Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22

23 Undervisning af unge fra januar 2017 Målgruppe: Formål: Målsætning: Periode: Overordnet tilgang: Unge fra år med opholdstilladelse efter 7, 8 eller 9c i Udlændingeloven. Unge fra år, der ikke har relevant skoletilbud jf. Folkeskoleloven med specialundervisningsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om dansk som andetsprog og som er en del af målgruppen jf. UDL. kan ved behov købe plads i ungeklassen i forhold til undervisningsdelen. At bringe den enkelte unge til selvforsørgelse via arbejde eller uddannelse. At 90 % af de deltagende unge kommer i arbejde eller uddannelse indenfor 2 år. Hurtigere gennemløbstid på danskuddannelsen end den gennemsnitlige. Højeste faglige niveau for den enkelte unge Det er målsætningen at den unge er i arbejde i løbet af 1-1½ år. Jf. danskuddannelsesloven har man ret til danskuddannelse i op til 5 år. Det er dog vores forventning af den enkelte unge er færdig med danskuddannelse indenfor 3 år. Systemisk/helhedsorienteret tilgang fokus på det hele menneske. Den unge mødes af en ressourceorienteret tilgang, med forventning om at den unge tager ansvar for egne mål i integrationskontrakten. Mål: - Helhedsindsats: Tæt samarbejde med jobrådgiver, jobkonsulenter, UU, undervisere og den unge i forbindelse med udarbejdelse af planer omkring valg af branche og uddannelse. Særligt fokus på IGU. - Almen dannelse herunder samfundsforståelse og kulturforståelse m.m. - At den unge får flest mulige skole faglige kompetencer, der kan danne grundlag for at den unge på sigt kan komme i IGU eller anden uddannelse. - At den unge kan mestre sin dagligdag og selv kan danne en fornuftig struktur omkring sin hverdag. - Tæt forankring i lokalsamfundet, således at den unge har et stærkt netværk udenfor Lærdansk. (frivillige, foreningslivet, arbejdslivet mv) - Alle unge skal deltage i minimum 15 timers virksomhedspraktik med pr uge. - At den unge i højere i højere grad skal deltage i ordinære tilbud i Ungdomsskolen. Undervisningsindhold: 1. Alle skal have lagt tydelige og individuelle mål, der noteres i integrationskontrakten. Denne plan udarbejdes i fællesskab mellem den unge og rådgiver, men med Side 23

24 Undervisning af unge fra januar 2017 input fra kontaktlærer. UU og jobkonsulent kan inddrages ad hoc. Kontaktlæreren kan inddrages i integrationssamtalen i en del af samtalen, som så afholdes på sprogskolen. Her kan de fælles mål tilrettelægges, som led i opfølgningen. Formål: At sikre sammenhæng mellem de forskellige indsatser der er omkring den unge og tydeliggøre målet for indsatsen for den unge. 2. Modul-dansk jf. Lov om danskuddannelse for voksne og unge udlændinge. 12 lektioner pr uge. Formål: At bibringe den unge tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en danskuddannelse på det niveau der svarer til den enkelte unges forudsætninger. 3. Matematik, matematik-sprog og hverdagsøkonomi. Ca. 2 lektioner pr uge. Forskning fra SFI viser at personer med gode matematik kompetencer også ender ud i stillinger med højere løn. Dette underbygger at matematik er en vigtig kompetence i forhold til at kunne indgå og fastholdes på det danske arbejdsmarked. Samtidig er det vigtigt at kunne lægge budget, forstå lønseddel, regninger mv. for at den unge kan forvalte sin dagligdag. Formål: At bibringe den unge tilstrækkelige kompetencer på det niveau der svarer til den enkelte unges forudsætninger. I nogle tilfælde kan det være en 9. klasses afgangseksamen, i andre kan der være tale om helt basale regnefærdigheder. 4. Kultur og samfund. Ca. 2 lektioner pr. uge. Forståelse af det danske samfund og lokalsamfund. F.eks. demokrati, skat, arbejdsmarkedskultur, normer og værdier i samfundet, ligestilling, historie. Samtidig skal der arbejdes med den enkeltes egen kulturelle og historiske bagage. Formål: At give den unge indsigt i egen kulturel baggrund og kunne bibringes forståelse for den nye kulturelle sammenhæng. 5. Naturfag og madkundskab. Ca. 1-2 lektioner pr. uge Skal bibringe den unge forståelse for sundhed, anatomi, seksualitet, naturen omkring os og færdigheder i forhold til daglig husholdning. Mange af de unge kan komme fra familier hvor disse emner ikke har været drøftet. Dermed har de ikke nødvendigvis en basal forståelse for kroppens anatomi og funktioner og viden om hvordan man passer på den og forbygger sygdomme. F.eks. forhold til stoffer, Side 24

25 Undervisning af unge fra januar 2017 rygning, motion og sund kost og forståelse af det danske sundhedssystem. Formål: At give den unge færdigheder til at forvalte sin dagligdag. 6. Engelsk. Ca. 1-2 lektioner pr. uge. Skal udvikle den unges kompetencer i forhold til at kommunikere på engelsk, hvilket er vigtigt i forhold til at bo i Danmark og deltagere videre i det danske uddannelsessystem og på det danske arbejdsmarked. Engelskundervisningen rettes primært mod de unge, der kan lidt engelsk i forvejen (DU2). Formål: At give den enkelte unge færdigheder til at kunne begå sig på et hverdags engelsk og optimalt kunne bestå en 9. klasses afgangseksamen i engelsk. 7. Aktivitetstimer: 2 lektioner pr. uge. Timerne foregår i forløb af eksempelvis 3 uger, og planlægges løbende. Fokus er at skabe samspil og dialog mellem den unge og lokalsamfundet. Eksempelvis kan de unge indgå i forløb på almene uddannelsesinstitutioner, de kan have idrætsforløb sammen med en lokal forening eller uddannelsesinstitution, indgå i undervisningen på Ungdomsskolen eller de kan tage på forskellige virksomhedsbesøg. Formål: At give den unge en forståelse af muligheder i lokalsamfundet og en tilknytning dertil. Samtidig skabes der både sammenhold de unge imellem og netværk udadtil. 8. Fællestime og vejledning: 1 lektion pr. uge På en ugentlig fællestime gives der rum til at drøfte forskellige, aktuelle problemstillinger for de unge, f.eks. ungekultur i Danmark, færdsel, konflikthåndtering eller udfordringer på praktikpladsen (arbejdsmarkedskultur). Samtidig drøftes ugen der gik og den unge forberedes til, hvad der skal ske den kommende uge. Formål: At få drøftet de udfordringer, der fylder i den unges hverdag og skabe en forståelse deraf. Vejledning kan foregå individuelt eller i grupper (kontakthold) og kan foretages i et samarbejde mellem undervisere, jobkonsulent og UU. Formål: At følge op på konkrete udfordringer, der fylder i den unges hverdag, hvilket skal fremme den unges motivation og læringsparathed. 9. Virksomhedsindsats: 15 timer pr uge Der skal knyttes en fast jobkonsulent til Ungeklassen fra Integrationsteamet. Der skal afsættes 15 timer pr uge til Side 25

26 Undervisning af unge fra januar 2017 Opstart praktikindsatsen i forhold til de unge og det skal være med til at sikre den håndholdte indsats. Formål: At den unge får tilknytning til arbejdsmarkedet og på sigt kommer i arbejde eller i uddannelse. For de unge, der ikke vurderes at kunne deltage i en virksomhedspraktik, skal der lægges en individuel plan for indsatsen. I en opstartsperiode på 2-3 uger skal de unge oplæres i hvordan de søger job/praktik, arbejde med CV og ansøgninger. De skal selv inddrages i hvordan de søger praktikpladser og arbejde og selv være aktive i at skaffe sig praktikplads. Der aftales mellem Lærdansk og Integrationsteamet, hvordan de første uger tilrettelægges. Samarbejdspartnere - Primære samarbejdspartnere Lærdansk, Skjern og Ringkøbing- Skjern kommune - Sekundære samarbejdspartnere kunne være Ungdomsskolen, lokale fritidsforeninger, lokale frivilligeforeninger, lokale folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner m.fl. Tids- og aktivitetsplan (KR) - Se bilag A med forslag til skema og aktivitetsplan for henholdsvis et DU1 og et DU 2 hold. DETTE ER IKKE DET FASTE SKEMA MEN ET UDKAST. Antal unge på holdene - Ca. 25 elever og ca. 12 kursister på hvert hold Aktivitetsramme - 12 lektioner moduldansk + 15 timers praktik + 1 lektion vejledning/fællestime + 9 lektioner fagundervisning pr. uge. OBS: Fordelingen af timetallet kan variere efter behov. Tidsplan - Målet er at der skal være opstart i januar Økonomisk ramme - Prisen for Ungeklassen er 100 kr. pr. lektion pr. elev pr. uge. Med minimum 12 kursister pr oprettet hold. Pt. vil prisen være 1000 kr. pr. elev pr. uge. Evaluering Styregruppesammensætning I forbindelse med evaluering af indsatsen omkring august 2017 ønsker vi at få viden om: - Hvordan den virksomhedsrettede indsats i forhold til de unge har påvirket vejen til ordinært arbejde eller uddannelse? - I hvor høj grad der sker tilknytning til lokale virksomheder ved at undervisningen er flyttet til Skjern? - Hvorvidt vi har nået målet med at få en hurtigere gennemløbstid på danskuddannelsen i forhold til den gennemsnitlige gennemløbstid på landsplan? 1-2 repræsentanter fra Lærdansk, 1-2 repræsentanter fra Integrationsteam. Der kan indkaldes jobkonsulent, rådgivere og undervisere ad hoc. Styregruppens formål - Gennemgang af statistisk materiale over borgere og gennemløbstid mv. - Opfølgning på økonomi - Eventuelle overordnede justeringer Side 26

27 Undervisning af unge fra januar 2017 Bemærkning - Aktuelt fra integrationsafdelingen/lærdansk - Evt. andre evalueringsspørgsmål Bilag A DU1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blok Moduldansk 3 lektioner Moduldansk 3 lektioner Praktik 7,5 timer Praktik 7,5 timer Moduldansk 3 lektioner *Danskbånd *Danskbånd *Danskbånd Blok Matematik og Matematiksprog 2 lektioner Moduldansk 2 lektioner Biologi og Madkundskab 2 lektioner Side 27

