Projektet. Hver dag. Næstved Nordlig Omfartsvej

Transkript

1 Projektet Vejdirektoratet er i fuld gang med at bygge en omfartsvej nord om Næstved fra Vestre Ringvej/Slagelsevej til Køgevej. Omfartsvejen skal forbedre forholdene for den regionale trafik og det lokale trafikmiljø i Næstved. De første 4 km den østlige delstrækning fra fordelerringen ved Køgevej/ Ring Øst til Ringstedgade er færdig og åben for trafik. Vejdirektoratet forventer, at den vestlige delstrækning fra Ringstedgade til Vestre Ringvej/Slagelsevej er færdig ved udgangen af Fakta Vejen bliver cirka 7 kilometer lang og en 2+1 motortrafikvej. Som en del af projektet bygger Vejdirektoratet en højbro over Susådalen. Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget i 2011 med et samlet budget på cirka 680 mio. kroner. Trafik Når hele omfartsvejen er færdig, vil der være en årsdøgntrafik på cirka biler i 2030 på strækningen fra Slagelsevej til Ringstedgade, mens der på strækningen fra Ringstedgade til Køgevej vil være en årsdøgnstrafik på knap 8000 biler Hver dag 8.000

2 Projektet Fodsporet Stien er ført under omfartsvejen gennem en cirka 70 meter lang tunnel. Den nye sti blev åbnet slut november Suså Ladbyvej Tudsebjergvej Sorøvej Bro blev skubbet på plads foråret 2014 og den forlagte Sorøvej under den nye bro blev taget i brug i september Sorøvej Sydbanen Ringstedgade Ringstedgade Der anlægges et tilslutningsanlæg ved Ringstedgade. Trafi kken fra den midlertidige vej blev lagt om til den nye Ringstedgade i oktober Vridsløsevej Vridsløsevej Vejen blev åbnet for trafi k i juli Gennemkørsel fra Ringstedgade til Vridsløsevej er ikke mulig. Fensmarkvej Kalsagervej Fordelerringen forbinder Næstved Nordlig Omfartsvej og Ring Øst Fordeleringen blev taget i brug i november 2014, den er 140 meter i diameter. Ladbyvej Bro over omfartsvejen forventes etableret og taget i brug i foråret LADBY Ladbyvej Suså Holsted Allé Vridsløsevej NÆSTVED Jeshøjvej HOLSTED Køgevej Kalsagervej Køgevej Landevejen Slagelsevej Vestre Ringvej Fodsporet Gammel Skovridervej Slagelsevej Fodsporet Rundkørsel Slagelsevej Rundkørslen på Slagelsevej bliver udvidet med et ekstra spor. Forventes etableret og taget i brug sommeren Ringstedgade Højbro over Susådalen Færdig i sommeren/efteråret Fakta om broen: Længde: knap 200 meter Højde: cirka 12 meter Belægning: støjreducerende asfalt Støjskærme: 2 meter høje på begge sider Andet: dobbeltrettet fællessti Fensmarkvej Bro blev taget i brug i april Det kommunale projekt med tilslutning af Øverup Allé blev taget i brug samtidig. Det vestlige ben i rundkørslen på Fensmarksvej blev åbnet i sommerferien Ring Øst Vestlig strækning åbner slut Østlig strækning åbnet november 2015 Illustration, som viser tværsnit af omfartsvejen med det ekstra spor til overhaling. En 2+1 vej med det ekstra spor til overhaling, på Næstved Omfartsvej. 2+1-vej en mere sikker løsning Næstved Omfartsvej er en såkaldt 2+1-vej. Det betyder, at trafikanterne får mulighed for at overhale via et ekstra spor skiftevis i højre - og venstre side. Personbiler kan altså let og sikkert overhale lastbiler. FORDEL FORDEL Større sikkerhed da der vil ske færre hasarderede overhalinger. Bedre fremkommelighed end på en almindelig landevej.

