Japan tur - dagbog uge 44, 2006

Transkript

1 Japan tur - dagbog uge 44, 2006 Søndag 29. oktober Allerede hjemmefra, før turen til Japan, blev vi kontaktet af et Japansk gartnerfima, der er ved at etablere sig i Europa, og i den forbindelse ønskede at indgå i et samarbejde med os, om etablering af japanske haver i Danmark. I denne forbindelse blev vi inviteret til Kyoto til en eksklusiv guided tur om søndagen, rundt til de mange gamle japanske kejserlige paladser og deres tempelhaver, og især søndag passede fint i programmet, da mange af opdrætterne holder fri denne dag og dermed spildte vi ikke nogen dage ifm. koiindkøbene. Disse tempelhaver er etableret for de flestes vedkommende for flere hundrede år siden og virkeligt inspirerende at opleve, og samle indtryk fra, til brug på vores nordiske breddegrader. Mandag 30. oktober Så blev det mandag hvor vi skal i gang med det vi kom til Japan for, nemlig ud se og indkøbe koi ved de forskellige avlere. Vi var egentlig blevet tilbudt mandag at komme med ud at se, når der skulle tømmes Mudponds men var enige om at vi ikke ville bruge det meste af en hel dag på at stå og kigge sammen med 25 andre mennesker, når der nu var nok af kvalitetsfisk at vælge, hos de forskellige avler. Dagen i dag er 100 % i Momotaro s tegn Vi startede dagen med morgenmad på hotellet. Selv om nogen af os havde udtalt sig om, at vi ikke var kommet til Japan for at spise dansk mad, må det nok siges at det var en stor skuffelse, at skulle indtage den lokale anretning som bestod af en blanding af ris, rå æg samt andre ikke tilberedte delikatesser.urrk. Vi kørte af sted til Momotaro koi farm kl den ligger ca. 40 min. kørsel fra vores hotel. Da vi ankom til farmen gik vi en hurtig tur igennem de forskellige fiskehuse og endte til sidst i det hus hvor der var nisai fisk (2 års). Her brugte vi et par timer til at udvælge og bowle forskellige koiér hvilket er nødvendig for at få oplyst prisen på de pågældende fisk. Vi havde jo

2 lovet hjemmefra at starte stille ud, så det blev kun til 4 flotte nisai denne formiddag. Så blev det middag hvor Momorato inviterede os på Japans bedste Karry ris. Over middag forsatte jagten og det blev til en Avlshun Sanke 83 cm og en formidabel 3 års Showa på 63 cm, som bliver i Japan 1 år for at færdigudvikle sin farvetegning.

3 Tirsdag 31. oktober I dag købte vi selv morgenmad for at slippe for den lokale skuffelse og som en lille protest satte vi os i lobbyen på hotellet og spiste. Vi kørte fra hotellet kl af sted mod Hiroshima området. Den første avler vi skulle besøge var som en inspiration til næste års indkøbstur. Avleren hedder Umeda og har tidlige haft et af de første samlingsteder af Nishikgoi for export til hele verden og har været med fra den tidlige start på exportmarkedet, men er de senest år selv begyndt at avle specielle varianter. Herefter gik turen videre til Oishi. Oishi er en avler med en meget bred vifte af varianter og forskellige kvaliteter på koiérne. Da vi ankom, blev vi først inviteret på kaffe inden vi kunne begynde at bowle fisk Vi endte op med at prikke en Yamabuki Ogon på cm. i en særdeles god kvalitet. Tiden var nu omkring middag og vi blev så inviteret på middagsmad, inden vi skulle videre.

4 Så gik turen videre til Yamane, som har specialiseret sig i ginrin gin matsuba, som der blev indkøbt en del af, udover disse blev jeg pludselig afbrudt i at prikke koi, og trukket til side af Yamane, da han havde en flot Asagi svømmende, som han ville tilbyde mig at få til Danmark, et tilbud som jeg ikke kunne sige nej, så en stor flot Asagi hun på 70 cm blev det også til (PS den er allerede solgt) Turen forsatte nu til Takigawa. Her købte vi ingen fisk måske lidt i protest i forhold til de hollanske kunder der også var med på denne tur. Vi brugte i stedet tiden til at studere Tosai som jeg glæder mig meget til at komme over at prikke til Febuar.

5 Vi blev enige om at vi godt kunne nå en avler mere denne dag så vi forsatte videre til Masuya hvilket var en meget positiv oplevelse på trods af det begyndte at blive tusmørke, hvilket måske var godt nok så vi ikke tømte vores medbragte pung hos én avler. Vi endte op med at prikke 10 kvalitetskoi i forskellige varianter, bla. nogle enestående Tancho og 2 helt uimodståelige kohakuer. Onsdag 1. november I dag hentede vi igen morgen mad og spiste det i lobbyen på hotellet her var dog sket en lille forbedring for nu var der komme en kaffeautomat så vi kunne få frisk kaffe. Vi kørte af sted kl da turen til den første avler var på godt 2 timer. Den første avler i dag er Matsue hvor der blev udvalgt og indkøbt tancho i rå mængder, der er vist aldrig før, set så mange store Tancho i Danmark samlet på et sted..

6 Derefter gik turen til Ehara, som om morgenen lige inden vi ankom havde høstet store mængder af rigtig flotte go-sanke i størrelsen cm. så der var nok at gå i gang med at sortere på og prikke til Danmark, ca. 60 stk. blev det til, til meget fornuftige priser, i forhold til den flotte kvalitet. Et par flotte nisai tancho showa kunne jeg ganske simpelt ikke stå for, og prisen ganske fair.

7 Torsdag 2. november I dag skulle vi så spise morgen mad på hotellet der skulle være stillet an med toastbrød, crosianter og blødkogte æg og kaffe. Men..men..men toasten var ikke bagt færdig da bageren først skulle åbne sit bageri, derfor ingen toast. De blødkogte æg var blevet kogt dagen før, så de kunne være klar kl så de havde lagt dem på køl hele natten føj. Så det blev kun til crosianter med smør og marmelade og kaffe, der var dog stadig bedre end den lokale anretning. Igen i dag skulle vi køre langt en tur på ca. 2,5 time inden vi kom til Omosako koi farm. Omosako er kendt for sine utroligt flotte Shiro Utsuri, der er sorte som ibenholt og hvide som sne. Men på grund af sin popularitet var priserne i år skruet helt i top, så jeg valgte at vente til februar med at prikke fisk hos Omosako. Der satser jeg så på at kunne hjembringe flotte shiro til fornuftige priser, til den stadig stigende efterspørgsel i Danmark og til dels også i Sverige, hvor Enghavegaard som den eneste danske forhandler har fået eksporttilladelse fra de svenske myndigheder. Efter Omosako forsatte turen til Sakai FF igen en køretur på ca. 1,5 time

8 Når jeg tænker tilbage på den første gang jeg besøgte Sakai FF er der sket en meget negativ udvikling. Den gang blev man modtaget med åbne arme og vist rundt på farmen og de var meget behjælpelig dels med at bowle og dels med at fortælle om deres forskellige varianter, men i dag er det blevet til en fabrik hvor kun mængden af penge tæller, så de varianter af fisk vi var på udkig efter, til nogle af de mange forudbestillinger jeg havde med, var ikke til salg, da de skulle vokse sig større, så de kunne sælges dyrere til foråret. Så det blev ikke til så mange fisk hos Sakai FF, men dog et godt mix af Go sanke og Goshiki i størrelsen cm Nu da vi havde tid i overskud blev vi enige om at tage en tur ud til et par mindre kendte opdrættere i dette område, med nisai og sansai koi i topkvalitet. bla. ved Ikemoto med utroligt flotte Showa og kohaku, men desværre var prisen her alt for høj til det danske marked, men for pokker hvor var de flotte! Herefter ville vi så køre forbi Yamane igen, denne gang var det ikke for at kigge på fisk, for Yamane er også indehaver af en grossist virksomhed der sælger tilbehør til koi industrien. Planen var at vi skulle købe koi-sokker med til DK da de kan være i kufferten på vejen hjem, med det viste sig at alle deres varer var taget med til deres standplads på Hiroshima koi Show, den kommende weekend, så det var desværre ikke muligt at gøre billige indkøb til vores danske kunder i denne omgang. Fredag 3. november Morgenmad på hotellet i dag var stort set som i går dog var æggene skiftet ud med yoghurt natural. Vi havde alle fået indkøbt de koi som vi hver især havde planlagt, så det skulle være en hygge dag, derfor kørte vi igen til Momotaro for at gense vores indkøbte koiér og tage billeder/video til fremvisning når vi kom hjem. Så de forskellige fisk blev bowlet igen, en efter en. Sikke et syn som gav en bekræftelse af de billeder der tidligere var printet i hovedet på os.

9 En af de indkøbte koi, en prægtig showa, kommer ikke med hjem i første omgang, fordi den skal blive et år i Japan i deres store 1500 tons pond for forventeligt at færdigudvikle sin sumi (det sorte) på ryggen, og derved opnå en lidt bedre balance. Det skal ikke tolkes som showaen ser ud i dag, er dårlig tværtimod, men hvis sumi kommer frem som forventet, bliver værdien mangedobblet.

10 Vi sluttede af hos Momotaro med at nyde deres karry ris endnu engang, inden vi skulle tilbage til Okayama by hvor vi havde planlagt at besøge den Japanske have over middag. Men først skulle vi lige omkring togstationen og købe tog billetter så det var klaret, og godt for det, for normalt kører togene helt frem til kl men ikke i dag. Vi fik at vide at det var national kulturhelligdag og alt derfor stoppede kl så vi skulle være i Narita lufthavn i Tokyo inden da. Så turen i Okayama s Japanske Have blev derfor meget kort

11 Så vi kunne nå det tog der skulle køre os til Tokyo og derfra til Narita lufthavn. En tog tur med Shinkansen på ca. 5,5 timer og ca km. Vi ankom til Narita lufthavn kl og som sædvanlig vrimlede det med mennesker over det hele.

12 Vi havde planlagt først at skulle spise inden vi ville finde et sted at sove, men da vi kom op til de forskellige spisesteder var alt lukket, vi henvendte os derfor til en lufthavnsbetjent som viste os vejen til en kiosk hvor vi kunne købe lidt at spise, vi blev hurtige enige om at vi ligeså godt kunne sætte os ind til de tomme borde i cafeteriet over for kiosken, da der nu var lukket alligevel. Efter noget tid kiggede vi rundt og det gik op for os at vi var de eneste vi kunne skimte så langt øjet rakte, derfor besluttede vi så at lave en ny lufthavnsrygepolitik, nemlig røg ved bordet. Men pludselig stod der en betjent ved vores bord og så meget bestemt ud, vi var sikre på, at der var fordi vi sad og røg ved bordet, men vi blev hurtigt klogere. Han flyttede sig ikke ud af flækken før end at vi havde rejst os og begyndt at pakke det hele sammen og følge efter ham. Han viste os vejen ned til forhallen og holdt skarpt øje med om alle i flokken var med. Klokken var på dette tidspunkt ca det var også på dette tidspunkt at det gik op for os, at vi var fanget i Narita lufthavn. På vejen ned til forhallen mødte vi i øvrigt ikke en levende sjæl - og alt var bare 100% lukket af. Vi blev henvist til en række formstøbte stole hvor vi kunne smide vores stærkt forpinte legemer, med den besked at lufthavnen FØRST åbner igen i morgen tidlig kl Sammen med ca. 10 andre internationale rejsende blev vi bænket og undersøgt at svært bevæbnet politi, vores pas blev rodet igennem og alt behørigt noteret i politifolkenes lommebøger - og det endda op til flere gange, inden for bare en time dog kunne der tillades at vi røg i den fjernest liggende ende i den mennesketomme afgangshal på en trappeafsats.

13 Ikke engang det at gå udenfor var muligt, ALT var lukket og låst af!! Vi sov trods alt lidt i løbet af natten og fik lige sendt en hilsen hjem til koiklubben og andre, på en af de betalings-pc r der var opstillet, mærkeligt nok var de ikke lukket Næste morgen stod vi op, fandt en kaffe bar og fik lidt liv i vore stive kroppe, og var klar til afgang kl ca hvor flyet lettede med kurs hjemad mod Danmark En god og spændende uge rigere, med klassefisk i bagagen Søren Markussen Koi Team Enghavegaard