28 Undervisning af unge fra januar 2017 Blok Kultur og samfund 2 lektioner *Aktivitet 2 lektioner *Fællestime *vejledning DU2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blok Moduldansk 3 lektioner Moduldansk 3 lektioner Praktik 7,5 timer Praktik 7,5 timer Moduldansk 3 lektioner *Danskbånd *Danskbånd *Danskbånd Blok Matematik 2 lektioner Moduldansk 2 lektioner Matematik 2 lektioner Blok Kultur og samfund * Aktivitet *Fællestime 2 lektioner 2 lektioner *vejledning * Danskbånd: særligt fokus på læsning (intensiv læsning) eller mundtlighed (walk and talk) - svarer til 1 lektions moduldansk * Fællestimen kan indeholde undervisning i bl.a. konflikthåndtering, seksualundervisning, færdsel, ungekultur mm. Til fællestimen gennemgåes den kommende uges skema og aktiviteter. * Vejledning: Individuel vejledning i forhold til job og uddannelse, konkrete problemstillinger og den individuelle læringsplan. Vejledningen foregår i et samarbejde mellem jobcenter, UU og undervisere på Lærdansk. *Aktivitet: forløb med eksempelvis idræt, virksomhedsbesøg, valgfag (Tarm Skole) mm. - skifter ca. hver 3. uge Side 28

29

30 1 Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi et godt og tæt samarbejde med de frivillige organisationer. For at samarbejdet skal fungere godt, er det vigtigt at være klar over, hvilke spilleregler der er for samarbejdet. Når vi benytter de frivillige i høj grad betyder det ikke, at ansvaret for myndighedernes lovbundne opgaver kan flyttes fra professionelle til frivillige. Tværtimod er det afgørende at fastholde alle lovbestemte opgaver hos professionelt personale der er ansat til det. Men de frivillige har mulighed for at understøtte det professionelle arbejde omkring integrationsindsatsen, indenfor de rammer som de forskellige frivillige organisationer ønsker det og i samarbejde med de ansatte i kommunen, det kan f.eks. være tilbud til flygtninge i deres fritid. Hvis du har lyst til at læse mere om, hvordan politikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at der skal arbejdes med flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan du læse mere om det i kommunens integrationspolitik ved at følge dette link: Roller i samarbejdet: Samarbejdet skal fungere med respekt for den forskel, der er på ansatte og frivillige. ANSATTE: Ansatte løser SKAL opgaver: Løser de myndighedsopgaver, der fremgår af lovgivningen. Har ansvaret for at opgaven løses i henhold til borgerens rettigheder Udgangspunktet er at sikre borgerne de bedste muligheder for at varetaget eget liv indenfor rammerne af lovgivningen. FRIVILLIGE: Frivillige løser KAN opgaver: De frivillige arbejder på mange fronter for at udbygge det sociale netværk og fremme integrationen ved mange forskellige opgaver, alt efter hvilken organisation man er tilknyttet. Aktiviteterne kan f.eks. bestå i at: Formidle kontakt til danske familier/person Arrangere familielejre/familie weekendlejre Arrangere lektiehjælp for børn og voksne Tilbyde kontingent hjælp til (sports)foreninger Tilbyde tilskud til udstyr til sportsforeninger Tilbyde bisidder hjælp af forskellig art Side 30

31 2 Invitere flygtninge/indvandrere hjem til danske hjem til socialt samvær, udflugter og møde dansk kultur. Arrangere fælles spisning og socialt samvær. At tilbyde information om kristendom og kristne fællesskaber. Det vigtigste som frivillig er den personlige relation. Der vil være stor forskel i de frivilliges mulighed og ønske om indsats, samt deres muligheder for at løse forskellige opgaver. Som frivillig har man samme indberetningspligt (*misrøgt af børn under 18 år) i forhold til børns livsvilkår som alle andre borgere (med mindre man via sit job har skærpet underretningspligt) Lige nu samarbejder Ringkøbing-Skjern Kommune med følgende frivillige organisationer: Dansk Flygtningehjælp i Hvide Sande Grønbjerg 2000 L.M. s Tværkulturelle arbejde i Skjern/Videbæk Menighedsplejen i Ringkøbing og Rindum Multikulturelle Venner i Skjern Røde Kors i Ringkøbing og Skjern Velkomstgruppen i Borris Definition af en frivillig: Den frivillige er drevet af engagement, ansvarsfølelse og medmenneskelighed. Den frivilliges loyalitet er primært hos den person, som han/hun støtter, og den frivilliges fokus er på denne persons behov. Den frivillige er ikke en ulønnet medhjælper for den ansatte men er en medspiller til den offentlige sektor. Den frivillige kommer tæt på den/de personer, som han/hun hjælper. For han/hun har tid til at lytte til og sætte sig ind i de problemer, vedkommende beretter om. Derved kan de hjælpe med at synliggøre problemstillinger for de ansatte. Den frivillige sætter selv grænser i forhold til tidsforbrug, samt omfanget af opgaver og involvering. Rammer for samarbejdet: Tavshedspligt: Ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune er omfattet af forvaltningsloven og er derfor underlagt tavshedspligt. Det betyder, at medarbejderne ikke må videregive fortrolige oplysninger om en borger vedrørende eksempelvis helbreds-/sygdomsforhold, sociale problemer, misbrugsproblemer, familiemæssige og økonomiske forhold. En frivillig, der kontakter kommunen på vegne af en flygtning, kan derfor ikke umiddelbart få udleveret fortrolige oplysninger. Ønsker borgeren, at den frivillige skal være bisidder eller partsrepræsentant, skal borgeren aktivt give samtykke hertil. Side 31

32 3 Som frivillig har man også tavshedspligt og må ikke videregive fortrolige oplysninger, som man får indblik i. Der er dog tilfælde, hvor man har pligt til at underrette de offentlige myndigheder. Det gælder, hvis man får kendskab til oplysninger, der kan forhindre alvorlige forbrydelser f.eks. terrorvirksomhed og mord. Desuden skal der ske en underretning til kommunen i tilfælde af vanrøgt af børn, nedværdigende behandling og andre forhold, som kan være til fare for barnets udvikling og sundhed, f.eks. vold, seksuelle overgreb, omskæring af piger mv. Bisidder: Såfremt borgeren ønsker det, kan den frivillige være bisidder jf. Forvaltningslovens 8. En bisidder er en person, der er med som en skulder at læne sig op ad og et par ekstra ører til at høre, hvad der bliver talt om. Hans eller hendes opgave er, at borgeren føler sig tryg og rolig. Dermed kan borgeren bedre tage vare på sine rettigheder og interesser. Det er ikke bisidders rolle at styre mødet eller overtage samtalen. Det er fortsat borgeren og den offentlige myndighed der fører samtalen, men bisidder har selvfølgelig mulighed for at stille afklarende spørgsmål eller uddybende kommentarer. Den offentlige myndighed har mulighed for at afvise en bisidder, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt borgeren har forstået og/eller reelt ønsker en bisidder. Partsrepræsentant: Såfremt borgeren ønsker det, kan den frivillige være partsrepræsentant. At være partsrepræsentant for en borger indebærer, at man fører sagen for borgeren. Man udøver borgerens rettigheder. Det kan f.eks. være en advokat, en revisor, konsulent eller en person med en fuldmagt, der giver ret til at varetage borgerens interesser. Dette gælder dog ikke i forhold, hvor partens personlige tilstedeværelse er påkrævet. Forsikring: Det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis kommunen tegner forsikring for bestemte grupper af borgere, herunder frivillige. Som udgangspunkt er frivillige derfor ikke omfattet af Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejdsskadeforsikring eller erhvervsansvarsforsikring. Det er Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer om en skade, som en frivillig har været udsat for, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. En frivillig person bør undersøge egne forsikringsforhold, før et frivilligt arbejde iværksættes. Den frivillige vil være dækket af sine egne, private forsikringer, når: Den frivillige har en heltidsulykkesforsikring (dækker skader på den frivillige selv) Den frivillige har en ansvarsforsikring (dækker skader den frivillige forvolder andre). Ansvarsforsikring vil typisk være indeholdt i en almindelig familie basisforsikring. Har de frivillige ikke tegnet private forsikringer, kan de risikere at få pålagt et personligt erstatningsansvar, eller de ikke er dækket af en forsikring, hvis de selv kommer til skade. Er uheldet ude kan det være svært at afgøre, om det er den ene eller anden part, der har pligt til at forsikre. Trods aftaler mellem parterne er det i sidste ende Arbejdsskadestyrelsen, der har det sidste ord. I Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler vi, at I sikrer jer, at de frivillige er dækket af egne forsikringer. Side 32

33 4 Nogle frivillige organisationer har tegnet en forsikring for deres frivillige. Tjek evt. med din lokale forening hvorvidt der er tegnet en forsikring for dig. Kørsel i bil Hvis en frivillig kører i sin egen, en borgers eller arbejdspladsens bil, er det bilens forsikring en eventuel skade skal anmeldes til. Bilens ansvarsforsikring (som er lovpligtig) dækker personskade på passagerer i bilen, og evt. skade på modpart. Føreren er dækket enten af sin egen ulykkesforsikring eller kommunens arbejdsskadeforsikring efter en konkret vurdering af Arbejdsskadestyrelsen. Aktuelle samarbejdspartnere: Ringkøbing-Skjern Kommune samarbejder med flere forskellige frivilliggrupper for flygtninge/indvandrere: Dansk Flygtningehjælp i Hvide Sande v. Birthe Marie Kristensen, mobil Grønbjerg 2000 v. Gravers Kjærgaard, tlf ; mobil L.M. s Tværkulturelle arbejde i Skjern/Videbæk v. Enok Sørensen, mobil Menighedsplejen i Ringkøbing og Rindum v. Birgit Beiter, tlf ; mobil Multikulturelle Venner i Skjern v. Svend Nissen-Hansen, mobil Røde Kors i Ringkøbing v. Anne Marie Thorup, mobil Røde Kors i Skjern v. Gitte Dyhr, mobil Velkomstgruppen i Borris v. Kirsten Jensen De støtter hinanden indbyrdes i et koordinationsudvalg og siger, at de har et godt samspil med Integrations Teamet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Handlingsforløb i tilfælde af uoverensstemmelser og konflikter: Den ansatte har det primære ansvar for at løse konflikten med den frivillige. Den frivillige har altid et medansvar for at løse konflikten med den ansatte. Trin i konfliktløsning: 1. Ansat og frivillig forsøger selv at løse konflikten gennem dialog 2. Den ansatte drøfter sagen med fagkoordinator, eller den frivillige drøfter sagen med ansvarlig for den relevante frivilliggruppe 3. Der arrangeres et møde mellem den frivillige, dennes kontaktperson og lederen/fagkoordinatoren i den ansattes område. Den ansatte kan på lederens opfordring deltage. 4. Ved generelle udfordringer arrangeres et kursus for ansatte og/eller frivillige i det pågældende område. Fagkoordinator i Social og Integration tager initiativ. Side 33

34 5 Struktur for samarbejde mellem frivillige på flygtningeområdet og kommunens ansatte: ½ årlige møder Integrationsteamet inviterer til ½-årlige møder i april og oktober mellem alle frivillige foreninger, der arbejder med integration samt kommunale medarbejdere i Integrationsteamet. Formålet er: Gensidig orientering Fælles drøftelser omkring aktuelle problemstillinger Oplæg indenfor fælles relevante emner Øge kendskabet mellem frivillige og ansatte i kommunen Månedlig orienteringsmail Der bliver hver måned sendt mail fra Integrationsteamet til kontaktpersonerne fra de frivillige organisationer med information om, hvor mange flygtninge, der kommer, og hvilke byer de bliver bosat i. Jævnlig kontakt Koordinator i integrationsteamet tager kontakt til kontaktpersonerne i de frivillige organisationer i kommunen mindst hver 3. måned, alt efter hvor mange nye flygtninge, der står på venteliste til en frivillig. Denne kontakt tages alene med henblik på etablering af kontaktfamilier, lektiehjælper o. lignende. Hvis der er behov for mere jævnlig kontakt gøres det med større hyppighed, alt efter hvor mange flygtninge kommunen modtager og deres behov for frivillige, samt hvor de bliver boligplaceret. Fagkoordinator i Integrationsteamet kan altid kontaktes med henblik på mere jævnlig kontakt, drøftelser omkring indsatser, situationer, hvor der opstår vanskeligheder omkring en borger eller lignende, hvis de frivillige organisationer har behov for dette. Koordinator Hanna Esmarch Lund, / hanna.e.lund@rksk.dk Desuden er man altid velkommen til at kontakte den relevante rådgiver eller familiekonsulent hvis man har brug for drøftelse i forhold til en konkret borger/familie. Brug af tolk Kommunen kan hjælpe med booking og betaling af tolk til første møde mellem en ny kontaktfamilie/venskabskontakt og en flygtning, hvis der vurderes at være behov for det. Dette for at understøtte den bedst mulige start på den nye relation. Der tilskyndes dog til, at der benyttes frivillige med de fornødne sprogkundskaber som tolk til etableringen. Deltagelse ved møder En repræsentant fra integrationsteamet stiller gerne op til møder i frivilliggruppen hvis det ønskes f.eks. i forbindelse med årsmøde/generalforsamling eller lignende, hvis det vurderes at kunne fremme samarbejdet mellem de frivillige og kommunen. Kommunen holder også gerne oplæg omkring indsatsen, ny lov eller lignende. Side 34

35

36 N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med 225-timersreglen. Figuren er baseret på foreløbige udtræk fra DFDG og KMD, og der kan derfor efterfølgende ske justeringer af data som følge af efterregistreringer mv., der kan ændre på billedet. I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. Det bemærkes, at opgørelserne er foretaget i forhold til antallet af ydelsesmodtagere i den enkelte kommune, som pr. 1. oktober 2016 vil have modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i sammenlagt et år, og som på opgørelsestidspunktet modtager hjælp med en sats, således at der vil kunne ske nedsættelse af hjælpen i medfør af 225-timersreglen. Side 36

37 Norddjurs Randers Skanderborg Hvidovre Herlev Ikast-Brande Billund København Favrskov Brønderslev Esbjerg Holstebro Holbæk Odder Aalborg Horsens Fredensborg Tårnby Haderslev Morsø Nyborg Allerød Mariagerfjord Lyngby-Taarbæk Brøndby Vordingborg Hjørring Glostrup Syddjurs Silkeborg Vejle Helsingør Slagelse Vejen Dragør Roskilde Frederikshavn Odense Varde Rødovre Kalundborg Nordfyn Skive Assens Lemvig Bornholm Faxe Solrød Rebild Faaborg-Midtfyn Guldborgsund Gentofte Ballerup Kolding Halsnæs Jammerbugt Rudersdal Gladsaxe Gribskov Lejre Herning Frederikssund Albertslund Stevns Ringkøbing-Skjern Århus Ærø Odsherred Høje Tåstrup Viborg Hillerød Furesø Langeland Fredericia Vesthimmerland Greve Sorø Middelfart Egedal Tønder Læsø Sønderborg Thisted Køge Aabenraa Frederiksberg Næstved Fanø Lolland Hedensted Hørsholm Ishøj Vallensbæk Ringsted Svendborg Samsø Struer Kerteminde Bilag A: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s foreløbige opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i august måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 28. september Andele Antal 100% 90% % % % 50% % % % 10% % 0 Side 37

38 Bilag B: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s foreløbige opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i august måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 28. september Kommune Antal ydelsesmodtagere i målgruppen Antal undtagne i målgruppen Andel undtagne Albertslund % Allerød % Assens % Ballerup % Billund % Bornholm % Brøndby % Brønderslev % Dragør % Egedal % Esbjerg % Fanø % Favrskov % Faxe % Fredensborg % Fredericia % Frederiksberg % Frederikshavn % Frederikssund % Furesø % Faaborg-Midtfyn % Gentofte % Gladsaxe % Glostrup % Side 38

39 Bilag B: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s foreløbige opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i august måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 28. september Greve % Gribskov % Guldborgsund % Haderslev % Halsnæs % Hedensted % Helsingør % Herlev % Herning % Hillerød % Hjørring % Holbæk % Holstebro % Horsens % Hvidovre % Høje Tåstrup % Hørsholm % Ikast-Brande % Ishøj % Jammerbugt % Kalundborg % Kerteminde % Kolding % København % Køge % Langeland % Lejre % Lemvig % Lolland % Side 39

40 Bilag B: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s foreløbige opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i august måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 28. september Lyngby-Taarbæk % Læsø % Mariagerfjord % Middelfart % Morsø % Norddjurs % Nordfyn % Nyborg % Næstved % Odder % Odense % Odsherred % Randers % Rebild % Ringkøbing-Skjern % Ringsted % Roskilde % Rudersdal % Rødovre % Samsø % Silkeborg % Skanderborg % Skive % Slagelse % Solrød % Sorø % Stevns % Struer % Svendborg % Side 40

41 Bilag B: Andelen og antallet af borgere undtaget fra 225-timersreglen fordelt på kommuner. Andel og antal er opgjort i forhold til STAR s foreløbige opgørelse af ydelsesmodtagere i målgruppen i august måned 2016, der modtager en ydelse, der kan sættes ned. Undtagelser er opgjort pr. 28. september Syddjurs % Sønderborg % Thisted % Tønder % Tårnby % Vallensbæk % Varde % Vejen % Vejle % Vesthimmerland % Viborg % Vordingborg % Ærø % Aabenraa % Aalborg % Århus % Side 41

42

43 N O T A T November 2016 Foreløbig opgørelse: Antal personer berørt af kontanthjælpsloftet i november måned Af tabel 1 fremgår, hvor mange personer, der i november måned 2016 vil få foretaget en foreløbig reduktion af deres boligstøtte og/eller særlige støtte som følge af kontanthjælpsloftet. Opgørelsen er baseret på data fra KMD. Det skal bemærkes, at tallene på nuværende tidspunkt er udtryk for den foreløbige loftsreduktion for november måned, jf. den månedlige genberegningsmodel for kontanthjælpsloftet. 1 Antallet af personer, som i sidste ende vil have fået deres boligstøtte eller særlig støtte for november reduceret som følge af loftet, vil tidligst kunne opgøres mere præcist efter medio december, hvor loftsreduktionen for november måned beregnes på ny på grundlag af bl.a. den faktisk udbetalte kontanthjælp for november, værdien af timefradrag mv. 2 Som det fremgår af tabel 1, er der i november måned personer, der vil få foretaget en foreløbig reduktion af deres boligstøtte og/eller særlige støtte som følge af kontanthjælpsloftet. Tabel 1: Antal borgere, der får foretaget en foreløbig reduktion af boligstøtte/særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet i november måned, kommune fordelt. Kommune Antal borgere berørt af loftet Samlet Albertslund 310 Allerød 35 Assens 205 Ballerup 277 Billund 61 Bornholm 153 Brøndby 545 Brønderslev 145 Dragør 41 Egedal Se afsnit 7 i kontanthjælpsloftsvejledningen: 2 Den endelige loftsreduktion for den enkelte måned fastlægges først i forbindelse med en årlig efterregulering efter kalenderårets udløb. Se også note 1. 3 Der er yderligere 3 observationer, hvor der efter KMDs oplysninger sker en reduktion som følge af kontanthjælpsloftet. Disse 3 observationer kan STAR ikke genskabe i data, og de indgår derfor ikke i STARs opgørelser over berørte i november måned. Side 43

44 Esbjerg 631 Fanø 15 Favrskov 83 Faxe 199 Fredensborg 254 Fredericia 394 Frederiksberg 362 Frederikshavn 224 Frederikssund 269 Furesø 185 Faaborg-Midtfyn 184 Gentofte 191 Gladsaxe 431 Glostrup 198 Greve 214 Gribskov 146 Guldborgsund 353 Haderslev 347 Halsnæs 157 Hedensted 92 Helsingør 569 Herlev 269 Herning 311 Hillerød 208 Hjørring 172 Holbæk 498 Holstebro 224 Horsens 520 Hvidovre 380 Høje Tåstrup 595 Hørsholm 97 Ikast-Brande 126 Ishøj 322 Jammerbugt 100 Kalundborg 296 Kerteminde 123 Kolding 500 København Side 44

45 Køge 464 Langeland 53 Lejre 40 Lemvig 25 Lolland 267 Lyngby-Taarbæk 201 Læsø - Mariagerfjord 157 Middelfart 137 Morsø 39 Norddjurs 134 Nordfyns 136 Nyborg 171 Næstved 448 Odder 75 Odense Odsherred 129 Randers 520 Rebild 77 Ringkøbing-Skjern 111 Ringsted 192 Roskilde 483 Rudersdal 185 Rødovre 385 Samsø 5 Silkeborg 443 Skanderborg 143 Skive 97 Slagelse 733 Solrød 48 Sorø 133 Stevns 110 Struer 71 Svendborg 359 Syddjurs 152 Sønderborg 301 Thisted 111 Tønder Side 45

46 Tårnby 201 Vallensbæk 41 Varde 158 Vejen 150 Vejle 534 Vesthimmerland 90 Viborg 317 Vordingborg 331 Ærø 5 Aabenraa 215 Aalborg Aarhus Kilde: KMD 4 Side 46

47

48 Borgere ramt af 225-timers reglen i RKSK Antal borgere omfattet af 225 timersreglen 228 Omfattet senere end d.d. 116 En stor gruppe af de 116 (34 stk.) bliver omfa Der kan være tale om udskydelse pga. begræ 112 borgere nedsat i ydelse således: Kr. Antal borgere Bevillingsform A23 A11 AIY 0 kr. (Pga. ydelsens størrelse - lav) kr kr kr kr kr kr Borgere nedsat pr kr kr. 1 1 Borgere nedsat pr kr. Borgere nedsat pr kr. 1 1 I alt A23 = Uddannelseshjælp A11 = Kontanthjælp AIY = Integrationsydelse Side 48

49 attet 1/ og ellers senere ænset arbejdsevne. Side 49

50

51 Beskæftigelse (1.000 kr.) Funktion Serviceudgifter U/I Korr. budget ekskl. overførsler kr. Overførsler fra 2015 til kr. Forbrug oktober kr. Forbrugs % Forventet 2016 i.f.t.budget regnskab 2016 ekskl. overførsler Afvigelse mellem budget eksl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Produktionsskoler U , Forebyggende foranstaltninger for børn og unge U , Botilbud for personer med særlige sociale problemer u Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative U , Servicejob U , Servicejob I , Lægekonsulent og lægeerklæringer U , Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre U , Administration vedrørende jobcentre og pilotjobcentre I 0 I alt serviceudgifter Side 51 Overførselsudgifter Sygedagpenge U , Sygedagpenge I , Sociale formål U , Sociale formål I , Kontanthjælp U , Kontanthjælp I , Aktiverede kontanthjælpsmodtagere U Aktiverede kontanthjælpsmodtagere I Uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt dp-retten U , Uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt dp-retten I , Revalidering U , Revalidering I , Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil U , Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil I , Ressourceforløb m.m. U , Ressourceforløb m.m. I , Ledighedsydelse U , Ledighedsydelse I , Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U , Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats I , Seniorjob til personer over 55 år , Seniorjob til personer over 55 år I , Beskæftigelsesordninger U ,

52 Beskæftigelsesordninger I , I alt overførselsudgifter Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige U , Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige U , Beskæftigelsesindsats for forsikredeledige I , I alt forsikrede ledige Råderumspulje Førtidspension Førtidspension tilkendt 1. juli 2014 eller senere U , Førtiidspension tilkendt før 1. juli 2014 U , I alt Førtidspension Resultat ekskl. flygtningeområdet Beboelse U , Beboelse I , Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. U , Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. I , Kontanthjælp til udlændinge omf. Introduktionsprogram U , Kontanthjælp til udlændinge omf. Introduktionsprogram I , Repatriering U , Repatriering I , Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge U , Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge I , Resultat flygtningeområdet I alt Samlet resultat Side 52

53

54 1 Opfølgning på DBA i Beskæftigelse oktober 2016 Aftaleenhed: Sygedagpenge Målsætning: Implementering af Beskæftigelsespolitikken og Beskæftigelsesplanen. Mål Færre langvarige sygedagpengesager/jobafklaringsforløb (nyt tilføjet nov. 2015) - Reduktion af det gennemsnitlige 680 sygedagpengesager (nov. 2015) til et gennemsnit på 450 sager ved udgangen af Dokumentation KMD Opfølgning Det gennemsnitlige sygedagpengesager er 490 (september 2016) og målet forventes at blive opfyldt Mål Færre på offentlig forsørgelse tidlig indsats Dokumentation Jobindsats.dk Ydelsesgrupper i alt (excl. Efterløn) Aug Aug Opfølgning Der er i august færre borgere på offentlig forsørgelse end der var i august Aftaleenhed: Job på særlige vilkår Målsætning: Implementering af Beskæftigelsespolitikken og Beskæftigelsesplanen. Mål Færre på offentlig forsørgelse - langvarig ledighedsydelse Færre på langvarig ledighedsydelse. Max 45 sager dec At der også i 2016 etableres minimum 270 nye fleksjob At det effektive timetal øges for minimum 25 borgere i fleksjob i Dokumentation Antal borgere henvist til de respektive fora udtræk fra WorkBase - Ledelsestilsyn Data: Varighed på ledighedsydelse (sep. 2016) 0-26 uger uger 33 Side 54

55 uger 25 over 78 uger 35 I alt 166 Opfølgning Der er kun 35 borgere på langvarig ledighedsydelse over 78 uger (september 2016) Der er etableret 237 nye fleksjob (oktober 2016) Der er lavet progression i 20 sager (oktober 2016) Målsætning: Implementering af målsætningerne i direktionens strategiplan Mål Dokumentation Opfølgning Vi nytænker kerneopgaven i samarbejde med borgeren Samtaler foregår så ofte som muligt på de adresser hvor borgeren opholder sig KompetenceCentret, arbejdspladser m.v. I forbindelse med diverse tilbud (jobklub, MAP kurser o.l.) sikres at borgeren selv er den udfarende kraft med hensyn til konkretisering af jobmuligheder. Aftaleenhed: Ydelseskontoret Målsætning: Implementering af Beskæftigelsespolitikken - Helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum Mål - Under forudsætning af at området tilføres et årsværk vil kommunen kunne fordoble den økonomiske gevinst på HOS arbejdet i Derudover forventes indsatsen at have et øget forebyggende signal om, at vi i RKSK ikke tolerer, at borgerne omgås reglerne. Dokumentation Budgetopfølgning Opfølgning Status økonomisk gevinst er oktober kr. Det er forventningen at presseomtale mv. allerede har haft en forebyggende effekt Målsætning: Implementering af målsætningerne i direktionens strategiplan Mål Dokumentation Opfølgning Vi nytænker kerneopgaven i samarbejde med borgeren - Det er målet, at over halvdelen af borgerne ved udgangen af 2016 selv kan ansøge om ydelser ad den digitale kanal Ydelseskontoret forsøger så vidt det er muligt at præge borgerne, så de benytter de digitale selvbetjeningsløsninger, som kommunen stiller til rådighed. Ligeledes forsøges det at forberede borgerne i forhold til de nye digitale selvbetjeningsløsninger, herunder også nye udbetalingssystemer, som skal afløse nuværende systemer. Medarbejderne har fokus på at italesætte de digitale løsninger hver Side 55

56 3 gang de er kontakt med borgerne. Mål Sund økonomi - Målet er at Beskæftigelse hvert år skal have indtægter, der ligger 20 % over budgettet inden for regresarbejdet. Dokumentation Opfølgning Budgetopfølgning I forhold til regres har vi opfyldt vores mål med 68 % over budgettet kr. i indtægt. Budgettet var kr. Aftaleenhed: Kontanthjælp Særlig indsats Målsætning: Implementering af Beskæftigelsespolitikken og Beskæftigelsesplanen Mål Flere unge skal have en uddannelse Antallet af påbegyndte EGU forløb skal i 2015 og 2016 i alt udgøre 50 Målet relaterer sig til 2 punkter i Indsatsplanen under Videnpolitikken for Ringkøbing-Skjern: 4.2 VUB-samarbejdet og 4.16 Samarbejde om den ny vejledningsreform. Dokumentation Opgørelse fra UU for 2015 og 2016 Opfølgning I 2015 er der påbegyndt 24 EGU-forløb. I 2016 er der pt. påbegyndt 34 EGU-forløb. Dvs. at i alt 58 EGU-forløb og dermed er målet nået. Mål Færre på offentlig ydelse (uddannelseshjælp) Etablering af samarbejdsprojekt Dokumentation Uddannelseshjælp Ringkøbing- Skjern Antal personer Aug Aug Aug Opfølgning Der er færre på offentlig ydelse (uddannelseshjælp) i alt 22 personer i forhold til 2014 Der er etableret samarbejdsprojekt. Primo november 2016 begynder et nyt koncept på Uddannelsescentret, hvor Beskæftigelse og UU bl.a. har en Uddannelsescafé, hvor alle Side 56

57 4 unge fra år uanset forsørgelse kan komme og få vejledning. Der igangsættes også et motivationsforløb, hvor unge under 18 år kan være med. Mål Dokumentation Opfølgning Færre på langvarig offentlig ydelse (kontanthjælp) Nedbringe antallet af personer, som har været på kontanthjælp mere end 5 år til under 30 sager og forebygge tilgangen til de langvarige sager. Status (okt. 2016) på personer på kontanthjælp i mere end 5 år Målet udgik primo 2016 efter aftale med Fagchefen, da det ikke var foreneligt med det arbejde der pågik i f.t. Rehabiliteringsteamet Mål Antal langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder skal fortsat være højt (Målingen viser antal kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 66 år, som har modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år og har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder af ydelsesforløbet) At fastholde en virksomhedsrettet indsats for de langtidsforsørgende på kontanthjælp, så vi ligger i top 5 i december Dokumentation Jobindsats i maj 2015 og december 2016 (tallene offentliggøres med forsinkelse) Kontanthjælp Antal langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder Ringkøbing- Skjern Maj Jun Juni 2016 kontanthjælp Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. (ministermål) Middelfart 54,7 Billund 44,3 Ringkøbing-Skjern 39,1 Vejle 38,3 Viborg 37,5 Sorø 37,0 Side 57

58 5 Frederikssund 36,9 Ikast-Brande 35,9 Faxe 35,5 Silkeborg 35,4 Ringsted 33,2 Køge 31,7 Syddjurs 31,5 Kolding 30,1 Tårnby 28,4 Herning 27,7 Herlev 27,6 Hvidovre 25,8 Stevns 25,5 Albertslund 25,0 Aarhus 24,4 Opfølgning - Den virksomhedsrettet indsats er fastholdt i forhold til de langtidsforsørgede på kontanthjælp - Vi ligger i top 3 i forhold til kommuner i samme klynge vedr. andel i virksomhedsrettet indsats. Mål Flere ufaglærte ledige kommer i gang med uddannelse Der skal gennemføres jobpakker indenfor 2 brancher i perioden og min. 35 personer pr. år skal på jobpakkeforløb Dokumentation Der er gennemført jobpakker indenfor Metal og Rengøring, og i efteråret 2016 arbejdes der på en jobpakke inden for landbrug Der er gennemført følgende jobpakkeforløb Jobpakke Metal 19 personer Jobpakke Rengøring 15 personer Jobpakke landbrug 3 personer Opfølgning Der er gennemført jobpakker indenfor 3 brancher Der er gennemført 37 jobpakkeforløb Side 58

59 6 Målsætning: Implementering af målsætningerne i direktionens strategiplan Mål Indsatser Vi nytænker kerneopgaven i samarbejde med borgeren (se indsatser) KSI arbejder målrettet med at gøre borgerne mere aktive i egen sag, og nytænker kerneopgaven inkrementel: Der arbejdes på, at alle borgere indkaldes med en dagsorden, så de kan forberede sig inden samtalen KSI har til hensigt at borgerne skal medvirke i flere tværfaglig møder, i stedet for at deres situation drøftes uden deres medvirken. Der skal fx ske på de interne kommunale projekter Vejen og Fokus på job. Der skal arbejdes på at alle borgerne bliver aktive på Jobnet, og også aktivitetsparate og uddannelsesparate godkender deres planer på Jobnet Dokumentation Opfølgning Der arbejdes fortsat på, at borgerne indkaldes med en dagsorden, så de kan forberede sig inden samtalen, men arbejdet har undervejs været udfordret af de tekniske muligheder. Alle borgere, som har været på Vejen deltager i et tværfagligt møde, hvor de selv fremlægger deres situation med forslag til den fremtidige plan for at komme i selvforsørgelse. Aftaleenhed: Jobklar Målsætning: Implementering af Beskæftigelsespolitikken Mål Færre langtidsledige dagpengemodtagere At der kun er 15% langtidsledige i dec og 13% i dec (Dec var tallet 24% (343 pers), dec % (186) og dec % (150 pers)) Dokumentation Jobindsats Målingen opgør antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp i Match 1: Jobklar, der har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Opfølgning Langtidsledige A-dagpenge Jul 2016: 58 (13 %) Side 59

60 7 Mål Dokumentation Opfølgning Flere ufaglærte ledige kommer i gang med en ordinær uddannelse. - At der udarbejdes 10 realkompetence vurderinger (RKV) vurderinger i 2015 og 30 i Opgøres hvert kvartal til besk udvalget. Der er kun 2 direkte RKV samt en, som har en meritafklaring. Der er kun få borgere som ønsker det. Den lave ledighed, som vi har haft i hele 2016, har endvidere gjort, at det ikke har været relevant for nær så mange. Men der er fuld fokus på RKV og Jobklar håber at kunne nå at få flere igennem i oktober-december Målsætning: Implementering af målsætningerne i direktionens strategiplan Mål Indsatser Vi nytænker kerneopgaven i samarbejde med borgeren (se indsatser) Vi er midt i en beskæftigelsesreform, hvor vi i Jobklar skal have nytænkning ind over alle vores samtale forløb med borgeren. - Der skal være hyppigere samtaler, hvilket gør at vi skal have vurderet indholdet i samtalerne, så der opnås progression i samtalerne, og at det sikres at borgeren fortsat tager ansvar for eget liv. - Fokus på coaching. I Jobklar er vi i gang med implementering og fortsat fokus på denne tilgang til vores borgere. Dette kræver at vi jævnligt holdes oppe på denne tilgang og får det dagsordenssat, således at vi også sikre erfaringsudveksling når vi ikke lykkes. Til læring for den videre proces. - Jobklar er i gang med en større opgave omkring logistikken omkring inddragelse af A-kasserne i vores samtaler. Dette er en ny tilgang til borgerne at vi nu er fælles med A- kasserne om strategien. Denne opgave vil kræve udvikling og tilretninger i løbet af det kommende år. Dokumentation Opfølgning Der er kommet styr på de hyppige samtaler og afdelingen arbejder meget med at skabe indhold og progression i samtalerne. Området anvender coaching til at sikre at borgerne tager ansvar for eget liv På afdelingsmøderne videreudvikles tilgangen til coaching. Så i stedet for at lave coaching seancer, tages et emne op og repeteres hvorefter der sker en drøftelse af, hvordan emnet kan bruges i samtalen. I en periode har tilgangen til fællessamtaler kørt med udgangspunkt i at tilgodese a-kassernes tidsfrister mv. Det er dog ikke muligt at fortsætte med denne arbejdsgang med de nye fællessamtaler ved 1. samtale. Derfor arbejdes der på at lave en justering med a-kasserne - et område, som altid har fokus. Side 60

61 8 Aftaleenhed: Social og Integration Målsætning vedr. Beskæftigelsespolitikken De omkringliggende ressourcer inddrages i indsatsen Mål Etablerer aftaler med 5 virksomheder Dokumentation Opfølgning Der er ikke etableret aftaler med faste virksomheder, idet der ikke har været det forventede behov. I perioden har KSI (hvor disse borgere efter løsladelsen ofte har en sag) arbejdet målrettet med udvikling af tilbudsviften - herunder tilbuddet Vejen samt jobpakker. Borgere der løslades er indgået i disse tilbud. Målsætning vedr. Beskæftigelsespolitikken Helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum Mål Dokumentation Opfølgning Mål Virksomhedstilknytningen for borgere i ressourceforløb skal være på 30% (Jobindsats.dk) August 2016 er 23 % i et virksomhedsrettet forløb og målet forventes at blive opfyldt Færre på offentlig forsørgelse. - Færre på førtidspension Dokumentation Jobindsats.dk Borgere på førtidspension Antal personer Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Sep ,9 Sep ,6 Sep ,5 Opfølgning September 2016 er der 165 færre på førtidspension end september 2014 Side 61

62 9 Målsætning vedr. Integrationspolitikken Flygtninge og indvandreres kompetencer og potentiale skal i spil. Mål Mindst 75 % af alle nyankommne flygtninge og indvandrere skal gennemføre forløbet Ny i Danmark. Dokumentation Opfølgning I alt har 116 personer deltaget i kursus Ny I Danmark i tiden 1 / / Målsætning vedr. Integrationspolitikken Flygtninge og indvandrere som aktive medborgere i kommunen Mål Dokumentation Opfølgning De 5 indsatsområder bliver beskrevet og der bliver lavet handlinger for hvert indsatsområde 1) En styrket koordinering omkring modtagelsen (mellem frivillige og kommunen) Formål: At styrke samarbejdet og koordineringen omkring modtagelsen af nye flygtninge, og at få et tilpas flow af informationer. Status: Der afholdes 2 årlige dialogmøder mellem RKSK og de frivillige. Formålet med møderne er information gennem oplæg/status og fælles erfaringsudveksling. Derudover at de friville foreninger får kendskab til hinanden og hinandens aktiviteter. Det er RKSK der afholder møderne og er ansvarlige for at indkalde. I integrationsteamet er der udpeget en tovholder for samarbejdet med de frivillige. De frivillige kan tage kontakt til tovholderen og få sparring eller hjælp i forhold til konkrete opgaver. Tovholderen arbejder lige nu på at udbygge samarbejdet med de frivillige ved samarbejdskontrakter. I regi af RKSK er der i forbindelse med bosætningsstrategien oprettet velkomstambassadører der tager kontakt til alle tilflyttere til kommunen. Tovholderen har indledt samarbejde med bosætningskonsulenten omkring dette, så nyankomne flygtninge også modtages af velkomstambassadører og modtager velkomstpakke. 2) Matchning flere netværksfamilier Formål: At der bliver etableret flere match mellem flygtningefamilier og danskere. Side 62

63 10 Status: Gruppen blev aldrig oprettet. Der er lavet aftale om at de frivillige melder familier ind til tovholderen. Der sker match i den frivillige forening. 3) Mere information om foreningstilbud og foreningslivet Formål: At styrke mulighederne for at tilegne sig viden om mulighederne i foreningslivet, og opsøge disse. Status: Der er ved at blive udarbejdet en social vejviser guide. Den første foreligger i efteråret 2016, og vil blive opdateret to gange årligt. Det er i regi af fagområdet Land, By og Kultur. 4) Styrke informationen om sundhed Formål: At den enkelte tager ansvar for eget hverdagsliv, og får kendskab til sundhedskulturen i Danmark. Status: Der arbejdes med at få iværksat forskellige sundhedsindsatser. Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe der skal komme med udspil til undervisningsdage (eksempelvis to gange årligt) der skal arrangeres i samarbejde med sprogskolen. Derudover vil der være en dialog omkring de tiltag der er på Sundhedscenter Vest som er relevante for målgruppen. 5) Brug de gode historier! Formål: At få fortalt de gode historier. Herved får danske borgere et indblik i hvem deres nye naboer er, og de nyankomne flygtninge kan spejle sig i de portrætterede. 6) Status: Gruppen mødtes en enkelt gang men har ikke været samlet siden. Det er i regi af styregruppen aftalt, at alle skal bidrage med de gode historier til den lokale presse. Der har gennem forløbet været flere historier omkring de nye borgere der er kommet til kommunen. Der er ikke brug for en særlig indsats. I efteråret når der kommer landsdækkende presse ud omkring Lokalsamfundet Bygger Bro, skal der være kontakt til de lokale medier omkring samarbejdet mellem frivillige og kommune og herunder hvordan det gavner flygtninge at have kontakt til frivillige og det lokalsamfund de bor i. Side 63

64 11 Målsætning: Implementering af målsætningerne i direktionens strategiplan. Vi nytænker kerneopgaven i samarbejde med borgeren. Mål Indsatser Dokumentation Opfølgning Ved sagsgennemgangen vil der være fokus på hvordan der arbejdes med nytænkning af kerneopgaven (se indsatser) Generelt vil der i kontakten med borgeren være fokus på borgerens forberedelse til samtalerne/møderne. Herunder vil der være fokus på dagsorden der udsendes inden samtalen, fokus på selve samtalen ved brug af eksempelvis coach redskaber samt fokus på hvad målet for samarbejdet er. Integration Der arbejdes med at møde borgerne på andre lokaliteter for afholdelse af samtaler. I første omgang flyttes træffetiden til en anden lokalitet det kan overvejes om der er samtaler der også skal afholdes andre steder. Ressourceforløb Der arbejdes med at gøre indsatsplanen til et dynamisk redskab i ressourceforløbet herunder at borgeren er med i udarbejdelsen af sin indsatsplan. Social Der arbejdes med at gøre brug af frivillige i indsatsen omkring de mest sårbare borgere. Herunder udvikling af netværk for denne gruppe. Der er arbejdet med udvikling af indsatserne på integrationsområdet. Herunder fokus på borgerkontakten og hvordan borgernes egne erfaringer kan sættes i spil. Træffetiden for nyankomne flygtninge er flyttet til LærDansk i Skjern, og det har været en stor succes at møde borgerne hvor de har deres daglige gang og samtidig have fokus på det at lære dansk og følge de iværksatte indsatser. I perioden er det også blevet brugt at afholde opstartsmøder på KompetenceCenter Ringkøbing og her få tilbuddet præsenteret og også få præciseret hvad forløbet kan bruges til fremadrettet. I perioden er der gjort mere og mere brug af afholdelse af netværksmøder i stedet for lægeerklæringer hos praktiserende læge for de borgere hvor helbredet er en barriere. Dette vil der være et øget fokus på. Side 64

65 12 Aftaleenhed: KompetenceCenter Ringkøbing Målsætning: Implementering af Beskæftigelsespolitikken og Beskæftigelsesplanen Mål 1. Med udgangspunkt i borgerens ressourcer tilrettelægges en indsats, der understøtter borgerens motivation, ejerskab og ansvar. Dokumentation Opfølgning WorkBase udtræk, samt interne deltagerlister starter fra 1. juli I perioden fra er 203 personer begyndt i tilbud på KompetenceCenter Ringkøbing. Det svare til 17 nye kursister pr. måned. Kursisterne har i gennemsnit været på centret 38 dage, som svare til 7,5 uge for afklarings forløb. De fordeler sig som følger: Afklarings forløb: 116 Kursister. Motion & Bevægelse: 87 Kursister. Der har i perioden været nedsat en arbejdsgruppe omkring optimering og tilretning af diverse tilbud. Arbejdsgruppen bestod af medarbejdere fra Sygedagpenge opfølgning og medarbejdere fra KompetenceCenter Ringkøbing. Arbejdet sluttede primo oktober Derefter er der løbende justeret og tilpasset på tilbuddene og der er efter ønske fra Sygedagpenge opfølgning nu 3 forskellige kurser at vælge imellem: 1. Afklarings tilbud 2. Aktiv sygemelding 3. Motion & bevægelse 4. Der er næsten ingen ventetid er på kurserne. Mål 2. Dokumentation Opfølgning Aktiveringsindsatsen i forhold til borgeren tilrettelægges som udgangspunkt på de lokale virksomheder. WorkBase udtræk, samt interne deltagerlister starte fra 1. juli Listerne skal fortæller hvilke firmaer vi samarbejder med. Der er sket et opnormering med en ekstra jobkonsulent, som har etableret 58 virksomhedspraktikker. Side 65

66 13 Målsætning: Implementering af Integrationspolitikken Flygtninge og indvandreres kompetencer og potentiale skal i spil. Mål 3 og 4 Dokumentation Opfølgning Afdække Flygtninge og indvandreres erhvervs og uddannelsesmæssige kompetencer. På Kurset Ny i Danmark bliver der nu konsekvent lavet et CV på alle borgere som en del af kurset. Med afsæt i CV et bliver kompetenceudviklingen afdækket i det nye kursus Branchepakker I forbindelse med indførelsen af kurset Branchepakker er der lavet både kvalifikationsprofil-kort og progressionskort. Styregruppen for Branchepakker har haft fem møder i perioden. I efteråret 2016 er projektet begyndt at få skemaer fra asylcentrene, som indeholder erhvervs- og uddannelsesmæssige kompetencer. Målsætning: Implementering af målsætningerne i direktionens strategiplan Mål - 5. Procesmålsætninger 7.2 Vi nytænker Kerneopgaven i samarbejde med borgeren og vi ind tænker altid borgerens egne ressourcer i løsning af kerneopgaven. Der skal arbejdes med sammenhæng i et forløb på Ny i Danmark med branchepakkeforløb. Dokumentation Projektkoordinator tilvejebringer dokumentation. Opfølgning Der er udarbejdet et oplæg fra en arbejdsgruppe, der arbejdes videre med. Nedenfor elementer fra oplægget. Målgruppe: Alle flygtninge og familiesammenførte til både flygtninge og danskere efter UDL 7,8 og 9 vil have mulighed for at deltage i de beskæftigelsesindsatser der udbydes i dette hus. Formål: Formålet med at flytte alle beskæftigelsesrettede indsatser på integrationsområdet er at: Mindske sårbarheden i de enkelte projekter ved sygdom, ferie mv. Øge den faglige viden og mulighed for erfaringsudveksling Side 66

67 14 Lettere overgang fra det ene tilbud til det næste og dermed bedre koordinering Muligheden for at justere kapacitet alt efter gældende lovgivning og gruppesammensætning Øget robusthed i indsatsen for flygtningegruppen, da dette er et område i konstant forandring Aftaleenhed: KompetenceCenter Skjern Målsætning: Implementering af Beskæftigelsespolitikken og beskæftigelsesplanen Mål At jobpakkerne medvirker til at opkvalificere svage ledige inden for brancher med gode jobmuligheder. (Færre på offentlig forsørgelse (kontanthjælp)) Dokumentation Opfølgning pr. 27. september 2016 Opfølgning Jobpakken Metal: Til og med august 2016 har der været et optag på 18 borger. Udslusningen i 2016 har været 20 borger. Jobpakken Rengøring: Har ændret indhold og for nuværende er der ikke stor tilgang. Det er bestemt mellem KSI og KPC at jobpakken Rengøring ændrer navn til Green & Clean, og at der ikke er tilknyttet et kursus i grundlæggende rengøring. Grunden til dette er, at der ikke er det forventede antal borgere og derfor kan det ikke opretholdes at kører 2 kurser årligt i grundlæggende rengøring. Mål Opstart af mentorteam med det formål at støtte borgeren i hurtigst muligt at komme i tilbud, opnå ordinær ansættelse eller ordinær uddannelse. Færre på Offentlig forsørgelse (kontanthjælp) Dokumentation Ansættelseskontrakter. Udtræk vedr. borger der er ved private udbyder. Økonomi-udtræk Opfølgning pr. 27. september 2016: Opfølgning Der er etableret et internt mentorteam og antallet af borger er faldet fra 133 borger ved ekstern aktør til 73 borger. Der arbejdes med opstart af et frivilligkorps på tværs af sektorer. Mål I et forpligtende samarbejde med Handicap & psykiatri skal der udarbejdes et målrettet tilbud for mænd med angst og depression Færre på offentlig forsørgelse (kontanthjælp) Dokumentation Ved godkendelse skal projektet igangsættes i løbet af Opfølgning Projektbeskrivelse er afleveret og fremlagt på møde i det Side 67

68 15 forpligtende samarbejde. Der er søgt AP-Møller fonden om økonomi til at starte projektet op. Mål Mental sundhed: Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern kommune, som har en god selvvurderet trivsels og livskvalitet bliver højere end de nuværende 76 % Bevægelse i hverdagen: Andelen af borger i Ringkøbing- Skjern kommune, som er fysisk aktive i hverdagen, bliver højere end de nuværende 72 % Færre på offentlig forsørgelse (Kontanthjælp) Dokumentation Opfølgning Kortlægning præsenteres i det forpligtende samarbejde I foråret 2015 blev der etableret et samarbejde omkring screening af deltagerne på Unge på Broen på Erhvervsskolerne. Opfølgning pr. 27. september 2016: Der er afholdt møde med Sundhedscenter Vest. De har ikke kapacitet til at undersøge KRAM faktorerne på borgerne på KPC Skjern. Vi har aftalt at Sundhedscenter vest kommer og informere KPC om misbrug og rygning. Målsætning: Implementering af målsætningerne i direktionens strategiplan Mål Indsatser Vi nytænker kerneopgaven i samarbejde med borgeren (se indsatser) Kompetencecenter Skjern arbejder målrettet med at gøre borgerne mere aktive i egen sag og nytænker kerneopgaven inkrementel: Opstart af nyt flow igennem centeret KSI sender borgerne via visitationen til KPC KPC har hele sagsgangen og i samarbejde med borgerne få lagt en plan for det videre forløb. KPC får sagsbehandler rollen og dermed myndighedsopgaver. Der arbejdes på at borgeren er aktiv i at finde egen praktikplads Der arbejdes på at borgerne bliver aktive på jobnet, blandt andet ved at jobplanen godkendes. Der arbejdes på at borgeren fremlægger egen sag på tværfagligt møde med KSI. Større udslusning fra KPC Dokumentation Statistik over antal borger tilknyttet tilbuddet Vejen Statistik over udslusningen fra tilbuddet Vejen Opfølgning Opfølgning pr. 27. september 2016: Evaluering af Vejen er foretaget på ekstraordinært styregruppemøde den 26 september og der er stor tilfredshed fra KSI i forhold til hvordan opgaven løses. Der er på Vejen lavet et flowdiagram som tydeliggør hvilke opgaver der skal udføres samt perioden og hvilken dato borgeren skal på tværfagligt møde. Side 68

69 16 Vedlagt er statistik over borger optag og udslusning. Lokale mål Mål Sygefraværet i KompetenceCenter Skjern er over gennemsnittet. Sygefraværet tilstræbes at nedbringes til kommunens fastlagt mål på 4 %. Dokumentation Sygefraværsstatistik 27/ Opfølgning Sygefraværet er 3,2 %. (september 2016). Side 69

70

71 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Ringkøbing- Skjern Kommune November// 2016 Side 71

72 Beskæftigelsesplan 2017 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Politik for Beskæftigelse og Integration Beskæftigelsesministerens mål for Lokale mål Indsatser i forhold til målsætningerne i Beskæftigelsespolitikken Indsatser i forhold til målsætningerne i Integrationspolitikken Bilagsmaterialet // november Side 72

73 Beskæftigelsesplan Indledning Beskæftigelsesplanen for Ringkøbing-Skjern kommune skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, ministermålene, beskæftigelsespolitikken, videnpolitikken, handicappolitikken og tilrettelæggelsen af indsatsen i Beskæftigelse. Beskæftigelsesplan 2017 for Ringkøbing-Skjern Kommune er som udgangspunkt en toårig plan for perioden , men hvor de konkrete målepunkter og indsatser for 2017 er revideret i Beskæftigelsesplan 2017 for Ringkøbing-Skjern kommune indeholder følgende punkter: Indledning Politik for Beskæftigelse og Integration i Ringkøbing-Skjern kommune Ministermål 2017 Lokale mål Indsatser i forhold til målsætningerne i Beskæftigelsespolitikken Indsatser i forhold til målsætningerne i Integrationspolitikken // november Side 73

74 Beskæftigelsesplan Politik for Beskæftigelse og Integration Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Beskæftigelsespolitikken er et vigtigt politikområde, som har stor betydning for både borgere og virksomheder. Beskæftigelsespolitikken tager udgangspunkt i Byrådets vision Naturens Rige som er følgende: Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs. Beskæftigelses og integrationspolitikken tager desuden udgangspunkt i de overordnede politikker, det vil sige vækst- og udviklingspolitikken samt politikken for det gode liv. Fælles mission for Beskæftigelse Vores mission er, at bidrage til et sammenhængende arbejdsmarked. Vi skal motivere borgerne og lette deres vej til selvforsørgelse. Vi skal have et tæt samarbejde med virksomhederne og sørge for, at de får kvalificeret arbejdskraft. Vi møder borgeren anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Vi giver borgeren ansvar. Sammen udarbejder vi en målrettet plan, som hjælper borgeren ud af offentlig forsørgelse. // november Side 74

75 Beskæftigelsesplan 2017 // november Side 75

76 Beskæftigelsesplan 2017 Målsætninger for Beskæftigelsespolitikken: 1. Borgeren tager ansvar for egen beskæftigelsessituation. Med udgangspunkt i borgerens ressourcer tilrettelægges en indsats, der understøtter borgerens motivation, ejerskab og ansvar 2. De omkringliggende ressourcer inddrages i indsatsen 3. Helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum 4. Aktiveringsindsatsen i forhold til borgeren tilrettelægges som udgangspunkt på de lokale virksomheder 5. I Indsatsen i forhold til borgeren skal fokus være på kompetenceudvikling og ordinær uddannelse 6. Med udgangspunkt i borgerens ressourcer og motivation tilrettelægges målrettet kompetenceudvikling og ordinær uddannelse, samtidig med at det matcher virksomhedens behov. Vision for Integrationspolitikken Sammen med borgerne skabes rammer for god integration, hvor alle uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår som aktive medborgere med de samme rettigheder og forpligtelser og muligheder for at bidrage og deltage i samfundslivet Målsætninger for Integrationspolitikken: Flygtninge og indvandreres kompetencer og potentiale skal i spil. Flygtninge og indvandrere som aktive medborgere i kommunen. // november Side 76

77 Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministerens mål for 2017 Med henblik på at sætte fokus på de områder, hvor der er behov for en styrket indsats i kommunerne, udmelder Beskæftigelsesministeren hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. Målene understøtter de områder hvor Beskæftigelsesministeren mener, at der er særligt behov for en styrket indsats i det kommende år, ikke mindst set i lyset af de seneste års reformer og regeringens nyeste initiativer på beskæftigelsesområdet. Nedenfor er der angivet Beskæftigelsesministerens forslag til fire beskæftigelsespolitiske mål for 2017: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 2. Flere unge skal have en uddannelse 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Målene skal danne udgangspunkt i kommunens beskæftigelsesplan, men kommunen har mulighed for at adressere andre lokale udfordringer, samt arbejde med målene på den måde, som er mest relevant for det enkelte jobcenter. // november Side 77

78 Beskæftigelsesplan Lokale mål Ministermål 2017 Lokalt mål Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Samarbejdsgraden med virksomhederne i kommunen skal fastholdes således at det ved udgangen af 2017 er minimum 30 %. (Status 29,5 % (juli 2016) landsgennemsnittet er 20,3%) 2.Flere unge skal have en uddannelse 340 modtagere af uddannelseshjælp ultimo (Status 367 uddannelseshjælp (dec 2015)) 19,5 % andel på uddannelseshjælp som begynder uddannelse i 2017 (Status 18,6% jan.-dec. 2015) At der i 2017 etableres min. 25 nye EGU forløb (Status 34 EGU forløb 2016) 3. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, skal tættere på arbejdsmarkedet Minimum 35 % af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og 27 % af dagpengemodtagerne skal have deltaget i virksomhedsrettede indsats indenfor de seneste 6 måneder. (Status 32,8 % af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og 25 % af dagpengemodtagerne (juli 2016) 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 33 % ressourceforløbsmodtagere er i virksomhedsrettet indsats dec (Status: 23 % (45) ressourceforløbsmodtagere er i virksomhedsrettet indsats (juni 2016)) Færre langvarige sygedagpengesager og Jobafklaringsforløb. o 127 sygedagpenge-modtagere over 26 uger o 225 jobafklaringsforløb dec (Status: 139 sygedagpengemodtagere over 26 uger og 310 jobafklaringsforløb (uge )) Andel fleksjob med over 10 timer øges til gennemsnittet for klyngen i (Status: Andel fleksjob med over 10 timer er 32 %(maj 2016) gennemsnit for klyngen er 41 % (maj 2016)) X % af flygtninge og familiesammenførte, som kommet til RKSK er selvforsørgende ved udgangen af (afventer data fra STAR i forhold til valg af måltal og status) Der er etableret i alt 20 IGU forløb ved udgangen af 2017 (Status 2 IGU forløb okt. 2017) // november Side 78

79 Beskæftigelsesplan Indsatser i forhold til målsætningerne i Beskæftigelsespolitikken 1. Borgeren tager ansvar for egen beskæftigelsessituation. Med udgangspunkt i borgerens ressourcer tilrettelægges en indsats, der understøtter borgerens motivation, ejerskab og ansvar Indsatser: Fokus på motivation og holdningsændring, herunder at alle job har værdi for samfundet En aktiv indsats over for alle der risikerer førtidspensionering, herunder øget krav til aktivering af risikogrupperne Fokus på borgerens ressourcer og muligheder frem for begrænsningerne A-Dagpengemodtagere: Der skal være en individuel tilgang til borgeren allerede fra start, for at vurdere risiko for langtidsledighed. Indsatser iværksættes efter behov Borgeren tilbydes enten praktik eller løntilskud, herunder mulighed for vejledning og opkvalificering Øget samarbejder med A-kasserne Tidligere indsats for at nedbringe antallet af langtidsledige ved at iværksætte en målrettet indsats allerede efter 7 8 måneders ledighed Øget fokus på ledige udlændinge som modtager dagpenge Jobparate kontanthjælpsmodtagere: Borgeren deltager i jobklubber i de første 6 måneder Hvis borgeren har været ledig mere end et år, aftales et møde med borgeren for at høre borgerens syn på det videre forløb. Tilbud kan være virksomhedscentre eller en jobpakke (kan være et AMU-forløb eller praktik) Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: Der er bevilget tilskud fra puljen for Særlig tilrettelagt virksomhedsforløb til et projekt i 2017 og 2018, hvor der arbejdes målrettet med implementering af den virksomhedsrettede indsats. Projektet er med til at skabe det bedst mulige udgangspunkt for, at flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får en virksomhedsrettet indsats med målet om et ordinært job og dermed øge deres fremtidige jobmuligheder Borgere i fleksjob Gennem opfølgningssamtaler er der fokus på fastholdelse og progression i fleksjob på meget få timer // november Side 79

80 Beskæftigelsesplan 2017 Borgere på Ledighedsydelse: Jobkursus Fokus på fleksjob Kurser på Huset Venture Jobklubber hvor der er mere fokus på personlige kompetencer Virksomhedspraktik Fokus på at borgere som modtager ledighedsydelse er aktiv jobsøgende Førtidspensionister Dialog med borgere som modtager førtidspension og som ønsker at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Herunder særlig fokus på at hjælpe flere borgere på FØP med at finde et job med løntilskud (skånejob). (også jfr. målet i Handicappolitikken om, at inddrage handicappede i arbejdsstyrken) 2. De omkringliggende ressourcer inddrages i indsatsen Indsatser: Fokus på et fortsat både bredt, tæt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, UU, arbejdsmarkedets parter, læger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, erhvervsråd, handicaporganisationer mm. Inddragelse af frivillige i indsatsen Beskæftigelse og de faglige organisationer/a-kasser vil fortsat samarbejde om tiltag, som kan reducere antallet af langtidsledige, herunder udvikle og iværksætte jobrettede tilbud til de langtidsledige Fælles strategisk samarbejde mellem de otte vestlige jobcentre med det formål at sikre en optimal servicering af virksomhederne i områderne Dialog med virksomhederne for skabe bedre forståelse for hvilke kompetencer og uddannelser erhvervslivet efterspørger, som bl.a. skal medvirke til at sætte retningen for udviklingen af del lokale uddannelsesudbud. 3. Helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum Indsatser: En helhedsorienteret indsats over for de unge med tæt samspil mellem Beskæftigelse, UU, uddannelsesinstitutioner og de øvrige aktører, der omgiver den unge En tidlig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats allerede inden den unge bliver 18 år En tværfaglig og helhedsorienteret indsats med fokus på borgerens behov, og hvor der er gennemsigtighed i forhold til de aktører, der er omkring borgeren Samarbejde med Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg om konkrete tilbud/tiltag Fortsat arbejde for at udbrede kendskabet til værktøjskassen af tilbud, herunder: Fastholdelseskonsulenterne, mulighed for hjælpemidler, mulighed for personlig assistance (også jfr. målet i handicappolitikken om at inddrage handicappede i // november Side 80

81 Beskæftigelsesplan 2017 arbejdsstyrken) Fokus på revalideringsmuligheder Aktivitetsparate: Ny-tilmeldte aktivitetsparate over 30 år tilmeldes Vejen. Forløbet er en blanding af arbejde på værkstederne, træning og motiverende samtaler. Forløbet er op til 26 timer pr. uge Projekt Derudad målrettet kvinder med depression og/eller angst, som har problemer med at overskue hverdagen, således at de kommer til at fungere bedre og derved efterfølgende kommer i enten uddannelse eller i job. Af øvrige tilbud kan være: Værestedet, Værksteder under Handicap & Psykiatri, Virksomhedscentre, Virksomhedspraktik, Mentor og Produktionsskolen Fokus på beskæftigelse i forhold til de jobs der trods alt er, og som ikke kræver særlige kvalifikationer Etablere et rummeligt socioøkonomisk produktionssted evt. i samarbejde med Huset Venture Aktivitetsparate under 30 år: Tilbud for målgruppen tilrettes i samarbejde med øvrige fagområder. Borgere skal være i tilbud det meste af tiden. Det kan f.eks. være Misbrugsprojekt i samarbejde med Sundhedscenter Vest, eller Produktionsskolen Der er udviklet et samarbejde med berørte fagområder om mere fokus på borgere i alderen år. Kontanthjælpsmodtagere som er underlagt skærpet rådighed (225 timers regel som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer indenfor et år) Jobklub som tager afsæt i borgerens behov, kompetencer, erfaringer og ønsker. I Jobklubben vil borgeren blive præsenteret for fakta omkring efterspørgsel på arbejdskraft, hvor og hvordan de forskellige brancher rekrutterer og hvad arbejdergiverne ser på i ansøgninger og ved jobsamtalen. Borgere på ressourceforløb: Borgere på ressourceforløbsydelse kan tilbydes :Mentor, Vejledning og opkvalificering, Helbredsvurdering, Jobkonsulentydelse, Psykolog, Løntilskud, Motionstilbud, Tilbud hos KompetenceCenter, Tilbud hos Sundhedscenter, Tilbud hos Handicap & Psykiatri/Rosengården og Huset Venture Der er bevilget tilskud fra puljen for Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb til et projekt i 2017 og 2018 hvor der arbejdes målrettet med implementering af den virksomhedsrettede indsats, så der skabes det bedst mulige udgangspunkt for, at flere ressourceforløbspersoner får en virksomhedsrettet indsats Der samarbejdes med Erhvervsskolen Vestjylland om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik. // november Side 81

82 Beskæftigelsesplan 2017 For borgere som forventes at komme i et ressourceforløb er der et tilbud Find ressourcerne som skal forberede borgeren inden deres møde i Rehabiliteringsteamet, herunder medvirke til at borgeren får mere ejerskab for sin egen livssituation, og bliver bevidst om hvilke tilbud, der bringer borgeren tilbage på arbejdsmarkedet Borgere på sygedagpenge og jobafklaring: Fastholde og udvikle den nye model og de gode resultater for 2016 baseret på bl.a. følgende: Effektivisering, specialisering, stordrift, tidlig og forebyggende indsats, kompetenceudvikling og udvidelse af den faglige ledelse og sparring Tilbud på Kompetencecentret: o Afklarings tilbud / Udvikling og Karriere afklaring. For borgere som er usikre på fremtidig tilhørsforhold til arbejdsmarkedet o Aktiv sygemelding / optræning af arbejdsevnen o Motion og bevægelse for borgere der ønsker at forblive fysisk aktive, trods sygdom, smerter eller andre helbredsmæssige begrænsninger. Ligeledes deltidssygemeldte og i kombination med praktik eller indtil praktik kan iværksættes 4. I indsatsen i forhold til borgeren skal fokus være på kompetenceudvikling og ordinær uddannelse Indsatser: Brug af realkompetencevurdering med henblik pa at flytte ufaglærte til faglærte Fortsat fokus pa voksenlærlingeordningen Der skal være fokus på job og efter behov ordinær uddannelse indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder i alle samtaler med de ledige Fortsat samarbejde med A-kasserne med det formål at påvirke valget af uddannelse, så det øger beskæftigelsesmulighederne for den ledige Fokus på de ca. 5 % unge, som ikke forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder øget brug af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) KUBE er et frivilligt samarbejde mellem Beskæftigelse, Erhvervscenteret og Uddannelsescentret. KUBE er koordinerende for de fælles initiativer for erhvervs-, beskæftigelse- og uddannelsesområdet mht. rekruttering (se indsatsplan vedr. Videnpolitikken ) Understøtte at virksomhederne anvender deres kompetencemidler til kompetenceudvikling af deres medarbejdere // november Side 82

83 Beskæftigelsesplan Aktiveringsindsatsen i forhold til borgeren tilrettelægges som udgangspunkt på de lokale virksomheder Indsatser: Styrket dialog med virksomhederne med det formål, at de får en endnu mere aktiv rolle i indsatsen Forsat brug af virksomhedsrettet aktivering, og med fokus på de private virksomheder Mere direkte involvering af virksomhederne, f.eks. i forhold til udfordringerne med mangel pa arbejdskraft Der arbejdes på et mere virksomhedsrettet fokus i Rehabiliteringsteamet indeholdende opkvalificering af medarbejdere og samarbejde med lokale virksomheder Fortsat systematisk og gentagende opsøgende kontakt med kommunens virksomheder Planlægge arrangementer hvor virksomheder og ledige mødes Jobklub og jobpakker 6. Med udgangspunkt i borgerens ressourcer og motivation tilrettelægges målrettet kompetenceudvikling og ordinær uddannelse, samtidig med at det matcher virksomhedens behov. Indsatser: Vejledning af de unge om mulighederne på det lokale arbejdsmarked En individuel målrettet indsats over for den enkelte langtidsledige målrettet virksomhedernes behov, herunder skabe en erkendelse hos den ledige om hvilke jobmuligheder der faktisk er Tilbud om opkvalificering inden for områder med gode Beskæftigelsesmuligheder Vejledning om de lokale uddannelsesmuligheder bl.a. via: o Innovest (se indsatsplan vedr. Videnpolitikken) o Blended learning & fjernundervisning (se indsatsplan vedr. Videnpolitikken ) Uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere: Borgeren tilbydes forløb på Uddannelsescentret fra dag et. Endvidere tilbydes mentor for de borgere, som har et behov, for at blive fastholdt i uddannelse // november Side 83

84 Beskæftigelsesplan Indsatser i forhold til målsætningerne i Integrationspolitikken 1. Flygtninge og indvandreres kompetencer og potentiale skal i spil Indsatser: Systematisk beskrivelse af kompetencer og udvidet fokus på udarbejdelse af CV samt indsats gennem Ny i Danmark og virksomhedsrettet forløb inden for 14 dage efter ankomst til kommunen. Opsøgende og forpligtende aftaler med virksomheder i kommunen Kursus forløb parat til job for de borgere der efter den første 3 måneders screening ikke vurderes af være jobparat. Oprettelse af ungetilbud i samarbejde med Lærdansk i Skjern med henblik på uddannelse og arbejde. Flygtninge i integrationsperioden som er 1 år og derefter kan forlænges op til 5 år.. Inden for 14 dage efter ankomst til kommunen starter borgeren på kursus Ny i Danmark hvor der er kursusundervisning samt 15 timers praktik. Endvidere tilbydes virksomhedsrettede indsatser i form af virksomhedspraktik, løntilskud og IGU, mentorindsats, samt vejledning og opkvalificering. Til de flygtninge som har særlige udfordringer købes tilbud hos Synergaia, enten i Herning eller Holstebro. Til familier med børn under 18 år, tilbydes ligeledes familiekonsulentydelse. Tolkning ydes, når der er behov. Flygtninge der har været i Danmark gennem flere år og som er omfattet af LAB-loven Der tilbydes: Vejledning og opkvalificering, sprogskoletilbud, jobkonsulentydelse, mentor-tilbud, forløb på kompetencecenter Skjern og FVU-tilbud. Tolkning ydes, når der er behov. 2. Flygtninge og indvandrere som aktive medborgere i kommunen Indsatser: Familiekonsulentindsats som rollemodeller i familierne, samt kursusforløb Ny i Danmark Integrationsafdelingen samarbejder med forskellige frivillige foreninger omkring integrationsopgaven Formidle de gode historier // november Side 84

85 Beskæftigelsesplan Bilagsmaterialet Alle ydelser under ét. Antal fuldtidspersoner Ringkøbing-Skjern Antal fuldtidspersoner A-dagpenge Sep Sep Kontanthjælp Sep Sep Uddannelseshjælp Sep Sep Revalidering Sep Sep Integrationsydelse Sep Sep Sygedagpenge Sep Sep Jobafklaringsforløb Sep Sep Ressourceforløb Sep Sep Ledighedsydelse Sep Sep Fleksjob Sep Sep Førtidspension Sep Sep Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, KMD's sygedagpengeregister, KMD's register for sociale pensioner Anm.: For målingerne "Antal personer" og "Gnsn. Varighed, uger" er der ikke beregnet en sum for alle ydelsesgrupper under ét. Da samme person kan modtage flere ydelser inden for den valgte periode, kan man ikke lægge "Antal personer" sammen for de enkelte ydelser. For "Antal fuldtidspersoner" og "Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken hhv. befolkningen" er "I alt" for alle ydelsesgrupper under ét uoplyst, såfremt mindst én af ydelserne endnu ikke er opdateret for den valgte periode. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. // november Side 85