3 Sådan anlægger vi en vej Det er vigtigt, at trafikanterne i og omkring byen generes mindst muligt, mens vejen anlægges. Det sørger vi blandt andet for ved at anlægge midlertidige veje uden om byggepladserne, så vi undgår at lukke lokale veje, mens vi bygger. Det kan du især opleve ved broarbejdspladserne. Den eksisterende og forlagte Ladbyvej Støj under og efter anlægsarbejdet For at de mange forskellige entreprenører kan udføre deres arbejde uden at gå i vejen for hinanden, gælder det om at koordinere opgaverne og entreprenørernes tidsplaner. For eksempel er det rigtig smart at bygge broerne før selve motorvejen. Så er brofolkene væk, når vejfolkene går i gang, og vejfolkene kan køre under eller over broerne, når de skal frem og tilbage med jord og andre materialer, så de ikke generer trafikken på de øvrige veje. Jord, sand og grus er vigtige materialer ved anlæggelse af veje. Hvis den jord, vejen skal anlægges på, ikke er god nok, er det nødvendigt at hente jord fra andre steder på Sydsjælland eller behandle jorden med fx kalk. Mens vejen bygges, vil der forekomme støj fra transport og arbejdet med entreprenørmaskiner. Aktiviteterne vil først og fremmest foregå på det kommende vejanlæg, men der kan også midlertidigt være en øget transport med lastvogne på de omliggende offentlige veje. Byggeriet af en højbro over Susåen og Sydbanen vil medføre mere støjpåvirkning i ådalen og de øvrige omgivelser. Når vi er færdige Vi lægger støjreducerende asfalt på omfartsvejen. Støjreducerende asfalt medfører et cirka 2 db lavere støjniveau i forhold til en traditionel asfaltbelægning. På broen over Susåen sætter vi støjskærme op.

4 Sådan bygger vi en vej Det er et stort og kompliceret projekt at anlægge en vej med alt, hvad der hører til. På strækningen er der 5 større bygge- og anlægsentrepriser. Nogle af dem omfatter byggeriet af én eller flere broer, mens andre går ud på at flytte jord, bygge selve vejen op og til sidst lægge asfalt ud. Oven i de store anlægs entrepriser kommer en lang række lige så vigtige opgaver med alt fra genetablering af naturområder til at sætte belysning og skilte op langs vejen. Jorden klargøres Først skal jorden gøres klar til anlægget ved enten at grave jord væk eller tilføre jord. Sideløbende bliver der etableret afvandingssystem med dræn og afvandingsledninger, så regnvandet kan ledes væk fra vejene Detaljer Til sidst sørger forskellige entreprenører for: afstribning på vejen autoværn og skilte langs vejen støjskærme nødtelefoner belysning og beplantning og græs på vejskråningerne 26 2 Sådan bygger vi Bundsikring Herefter kommer et lag sand og fint grus til bundsikring. Laget er centimeter tykt afhængeligt af jorden. Bundsikringslaget holder vejkassen tør. Det forhindrer, bl.a. at der suges vand op fra den underliggende jord der kan give vandskader og ødelægge vejen Slidlaget Det øverste lag asfalt er slidlaget, som normalt fremstilles af sten, sand og bitumen. Det er vejkassens tyndeste lag, kun 3 til 4 centimeter. Slidlaget skal have en vis ruhed, så bilerne står godt fast på vejen. Det skal også være jævnt for at sikre en god kørekomfort. Endelig forsegler slidlaget vejkassen, så de nederste lag ikke nedbrydes. en vej Bærelagene Herefter kommer bærelagene der består af sten, grus og et olieprodukt (bitumen), som binder de tørre materialer sammen. Bærelagene er med til at sikre, at vejen kan holde til den tunge vejtrafik. Stabil grus Over bundsikringslaget ligger et stabilt gruslag, der består af grus, sand og sten. For at der ikke opstår hulrum, bruger man sten af varierende størrelse. Det stabile gruslag er omkring 20 centimeter tykt. Dets vigtigste opgave er at fordele trykket på vejen

5 Natur og miljø Gerdrup Vridsløse Gangesbro Ladby Faunapassage Vridsløse Huse Holsted Øverup Ny Holsted Sandstræde Vejdirektoratet anlægger syv faunapassager på Næstved strækningen og sætter paddehegn op ved nogle af faunapassagerne. Lille Næstved For at begrænse den påvirkning, omfartsvejen har på dyrelivet og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig, skaber vi passager for dyrene under omfartsvejen. tes samlet ca. 10km. vildthegn og 1,5km paddehegn, så dyrene ledes hen til faunapassagen, hvor de kan krydse vejen sikkert. Faunapassagerne placeres - ud fra en undersøgelse af den omkringliggende natur - ofte i forbindelse med vandløb, og de har en størrelse, som tilgodeser de dyr, der findes i området. I områder med søer vil der ofte være mange frøer og tudser. For at undgå, at de bevæger sig ud på vejen, opsætter vi paddehegn flere steder langs vejen. Vi bygger syv faunapassager under omfartsvejen. Arealerne omkring passagerne planter vi delvist til, så dyrene bliver mere trygge ved at anvende passagen. Der opsæt- Derudover anlægger vi otte nye vandhuller og oprenser syv eksisterende. Desuden anlægger vi 11 regnvandsbassiner og en række grøftebassiner.

6 Natur og miljø Vejprojektet berører et område, hvor der lever arter, som er beskyttet af et EF-habitatdirektiv. De arter, der kan blive påvirket af omfartsvejen, er markfirben, flere arter af flagermus, stor vandsalamander og spidssnudet frø. I Susåen og Vasegrøften drejer det sig om sumpvindelsnegle og to fiskearter - pigsmerling og bæklampret. Flagermus På grund af de flagermus, der lever i området, vil vi have fokus på at fælde så få træer som muligt. Desuden skal der bruges så lidt lys som muligt, hvis entreprenøren skal arbejde om natten i nærheden af deres flyveruter. Hvis det bliver nødvendigt, etablerer entreprenøren hop-overs. Det er høj beplantning langs med vejen, som leder flagermusene op over trafikken. Vejdirektoratet har etableret et overvågningsprogram for Natura2000-området, hvor omfartsvejen krydser Susåen, således at vi er sikre på at naturen ikke lider overlast, hverken i anlægsperioden eller i årene efter. Billedet af flagermusen er taget af Morten Christensen, SWECO Digesvaler slog lejr langs vejarbejdet. M. J. Erikssons maskiner måtte i slutningen af juni 2015 vige pladsen på den vestlige delstrækning for en koloni digesvaler. Digesvaler er fredet i yngleperioden fra april til slut august. Så i stedet for at arbejde på højtryk måtte M. J. Erikssons folk pænt tage hensyn til de små kræ. Godt 2 måneder senere havde de sidste digesvaler forladt. Dette er et lille eksempel på de overraskelser, der kan dukke op på sådan et projekt.

7 4 km omfartsvej til trafikanterne Den 24. november 2015 åbnede transportminister Hans Christian Schmidt den østlige delstrækning i regn og rusk. Åbningen fandt sted godt et år før, hele omfartsvejen skal stå færdig. Dermed får bilisterne og borgerne i Næstved en forsmag på, hvilken betydning hele omfartsvejen vil få for dem.

8 Fordelerringen I lidt over et år har fordelerringen været i brug. Den giver stadig udfordringer for trafikanterne. Fordelerringen ved Landevejen blev indviet den 14. november 2014, og vi har fået en del tilbagemeldinger om at bilister oplever, at det kan være vanskeligt at placere sig rigtigt i rundkørslen. I disse rundkørsler er det vigtigt, at bilisterne bruger venstre vognbane altså den inderste hvis de skal dreje ud af 2. eller 3. afkørsel i rundkørslen. Ellers udnyttes vejens kapacitet ikke optimalt. Når alle trafikanter lægger sig i rundkørslens højre vognbane, sinker det trafikken og giver problemer med fremkommeligheden. Fordelleringen ved Næstved omfartsvej set mod syd. illustration af korrekt brug af fordellering Hvad er en fordelerring egentlig? En fordelerring er et tilslutningsanlæg til en større vej, hvor den underordnede vej og ramperne er forbundet ved hjælp af en rundkørsel. En rundkørsel er blot en del af fordelerringen.

9 Højbroen over Suså Som en del af projektet med skal der bygges en højbro over Susådalen. Fakta om broen -- knap 200m lang -- bliver færdig i sommeren/efteråret får en dobbeltrettet fællessti Belægning: støjreducerende asfalt. Støjskærme: 2 meter høje på begge sider I designet er der lagt vægt på at give broen en æstetisk flot fremtoning, blandt andet ved at udforme broens fire bærende søjler som V-søjler, hvorved broen får et let og svævende udtryk. Broen bliver hævet cirka 12 meter over terræn. I foråret 2016 støber Arkil brodækket, og når dermed en stor milepæl på projektet.

10 Det sker de kommende måneder Slut 2016 Den vestlige strækning af Næstved omfartsvej Sommer Området i Susådalen reetableres Vinter/Forår Støbning af broen over Sydbanen Forår Forår Afforskalling, Fugtisolering og opsætning af rækværk på susåbroen. Den forlagte Ladbyvej tages i brug. Brodæk støbes på broen over Suså Eksisterende og forlagt Ladbyvej set mod nord Susådalen og Sydbanen set mod nord Den vestlige strækning set mod øst