreativt og landskabs- og naturmæssigt en stor rolle. Der findes omkring 12. søer større end 1 m 2, størstedelen er damme og moser, og kun godt 2.5 er større end 1 ha. Udviklingen i antallet af søer har gennem mange år været nedadgående som følge af landbrugets og byernes udvikling. Eksempelvis faldt antallet af søer i Århus kommune fra omkring 19 til 835 i 198. På det seneste er udviklingen vendt da også de mindre søer er blevet beskyttet, og ved naturgenopretning er der genetableret en række søer, som tidligere var blevet afvandet. Det vurderes, at der i øjeblikket årligt gives tilladelse til anlæggelse af flere hundrede nye søer og damme. Vandkvaliteten i hovedparten af vore søer er ringe. Vandet er ofte uklart og artsrigdommen blandt planter og dyr er generelt ringe. Planterne på søbunden er forsvundet fra mange af søerne, og i perioder kan der optræde store mængder af blågrønalger, der kan dække vandoverfladen som et malingsagtigt lag. Fiskebestanden er ofte stor og domineret af fredfisk som skalle og brasen. Der er kun få fugle, fordi fødemulighederne er dårlige. Amterne har opstillet kvalitetsmål for de større danske søer, heraf har 37% målsætning om at søen kun skal være svagt påvirket. I 58% af søerne accepteres lidt menneskelig påvirkning, og i 5% af søerne må i et vist omfang være forurenede af spildevand eller landbrugsaktiviteter. Den dårlige miljøtilstand afspejles i at i 2 opfyldte kun ca. en tredjedel af de undersøgte søer den fastsatte målsætning, hvilket er næsten uforandret i forhold til tidligere år (figur 3.5.1). Den ringe miljøtilstand skyldes stor tilførsel af næringsstofferne fosfor og kvælstof. For at forbedre tilstanden er der gennem de sidste 2-35 år foretaget store investeringer i at nedbringe næringsstoftilførslen ikke mindst tilførslen fra byernes spildevand

20 Udvikling i søernes vandkvalitet Vandets gennemsigtighed er en god indikator for en søs miljøtilstand. I rene søer er sigtbarheden om sommeren over 2-3 meter. Det er en sjældenhed i Danmark. Omkring 6% af søerne har en sigtdybe på under en meter og kun 25% har en sigtdybe på mellem en og to meter. Kun 15% af søerne har rimeligt klart vand. I upåvirkede danske søer, fx i skov- og naturområder er koncentrationen af fosfor typisk under,1-,2 mg P/l. I dag er koncentrationen i mange af søerne mere end ti gange højere. Det betyder, at planteplankton har gode betingelser og vandet i sommerperioden bliver uklart og grumset. Ud fra gamle forskningsartikler og analyser af biologiske rester i forskellige lag i søbunden ved man, at for blot 6-8 år siden var de danske søer langt mere klarvandede og havde et væsentlig mere varieret plante- og dyreliv end i dag. Eksempelvis havde de lavvandede søer bunden dækket af vandplanter. I dag er planterne forsvundet i hovedparten af de lavvandede søer. Siden 197 erne er der dog sket en forbedring i tilstanden. Spildevandet bliver renset bedre, og fosfortilledningen til danske søer er derfor blevet meget mindre. Koncentrationen af fosfor i det vand, der løber til søerne, er gennemsnitligt mere end halveret i perioden Dette har betydet, at fosforindholdet i søvandet er faldet i samme periode (figur 3.5.2). Faldet i fosforindholdet i søvandet har betydet, at søerne er blevet mere klarvandede. Sigtdybden er fx ændret fra 1,45 m i 1989 til 1,6 meter i 2 (figur 3.5.2). Samtidig er der sket forbedringer i den biologiske tilstand. Boks Udvikling i en sø s tilstand efter nedsættelse af næringsstoftilførslen. Søbygård Sø Søbygård Sø ved Hammel (søareal 29 ha, middeldybde 1 m) er et velundersøgt eksempel på søers reaktion på en nedsættelse af næringsstoftilførslen. Søen blev op gennem 195 erne og 196 erne tilført store mængder kun mekanisk renset spildevand fra Hammel. I 197 erne forekom hyppig fiskedød i søen på grund af stort iltforbrug. I 1976 blev der etableret biologisk rensning på renseanlægget; det blev i 1982 fulgt op af fosforfjernelse. Det sidste medførte et drastisk fald i fosfortilførslen til søen (figur 3.5.3A), der senere blev efterfulgt af en reduktion i kvælstoftilførslen i 1987 efter lukning af slagteriet i Hammel. Foto: DMU/Martin Søndergaard Det markante fald i fosfortilførslen førte kun til et langsomt fald i fosforkoncentrationen i søen (figur 3.5.3B), fordi en del af den fosfor, som var blevet akkumuleret i søbunden nu blev frigivet. Frigivelsen har været så stor at søens fosforbalance har været negativ i foreløbigt 19 år (figur 3.5.3A), dvs. der løber mere fosfor ud af søen end den modtager. Modelberegninger har vist at overskudspuljen i søbunden først vil være endeligt udtømt i 216 altså hele 34 år efter at tilførslen blev nedsat. Det på trods af at søen er hurtigt gennemstrømmet med en opholdstid for vandet på blot en måned. Omvendt synes faldet i koncentrationen af kvælstof at følge faldet i tilførslen til søen uden tidsforsinkelse. Der er begyndt at ske ændringer i søens biologiske tilstand. Mængden af alger målt som klorofyl-a er faldet og vandet er blevet lidt mere klarvandet (figur 3.5.3C). Desuden er fiskebestanden ændret markant. Mens der kun er sket et mindre fald i den samlede fangst af fisk, er der sket en markant forøgelse i andelen af rovfisk fra næsten ingen til nu 34% af den samlede fangst (figur 3.5.3D). Rovfiskenes andel er nu så høj, at de i væsentlig grad regulerer byttefiskene, som især består af skaller. Blandt rovfiskene er aborre dominerende, men også gedde og sandart forekommer i et pænt antal. En sådan forøgelse i rovfiskenes andel af fiskebestanden er også konstateret i en række andre danske søer efter at fosfortilførslen er reduceret. 2

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Vand og vandforsyning

Vand og vandforsyning Af Erland Andersen og Jens O. Mortensen Udgave: 11-10-2004 Indledning Vand og vandforsyning er det 3. undervisningsforløb i det folkeskoleprojekt Vvs-branchens uddannelsesnævn startede i efteråret 2002.

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved

OKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................

Læs mere

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land

SMÅ RENSEANLÆG. - til spildevand i det åbne land SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land 1 SMÅ RENSEANLÆG - til spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land, indledning s. 3 Små renseanlæg og rensekrav s. 4 Bundfældningstanke og nye

Læs mere

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS

3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner et værktøj til vandværksledelse i samarbejde med kommunen Af Vandguidens redaktion, Kristen Simonsen og DAVIS-konsortiet»At trække på samme

Læs mere

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det?

Rensning af dit spildevand. Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Rensning af dit spildevand Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? Indhold Hvorfor skal dit spildevand renses?.......................... 3 Hvordan? Du har 3 muligheder.............................. 4 Hvad koster

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

Spildevand i det åbne land

Spildevand i det åbne land Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan

Spildevand i det åbne land. Hvorfor, hvor og hvordan Spildevand i det åbne land Hvorfor, hvor og hvordan Forord Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det har Folketinget besluttet. Det åbne land er betegnelsen for områder,

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg Status på anlæg efter 18 år. 23 år på Amdis anlæg i Tappernøje. Nye typer og erfaringer hermed. Hydraulisk omsætning

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande

Teknik og Miljø 2012. Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Teknik og Miljø 2012 Administrationsgrundlag for spildevandsafgørelser private husstande Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Generelle krav og regler... 5 Tidsfrister... 6 Udsættelse af påbud...

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Natur og Miljø 2005 Påvirkninger og tilstand

Natur og Miljø 2005 Påvirkninger og tilstand Natur og Miljø 2005 Påvirkninger og tilstand Faglig rapport fra DMU nr. 550 Danmarks Miljøundersøgelser [Tom side] Natur og Miljø 2005 Påvirkninger og tilstand Faglig rapport fra DMU nr. 550 Redaktion:

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Drikkevand - rent vand, men hvordan? Indhold Forord :::: : :3 Indledning : 5 Hvor kommer vandet fra? : 7 Hvad er problemerne? : 12 Hvad er årsagerne til problemerne? : 18 Aktører på vandområdet? : 28 Hvordan

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere